Indsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis?

Transkript

1 KL s UDDANNELSESTRÆF 2015 Roskilde Universitet Onsdag den 25. november Oplæg: Christian Helms Jørgensen Indsatsen for de ikke-uddannelsesparate mod en kritisk refleksiv praksis? Hvad er problemet hvem har problemet? Politikkens utilsigtede konsekvenser System-perspektiver og unge-perspektiver Den professionelle praksis: kritisk og refleksiv? L A Ring: Bondedreng ved lektierne 1883 KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

2 Indsatserne har virket - så hvad er problemet? Indsatsens utilsigtede virkninger KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

3 Indsatsens utilsigtede virkninger Siden 1993 aktiv arbejdsmarkedspolitik - unges pligt til aktivering strammet Siden 1993/2007: erhvervsskoler ansvar for 95% målet: fastholdelsestiltag. En utilsigtet konsekvens: overbelastning af erhvervsskolers grundforløb - frafaldet er steget til over 50% - er uændret højt i over ti år trods mange tiltag. Mål-middel politikken for 95 % målet bidrager til det meget høje frafald Tiltagene skaber nye problemer når de søger at løse gamle problemer Kalder på refleksivitet i den politiske og professionelle praksis KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

4 Refleksivitet 1. Vi rammes af de utilsigtede konsekvenser af vores egne handlinger 2. Øget viden skaber ikke kun øget sikkerhed, men også nye risici. Politiske og professionelle tiltag kan bidrage til at skabe nye problemer. ex. klientisering, stigmatisering, umyndiggørelse. Behov for en kritisk, refleksiv praksis: - kræver opmærksomhed på: de utilsigtede konsekvenser af indsatserne, hvordan problemet defineres og hvem tilskrives problemet - kan diagnosticering (ADHD) bidrage til sygeliggørelse? - kan sortering og kategorisering bidrage til ikke-uddannelsesparathed? KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

5 Hvordan de afvigende unge defineres 1950 erne de tilpasningsvanskelige unge erne: de frigjorte unge: autoritetskrise 1980 erne: de tabte generationer, udstødning 1990 erne: narcissistiske unge behandling og straf demokratisering opbevaring, SKP FUU 2000 erne: zapperne og individualistiske Reform 2000, 2010 erne: umotiverede/ikke-uddannelsesparate uddannelsespålæg Definitionen af de problematiske unge afspejler tidens politiske strategier KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

6 Politisk skifte: fra welfare til workfare Fra velfærdsstat til konkurrencestat: kompetence-soldater Uddannelsespolitisk skifte i prioritering: Fra demokratisk deltagelse og medborgerskab Til beskæftigelse og selvforsørgelse via uddannelsespligt/-tvang Sociale problemer transformeres til at være uddannelsesproblemer. de afvigende unge defineres som ikke-uddannelsesparate. Er de ikke-uddannelsesparate problemet? KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

7 LO oktober 2007: Hvidbog om ulighed KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

8 Familie-status og påbegyndt ungdomsuddannelse Bor ikke med forældre som 15-årig begyndt en erhvervsuddannelse Bor med forælder og partner som 15- årig begyndt en erhvervsuddannelse Bor med enlig forælder som 15-årig begyndt en erhvervsuddannelse Bor med begge forældre som 15-årig begyndt en erhvervsuddannelse Ikke begyndt på en ungdomsuddannelse Begyndt i erhvervsskole Begyndt i gymnasiet KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

9 Familie-status og påbegyndt ungdomsuddannelse Bor ikke med forældre som 15-årig begyndt i gymnasiet Bor med forælder og partner som 15- årig begyndt i gymnasiet Bor med enlig forælder som 15-årig begyndt i gymnasiet Bor med begge forældre som 15-årig begyndt i gymnasiet Ikke begyndt på en ungdomsuddannelse Begyndt i erhvervsskole Begyndt i gymnasiet KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

10 Familie-status og påbegyndt ungdomsuddannelse Bor ikke med forældre som 15-årig Ingen ungdomsuddannelse Bor med forælder og partner som 15- årig Ingen Bor med enlig forælder som 15-årig Ingen Bor med begge forældre som 15-årig Ingen Ikke begyndt på en ungdomsuddannelse Begyndt i erhvervsskole Begyndt i gymnasiet KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

11 Er problemet de unge og deres ikke-uddannelsesparathed? Unges perspektiver: Opvækst i belastede boligområder og brudte familier Oplevet omsorgssvigt, mange skoleskift til tider misbrug og vold Oplevelse af dårlig trivsel i folkeskolen især de ældste klasser Manglende anderkendelse i skolen fører til faldende engagement En ensidigt sidde stille og lytte undervisning Svært at træffe et tidligt uddannelsesvalg KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

12 Risici ved at definere unge som ikke-uddannelsesparate. Deficit- forståelse: definerer unge ud fra deres mangler Lokalisering: placerer problemet hos de unge Løsningen (uddannelse) definerer problemet Generalisering: samling af dem i én kategori der er negativt defineret. Kategoriseringer: kan være selvopfyldende/selvforstærkende. KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

13 Hvordan går det dem der vurderes ikke-uddannelsesparate, og hvor uddannelsesinstitutionen omstøder vurderingen og optager den unge Andel som fortsat går på en ungdomsuddannelse Start af Uddannelse Kilde: EVALUERING AF UNGEPAKKE II CEFU PLUSS Epinion 2012 bilag fig 8 KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

14 Uddannelsesvalg: system- og elev-perspektiver System-perspektiv: Rationel langsigtet afvejning af mål og midler: en fastlagt uddannelsesplan Afklares gennem vejledning og informationsmateriale Elev-perspektiver: Gradvist og afprøvende valgproces: forbeholdent og ambivalent valg Intuitiv, affektiv og æstetisk proces: føle noget for det, se sig selv i det Orienterer sig inden for en kulturel horisont (køn, klasse, lokalitet) Situationsbestemt svar på de givne muligheder KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

15 Frafald: system- og elev-perspektiver System-perspektiv: Frafald er negativt - en fejl, spild af tid/ressourcer Elev-perspektiver: Et nederlag, en knust drøm. En læreproces, en afprøvning og søge-proces Et skift til en anden uddannelse, eventuelt job. Strategisk frafald, ex. skifte fra HG, hhx Planlagte frafald efter en ønsket vente-position et frirum. Uddannelsesplan som afværge-strategi KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

16 Indsatsen i forhold til frafald og uddannelsesvalg i EUD Det tidlige erhvervsvalg fører til fejlvalg og frafald (1973) 2015 Indførelse af brede grundforløb og basisår med et gradvist uddannelsesvalg (1976) 2015 De brede grundforløb virker demotiverende for elever, som mener de er afklarede og søger et bestemt fag (1980erne) Opdeling af eleverne (af/uafklarede) og frivilligt afklaringsforløb: 1.skoleperiode og 2 skoleperiode (1991) Frivillige afklaringsforløb får lavstatus og vælges fra. (1990erne) Indførelse af bredt individualiseret grundforløb (2000) Indførelse af hurtigt møde med faget og tidligt erhvervsvalg (2006)

17 Indsatsen mod frafald har svinget frem og tilbage Brede indgange Afskaf mesterlæren Mange valgmuligheder Helhedsorientering Individualisering direkte start på specifikke fag genindfør Ny mesterlære overskuelige uddannelser modulisering, fleksibel tilrettelæggelse strukturerede grundforløb Uddannelsespolitik uden blik for de utilsigtede konsekvenser og dilemmaer To eksempler på tiltag med risiko for negative utilsigtede konsekvenser: Udskilning af de ikke uddannelsesparate unge Brugen af FSA karakterer som kriterie for uddannelsesparathed Christian Helms Jørgensen - Institut for Psykologi og uddannelsesforskning - Roskilde Universitetscenter

18 Risici ved hold og spor-opdeling Fordele ved niveaudeling i separate grundforløb: Eleverne får undervisning, der passer til deres forudsætninger. Alle elever kan lære sammen med fagligt ligestillede elever. Risici ved opdeling i særlige grundforløb: Stigmatisering: skolens kategorisering bliver selvbekræftende Lavere faglige forventninger fra lærere og kammerater Lærere med lavere faglige kompetencer Lavere selvtillid og opgivelse af tro på egne kompetencer Negativ kammeratskabseffekt: udvikling af en anti-skole-kultur - en differentierings polariseringseffekt Christian Helms Jørgensen - Institut for Psykologi og uddannelsesforskning - Roskilde Universitetscenter

19 Risiko ved krav om karakterer for uddannelsesparathed Kilde: Jensen og Larsen AKF 2011:41 En tredjedel af de unge der faktisk gennemførte en erhvervsuddannelse, lå på laveste niveau eller derunder Hvordan er det muligt? Kilde: Jensen og Larsen AKF 2011:41

20 Forskel på skole-matematik og anvendt praktisk matematik KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

21 En ressource-tilgang i erhvervsskolernes læringsmiljø Eleverne har andre kompetencer end de boglige eleverne vokser når de anerkendes for det de kan, Eleverne har lyst til at være noget, blive til nogen - bliver set som kommende faglærte Vil gøre en forskel i verden uden for skolen - arbejder med opgaver der har konkret betydning for andre, Vil bruge sig selv, opleve og skabe - tilbydes et kropligt-sanseligt læringsmiljø, Vil lære af nogen de respekterer - kan lære fra faglærere og oplærere som er rollemodeller KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning

22 Mod en kritisk refleksiv praksis? Kritisk refleksion over hvordan problemet defineres. Opmærksomhed på utilsigtede konsekvenser af tiltag, Fokus på unges ressourcer - frem for mangler, Opmærksomhed på kategorisering som en selvopfyldende profeti, Fokus på miljøets betydning eksempelvis: et andet læringsmiljø Helhedsblik på unge tværprofessionel praksis Kompleksitet: multifaktorielle årsager frem for årsag-virkning logik Grænser for evidens behovet for det professionelle skøn Tak for opmærksomheden slut! KL uddannelsestræf 2015 Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen Institut for Psykologi og uddannelsesforskning