AT MESTRE LIVET. Af Henning Due, journalist
|
|
- Christine Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AT MESTRE LIVET Af Henning Due, journalist En dansk psykologiprofessor i Aarhus er blevet verdensberømt for sine metoder til at arbejde med radikaliserede unge, der drager i hellig krig. De færreste ved, at han med samme metode har succes med at føre helt almindelige unge, der ikke gider uddannelse, videre i livet. S om hun sidder der i stolen og smiler en smule genert, ligner Signe Tjørnemose Kjær præcis det, hun er: En teenager med alle de problemer, kærestesorger og ustyrlige følelser, det fører med sig. Hun forklarer sig med ord, livlige øjne og pludselige bevægelser rundt på stolen, der understreger hendes pointer. Læberne er dækket af mørk læbestift, håret er farvet, tøjet er sort, og rundt om halsen sidder et sort bånd. Alt ser ud til at være, som det skal være hos en 16-årig, og det er umiddelbart svært at forbinde Signe Tjørnemose Kjær med de tal, der står griflet med store bogstaver få meter væk på en tavle på rektors kontor her på landets største 10. klassescenter, Center-10, Aarhus High School. Tallene er hentet fra en ny undersøgelse blandt skolens elever, som konkluderer, at 38 procent af eleverne mistrives, 10, 6 procent har en psykiatrisk diagnose, 9,8 procent har haft "mindst 5 traumatiske eller stressfyldte oplevelser", og sådan bliver det ved og ved. Center-10 s elever kommer fra 30 forskellige postdistrikter i og uden for Århus, og en del af eleverne lever et liv præget af stort skolefravær, dårlige familierelationer og lavt selvværd. Mange af vores elever ved ikke, hvad de er dygtige til rent socialt eller fagligt. De er uafklarede med deres liv, de har personlige eller sociale problemer og mangler basale værktøjer til at strukturere deres hverdag fx hvordan man lærer at møde til tiden, fortæller Center-10 s skoleleder Poul Højmose. Den gruppe elever går i de såkaldte fleksklasser på skolen, og selvom Signe Tjørnemose Kjær hverken har en psykiatrisk diagnose eller kommer fra et socialt belastet hjem, landede hun alligevel i en af klasserne sidste sommer efter et efterskoleophold. Med sine egne ord fordi hun havde brug for "lidt bedre karakterer", og fordi hun ikke rigtig vidste, hvad hun ville med sit liv. 6 nr
2 Illustration: Nina Flagstad Kvorning Det gør jeg stadig ikke, siger hun og griner. Ligesom 36 andre elever på Center-10 blev Signe Tjørnemose Kjær testet ordblind, da hun ankom til skolen. Hendes kontaktlærer fortalte hende, at hun nok burde finde en plan B i forhold til sine uddannelsesplaner, fordi hendes karakterer fra efterskolen ikke var særligt gode. Jeg fik af vide, at jeg ikke kunne regne med at blive erklæret uddannelsesparat, og det blev jeg ret ked af, fordi min drøm er at kunne starte på gymnasiet, fortæller hun. Men I dag er det en pige med selvtilliden i orden og en tro på, at hun godt kan klare de faglige udfordringer i gymnasiet, som sidder på stolen. Forandringen har noget at gøre med det kursus, som hun og resten af eleverne fra fleksklasserne deltog i sidste efterår. Poul Højmose og kollegerne på Center-10 kalder det for et livsmestringskursus, og kurset er skolens eget bud på, hvordan samfundet kan løse en af sine største uddannelsespolitiske kattepiner: at godt 16 procent fra den nuværende ungdomsårgang ifølge Undervisningsministeriets seneste tal ikke forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse efter afslutningen af 9. klasse. Når Aarhus Kommune eller regeringen taler om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, er jeg meget bevidst om, at langt de fleste unge i vores fleksklasser hører til de sidste fem procent, siger han. Poul Højmose gør sig ingen illusioner om, at skolen uden videre kan rette op på et helt liv, som har været præget af problemer. Helt tilfældigt er det nok heller ikke, at Poul Højmose ikke bruger ord som "succeskriterier" på spørgsmålet om, hvad Center-10 håber at få ud af livsmestringskurset. Den slags ord smager muligvis for meget af politisk topstyring og for lidt af den virkelighed, 2015 nr. 03 7
3 der dagligt minder skolelederen om unge liv, præget af omsorgssvigt og modgang. Det er nok urealistisk at tro, at Center-10 kan nå 95-procentsmålet på den korte bane, men hvis vi bare kan være med til at flytte kurven en smule på sigt, er vi glade. Det kan kurset forhåbentligt bidrage til, siger han. Et godt nok liv Livsmestringskurset er det første af sin slags på Center-10, og undervisningsmaterialet baserer sig på teorien om tilværelsespsykologi og er udtænkt i samarbejde med Preben Bertelsen, der er professor i psykologi ved Institut for Psykologi, Aarhus Universitet. Preben Bertelsen er ophavsmand til teorien, der også udgør det teoretiske fundament i den afradikaliseringsindsats, som i medierne går under navnet Aarhus-modellen, og som har sikret professoren Preben Bertelsen og Aarhus Kommune spalteplads og taletid i internationale nyhedsmedier som New York Times og CNN. Tilværelsespsykologi er en tværvidenskabelig disciplin med rødder i psykologi, samfundsvidenskab og humaniora, og den første antagelse i teorien er, at alle mennesker stræber efter at opnå et godt nok liv. "Godt nok", fordi livet sjældent er perfekt, fordi mennesker ikke kan undgå at møde forskellige udfordringer, forhindringer og tilbageslag i forhold til deres mål og livsprojekter. Den anden antagelse er, at mennesker er nødt til at have et "godt nok" greb om livet, hvis de skal kunne håndtere de opgaver, som livet bringer, på en tilstrækkelig succesfuld måde. Det afhænger igen af at have de nødvendige egenskaber til at håndtere opgaverne. Opgaverne kan være alt fra konkrete dagligdagsopgaver, relateret til et menneskes sociale liv, arbejde eller fritid, til afgørende beslutninger eller ønsket om at ændre livet. Den tredje antagelse i tilværelsespsykologi er, at alle mennesker stilles over for at skulle løse de præcis samme grundlæggende opgaver i livet uanset køn, kulturel baggrund, evner, manglende evner, livshistorik og den social situation. At have et "godt nok" liv medfører altså, at man har nogle generelle, generiske menneskelige egenskaber, som man kan bruge til at klare de grundlæggende menneskelige livsopgaver. Generelle, fordi alle er nødt til at udvikle og forme de samme grundlæggende livsegenskaber, som matcher de grundlæggende livsopgaver. Generisk, fordi enhver grundlæggende livsopgave vil vise sig i uendelige individuelle, sociale, kulturelle og samfundsmæssige variationer. Mål i tilværelsen Undervisningskonceptet bag livsmestringskurset indgår også i et nyt ph.d.-projekt på Psykologisk Institut, AU, der undersøger, hvordan et intensivt seks ugers undervisningsforløb i "almenmenneskelige tilværelseskompetencer" kan bidrage til personlig og social trivsel hos 9. klasses elever i skolen. Ph.d.-projektet skal også gøre Preben Bertelsen og forskerholdet klogere på, hvilke pædagogiske midler der virker bedst for de mest udsatte elever. Et pædagogisk værktøj i livsmestringskurset er det såkaldte Kompetencehjul, som Signe Tjørnemose Kjær og de andre elever blev introduceret for i de tre måneder, kurset varede. Hjulet bygger på ti kompetencer, og eleverne skal opstille et mål med tilværelsen for hver kompetence. Eleverne vælger selv, hvilke kompetencer de føler, de har mest brug for. Først skulle vi bare læse noget om menneskers kompetencer og se en video om andre unge, og det havde jeg svært ved at se, hvad jeg kunne bruge til, husker Signe Tjørnemose Kjær. Men på et tidspunkt i undervisningsforløbet faldt tiøren. Da jeg prøvede at arbejde med kompetencehjulet i undervisningen, kunne jeg se, at jeg faktisk godt kan koncentrere mig i længere tid ad gangen, end jeg troede, jeg kunne. Der gik det op for mig, at jeg har flere af de egenskaber, som det kræver, hvis jeg skal komme ind på gymnasiet, fortæller Signe Tjørnemose Kjær. Preben Bertelsen ser kurset på Center-10 som et dannelsesprojekt og som et fagligt undervisningsredskab. Men heller ikke han forventer, at kurset med et trylleslag kan forvandle de mest udsatte unge i en 10. klasse til artige elever, som sidder på de forreste rækker i klassen med fingeren i vejret. Alligevel er han overbevist om, at eleverne har en fremtid, der tegnes af andet end pletter på straffeattesten, psykiatridiagnoser og permanente ståpladser i arbejdsløshedskøen. Man bliver let deprimeret, når man læser statistikker som fx Center-10 s elevundersøgelse, men tallene fortæller langt fra hele sandheden om de 8 nr
4 Man bliver let deprimeret, når man læser statistikker som fx Center-10 s elevundersøgelse, men tallene fortæller langt fra hele sandheden om de her unge. Hvis man virkelig skal se dem, som de er, skal man gå hen i kantinen og møde dem. Der møder man nogle livlige unge, der udfolder sig, snakker sammen, og som godt nok har problemer, men som også har masser at byde på. Preben Bertelsen, professor i psykologi, Aarhus Universit. her unge. Hvis man virkelig skal se dem, som de er, skal man gå hen i kantinen og møde dem. Der møder man nogle livlige unge, der udfolder sig, snakker sammen, og som godt nok har problemer, men som også har masser at byde på, siger Preben Bertelsen. Hvis den gruppe skal omfavne projektet, skal de ifølge Preben Bertelsen have en succesoplevelse hurtigt. Og her spiller tilværelsespsykologien en afgørende rolle: Det kan kun ske, hvis en ung dreng kan gå hjem til sin bror og få en oplevelse af, at han faktisk kan bruge værktøjerne fra kurset, siger Preben Bertelsen. Heldigvis ved vi, at unge er væsentligt hurtigere end voksne til at omsætte teori og abstrakte ideer til deres egen virkelighed, hvis de ellers gider bruge kræfter på det. Det gælder også for denne gruppe, siger han. Det eksistentielle Alt det kan Søren Gornitzka snakke med om. Han er en af Center-10 s fem undervisere, som sidste efterår blev uddannet til at køre den første udgave af livsmestringskurset på skolen. Underviserne gennemførte et kursus i tilværelsespsykologi og lærte om kompetencehjulets pædagogiske muligheder, og de brugte lang tid på at introducere kurset i klasserne, fortæller Søren Gornitzka. Vi var klædt godt på, da vi gik i gang, men vi fandt hurtigt ud af, at projektet kræver en længere og mere individuel dialog, hvis kurset skal virke ordentligt. Kurset blev primært afviklet som en del af den almindelige klasseundervisning, og i løbet af de tre måneder bemærkede Søren Gornitzka og kollegerne, at eleverne blev bedre til at reflektere over deres liv, og at mange begyndte at tale med til deres lærere om udfordringerne i livet. Søren Gornitzka bed også mærke i, hvordan undervisningen hurtigt endte som meget private samtaler, hvor nogle af eleverne blottede deres inderste følelser. Vi kom ind at røre ved noget eksistentielt hos dem, og det kan virke meget konfronterende på belastede unge, hvis de bliver bedt om at se ting i øjnene, som de ikke har lyst til at tale om. Fx hvor svært livet kan være, eller hvor svært det kan være at gøre noget ved sine problemer, fortæller han nr. 03 9
5 Han mener, at kurset fremover bør foregå i et mere fortroligt rum som fx en-til-en-samtaler mellem eleverne og deres kontaktlærere, hvis de mest udsatte elever skal åbne op og fortælle løs om deres problemer. Den betragtning er socialrådgiver Tina Mogensen Givskud enig i. Hun har også sin daglige gang på Center-10 blandt de mest udsatte elever, og hun vurderer, at der er lang vej endnu, før de køber ideen om at arbejde med at mestre livet på kurset. Vi har mange elever, der ikke bare kan sætte sig ned og arbejde med sig selv på den her måde. De mangler alle mulige sociale og læringsmæssige kompetencer for at kunne få noget ud af øvelserne, og de har i dén grad brug for, at man kører en-tilen-samtaler med dem, siger hun. Signe Tjørnemose Kjær er glad for, at hun deltog i det nye kursus, men hun oplevede også problemer undervejs. Der var hele tiden folk omkring mig, og det gjorde det svært at koncentrere sig, og jeg kunne heller ikke tage mig den tid, jeg havde brug Livsmestringskursus hos Center-10, Aarhus High School I efteråret 2014 afviklede Center-10, Aarhus High School for første gang et såkaldt livsmestringskursus. Kurset er dels tilrettelagt med udgangspunkt i det såkaldte Kompetencehjul, som bygger på ti kompetencer, hvor hver elev skal opstille et mål med tilværelsen for hver kompetence. Eleverne vælger selv, hvilke kompetencer de føler, de har mest brug for. Desuden bygger kurset på tilværelsespsykologiens "basic five"-spørgsmål, som hjælper eleven med at udvikle realisme og motivation omkring brugen af sine kompetencer: 1) hvad vil du? 2) hvad kan du? 3) hvad er dine ydre muligheder? 4) hvordan bliver du mødt? 5) hvad gør du? Kurset blev afholdt i tre 10. klasser på skolen, forløb over 12 uger en gang om ugen a to timer i faget medborgerskab. Preben Bertelsen har løbende superviseret underviserne, som afprøvede førsteudgaven af kurset, og skal sammen med ph.d.-studerende Else Bengaard Skibsted arbejde med at udvikle kurset og metoden pædagogisk. for i undervisningen. Det var heller ikke så smart, at jeg sad ved siden af mine venner, når jeg skulle løse opgaverne. Vi blev let påvirkede af hinandens valg af kompetencer og mål, og hvis vi kunne sidde hver for sig og arbejde med øvelserne, ville det fungere bedre, siger hun. Den slags erfaringer er guld værd for Poul Højmose, for de hænger ikke på træerne på en skole, hvor 14,5 procent af eleverne er blevet bortvist på et tidspunkt og har udvist voldelig adfærd inden for den seneste måned. Problemer, der næppe kan opvejes af et enkelt skolekursus, erkender skolelederen. For ham handler projektet først og fremmest om at betale nogle lærepenge og høste vigtige erfaringer, som kan bruges til at planlægge fremtiden. Blandt andet har sammensætningen af elever på kurset været til revision. Des flere elever, vi sætter sammen på et kursus fra den mest belastede gruppe, des sværere bliver det for eleverne at lære noget. De har brug for nogle forbilleder, som ikke kommer fra belastede hjem, siger Poul Højmose. Preben Bertelsen og hans forskningsmedarbejdere fra Aarhus Universitet er også i gang med at give undervisningskonceptet et kvalitetstjek. Vi mangler fortsat at lave en effektmåling af kompetencehjulet, og det går vi først i gang med, når vi har udviklet værktøjet helt, siger han. Vi kan se, at ungerne hurtigt fanger den grundlæggende idé med tilværelsespsykologien, men vi mangler at udtænke øvelser, der er tættere på deres hverdag. Et af problemerne er selve ordlyden i de opgaver, som kompetencehjulet stiller eleverne. Fx skal eleverne "forholde sig til værdierne og normer i det, du laver". Preben Bertelsen erkender, at den slags formuleringer kan være for abstrakt for unge at skulle kunne omsætte til deres egne hverdagserfaringer. I virkeligheden spørger vi jo, om eleverne fx tænker over, hvad de skriver, når de sender en sms. Eller om man må fortælle en hemmelighed videre. Det er blot en af mange vigtige detaljer, vi skal arbejde på at forbedre i kurset, inden vi prøver det af i en ny udgave i næste skoleår, siger han. Signe Tjørnemose Kjær har også en travl tid foran sig. I februar blev hun erklæret uddannelsesparat af sin vejleder på Center-10, og i april fik hun besked om, at hun er blevet optaget på Risskov Gymnasium. 10 nr
Thomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereTilværelsespsykologi. Løsningsfokusering. Relationer skal handle om noget
God relation Meningsfuld Forandring Relationer skal handle om noget Løgstrup: sødsuppe Et givet projekt Løsningsfokusering Forholde sig til de konkrete udfordringer Dagligdagens udfordringer de store livsvalg
Læs mereTilværelsespsykologi. Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet. Risiko og robusthed
Tilværelsespsykologi Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet Risiko og robusthed med hensyn til af realistisk motivation til forandring af tilværelsen med hensyn til af almenmenneskelige
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereTilværelsespsykologi Radikalisering
Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereEvaluering 2006 Kilde: CUR evaluering af kristne efterskoler
Hvad er dit køn? Pige 22 64,7 Dreng 12 35,3 34 100 Hvor voksede du op? BY størrelse Under 500 6 18,2 500 5.000 8 24,2 5.000 10.000 3 9,1 10.000 100.000 16 48,5 Har din opvækst været præget af aktiv tilknytning
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereStudievejlederkonference
Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse
Læs mereEUC Syd. Vækstmodellen
EUC Syd Et nyt evalueringsværktøj med succes! Grundforløbet på EUC Syds afdeling i Haderslev, bruger som et nyt evalueringsværktøj med succes! Hvad er en Vækstsamtale?? En Vækstsamtale er en del af, og
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereTilværelsespsykologi radikaliseringsmodel
Man kan læse mere om tilværelsespsykologien på min hjemmeside wwwpsyaudk/pb Aktør i Preben Bertelsen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tilværelsesforankring: At man oplever sig inkluderet i verden
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereSærligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereUddrag fra HE rapport
Uddrag fra HE rapport Tabel A viser elevernes vurdering af, om de føler de har oplevet et anderledes skoleår i forhold til deres tidligere skoleår i folkeskolen. Tabel A Føler du at du har oplevet et anderledes
Læs mereRobuste børn I en verden i opbrud. Middelfart 2. marts 2017 Per Schultz Jørgensen
Robuste børn I en verden i opbrud Middelfart 2. marts 2017 Per Schultz Jørgensen Hvad er robusthed? Robusthed er et godt gammeldags ord for hårdfør, stærk og kraftig. Det har latinsk afstamning robustus
Læs mereHvis uddannelse er eneste vej frem?
Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereKursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme
Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Efterår-vinter 2018/19 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig
Læs mereDET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES
DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet
Læs mereMen at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)
Årsberetning 2014 Så er endnu et år gået for THK. Som nuværende THK-dreng og med blå/hvidt blod i årene, så var det, at blive formand og træde ind i løvens hule noget, som man måske troede men kendte lidt
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereEvaluering brobygning
or_6739.mdb Evaluering brobygning November 2008 Sydvestjyllands Efterskole SELVEVALUERING 2008-09 Evaluering brobygning [ S Y D V E S T J Y L L A N D S E F T E R S K O L E N O V E M B E R 2 0 0 8 ] I ugerne
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs merebeggeveje Læringen går
VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereMindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.
Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen
Læs mereNyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012
Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereIndretningen er salonens image
Indretningen er salonens image Stil og image er alfa og omega. Det mener Joan Faust, der har drevet Salon Faust igennem 22 år. Hver 4-5 år har hun derfor nyindrettet sin salon. For vil man bevare et eksklusivt
Læs mereVejen mod det gode liv
Vejen mod det gode liv et stærkt inspirerende kursusophold i Brandbjerg med fokus på positiv psykologi, job og trivsel. Du får indsigter og redskaber, som du ville ønske, du havde haft for mange år siden,
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSkolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge
Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune
Læs mereog jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.
Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereDenne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.
Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden
Læs mereUng. i en præstationskultur. jeg føler mig aldrig god nok
lings vik selvud camp jeg føler mig aldrig god nok Ung i en præstationskultur Der kan være mange årsager til, at man som ung kan have brug for hjælp. Mange unge presses hårdt af samfundets krav og forventninger.
Læs mereEleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!
Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereMedicinpædagogik - så meget mere end medicin
P A R K V Æ N G E T Der sker noget særligt, når mennesker sætter sig sammen og begynder at tale med hinanden. Dét der før var andres påstande, bliver til nye måder at forstå og erkende hverdagen på. I
Læs mereSådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen
Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereAf Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal
Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen
Læs mereSom I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.
1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af
Læs mereEr dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle
Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle 2015 1 Glostrup Kommune arbejder på, at alle børn og unge er en del af fællesskaber fra de starter i dag lbud l de slu er deres skolegang. Det
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs merePå spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?
Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mereLæringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor
Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse
Læs mereLigestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den
Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs mereNAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!
NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereStøtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.
pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereUngdomsliv og uddannelse
Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne
Læs mereTilværelsespsykologi. Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet. Motivationsrobusthed. Kompetencerobusthed
Preben Bertelsen Psykologisk Institut Aarhus Universitet Motivationsrobusthed Kompetencerobusthed gennem udvikling af realistisk motivation til forandring gennme udvikling af almenmenneskelige tilværelseskompetencer
Læs mereForord. Klædt af på nettet
Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereKapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.
Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,
Læs mere