Børne-, Unge- og Familieudvalget

Transkript

1 Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sluttidspunkt 21:15 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand), Michael Seiding Larsen, Nina Møhler, Laura Sø, Mette Høgh Christiansen, Birgitte Steen Jørgensen Ingen Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget Forslag til mødeplan 2014 for Børne-, Unge- og Familieudvalget Introduktion til Børne-, Unge- og Famileudvalget Besøgstur til institutionerne på udvalgets område Videreførelse af fælles kommunalt kompetenceudviklingsprojekt for skoleområdet Statistik fra UU Sjælland Syd vedrørende afgangselevernes skift og omvalg Forslag til datoer for dialogmøder på dagtilbudsområdet Forslag til datoer for samrådsmøder på skoleområdet Orienteringspunkter Eventuelt...15 Bilagsoversigt...16 Underskriftsside...17

3 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Godkendelse af forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 20, stk. 3. Sagsfremstilling Jf. 20, stk. 3 i Lov om kommunernes styrelse, fastsætter udvalget selv sin forretningsorden. Forslag til forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017 er vedlagt som bilag. Godkendelse af forretningsordenen kræver kun 1 vedtagelse i udvalget. Ifølge forslaget kræver senere ændringer vedtagelse i 2 ordinære udvalgsmøder. Bilag: 1 Åben Forretningsorden for Børne-, Unge- og Famiieudvalget /13 Indstilling Administrationen indstiller, at forretningsordenen for Børne-, Unge- og Familieudvalget godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Forslag til mødeplan 2014 for Børne-, Unge- og Familieudvalget Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Lone Larsen Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse 20. Sagsfremstilling I henhold til Lov om kommunernes styrelse, skal Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes. Kommunalbestyrelsens mødekalender skal offentliggøres i den lokale presse i begyndelsen af hvert regnskabsår. Der skal endvidere træffes beslutning om, hvornår møder i de stående udvalg afholdes. Kommunalbestyrelsen behandler sin mødeplan for 2014 på møde den 16. januar Mødeplanen offentliggøres i Sydsjællands Tidende og placeres på kommunens hjemmeside. Fagudvalgene behandler i januar-møderne 2014 forslag til møder i 2014 og godkender møder for så vidt angår eget udvalg. Den samlede mødekalender for 2014 offentliggøres på kommunens hjemmeside samt intranettet. Der er forslag om møder i Børne-, Unge- og Familieudvalget på følgende datoer: Onsdag den 8. januar 2014 (godkendt på det konstituerende møde) Onsdag den 5. februar 2014 Tirsdag den 4. marts 2014 Tirsdag den 8. april 2014 Tirsdag den 29. april 2014 Tirsdag den 3. juni 2014 Tirsdag den 5. august 2014 Tirsdag den 2. september 2014 Tirsdag den 7. oktober 2014 Tirsdag den 4. november 2014 Tirsdag den 2. december 2014 Alle møder starter kl. 18:30. Bilag: 1 Åben Forslag til Mødekalender Rev /13 Indstilling Administrationen indstiller, at vedlagte forslag til mødeplan for Børne-, Unge- og Familieudvalget godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt, idet maj mødet afholdes den 23. april. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Introduktion til Børne-, Unge- og Famileudvalget Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Lisbeth Mogensen Sagsfremstilling Som en del af introduktionen til Børne-, Unge- og Familieudvalget er der udarbejdet en samling af de væsentligste dokumenter, som beskriver udvalgets ansvarsområder. Beskrivelserne indeholder informationer om lovgivning, korte indledende beskrivelser af de enkelte fagområder, forskellige samarbejdsaftaler, budgetter, godkendte politikker, servicestandarder, udvalgsaftaler for mv. Introduktionsmaterialet er lavet som en elektronisk infomappe, der er opbygget som en almindelig dagsorden. Hensigten med den elektroniske infomappe er, at udvalgets medlemmer samt kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer kan samle det væsentligste materiale for udvalgsområdet et sted. En del af materialet vil indeholde relevante links til internettet, hvorved det kan sikres, at oplysninger som fx relaterer sig til lovgivningen altid vil være opdateret. På det første udvalgsmøde vil fagchefer og direktør give en kort introduktion til selve infomappen suppleret med en kort gennemgang af hvert af fagområderne. På Børne-, Unge- og Familieudvalgets område er der 3 tilhørende fagområder: Børn og Familie Dagtilbud Skoler Som en del af udvalgets fælles arbejdsgrundlag vil der i løbet af de første måneder blive tilrettelagt forskellige former for introduktion til de ansvarsområder, der hører til udvalgsområdet. Efter aftale med formanden fremlægger administrationen på mødet forskellige forslag til fælles besøgsrunde til de mange virksomheder, der hører under udvalgets ansvarsområde. På baggrund af udvalgets drøftelse og ønsker vil administrationen lave den praktiske tilrettelæggelse. Indstilling Administrationen indstiller, at punktet drøftes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen drøftet. 4

6 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Besøgstur til institutionerne på udvalgets område Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Fællessekretariatet - Sagsbeh: Lisbeth Mogensen Sagsfremstilling Arbejdet i de tre politikområder, der hører under Børne-, Unge- og Familieudvalgets ansvarsområde udføres rundt om i hele kommunen. Som en del af introduktionen til udvalgets arbejde i de kommende år foreslår administrationen, at udvalget drøfter, hvorledes man ønsker introduktionen til de mange institutioner på området. Introduktionen vil fx kunne ske som besøg på alle institutioner eller det ville kunne bestå i en kortfattet tekst med billeder om hver enkelt institution. Hvis udvalgets medlemmer ønsker at komme rundt og se de forskellige institutioner rundt om i hele kommunen, foreslår administrationen følgende model: På udvalgets område er der i alt 26 institutioner, hvoraf især skolerne er placeret på flere matrikler. Administrationen foreslår, at der laves fire besøgsture i løbet af de næste måneder, opdelt efter kommunens fem skoledistrikter med den undtagelse af Præstø-Lundby området samles på en dag. Alle turene arrangeres som heldagsture med i gennemsnit en halv time på hver institution/matrikel. På hver institution vil leder og evt. bestyrelsesformand stå for fremvisning og en kort præsentation af institutionen og dens opgaver. Administrationen vil forud for besøgsturene sørge for, at udvalgets medlemmer får de relevante baggrundsdata om institutionerne, således at selve besøget på den enkelte institution kan koncentrere sig om institutionens styrker, udfordringer osv. Administrationen anbefaler, at datoerne for besøgsturene fastlægges nu, og turene gennemføres i løbet af februar til april. Hvis udvalget udelukkende ønsker en skriftlig introduktion til institutionerne vil administrationen snarest udarbejde denne og fremlægge den på et kommende udvalgsmøde. Indstilling Administrationen indstiller, at introduktionsform til udvalgsområdets institutioner fastlægges inkl. evt. datoer for besøg. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Udvalget besluttede at tilrettelægge tre besøgedage, nemlig den 17. februar, den 26. februar og den 3. marts. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Videreførelse af fælles kommunalt kompetenceudviklingsprojekt for skoleområdet Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Skoler - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Resumé I skoleårene 2012/13 og 201/14 gennemfører kommunens skolevæsen fælles kompetenceudviklingsprojekter for kommunens ledere, lærere og pædagoger. Projektet sættes i værk med det formål fortsat at kompetenceudvikle medarbejderne til at øge elevernes udbytte af undervisningen. Projektet videreføres i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Sagsfremstilling I februar 2013 blev der på Børne-, Unge- og Familieudvalgets møde orienteret om det samlede kompetenceudviklingsforløb. I skoleåret 2012/13 var det overordnede tema Udvikling af Inkluderende miljøer og i skoleåret 2013/14 er det overordnede tema Inkluderende læringsmiljøer - Teamets samarbejde om at øge elevernes læringsudbytte. Der er udarbejdet informationsmateriale, der overordnet viser, hvorledes forløbene er tilrettelagt. Materialet kan ses i udvalgsmappen Arbejdet med kompetenceudviklingen sker i forhold til de enkelte teams. Således fastholdes det overordnede formål med at holde et særligt fokus på opkvalificering af de enkelte teams møder og arbejdsmåder med udgangspunkt i hvad eleverne skal lære. I 2013 er der gennemført et særskilt kompetenceudviklingsforløb for skolernes ledelser. Indholdet omfatter emner som Ledelse i fusioner, Det seje træk i hverdagsledelse, Kultur og forandringsprocesser, Resultatskabelse og Hovedopgaven fra mål til handleplaner og implementering af samme udført i et organisationsperspektiv. Som en del af forarbejdet foretages gruppeinterview med udvalgte medarbejdere og ledere i organisationen. Udover den fælleskommunale kompetenceudvikling påbegyndes iværksættelse af egentlige efteruddannelser for at kvalificere det samlede skolevæsen. Der er særligt fokus på uddannelse af lærere i linjefagene. I 2013/14 er der fokus på Fysik/Kemi og Tysk samt uddannelse af matematikvejledere. Desuden er der iværksat uddannelse i andet diplommodul af i alt tre, for skolevæsenets 11 inklusionsmedarbejdere. Folkeskolereformen medfører, at der sættes fokus på kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Det betyder, at efteruddannelsesindsatsen for lærere og pædagoger styrkes. Det er et mål, at lærerne i 2020 har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Der er på landsplan afsat 1 mia. kr. til indsatsen. Midlerne kan også anvendes til at understøtte øget inklusion og it i undervisningen mv. Derudover er der afsat midler til kompetenceudvikling af ledere. Alle midlerne er i forbindelse med økonomiaftalen lagt ud til de enkelte kommuner med henblik på den videre udmøntning. Undervisningsministeriet har i løbet af 1. halvår 2013 kortlagt linjefagsdækningen i folkeskolen. Linjefagsdækningen på landsplan er på 80 % på tværs af alle fag og klasse. For Vordingborg viser kortlægningen, at Linjefagsdækningen er på 66 %. Kortlægningen og bilaget hertil vedhæftes som bilag. Der peges på følgende redskaber for at øge linjefagsdækningen i perioden frem til 2020: 1. fokus på skoleårets planlægning, med henblik på optimering i forhold til linjefaguddannelser. 2. fokus på linjefagsdækning, gennem omflytninger og ved besættelse af nye stillinger 3. efteruddannelse af lærerne i linjefagskompetencer 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Udgiften til efteruddannelse af lærerne i linjefagskompetencer er først og fremmest udgiften til dækning af vikarudgiften i lærerens fraværsperiode. Det forventes, at omfanget pr. lærer pr. linjefag i gennemsnit vil være ca. 300 timer/kursus (befordringstid, kursustid og forberedelse), svarende til en udgift på ca kr. Hertil kommer kursusafgift. I forlængelse af de kompetenceudviklingsforløb, der er planlagt og gennemført i skoleårene 12/13 og 13/14 fortsættes der med kompetenceudvikling tæt på praksis og som bygger på den viden, som forskning viser, der virker. Midtvejsevalueringen fra dette år, og evalueringen fra skoleåret 12/13 viser, at medarbejderne får nye måder at undervise på, når kompetenceudviklingen kobles direkte til medarbejdernes daglige arbejde. I forlængelse af dette og sidste års forløb bliver indholdet målsætning og evaluering som styrings- og planlægningsværktøj i teamenes arbejde med elevernes læring. Det efterspørges i den teamsparring, der finder sted ude på skolerne. Forløbet er endnu ikke nærmere beskrevet. Endvidere vil der i foråret 2014 finde et kompetenceudvikingsforløb sted, som særskilt henvender sig til pædagogerne i Vordingborg Kommunes Skolevæsen. Med folkeskolereformen, der effektueres fra august 2014, får pædagogerne en anden rolle i skolen og specielt i forhold til skolens undervisning. Den rolle skal pædagogerne forberedes til bedst muligt. Forløbet planlægges derfor inden for områderne: synliggørelse af faglighed og den nye rolle som ansvarlig og medansvarlig for aktiviteter i skolen samt personlig gennemslagskraft. Omfang vil være ca. 15 timer og samtlige pædagoger skal i løbet af foråret igennem forløbet fordelt på mindre hold. Kompetenceudvikingsforløbet for pædagogerne forventes afviklet inden 1. maj og skal knyttes til den samlede kompetenceudvikling, der finder sted i skoleåret 2014 for samtlige medarbejdere i skolen i forbindelse med forberedelsen af folkeskolereformen. I kommunens budget under skolernes fællesområde er der afsat følgende budget til omstillingsudfordringerne: kr kr kr kr. Budgetbeløbet i 2014 påregnes anvendt fra august til december På de enkelte skoler, at der i 2014 i forbindelse med Fokus på Folkeskolen afsat følgende budgetbeløb til kompetenceudvikling: Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Gåsetårnskolen Svend Gøngeskolen 10. Klasse Centret I alt kr kr kr kr kr kr. Budgetbeløbet i 2014 påregnes anvendt fordelt på hele året fra januar til december kr. Økonomi Økonomiafdelingen har ingen yderligere bemærkninger Bilag: 1 Åben Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013.pdf 111/14 2 Åben Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 bilagsnotat.pdf 110/14 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at budgetpuljen på skolernes fællesområde til kompetenceudvikling anvendes til omstillingsudfordringerne i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, at der iværksættes foranstaltninger, således at målsætningen i folkeskolereformen om, at lærerne i 2020 har undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i er opfyldt, at der iværksættes kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger med henblik på øget inklusion og med henblik på varetagelse af understøttende undervisning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingerne blev tiltrådt, idet udvalget besluttede, at det i udbudsmaterialet i forhold til de 4 mio. kr. skal præciseres, at det endelige indhold først fastlægges, når resultatet af evalueringen af Fokus på folkeskolen foreligger i april Det bemærkes, at kompetenceudviklingsforløbet i foråret primært er målrettet pædagoger, idet det vurderes, at det netop er pædagoger, som skal ind og varetage de nye understøttende undervisningstimer. 8

10 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Statistik fra UU Sjælland Syd vedrørende afgangselevernes skift og omvalg Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Skoler - Sagsbeh: Torben Jensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Resumé Statistik fra UU Sjælland Syd vedrørende afgangselevernes skift og omvalg. Der laves ny opfølgning ultimo februar I Vordingborg kommune valgte 475 elever fra 9. og 10. klasse i de kommunale skoler uddannelse 1. marts Af disse havde 15,6 % ændret deres valg medio oktober Alle elever er i gang med ny aktivitet. Sagsfremstilling Afgangseleverne fra folkeskolerne (inkl.10 Klasse Centret) i Vordingborg kommune, bliver fulgt tæt et år efter deres valg af uddannelse 1. marts, for at følge skift og frafald. Medio oktober 2013 havde 74 elever foretaget ændringer af deres valg, hvilket svarer til, at 15,6 % er i gang med noget andet, end deres 1. prioritet ved valget af uddannelse 1. marts Ændringerne dækker over mange forskellige hændelser. Nogle elever fortryder deres valg inden uddannelsesstart i august og starter på en anden uddannelse end den de valgte i marts. Nogle ansøger om en gymnasial uddannelse, men vurderes ikke uddannelsesparate eller søger orlov for at tage på udveksling i udlandet. Andre søger en uddannelse medens de står på venteliste til en efterskole - får de den eftertragtede plads starter de på efterskolen. Nogle starter efterskole, men trives ikke med efterskolelivet. Der er en del skift mellem forskellige gymnasiale uddannelser, ligesom der foregår en udveksling mellem ungdomsuddannelserne, efterskolerne og 10. Klasse Centret. Af de 74 elever, der har foretaget ændringer i forhold til deres valg i marts, er de 53 i gang med anden uddannelse. 20 af elever er i gang med forberedende aktiviteter, som skal gøre dem klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette kan f.eks. være udveksling, produktionsskole, praktik, arbejde eller det kommunale tilbud Ny Basis (tilbud til årige, der ikke umiddelbart er klar til at gennemføre en uddannelse). 1 af eleverne er på barsel, alle andre er i gang med ny aktivitet. Skiftene er fordelt på følgende måde på de kommunale skoler: Kuls Skift i forhold til uddannelsesønske 1. marts 2013 fordelt på skoler. Opgørelsesdato 13. oktober Klasse Centre t Gåsetårnskole n - bjer g Skol e Møn Skol e Præst ø Skole Svend Gønge - skolen Folkeskolerne i Vordingbor g Antal afgangselever Antal skift (omvalg/frafald) Skift i % 20,2 15,4 13,5 9,2 16,4 23,7 15,6 I vedhæftede bilag, er det opgjort hvilke uddannelser skiftene er foretaget fra og hvilke uddannelser/aktiviteter eleverne er i gang med 13. oktober Opgørelsen er foretaget på henholdsvis hovedplacering og underplacering. Bilag: 1 Åben Statistik årige (2).xlsx /13 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indstilling Administrationen indstiller, at den udarbejdede statistik tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Forslag til datoer for dialogmøder på dagtilbudsområdet 2014 Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Lovgrundlag Dagtilbudsloven. Resumé I henhold til styrelsesvedtægter for forældrebestyrelser skal der som minimum holdes to årlige dialogmøder på dagtilbudsområdet mellem forældrebestyrelser og politikere. Indholdet af dialogmøderne vil være aktuelle temaer med udveksling af oplysninger/synspunkter om dels de politiske bevæggrunde/ønsker og dels om virksomhedernes dagligdag og ønsker til fremtiden. Sagsfremstilling I henhold til styrelsesvedtægter for forældrebestyrelser skal der som minimum holdes to årlige dialogmøder på dagtilbudsområdet mellem forældrebestyrelser og politikere. Indholdet af dialogmøderne vil være aktuelle temaer med udveksling af oplysninger/synspunkter om dels de politiske bevæggrunde/ønsker og dels om virksomhedernes dagligdag og ønsker til fremtiden. Dialogmøderne vil naturligt tage udgangspunkt i virksomhedernes evaluering af året, der gik, og de deraf følgende behov for justering/ændringer i politikkerne og/eller aftalerne. Samrådet vedrørende dagtilbudsområdet består af: - medlemmerne af Børne-, Unge- og Familieudvalget - formanden fra hver forældrebestyrelse - institutionslederne fra dagtilbuddene - 2 medarbejderrepræsentanter - børne- og kulturdirektør og dagtilbudschefen. Der udpeges 2 formænd, der medvirker ved udarbejdelse af dagsorden til samrådsmødet. Samrådsmøderne i 2014 foreslås planlagt henholdsvis tirsdag den 25. februar 2014 kl. 19:00 med formøde tirsdag den 28. januar 2014 kl. 8:00 og tirsdag den 30. september 2014 kl. 19:00 med formøde tirsdag den 2. september 2014 kl. 8:00. Indstilling Administrationen indstiller, at at at Børne-, Unge- og Familieudvalget holder dialogmøderne for 2014 den 25. februar og den 30. september. de endelige mødedagsordener udarbejdes af Fagsekretariatet for Dagtilbud på formøderne den 28. januar 2014 og 2. september 2014 med deltagelse af 2 formænd fra forældrebestyrelserne, udvalgsformanden, direktøren for området samt dagtilbudschefen, Børne-, Unge- og Familieudvalget evt. beslutter yderligere punkter, der ønskes drøftet. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingerne tiltrådt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Forslag til datoer for samrådsmøder på skoleområdet 2014 Sagsnr.: 11/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Skoler - Sagsbeh: Allan Valentin Sørensen Lovgrundlag Folkeskoleloven. Vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes Skolevæsen. Resumé For at styrke dialogen mellem skolerne og Børne-, Unge- og Familieudvalget, etableres et skolesamråd, hvor der minimum afholdes 2 møder om året. Udvalget skal fastsætte datoer for disse to årlige samrådsmøder i Sagsfremstilling Skolesamrådet består af følgende deltagere: Formændene for skolebestyrelserne og yderligere en forældrerepræsentant for hver skolebestyrelse. Skolelederne En lærer- og en pædagogrepræsentant 2 elever valgt af og blandt elevrepræsentanterne i skolebestyrelserne Børne-, Unge- og Familieudvalget Skolechefen og Børne- og kulturdirektøren I henhold til kommunens model for aftalestyring skal der som minimum holdes to årlige dialogmøder for hvert fagområde. Dialogmøderne afholdes i form af fælles møder med deltagelse af det politiske fagudvalg og repræsentanter fra virksomhederne. Der udpeges 2 formænd, der medvirker ved udarbejdelse af dagsorden til samrådsmødet. Indholdet af dialogmøderne vil være udveksling af oplysninger/synspunkter om dels de politiske bevæggrunde/ønsker og dels om virksomhedernes dagligdag og ønsker til fremtiden. Dialogmøderne vil naturligt tage udgangspunkt i virksomhedernes evaluering af året, der gik, og de deraf følgende behov for justering/ændringer i politikkerne og/eller aftalerne. Dialogen skal således forberede det politiske niveaus drøftelser under budgetforberedelsen og budgetvedtagelsen. Dialogmøderne er fastlagt som en del af budgetlægningsprocessen. Herudover vil der være såvel mundtlig som skriftlig dialog mellem det politiske niveau og virksomhederne. Således vil skolerne umiddelbart inden sommerferien få mulighed for at udtale sig til det budgetforslag, som udvalget skal behandle i løbet af august måned. Samrådsmøderne i 2014 foreslås planlagt henholdsvis mandag den 7. april 2014 kl. 19:00 med formøde mandag den 3. marts 2014 kl. 17:00 og tirsdag den 11. november 2014 kl. 19:00 med formøde tirsdag den 7.oktober 2014 kl. 17:00. Indstilling Administrationen indstiller, at at Børne-, Unge- og Familieudvalget fastsætter følgende mødedatoer for skoleområdet: - mandag den 7. april 2014 kl. 19:00 med formøde mandag den 3. marts 2014 kl. 17:00 - tirsdag den 11. november 2014 kl. 19:00 med formøde tirsdag den 7.oktober 2014 kl. 17:00. de endelige mødedagsordener udarbejdes af Sekretariatet for skoler med udgangspunkt i sagsfremstillingen og at Børne-, Unge- og Familieudvalget evt. beslutter yderligere punkter, der ønskes drøftet. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingerne tiltrådt, idet samrådsmødet bliver den 9. april. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orienteringspunkter Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Børn og Familie, Dagtilbud, Skoler - Sagsbeh: Lone Larsen Sagsfremstilling Orientering fra fagsekretariaterne a) Skoleindskrivning til skoleåret 2014/2015 Skoleindskrivning til kommende børnehaveklasse for børn født i 2008 med skolestart august 2014 er afsluttet. Antallet af skoleudsættere, der bliver et ekstra år i børnehavnen, kan derfor opgøres til 27 af i alt 509 børn (5,3 %). Til sammenligning har vi i indeværende skoleår 31 skoleudsættere ud af 444 børn (7,0 %) og i skoleåret 2012/2013 blev 39 af i alt 531 børn (7,3 %) skoleudsat. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Sagen blev drøftet. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Eventuelt Sagsnr.: 13/ Sagen afgøres i: Børne-, Unge- og Familieudvalget Område: Børn og Familie, Dagtilbud, Skoler - Sagsbeh: Lone Larsen Sagsfremstilling. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Intet. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilagsoversigt 1. Godkendelse af forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget 1. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Famiieudvalget (139934/13) 2. Forslag til mødeplan 2014 for Børne-, Unge- og Familieudvalget 1. Forslag til Mødekalender Rev (143903/13) 5. Videreførelse af fælles kommunalt kompetenceudviklingsprojekt for skoleområdet 1. Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013.pdf (111/14) 2. Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 bilagsnotat.pdf (110/14) 6. Statistik fra UU Sjælland Syd vedrørende afgangselevernes skift og omvalg Statistik årige (2).xlsx (111584/13) 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Underskriftsside Kirsten Overgaard Helle Mandrup Tønnesen Michael Seiding Larsen Nina Møhler Laura Sø Mette Høgh Christiansen Birgitte Steen Jørgensen 17

19 Bilag: 1.1. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Famiieudvalget Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 08. januar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

20 Forslag til FORRETNINGSORDEN for Børne-, Unge- og Familieudvalget i Vordingborg Kommune Godkendt på Børne,- Unge- og Familieudvalgets møde den xx. januar 2014.

21 2 Valg til Børne-, Unge- og Familieudvalget 1 Udvalgets medlemmer vælges af Kommunalbestyrelsen. Valg af formand og næstformand 2 Udvalget indkaldes til det første møde af det ældste medlem. stk. 2 På det første møde vælger udvalget blandt sine medlemmer en formand (jf. 14). Valget ledes af det ældste medlem. stk. 3 Så snart valget af formand har fundet sted, vælger udvalget blandt sine medlemmer en næstformand til at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i hans/hendes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget. Udvalgets møder 3 På udvalgets konstituerende møde træffes tillige beslutning om mødedage samt beslutning om klokkeslæt. stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk. 5 Formanden kan aflyse et møde, hvis han/hun skønner, at der ikke er behov for dets afholdelse. Formanden eller mindst 2 medlemmer kan indkalde til ekstraordinært møde, hvis han/hun skønner, der er behov for det. Udvalget træffer sine beslutninger på møderne. Hvis udvalgets medlemmer er enige om det, kan beslutning dog træffes ved cirkulation eller stjernehøring af sager blandt medlemmerne. Resultatet af denne udvalgstilkendegivelse forelægges til orientering på førstkommende møde. 4 Udvalgets møder er lukkede, dog har Borgmesteren ret til at deltage i møderne uden stemmeret. Herudover kan udvalget tillade andre at deltage i behandlingen af en sag, når det er ønskeligt af hensyn til sagens oplysning. stk. 2 Udvalgets sekretær er Børne- og kulturdirektøren. 5 Er et medlem forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, meddeler han/hun formanden dette, inden mødets afholdelse. Fraværet skal være begrundet (lovligt forfald).

22 3 stk. 2 I beslutningsprotokollen anføres for hvert enkelt møde hvilke medlemmer, der har været fraværende, ligesom det ved delvis fremmøde anføres hvilke sager, et medlem ikke har deltaget i behandlingen af. Opbygning/udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse 6 Hvis et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter formanden denne sag på dagsordenen for førstkommende møde. stk. 2 stk. 3 stk. 4 Formanden foranlediger, at der senest 4 hverdage inden et ordinært mødes afholdelse sendes en dagsorden til hvert af udvalgets medlemmer. Dagsordenspunkter, der ikke er omgærdet af en tavshedspligt, offentliggøres. Når en sag er optaget på dagsordenen for et ordinært møde, skal det fornødne materiale til sagens bedømmelse med mindre det forinden er sendt til medlemmerne være tilgængeligt i Fællessekretariatet på Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43, Vordingborg i mindst 3 hverdage inden mødet. Dagsordenen skal samtidig være fremlagt. Ved indkaldelse til ekstraordinært møde giver formanden i videst muligt omfang medlemmerne underretning om de sager, der skal behandles på mødet. Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes fremlæggelse 7 Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. stk. 2 stk. 3 stk. 4 Formanden og i hans/hendes forfald næstformanden leder udvalgets møder. Han/hun træffer bestemmelse i alle spørgsmål vedrørende forhandlingernes ledelse og iagttagelse af god orden under mødet. Endvidere formulerer han/hun de punkter, der skal stemmes om. Enhver der ønsker ordet, skal henvende sig til formanden, der giver ordet til medlemmerne i den orden, de har begæret det i. Hvis flere begærer ordet på en gang, bestemmer formanden den orden, de får adgang til at tale i. Talerne må ikke afbrydes af andre end formanden. Ethvert medlem skal efterkomme formandens afgørelser angående overholdelse af den fornødne orden. Når et medlem i samme møde to gange er kaldt til orden, kan udvalget efter formandens forslag nægte ham/hende ordet i dette møde.

23 4 stk. 5 stk. 6 Ethvert forslag under forhandlingerne rettes til formanden. Når formanden finder anledning til det, eller når det begæres af et medlem, skal det sættes under afstemning, om afslutning af en forhandling skal finde sted. Formanden kan lade spørgsmål, der henhører under hans/hendes afgørelse, afgøre af udvalget. 8 Sagerne behandles i mødet i den rækkefølge, som formanden bestemmer, og han/hun kan herved fravige den rækkefølge, der er angivet i dagsordenen. Udvalget afgør dog i hvilken rækkefølge, sagerne skal behandles, når blot et medlem fordrer afstemning herom. stk. 2 Ethvert medlem kan ved mødets begyndelse begære ordet til dagsordenen. Særudvalg 9 Dersom udvalget finder, at en sag bør overvejes i et særligt udvalg, forinden sagen afgøres af udvalget, nedsættes et sådant særudvalg med rent forberedende eller rådgivende funktioner. Særudvalgets medlemmer vælges af og blandt medlemmerne af udvalget efter forholdstalsvalg. stk. 2 Særudvalget vælger selv sin formand. Medlemmernes deltagelse i forhandlinger og afstemning 10 Et medlem skal underrette udvalget, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans/hendes habilitet. stk. 2 Udvalget træffer beslutning om, hvorvidt et medlems interesse i en sag er af en sådan beskaffenhed, at han/hun er udelukket fra at deltage i udvalgets forhandling og eventuelle afstemning om sagen. I bekræftende fald skal den pågældende under forhandling og eventuel afstemning om sagen forlade lokalet, hvorimod han/hun ikke er afskåret fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning om, hvorvidt han/hun skal vige sit sæde under den pågældende sags behandling. 11 Medlemmerne kan kun deltage i udvalgets afstemninger, når de personligt er til stede under disse. Afstemninger, ændrings- og underændringsforslag

24 5 12 Afstemning sker ved håndsoprækning. stk. 2 Ved afstemning konstateres, hvem der stemmer for, hvem der stemmer imod, og hvem der undlader at stemme. stk. 3 Alle beslutninger tages ved stemmeflerhed, jf. dog valg i medfør af 14. stk. 4 Skønner formanden, at en sags udfald er så utvivlsom, at afstemning vil være overflødig, udtaler han/hun dette med afgivelse af den opfattelse, han/hun har med hensyn til sagens afgørelse. 13 Ændrings- og underændringsforslag kan fremsættes så længe afstemning ikke er påbegyndt. stk. 2 stk. 3 I så fald stemmes først om procedureforslag, så om underændringsforslag, dernæst om selve ændringsforslaget og til sidst om selve sagen på dagsordenen. Medlemmerne har pligt til at deltage i afstemningen. Flertalsvalg 14 Formands- og næstformandsvalget skal ske i overensstemmelse med reglerne i Den kommunale styrelseslovs 24, stk. 1 om flertalsvalg. Det bestemmes heri, at den kandidat er valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved første afstemning, foretages en ny afstemning. Ved anden afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer eller, hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer anden afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to der ved anden afstemning har fået flest stemmer således, at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning på hvilke to, der ved det bundne valg (tredje afstemning) skal stemme. Står stemmerne lige ved tredje afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning. stk. 2 stk. 3 Ethvert medlem af udvalget er forpligtet til at modtage valg til formand/næstformand. Der fastsættes ikke nogen bestemt funktionsperiode for formand og næstformand, og udvalget kan derfor til enhver tid omkonstituere sig ved valg af ny formand/næstformand.

25 6 Beslutningsprotokol m.v. 15 Udvalgets beslutninger indføres under møderne i beslutningsprotokollen af udvalgets sekretær. Formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres. stk. 2 stk. 3 Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen. Ved sager der af udvalget fremsendes til andet udvalg, Kommunalbestyrelsen eller anden myndighed, kan ethvert medlem kræve, at modtageren samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Medlemmerne kan ikke under henvisning til deres stemmeafgivning eller andre grunde vægre sig ved at underskrive protokollen. Udsendelse af referat 16 Referat af beslutninger, der ikke er omgærdet af en tavshedspligt, offentliggøres. Medlemmer af udvalget og andre interesserede kommunalbestyrelsesmedlemmer får tilsendt referat af alle punkter. Delegation 17 Udvalget kan bemyndige administrationen til at træffe afgørelse på udvalgets vegne i konkret defineret omfang. Tavshedspligt 18 Udvalgets medlemmer skal under ansvar efter straffeloven udvise ubetinget tavshed overfor uvedkommende med de oplysninger, der er underlagt tavshedspligt, og som de kommer til kundskab om under varetagelse af deres hverv som udvalgsmedlemmer. Tavshedspligten ophører ikke med medlemhvervets ophør.

26 7 Spørgsmål vedrørende forretningsordenens forståelse 19 Ethvert medlem er forpligtet til foreløbig at rette sig efter formandens afgørelse med hensyn til forståelse af forretningsordenens bestemmelser, men spørgsmålet kan indbringes for udvalget i dettes næste møde. Ændringer i forretningsordenen 20 Denne forretningsorden træder i kraft den 1. januar Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal behandles i to ordinære udvalgsmøder.

27 Bilag: 2.1. Forslag til Mødekalender Rev Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 08. januar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

28 Kalender 2014 rev Januar Februar Marts April Maj Junini 0 1 Nytår 1 L 1 L 1 T 1 DIR, SOC T 1 S 1 T 2 S 2 S 2 O 2 SP, UA F 2 M 2 23 F 3 M 3 6 M 3 T 3 KB Visionsseminar L 3 T 3 DIR, SOC, KIF, BUF L 4 T 4 DIR, SOC, EU, TM T 4 DIR, KIF, BUF, SOC F 4 KB Visionsseminar S 4 O 4 SP, UA S 5 O 5 SP, UA O 5 SP, UA L 5 M 5 19 T 5 Grundlovsdag M 6 KB introtema T 6 KIF, BUF T 6 KB kursus regler/øko. S 6 T 6 DIR, SOC, KIF, BUF F 6 T 7 DIR, EU, TM, SOC F 7 F 7 M 7 EU, TM 15 O 7 SP, UA L 7 O 8 ØPU, KIF, BUF L 8 L 8 T 8 DIR, KIF, BUF T 8 EU, TM S 8 Pinsedag T 9 KØF, UA S 9 S 9 O 9 F 9 M 9 2. pinsedag 24 F 10 KØF M 10 7 M 10 EU, TM 11 T 10 L 10 T 10 DIR, EU, TM L 11 T 11 T 11 DIR F 11 S 11 O 11 S 12 O 12 Vinterferie O 12 L 12 M T 12 M 13 SP 3 T 13 T 13 S 13 T 13 DIR F 13 T 14 DIR F 14 F 14 M 14 ØPU+HOV 16 O 14 ØPU L 14 O 15 L 15 L 15 T 15 DIR T 15 S 15 T 16 KB S 16 S 16 O 16 F 16 Bededag M F 17 M 17 8 M T 17 Skærtorsdag L 17 T 17 DIR L 18 T 18 DIR T 18 DIR, ØPU F 18 Langfredag S 18 O 18 ØPU S 19 O 19 ØPU + Tema O 19 L 19 M T 19 M 20 4 T 20 T 20 KL-Topmøde S 20 Påskedag T 20 DIR F 20 T 21 DIR F 21 F 21 KL-Topmøde M påskedag O 21 L 21 O 22 L 22 L 22 T 22 DIR 17 T 22 KB S 22 T 23 S 23 S 23 O 23 F 23 M F 24 M 24 9 M T 24 KB L 24 T 24 DIR L 25 T 25 DIR, T 25 DIR, F 25 S 25 O 25 S 26 O 26 O 26 L 26 M T 26 KB M 27 5 T 27 KB T 27 KB S 27 T 27 DIR F 27 T 28 DIR F 28 F 28 M O 28 L 28 O 29 L 29 T 29 DIR T 29 Kr. Himmelfartsdag S 29 T 30 S 30 O 30 KB Besigtigelsestur F 30 M F 31 M L 31

29 Juli August September Oktober November December T 1 F 1 M 1 36 O 1 SP, UA L 1 M 1 50 O 2 L 2 T 2 DIR, SOC, KIF, BUF T 2 EU, TM S 2 T 2 DIR, SOC, KIF, BUF T 3 S 3 O 3 SP, UA F 3 M 3 45 O 3 SP, UA F 4 M 4 32 T 4 KB-budgetseminar L 4 T 4 DIR, SOC, KIF, BUF T 4 EU, TM L 5 T 5 DIR, SOC, KIF, BUF F 5 KB-budgetseminar S 5 O 5 SP, UA F 5 S 6 O 6 SP, UA L 6 M 6 41 T 6 KB-TEMA L 6 M 7 28 T 7 S 7 T 7 DIR, SOC, KIF, BUF F 7 S 7 T 8 F 8 M 8 EU, TM 37 O 8 L 8 M 8 50 O 9 L 9 T 9 DIR T 9 KB - Budget S 9 T 9 DIR T 10 S 10 O 10 ØPU (Budget)+ HOV F 10 M 10 EU, TM 46 O 10 ØPU F 11 M 11 EU, TM 33 T 11 L 11 T 11 DIR T 11 L 12 T 12 DIR F 12 S 12 O 12 F 12 S 13 O 13 L 13 M T 13 L 13 M T 14 S 14 T 14 F 14 S 14 T 15 F 15 M O 15 Efterårsferie L 15 M O 16 L 16 T 16 DIR, T 16 S 16 T 16 DIR T 17 S 17 O 17 F 17 M O 17 F 18 M T 18 KB L 18 T 18 DIR T 18 KB L 19 T 19 DIR F 19 S 19 O 19 ØPU F 19 S 20 O 20 ØPU + tema L 20 M T 20 L 20 M T 21 S 21 T 21 DIR F 21 S 21 T 22 F 22 M O 22 ØPU L 22 M O 23 L 23 T 23 DIR T 23 S 23 T 23 T 24 S 24 O 24 ØPU (budget) F 24 M O 24 F 25 M T 25 L 25 T 25 DIR T Juledag L 26 T 26 DIR F 26 S 26 O 26 F Juledag S 27 O 27 L 27 M T 27 KB L 27 M T 28 KB S 28 T 28 DIR, F 28 S 28 T 29 DIR F 29 M O 29 L 29 M 29 1 O 30 L 30 T 30 DIR T 30 KB S 30 T 30 T 31 S 31 F 31 O 31

30 Kommunalbestyrelsen (KB) kl Kommunalbestyrelsens temamøder (KB-TEMA) Kommunalbestyrelsens budgetseminar afvikles den 4/ fra kl evt. 5/9 indtil Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling (ØPU) kl Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling temamøder med Direktionen (ØPU + TEMA ) kl Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling fællesmøder med Med-Hovedudvalget (ØPU + HOV) kl Erhvervsudvalget (EU) kl Teknik og Miljøudvalget (TM) kl Socialudvalget (SOC) kl Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget (UA) kl Sundheds- og Psykiatriudvalget (SP) kl Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget (KIF) kl Børne-, Unge- og Familieudvalget (BUF) kl /gn

31 Bilag: 5.1. Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013.pdf Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 08. januar Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 111/14

32 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra 43 % til 85 %. Vægtet med de vejledende timetal er linjefagsdækningen 80 % på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden vægtet med vejledende timetal fra 58 % til 91 %. Linjefagsdækningen er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. De 5 bedst dækkede fag er fysik/kemi, fransk, tysk, dansk og musik, mens de 5 dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknik, historie, samfundsfag og billedkunst. De fag, hvor lærernes linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer udnyttes bedst er dansk, matematik, musik, fysik/kemi og engelsk, mens de kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er hjemkundskab, samfundsfag, fransk, håndarbejde, biologi og geografi. Antalsmæssigt er det dog i fagene idræt, dansk, billedkunst, hjemkundskab og historie, at der er flest lærere i overskud, dvs. lærere der har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser i faget. Det er primært i fagene kristendomskundskab, historie og natur/teknik, at der er mange lærere, der skal efteruddannes for at opnå fuld kompetencedækning (linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer). Ser man på tværs af fagene er det i alt ca. 60 % af alle lærerne, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i. August 2013

33 Side 2 af 12 Baggrund Af regeringens folkeskoleudspil fremgår det, at regeringen sammen med KL vil kortlægge og analysere den nuværende efteruddannelsesindsats i kommunerne blandt folkeskolelærere og udarbejde en status for kompetencedækningen i folkeskolen. Regeringen har bl.a. en målsætning om, at alle lærere i 2020 skal have undervisningskompetencer i form af linjefag eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Desuden fremgår det af kommuneaftalen for 2013, at der skal ske en kortlægning af efteruddannelsesindsatsen med henblik på at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne og størst mulig læringsmæssig effekt af indsatsen. Linjefagsdækningen blev sidst kortlagt i 2009, hvor skolerne indberettede via et spørgeskema udfyldt af skolelederen. I 2013 indberettede skolerne via deres administrative systemer 1 og der er således tale om et betydeligt databrud, der gør, at data fra 2009 og 2013 ikke kan sammenlignes. Dette notat gennemgår resultaterne af 2013-undersøgelsen. Definition af linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder er her blevet bedt om at foretage dette skøn. Ikke alle skoler har kunnet skelne mellem linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer. Opgørelserne baserer sig på alle skoler og derfor er linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer opgjort samlet. 1 Se Bilag 1: Metode. August 2013

34 Side 3 af 12 Resultater I den første del af analyserne ses der på klassernes undervisning (dvs. at undersøgelsesenheden er et fag i en klasse), mens der i anden del af analyserne ses på lærernes uddannelsesniveau (dvs. at undersøgelsesenheden er en lærer 2 ). Linjefagsdækning på klasseniveau samlet set og fordelt efter klassetrin og fag Tabel 1 viser den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag. Undersøgelsesenheden er et fag i en klasse og hvert fag i en klasse vægter således lige meget. På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. Linjefagsdækningen er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. Tabel 1 Linjefagsdækning på klasseniveau fordelt efter klassetrin, alle fag samlet, 2013 Antal Med linjefag/ Uden linjefag/ Total fag/klasser Alle klassetrin % 27% 100% 1. kl % 36% 100% 2. kl % 34% 100% 3. kl % 34% 100% 4. kl % 29% 100% 5. kl % 27% 100% 6. kl % 28% 100% 7. kl % 19% 100% 8. kl % 19% 100% 9. kl % 19% 100% 10. kl % 11% 100% Figur 1 på næste side viser andelen af klasser i hvert fag, som undervises af lærere hhv. med og uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Figuren er sorteret efter graden af linjefagsdækning. De 5 bedst dækkede fag er således fysik/kemi, fransk, tysk, dansk og musik, mens de 5 dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknik, historie, samfundsfag og billedkunst. Tallene bag figuren kan ses i Tabel 7 i bilagsnotatet og de enkelte fag fordelt på klassetrin kan ses i Tabel 13 til Tabel 30 ligeledes i bilagsnotatet % af de indberettede undervisere har stillingsbetegnelsen lærere, mens de resterende er pædagoger, ledere mv. August 2013

35 Side 4 af 12 Figur 1 Linjefagsdækning på klasseniveau fordelt efter fag, alle klassetrin samlet, 2013 I var de 5 bedst dækkede fag fransk, fysik/kemi, tysk, sløjd og dansk, mens de 5 dårligst dækkede fag var kristendomskundskab, historie, natur/teknik, samfundsfag og billedkunst. Bortset fra sløjd er det altså præcist de samme fag, der ligger i hhv. top og bund mht. linjefagsdækning/tilsvarende kompetencer 4. 3 Rapporten fra 2009 kan findes her: DK/Content/News/Udd/Videre/2009/Juli/~/media/UVM/Filer/Udd/Videre/PDF09/090706_R apport_linjefag_2009.ashx 4 Grundet databrud fra 2009 til 2013 giver det ingen mening at se på udviklingen i procenttallene. August 2013

36 Side 5 af 12 Linjefagsdækning på timeniveau samlet set og fordelt efter klassetrin og fag I det følgende er linjefagsdækningen opgjort på timeniveau, dvs. der er vægtet med de vejledende timetal. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin 5. Som det fremgår af Tabel 2, er det på landsplan og på tværs af alle fag og klassetrin 80 % af alle timer, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Linjefagsdækningen vægtet med timetal er generelt set større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene. Tabel 2 Linjefagsdækning på timeniveau fordelt efter klassetrin, alle fag samlet, 2013 Antal timer Med linjefag/ Uden linjefag/ Total Alle klassetrin % 20% 100% 1. kl % 25% 100% 2. kl % 23% 100% 3. kl % 24% 100% 4. kl % 24% 100% 5. kl % 22% 100% 6. kl % 24% 100% 7. kl % 15% 100% 8. kl % 15% 100% 9. kl % 13% 100% 10. kl % 9% 100% Note: Undersøgelsesenheden er klokketimer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning Figur 2 på næste side viser antallet af timer i hvert fag, hvor der undervises af lærere uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Figuren er sorteret efter graden af linjefagsdækning på timetalsniveau. Det fremgår, at det er i faget dansk, at der bliver læst flest timer af lærere uden linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer. Herefter følger matematik, kristendomskundskab, historie og natur/teknik. Færrest timer bliver læst af lærere uden linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer i fransk, fysik/kemi, tysk, sløjd og biologi. I Tabel 8 i bilagsnotatet fremgår endvidere timerne i hvert fag, hvor der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer samt det totale antal timer i hvert fag. 5 I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. De vejledende timetal kan ses her: tal_vejledende.ashx August 2013

37 Side 6 af 12 Figur 2 Antal timer læst af lærere uden linjefag eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, alle klassetrin samlet, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er klokketimer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning August 2013

38 Side 7 af 12 Udnyttelse af lærernes linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt på fag Figur 3 viser lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt efter, om de underviser i faget eller ej. Af figuren ses i hvor høj grad lærernes linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer udnyttes i de enkelte fag. Figuren er sorteret efter kompetenceudnyttelsesgrad. De kompetencemæssigt bedst udnyttede fag er dansk, matematik, musik, fysik/kemi og engelsk, mens de kompetencemæssigt dårligst udnyttede fag er hjemkundskab, samfundsfag, fransk, håndarbejde, biologi og geografi. Figur 3 Lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer fordelt efter om de underviser i faget eller ej, 2013 Note: Undersøgelsesenheden er en lærer. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning er alle lærere inkluderet. Alle klassetrin-fag kombinationer er medtaget i denne opgørelse, dvs. også 0. klasse og fag på klassetrin, hvor der i alt er mindre end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. August 2013

39 Side 8 af 12 Antalsmæssigt (se Tabel 9 i bilagsnotatet) er det dog i fagene idræt, dansk, billedkunst, hjemkundskab og historie, at der er flest lærere i overskud, dvs. lærere der har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer, men som ikke underviser i faget. Lærere uden linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Figur 4 på næste side viser, hvor mange lærere 6 som underviser i et givent fag, men som ikke har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget. Det er primært i fagene kristendomskundskab, historie og natur/teknik, at der er mange lærere, der skal efteruddannes for at opnå fuld kompetencedækning (linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer) i faget. Ser man på tværs af fagene er der tale om i alt lærere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i 7 (se Tabel 10 i bilagsnotatet). Dette svarer til 60 % af de indberettede lærere 8. 6 Der er tale om unikke lærere, hvilket betyder, at hver lærer kun indgår én gang pr. fag, som vedkommende underviser i. 7 Frasorteres ekstra lærere ved tolærerordninger og holddelt undervisning, er der tale om lærere, som mangler kompetencer i mindst ét af de fag, som de underviser i. 8 Bemærk at kun ca. 89 % af skolerne har indberettet. August 2013