REGNELUDO. Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie Aalborg Seminarium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGNELUDO. Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie 25.8. Aalborg Seminarium"

Transkript

1 REGNELUDO Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie 25.8 Aalborg Seminarium

2 Regneludo Indledning:... 3 Arbejde med tal og algebra... 3 Kommunikation og problemløsning... 4 Leg som arbejdsproces til at udvikle sig Den didaktiske overvejelse... 6 Første lektion:... 8 Anden lektion:... 9 Konklusion... 9 Hvad var godt?... 9 Vores brug af regneludo: Hvad er det dårlig til? Bedømmelse af faglighed under regne-ludo: Opsummering: Bilag 1: Litteraturliste... 13

3 Regneludo. Indledning: I ugerne 1-4, var vi i praktik i 3. klasse på Filstedvejens skole hvor vi i matematik undervisningen arbejdede primært med tal og algebra. Vi tog udgangspunkt i deres bogsystem, men da omfanget af det materiale der var i lærebogssystemet ikke var fyldestgørende og vi gerne selv ville supplere med noget materiale vi havde andetstedsfra valgte vi at supplere med et velkendt spil til den alm. Undervisningsform. Vi vil i dette dokument først gennemgå hvilke dele trinmål vi opfylder, for det andet vil vi belyse hvorfor læring gennem leg er en god ide set fra et teoretisk synspunkt, for det tredje vil vi beskrive det spil vi nævnte tidligere for så at klarlægge vores anvendelse af det. Slutteligt vil vi drage vores erfaringer sammen. Grundet strukturen på vores uddannelse har vi ikke den store viden omkring det didaktiske fagområde, eftersom faget først udbydes på tredje semester. Derfor er vores initialvalg også præget af denne begrænset viden hvilket har vist sig ved vores manglende indsigt i de forskellige bogsystemers forcer. Hvilket satte os i ude af stand til at finde inspiration i andre bogsystemer end det anvendte. Derfor valgte vi at supplere med et spil vi tidligere i et interview var blevet bekendt med. Et spil der kunne omhandle emnet. Når vi nu har sagt at vi ikke er særligt bekendt med det didaktiske fagområde er dette ikke ensbetydende med at vi ikke har søgt at opfylde kravene fra de matematiske trinmål. Derfor har vi søgt at indarbejde følgende trinmål i vores planlægning af undervisningen. Arbejde med tal og algebra Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart.

4 Kommunikation og problemløsning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes gennemfører, eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre 1. Menneskets evne til at benytte symboludtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation er en væsentlig forudsætning for vores kultur. Arbejdet med tal og algebra skal ses i denne sammenhæng. Studiet af tal og relationer imellem tallene er udgangspunktet for den del af undervisningen, der sigter mod at give eleverne en begyndende indsigt i algebraen. Undervisningen må tilrettelægges, så eleverne får indsigt i - og i en vis forstand selv oplever - hvordan menneskene har skabt tallene, og hvordan tallene benyttes til at beskrive forhold fra virkeligheden. Forsøg på at forbedre matematikundervisningen omkring kendt under betegnelsen "Ny matematik" - førte i flere tilfælde til en for kraftig formalisering på et for tidligt tidspunkt i skoleforløbet. På baggrund af disse erfaringer kan man konstatere, at formelle opskrivninger som denne: (8+5) = 8+(2+3) = (8+2)+3 = 10+3 = 13 hvor regler fra algebraen bruges til at vise, hvorledes man løser opgaven 8 + 5, ikke fører til den ønskede indsigt hos eleverne. Forud må gå en længere periode med arbejde med konkrete tællematerialer, med praktiske eksempler og samtaler om, hvordan man regner. I et sådant arbejde indgår også overvejelser, der svarer til algebraiske regler, men på et mere uformelt niveau. Når børn fx leger købmand og tæller, hvor mange penge de har, gør de erfaringer med forskellige måder at regne sammen på. De kan få behov for at overveje, om de har penge nok. De flytter sig herved gradvist fra beskæftigelsen med de konkrete problemstillinger til at gøre sig overvejelser på et mere generelt og overordnet plan, de "teoretiserer" 2.

5 Leg som arbejdsproces til at udvikle sig. Vores definition af leg er: Når en elev af egen lyst engagerer sig inden for et område. Eleven arbejder selvstændig og holder sig i gang uden en lærer skal komme og være igangsætter og finder selv løsningsforslag til at komme videre, for at legen kan forsætte. Den normale undervisning i folkeskole er ofte uinteressant, det mener vi er uheldigt, da elever i indskolingen grundlæggende er meget nysgerrige og selvstændige. Hvis vi kan lave undervisningen så den fanger eleven vha. spil kan vi derfor bruge vores ressourcer hvor de er nødvendige. Det er vigtigt at børnene benytter legen som instrument for læringen, hvis vi ser nærmere på et par forskellige teoretikeres tanker om legen kan vi benytte deres teorier til at sikre os at legen virker konstruktivt og fremmende for elevernes matematiske forståelse. Et eksempel: I Sverige gjorde Magne (1988) forsøg med at anvende legeaktiviteter som udgangspunkt for at lære barnet matematik. Han fandt, at børn var glade for disse aktiviteter. Disse legeaktiviteter gjorde at de lærte sig talrækken, blev i stand til at dele karameller mellem sig, blev bedre til at regne geometriske figurer, blev bedre til at gætte gåder Grundlaget for meget af dette var sprogfærdighed. 3 Giordano udviklede i 1993 Play Use Generalize 4 som betyder at eleven starter med at lege med opgaven som bliver stillet i undervisningen. Her er det vigtig at eleven kan sætte sig ind materialet. Det kan f.eks. være tal, hvor man leger købmand. Denne del er Play. Den næste Use er hvor eleven kan bruge legen til at løse en opgave. F.eks. ved eleven kan adderer, fordi han husker tilbage på hvordan man byttede varer ved legen købmand. Den sidste Generalize er hvor eleven er i stand til at bruge sine erfaringer fra legen til at løse andre opgaver. Leg er effektivt som redskab, når en elev skal møde nye udfordringer, Via leg kan eleven uden de store konsekvenser arbejde sig ind på et usikkert område som ville være svært at arbejde med hvis det blev gjort på en traditionel måde. F.eks. som terperi. Legen kan blive kedelig hvis alle regler fastlægges inden start og intet overlades til eleverne selv. Vi mener det derfor kan være en god ide at lade noget stå udefineret hen for at eleverne selv skal bearbejde, samarbejde og udarbejde en løsning på et opstået problem hvilket også vil skole eleverne i konfliktløsning og samarbejde, begge vigtige elementer i formålsparagraffen. Det er i vekselvirkningen mellom lek og imitasjon at barna utvikler sin intelligens. 5

6 Den didaktiske overvejelse Under forberedelserne til praktikken, søgte vi måder at kunne inddrage leg i undervisningen. Vi valgte to lektioner i forskellige uger, hvori vi ville køre et forløb med spillet regneludo. I regneludo spilles der med tændstikker, streger på papir eller andre små genstande. Brættet er et modificeret bræt fra et helt alm. Spil ludo(se illustrationen) hvor der er tilført forskellige felter(a, B, C, D, Blå Globus, Blå Stjerne). Til hver af disse felter er der knyttet nogle regler (se bilag 1). Målet med dette spil er at engagere eleverne, så de selv gøres aktive i indlæringsprocessen, og på sigt selv udforme opgaver til spillet. Alt afhængig hvilke matematiske færdigheder som skal øves er der forskellige regelsæt, det er derfor op til læreren at lave nogle grundlæggende regler som så under spil kan udvikles af eleverne. F.eks. hvad sker der når man ikke har flere tændstikker? Har man så tabt, eller må man låne af banken? Kan man låne fra andre? Hvordan betaler man tilbage? Kan man betale tilbage lidt af gangen? Gælder det om at blive først færdig eller få så mange tændstikker som muligt? Regneludo er et godt supplement til den traditionelle undervisning, som bygger på introduktion af teori dernæst regning med brug af teorien. Man kan bruge regneludo når der er blevet introduceret et nyt emne f. eks regning med ur, hvor man har plus og minus tid. Her kan reglerne være som vist ovenfor. Ved at placere sin brik på et af felterne skal man enten modtage noget tid eller skal give noget væk til andre personer, enkelt person eller banken. På den måde bliver der flere personer som arbejder på samme regnestykke. Regneludo er med til at danne og uddanne eleverne og spillet opfylder kravene fra faghæfte 12 hvis og kun hvis læreren der benytter spillet tager højde for at inddække faghæftets kanoniske faglighed ved, at lave reglerne så eleverne arbejder med fagligheden på en sjov måde. Alt afhængig af lærerens evne vil regneludo i mere eller mindre grad højne elevernes vidensniveau omkring de berørte emner for på den måde at hjælpe eleverne med at opfylde kravene fra faghæfte 12

7 Eksempel: Der er fire spillere med. Peter er landet på blå globus: Aflever 10 minutter til hver af de andre spillere Peter trækker selv 30 minutter fra sit eget ur, imens der andre spillere lægger 10 minutter til deres. Spillet ligger op til at der inden for spillets fire deltagere bliver udviklet et samarbejde. Dette sker ved at alle spillerne skal være aktive, for ellers nogle tal tabt under udvekslet af f. eks tid. En anden stor fordel ved spillet er at eleverne har mulighed for at snakke sammen om reglerne, hvis der er en person som ikke forstår spillet eller et regnestykke, sidder der tre andre som sammen kan formidle det videre. På den måde lærer eleverne også at formidle teori/regler til hinanden. På grund af det anderledes ved at spille og at der er en form for konkurrence indblandet i spillet, fastholder man eleverne. Det var også vores indtryk at eleverne var rigtig ivrige for at komme i gang med spillet. Når først regneludo er blevet introduceret i klassen, er det nemt at ændre til andre regneformer, man beholder selve materialerne, det eneste man skifter ud er regler for hvad der sker når man landet på et givet felt. Ludo med åbne opgaver: Fordele Mere dialog blandt eleverne Skal selv finde løsning Bestemmer selv regelsæt Lærer at træffe beslutninger i fællesskab Spørgende elever for at finde frem til bedst mulig løsning Eleverne lærer at samarbejde Flere løsninger Ulemper Eleverne bliver uenige Mere støj i klassen pga. uenigheder Kan gå lang tid med diskussioner Kan gå i knuder, hvis de ikke får aftalt alle regler

8 Ludo med lukkede opgaver: Fordele Læreren bestemmer regler, så spillet går i gang med det samme Spillet forløber efter lærerens ideer Mere ro i klassen Ulemper Ingen medbestemmelse fra eleverne Ingen dialog Ingen store spørgsmål fra eleverne Eleverne lærer ikke at samarbejde Første lektion: Første gang vi anvendte spillet var vores konkrete mål, at de skulle blive bedre til klokken. De skulle herunder subtraktion og addition med timer og minutter. Vi havde åbne regler, hvor eleverne selv skulle finde ud af mange af spillet nuancer, dog havde vi givet dem en kort hændelsesbeskrivelse. Sammen med spillet udleverede vi et ark med en urskive, som de skulle bruge ved at flytte viserne reglerne foreskrev og sætte en streg hver gang de havde plus og en minus time. Vores formål med denne lektion var at et alternativ til almindelig terperi. Heriblandt: 1. Samarbejde om opgaven 2. Skabe dialog om opgaven 3. Bliver bedre til klokken 4. Gøre terperiet sjovt Grunden til vi ville have disse tre ting opfyldt er at vi ved at få dem til at samarbejde omkring opgaverne ville have de faglige stærke elever til at benytte deres opnåede viden til at hjælpe de knap så stærke elever. Ved at skabe dialog omkring opgaverne ville vi gerne opnå at elevernes indsigt i det omhandlede matematiske evne højnes. Slutteligt ville vi gerne at eleverne oplevede det at skulle terpe opgaver ville være sjovt. Den måde vi havde konstrueret spillet på i det konkrete tilfælde var at eleverne skulle lægge tid til og trække tid fra en given start tid. De enkelte grupper skulle selv finde ud af succeskriterier for fastlæggelse af hvem det var der havde vundet. Den med mest tid? Eller den der var først færdig? Som hjælpemiddel gav vi eleverne en urskive og to ispinde klippet spidse i den ene ende således de repræsenterede visere. Vi fandt dog hurtigt at de i 3. klasse havde problemer med at skulle multitaske, altså holde styr på begge visere på papiret og samtidig spille spillet og følge de udstukne regler. Endvidere så vi at eleverne havde store problemer med at fastlægge hvem det var der sad til højre og

9 hvem det var der sad til venstre, en problematik vi tidligere havde stødt på under arbejdet med en opgave i drejning. Men det var først under spillet at problemet virkeligt fremstod klart og tydeligt Vi valgte i første omfang at inddele klassen i blandede grupper af fire. Ikke at give dem nogle regler på forhånd men i stedet valgte at lade dem opstille kriterierne for at vinde. Under afviklingen af forløbet så vi tydeligt at eleverne ikke var i stand til selv at lave regler idet de efter vi satte aktiviteten i gang gik diskussionerne i grupperne i gang og efter kort tid var der opstået gruppevis kaos. Vi valgte i stedet at stoppe aktiviteten og indføre konkrete regler. I nogle grupper var der opstået skænderier fordi nogle af drengene ikke ville spille med pigerne og omvendt. Efter lektionen var overstået lavede vi en opsamling på de erfaringer vi havde gjort. 1. Eleverne skal inddeles efter køn 2. Opgaverne skal være lukkede og ikke åbne 3. Eleverne havde svært ved at kende forskel på hvem som sad til venstre og hvem som sad til højre samt med og mod uret. Vi planlagde det andet forløb således at disse problemer blev løst. Dette gjorde vi for det første ved at vi inddelte grupperne efter køn. For det andet ved at lave faste regler og for det tredje ved at have arbejdet med dem omkring højre/venstre mod og med uret i en undervisnings lektion. Anden lektion: Vores mål var stadig de samme for undervisningen, og med de ovenstående løsninger til problemerne der var opstået under første lektion erfarede vi anden gang at eleverne nød at spille spillet og havde sjovt med at flytte viseren. Desuden oplevede vi at der i et par grupper var lidt konflikt idet der i en gruppe var blevet vedtaget at man ikke måtte slå efter et bestemt resultat og i en anden gruppe måtte man gerne. Konklusion Hvad var godt? Spillet ligger op til at der inden for spillets fire deltagere bliver udviklet et samarbejde. Dette sker ved at alle spillerne skal være aktive, for ellers nogle tal tabt under udvekslet af f. eks tid. En anden stor fordel ved spillet er at eleverne har mulighed for at snakke sammen om reglerne, hvis der er en person som ikke forstår spillet eller et regnestykke, sidder der tre andre som sammen kan formidle det videre. På den måde lærer eleverne også at formidle teori/regler til hinanden. På grund af det anderledes ved at spille og at der er en form for konkurrence indblandet i spillet, fastholder man eleverne. Det var også

10 vores indtryk at eleverne var rigtig ivrige for at komme i gang med spillet. Når først regneludo var blevet introduceret i klassen, var det nemt at ændre til andre regneformer, man beholder selve materialerne, det eneste man skifter ud er regler for hvad der sker når man landet på et givet felt. Det er en god ide at starte i introduktionsfasen af spillet med at have faste regler hvor alle udfald er beskrevet, det gør at opstarten af spillet er mere smidig og alle elever derfor kan koncentrere sig om de faglige elementer i spillet. Når eleverne har opnået en vis fortrolighed med spillets gang kan man så lempe på reglerne og derved give de enkelte grupper mere og mere råderum som de selv kan udvikle reglerne og sig selv. Ved at reglerne ikke altid er faste men at der er lavet råderum for de enkelte grupper kan spillet være med til at danne eleverne til bedre at kunne interagere med hinanden og på den måde tillade den enkelte elevs diversitet. Ser man på de fordele og ulemper ved åbne eller lukkede opgaver, kan det være svært, at sige hvad der er bedst. Klassen skal være langt fremme niveaumæssigt, og de skal kunne samarbejde med hinanden. Hvis disse to ting ikke er opfyldt, er det nemmest at gøre opgaven lukket, simpelthen gøre det hele lærerstyret. Eleverne er således er tvunget til at finde frem til et regelsæt som alle i gruppen kan indordne sig under. Ulempen ved dette kan dog være at eleverne ikke når at spille ret meget da den meste tid vil gå med udarbejdelsen af et regelkompromis. Dette er igen afgørende for hvad den enkelte underviser har et højnet fokus på, om det er dannelse eller uddannelse der er vigtigst i den givne situation må stå for underviserens egen dømmekraft. Er kravene opfyldt, kan det være godt at lave opgaver åbne, da dialogerne er med til at fremme nogle ting hos eleverne såsom samarbejde og diskussioner. Det gode ved dette spil er at det er billigt, og nemt at adaptere til udarbejdelsen af færdigheder inden for den ønskede aktivitet. For at man overhovedet kan spille spillet er der nogle fornødenheder som skal være til stede. For det første skal spillet findes i klassen i et tilstrækkeligt oplag. For det andet er det nødvendigt at eleverne er bevidste om alm. Ludos regler. For det tredje skal atmosfæren være af en sådan karakter at man i klassen kan tillade at tabe og vinde uden at blive hængt ud. Vores brug af regneludo: Ved brugen af dette fandt vi ud af at eleverne havde svært ved at koncentrere sig om spillets regler, styrer visere og kende forskel på højre og venstre. Vi bemærkede at de stærke elever begyndte at vurdere, hvad der ville være bedst at slå, så det kom til gavn for dem selv. Anden gang vi spillede, lavede vi reglerne mere lukket, hvilket gjorde at der kom mere struktur på spillet. Dette gjorde at eleverne vidste helt konkret hvad det var de skulle, og derfor var mere koncentreret. Vi valgte at inddele grupperne i køn og faglighed, for ikke at skabe konflikter, hvilket gav mere arbejdsro i klassen.

11 Hvad er det dårlig til? Vi havde problemer med at eleverne syntes det var for svært selv at skulle bestemme reglerne, her kom de op at skændes, årsagen til dette kunne være at vi i første omgang havde lavet blandet grupper (piger og drenge). Anden gang vi brugte regneludo var grupperne rene piger eller drenge. Dette løste problemet. Hvis der var en person i gruppen som ikke var aktiv i spillet, bliver de andre nød til at vente og irettesætte person for at de selv kunne komme videre. Det har en lille indlæringskurve som først skal overkommes inden det fuldt ud kan anvendes. Og spillet kan hvis ikke underviseren hele tiden er opmærksom herpå give anledning til at eleverne ikke reflekterer over det de faktisk er i gang med at lave. Dvs. at ressourcesvage elever eller de elever med mulighedsulighed ikke vil være i stand til selv at opnå samme kognitive resultat som de ressourcestærke, med mindre læreren tager hånd herom. Bedømmelse af faglighed under regne-ludo: Vi erfarede at spillet var godt til at blotlægge elevernes faglige niveau men hvis man skal bedømme elevernes faglige niveau skal man holde godt øje hele tiden. Det er svært, da der ikke konkret kommer noget på papir, eller eleverne taler direkte til læreren. Mange løsningsmåder/metoder kommer ikke frem på klassen, da det måske kun lige kommer på tale i gruppen, og bliver måske afvist med det samme. Elevernes faglige niveau kommer til udtryk i deres dialoger/diskussioner, hvor de skal aftale regelsættet til spillet, men nogle elever kan komme i en uheldig situation, da det typisk er de stærke der vinder i en diskussion, og nogle elever vil ikke få deres ideer igennem. I regne-ludo skal man differentiere eleverne, så de kommer i gruppe andre elever med samme faglige og diskussions niveau. Det vil give den bedst faglige diskussion, og alle ville kunne få deres ideer frem. Opsummering: Når man har tilpasset spillet til den pågældende klasse, er det nemt at variere spillet således man kan differentiere indholdet af undervisningen. Det gode er at eleverne begynder at tænke tal i andre sammenhænge end fra den klassiske algebra, og begynder derfor også at associere tallene med resultater for hvad de vil opnå. Det dårlige er at ikke alle når at komme til samme abstraktionsniveau og derfor er det svært at lave en fælles opsamling af fundne resultater.

12 Bilag 1: Den nemme Blå globus Alm. Globus Blå. Stjerne Alm. Stjerne A B C D Modtag 10 minutter fra banken Aflever 5 minutter til banken Aflever 10 minutter til hver af de andre spillere Modtag 20 minutter fra hver af de andre spillere Aflever 30 minutter til højre Aflever 20 minutter til venstre Modtag 30 minutter fra højre Modtag 20 minutter fra venstre Den svære Blå globus Alm. Globus Blå. Stjerne Alm. Stjerne A B C D Modtag 36 minutter fra banken Aflever en halv time til banken Aflever 15 minutter til hver af de andre spillere Modtag 12 minutter fra hver af de andre spillere Aflever halvanden time til højre Modtag 3 kvarter fra spilleren til venstre Får 66 minutter fra banken Modtag 10 gange dit seneste terningslag fra banken

13 Litteraturliste 1 Undervisningsministeriet, Fælles mål, Faghæfte 12 Matematik, Undervisningsministeriets forlag 2003 (Uvm 2003) 2 UVM Rummelighed i matematik, Michael Wahl Andersen og Olav Lunde. bog C. side 22 4 Rummelighed i matematik, Michael Wahl Andersen og Olav Lunde. bog C. 5 Citat: Dramapedagogisk historie og teori p. 202

LÆRING GENNEM LEG Projekt i kursus små børn

LÆRING GENNEM LEG Projekt i kursus små børn Projekt i kursus små børn Aalborg Seminarium INDLEDNING... 3 FREMGANGSMETODE:... 3 LEG SOM ARBEJDSPROCES TIL AT UDVIKLE SIG.... 4 KONKLUSION:... 6 BILAG A... 7 Regneludo... 8 Elevopgaver... 9 Købmandsbutik...

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Årsplan for 2. klasse i matematik

Årsplan for 2. klasse i matematik Årsplan for 2. klasse i matematik Grundbog og hjælpemidler: Alle elever får udleveret en bog Sigma i 2. klasse bog A. Denne bog skulle vi være færdig med omkring slutningen af året, hvorefter eleverne

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! 2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach BASIS: Klassen består af 25 elever og der er afsat 5 ugentlige timer, hvoraf en af timerne bliver en fast Regne-time. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 2A og 2B, de tilhørende kopisider + CD-rom,

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse

Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse Introduktion til brøkregning med ipad apps 5 lektioner til 4. 6. klasse FRA FÆLLES MÅL Tal og algebra, 4. 6. klasse, Regnestrategier, Fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan udvikle metoder til beregninger med

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen BASIS: Klassen består af 25 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 3A og 3B, de tilhørende kopisider (123-mappen) + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 3. klasse Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 3A & 3B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de stillesiddende

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

Årsplan matematik 5 kl 2015/16 Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen BASIS: Klassen består af 20 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog og materialer: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider (123-mappen) + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver.

Læs mere

Test og evaluering: Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour

Test og evaluering: Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour Undervisningen i matematik i 1. klasse bygger i stor udstrækning på de erfaringer, som børnene har tilegnet sig i børnehaveklassen,

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik Årsplan Matematik Skoleåret 2012-2013 4. klasse Undervisningen i matematik i 4. klasse følger Fælles Mål, som er de overordnede bestemmelser for, hvad vi skal nå. Fælles Mål opstiller målene i hhv. indskoling,

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Matematik - Årsplan for 6.b

Matematik - Årsplan for 6.b Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider

Læs mere

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med

Læs mere

Fagplan for Matematik

Fagplan for Matematik Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Samtalen

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23

Læs mere

67890123456789012345678901234 Vejl. Henning Nielsen

67890123456789012345678901234 Vejl. Henning Nielsen 12345678901234567890123456789 01234567890123456789012345678 90123456789012345678901234567 89012345678901234567890123456 Tal og algebra i indskolingen 78901234567890123456789012345 Matematik 67890123456789012345678901234

Læs mere

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016

Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Årsplan matematik 1. klasse 2015/2016 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Undervisningsbeskrivelse for matematik Undervisningen tager udgangspunkt i materialet Kolorit, der består af to grundbøger. Hver bog er inddelt i 6-7 forløb,

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK 2015-16 Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde undervisningsdifferentieret samt elevdifferentieret. Vi arbejder med bogsystemet Matematrix 3A, 3B samt kopiark. Der

Læs mere

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin: MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15

Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15 Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15 0-1 kl. Uge 34-36 Uge 37-41 Uge 42 Uge 43-47 Natur og teknik Livet på stranden dyr, sten og planter Kæledyr og landbrugsdyr Efterårsferie Vand Uge

Læs mere

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål Matematik 2. klasse Årsplan Årets emner med delmål Regn (side 1 14 + kopisider) opnå større fortrolighed med plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning

Læs mere

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse

Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere