Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune Version: Kva. rapport Arbejdsprogram(mer): Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: - Vis forventninger: Ja Ja Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Ja - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Ja Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Nej Nej Ja Nej Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: Ja Ja Ja Aftalegrundlag - Vis milepæle: Nej Appendiks med aftalegrundlag: Nej Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: Nej - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: Nej - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Udskriftsdato: 2. oktober :17:39

2 1. juli 2009 Kvalitetsrapport

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Lokale ansvarsområder Resultatmål Side 2 af 67

4 Kort oversigt over resultatmål Vision: Forældre-engagement Vision: Skolen generelt Vision: Lektiehjælp Vision: To-sprogede Vision: Efteruddannelse Vision: Idræt og sundhed Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning 13. Egne resultatmål 13.1 Kort oversigt over egne resultatmål 13.2 Resultatmål 14. Forklaring : Nøgletalssamlinger Side 3 af 67

5 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer er beliggende i et lille landsbysamfund syd for Ikast. August 2009 er der 112 elever og 13 medarbejdere. Skolen er delt i to afdelinger: indskolingen (0.-2. årg.) og mellemtrin (3.-6.årg.) SFO-afdelingen rummer ca. 70 elever og har til huse på skolen. Skole og daginstitution er knytte sammen som en U-SFO (udvidet SFO-ordning) Der er dannet en fælles bestyrelse for skole og daginstitution, og skolens leder er overordnet leder for både skole og daginstitution. Der er udarbejdet fælles værdigrundlag, hensigtserklæring og målsætning for skole og Børnehus. Vi vægter samarbejdet med forældrene højt, så der er afsat god tid til forældremøder og de to årlige forældresamtaler. Ved den ene samtale deltager en pædagog fra Børnehuset. Vi arbejder i selvstyrende team og har løbende igennem skoleåret emne-, tema-og projektuger, hvor eleverne arbejder på tværs af klasser og årgange. Elevernes faglige og sociale udvikling vægtes højt og undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev indenfor fællesskabets ramme. Der arbejdes med elevplaner og portefølje, som inddrages i skole/ hjem samtalerne. Der arbejdes med aldersintegrerede klasser, bl.a. i de praktisk/musiske fag. Vi arbejder med rullende skolestart Det betyder, at eleverne starter i skolen, når de er fyldt 6 år. Vi har besluttet, at ingen elever starter 1. skoledag alene, så skolestarten foregår i små hold, 5-6 gange om året. Starttidspunktet for de enkelte elever meldes samlet ud. Fra skoleåret er skolen blevet tilknyttes et tre-årigt forskningsbaseret projekt - LP-projektet - i samarbejde med Univercity College-Nordjylland og Högskolan Hedemark, Hamar, Norge. Vi har tilbud om lektiecafé 2 dage om ugen. Elever kan deltage i lektiecafeen efter indstilling fra klasselærer, faglærere eller forældre og aftaleark laves og evalueres i samarbejde med forældrene. En del af skolens sundhedsprofil er fredagsmad,produceret af frivillige fra Familie & Samfund, årlig temauge med sundhed som overordnet emne, og at alle elever er ude i de to pauser á en halv time hver dag og kan boltre sig på skolens store udearealer. 1.2 Åbningstider Skolens kontor er åbent hver dag fra kl til ca. kl lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: lektion: Åbningstid i SFO'en: Mandag til torsdag: og Fredag: og Undervisningens organisering Indskolingen: Som følge af den rullende skolestart er børnene ikke delt i traditionelle klasser. Indskolingen er én stor klasse. For at gøre indskolingens faglighed mere fleksibel, er børnene delt i tre kursushold i dansk og matematik/basistimerne. Denne opdeling gør det muligt at flytte børnene mellem holdene alt efter det enkeltes barn faglige udvikling. Der bliver så vidt muligt taget hensyn til børnenes sociale relationer på både kursushold og inddelingen på A og B hold. A-holdet er de yngste og B-holdet de ældste elever. Side 4 af 67

6 årgang. Der veksles mellem klasseundervisning og undervisning på tværs af to eller flere årgange. Der er skydedøre mellem klasselokalerne to og to, og muligheden for at samarbejde bruges aktivt. Der samlæses hvis det er fagligt og socialt hensigtsmæssigt og hvis klassestørrelserne gør det muligt. I skoleåret er det kun muligt omkring 5. årgang pga. klassestørrelserne. Bortset fra 5. klasse er klassestørrelserne mellem 15 og 21 elever. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 5 af 67

7 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Fællesbestyrelsen for & Børnehus består af 7 forældrevalgte medlemmer og 3 medarbejderrepræsentanter. Af de forældrevalgte er 5 repræsentanter for skolen og 2 repræsentanter for Børnehuset. Repræsentanterne fra skolen er valgt for 4 år, repræsentanterne fra Børnehuset for 2 år. Der afholdes forskudt valg hvert andet år. Af de 3 medarbejderrepræsentanter er én valgt af og blandt personalet på skolen, én valgt af og blandt personalet i Børnehus/ SFO og én valgt af og blandt det samlede personale i skole og Børnehus. Elevrådets formand og næstformand kan deltage i møderne. 2.2 Forældreråd Der oprettes et forældreråd i hver klasse bestående af 2-4 forældre til børn i klassen. I indskolingen oprettes et fælles forældreråd for hele indskolingsgruppen bestående af 6 forældrerepræsentanter. Forældrerådet står for arrangementer og andre tiltag udenfor skoletiden(mest af social karakter). Det tilstræbes at aktiviteter, som forældrerådet tager initiativ til, koordineres med klasseteamet i det omfang, det er relevant. 2.3 Ledelsen Ledelsen fungerer som et ledelsesteam for & Børnehus. Ledelsesteamet består af: 1 skoleleder / overordnet leder af & Børnehus 1 daglig leder af Børnehus og SFO 1 stedfortræder for skolelederen 1 fælles sekretær for skole & Børnehus 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk Råd består af skolens pædagogiske personale. Der holdes 5 årlige møder med et pædagogisk tema. Desuden afholdes der 8 årlige personalemøder (PS-møder), hvor hele skolens personale deltager. Ud over PR og PS møder foregår der pædagogisk udviklingsarbejde på teammøder og på LP-møder i de to team. 2.5 Elevråd Elevrådet består af to elever fra hver klasse fra årgang. Elevrådet har tilknyttet en kontaktlærer. Formand og næstformand sidder i Fællesbestyrelsen og er valgt blandt alle skolens elever Side 6 af 67

8 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Af fælles kommunale indsatsområder er der Børne- ungepolitikken og Rullende skolestart Lokalt for er der: Implementering af LP-modellen. Reviderede principper for forældresamarbejde, fagdage i årgang. Læsebånd. Idræts- og sundhedsprofil. Desuden har vi arbejdet med løsning af SFO s lokaleproblemer/ Multihal. 3.3 Undervisning i dansk som andetsprog Der er ikke pt. 2-sprogede elever på. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.4 SFO Isenvad SFO er fysisk opdelt i to afdelinger. SFO "Salen" har til huse i skolens festsal, hvor SFO1 børnene fra indskolingen er samlet. "Salen" rummer børn. SFO "Under Uret" har midlertidigt til huse i et tidligere, ombygget klasselokale. Her er SFO2 &3 børnene. "Under Uret" rummer ca. 25 børn. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Side 7 af 67

9 Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 3.5 Undervisning med liniefagskompetence Ved fagfordelingen vægtes liniefagsdækning meget højt. Lærere uden liniefag tilbydes efteruddannelse og kurser. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.6 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Det er ressourcekrævende af efter-videreuddanne nøglepersoner på skolen. Vi efteruddanner pt. læsevejleder i Diplom i læsevejledning ( 3 moduler over halvandet år) og AKT-lærer i Diplom som AKT (3 moduler over halvandet år). Desuden starter børnehaveklasselæreren på Pædagogisk Diplom ( 3 moduler á 6 uger) Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.7 Elevfravær Vi har haft en del fokus på at forsøge at mindske elevfravær i forbindelse med afholdelse af ferie udenfor skolernes normale ferieperiode. Indsatsen ser ud til at bære frugt. Antallet af fraværsdage i den forbindelse er faldet. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 8 af 67

10 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer aflyser ikke timer for årgang. I 6. årgang kan elever undtagelsesvis få fri. På årsplan er det meget få lektioner der aflyses, så ovenstående giver ikke anledning til ændring af proceduren. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende En væsentlig del af undervisningen læses af lærere med liniefag, eller lærere med efteruddannelse på liniefagsniveau. Det er faktisk kun i kristendom og en enkelt årgang i Natur/Teknik at undervisningen ikke bliver varetaget af en lærer med relevant uddannelse. Ved nyansættelser er vi meget opmærksomme på at få dækket skolens fagbehov. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Der er iflg. Styrelsesvedtægten afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. Vi har i skoleåret haft 2 lærere i gang med en diplomuddannelse i hhv. Læsevejleder og AKT. Skolen skal selv finde timerne til disse to uddannelser (hhv. 100t og 70 t. pr. modul - ialt 3 moduler), men får dækket kursusudgifterne 100% til Læsevejleder og 50% til AKT fra central pulje. Mange lærere har deltaget i efter-videreuddannelsesforløb i Ikast-Brande Kommunes kursustilbud i skoleåret Alle lærere deltager desuden i E-learningsforløb i forbindelse med LP-projektet. Der er i skoleåret afsat ,- kr til efteruddannelse. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 9 af 67

11 5. Resultater 5.1 Testresultater- læseprøver 1. og 2. årgang Der arbejdes meget målrettet med læseindlæringen i indskolingen. Den ene dansklærer er i gang med 3. modul af Diplom i Læsevejledning og den anden dansklærer er skolens specialcenterleder. Eleverne undervises på det niveau, hvor de læseudviklingsmæssigt er. Der sættes tidligt ind med specialundervisning, hvis der er behov for det. Forældrene inddrages via læseaftaler og læsekort, hvor hjemmet kvitterer for, at der er blevet læst med barnet. Vi kan af læsescreeningerne over de seneste år se, at indsatsen har båret frugt. Resultaterne er blevet bedre år for år. Fokus på læsning og læsetræning fortsættes i årgang. I perioden fra efterårsferien til påskeferien kører der hevr morgen et læsebånd på 20 minutter, hvor alle læser. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang 5.2 Resultater af den specialpædagogiske bistand Side 10 af 67

12 6. Pædagogiske processer Skolens overordnede indsatsområder: Rullende skolestart og fleksibet tilrettelæggelse af undervisningen i indskolingen Arbejdet med at implementere LP-modellen, både teori og praksis. Der ud over arbejder vi med fagdage, læsebånd, idræts- og sundhedsprofil og nye reviderede principper for forældresamarbejdet. Sideløbende arbejder vi sammen med den lokale styregruppe omkring Multihalprojektet, som skal løse de lokaleproblemer vi har mht. SFO-lokalerne. Side 11 af 67

13 7. Iværksatte handlinger Rullende skolestart: Der arbejdes kontinuerligt med at udvikle og forbedre vores indskolingsmodel. Der arbejdes med fleksibel tilrettelæggelse og undervisningsdifferentiering på tværs af de tre årgange. Vi arbejder på at udvidde udskudt klassedannelse til og med 3. årgang. Der er fortsat en meget positiv opbakning fra forældrene til indskolingsmodellen. LP-modellen: Vi er i gang med 3 års arbejde med implementeringen af LP-modellen. Lærerne arbejder i to teams, hvor de anvender modellen på konkrete problemstillinger. Der arbejdes både med teori og praksis, og kompetenceudviklingen sker bla. via e-learningsforløb for alle lærere. Projektet har tilknyttet 2 vejledere fra Ikast-Brande Kommunes AKT-Afdeling, som holder faste vejledningsmøder med teamene. Fagdage: Principperne omkring fleksibel tilrettelæggelse på tværs af klasser videreføres til mellemtrinnet. På fagdage tilrettelægges undervisning på tværs af årgangene kl. Fagdagene dækker fagene dansk, matematik og natur/teknik. Læsebånd: For at støtte læseindlæring og læserutiner arbejder vi med læsebånd hver dag i perioden fra efterårsferien og frem til påskeferien. Skoledagen starter med 20 minutter, hvor alle - også de voksne - har tid og ro til at fordybe sig i læsning. Principper: Fællesbestyrelsen har i samarbejde med det samlede personale i skole & Børnehus udarbejdet ny sundheds- og idrætsprofil og revideret principper for forældresamarbejdet. Principperne bliver præsenteret for den samlede forældregruppe af fællesbestyrelsens medlemmer på forældremøder i begyndelsen af skoleåret SFO-lokaler: Vores SFO har i mange år haft utidssvarende kælderlokaler. Der er af Byrådet bevilget økonomi til byggeri, men i stedet for et selvstændigt SFO-byggeri, har man valgt at gå i tæt samarbejde med den lokale styregruppe for Multihalprojektet, så der kan skabes en samlet løsning for nye SFO-lokaler, pladsmangel i indskolingen og fælles idræts- og aktivitetsfaciliteter for både skole, Børnehus og lokalsamfund Side 12 af 67

14 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Skolestørrelse og det tætte samarbejde og kendskab til alle elever gør, at der kan arbejdes på mange planer med indsats omkring elever med særlige vanskeligheder. Indsatsen kan være både fagligt og socialt. Her kommer LP-modellens analysemodel i spil, som et meget anvendeligt og brugbart redskab. Med LP-modellen skabes der en struktureret, målfast fælles indsats overfor forskellige faglige og sociale problemstillinger. Fælles aktiv indsats omkring læseindlæringen har optimeret elevernes resultater i læsescreeningen Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Der er to lærere tilknyttet skolens støttecenter.specialundervisningspuljen anvendes fleksibelt. Skemaet ændres løbende, så indsatsen gives, hvor der er behov for den. Støtten kan gives en eller flere gange om ugen i hele eller halve lektioner. Støttecenterets lærere laver læsetest af både enkeltelever og af klasser. De fungerer ligeledes som vejledere og rådgivere for skolens øvrige lærere mht. materialevalg og undervisning. Begge specialundervisningslærere er løbende under efter- videreuddannelse Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning Arbejdet med LP-modellen og lærernes efteruddannelse i den sammenhæng er med til at kvalificere vores indsats omkring elever med særlige behov. Vi oplever at arbejdet med LP-modellen styrker en målrettet indsats og i den sammenhæng er AKT-vejlederne, som er tilknyttet forløbet, af stor positiv betydning. Side 13 af 67

15 9. SFO 9.1 Børnetal og fordeling på moduler Børnetallet er det seneste år steget med 11,5 % Denne stigning har primært været SFO2 børn. Det ser derfor ud til, at der er en tendens til at børnene bliver i SFO'en i længere tid. Fordelingen mellem 3 dages og 5 dages moduler er konstant, men vi har oplevet et faldende antal børn med morgenmodul. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO Det stigende børnetal har betydet en øget normering. Derudover har vi fået en ekstra normering på 15 pædagogmedhjælper timer p.g.a. af vores dårlige lokaleforhold. Denne aftale er gældende indtil det kommende "Multihal-projekt" med nye SFO lokaler står færdig. Det forventes at være færdig ved årsskiftet Personalesammensætning Der er ansat 3 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere i Isenvad SFO. Deres individuelle timetal betyder at pædagogtimerne dækker 52% og medhjælpertimer dækker 48% Forskellen i forhold til de centrale aftaler mellem BUPL og Ikast-Brande Kommune, skyldes den ekstra bevilling på 15 pædagogmedhjælpertimer. 9.4 Fremmødeprocent i SFO 1 Isenvad SFO dækker et stort område, og vi har mange børn, som bor på landet. Derfor har vi en høj fremmøde procent. Muligheden for at vælge moduler, har også betydet, at børnene næsten altid er i SFO på de dage, de har modul. 9.5 Efteruddannelse af personale i SFO I det seneste år har efteruddannelsen været koncentreret omkring de kursustilbud der har været i forbindelse med Ikast-Brande Kommunes Børn & Unge politik. 9.6 Aftenklubber Aftenklubben i Isenvad har tradition for, at alle elever i 5 og 6 klasse kommer i klubben. Vi har åbent tirsdag aften , hvor de unge mennesker mødes og spiller spil, dyrker idræt i gymnastiksalen, ser film, er kreative, tager på tur eller blot hænger ud i baren. Vi har et tæt samarbejde med forældrene, som forpligter sig til at hjælpe med bl.a. kørsel. Der er også 2 forældre tilstede hver klubaften. Side 14 af 67

16 9.7 Indsatsområder SFO I forbindelse med det stigende børnetal og omrokeringer i forhold til dårlige lokaleforhold, har det været et indsatsområde, at skabe trygge rammer for børnene. Når børnene har været i skole, har de behov for et frirum, hvor de kan slappe af og samle kræfter, derfor ønsker vi at skabe den fornødne ro omkring den enkelte. Det kræver at alle lærer at vise hensyn og påtage sig et personligt ansvar for at gruppen fungerer. Indsatsen har derfor været koncentreret omkring, arbejdet med børnenes sociale forståelse og skabelsen af et positivt socialt forhold børnene imellem. Side 15 af 67

17 10. Skolebestyrelsens høringssvar Fællesbestyrelsen har på sit møde debatteret Kvalitetsrapporten og har følgende kommentarer: 1. SFO 2'en oplever en tilgang flere børn. 2. Læsescreeningerne i 1. og 2. årgang viser en væsentlig fremgang. 3. En væsentlig del af undervisningen varetages af liniefagsuddannede lærere. 4. Ingen aflysninger af undervisningen af 6 kl i perioden. 5. Skolens elev antal er fortsat stigende. 6. Andelen af lovlig elevfravær er faldende. Side 16 af 67

18 11. Lokale ansvarsområder Ikast-Brande kommunes skolevæsen: Skole og SFO fungerer som én virksomhed: Skolen indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid er en vigtig del af barnets liv. Vi målretter den skole- og fritidspæ-dagogiske indsats, således at der skabes en sammenhæng mellem undervisningsdel og fritidsdel. Med sammenhæng forstås at SFO-delen er komplementær i forhold til undervisningen. Lærer og pæ-dagoger har hver sine faglige styrkesider og opgaver i forhold til barnet. I praksis udnyttes denne bredde i pædagogiske ressourcer, så de tilsammen udgør en sammenhæng og helhed til gavn for barnet. Formål med SFO: Kommunalt formål: SFO skal have et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. SFO en skal skabe mulighe-der for, at børnene får omsorg og udfordringer i deres dagligdag. Det pædagogiske arbejde i SFO en skal tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædago-gisk tilrettelagte aktiviteter. SFO skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståel-ses for demokrati. Som led heri skal SFO bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesska- Ansvarsområde Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer De æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Mødet med natur og kultur Lektiecafe -tilbud Skole-hjemsamarbejde Idræts- og sundhedsprofil Samarbejde om børn med særlige behov Ydelse Barnets selvværd Barnets tillid til egen formåen Håndtere og give udtryk for følelser Udvikle evne til empati. Sociale spilleregler Sociale kompetencer Respekt og ansvarlighed for fællesskabet Forståelse for demokrati Kreativitet Mestre forskellige kulturteknikker Krop og bevægelse Glæde ved naturen Erfaringer med naturen Forståelse for kulturel mangfoldighed Lektielæsning i SFO Skole-hjem samarbejde Fælles idræts- og sundhedsprofil; Skole og SFO Samarbejde omkring børn med særlige behov. Side 17 af 67

19 Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Forventning Vision: Forældre-engagement Forældreinvolvering Skolebestyrelsen- plan for omsættelse af visioner til praksis 2008 / 4. kvartal 2008 / 1. kvartal Forældrefremmøde Forældreengagement 2009 / 1.kvartal 2009 / 1.kvartal Vision: Skolen generelt Elevplaner Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling 2008 / 1. kvartal 2009 / 2..kvartal Vurdering af indikatorer på barnets udvikling. Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling / 2..kvartal 2009 / 2..kvartal Vurdering af indikatorer på barnets trivsel Vurdering af kriterier på barnets faglige udvikling 2009 / 2..kvartal 2008 / 4. kvartal Vision: Lektiehjælp Der skal være tilbud om lektiecafé. Lektiecafe styrker skoleliv 2008 / 3. kvartal 2008 / 3. kvartal Vision: To-sprogede Sammenligning af resultater på udvalgte elevgrupper. Faglige forskelle 2008 / 3. kvartal 2009 / 1.kvartal Vision: Efteruddannelse Kompetencebehov Udvikling af kompetencer Spidskompetencer i distriktet Elevernes oplevelse af medarbejdernes faglighed 2008 / 1. kvartal 2008 / 4. kvartal 2009 / 4..kvartal 2009 / 1.kvartal Vision: Idræt og sundhed Idræts- og sundhedsprofil. Madordning Samtlige skoler udarbejder en idræts- og sundhedsprofil i / 4. kvartal 2008 / 1. kvartal 2008 / 4. kvartal Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Særlige tilbud Forældredeltagelse 2009 / 1.kvartal 2009 / 1.kvartal 2009 / 1.kvartal Side 18 af 67

20 12.2 Vision: Forældre-engagement Forældrene oplever og lever op til at være primært ansvarlige for børnene såsom opdragelse, social adfærd og være klar til skolen/læring. Perspektiv: Kunde/borger Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Skolens bestyrelse sikres rammer Skolens bestyrelse sikres rammer og muligheder for reelt at tage medansvar for skolens drift og udvikling. Skolebestyrelsen som spydspids for mere og bedre forældresamarbejde. Forældreinvolvering (2008 / 4. kvartal) Det er forventningen, at minimum 90 % af forældrene senest i efteråret 2008 oplever, at de er involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Skolebestyrelsen- plan for omsættelse af visioner til praksis (2008 / 1. kvartal) Skolebestyrelsen skal på det første dialogmøde fremlægge en plan for, hvordan visioner og servicemål omsættes til praksis. Forældrefremmøde (2009 / 1.kvartal) Det er forventningen, at der inden udgangen af 2008 er minimum 95 % fremmøde til skole-hjem-samtaler, forældremøder og klasserådsarrangementer. Forældreengagement (2009 / 1.kvartal) Effekt: Det er forventningen, at minimum 90 % af børnene ved udgangen af 2008 oplever, at deres forældre er interesserede i deres skoleliv Status: En gennemgang af forældrebesvarelserne i brugerundersøgelsen viser, at forældrene føler, at de er involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Forventning: Vi er i gang med at revidere skolens principper for forældresamarbejde og i den forbindelse dialoger omkring bla. involvering og forventninger. Status: Dialogmødet afholdt 4. kvartal 2008 Forventning: Status: Der er traditionelt en stor opbakning til forældrearrangementer på skolen. Fremmødeprocent ved forældresamtaler, møder og arrangementer: 94 % i indskolingen: 95 % i klasse: Forventning: Det forventes at fremmødeprocent fastholdes og evt. forbedres. Status: Vi oplever en stor opbakning og fremmøde til de arrangementer, der foregår på skolen. Der er en positiv, interesseret og konstruktiv dialog på forældremøder og samtaler. Forældrene vil gerne være i dialog med skolen, hvis der opstår problemer. Forventning: Side 19 af 67

21 12.3 Vision: Skolen generelt Børnenes og de unges mange måder at være intelligente og kompetente på er det fælles udgangspunkt for udvikling og kvalitet i børnenes og den unges hverdag. Skolerne arbejder med mål og pædagogiske evalueringer ud fra de landsdækkende standarder og de kommunalpolitiske mål og værdier - og synliggør de faglige resultater sammen med andre resultatmål rettet mod "det hele barn". Strategi for vision Børnene i skoler og fritidstilbud oplever samvær med såvel kvinder som mænd. Skoler, daginstitutioner og fritidstilbud sammentænkes med egne basislokaler og udnyttelse af fælleslokaler. Der etableres et ensartet tilbud for så vidt angår indhold og forældrebetaling i fritidstilbuddene. Perspektiv: Interne processer Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Ensartede tilbud Skoler, daginstitutioner og fritidstilbud sammentænkes med egne basislokaler og udnyttelse af fælleslokaler. Der etableres et ensartet tilbud for så vidt angår indhold og forældrebetaling i fritidstilbuddene. Elevplaner (2008 / 1. kvartal) Alle børn har fra 2008 elevplaner, der synliggør: barnets særlige kompetencer samt barnets egne initiativer, holdninger, mål og ønsker, sammenhæng mellem de tiltag der tages i skole og SFO og hvordan de samlede tilbud understøtter barnets kompetencer. Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling (2009 / 2..kvartal) Lavere fraværsprocenter Initiativer: Fraværsprocenten ligger fortsat på et acceptabelt niveau. Der er fokus på at færre forældre afholder ferie udenfor skolens normale ferieperioder. Vurdering af indikatorer på barnets udvikling. (2009 / 2..kvartal) Bedre karaktergennemsnit Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling. (2009 / 2..kvartal) Færre børn oplever, at de bliver mobbet Status: Der udarbejdes to gange om året i forbindelse med skole-hjemsamtaler elevplaner for alle elever. Elevplanerne udarbejdes med udgangspunkt i portefølje, årsplantræ, testresultater, målcirkler og elevsamtaler. Elevplanerne indeholder både faglige og sociale mål, som tager udgangspunkt i, hvad der giver mening for den enkelte elev Forventning: Det forventes at elevplanerne er en fuldt integreret del af skolens evalueringsplan. Status: Elevfraværsprocenten er 3.13% Antallet af fraværsdage som skyldes, at forældre holder ferie udenfor skolernes ferieperioder er let stigende. Antallet af ulovlige fraværsdage er blevet mere end halveret. Der gøres en indsats for at forsøge at få forældrene til at holde ferier i skolernes ferieperiode Forventning: Det forventes, at antallet af lovlige fraværsdage kan sænkes. Status: Eleverne fra overføres for de flestes vedkommende til Vestre Skole efter 6. klasse. Ved overleveringen beskrives den enkelte elevs kompetancer og evt. behov for støtte. Forventning: Status: Vi kan af trivselsundersøgelsen se, at vores anti-mobbe politik er ved at være implementeret. Under emnet: Stop Mobning, ligger vi noget over det kommunale gennemsnit. Forventning: Målet er at gøre vores anti-mobbepolitik endnu mere tydelig og synlig i hverdagen overfor eleverne. Side 20 af 67