Kvalitetsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2008 1"

Transkript

1 Kvalitetsrapport

2 Folkeskolerne FORORD... 4 Beskrivelse af Skive Kommunes Skolevæsen... 4 Det fælles skolevæsen/netværk... 4 Børnekulturnetværk... 4 Musik... 4 Billedkunst... 5 Film og medier... 5 Teater... 5 Ekskursionskanon... 5 Medinddragelse / Kommunal koordinering af elevrådsarbejde... 6 AKT (Adfærd kommunikation trivsel)... 6 Læsevejledere... 7 Tosprogskoordinatorer, sprogstøttelærere og sprogpædagoger... 7 Fritidsvejledning - SSP... 7 Idræt/Sundhed Fælles kommunalt indsatsområde... 9 Pædagogisk Læringscenter/it... 9 Læsning... 9 Skolernes selvvalgte indsatsområder... Elevplaner... Sundhed... It... Plads til alle, men ikke til alt... Forvaltningens vurdering af det faglige niveau... Områder med behov for udvikling Pædagogiske processer Løbende evaluering Elevernes inddragelse Den specialpædagogiske indsats Undervisning i dansk som andetsprog Skole-hjem-samarbejdet Skoleafdelingens initiativer Så frø - find spire Talentklasser et toårigt forsøgsprojekt Handleplan for ordblinde elever Fælles kommunale indsatsområder Sundhed Klima/miljø Pædagogisk Læringscenter Overgang fra daginstitution til skole Skolernes selvvalgte indsatsområder

3 Fælles uddannelsesplanlægning Uddannelse af medarbejdere Læsevejlederuddannelse Skolebibliotekaruddannelse Praktiklæreruddannelse Linjefagsuddannelse IT AKT (Adfærd kommunikation trivsel) LUS (Læseudviklingsskema) Filmprojekt Skriftsprogstilegnelse Fagdage Uddannelse af skoleledere Opfølgning på skolernes virksomhedsplaner FAKTA OM SKOLEVÆSENET Budgetramme og ressourceanvendelse Sygefravær Elevtal Sammenfattende nøgletal Tabel over undervisning varetaget af lærere med linjefag Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver maj-juni Elevers valg efter 9. klasse i Skive Kommune Elevers valg efter. klasse i Skive Kommune Læseresultater klasserne klasserne klasserne KLAGER SKOLERNES INDIVIDUELLE VIRKSOMHEDSPLANER

4 Forord Baggrunden for udarbejdelse af denne kvalitetsrapport for Skive Kommunes samlede skolevæsen er Folkeskolelovens 40 a, som pålægger Byrådet årligt at udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger Byrådet har foretaget sig for at vurdere det faglige niveau, og opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Udgangspunktet er skolernes virksomhedsplaner. I løbet af er formen blevet udviklet, således at skabelonen nu omfatter samtlige områder, der skal belyses i den samlede kvalitetsrapport Rapporten er i denne 2. generations udgave blevet til inden for rammerne, godkendt af Byrådet den 27. februar 2007, som indebærer, at kvalitetsrapporten udvikles over en periode på tre år. Der arbejdes på, at kvalitetsrapporten er et fremadrettet udviklingsværktøj, der kan være med til at sikre implementering af den skolepolitik og de deraf følgende indsatsområder, der er gældende i Skive Kommune. Beskrivelse af Skive Kommunes Skolevæsen Skive Skolevæsen er kendetegnet ved en udbredt decentral struktur. I det forløbne skoleår er der gennemført en stor proces i forbindelse med ændring af skolestrukturen med det formål at få dannet bæredygtige skoler. Med fuld virkning fra august 2008 er de tidligere 26 folkeskoler blevet reduceret til 19, men fortsat med 26 undervisningssteder. Skolestørrelserne varierer fra 120 elever til 740 elever. I indeværende skoleår består Skive Skolevæsen af 3 skoler med kl., 3 skoler med kl., 12 skoler med kl., 1. kl., 1 Ungdomsskole samt 1 specialskole med egen styrelsesvedtægt. 1 skole er specialskole for elever med autisme spektrum forstyrrelser, 4 skoler har tilknyttet specialklasserækker og en ungdomsklasse er placeret på 2 skoler. Overbygningsstrukturen forventes helt på plads fra august 20. Skoleafdelingen består af skolechef, to administrative medarbejdere, en IT-konsulent, en tosprogskonsulent, en skolebiblioteks- og udviklingskonsulent og en udviklingskonsulent. Desuden er der koordinatorer inden for elevrådsarbejdet, sundhed og idræt samt fritidsvejledning/ssp. Det fælles skolevæsen/netværk Generelt for skolevæsenet skal fremhæves, at der inden for flest mulige områder etableres netværk for de medarbejdere, der har parallelle arbejdsopgaver på skolerne. Formålet med netværkerne er at give mulighed for videndeling/erfaringsudveksling. Der er på nuværende tidspunkt etableret/ved at blive etableret netværk inden for AKT-lærere, læsevejledere, specialkoordinatorer, elevrådskontaktlærere, skolebibliotekarer, fritidsvejledere, ITvejledere, tosprogskoordinatorer og for følgende fagområder: Musik, Billedkunst, Film & Medier,, Historie, Naturfag, Sundhed/Idræt og Sprog. Børnekulturnetværk I overensstemmelse med beslutning om Bevaringsværdige ordninger for skolerne er dannet Børnekulturnetværk. Børnekulturnetværket er bygget op omkring 4 områder: musik, billedkunst, teater og film. Selve netværket har repræsentanter fra alle 4 områder og har i indeværende år arbejdet med bidrag til skolepolitikken, udarbejdelse af kommissorium til læseplansarbejde for børnekultur samt planlægning af kurser inden for områderne. I det kommende år vil læseplansarbejdet være i fokus. Musik Aktiviteterne i dette skoleår lever op til målsætningerne formuleret i Bevaringsværdige ordninger for skolerne, og første målsætning om mødet mellem de professionelle musikere og eleverne er for alles 4

5 vedkommende opfyldt. Fra næste skoleår er Skive blandt de udvalgte kommuner, der stadig vil kunne nyde godt af samarbejdet Levende Musik i Skolen. 5. klassernes musikdag blev afholdt i april måned med rekordstort elevantal. På skolerne dannes der stadig skolekor og sammenspilshold. Musiklærerne i Skive har deres eget forum på SkoleKom, hvor alle vigtige informationer forefindes. Billedkunst Mange skoler deltog i billedkunstprojektet Fra Hav til Hav, et meget vellykket Kulturprins-projekt. På et møde i januar 2008 blev billedkunstnetværket blandt lærerne sat i gang, bl.a. med videndeling på SkoleKom. Projekt Fabeldyr, trolde og andre eventyrlige væsener planlægges gennemført i Der vil i det kommende år konkret blive arbejdet med at lave et netgalleri med første udstilling: skolebørns billedkunstneriske skildring af deres lokalområde. Tillige laves en samling af udstillingsmaterialer (rammer og podier m.v.) til brug for udstillinger. Der planlægges regelmæssige udstillinger af børnekunst. Billedkunstlærerens dag afholdes i uge 9 med fokus på et udsmykningsprojekt på stier ved skoler. Film og medier Skive Kommune har tilmeldt sig en central aftale om film i undervisningen. Det betyder, at skolerne frit kan benytte danske og udenlandske film i undervisningen uanset genre. Skive Kommune er desuden med i ordningen Med Skolen i Biografen. Alle elever fra årgang kan for kr.,- pr. elev benytte biografen som klasseværelse og se en udvalgt film. Der er til alle filmene udarbejdet undervisningsmateriale. Skive Kommune har indgået aftale med Kulturcenter Limfjord om årligt i år at råde over 500 biografbilletter til børneområdet. Undervisere tilbydes erfaringsudveksling i netværk på SkoleKom. I kommende skoleår gennemføres kursus i film og medier i samarbejde med Læreruddannelsen Skive. Desuden afholdes en kortfilmskonkurrence for klassetrin i skoleåret 2008/2009. Projektet kulminerer i maj 2009, hvor der afholdes Medie Award for de deltagende klasser. Teater I overensstemmelse med Bevaringsværdige ordninger for skolerne er det formålet at sikre, at alle elever i Skive Kommune får en teaterforestilling om året. Kvaliteten sikres gennem fælles deltagelse i Børne- og Ungdomsteaterfestivallen, fælles drøftelse og udvælgelse. Der følges op omkring informationer til klasselæreren om forestillingerne. Planlægning af næste skoleår sker på baggrund af evalueringer af det forløbne år. BUTU (Børne- og UngdomsTeaterUdvalg) vil i det kommende år drøfte tiltag omkring dramaprojekter/dramaundervisning. Ekskursionskanon Der er i skoleåret 2007/2008 blevet udarbejdet en ekskursionskanon inden for billedkunst, historie og natur/teknik for folkeskolerne i Skive Kommune. Formålet med arbejdet har været at få identificeret de allermest værdifulde besøgsmål i Skive Kommune, som alle børn bør stifte bekendtskab med. Ekskursionsudvalget, som har været bredt sammensat af lærere og medarbejdere fra museerne, har peget på et antal lokale ekskursionsmål, som hver for sig rummer usædvanlige kvaliteter af værdi også ud over et lokalt perspektiv. Ved at vælge nogle faste ekskursionsmål og pege på, hvornår i skoleforløbet ekskursionen finder sted, får alle formidlere, det være sig lærere, skolebibliotekarer og museumsmedarbejdere, gode muligheder for at kvalificere arbejdet med undervisningsmateriale og formidling før, under og efter ekskursionen. Der arbejdes i 2008/2009 videre med udarbejdelse af en hjemmeside med ideer til undervisning i forbin- 5

6 delse med de enkelte besøgsmål. I oktober 2008 træffer Skive Byråd beslutning om, hvorvidt ekskursionskanonen skal være obligatorisk eller vejledende. Medinddragelse / Kommunal koordinering af elevrådsarbejde I bestræbelserne på at støtte eleverne i at tage medansvar og give dem mod til at deltage i demokratiske processer, er medinddragelse i elevrådsarbejde i fokus i Skive Kommune. En kommunal koordinator har stået for planlægning og gennemførelse af de fælles arrangementer for elevrådsrepræsentanter og elevrådskontaktlærere. Alle skoler har et lille elevråd (7.) kl., og overbygningsskolerne har desuden et stort elevråd kl. Der er udpeget elevrådskontaktlærere for såvel de små som de store elevråd. Ca. 160 elever har været direkte involveret i de store elevråd og ca. 240 elever i de små elevråd. Der blev afholdt introduktionsarrangement for de store elevråd i januar Elevrådsformænd, næstformænd og elevrådskontaktlærere har deltaget i fælles internater for såvel store som små elevrådsrepræsentanter med det formål at give eleverne de bedst mulige forudsætninger og værkstøjer til elevrådsarbejdet. Dertil er der etableret netværk til videndeling via SkoleKom og møder for henholdsvis elevrådsrepræsentanter og elevrådskontaktlærere. Alle skoler blev i det forgangne år inviteret til at søge Elevrådspuljen på kr Demokratiske processer på de enkelte skoler var udgangspunktet for ansøgningerne, hvorefter midlerne blev fordelt af eleverne selv ved et møde i byrådssalen under ledelse af borgmester Flemming Eskildsen. I skoleåret 2008/09 fortsættes det gode samarbejde, der i løbet af året er etableret og der udarbejdes igen i år en fælles aktivitets- og handleplan for det kommunale elevrådsarbejde. Det er et mål at udbrede visioner for og de foreløbige erfaringer med - det kommunale elevrådsarbejde til flest muligt, så det forhåbentlig kan inspirere andre til at inddrage børn og unge i endnu flere projekter og i stadig flere sammenhænge. AKT (Adfærd kommunikation trivsel) Der er etableret netværk for specialvejledere i Kommunen. Specialvejlederne er ansvarlige for den specialpædagogiske bistand for elever med særlige behov (AKT og faglige vanskeligheder). Formålet med netværket er at give mulighed for videndeling og erfaringsudveksling. Specialvejlederne er bindeleddet mellem PPR, Skoleafdelingen og skolen og viderebringer informationer og viden til skolens lærere. Kommunens AKT- og læsekonsulenter mødes med specialvejlederne i netværket 4 gange årligt. Kommunens politik tager udgangspunkt i, at alle børn i princippet hører til i hjemklassen. Det er en udbredt oplevelse, at antallet af børn med Adfærd -, Kontakt - og Trivselsproblemer (AKT) er stigende. I 2006 oprettede kommunen 3 AKT konsulentstillinger under PPR. Skolerne har gennem de senere år fået 42 lærere uddannet som AKT-lærere. I skoleåret har yderligere 16 medarbejdere fået tilbudt efteruddannelsen. Med henblik på at oparbejde en AKT kultur i Kommunen og på de enkelte skoler, vil der i det kommende skoleår blive afholdt 4 netværksmøder. Formålet med møderne er: - at få etableret et forum, som bygger på erfaringsudveksling og vidensdeling. - at skabe en AKT-kultur, der er forebyggende og inkluderende. - at udvikle konkrete arbejdsstrategier i forhold til at gennemføre forandringsprocesser i skolen. - at få AKT-lærerens arbejdsopgaver samt funktion på skolen beskrevet/defineret. Eksempler på igangværende aktiviteter/tiltag som AKT-konsulenterne varetager/deltager i: - specialcentermøder - observationer 6

7 - handleplansmøder - supervision/faglig sparring/ vejledning - netværksmøder - udarbejdelse af undervisningsplaner - deltagelse i skole-hjem-samarbejde - trivselselevsamtaler (KAT-kasse) - trivselsprojekter i hele klasser - familieklasser - LP-model Læsevejledere I løbet af de sidste to år har 29 lærere fået læsevejlederuddannelsen og i det kommende skoleår uddannes yderligere 15, så der vil være mindst 1 uddannet læservejleder på alle skoler. Et netværk for læsevejlederne er etableret i kommunen. Kommunens læsekonsulenter mødes med læsevejlederne i netværket 4 gange årligt. Læsevejledernes opgaver er at rådgive lærere i den almindelige undervisning, at sikre at tests bliver gennemført og deltage i brobygningsmøder og klasselæsekonferencer. Desuden videreformidler læsevejlederen viden og ny forskning fra kommunens konsulenter til skolens leder og lærere, så betingelserne for en god læseundervisning er til stede på alle kommunens skoler. Tosprogskoordinatorer, sprogstøttelærere og sprogpædagoger. I skoleåret 2008/09 udvides gruppen af tosprogskoordinatorer og sprogstøttelærere til også at omfatte lærere fra modtageklasserne og sprogpædagoger fra Førskoleklassen. Således får alle faggrupper med spidskompetencer indenfor området et fælles fagligt forum, hvor viden og erfaringer kan deles. I skoleåret 2008/09 er der planlagt fem møder. Der er lavet en fælles konference på SkoleKom for hele gruppen. Konferencen tænkes ligeledes udvidet, så også de sprogstøttelærere, som arbejder på skoler med meget få tosprogede elever, kan deltage. Fritidsvejledning - SSP Ny kommunalreform og ny politireform har for alvor sat sit præg på SSP-arbejdet inden for det sidste års tid. Overordnet kan følgende konstateres: At dannelsen af de lokale SSP-grupper med deltagelse af bl.a. lokalpolitibetjenten, familierådgiveren og fritidsvejlederen er nu på plads i hele Kommunen med fritidsvejlederen som tovholder - 52 deltagere i fællesmøde desangående var virkelig flot At tematisk arbejde i SSP+ gruppen (indsats rettet mod de årige) har givet dette arbejde et tiltrængt løft, lige som ungdomsuddannelserne er blevet mere aktive i samarbejdet At SSP-koordinationsgruppen fungerer fint og har nedsat et forretningsudvalg med en repræsentant fra Skoleområdet, politiet og familieafdelingen Af mere specielle tiltag kan endvidere nævnes: projektet: Børn i alkoholiserede familier er blevet implementeret på alle skoler, hvor fritidsvejlederen bl.a. har deltaget i et tredages basiskursus Juniorpraktikken er udvidet til at omfatte Breum, Brøndum-Hvidbjerg, Oddense samt Rødding Skoler forsøgsprojekt omkring forebyggelse/stoffer på et par af skolerne uddannelse af et korps på 9 alkoholvidenspersoner til at forestå indgåelsen af forældreaftaler om unges alkoholdebut 18 skoler har indtil nu benyttet sig af tilbuddet, som fortsætter næste skoleår Generelt må det siges, at handlemålene i nuværende virksomhedsplan for SSP-området er nået. Endvidere har Læseplan for forebyggelse, der som noget unikt er vedtaget af Byrådet, haft meget stor betydning for det forebyggende arbejde på skolerne. En arbejdsgruppe har til stadighed fokus på indholdet og sørger for, at planen løbende opdateres med de nyeste materialer. 7

8 Fremtid: det gode samarbejde med lokalpolitiet i Skive skal udvikles samarbejdsaftale med politiet på kredsniveau skal implementeres i det lokale arbejde. lokale SSP-gruppers arbejde skal have højeste prioritet det kommende år fritidsvejledermøderne skal i højere grad tematiseres ny virksomhedsplan for SSP-arbejdet skal udarbejdes inden udgangen af 2008 revidering af Læseplan for forebyggelse skal iværksættes inden udgangen af 2008 materialebank skal oprettes i samarbejde med Center for Undervisningsmidler revidering af diverse foldere vedr. SSP skal iværksættes primo september 2008 Juniorpraktikken skal udvides til at omfatte alle 5. klasser i kommunen SSP-konference afholdes i 2009 SSP indgår som en naturlig part i arbejdet omkring kommunens integrationspolitik, oprettelse af idrætsmentorordning samt arbejdet i SSP Samrådet, kreds Midt- og Vestjylland Idræt/Sundhed På idrætsområdet har der været afholdt stævnearrangementer der afspejler de faglige områder idrætsundervisningen skal indeholde. Tilslutningen har været meget tilfredsstillende, og der har været et utroligt højt engagement såvel fra elev- som fra lærerside. Mange lokale idrætsforeninger yder et stort bidrag. Foreningslivet er en vigtig aktiv medspiller i arbejdet med tilbud umiddelbart efter elevernes skoletid. Samarbejdet med Skoleidræt Midt-Vest er i sin begyndelse og bliver gradvist udbygget i det næste skoleår. Idrætslærernes Forum 2008 i februar måned havde et deltagerantal på 36 lærere og 18 studerende fra Læreruddannelsen Skive. Et flot samarbejde mellem Læreruddannelsen Skive og skolerne i Skive Kommune blev sat i værk via det oprettede fagteam for faget idræt. Dette fagteamsamarbejde fortsætter i det næste skoleår. Et nyt aktiv for idrætsområdet har været etableringen af Spar Bank Arena. Skive Kommune har her givet skolerne et unikt tilbud både sommer og vinter. Næste års Idrætslærernes Forum vil tage sit udgangspunkt netop her, og der bliver lavet en kursusdag, hvor de idrætslige muligheder vil blive belyst både teoretisk og praktisk. Projekt Skolesport søsættes i det kommende skoleår med deltagelse af -12 skoler fordelt bredt i kommunen. Målet er, at der i løbet af næste skoleår bliver inddraget flere skoler i Skive Kommune og på sigt alle. Hensigten er at få inaktive elever gjort aktive, at skabe bevægelsesglæde og på sigt få denne gruppe af elever ind i foreningslivet og dermed et fællesskab. Samtidig skal uddannelsen af juniorinstruktører sættes i gang i ungdomsskolens regi. Efter endt uddannelse er målet, at disse instruktører gradvist skal sluses ind som et aktivt supplement i skolernes idrætstilbud umiddelbar efter, at den normale undervisning er slut. 8

9 Fælles kommunalt indsatsområde Pædagogisk Læringscenter/it Skolebiblioteksvirksomheden i Skive Kommune blev endelig sammenlagt ved begyndelsen af skoleåret 2007/2008. Forud var gået forberedelser med afklaring af en række praktiske forhold samt skabelse af ny fælles kultur. Endvidere blev der igangsat et arbejde med henblik på udvikling af skolebibliotekerne som skolernes læringscentre i et tæt samarbejde mellem skolebibliotekarerne, it-vejlederne og skolens ledelse. Skolerne har for skoleåret 2007/2008 formuleret indsatsområder for skolebibliotekerne. Som eksempler kan nævnes læsning, teamsamarbejde og det fysiske miljø. Der er siden hen afholdt dialogmøder om disse indsatsområder mellem skolebiblioteksteamet, skolens leder samt relevante konsulenter fra skoleafdelingen. Skolebibliotekarer, it-vejledere og tilsyn har etableret netværk med mulighed for videndeling og erfaringsudveksling. Temamøder, materialevalgsmøder og en fælleskommunal elektronisk konference er de fora, hvor teamene videndeler. Temamøderne har haft fokus på det kommunale indsatsområde læsning, andre har omhandlet naturfag i skolebiblioteket, bl.a. har teamdeltagerne og skolelederne været på tur til Danfoss Universe for inspiration. Endelig har digitale læringsressourcer og udvikling af udstillinger været på dagsordenen. Specifikt på it-området kan nævnes, at It-strategi for folkeskolerne i Skive Kommune blev vedtaget. Strategien omfatter sammenhæng mellem teknologi og læring og implementeres i forskellige tempi. I forbindelse med Undervisningsministeriets initiativ IT i Folkeskolen er pc ere til 3. klasse indkøbt. Der er nu interaktive whiteboards på samtlige skoler i Skive Kommune. Læsning Et af indsatsområderne har i dette skoleår været at styrke læsning i alle fag på mellemtrinnet og i overbygningen. Kurser for 95 lærere, læseteaterkonkurrence, oprettelse af hjemmeside, udarbejdelse af plakater og bogmærker m.m. har sat læsning i alle fag på dagsordenen hos mange lærere. Skolebibliotekerne har bakket op om disse initiativer ved at have særligt fokus på styrkelse af læseaktiviteter og indkøb af materialer til målgrupperne. Den øgede fokus har betydet, at mange lærere er blevet opmærksomme på, at der fortsat skal arbejdes meget med læsning også efter 3. klasse. Mange aktiviteter har været i gang, og en hjemmeside vil fortsat inspirere til nye initiativer. I det kommende skoleår vil der blive arbejdet med at fastholde læsningen som redskab i alle fag. I læsevejledernetværket har der været fokus på den tidlige indsats og fælles mål for læsning, som Byrådet har vedtaget. Skolerne skal udarbejde egne handleplaner for hvert klassetrin i indskolingen. Handleplanerne skal omfatte følgende elementer: Tidlig indsats Tid til læsning hver dag Uddannelse af læseundervisningslærere Læsevejlederne på skolerne vil sammen med dansklærerne fortsat udvikle den almindelige læseundervisning og den tidlige indsats i indskolingen, for at flest mulige elever kan komme godt i gang. Mange lærere har efterhånden fået kursus i LUS (LæseUdviklingsSkema). I år har 66 lærere deltaget. Implementering af LUS giver dansklæreren et værktøj til løbende at beskrive elevens læseudvikling, at evaluere elevens læsefærdigheder, og at styre læseundervisningen og den nødvendige indsats. 9

10 Skolernes selvvalgte indsatsområder Elevplaner Alle skoler har i det forgangne skoleår arbejdet med elevplaner jf. folketingsbeslutning. 6 skoler valgte at gøre temaet til særligt indsatsområde. Sundhed 4 skoler valgte at give sundhed særlig opmærksomhed. Der er blevet taget initiativer til fremme af den fysiske og psykiske sundhed, eksempelvis kost, bevægelse, mad- og måltidspolitik, trivsel, ansvar for eget helbred og sundhed, aktive frikvarterer. Erfaringer fra disse skoler vil danne udgangspunkt for skolernes videre arbejde med det fælleskommunale indsatsområde i It Alle skoler har interaktive whiteboards og vil have fokus på implementering af dem og implementering af IT i det hele taget. Plads til alle, men ikke til alt (Fra skolevæsenets værdigrundlag) Dette tema vil til stadighed have en central placering på mange skoler. Overskriften har omfattet de tiltag, skolerne har haft vedr. konflikthåndtering, børns trivsel, børnenes sociale evner, forståelse og ansvarlighed, omgangstone/-sprog osv. Forvaltningens vurdering af det faglige niveau Som eksempler på parametre for det faglige niveau pegede forvaltningen i forbindelse med Kvalitetsrapport 2007 på Højt læseniveau Anvendelse af fag i tværfagligheden Undgåelse af eksklusion I år har hovedparten af skolerne suppleret med flere parametre for faglighed. Det er forvaltningens vurdering, at der generelt er et højt fagligt niveau på skolerne. Læseresultater viser tydeligt, at læseniveauet i Skive Kommune er højt. Læseindsatsen understøttes på flertallet af skolerne af LUS, der er med til at præcisere og bevidstgøre elevens aktuelle læsesituation, så der kan sættes ind straks, der er behov. Der er tillige indført læsebånd på en del skoler. Der udvises på alle skoler blandt ledelse og medarbejdere et stort engagement i forhold til det faglige, sociale og pædagogiske arbejde. For at sikre en dygtig medarbejderstab prioriteres efter- og videreuddannelse højt. For at understøtte fagligheden blev der sidste år på fem fagområder (idræt, natur/teknik, fysik/kemi, historie og engelsk/tysk fra også i faget dansk) igangsat et udviklingsprojekt med Læreruddannelsen Skive. Der er etableret fagteams på tværs af skolerne. Fagteamene drøfter og formulerer strategi for implementering af Fælles Mål og skal medvirke til, at målene gennemføres og evalueres på skolerne. Fagteamene tilrettelægger inspirationsarrangementer og etablerer et (virtuelt) forum for videndeling mellem fagets lærere i kommunen. Generelt er skolevæsenets medarbejdere præget af engagement, omstillingsparathed, fleksibilitet og stor rummelighed, som viser sig bl.a. i arbejdet med de børn, der kræver en særlig indsats.

11 Områder med behov for udvikling Flere skoler peger på arbejdet med elever med særlige behov. Det være sig direkte tiltag som for eksempel lektiecafé/lektiehjælp, LP-modellen, handleplan for urolige elever, børn i baglås, eller det er mere generelt arbejdet med anerkendelse/en anerkendende tilgang. Videreudvikling af evalueringskultur og elevplaner nævnes også som udviklingsområder. Mange skoler vil have fokus på det fysiske miljø, renovering af faglokaler og udearealer. I forbindelse med anskaffelse af nye digitale læringsmidler (eksempelvis interaktive whiteboards) har flere skoler behov for at sætte fokus på anvendelse af disse og implementering i undervisning. Bl.a. på grund af strukturændringer nævnes desuden teamsamarbejde, videndeling, selvstyrende team. Pædagogiske processer Skive Kommune er præget af høj grad af decentralisering i forhold til eksterne institutioner. På baggrund heraf er det derfor besluttet, at valg af metoder i forbindelse med pædagogiske processer skal foretages i overensstemmelse med den enkelte skoles kultur, hvorfor skolernes beskrivelser fremstår mangfoldige. Løbende evaluering Skolernes evalueringskulturer er meget forskellige. Mange skoler har indarbejdet en systematik omkring emneforløb, projekter eller andre fælles aktiviteter. Der opstilles mål og evalueres blandt elever, medarbejdere og for nogle skolers vedkommende i skolebestyrelsen under og efter forløbene. Som eksempler på evalueringsmetoder nævnes udstillinger, fremlæggelser, koncerter, elevsamtaler, skriftlige opgaver og spørgeskemaer. De nationale tests blev i indeværende år aflyst. De lokalt besluttede læsetests for bh.kl. 3. kl. gennemføres hvert år. Mange skoler anvender lærebogssystemernes tests - eksempelvis matematiktests. Der afholdes typisk 2 elev-/skole-hjemsamtaler årligt, hvor elevplanerne - ved minimum den ene samtale - spiller en stor rolle for evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen. En del skoler anvender SMTTE-modellen (= sammenhæng mål/visioner tegn tiltag - evaluering) i forbindelse med undervisningsforløb. Mange skoler har gennemført LUS (= Læseudviklingsskema) på forskellige klassetrin. Mange skoleledelser afholder 1 2 årlige møder med de forskellige teams. Evaluering er stadig på flere skoler indsatsområde, idet det er en krævende opgave at gå fra en mundtlig tradition til en skriftlig dokumentationsform. Elevernes inddragelse Skolernes beskrivelse af elevinddragelse er meget forskellig. Generelt kan nævnes, at elevernes inddragelse er afhængig af faktorer som elevernes alder og fag/ emne. En del skoler inddrager eleverne i valg af emner og arbejdsmetoder samt organisering i forbindelse med specielt emne- og projektuger. Eleverne er med i arbejdet med klassens sociale mål. Skolernes elevråd fungerer også meget forskelligt. På nogle skoler varetager elevrådet skolebod, arrangerer frikvartersaktiviteter, udarbejder regler for anvendelse af gymnastiksal, boldbaner o. lign., har indflydelse på legeplads og indkøb hertil og er medarrangører af fællesmøder for eleverne 11

12 Arbejdet med undervisningsmiljøvurderingerne skal eleverne også inddrages i jf. Bekendtgørelse herom fra Undervisningsministeriet. Nogle skoler betoner vigtigheden af elevernes medinddragelse set i det dannelsesmæssige perspektiv. Det befordrer ansvarligheden i forhold til læring og miljø. Den specialpædagogiske indsats Alle skoler arbejder målrettet på at understøtte rummeligheden i normalundervisningen. Der fokuseres på forebyggelse og en fleksibel specialpædagogisk bistand, der tager udgangspunkt i, at alle børn i princippet hører til på distriktsskolen. Kun i ganske særlige tilfælde, hvor det tjener barnets trivsel og udvikling, bliver der givet særligt tilrettelagt undervisning uden for klassen. Samtlige skoler i Skive Kommune arbejder med at udvikle normalundervisningen og den specialpædagogiske bistand. Det sker blandt andet ved, at AKT-vejlederen, læsevejlederen og specialvejlederen tilknyttes de enkelte teams. Den specialpædagogiske bistand lægges ud i normalundervisningen. Undervisningen foregår på hold på tværs af klasser og årgange, skolen gennemfører fagspecifikke kursusforløb for alle elever, og kommunens læsekonsulenter og tale-hørekonsulent indgår i samarbejdet omkring tilrettelæggelse af undervisning. Relationer mellem børn/børn og børn/voksne har altafgørende betydning for børnenes personlige og faglige udvikling. De voksne omkring børnene skal have fokus på ressourcer og muligheder og være med til at skabe de gode historier. Alle skoler har oprettet et specialcenter, som har til opgave dels at virke konsultativt i forhold til de enkelte lærere/lærerteams, dels at tilrettelægge og gennemføre specialpædagogisk bistand. Skoler med mange tosprogede elever har oprettet tosprogscentre, som sammen med elevernes lærere har ansvaret for undervisning af tosprogede elever. PPR arbejder ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning og arbejder på at styrke den konsultative rolle i forhold til de voksne, der er tæt på børnene. Som et led i rummelighedsfremmende foranstaltninger, har Skive Kommune fire skoler, hvor der er oprettet Familieklasser. Familieklassen er et tilbud til børn, der ikke udnytter deres potentiale optimalt. Forældrene inddrages og kommer med barnet i Familieklasse 3 timer 2 dage om ugen i 12 uger. Der opstilles konkrete mål for barnet, som forældrene hjælper barnet med at opnå. Både forældrene og barnet aktiveres og gøres medansvarlige for barnets trivsel i skolen. Barnet bevarer sin tilknytning til egen klasse. Undervisning i dansk som andetsprog Af Skive Kommunes 18 folkeskoler har 15 skoler i alt 349 elever med anden etnisk baggrund end dansk. Størsteparten af disse, i alt 242, går på fire skoler: Åkjærskolen, Brårup Skole, Dalgasskolen og Skivehus Skole. Der er på disse fire skoler oprettet tosprogscentre med tosprogskoordinatorer, som er tilknyttet det kommunale netværk. På de resterende 11 skoler varetages undervisningen i dansk som andetsprog af sprogstøttelærere. Sprogstøttelærere fra tre af skolerne, Højslev, Resen og Rønbjerg, er ligeledes tilknyttet det kommunale netværk. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog gives som: Støtte i klassen/årgangen, hvor dansk som andetsprog og den interkulturelle dimension medtænkes i undervisningen Holdundervisning af vekslende varighed med en gruppe elever i tæt tilknytning til et undervisningsforløb i klassen/årgangen. Periodiske kurser med individuelle undervisningsforløb for enkelte elever f.eks. nye elever fra modtagelsesklasser. 12

13 Undervisningen finder sted såvel inden for som uden for almindelig undervisningstid. Mange skoler har desuden lektiecafe. Undervisningsministeriets tests for tosprogede elever benyttes inden skolestart og på 5. og 7. klassetrin samt ved evt. skoleskift. Skole-hjem-samarbejdet Alle skoler beskriver, at de har et godt og tilfredsstillende samarbejde med forældrene på flere forskellige måder: Forældremøder: Der afholdes 1 2 forældremøde for alle klasser. Klasseforældreråd inddrages mange steder i planlægning og afvikling af møderne, og klasseforældrerådene står på flere skoler for sociale arrangementer. Nogle møder afholdes som fyraftensmøder med et relevant foredrag og/eller information. Et par skoler fremhæver vigtigheden af indgåelse af aftaler med forældrene (forventningspapir indskoling, alkoholaftale 7. kl.) En skolebestyrelse inviterer nye forældre til møde m.m. som led i bestyrelsens indsatsområde: Forpligtende fællesskab. Forældredeltagelse: På flere skoler deltager forældre i forbindelse med emne-/projektforløb og i fællesarrangementer eks. skolefest. En skole nævner, at forældre kan deltage i undervisningen i omlagte uger. Kommunikation: Et flertal af skolerne omtaler brug af nyhedsbreve fra klasselærer til forældre. Brugen af internettet som kommunikationsmiddel omtales af et par skoler. Skole-hjem-samtaler Skolerne planlægger 2 skole-hjem-samtaler i det kommende år. Deltagerkredsen er foruden forældre og evt. elever, klasselærer samt forskellige faglærere afhængigt af klassetrin. Inden afholdelse af samtalerne gennemføres på de fleste skoler lærer-elevsamtaler, som udgangspunkt for udarbejdelse af elevplan, der sendes til hjemmet inden skolehjemsamtalen. På mange skoler har man prioriteret, at den første skole-hjem-samtale i 1. kl. afvikles som hjemmebesøg. Elevplaner Skolerne anvender forskellige skabeloner. HVAL.dk nævnes hyppigst. Mange skoler har udviklet egne modeller afhængigt af, om det er indskolings-, mellemtrins- eller overbygningselever. Generelt gives der fra forældre og skoler udtryk for tilfredshed med arbejdet med elevplaner, der fortsat vil være udviklingsområde. 13

14 Skoleafdelingens initiativer Så frø - find spire I visionsrapporten Skive vi gør det fra august 2006 indgår folkeskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning Skive med projekt Så frø - find spire. Da den udpegede projektudvikler fik beskæftigelse uden for Skive Kommune, lod det sig ikke gør at gennemføre projektet i Der er nu udpeget en ny projektudvikler, der i løbet af efteråret 2008 vil gennemføre projekter på Aakjærskolen med deltagelse af 6. kl. og 8. kl. Pilotprojektets hensigt/formål er blandt andet: - at skabe en rød tråd mellem folkeskolerne i kommunen når det handler om innovation og iværksætteri - at skabe en rød tråd mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne når det handler om innovation og iværksætteri - at danne grundlaget for det indsatsområde som er beskrevet i den kommende skolepolitik i Skive Kommune vedr. innovation og iværksætteri - at skabe et forbedret samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og folkeskolen For at opfylde dette formål ønsker man konkret at gøre følgende: 6. årgang: At udvikle et projekt på 6. årgang med fokus på innovation og idéudvikling. Projektets grundidé er at give eleverne redskaber og viden om processen fra idéskabelse til idéudvikling. Eleverne skal ud fra egne idéer skabe nye produkter/opfindelser i samarbejde med hinanden og evt. lokale virksomheder. Afslutningsvis skal elevprojekterne fremlægges og bedømmes af et dommerpanel. 8. årgang: At udvikle et pilotprojekt på 8. årgang med fokus på iværksætteri. Idéen er at stimulere interessen for iværksætteri og skabe en reel viden om, hvorledes man etablerer sig som iværksætter. Projektet er tænkt som en temadag - som udgangspunkt på en lokal virksomhed, hvor eleverne bliver mødt af en række iværksættere. Senest 1. juni 2009 vil der foreligge en evaluering med anbefalinger for videre forløb. Talentklasser et toårigt forsøgsprojekt Skive Kommunes talentklasser er et nyt fritidstilbud, der henvender sig til elever i klasse, som har særlig evner, kræfter og vilje til skolearbejdet. Der kan være tale om elever, der har et særligt talent inden for de humanistisk/sproglige eller naturfaglige områder, som undervisningen kommer til at omfatte, eller elever, der er højtbegavede. Formålet med tilbuddet er, at eleverne får mulighed for at fordybe sig inden for de omtalte fagområder sammen med ligestillede. Undervisningen kommer til at foregå på to hold, et naturfagligt og et humanistisk/sprogligt. Undervisningens indhold skal udvide ovennævnte fagområder, som de beskrives i Folkeskolens læseplaner. Lærere fra folkeskolen varetager undervisningen i et samarbejde med lærere fra de gymnasiale ungdomsuddannelser. Undervisningen vil finde sted i Skive på de gymnasiale ungdomsuddannelser om eftermiddagen fra efterårsferien til påske. Optagelse på holdene sker efter ansøgning. Handleplan for ordblinde elever I maj måned 2008 vedtog Byrådet Handleplan for ordblinde. Handleplanen omfatter en langsigtet og sammenhængende strategi fra barnet bliver født til eleven afslutter folkeskoleforløbet med fokus på tidlig indsats og nærhed i opgaveløsningen. Handleplanen træder i kraft den 1. august 2008 og implementeres over en 4-årig periode. 14

15 I indskolingen satses på begrebsudvikling og læseindlæring. På mellemtrinnet suppleres denne indsats med it-støtte/en såkaldt ordblindepakke, som bliver givet på egen skole, i kompetencecentret på Lem Skole og/eller i et mobilt kompetencecenter. Ordblindepakken inkluderer blandt andet en it-rygsæk. Igennem de sidste to år har i alt 60 elever modtaget en it-rygsæk. I skoleåret 2008/2009 vil yderligere 36 elever modtage ordblindepakken. Skive Kommune har ansat en koordinator for kompenserende it, der har til opgave at understøtte gennemførelsen af handleplanen. Koordinatoren arrangerer obligatoriske kurser for lærere, forældre og elever i det kommende skoleår. Fælles kommunale indsatsområder Sundhed På nationalt plan er der megen opmærksomhed på sundhedsområdet, og mange organisationer tilbyder forskellige projekter. Følgende projekter har en eller flere skoler i Skive Kommune tilmeldt sig: Aktiv rundt i Danmark 2008, Alle børn cykler, Get moving og Projekt Skolesport. På flere skoler har der i indeværende skoleår allerede været mange sundhedsfremmende initiativer. Den netop vedtagne Skolepolitik har som et af sine indsatsområder Sundhed. Det er besluttet, at skolerne i det kommende skoleår skal have ekstra fokus på området. Skolerne vælger selv, hvilke elementer i politikken der skal arbejdes med. For at støtte skolerne i arbejdet med indsatsområdet og for at idé- og erfaringsudveksle har forvaltningen nedsat en overordnet styregruppe og en tovholdergruppe, hvor alle skoler er repræsenteret. Med udgangspunkt i Skolepolitikken har skolerne formuleret mål, handleplaner og ønskede tegn for det kommende skoleår. Skolernes handleplaner for skoleåret repræsenterer et bredt spektrum af begrebet sundhed. Der tænkes på både den fysiske og psykiske sundhed. Næsten alle skoler planlægger med en eller flere temauger med overskriften Sundhed. 5 skolers bestyrelser vil udarbejde politikker for området: Sundheds- og trivselspolitik, Politik for sundhed og bevægelse, Mad- og måltidspolitik samt Kost- og sundhedspolitik. Mange skoler vil indlægge daglig bevægelse og/eller planlægge tværfaglige forløb. Der vil flere steder blive sat fokus på forbedring af udearealer, og skoleboderne/kioskerne skal gås efter med hensyn til sortiment. Temaet Sundhed vil blive sat på dagsordenen på forældremøder. Nogle skoler vil undersøge muligheden for at etablere frugt- og/eller madordning. Klima/miljø Skolerne i Skive Kommune sætter fokus på klima og miljø i de kommende to skoleår. Der er fra centralt hold nedsat en bredt sammensat styregruppe, der har til opgave at inspirere, koordinere og tage initiativer til fælles tiltag. Styregruppen består af det faglige forum for fysik/kemi og natur/teknik, der er dannet mellem folkeskolerne i Skive Kommune og Læreruddannelsen i Skive. Som samarbejdspartnere for denne styregruppe er der på alle skoler udpeget en tovholder, som skal være bindeled til de enkelte skoler. Formålet er at sikre, at alle elever i Skive Kommune bliver bevidste og ansvarlige samfundsborgere omkring miljøproblematikker som global opvarmning og CO2- udledning. 15

16 Pædagogisk Læringscenter I dette skoleår er der fokus på skoleudvikling og teamsamarbejdet omkring læringscentret. Endvidere vil et udvalg udarbejde læseplan for it, medier og skolebibliotekskundskab for det fælles skolevæsen, herunder vil samarbejdet med Skive Bibliotek blive inddraget. For en del skolers vedkommende vil der også være tale om overgang til nyt skolebibliotekssystem. Herved gives der mulighed for nem søgning i alle skolers databaser samt elektronisk materialevalg. I lighed med foregående skoleår har skolerne formuleret indsatsområder for læringscentrene. Her kan nævnes teamsamarbejde - også i forbindelse med sammenlægning af skoler, nye muligheder efter konvertering af bibliotekssystem samt læsning som hyppigt forekommende indsatsområder. Der vil også i år blive afholdt dialogmøder mellem skolerne og skoleafdelingen vedrørende indsatsområderne. Skoleafdelingen går endvidere ind og støtter et udviklingsprojekt vedrørende mobiltelefoner i undervisningen. Overgang fra daginstitution til skole I forlængelse af den politiske vedtagelse af rapporten Overgang fra daginstitution til skole har skolerne skullet beskrive deres planer for arbejdet med overgangen i det kommende skoleår. Alle skoler har allerede fælles aktiviteter ud fra mere eller mindre detaljerede aktivitetsplaner. Målet er at skabe sammenhæng for børnene og sikre udvikling, tryghed og trivsel. Mange skoler har allerede formuleret samarbejdsaftaler eller handleplaner for samarbejdet mellem skole og daginstitution. Flere skoler har gennem mange år erfaringer med samarbejdet. Der arbejdes med initiativer i forhold til 1. børnene 2. forældrene 3. medarbejdere Ad 1 Gensidige besøg i daginstitution og børnehaveklasse/indskoling. Kommende skolebørn deltager i skolen i eksempelvis fastlagte ugentlige timer, emneuger, idrætsaktiviteter, teater, ekskursion. Ad 2 Der afholdes forældresamtaler i daginstitutionen med deltagelse af børnehaveklasselærer. Forældrene inviteres til informationsmøder. Der er nogle steder udarbejdet en forældreguide. Med forældrenes tilladelse videregives oplysninger, der kan være med til at sikre den nødvendige indsats i forhold til børn med særlige behov. Enkelte skoler afholder Åbent hus arrangementer. Ad 3 For at give det fornødne kendskab og skabe fælles børne- og læringssyn institutionernes imellem afvikles kurser og møder med fagligt, pædagogisk indhold fælles for de to eller flere medarbejdergrupper. Skolernes selvvalgte indsatsområder De 13 skoler, der direkte er berørt af strukturændring/sammenlægning, har for de flestes vedkommende valgt at gøre arbejdet med sammenlægningen til indsatsområde. Der skal for eksempel arbejdes med nye organisationsformer, samarbejdsrelationer for medarbejdere, forældre og bestyrelse, udarbejdelse af fælles værdigrundlag, fælles sprog, udarbejdelse af fælles principper og retningslinjer samt kommunikation. Flere skoler vil i det kommende år stadig have ekstra opmærksomhed på arbejdet med den rummelige skole. Der nævnes konflikthåndtering, arbejdet med LP-modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse), værdsættende og anerkendende pædagogik og trivselsprojekter. Derudover er der et par skoler, der fortsat sætter fokus på udarbejdelsen af elevplaner. 16

17 Fælles uddannelsesplanlægning Ressourcerne til efter- og videreuddannelse anvendes, så der er decentrale tildelinger til de enkelte skoler og en central pulje til fælles uddannelsesplanlægning. Denne fordeling giver skolerne lige muligheder uanset størrelse Den fælles uddannelsesplanlægning foregår i et tæt samarbejde med skoleledergruppen. Der lægges primært vægt på, at den fælles efter- og videreuddannelse sker i tilknytning til Skolepolitikken og de kommunale indsatsområder. Uddannelse af medarbejdere Læsevejlederuddannelse I påbegynder 15 medarbejdere uddannelsen som læsevejleder. I løbet af de kommende tre år er det målet, at der på alle skoler vil være 1 4 læsevejledere afhængig af skolestørrelse. Skolebibliotekaruddannelse 3 medarbejdere påbegynder skolebibliotekaruddannelsen. I løbet af de kommende tre år er det målet, at der på alle skoler vil være 1 4 skolebibliotekarer afhængig af skolestørrelse. Praktiklæreruddannelse 9 medarbejdere vil i deltage i praktiklæreruddannelsen. Ved udgangen af skoleåret vil skolevæsenet have 66 medarbejdere med praktiklæreruddannelse. Linjefagsuddannelse I forbindelse med styrkelse af det faglige niveau uddelte Undervisningsministeriet ressourcer (i ) til gennemførelse af linjefagsuddannelse primært i matematik og natur/teknik. Ved Skive Kommunes skolevæsen fortsætter 18 linjefag i natur/teknik, 16 linjefag i matematik og 1 linjefag i geografi. 1 medarbejder påbegynder linjefag i biologi. IT Der er udarbejdet en 4 årig plan for gennemførelse af det pæd. IT-kørekort til alle medarbejdere med 56 medarbejdere pr. år. Det er målet (jf. IT-strategien), at alle medarbejdere ved udgangen af skoleåret skal have erhvervet det pæd. IT-kørekort eller tilegnet sig tilsvarende kompetencer. AKT (Adfærd kommunikation trivsel) 16 medarbejdere deltager i kursus vedr. AKT - problematikker. Sammenholdt med tidligere års efteruddannelsesindsats på området betyder det, at alle skoler har mindst en uddannet medarbejder med kompetencer inden for området. LUS (Læseudviklingsskema) Som led i den fortsatte indsats omkring læsning afholdes for andet år i træk kursus med 20 deltagere i LUS et testsystem. Filmprojekt 17 medarbejdere deltager i kursus om filmproduktion. Kurset følges op af et fælles kommunalt filmprojekt (Beskrevet under Børnekulturnetværk) Skriftsprogstilegnelse 21 medarbejdere deltager i kursus om, hvordan eleverne i indskolingen kommer i gang med at læse og skrive Fagdage For at styrke udviklingen af udvalgte fag og netværk medarbejdere imellem afholdes fagdage for følgende faggrupper/funktionsgrupper: 17

18 Historie Sprog Idræt Indskoling Tosprogskoordinatorer og medarbejdere med tosprogede elever i klassen Uddannelse af skoleledere Skoleinspektørerne har i skoleåret med stor succes gennemgået coaching-kursus. Alle skoleinspektører og viceinspektører gennemgår grunduddannelse for skoleledelse på COK i Grenå, efterhånden som behovet opstår. Derudover deltager skolelederne i opkvalificerende konferencer, temadage o. lign. Der vil i oktober - som led i arbejdet med rummelighed - blive afholdt internat for skoleinspektører med LP-modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse) som tema. Opfølgning på skolernes virksomhedsplaner I løbet af skoleåret vil alle skoler få drøftet deres virksomhedsplan med skoleafdelingen. Det er forvaltningens vurdering, at der fortsat er behov for at have fokus på det fremadrettede arbejde i forhold til indsatsområder og pædagogiske processer. Desuden skal arbejdet med proces omkring udarbejdelse af virksomhedsplan/kvalitetsrapport stadig udvikles. Der arbejdes hen imod en mere ensartet rapportering set i forhold til beskrivelsernes omfang og uddybning. 18

19 Fakta om skolevæsenet Budgetramme og ressourceanvendelse Elevtallet er eksklusiv specialklasseelever Institutionsnavn Elevtal inkl. bh.kl. Skolens ramme i alt kr. Basis udgift pr. elev kr. (ekskl. spec.kl. modt.kl.) Underv. midler total kr. Underv. midler pr. elev kr.* (regnskabstal) Special pæd. bistand/ særlige foranst. kr som andetsprog kr. Gennemførte underv.t i % (april 08) Balling Skole ,74 Breum Skole ,11 Brøn.-Hvid. Skole ,50 Brårup Skole ,00 Dalgasskolen ,00 Durup Skole ,90 Fursund Skole ,37 Glyngøre Sk ,6 Hem Skole ,00 Hjerk-Harre Skole ,00 Højslev Skole ,70 Jebjerg Skole ,99 Lem Skole ,50 Lihme Skole ,00 Nr. Søby Skole ,00 Oddense Skole ,00 Ramsing Skole ,00 Resen Skole ,50 Roslev Skole ,20 Rødding Skole ,00 Rønbjerg Sk ,00 Skivehus Skole ,80 Ørslevkl. Skole ,99 Aakjærskolen ,20. kl , * De store forskelle kan skyldes skolernes forskellige konteringstraditioner Afholdte midler til undervisningsmaterialer pr. elev kr ,- Ressourcer til specialpædagogisk bistand pr. elev 5 timer Sygefravær Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid i ,05% Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid i perioden ,29% 19

20 Elevtal Normalklasser Specialklasser 156 Centerklasser 44 Krabbeshus Heldagsskole 68 Modtageklasser 37 som andetsprog 301 SFO SFO (bh.kl. 3. kl.) 1490 SFO (procent af antal mulige børn) 74 % Friskole- og privatskoleelever Elever på friskole og privatskoler 282 Andel i procent 4,3 % Henviste elever Specialklasser 131 Specialskoler 55 Andre tilbud end den kommunale folkeskole 12 Nøgletal - normalklasser Antal spor pr. klassetrin 1-4 Spor Klassekvotient - normalklasser 19,0 Elever pr. klasse Undervisningsprocent 39,8* % Antal elever pr. lærer 12,3 elever Antal elever pr. computer 3,5 elever Elevfravær 7,5 dag pr. år pr. elev * Undervisningsprocenten er reelt højere idet ressourcer til uddannelse og specielle funktioner er tildelt skolerne særskilt. Sammenfattende nøgletal Normalklasser Klassekvotient 19,0 Elever pr. klasse Genn. udgift pr. elev kr. Afholdte udgifter til undervisningsmidler kr. pr. elev Specialklasser (Durup, Oddense, Brårup, Resen, Glyngøre, Tambohus) Klassekvotient 6,0 Elever pr. klasse Genn. udgift pr. elev kr. Afholdte udgifter til undervisningsmidler kr. pr. elev Specialklasser (Centerklasserne, Krabbeshus Heldagsskole) Klassekvotient 5,09 Elever pr. klasse Genn. udgift pr. elev kr. Afholdte udgifter til undervisningsmidler kr. pr. elev Nøgletal - modtageklasser Klassekvotient 12,67 Elever pr. klasse Genn. udgift pr. elev kr. Afholdte udgifter til undervisningsmidler kr. pr. elev 20

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Resen Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Resen Skole er en folkeskole med ca. 600 elever fra 0.-9. årgang inklusiv tilknyttet specialklasserække.

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Ørslevkloster Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ørslevkloster er en folkeskole med 115 elever fordelt på 7 klassetrin. Der er en SFO

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Roslev Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 417 elever på skolen nogenlunde

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Glyngøre Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner "Glyngøre Skole eren grundskole i Skive Kommunes Skolevæsen. Skolen er placeret et smukt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kvalitetsrapport 2011 Virksomhedsplan for Ådalskolen A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en inkluderende skole bestående af fælles undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/Dalgas.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. = Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

11.2 Skoler Organisation: Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Skive Kommune: Folkeskolereform: Ressourcebank: Kompetenceudviklingsplan:

11.2 Skoler Organisation: Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Skive Kommune: Folkeskolereform: Ressourcebank: Kompetenceudviklingsplan: 11.2 Skoler Organisation: Skoleområdet dækker undervisning i folkeskolen, specialundervisning, skolefritidsordninger, eftermiddag- og fritidsklubber, ungdomsskolen m.v. Fra august 2014 består Skive Kommunes

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Brårup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Brårup Skole liggger i et område, der har et forældregrundlag, der er meget bredt i sin sammesætning.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere