REGNELUDO. Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie Aalborg Seminarium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGNELUDO. Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie 25.8. Aalborg Seminarium"

Transkript

1 REGNELUDO Matematisk undervisningsplan Af Casper, Jens og Jimmie 25.8 Aalborg Seminarium

2 Regneludo Indledning:... 3 Arbejde med tal og algebra... 3 Kommunikation og problemløsning... 4 Leg som arbejdsproces til at udvikle sig Den didaktiske overvejelse... 6 Første lektion:... 8 Anden lektion:... 9 Konklusion... 9 Hvad var godt?... 9 Vores brug af regneludo: Hvad er det dårlig til? Bedømmelse af faglighed under regne-ludo: Opsummering: Bilag 1: Litteraturliste... 13

3 Regneludo. Indledning: I ugerne 1-4, var vi i praktik i 3. klasse på Filstedvejens skole hvor vi i matematik undervisningen arbejdede primært med tal og algebra. Vi tog udgangspunkt i deres bogsystem, men da omfanget af det materiale der var i lærebogssystemet ikke var fyldestgørende og vi gerne selv ville supplere med noget materiale vi havde andetstedsfra valgte vi at supplere med et velkendt spil til den alm. Undervisningsform. Vi vil i dette dokument først gennemgå hvilke dele trinmål vi opfylder, for det andet vil vi belyse hvorfor læring gennem leg er en god ide set fra et teoretisk synspunkt, for det tredje vil vi beskrive det spil vi nævnte tidligere for så at klarlægge vores anvendelse af det. Slutteligt vil vi drage vores erfaringer sammen. Grundet strukturen på vores uddannelse har vi ikke den store viden omkring det didaktiske fagområde, eftersom faget først udbydes på tredje semester. Derfor er vores initialvalg også præget af denne begrænset viden hvilket har vist sig ved vores manglende indsigt i de forskellige bogsystemers forcer. Hvilket satte os i ude af stand til at finde inspiration i andre bogsystemer end det anvendte. Derfor valgte vi at supplere med et spil vi tidligere i et interview var blevet bekendt med. Et spil der kunne omhandle emnet. Når vi nu har sagt at vi ikke er særligt bekendt med det didaktiske fagområde er dette ikke ensbetydende med at vi ikke har søgt at opfylde kravene fra de matematiske trinmål. Derfor har vi søgt at indarbejde følgende trinmål i vores planlægning af undervisningen. Arbejde med tal og algebra Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige notater kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en halv og en kvart.

4 Kommunikation og problemløsning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes gennemfører, eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre 1. Menneskets evne til at benytte symboludtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation er en væsentlig forudsætning for vores kultur. Arbejdet med tal og algebra skal ses i denne sammenhæng. Studiet af tal og relationer imellem tallene er udgangspunktet for den del af undervisningen, der sigter mod at give eleverne en begyndende indsigt i algebraen. Undervisningen må tilrettelægges, så eleverne får indsigt i - og i en vis forstand selv oplever - hvordan menneskene har skabt tallene, og hvordan tallene benyttes til at beskrive forhold fra virkeligheden. Forsøg på at forbedre matematikundervisningen omkring kendt under betegnelsen "Ny matematik" - førte i flere tilfælde til en for kraftig formalisering på et for tidligt tidspunkt i skoleforløbet. På baggrund af disse erfaringer kan man konstatere, at formelle opskrivninger som denne: (8+5) = 8+(2+3) = (8+2)+3 = 10+3 = 13 hvor regler fra algebraen bruges til at vise, hvorledes man løser opgaven 8 + 5, ikke fører til den ønskede indsigt hos eleverne. Forud må gå en længere periode med arbejde med konkrete tællematerialer, med praktiske eksempler og samtaler om, hvordan man regner. I et sådant arbejde indgår også overvejelser, der svarer til algebraiske regler, men på et mere uformelt niveau. Når børn fx leger købmand og tæller, hvor mange penge de har, gør de erfaringer med forskellige måder at regne sammen på. De kan få behov for at overveje, om de har penge nok. De flytter sig herved gradvist fra beskæftigelsen med de konkrete problemstillinger til at gøre sig overvejelser på et mere generelt og overordnet plan, de "teoretiserer" 2.

5 Leg som arbejdsproces til at udvikle sig. Vores definition af leg er: Når en elev af egen lyst engagerer sig inden for et område. Eleven arbejder selvstændig og holder sig i gang uden en lærer skal komme og være igangsætter og finder selv løsningsforslag til at komme videre, for at legen kan forsætte. Den normale undervisning i folkeskole er ofte uinteressant, det mener vi er uheldigt, da elever i indskolingen grundlæggende er meget nysgerrige og selvstændige. Hvis vi kan lave undervisningen så den fanger eleven vha. spil kan vi derfor bruge vores ressourcer hvor de er nødvendige. Det er vigtigt at børnene benytter legen som instrument for læringen, hvis vi ser nærmere på et par forskellige teoretikeres tanker om legen kan vi benytte deres teorier til at sikre os at legen virker konstruktivt og fremmende for elevernes matematiske forståelse. Et eksempel: I Sverige gjorde Magne (1988) forsøg med at anvende legeaktiviteter som udgangspunkt for at lære barnet matematik. Han fandt, at børn var glade for disse aktiviteter. Disse legeaktiviteter gjorde at de lærte sig talrækken, blev i stand til at dele karameller mellem sig, blev bedre til at regne geometriske figurer, blev bedre til at gætte gåder Grundlaget for meget af dette var sprogfærdighed. 3 Giordano udviklede i 1993 Play Use Generalize 4 som betyder at eleven starter med at lege med opgaven som bliver stillet i undervisningen. Her er det vigtig at eleven kan sætte sig ind materialet. Det kan f.eks. være tal, hvor man leger købmand. Denne del er Play. Den næste Use er hvor eleven kan bruge legen til at løse en opgave. F.eks. ved eleven kan adderer, fordi han husker tilbage på hvordan man byttede varer ved legen købmand. Den sidste Generalize er hvor eleven er i stand til at bruge sine erfaringer fra legen til at løse andre opgaver. Leg er effektivt som redskab, når en elev skal møde nye udfordringer, Via leg kan eleven uden de store konsekvenser arbejde sig ind på et usikkert område som ville være svært at arbejde med hvis det blev gjort på en traditionel måde. F.eks. som terperi. Legen kan blive kedelig hvis alle regler fastlægges inden start og intet overlades til eleverne selv. Vi mener det derfor kan være en god ide at lade noget stå udefineret hen for at eleverne selv skal bearbejde, samarbejde og udarbejde en løsning på et opstået problem hvilket også vil skole eleverne i konfliktløsning og samarbejde, begge vigtige elementer i formålsparagraffen. Det er i vekselvirkningen mellom lek og imitasjon at barna utvikler sin intelligens. 5

6 Den didaktiske overvejelse Under forberedelserne til praktikken, søgte vi måder at kunne inddrage leg i undervisningen. Vi valgte to lektioner i forskellige uger, hvori vi ville køre et forløb med spillet regneludo. I regneludo spilles der med tændstikker, streger på papir eller andre små genstande. Brættet er et modificeret bræt fra et helt alm. Spil ludo(se illustrationen) hvor der er tilført forskellige felter(a, B, C, D, Blå Globus, Blå Stjerne). Til hver af disse felter er der knyttet nogle regler (se bilag 1). Målet med dette spil er at engagere eleverne, så de selv gøres aktive i indlæringsprocessen, og på sigt selv udforme opgaver til spillet. Alt afhængig hvilke matematiske færdigheder som skal øves er der forskellige regelsæt, det er derfor op til læreren at lave nogle grundlæggende regler som så under spil kan udvikles af eleverne. F.eks. hvad sker der når man ikke har flere tændstikker? Har man så tabt, eller må man låne af banken? Kan man låne fra andre? Hvordan betaler man tilbage? Kan man betale tilbage lidt af gangen? Gælder det om at blive først færdig eller få så mange tændstikker som muligt? Regneludo er et godt supplement til den traditionelle undervisning, som bygger på introduktion af teori dernæst regning med brug af teorien. Man kan bruge regneludo når der er blevet introduceret et nyt emne f. eks regning med ur, hvor man har plus og minus tid. Her kan reglerne være som vist ovenfor. Ved at placere sin brik på et af felterne skal man enten modtage noget tid eller skal give noget væk til andre personer, enkelt person eller banken. På den måde bliver der flere personer som arbejder på samme regnestykke. Regneludo er med til at danne og uddanne eleverne og spillet opfylder kravene fra faghæfte 12 hvis og kun hvis læreren der benytter spillet tager højde for at inddække faghæftets kanoniske faglighed ved, at lave reglerne så eleverne arbejder med fagligheden på en sjov måde. Alt afhængig af lærerens evne vil regneludo i mere eller mindre grad højne elevernes vidensniveau omkring de berørte emner for på den måde at hjælpe eleverne med at opfylde kravene fra faghæfte 12

7 Eksempel: Der er fire spillere med. Peter er landet på blå globus: Aflever 10 minutter til hver af de andre spillere Peter trækker selv 30 minutter fra sit eget ur, imens der andre spillere lægger 10 minutter til deres. Spillet ligger op til at der inden for spillets fire deltagere bliver udviklet et samarbejde. Dette sker ved at alle spillerne skal være aktive, for ellers nogle tal tabt under udvekslet af f. eks tid. En anden stor fordel ved spillet er at eleverne har mulighed for at snakke sammen om reglerne, hvis der er en person som ikke forstår spillet eller et regnestykke, sidder der tre andre som sammen kan formidle det videre. På den måde lærer eleverne også at formidle teori/regler til hinanden. På grund af det anderledes ved at spille og at der er en form for konkurrence indblandet i spillet, fastholder man eleverne. Det var også vores indtryk at eleverne var rigtig ivrige for at komme i gang med spillet. Når først regneludo er blevet introduceret i klassen, er det nemt at ændre til andre regneformer, man beholder selve materialerne, det eneste man skifter ud er regler for hvad der sker når man landet på et givet felt. Ludo med åbne opgaver: Fordele Mere dialog blandt eleverne Skal selv finde løsning Bestemmer selv regelsæt Lærer at træffe beslutninger i fællesskab Spørgende elever for at finde frem til bedst mulig løsning Eleverne lærer at samarbejde Flere løsninger Ulemper Eleverne bliver uenige Mere støj i klassen pga. uenigheder Kan gå lang tid med diskussioner Kan gå i knuder, hvis de ikke får aftalt alle regler

8 Ludo med lukkede opgaver: Fordele Læreren bestemmer regler, så spillet går i gang med det samme Spillet forløber efter lærerens ideer Mere ro i klassen Ulemper Ingen medbestemmelse fra eleverne Ingen dialog Ingen store spørgsmål fra eleverne Eleverne lærer ikke at samarbejde Første lektion: Første gang vi anvendte spillet var vores konkrete mål, at de skulle blive bedre til klokken. De skulle herunder subtraktion og addition med timer og minutter. Vi havde åbne regler, hvor eleverne selv skulle finde ud af mange af spillet nuancer, dog havde vi givet dem en kort hændelsesbeskrivelse. Sammen med spillet udleverede vi et ark med en urskive, som de skulle bruge ved at flytte viserne reglerne foreskrev og sætte en streg hver gang de havde plus og en minus time. Vores formål med denne lektion var at et alternativ til almindelig terperi. Heriblandt: 1. Samarbejde om opgaven 2. Skabe dialog om opgaven 3. Bliver bedre til klokken 4. Gøre terperiet sjovt Grunden til vi ville have disse tre ting opfyldt er at vi ved at få dem til at samarbejde omkring opgaverne ville have de faglige stærke elever til at benytte deres opnåede viden til at hjælpe de knap så stærke elever. Ved at skabe dialog omkring opgaverne ville vi gerne opnå at elevernes indsigt i det omhandlede matematiske evne højnes. Slutteligt ville vi gerne at eleverne oplevede det at skulle terpe opgaver ville være sjovt. Den måde vi havde konstrueret spillet på i det konkrete tilfælde var at eleverne skulle lægge tid til og trække tid fra en given start tid. De enkelte grupper skulle selv finde ud af succeskriterier for fastlæggelse af hvem det var der havde vundet. Den med mest tid? Eller den der var først færdig? Som hjælpemiddel gav vi eleverne en urskive og to ispinde klippet spidse i den ene ende således de repræsenterede visere. Vi fandt dog hurtigt at de i 3. klasse havde problemer med at skulle multitaske, altså holde styr på begge visere på papiret og samtidig spille spillet og følge de udstukne regler. Endvidere så vi at eleverne havde store problemer med at fastlægge hvem det var der sad til højre og

9 hvem det var der sad til venstre, en problematik vi tidligere havde stødt på under arbejdet med en opgave i drejning. Men det var først under spillet at problemet virkeligt fremstod klart og tydeligt Vi valgte i første omfang at inddele klassen i blandede grupper af fire. Ikke at give dem nogle regler på forhånd men i stedet valgte at lade dem opstille kriterierne for at vinde. Under afviklingen af forløbet så vi tydeligt at eleverne ikke var i stand til selv at lave regler idet de efter vi satte aktiviteten i gang gik diskussionerne i grupperne i gang og efter kort tid var der opstået gruppevis kaos. Vi valgte i stedet at stoppe aktiviteten og indføre konkrete regler. I nogle grupper var der opstået skænderier fordi nogle af drengene ikke ville spille med pigerne og omvendt. Efter lektionen var overstået lavede vi en opsamling på de erfaringer vi havde gjort. 1. Eleverne skal inddeles efter køn 2. Opgaverne skal være lukkede og ikke åbne 3. Eleverne havde svært ved at kende forskel på hvem som sad til venstre og hvem som sad til højre samt med og mod uret. Vi planlagde det andet forløb således at disse problemer blev løst. Dette gjorde vi for det første ved at vi inddelte grupperne efter køn. For det andet ved at lave faste regler og for det tredje ved at have arbejdet med dem omkring højre/venstre mod og med uret i en undervisnings lektion. Anden lektion: Vores mål var stadig de samme for undervisningen, og med de ovenstående løsninger til problemerne der var opstået under første lektion erfarede vi anden gang at eleverne nød at spille spillet og havde sjovt med at flytte viseren. Desuden oplevede vi at der i et par grupper var lidt konflikt idet der i en gruppe var blevet vedtaget at man ikke måtte slå efter et bestemt resultat og i en anden gruppe måtte man gerne. Konklusion Hvad var godt? Spillet ligger op til at der inden for spillets fire deltagere bliver udviklet et samarbejde. Dette sker ved at alle spillerne skal være aktive, for ellers nogle tal tabt under udvekslet af f. eks tid. En anden stor fordel ved spillet er at eleverne har mulighed for at snakke sammen om reglerne, hvis der er en person som ikke forstår spillet eller et regnestykke, sidder der tre andre som sammen kan formidle det videre. På den måde lærer eleverne også at formidle teori/regler til hinanden. På grund af det anderledes ved at spille og at der er en form for konkurrence indblandet i spillet, fastholder man eleverne. Det var også

10 vores indtryk at eleverne var rigtig ivrige for at komme i gang med spillet. Når først regneludo var blevet introduceret i klassen, var det nemt at ændre til andre regneformer, man beholder selve materialerne, det eneste man skifter ud er regler for hvad der sker når man landet på et givet felt. Det er en god ide at starte i introduktionsfasen af spillet med at have faste regler hvor alle udfald er beskrevet, det gør at opstarten af spillet er mere smidig og alle elever derfor kan koncentrere sig om de faglige elementer i spillet. Når eleverne har opnået en vis fortrolighed med spillets gang kan man så lempe på reglerne og derved give de enkelte grupper mere og mere råderum som de selv kan udvikle reglerne og sig selv. Ved at reglerne ikke altid er faste men at der er lavet råderum for de enkelte grupper kan spillet være med til at danne eleverne til bedre at kunne interagere med hinanden og på den måde tillade den enkelte elevs diversitet. Ser man på de fordele og ulemper ved åbne eller lukkede opgaver, kan det være svært, at sige hvad der er bedst. Klassen skal være langt fremme niveaumæssigt, og de skal kunne samarbejde med hinanden. Hvis disse to ting ikke er opfyldt, er det nemmest at gøre opgaven lukket, simpelthen gøre det hele lærerstyret. Eleverne er således er tvunget til at finde frem til et regelsæt som alle i gruppen kan indordne sig under. Ulempen ved dette kan dog være at eleverne ikke når at spille ret meget da den meste tid vil gå med udarbejdelsen af et regelkompromis. Dette er igen afgørende for hvad den enkelte underviser har et højnet fokus på, om det er dannelse eller uddannelse der er vigtigst i den givne situation må stå for underviserens egen dømmekraft. Er kravene opfyldt, kan det være godt at lave opgaver åbne, da dialogerne er med til at fremme nogle ting hos eleverne såsom samarbejde og diskussioner. Det gode ved dette spil er at det er billigt, og nemt at adaptere til udarbejdelsen af færdigheder inden for den ønskede aktivitet. For at man overhovedet kan spille spillet er der nogle fornødenheder som skal være til stede. For det første skal spillet findes i klassen i et tilstrækkeligt oplag. For det andet er det nødvendigt at eleverne er bevidste om alm. Ludos regler. For det tredje skal atmosfæren være af en sådan karakter at man i klassen kan tillade at tabe og vinde uden at blive hængt ud. Vores brug af regneludo: Ved brugen af dette fandt vi ud af at eleverne havde svært ved at koncentrere sig om spillets regler, styrer visere og kende forskel på højre og venstre. Vi bemærkede at de stærke elever begyndte at vurdere, hvad der ville være bedst at slå, så det kom til gavn for dem selv. Anden gang vi spillede, lavede vi reglerne mere lukket, hvilket gjorde at der kom mere struktur på spillet. Dette gjorde at eleverne vidste helt konkret hvad det var de skulle, og derfor var mere koncentreret. Vi valgte at inddele grupperne i køn og faglighed, for ikke at skabe konflikter, hvilket gav mere arbejdsro i klassen.

11 Hvad er det dårlig til? Vi havde problemer med at eleverne syntes det var for svært selv at skulle bestemme reglerne, her kom de op at skændes, årsagen til dette kunne være at vi i første omgang havde lavet blandet grupper (piger og drenge). Anden gang vi brugte regneludo var grupperne rene piger eller drenge. Dette løste problemet. Hvis der var en person i gruppen som ikke var aktiv i spillet, bliver de andre nød til at vente og irettesætte person for at de selv kunne komme videre. Det har en lille indlæringskurve som først skal overkommes inden det fuldt ud kan anvendes. Og spillet kan hvis ikke underviseren hele tiden er opmærksom herpå give anledning til at eleverne ikke reflekterer over det de faktisk er i gang med at lave. Dvs. at ressourcesvage elever eller de elever med mulighedsulighed ikke vil være i stand til selv at opnå samme kognitive resultat som de ressourcestærke, med mindre læreren tager hånd herom. Bedømmelse af faglighed under regne-ludo: Vi erfarede at spillet var godt til at blotlægge elevernes faglige niveau men hvis man skal bedømme elevernes faglige niveau skal man holde godt øje hele tiden. Det er svært, da der ikke konkret kommer noget på papir, eller eleverne taler direkte til læreren. Mange løsningsmåder/metoder kommer ikke frem på klassen, da det måske kun lige kommer på tale i gruppen, og bliver måske afvist med det samme. Elevernes faglige niveau kommer til udtryk i deres dialoger/diskussioner, hvor de skal aftale regelsættet til spillet, men nogle elever kan komme i en uheldig situation, da det typisk er de stærke der vinder i en diskussion, og nogle elever vil ikke få deres ideer igennem. I regne-ludo skal man differentiere eleverne, så de kommer i gruppe andre elever med samme faglige og diskussions niveau. Det vil give den bedst faglige diskussion, og alle ville kunne få deres ideer frem. Opsummering: Når man har tilpasset spillet til den pågældende klasse, er det nemt at variere spillet således man kan differentiere indholdet af undervisningen. Det gode er at eleverne begynder at tænke tal i andre sammenhænge end fra den klassiske algebra, og begynder derfor også at associere tallene med resultater for hvad de vil opnå. Det dårlige er at ikke alle når at komme til samme abstraktionsniveau og derfor er det svært at lave en fælles opsamling af fundne resultater.

12 Bilag 1: Den nemme Blå globus Alm. Globus Blå. Stjerne Alm. Stjerne A B C D Modtag 10 minutter fra banken Aflever 5 minutter til banken Aflever 10 minutter til hver af de andre spillere Modtag 20 minutter fra hver af de andre spillere Aflever 30 minutter til højre Aflever 20 minutter til venstre Modtag 30 minutter fra højre Modtag 20 minutter fra venstre Den svære Blå globus Alm. Globus Blå. Stjerne Alm. Stjerne A B C D Modtag 36 minutter fra banken Aflever en halv time til banken Aflever 15 minutter til hver af de andre spillere Modtag 12 minutter fra hver af de andre spillere Aflever halvanden time til højre Modtag 3 kvarter fra spilleren til venstre Får 66 minutter fra banken Modtag 10 gange dit seneste terningslag fra banken

13 Litteraturliste 1 Undervisningsministeriet, Fælles mål, Faghæfte 12 Matematik, Undervisningsministeriets forlag 2003 (Uvm 2003) 2 UVM Rummelighed i matematik, Michael Wahl Andersen og Olav Lunde. bog C. side 22 4 Rummelighed i matematik, Michael Wahl Andersen og Olav Lunde. bog C. 5 Citat: Dramapedagogisk historie og teori p. 202

LÆRING GENNEM LEG Projekt i kursus små børn

LÆRING GENNEM LEG Projekt i kursus små børn Projekt i kursus små børn Aalborg Seminarium INDLEDNING... 3 FREMGANGSMETODE:... 3 LEG SOM ARBEJDSPROCES TIL AT UDVIKLE SIG.... 4 KONKLUSION:... 6 BILAG A... 7 Regneludo... 8 Elevopgaver... 9 Købmandsbutik...

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE

7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE 7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog,

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle

Årsplan. 1. klasse. Bageriet marked. Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Årsplan 1. klasse Tal i hverdagen Plus på spil Byens former En tur i center Indianere De gamle Bageriet Loppearabere marked ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger ca. 4-5 uger

Læs mere

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Programmet henvender sig til elever i indskoling. Det kan også benyttes af børn på højere klassetrin, som har behov for at få genopfrisket det grundlæggende i matematikken.

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner.

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. 1 En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. af Ulrich Christiansen, sem.lekt. KDAS. Den traditionelle tallinjemodel, hvor tallene svarer til punkter langs tallinjen, dækker fornuftigt (R,

Læs mere

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster?

Tal og algebra. I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Oplæg I hvilke situationer kan det være motiverende at gengive et talmønster som et geometrisk mønster? Hvordan ser I mulighederne i at stimulere elevernes tænkning og udvikle deres arbejdsmåde, når de

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg) Der undervises i matematik på alle klassetrin (1.-9. klasse) De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:!!!! Formål Formålet med undervisningen i matematik

Læs mere

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Lærervejledning - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Klassetrin/niveau: 4.-6. klasse/ mellemtrinet. Opgaverne kan dog med fordel anvendes i indskolingen og udskolingen. Introduktion: Google

Læs mere

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne

Det vigtigste ved læring af subtraktion er, at eleverne Introduktion Subtraktion er sammen med multiplikation de to sværeste regningsarter. Begge er begrebsmæssigt sværere end addition og division og begge er beregningsmæssigt sværere end addition. Subtraktion

Læs mere

www.navimat.dk MIO i Danmark

www.navimat.dk MIO i Danmark www.navimat.dk MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet

Læs mere

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt brikkerne til regning & matematik tal og algebra 2+ preben bernitt brikkerne. Tal og algebra 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-35-0 2008 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Lege egnet til matematikundervisningen på mellemtrinet

Lege egnet til matematikundervisningen på mellemtrinet Lege egnet til matematikundervisningen på mellemtrinet Indholdsfortegnelse Tabel-stafet... 2 Gange-træning / Gang med terning på taltavlen... 2 10 gode venner... 3 Brøker på taltavlen... 4 Ur-leg på urbanen...

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Rudolf Steiner skolen

Rudolf Steiner skolen Undervisningsplan matematik Rudolf Steiner skolen Formål og værdigrundlag Undervisningsplaner med slut- og delmål Skolens formål Rudolf Steiner skolen er en friskole, som tilbyder undervisning fra børnehaveklassen

Læs mere

En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes ned til et blandet tal og som er større end 1. 17 Eksempel: Uægte brøk: 12

En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes ned til et blandet tal og som er større end 1. 17 Eksempel: Uægte brøk: 12 7.,. og 9. klasse Regler for brøker Ægte og uægte brøker En ægte brøk er en brøk mellem 0 og. Ægte brøk Ægte brøk til mindste forkortelse (reduktion) 9 En uægte brøk er en brøk der stadig kan forkortes

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod Lærervejledning Runerod - et digitalt læringsspil til matematik L Ærervejledning Om Runerod Runerod er et digitalt læringsspil, som foregår i en parallelverden, som hedder Runerod. Spillet indeholder opgaver/missioner,

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Spil, leg og lær. Lise Marie Steinmüller list@aabc.dk

Spil, leg og lær. Lise Marie Steinmüller list@aabc.dk Spil, leg og lær Lise Marie Steinmüller list@aabc.dk Velkommen til Til hvem Urolige drenge Drenge med behov for læring i trygge afgrænsede rammer Drenge med behov for praksisnær læring Drenge med behov

Læs mere

Talproblemer set med matematiklærerens øjne

Talproblemer set med matematiklærerens øjne Talproblemer set med matematiklærerens øjne Talskæbner: Du er dum, og du er doven! Man kan, hvis man vil. Og du vil åbenbart ikke! Matematiklæreren h

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven): Kære matematiklærer Formålet med denne materialekasse er, at eleverne med konkrete materialer og it får mulighed for at gøre sig erfaringer, der kan føre til, at de erkender de sammenhænge, der gør sig

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3.

tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. Den tråd i matematik Hørsholm Skole har lavet den røde tråd for undervisningen i matematik fra 1.-9. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1.klasse

Læs mere

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13 Fagårsplan 2010/2011 Matematik 6.A. B side 1 af 8 Brian Sørensen (BS) Kongeskær SkoleNord 32 33 Cirklen 34 35 eleverne tager manglende prøver eleverne og læreren sætter mål for årets arbejde i matematik

Læs mere