Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Odense Universitetshospital Thorax-/karkirurgisk afd. T Speciale/specialer: Thorax/karkirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 9 / 8 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 0 Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 5 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): fase I ingen læger/ fase II 4 læger / fase III 2 læger Andre relevante personalegrupper: 1 (afdelingssygeplejerske) B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der fremsendes inden tiltrædelsen fyldigt materiale til de uddannelsessøgende læger: 1. Information om afdelingen og instruks for lægearbejde. Dateret nov.02 Meget omfattende og virkelig god introduktion til afdelingen og den daglige arbejdstilrettelæggelse. Efter gennemlæsning af denne har man et godt overblik over afdeling. 2. Rulleplanen 3. Skrivelse om traumemanual. Selve traumemanualen ikke medsendt og ikke set af inspektorerne. 4. Afdelingens alkoholpolitik - godt initiativ. 5. Folder om HIV-AIDS netvært på afdelingen. 6. Retningslinier for røgfrit miljø på afdelingen. 7. Afdelingens målsætning. (august 01) 8. Afdelingens uddannelsespolitik (august 2000). Omtaler overordnet afdelingens uddannelsespolitik, mål og planlægning af uddannelsesforløb. På linie med mange andre afdelinger en vis diskrepans mellem mål og det rent praktiske resultat, f.eks synliggørelse ved årsrapport? og at der i planlægningen tages højde for individuelle uddannelsesbehov?. Intensionerne er meget fine men det er altid et problem hvordan disse intensioner føres ud i dagligdagen og specielt hvordan de evalueres. 9. Afdelingens syge- og fraværspolitik. December Meget fin og eksemplarisk notat. 10. Beredskabsplan for afdelingen.(februar 03) - meget fin instruks, har der været holdt katastrofeøvelse på afdelingen? Checkes det, om nye læger har læst den? 11. hjertestopbehandling på afdelingen (ikke set) Checkes om nye læger har læst den? 12. Bærende værdier på OUH - fint (1998) 13. Vejledning vedrørende P-pladser. 1

3 14. vagtplaner og uddannelsesprogram. Generelt meget fint og rimelig opdateret materiale som udsendes ca. 14 dage før ansættelstart Der starter altid 6 kursister samtidig (fase II), som gennemgår meget detaljeret og omfattende introduktionsprogram. Efterfølgende dage med følgevagter. Nyansatte på Odense Universitetshospital tilbydes 2 dages introduktion til OUH (kan være aflyst) Starter der en enkelt læge i en måned tilbydes ikke samme store introduktionsprogram, men vises rundt og hjælpes af kolleger de første dage (typisk fase I). Deltager fase III-lægerne i samme introduktionsprogram? Kursistudtagelse:"bedste introduktion jeg har oplevet", man bliver mødt som akademiker! Afdelingens 2-dages introduktionsprogram er omfattende med introduktion ved administrerende overlæge og overlæger indenfor hvert ekspertområde samt anden dag introduktion til de arbejdsmæssige opgaver på afdelingen. Denne introduktion er eksemplarisk. Fra sygeplejemæssig side kunne ønskes introduktion af- og til sygeplejerskerne omkring læge/sygeplejerske/patient forhold (1 time). Forslag: Sikre at alle nyansatte læger på OUH deltager i den fælles introduktion, sikre at man har deltaget i brandøvelserne, evt. med bestået test (ex. HAFNIA-brandskole- findes på nettet) evt. suppleret med obligatorisk hjertestopkursus. Den fælles introduktion omtaler tilsyneladende ikke OUHs generelle uddannelses- og forskningspolitik Traumemanual evt. på intra/internettet. Hvordan sikre man sig, at nye læger har læst manualen? Fase I og fase III lægerne bør vel tilbydes samme grundige introduktion? B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der er uddannelsesprogrammer, instrukser og checklister for alle uddannelsesstillinger, vi har dog ikke fået udleveret uddannelsesprogrammet for fase I - introduktionsstillingerne. Uddannelsesprogram for fase II (kursister) maj 2002: fint program der omtaler kursisternes arbejdsopgaver (selv om det egentlig ikke hører hjemme her? - skal stå i den generelle introduktion til afdelingen) men meget fin omtale af ikke kun kliniske kompetancer men også omtalt teoretisk viden, profylaktiske aspekter, administrative, uddannelse, forskning, holdning og etik mm. Uddannelsesprogrammet skal revideres med klare mål indenfor alle kompetancerne, hvordan de nås og specielt hvordan de evalueres. Men dette arbejde overhales indenom af den nye speciallægeuddannelse. Der er en chechliste for fase II, men den er ikke operationel og hænger ikke sammen med uddannelsesprogrammet- for summarisk og evaluerer i virkeligheden kun de operative færdigheder (ja/nej eller antal?) For fase III er uddannelsesprogrammet sidst revideret i men samme anfægtigelser som ovenfor. Har ikke set check-liste for fase I og III. De uddannelsessøgende får tilsendt disse uddannelsesprogrammer inden ansættelsen. Disse gennemgåes ved introduktionsamtaler og samtaler med vejleder, og bruges i en vis udstrækning - men ikke systematisk - til justeringer under uddannelsesforløbet. Der findes ikke checklister for opnåelse af de de "bløde kompetancer" eller erhvervelse af teoretisk viden under opholdet. Forslag: Anbefaler revision af introduktionsskrivelsen og uddannelsesprogrammerne i forbindelse med indførelsen af den nye speciallægeuddannelse. B 3.3. Evalueringssystemet Checklister anvendes til justering af uddannelsesprogrammet i henhold til SST skema D og E. Der afholdes introduktions og midvejssamtaler med vejleder og slutevaluering med uddannelsesansvarlige overlæge. Fungerer idet samtalerne afholdes men det er svært at vurdere i hvor høj grad samtalerne bruges til at justere uddannelsesforløbet. Mangler som de fleste andre afdelinger "dagbøger" - logbøger, aftaleskemaer osv. Mangler evaluering af alle 7 kompetancer. Løses forhåbentligt med den nye speciallægeuddannelse. 2

4 Evalueringen opbevares i afdelingen da der tilsyneladende ikke er noget fungerende videreuddannelsesudvalg på OUH. Efterfølgende informeret om, at skemaerne skal sendes til det regionale uddannelsesråd (region syd). Der er ingen tilbagemelding fra dette tilsyneladende ikke velfungerende uddannelsesråd til afdelingen. Generelt vurderer fase II og III lægerne afdelingen som et godt uddannelssted. Forslag: afdelingsledelsen bør gøres bekendt med slutevalueringerne, de har ansvaret for afdelingens uddannelseskvalitet. Der bør afholdes møder mellem uddannelssesansvarlige overlæge og afdelingsledelsen for at justere og optimere den postgraduate uddannelse og dermed også meritere denne post og give mulighed for, at den uddannelssesansvarlige overlæge får indflydelsen på afdelingens daglige funktion, hvormed der bedre kan tages uddannelssesmæssige hensyn i afdelingen drift. Der skal genetableres kontakt til uddannelsesråd syd, og evalueringsskemaer skal sendes dertil. Uddannelsesråd syd bør synliggøres ved introduktionen til OUH. B 3.4. Vejledning Uddannelsansvarlig overlæge og vejledere har ingen pædagoisk efteruddannelse. Der foreligger ikke stillingsbeskrivelser for ovennævnte. Uddannelsansvarlig overlæge honoreres af afdelingen, men tiden til denne funktion prioriteres ikke og betragtes ikke som meriterende. Der afholdes de relementerede samtaler under uddannelsesforløbet. Fase II kursisterne føler de har en god oplæring og supervision i det daglige kliniske arbejde. Der kan være konkurrance mellem fase II og III om de operative indgreb. Team-funktionen vurderes som et vigtigt fremskridt og fungerer tilsyneladende bedre og bedre på afdelingen. Team-funktionen giver et tæt samarbejde mellem uddannelssøgende og underviser (mesterlære-princippet). Forslag: uddannelsesansvarlig overlæge og de 7 kliniske vejledere skal gennemgå pædogogisk efteruddannelse. Er det optimalt med 7(!) kliniske vejledere? Der bør være bedre opgave- og ansvarsfordeling (skriftlig) mellem afdelingsledelse - uddannelsesansvarlig overlæge og kliniske vejldere. Kliniske vejledere bør honoreres. Uddannelssesansvarlig operationsfri én dag om ugen (= synliggørelse) B 3.5. Konferencer Der findes en række konferencer på afdelingen, kunne være en god ide med en samlet oversigt over disse. Morgenkonferencen med deltagelse af læger og sygeplejersker har ringe uddannelsesmæssig værdi, handler mest om dagens program og aflysninger. Problempatienter drøftes lejlighedvis men ikke med fokus på uddannelse. Er eneste konference hvor alle læger er samlet. Den uddannelsesmæssige værdi bør øges så konferencen afspejle afdelingen behandlingsreference. Fase II lægerne har fremført patienter ved denne konference. De uddanelsessøgende læger har kendskab til konferencer, og deltager også, men meget summarisk, specielt på hjertesiden. På den klassisk thoraxkirurgiske side meget stor udbytte af lungekonferencen - og specielt blev kaffemødet efter røntgenkonferencen meget rost - uformelt møde hvor også de yngste læger kunne komme til ordet i en afslappet atmosfære og uden sygeplejersker. Dagens patienter kunne diskuteres frit af alle. Et tilsvarende "uformelt" forum ville være en god ide på hjertsiden. På hjertesiden kun sporatisk fremmøde ved hjertekonferencer - har ikke tid, andre opgaver o.l Der er planlagt men ikke afholdt audit-konferencer. Forslag: i checklisten angive antal konferencer, som specielt fase I og fase II lægerne skal deltage i, gerne i forbindelse med behandling af "egne (team)- patienter. Oversigt over afdelingens konferencer på ugeplan. B 3.6. Undervisning 3

5 Der afholdes fælles lægeundervisning hver onsdag Programmet planlægges af den uddannelsesansvarlige overlæge, som ihærdig forsøger at få afviklet undervisningen uden aflysninger, indvolvere de uddannelssøgende læger som undervisere (kursistforelæsning) og give møderne et pædagogisk indhold for yngre læger. Man fornemmer, at afdelingens øvrige overlæger ikke tillægger dette forum særlig høj værdi. Operativ øvelse i thorax- og karkirurgi for uddannelsessøgende læger er et meget fint initiativ, og bør holdes systematisk og pricipielt tilbydes alle læger, som passerer gennem afdelingen. Afdelingens instrukser findes på intranettet og er tilgængelige fra alle computere på afdelingen. Er ikke gennemset systematisk, men der findes f.eks ikke instruks for perioperativt infark-håndtering, illustreret ved den patient, der blev omtalt ved morgenkonferencen. Bør opdateres og systematiseret. Lægges på internettet. Hvordan sikrer man, at de uddannelsessøgende læger har læst dem? Er yngre læger med til at udarbejde disse instrukser? Fase III lægerne har mulighed for deltagelse og økonomisk støtte til kongres- og kursusdeltagelse fra afdelingens "rejsekasse" Forslag: forsøge med mere systematisk undervisningsseceancer for YL og medinddrage og medansvarliggøre de uddannelsessøgende læger. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Afdelingens forskning er ikke særlig synlig for nyansatte læger. Er omtalt i den generelle introduktion til afdelingen, men mere individuel introduktions til afdelingens projekter savnes. Der er tilsyneladende ingen egentlig forskningsansvarlig overlæge på afdelingen. Kvalitetssikring i afdelingen er ikke eksisterende eller i hvert fald usynlig. Forslag: onsdags møde i hvert semester med gennemgang af afdelingens forskningsprojekter. Alle læger bør tilbydes deltagelse i mindst et videnskabelig projekt (ikke nødvendigvis artikel) Fokus på kvalitetssikring: antal operationer/assistancer per uddannelssessøgende læge, komplikationer ved de enkelte indgreb, reop. for blødning, liggetider osv. Uddannelsessøgende læger skal have kendskab til udviklings- og kvalitetssikringprojektor. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Alle uddannelssøgende lægers arbejdstilrettelæggelse ligger i ret faste rulleplaner, som tilsendes før ansættelsesstart. Rulleplanerne tilgodeser rimelig uddannelsen med længerevarende ophold i dagtiden afløst af perioder med vagter og fri. Rulleplanerne overholdes ret strikst og der tillades ikke overarbejde. Fase I lægerne: ingen tilstede ved inspektprbesøget Fase II lægerne rimelig tilfredse med arbejdstilrettelæggelsen, men generelt ikke meget tilstedeværelse på operationsgangen, 2 friuger for hver 7-ugers rul og fravær til kurser ol. Fase II lægerne får kun fri til A-kurserne hvis arbejdstilrettelæggelsen tillader dette. Specielt fase III lægerne føler at uddannelsen hakkes meget i småbidder af rulleplanen, møder ikke sjældent op på fridage for at få lov til at operere! Alt overarbejde skal afspadseres. Der er stor tilfredshed med, at der lægges operationsplan en uge frem, så de uddannelssessøgende læger kan se, hvad de skal operere/assistere til den kommende uge. Planen ændres dog ofte grundet aflysninger, så de kan ende med at operere en anden patient end planlagt. I perioder har fase III lægerne en patient hver 14. dag som de selv opererer. Team-funktionen fungerer bedre og bedre - specielt på lungesiden. Forslag: styrke teamdannelsen, samme uddannelssessøgende læge sammen med samme afd.læge/overlæge dagligt i længere perioder, f.eks 4 uger daglig på OP med samme overlæge, specielt for fase I og fase II lægerne. Ændre rulleplanen så den i højere grad tilgodeser uddannelsen. B 3.9. Uddannelsesmiljø 4

6 Generelt har afdelingen et godt uddannelsesmiljø set fra lægerne i fase II og III. De føler de bliver værdsat og brugt i det kliniske arbejde, og godt miljø i relation til plejesiden. Fase II lægerne omtaler tonen og klimaet på afdelingen som godt. Specielt på lungesiden findes et godt miljø, velvilje, velfungerende teams og de uddannelssøgende betragter sig som brugbar arbejdskraft. Men uddannelsen er klart klemt i en produktionsfikseret organisation. Forslag: mere fokus på uddannelse i afdelingen, indhente pædogogisk inspiration "udefra", f.eks holde et onsdagsmøde om uddannelse i afdelingen med mødepligt for overlægerne. OUH bør generelt supportere afdelingerne bedre uddannelsesmæssigt og meritere stillingen som uddannelssesansvarlig overlæge mere. Er der en uddannelsesansvarlig cheflæge på OUH? B Andet Afventer implementeringen af den nye speciallægeuddannelse 1. januar Det skal bemærkes, at fase I og fase II lægerne i vagten også dækker karkirurgisk afdeling. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring B 5. Konklusion Afdelings er en effektiv produktionsenhed indenfor hjerte- og klassisk thoraxkirurgi. De formelle forhold omkring den postgraduate uddannelse på afdelingen er i store træk i orden og velfungerende. Der mangler dog den daglige fokus på uddannelsen og den prioriteres ikke særlig højt og er klemt af produktionsmæssige hensyn. I aktuelle rapport er afdelingen gennemgået med kommentarer og forslag til optimering af uddannelssessituation. Egentlig skal der kun en række småændringer til, for at løfte uddannelsen betydelig. De uddannelssøgende (kun talt med fase II og fase III) er generelt meget tilfredse med udbyttet og opholdet på afdelingen. De uddannelssesansvarlige læger på afdelingen skal synliggøres mere og have større indflydelse på specielt arbejdstilrettelæggelsen. Som altid er det egentlig ikke de formelle "ting" der er problemet i forbindelse med kvaliteten af uddannelsen, det er i lang højere grad af betydning, at hver enkelt læge opfatter alle ekspositioner i dagligdagen som uddannelssessituationer! B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? 5

7 Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 6

8 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 7

9 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 8