Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Transkript

1 Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer

2 Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold til hjem, dagtilbud, skolegang og fritid. Kan opdrage samt give omsorg, der modsvarer plejebarnets alder og særlige behov, herunder at kunne anerkende og rumme barnet med dets baggrund, med særlig fokus på at deltagerne kan støtte et plejebarn som kan være traumatiseret i forbindelse med omsorgssvigt og/eller adskillelse fra forældrene.

3 Plejefamiliens kompetencer Opsamling Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling Pause Udvikling af mentaliseringsevne og den mentaliserende tilgang Frokost Den mentaliserende tilgang anerkendelse Sundhed og trivsel Pause Skole og fritid Opsamling og afrunding på dagen

4 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørn Den nyeste forskning: Bruger ordet traume til at beskrive overvældende psykiske belastninger vil næsten altid indebærer en krisesituation Type 1-traumer Enkelthændelser, en ulykke, dødsfald vold, voldtægt eller en anden dramatisk enkelthændelse Type 2-traumer En serie traumatiske hændelser, seksuelle overgreb, mishandling, eller vidne til vold og mishandling

5 Børns reaktioner under og efter traumatiske hændelser Umiddelbare krisereaktioner Fysisk Mental Fysisk mobilisering Adrenalin Hurtig reaktion Parat til at møde fare Mental mobilisering tidligere erfaring tilgængelig skærpet sansning fokuseret opmærksomhed stærk erindringsdannelse hurtig bearbejdning af information Smertedæmpning/blokering Emotionsudkobling

6 Hvad sker der i hjernen?

7 Amygdala: reagerer især på synsindtryk og lyde, vækker kroppen og forbereder den på fare. KAMP FLUGT FRYS. Gentagelser af overvældende begivenheder, så sker der en ændring i hjernens funktion, som hæver niveauet af vagtsomhed.

8 Rød Gul Grøn Hjernen skifter fra årvågen gul tilstand til højeste beredskab. Barnet oplever en fare, hvor der ikke er nogen.

9 Følgevirkninger af traumer Sårbarhed Voldsomme erindringer Søvnforstyrrelser Skyld/selvbebrejdelser Undgåelsesadfærd Koncentrationsvanskeligheder Vrede Tristhed Fysiske reaktioner

10 Følelsesmæssig førstehjælp Hvordan støttes barnet? Vigtigt, at DU ikke bliver ophidset over barnets ulykkelige historie. Evnen til at hele er medfødt, din opgave er at hjælpe børnene med at få adgang til denne evne. Du skal være et godt plaster plasteret heler ikke såret men beskytter og støtter kroppen, mens den heler sig selv.

11 Vær opmærksom på sansninger Hjælp barnet med at få fokus på hvad der sker i kroppen. Sansninger er noget andet end følelser. De beskriver den FYSISKE måde kroppen føles på.

12 Pause

13 At være mentaliserende i mødet med andre Hvad er mentalisering? Påstand: Vi mentaliserer alle i mere eller mindre grad?

14 Udvikling af mentaliseringsevne Anne Blom Corlin Mentaliseringsevne er ikke medfødt. Det lille barn forstår ikke sine følelser. Barnet kan ikke skelne mellem de forskellige følelser det er bare i sine følelser.

15 Det er i tilknytningsrelationer, at børn lærer at regulere og afstemme deres følelsesmæssige tilstande (affektregulering) og dermed også at mentalisere.

16 Mentaliseringens fire dimensioner Automatisk: Hurtig bearbejdning, før bevidste eller ikke-bevidste Selv: Fokus på egne mentale tilstande Kognitiv: Fokus på tanker, antagelser, mål og andre kognitive mentale tilstande Indre: Fokus på indre tilstande hos sig selv og andre, f.eks. fornemmelser i kroppen Kontrolleret: Relativ langsom proces, kræver sprog, refleksion og en anden aktiv mental indsats Anden: Fokus på den andens mentale tilstand Affektiv: Fokus på følelser, ønsker, behov og andre affektive mentale tilstande Ydre: Fokus på ydre forhold, f.eks. ansigtsudtryk.

17 Gruppearbejde Hvad sker der for barnet i situationen? Hvordan kan I forstå det? Hvad har barnet brug for i situationen? Hvad kan der være på spil for plejefar, som får ham til at gøre, som han gør? Hvad sker der i jer?

18 Se bag om adfærd Hav øje for mentaliseringens fire dimensioner. Hav øje for hvilket tilknytningsmønster der er herskende hos barnet. Hav øje for hvilken sammenhæng og situation barnet er i.

19 Frokost

20 Anerkendelse Hvad forstår I ved anerkendelse?

21 Anerkendelse er, at se barnet som et jeg og acceptere det, som det er En måde at skelne mellem ros og anerkendelse Ros Grundlag for selvtillid Gives for vores gøren Kan gives som tilskyndelse et pædagogisk redskab Bedømmelse værdisætning Er identitetsskabende Vi bekræftes i kraft af vores kompetencer / færdigheder På betingelse af Tilpasning Selvtillid Udgangspunkt i den rosende (en selv) Anerkendelse Grundlag for selvværd Tager afsæt i vores væren Kan ikke gives som tilskyndelse Er ikke beregnende Er identitetsskabende Vi bekræftes i kraft af vores eksistens Betingelsesløs Dannelse Selvværd Udgangspunkt i den anerkendte (den anden)

22 En anerkendende tilgang Sæt ord på hvad vi ser barnet føler, siger og gør Udvis opmærksomhed og nærvær Vær oprigtig interesseret Vis barnet, at vi accepterer det Vær med til at tydeliggøre barnet over for sig selv

23 Plejeforældre med en mentaliserende indstilling Er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker som ligger bag handlingerne og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk Har øje for at mentale tilstande er ugennemsigtige Mentaliseringssvigt kan forekomme

24 Sundhed og trivsel Sundhedsydelser (vaccinationer, læge, tandlæge osv.) Indsigt i forhold der vedrører plejebarnets trivsel (fysisk, følelsesmæssig og social sundhed, religion, seksualitet, pubertet, rusmidler, mediers indflydelse)

25 Sundhed og trivsel Plejefamilien som rollemodel (rygning, alkohol, kost, motion, kommunikation, samspil, døgnrytme)

26 Skole og fritid.

27 Skolegangens betydning Socialforskningsinstituttets undersøgelse konkluderer således: Sammenfattende peger vores resultater på, at tidligere anbragte som 24-årige er mere udsatte i forhold til marginalisering på arbejdsmarkedet, hvilket viser sig ved, at de i højere grad hverken er i gang med uddannelse eller arbejde, har ringe grunduddannelse og modtager overførselsindkomst.(plejefamilie gaver og opgaver; Bo Vinnerlung, Professor i socialt arbejde.)

28 Tidligere var der en mere afslappet holdning til plejebørns skolegang. Trivsel, social og personlig udvikling prioriteret til fordel for skolegangen. Tendens til at fokusere på problemer frem for ressourcer og kompetencer. En god skolegang er en beskyttelsesfaktor og væsentlig for at sikre livskvalitet, ikke kun i børnelivet, men også i voksentilværelsen.

29 Gruppearbejde Hvad er jeres opgave i forhold til plejebarnets skole og fritid vedrørende: Dagligdag/dagsrytme? Læringsmæssigt? Sociale relationer til andre børn? Jeres engagement/indstilling? Samarbejde med skole, andre fagpersoner, barnets forældre? Fritidsaktiviteter?

30 Skumfidustesten en evne der er vigtig at lære sit barn

31 Der tegnes et positivt billede i 2016 når det gælder anbragte børn og unges skolegang. (SFI rapport 2016 børn og unges trivsel) Flere unge forventer at tage en erhvervskompetencegivende grunduddannelse eller en videregående uddannelse. Flere anbragte børn ser positivt på deres lærer i dag end i 2014.

32 Plejebarnet som skolebarn at få lov at være en del af fællesskabet og ikke at blive set på og behandlet som anderledes at blive respekteret og mødt med positive forventninger at få lov at være normal

33 Refleksionsspørgsmål til logbog Brug 5 min. på at skrive i logbogen. Hvad har jeg fået af ny viden i dag? Hvad har undret mig? Hvilke begreber var de vigtigste i dag?

34 Afrunding på dagen Hvad har dagen bragt?

35 Afslutning på dagen Hjemmearbejde til næste gang: Hvad er vigtigt for Jer at vide, om et plejebarn/aflastningsbarn, inden i tager stilling til om det er et barn der passer ind i jeres familie? Hav øje for hvad der kan skabe for stor ubalance i Jeres familie, Hav øje for at der er balance imellem de ressourcer og kompetencer i har og den opgave I bliver bedt om at løse? Tak for i dag, kom godt hjem.