Fremtidens skole i Hørsholm Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens skole i Hørsholm Kommune"

Transkript

1 Fremtidens skole i Hørsholm Kommune Dette notat er administrationens forslag til retning og rammer for Fremtidens skole. Da regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti først medio 2013 indgik aftale om folkeskolereform, så har det ikke været muligt at forelægge Børne- og Skoleudvalget selve notatet til godkendelse inden budgetkonferencen i august Notatet bygger dog på drøftelser med Børne- og Skoleudvalget samt en omfattende inddragelse af interessenter.

2 Fremtidens Skole i Hørsholm Indholdsfortegnelse Fremtidens skole i Hørsholm Kommune Baggrund og proces Vision Sammenhænge Samfundet i bevægelse Nødvendige kompetencer i fremtidens samfund Skolens opgave Elementer i folkeskolereform Hvordan skal Hørsholms skoler løse opgaven? Ny organisering af skoledagen Læringsmiljø Udskolingslinjer Partnerskaber: Skolen i samfundet - samfundet i skolen Kompetencer og rammer Kompetencer hos de voksne Kompetencer hos skoleledelserne Skolebestyrelsens rolle Fysiske rammer Det videre arbejde med Fremtidens Skole...12 Bilag 1:...13 Hovedelementer i folkeskolereform...13 Bilag 2: strukturmodeller for Hørsholms skoler...14 Fælles for alle tre modeller:...14 Økonomi for de enkelte modeller...14 Beskrivelse af de enkelte modeller...15 Bilag 3:...19 Økonomi...19 Finansierede aktiviteter...19 Ikke finansierede aktiviteter...20 Bilag 4:...21 Involvering af interessenter...21 Side 2

3 1 Baggrund og proces Hørsholm Kommune ønsker med projektet Fremtidens skole i Hørsholm at sætte retning og rammer for udviklingen af skolevæsenet i Hørsholm. Udviklingen af Fremtidens skole i Hørsholm tager udgangspunkt i Folketingets aftale om folkeskolereform fra juni 2013, Hørsholm Kommunes skolepolitik samt høringsudkast til Inklusionsstrategi og Mediestrategi , juni Desuden har der i første halvår af 2013 været en omfattende inddragelse af interessenter 1, som har bidraget med inspiration samt synspunkter i forhold til muligheder og udfordringer i de nye nationale rammer for folkeskolen. På denne baggrund beskriver dette rammepapir den overordnede retning og rammer for Fremtidens skole i Hørsholm. Rammepapiret indgår i budgetprocessen for budget Efter budgetvedtagelse i oktober 2013 arbejdes videre i administrationen og på de enkelte skoler med den konkrete udformning af Fremtidens skole i Hørsholm med henblik på implementering og start i august Dertil kommer et videre udviklingsarbejde i årene derefter. 1.1 Vision Hørsholm Kommune skal skabe fantastiske skoler, som uddanner til fremtiden med afsæt i nutiden. Målet med denne vision er: at elevernes faglige niveau bliver højere at eleverne har optimale muligheder for faglig og personlig udvikling at tage udgangspunkt i elevernes naturlige lyst til læring at eleverne bliver forberedt til fremtidens samfund 1.2 Sammenhænge Fremtidens skole i Hørsholm skal skabe sammenhæng. Sammenhæng for det enkelte barn som bevæger sig igennem vores institutioner fra dagtilbud, til skole, SFO og andre fritidstilbud, til klub og videre til ungdomsuddannelser. Sammenhæng for forældre i Hørsholm, som gennem 18 år er i løbende samarbejde og kontakt med institutioner, skoler og medarbejdere i kommunen. Sammenhæng mellem vores fire folkeskoler, som med hvert sit lokale præg er en del af det fælles skolevæsen. 1 Jf. bilag 2 Side 3

4 1.3 Samfundet i bevægelse Samfundet undergår en omfattende udvikling på en lang række områder, og arbejdsmarkedet flytter sig på globalt plan. Brugen af teknologi er eksplosiv og under konstant forandring. Mange af de samfundsopgaver og arbejdsmæssige funktioner, vi kendte for bare få år siden, er enten forandret eller delvist væk og vil måske være helt væk og erstattet af nye ukendte, inden de nuværende elever har færdiggjort skolegangen og træder ud på arbejdsmarkedet. 1.4 Nødvendige kompetencer i fremtidens samfund En plads i fremtidens samfund og på fremtidens arbejdsmarked kræver naturligvis faglige kompetencer som at kunne læse, skrive og regne, men dette er langt fra tilstrækkeligt. Tager man udgangspunkt i et nutidigt stillingsopslag til et job som ingeniør eller translatør, stilles der krav om, at man er god til at fremlægge og kommunikere, tage ansvar, arbejde fokuseret og systematisk, og at man er en holdspiller, løsningsorienteret og meget organiseret. Børn og unge har brug for andre kompetencer i fremtidens samfund, end dem vi selv kender til fra vores skoletid. Foruden de faglige kompetencer skal eleverne udvikle globale, innovative, digitale, refleksive, relationelle og meningskompetencer. 1.5 Skolens opgave Uanset om eleverne ønsker at fortsætte i en praktisk eller teoretisk uddannelse, stiller det en række krav til de kompetencer, som eleverne får brug for. Skolen skal give eleverne mulighed for at: Lære at lære. Viden om, hvordan de hver især tilegner sig ny viden/deres måder at indlære, mhp. i et senere arbejdsliv at være forandringsparate og i stand til at opøve nye kvalifikationer. Projektbaseret læring. Eleverne skal være i stand til at skabe projektet og nå frem til et resultat skabe ny viden. Teambaseret læring. Eleverne skal kunne samarbejde med mennesker forskellige fra dem selv og kunne se de muligheder, der opstår i teamets arbejde. Arbejde med innovation og kreativ tænkning. Eleverne skal kunne finde nye veje til at arbejde med teoretiske og praktiske opgaver. Eksperimentere. Eleverne skal opmuntres til at være nysgerrige og til at arbejde i en kultur, hvor der er plads til at fejle. Tage ansvar. For at tage ansvar, skal man være i stand til at planlægge sit arbejde, kunne foretage vurderinger og kunne tage beslutninger. Udvikle digital dannelse. Eleverne skal rustes til at navigere i et samfund, hvor øget digitalisering er et grundvilkår. Hørsholm Kommune har udarbejdet en mediestrategi, som indgår i budgetforhandlingerne Formålet er at skabe bedre læringsresultater og understøtte, at børn og unge tilegner sig digital dannelse. Side 4

5 1.6 Elementer i folkeskolereform Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013 sigter på at skabe en varieret skoledag for eleverne med henblik på at give bedre muligheder for faglig fordybelse, samtidig med at der arbejdes med elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. Der anvendes i den forbindelse begreberne fagopdelt undervisning og understøttende undervisning. Med reformen er der lagt op til et paradigmeskift, med et skift fra fokus på undervisning og timetælleri til et markant fokus på elevernes læring, understøttet af den digitale dimension i skolens praksis. Se gennemgang af hovedelementer af reformen i bilag 1. Pædagogisk forskning peger på, at elevernes udbytte af undervisningen fremmes af bl.a. målfastsættelse 2 og variation i brug af metoder 3. Reformens fokus på varierende undervisningsformer og indførelsen af det udvidede undervisningsbegreb med fagopdelt- og understøttende undervisning ligger i forlængelse heraf. Det er derfor en central tanke i både folkeskolereformen og Fremtidens Skole i Hørsholm, at de to undervisningstyper skal supplere hinanden. 2 Hvordan skal Hørsholms skoler løse opgaven? 2.1 Ny organisering af skoledagen Organiseringen skal understøtte en varierende skoledag ved at: der veksles mellem læring og bevægelse, teori og praksis der indføres fleksible holdstørrelser og holdsammensætninger (aldersintegration), og anvendelsen af holddannelse udvides. der samarbejdes tværfagligt mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper der er tydelig (klasserums)ledelse Modulernes længde er afhængig af alderstrin, planlægning af konkrete forløb m.m. Den overordnede organisering af skoledagen er opdelt i fire moduler. Modulerne er af forskellig længde og kan variere hen over året og afhængigt, af hvad klassen/eleverne arbejder med. Inden for disse overordnede rammer udmøntes den konkrete skoledag på de enkelte skoler i samarbejde mellem bl.a. ledelse, medarbejdere, forældre og elever. 2 John Hattie: Visible learning Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? Side 5

6 Eksempel på en skoledag: Modul 1 Morgenbånd Modul 2 Det faglige bånd Børnene møder ind til Modul 1 på basishold med deres kontaktvoksen til morgensamling. Eleverne har bevægelsesaktivitet, fx en morgenløbetur. Derefter laver hvert barn aftaler med den voksne om dagens arbejde: Hvad skal der arbejdes med, hvor og med hvem? I Modul 2 arbejdes fagopdelt. Undervisningen kan være organiseret omkring basisholdene, men den kan også foregå på tværs af gruppe og alder. Et eksempel kunne være, at elever fra 7., 8. og 9. klasse arbejder med et fag i grupper på tværs af alder, inddelt efter faglige hensyn/interesse for faget/niveau/sociale hensyn. Faglig træning inden for de specifikke fag hvor niveauet er målrettet de enkelte børn så niveauet kan hæves for de fagligt svagere elever, samtidigt med at de fagligt stærke elever kan udfordres. Elevernes fagfaglige læring danner grundlag for arbejdet i det tværfaglige bånd. Frokost I frokostpausen er der tid til spisning og leg Modul 3 Det tværfaglige bånd I Modul 3 arbejdes tværfagligt og projektorienteret, og teori kobles tæt med praksis. Der kan etableres grupper på tværs af basisholdene, som arbejder med hver sit emne med vejledning fra en voksen. Partnerskaber etableres med lokale interessenter, og læring finder sted både på og uden for skolen. Linjetimerne i udskolingen ligger i dette tidsrum (se beskrivelse nedenfor) Modul 4 Eftermiddagsbånd I Modul 4 samles der op på dagen i basisholdene. Elevernes læringsmål evalueres, og eleven og den voksne opsætter nye mål i fællesskab. Der er tilbud om lektielæsning og samarbejde med foreninger og musikskole i dette tidsrum. Side 6

7 2.2 Læringsmiljø Fællesskaber og inklusion Alle børn har individuelle forudsætninger og behov. Inklusion handler derfor om at skabe fællesskaber for alle børn. På alle klassetrin arbejdes der aktivt med at skabe en inkluderende kultur, så det sikres, at alle børn og unge trives og har optimale muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt. Inklusion opstår gennem en dynamisk og vedvarende proces, hvor de voksne i skolen er helt centrale i at rammesætte de gode formelle og uformelle fællesskaber. (jf. Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler fritidsordninger, ) Afdelinger Beskrivelsen af afdelingerne nedenfor danner udgangspunkt for tilrettelæggelsen af læringsmiljøet på skolerne i Hørsholm samt for etablering af udskolingslinjer. Indskoling: (0. 3. kl./6 9 år) Indskolingen er kendetegnet ved, at der er fokus på det at lære at gå i skole, få gode arbejdsvaner, basale faglige færdigheder og udvikling af elevernes kompetence til at indgå i sociale relationer. Eleverne har behov for at være i tæt kontakt med de voksne, og samarbejdet mellem lærere og pædagoger er medvirkende til at skabe helhed for barnet. Mellemtrin: (4. 6. kl./10 12 år) Mellemtrinnet er kendetegnet ved, at barnet udvikler sig til i højere grad at have selvstændige meninger, betydningen af at indgå i gruppesammenhænge er stigende, barnets forcer/styrker bliver tydeligere. Eleverne har i højere grad end i indskolingen behov for at arbejde mere selvstændigt, hvor de selv tilrettelægger arbejdet og i mindre grad er sammen med voksne. Det stiller krav til indretningen, så der er mulighed for at skabe nicher til både at være tæt på og i afstand til de voksne. Barnet gennemgår en dannelse, og trinnet kunne benævnes Dannelsestrinnet. Udskolingen: (7. 9. kl./13 15 år) Udskolingen er kendetegnet ved, at eleverne i høj grad er selvstændigt arbejdende alene og i grupper. Eleverne skal have mest muligt ud af undervisningen, og det er vigtigt at arbejde med elevernes motivation og at tilrettelægge læringsmiljøet, så det er tilpasset nutidens elever. Eleverne bør selv have mulighed for at tilrettelægge, strukturere, tage beslutninger og gennemføre arbejdet og blive parate til ungdomsuddannelse. 2.3 Udskolingslinjer Udskolingslinjerne er for de store elever, hvor deres særlige interesser i højere grad kan tilgodeses, således at deres motivation for skolen fastholdes. Linjetimerne ligger fordelt på de forskellige skoler, så eleverne eventuelt i en mindre del af deres undervisningstid undervises på en anden skole end deres egen. Alle linjer er lige kompetencegivende ift. ungdomsuddannelser, idet der på alle linjer undervises efter de ministerielt fastsatte mål Side 7

8 for fagene. Linjernes tema afgør, hvordan man griber arbejdet med fx procentregning an, ikke om man arbejder med det. Der etableres udskolingslinjer på alle fire skoler, og der etableres linjer, som både appellerer til de praktisk og teoretisk funderede elever. For at opnå ejerskab til udskolingslinjerne skal der tages afsæt i den konkrete skole, dens elever og medarbejdere. Nedenstående er forslag på baggrund af interessentmøder og drøftelse med skolelederne. Linje 1: Idræt og bevægelse (evt. eliteidrætslinje i samarbejde med Ungdomsskolen og idrætsforeninger) Linje 2: IT og medier Linje 3: Science Linje 4: Kreativitet, innovation og design (praksisbetonet) Linje 5: Globalisering og sprog Linje 6: Teknisk linje (Teori kobles tæt med praksis) Udskolingslinjen vil hovedsagelig være centreret omkring det tredje modul i skoledagen, hvor hovedvægten er på det tværfaglige. Implementeringen vil finde sted med inddragelse af ledelse og medarbejdere på den enkelte skole. 2.4 Partnerskaber: Skolen i samfundet - samfundet i skolen Med det primære formål at øge alle elevers læring og faglige niveau indgås partnerskaber mellem skolerne og de mange lokale interessenter. Formålet er desuden at skabe sammenhæng mellem skole og det omkringliggende samfund, at udnytte lokalsamfundets ressourcer samt at stimulere alle børns trivsel gennem praksisbaseret læring og varierede læringsmiljøer. Der skal etableres forpligtende samarbejder (partnerskaber) mellem skoler og virksomheder, foreninger og andre relevante parter, hvor der er en tydelig forventningsafklaring til samarbejdet. 3 Kompetencer og rammer For at skabe rammerne for god undervisning vil lærerne med inspiration fra Hilbert Meyers ti kendetegn på god undervisning 4 arbejde med metodemangfoldighed, en klar struk- 4 Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? Side 8

9 turering af undervisningen, transparente forventninger, hvor eleverne har tydelige læringsmål, og en tydelig ledelse af læringsmiljøet. 3.1 Kompetencer hos de voksne Underviser og formidler rammesætter og vejleder. Ét af de elementer, som folkeskolen fremadrettet vil have øget fokus på, er perspektivskiftet, hvor fokus flyttes fra lærernes undervisning til børn og unges læring. Perspektivskiftet indebærer, at lærerens rolle bevæger sig væk fra hovedsageligt at være underviser og formidler til også at være rammesætter og vejleder. Kontaktperson og mentor. Som en del af den organisering, administrationen foreslår, vil klasselærerbegrebet være under forandring. Den voksne vil være kontaktperson og mentor for en mindre gruppe børn, end vi kender i en klasse i dag, og vil som minimum møde eleverne hver dag både ved start og afrunding af dagen. Vejleder og proceskonsulent. Arbejdet i det tværfaglige bånd og afrunding af dagen vil i høj grad fordre en voksen, der fungerer som vejleder og proceskonsulent. De nye arbejdstidsregler på lærerområdet medfører, at lærerne som hovedregel er til stede på skolen mellem kl For at løfte opgaven bedst muligt vil arbejdet være organiseret i team. De enkelte medarbejderteam skal have en grad af selvstyring, som gør det muligt at de kan tilrettelægge dagligdagen med skema og undervisning inden for lovgivningens og den enkelte skoles principper og rammer og som tilgodeser en fleksibel organisering af undervisningen. Organiseringen skal give mulighed for varierende dage, fleksible holdstørrelser og tværfagligt samarbejde både internt og eksternt. Samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper. Lærere og pædagoger har forskellige faglige kompetencer og forskellige tilgange til arbejdet med børn. Lærere er uddannet til at undervise og formidle et fag, og de har viden om, hvordan forskellige børn indlærer bedst. Pædagoger har stærke kompetencer i at arbejde med fællesskaber og relationer. Netop blandingen af de forskellige kompetencer giver optimale muligheder for elevernes faglige, personlige og sociale udvikling i skolen. Lærere og pædagoger i Hørsholm Kommune indgår på nuværende tidspunkt i varieret grad i et samarbejde. På alle fire skoler er der samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen og mellem skole og SFO. Indholdet i samarbejdet er dog forskelligt fra skole til skole. For at skabe helhed for barnet og med udgangspunkt i barnet vil lærere, pædagoger og andre faggrupper (fx eksterne undervisere som instruktører fra idrætsforeninger) videreudvikle dette samarbejde, så de i fællesskab sætter optimale rammer for børnenes læringsmiljø. Side 9

10 Kompetenceudvikling vil give mulighed for at lærere, pædagoger og andre faggrupper: kan udvikle de nye påkrævede kompetencer kan indgå i fælles processer med henblik på at udvide samarbejdet, så der skabes helhed om barnet, og så faggruppernes kompetencer kommer i anvendelse på den mest hensigtsmæssige måde. 3.2 Kompetencer hos skoleledelserne Skolens ledelse sætter retning og rammer for lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og er derfor vigtig for både skolens, medarbejdernes og elevernes trivsel og udvikling. Skoleledelsens strategiske opgave består bl.a. i at sætte retning og skabe rammer for udviklingen af den enkelte skole, herunder at udvikle relationerne til de øvrige skoler og andre eksterne samarbejdspartnere. Driftsopgaven består bl.a. i ledelse af skolens økonomi og administration, personaleledelse og supervision af lærerens faglige tilrettelæggelse af undervisningen. Med skolereformen og de nye arbejdstidsregler for lærerne er kravene til skoleledelsens kompetencer blevet mere komplekse. Blandt kravene til ledelsen på den enkelte skole er kompetencer inden for: Strategisk ledelse og ledelse af eksterne relationer Forandringsledelse Teamledelse Dialogbaseret ledelse, hvor ledelse og teams af medarbejdere i fællesskab udvikler og udfylder rammen Coaching og vejledning Læringsledelse For at sikre et tilstrækkeligt fokus fra skolelederen på disse og andre ledelsesopgaver kan ledelsen med fordel styrkes ved ansættelse af eksempelvis to administrative koordinatorer/medarbejdere til de fire skoler. Denne opnormering af administrativ tid vil frigøre ressourcer til den pædagogisk faglige og organisatoriske ledelsesopgave. 3.3 Skolebestyrelsens rolle Skolebestyrelsen er en af skolens kontakter til det omgivende samfund og den direkte kontakt mellem forældre og skolens ansatte. Skolernes overordnede mål og pædagogiske linje drøftes i bestyrelsen. I arbejdet med Fremtidens skole er bestyrelsen en vigtig samarbejdspartner for skolens ledelse og en vigtig part i det konstruktive samspil mellem forældre og skole. Bestyrelserne vil løbende blive inddraget i det videre udviklings- og implementeringsarbejde for at sikre forankring blandt forældrene. 3.4 Fysiske rammer Organisation og fysiske rammer: Side 10

11 En skoles bygninger og indretning vil - når det er optimalt understøtte den pædagogik og organisering, som skolen har. Vores skoler i Hørsholm er kendetegnet ved klasseværelser som grundstruktur, og i dele af skolerne er der tilstødende fællesarealer, hvor eleverne til en vis grad har mulighed for at arbejde i forskellige gruppestørrelser. Fremtidens skolebygninger i Hørsholm skal rumme en anderledes organisering med en mere fleksibelt opbygget skoledag. Skolerne skal, optimalt, rumme arbejdspladser til: soloarbejde, makkerarbejde, gruppearbejde, samling af basishold og fremlæggelser og fællesarrangementer for afdelingerne. Videreudviklingen af de optimale fysiske rammer kan ske over en årrække i takt med, at der indhentes konkrete erfaringer, og der findes økonomiske muligheder. Inklusion og fysiske rammer: Én af målsætningerne for inklusionsindsatsen i Hørsholm er, at alle børn og unge har mulighed for at være til stede, deltage og lære. For at understøtte dette bør skolerne udvikle en inklusionsparat indretning. Indretningen skal tilgodese de mange forskellige behov børn og unge har, og det omfatter: Formelt / uformelt inventar. Fra borde og stole til trappe-møbler, hvor man kan samle en klasse, mulighed for at etablere nicher og huler, bløde møbler til fordybelse, forhøjninger til fremlæggelser m.m. Områder til aktivitet / områder til fordybelse. Mulighed for at bevæge sig, når man lærer, hinke bogstaver, klappe remser m.m. Områder med ro, både auditivt og visuelt. Lys. Direkte lys over konkrete arbejdspladser, lys over gruppeborde, områder med dunkel belysning m.m. Lyd. Opmærksomhed på støjforhold, akustiske forhold samt elevernes sociale adfærd. Afdelingsopdeling og fysiske rammer: Som beskrevet under afdelingerne i afsnit 2.2 om læringsmiljø bør kendetegnene ved de forskellige aldersdefinerede behov komme til udtryk i indretningen. Indskolingen har behov for det nære miljø, hvor børnene har nem adgang til den voksne, kan overskue miljøet, har plads til fysisk udfoldelse og har mulighed for at blive væk i en hule. Mellemtrinnet har et behov for at arbejde mere selvstændigt og stadig kunne være i direkte kontakt med den voksne, når der er behov, og det kan imødekommes ved etablering af nicher og andre muligheder, hvor eleverne kan være for sig selv og alligevel i nærheden af fællesskabet. Udskolingen er i høj grad selvstændigt arbejdende. Eleverne her har behov for større fællesrum til fælles instruktion og fremlæggelser, og for mange forskellige typer af arbejdspladser og rumligheder. Side 11

12 Køkkener Som en del af den længere skoledag kan der med fordel udvikles på de eksisterende tilbud til eleverne om frokost og mellemmåltider. Der iværksættes en afdækning af behovet og mulighederne for et udvidet spisetilbud samt andre kommuners erfaringer på området. 4 Det videre arbejde med Fremtidens Skole Efter budgetvedtagelsen forankres det videre arbejde med konkretisering og udmøntning af Fremtidens skole på de enkelte skoler samt i en gruppe på tværs af skolerne. Den fremlagte vision for skolerne i Hørsholm er en retning, en struktur og ramme for arbejdet. For at vi kan lykkes med denne ambitiøse vision, er det grundlæggende at lærere, pædagoger, elever, ledelser og forældre involveres i at konkretisere, forme, udvikle og implementere fremtidens skole i Hørsholm. Side 12

13 Bilag 1: Hovedelementer i folkeskolereform Flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som supplerer den fagopdelte undervisning Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes Undervisning i engelsk fra 1. klasse, andet fremmedsprog fra 5. klasse og valgfag fra 7. klasse Den nye understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger eller andre medarbejdere med relevante kompetencer Motion og bevægelse skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 min. om dagen Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp Forenkling af Fælles Mål: Mere præcise mål for elevernes læring Kommunerne skal sikre et samarbejde mellem folkeskolen og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes i et gensidigt samarbejde Styrket efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere Færre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, pædagogisk råd, klasselæreropgaver mv. Kilde: Aftale af 13. juni 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. Side 13

14 Bilag 2: 3 strukturmodeller for Hørsholms skoler 1. Reformmodellen 2a. Reformmodel tilført flere fagopdelte timer (Hørsholmniveau) 2b. Reformmodel tilført flere ressourcer til understøttende undervisning Fælles for alle tre modeller: Med reformen er der indført undervisning for alle børn i 30, 33 og 35 timer om ugen i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling (indtil efter næste valg dog 28, 30, 33 timer pr. uge + frivilligt tilbud om lektiehjælp). Undervisningen opdeles i to forskellige slags undervisning, fagopdelt- og understøttende undervisning. Den fagopdelte undervisning kan sammenlignes med det, vi kender i dag, med timer, der er øremærket et bestemt fag. Understøttende undervisning er et nyt begreb, som har til formål at understøtte elevernes faglige udvikling, motivation og trivsel yderligere. Eksempler på indholdet i den understøttende undervisning kan være: Faglig fordybelse, bevægelsesaktiviteter og samtaler mellem eleven og dennes kontaktvoksen, hvor elevens læringsmål evalueres, og nye mål opstilles. Udgifter fælles for de tre modeller Der er udgifter til: flere fagopdelte undervisningstimer som følge af reformen (7 lektioner mere i et skoleforløb) samt understøttende undervisning op til 30, 33, 35 t/uge kompetenceudvikling for ledere kompetenceudvikling for medarbejdere linjefagsuddannelse til lærere. Antallet af lærere som skal have yderligere fag, varierer inden for de tre modeller, da antallet er afhængigt af fagopdelte timer. (Kommuneaftalen) Økonomi for de enkelte modeller Forudsætninger: Tildelingen af fagopdelt undervisning ændres således, at 735 timer fagopdelt undervisning udløser et årsværk, hvilket er en forhøjelse på 80 timer/2 timer om ugen (stigning på 12 %). Den understøttende undervisning tildeles således, at det er forskellen på antal timer fagopdelt undervisning og de fastsatte obligatoriske timetal i skolen ( ). Det vil sige, hvis den fagopdelte undervisning stiger, falder den understøttende tilsvarende. Side 14

15 Det forudsættes, at 1019 timers understøttende undervisning udløser et årsværk for lærere, mens 1425 timers understøttende undervisning udløser et årsværk for pædagoger. Understøttende undervisning kan både varetages af lærere og pædagoger fordelingen i tildelingsmodellen er 50/50. Beregningerne er foretaget ud fra gennemsnitslønninger i Hørsholm for henholdsvis lærere og skolepædagoger. Forældrebetaling til SFO udgør samme procentandel til færre timer samt uændret dækningsgrad (andel af børn, der går i SFO/klub). Udgifter særskilt for de enkelte modeller: Model 1: Reformmodellen Pris: 0.6 mio. kr. Model 2a: Reformmodel tilført flere fagopdelte timer Pris: 1.3 mio. kr. Model 2b: Reformmodel tilført flere ressourcer til understøttende undervisning Pris: 1.3 mio. kr. Beskrivelse af de enkelte modeller Model 1: Reformmodellen I denne model følges reformens vejledende timetal til fagopdelt undervisning, og reformens fordeling mellem fagopdelt- og understøttende undervisning fastholdes. Fordele: Denne model skaber de grundlæggende rammer for at kunne opnå de beskrevne mål i reformen. Ulemper: Modellen giver en nedgang i fagopdelt undervisning i forskellige fag på nogle klassetrin ift. den nuværende Hørsholmmodel 5. Det er dog kun fagene historie og billedkunst, der samlet set over skoleforløbet går ned i timetal (1 lektion hver), og det samlede undervisningstimetal er naturligvis med reformen højere end nu. Den prioritering, der hidtil har været i Hørsholm Kommune ift. at opprioritere nogle fag, kan ikke fastholdes med denne model. 5 Billedkunst i 1. kl., dansk i 2. kl., engelsk i 6. kl., tysk/fransk i 8. kl., historie i 9. kl., natur/teknik i 6. kl., geografi i 8. kl. Side 15

16 Fordeling mellem fagopdelt undervisning og understøttende undervisning: 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Fagopdelte lektioner Understøttende 5,8 5,8 5,1 4,5 3,75 3,75 4,7 4,7 5,4 undervisning Skoleugens længde i klokketimer inkl. pauser Model 2a: Udvidet model reformmodel tilført flere fagopdelte timer (Hørsholmniveau) Reformens timetal for fagopdelt undervisning suppleres med de yderligere timer, som er tilført i Hørsholm på nuværende tidspunkt. Da reformen indfører et samlet undervisningstimetal på hhv. 30, 33 og 35 timer pr. uge, er konsekvensen af valget af en høj andel af fagopdelt undervisning, at det begrænser antallet af timer til den understøttende undervisning. Det gælder i særlig høj grad på mellemtrinnet, som har en høj mængde fagopdelte lektioner. Fordele: Der er allerede på nuværende tidspunkt taget politisk stilling til nogle fag og klassetrin, hvor Hørsholm Kommunes børn tilbydes mere (fagopdelt) undervisning end ministeriets vejledende timetal tilsiger. Denne prioritering kan fastholdes. Ulemper: Eleverne vil med denne model hovedsagelig få mere af det samme den fagopdelte undervisning. Der er ikke videnskabeligt belæg for, at det gavner elevernes læring. Intentionerne i reformen om mere spændende og varieret undervisning samt mulighed for målfastsættelse og evaluering med hver enkelt elev får sværere betingelser end i model 1 og 2b, idet tiden til understøttende undervisning er væsentlig mindre. Fordeling mellem fagopdelt undervisning og understøttende undervisning: 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Fagopdelte lektioner Understøttende 5,0 5,0 5,0 4,5 3,7 2,2 3,9 3,9 3,9 undervisning Skoleugens længde i klokketimer inkl. pauser Side 16

17 Model 2b: Udvidet model reformmodel tilført flere ressourcer til understøttende undervisning I denne model følges reformens vejledende timetal til fagopdelt undervisning, og reformens fordeling mellem fagopdelt- og understøttende undervisning fastholdes. Forskellen på model 1 og model 2b er, at der lægges yderligere ressourcer ind i den understøttende undervisning, så mulighederne bliver flere til f.eks. holddeling, en lavere børneratio i undervisningen eller to lærere/medarbejdere til stede på samme tid. Fordele: I denne model kan intentionerne i loven om en spændende og varieret skoledag komme endnu mere i spil til gavn for elevernes læring end i model 1, idet den understøttende undervisnings muligheder kan udnyttes bedre. I Hørsholm giver det gode forudsætninger for den ændrede organisering af elevernes skoledag, som tænkes indført for at give eleverne bedre muligheder for at udvikle de nødvendige kompetencer til fremtidens samfund samt for at fremme deres motivation og lyst til at lære mere. De yderligere ressourcer vil ligeledes understøtte skolernes arbejde med inklusion. Muligheden for at tilføre flere voksne på relevante tidspunkter i den understøttende undervisning giver relationen mellem børn og voksne bedre betingelser, hvilket Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning peger på som en af de vigtigste faktorer for børns udbytte af undervisningen 6. Ulemper: Der vil ligesom i model 1 være fag og klassetrin, hvor eleverne går ned i fagopdelt undervisning ift. det nuværende Hørsholmniveau, selv om det samlede undervisningstimetal også med denne model øges som følge af reformen. Den prioritering, der hidtil har været i Hørsholm Kommune ift. at opprioritere nogle fag, kan ikke fastholdes med denne model. Fordeling mellem fagopdelt undervisning og understøttende undervisning 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Fagopdelte lektioner Understøttende 5,8 5,8 5,1 4,5 3,75 3,75 4,7 4,7 5,4 undervisning Skoleugens længde i klokketimer inkl. pauser Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Side 17

18 Yderligere ressource i model 2b: I den understøttende undervisning er der i gennemsnit 25,5 min. om ugen, hvor der kan være to voksne pr. klasse / etableres holddannelse. (Omregnet giver det på årsbasis 17 timer til yderligere voksen ressource i den enkelte klasse). Der kan naturligvis tænkes et antal modeller, der lægger sig mellem model 1 og 2, men uden de helt store økonomiske udsving, idet konverteringen fra understøttende undervisning til fagopdelt undervisning udelukkende giver et afkast på forberedelsestiden. Det gælder desuden, at man naturligvis kan skrue på diverse knapper som fx børneratio og lærernes undervisningsandel og derved give skolerne flere/færre muligheder til en tilsvarende dyrere/billigere pris. Side 18

19 Bilag 3: Økonomi Den øgede undervisningstid for alle børn vil bevirke en omlægning af nuværende og eksisterende aktiviteter. Udgifter i forbindelse med gennemførelse af skolereform, Fremtidens skole i Hørsholm Kommune samt øvrige udviklingstiltag i forlængelse heraf kan, i indeværende års prisniveau, oplistes til: Finansierede aktiviteter De sparede lønkroner fra lockoutperioden er prioriteret anvendt til nedenstående aktiviteter. Aktivitet Kompetenceudvikling fælles forløb for alle samt konkrete forløb for hver skole Forberedelse af skolereform (pædagogisk weekend eller tilsvarende) Mindre anlægsarbejder fælles afdækning af skolernes behov for tilpasning af de fysiske rammer for lærerne ift. fremtidige behov. I alt Hertil kommer afsatte statslige puljemidler, der udelukkende er øremærket til løft af kompetencedækning i folkeskolen. Hørsholm Kommunes andel af disse midler udgør: Aktivitet Kompetenceforløb for skoleledere Fuld kompetencedækning af lærere og pædagoger. I alt Side 19

20 Ikke finansierede aktiviteter Af de ikke finansierede aktiviteter skal der skelnes imellem et basisvalg, som skal fortages i forbindelse med implementering af skolereform og tilvalg af ønskede supplerende aktiviteter (budgetønsker), som kan tilvælges. Basisvalg Aktivitet Model 1* Model 2a* Model 2b* * Ændring af lærernes undervisningsandel og åbningstider i fritidsordningerne vil skabe et samlet økonomisk råderum, hvilket tænkes at indgå som en finansieringskilde af skolereformen. Det er således alene netto merudgiften, der er vist i tabellen. Supplerende aktiviteter (budgetønsker) Aktivitet Kompetenceudvikling af ledelsesteams Observation som kvalitetsudvikling Kompetenceudvikling af ledelsesteams Studietur Kompetenceudvikling af medarbejdere studietur. To administrative koordinatorer/medarbejdere fælles for de fire skoler. Side 20

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22 Hedensted Kommune Totalrapport Antal besvarelser: 22 Denne rapport indeholder besvarelser for 22 respondenter og undersøgelsen har en svarprocent på 100 %. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 10-02-2015-24-02-2015.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000

Høringssvar modtaget 23-09-13. Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler. Institution Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Høringssvar modtaget 23-09-13 Område 005 Skole- og Børneudvalget Skoler Institution 4000 Kontaktperson Flemming Jørgensen 4000 Afgivet høringssvar som Bruger (bestyrelsesmedlem eller medlem af interesseorganisation)

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Forberedelsen og implementeringen af folkeskolereformen vil involvere samtlige skoler, SFO er og klubber Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse,

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere