AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014"

Transkript

1 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: Tel: Konjunkturvurdering Vismændene venter nu en økonomisk vækst på ½ pct. i år, 1½ pct. i 2015 og 2½ pct. i Sammenlignet med vismændenes forårsrapport 2014 er der tale om en markant nedjustering af væksten i år (fra 1,4 pct.) og en mærkbar nedjustering næste år (fra 2 pct.), mens 2016 er opjusteret marginalt (fra 2,4 pct.). Vismændene bemærker dog, at væksten i de arbejdskraftintensive private byerhverv ikke er nedjusteret i nær samme omfang kun samlet en ½ pct. i 2013 og 2014 mod knap 1½ pct.enheder målt på BNP. Samtidig vokser beskæftigelsen mærkbart i 2014, 2015 og 2016, og udviklingen er her ikke nedjusteret, men opjusteret sammenlignet med prognosen fra foråret. Det er selvfølgelig uheldigt, at vismændene kommer få dage efter udgivelsen af det nye reviderede kvartalsvise nationalregnskab, der overordnet set løfter udgangspunktet for væksten i 2014, sammenlignet med det grundlag vismændene står på. AE s seneste prognose byggede på samme grundlag, men vi valgte at lægge mindre vægt på tallene, da vi dels så nogle problemer af sæsonmæssig karakter (påskens betydning), dels at grundlaget som følge af ændrede momsfrister i 2014 tegnede mere usikkert end normalt (det gør det stadig), og endelig at det ikke var til at forudsige, hvordan det nye nationalregnskab ville blive revideret. Når det er sagt, er der ikke tvivl om, at vismændenes vækstprognose skulle nedjusteres.. AE s septemberprognose er målt på væksten mere positiv end vismændenes i både 2014 og 2015, mens vismændenes vurdering af arbejdsmarkedet modsat er lidt mere positivt end AE s i disse år. Koblingen mellem revisionerne af BNP og BVT i private byerhverv versus den hjemlige efterspørgsel står ikke klar i vismandsrapporten og kunne med fordel uddybes. Kapacitetsudnyttelsen målt på output-gabet er nedjusteret sammenlignet med tidligere. I 2014 er output-gabet justeret fra minus 3,8 pct. til minus 4¼ pct. svarende til, at BNP i 2014 ligger ca. 85 mia. kr. under normal kapacitetsudnyttelse. Til næste år svarer gabet til en overkapacitet på 80 mia. kr., mens det i 2016 er mia.kr. Den store overkapacitet skal alene ses i lyset af overkapacitet på arbejdsmarkedet, hvor vismændene vurderer, at beskæftigelsen i 2014 ligger personer lavere end det strukturelle/konjunkturneutrale niveau. Samtidig stiger den strukturelle beskæftigelse markant ud i tid, hvorfor den faktiske beskæftigelse skal stige med personer frem mod 2020 for blot at ramme konjunkturnormalt niveau i Vismændene konkluderer generelt, at der ikke er tegn på pres på arbejdsmarkedet, og at der er få rekrutteringsproblemer i Danmark, samt at disse er lige små i alle regioner. AE er enig i, at der fortsat er en betydelig mængde ledige ressourcer i dansk økonomi, herunder ikke mindst på arbejdsmarkedet. Vismændenes vurdering og fremskrivning understreger samtidig, at det ikke er udbudssiden i økonomien, herunder strukturerne på arbejdsmarkedet, der bremser væksten i dansk økonomi, når vi kigger ud i tid. Der er derfor aktuelt ikke brug for nye større reformer, der øger arbejdsudbuddet i dansk økonomi. Vismændene har generelt meget fokus på udviklingen efter konjunkturårene frem mod 2020, hvor fremskrivningerne viser, at der skal mere og mere gang i økonomien for at få bugt med overkapaciteten. Konkret forudsættes en gennemsnitlig vækst i dansk økonomi på 2,7 pct. om året fra I lyset af den internationale økonomiske usikkerhed, hvor der i Europa tales om risikoen for deflation og japanske tilstande, kunne vismændene med fordel have udarbejdet et risikoscenario og en beskrivelse af, hvornår overkapaciteten bliver lukket, og konsekvenserne heraf for dansk økonomi. Hvordan skal Danmark stille sig hvordan skal EU stille sig ved langvarig lav-vækst Europa? Skal der spares endnu mere for at få bugt med de offentlige underskud?

2 Vismændene skriver, at overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var historisk højt i 2013, men også at saldoen er faldet i løbet af Det store overskud begrundes med den (svage) danske konjunktursituation, og at betydelige indtægter fra Nordsøen har bidraget de senere år. Betalingsbalancen tegner rigtigt nok lidt mindre positiv i 2014 end 2013, men faldet har været langt mindre end vismændenes prognose giver indtryk af. Samtidig viser udenrigshandelsstatistikken klart, at nettoindtægterne fra handlen med energi (herunder indtægter fra Nordsøen) har været aftagende de senere år og i 2014 er negativ. Det er således ikke rigtigt, at handlen med energi (herunder Nordsø-indtægterne) har holdt vores betalingsbalance oppe tværtimod. Det virker også kontraintuitivt med den beskrivelse, der ligge andre steder i rapporten, af hvordan Nordsøproduktionen har påvirket vores økonomi negativt de senere år. Analyserer man i betalingsbalance- og udenrigshandels-statistikken viser det sig, at det især er handlen med industrivarer, der, sammen med løn- og formueindkomst, har trukket vores betalingsbalance i rekord. Vismændene venter en offentlig saldo på minus 32 mia. kr. (-1¾ pct. af BNP) i 2014, minus 70 mia. kr. (-3,6 pct. af BNP) i 2015 og minus 55 mia. kr. (-2,7 pct. af BNP) i Det er altså nu vurderingen, at vi i 2015 kommer til at ligge mærkbart over EU's grænse på maksimalt 3 pct. i underskud. Vismændene vurderer, at den strukturelle saldo på trods heraf ligger under minus ½ pct. der er grænsen i budgetlov samt EU's mellemfristede mål i både 2014 og 2015, mens vi i 2016 ligger lige på grænsen. Det virker som om, at vismændene har taget udgangspunkt i den seneste vurdering af de offentlige finanser fra Økonomisk Redegørelse august 2014, men så justeret i forhold til egen vækstprognose, der målt på BNPvæksten er noget mere pessimistisk. Men spørgsmålet er, om BNP-justeringen kan retfærdiggøre, at vismændenes saldo i både 2014 og 2015 ligger ca. 10 mia. kr. (godt ½ pct. af BNP) lavere end regeringens, når der ikke er nævneværdig forskel på væksten i den hjemlige efterspørgsel og i udviklingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsudvikling og hjemlig efterspørgsel må være afgørende faktorer bag den offentlige saldo. Vismændene fremhæver betydningen af den fremrykkede kapitalpensionsbeskatning, der vurderes at løfte saldoen med 30 mia. kr. i både 2013 og 2014, som årsag til, at vi får så stort et underskud i Der er imidlertid andre særlige poster, man kunne have analyseret med for at beskrive den underliggende udvikling. Renses fx for PAL-skat og udbetaling af efterlønsbidraget fra 2012, finder man givet vismændenes prognosebillede i tabel 1. Tabel 1. Offentlig saldo renset for særlige poster * 2015* 2016* Saldo, mia.kr PAL (pensions-afkast skat), mia.kr Efterløn, mia.kr _ - - Fremrykket kapitalpension, mia.kr Saldo renset for særlige poster, mia.kr. -87,1-65,5-94,1-86,1-71,5 Ændring renset saldo, mia.kr. -13,5 21,6-28,6 8,0 14,6 Vækst hjemlig efterspørgsel, pct. -0,1 0,6 1,8 2,2 2,9 Vækst i beskæftigelsen, personer * Prognose. Kilde: AE pba. Vismandsrapporten Som det fremgår af tabellen, er der en markant forbedring af den rensede offentlige saldo fra 2012 til 2013 (historiske tal) på 21½ mia. kr. Det efterfølges i prognosen af en endnu større forværring på 28,6 mia. kr. fra 2013 til Det til trods for, at der ventes pæn vækst i den hjemlige efterspørgsel og ikke mindst beskæftigelsen. Det viser de nederste rækker i tabel 1. Den rensede saldo forbedres gradvist med 8 mia. kr. fra og med 14½ mia. kr. fra Det virker bedre i tråd med prognosen om fremgang i den hjemlige efterspørgsel, beskæftigelsen, samt at finanspolitikken ventes strammet. 2

3 Kigger man på den rensede saldo fra 2013 til 2015/2016, er der tale om en forværring på trods af en mærkbar fremgang i den hjemlige efterspørgsel (7 pct.) og på trods af flere i beskæftigelse! Det er især udviklingen fra 2013 til 2014 og dermed saldoen i år, der er svær at forstå. Det meget lave niveau i 2014 danner umiddelbart udgangspunktet for saldoen de efterfølgende år, og skønnet i 2014 virker derfor som en afgørende årsag til, at vi får så stort et underskud i Det er tilsyneladende især personskatterne, der ligger bag udviklingen fra 2013 til Det er småt med løbende indikatorer for den offentlige saldo, og dem, der er, er påvirket af betydelig usikkerhed. Skatteministeriets indtægtslister (tal til og med juli 2014) tyder ikke på faldende provenu fra personskatterne tværtimod. De månedlige regnskabstal for statens indtægter og udgifter (DAUform) viser et lille overskud i årets første 8 måneder. Endelig viser opgørelsen af statens nettofinansieringsbehov (i Nationalbanken) et minus på 16 mia. kr. (svarende til et OVERSKUD) de første 9 måneder af Alene i september måned kom der 9½ mia. kr. mere i kassen end ventet efter regeringens Budgetoversigt 2 (BO2), august Hvis de sidste tre måneder af 2014 lander som forventet efter BO2, så får staten et samlet nettofinansieringsbehov på 11½ mia. kr. for hele I BO2 var der ventet et nettofinansieringsbehov på 21 mia. kr. Ser man tilbage i tid, og korrigerer man nettofinansieringsbehovet for genudlån, betalingsforskydninger (herunder i PAL-skatten) samt periodiseringer, så finder man billedet i figur 1. Figur 1. Offentlig saldo og korrigeret nettofinansieringsbehov for staten. mia.kr mia.kr Korrigeret nettofinansieringsbehov Offentlig saldo Anm.: Tallet for 2014 er baseret for de nyeste informationer herunder Finansministeriets vurdering af PAL-skat, genudlån, Beholdningsbevægelser og periodisering mv. i 2014 fra BO2. Der er kun foretaget korrektioner for særlige forhold tilbage til Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og diverse budgetoversigter. Selvom der er mærkbare afvigelser i enkeltår, så kan der ikke være tvivl om, at det korrigerede nettofinansieringsbehov har været en rigtig god indikator for udviklingen i den offentlige saldo tilbage i tid. På basis af de nyeste informationer for nettofinansieringsbehovet og Finansministeriets vurdering (fra BO2 2014) af PAL-skat, genudlån, beholdningsbevægelser og periodisering mv. i 2014 peger de nye tal på en bedre offentlige saldo i 2014 end i Et konkret bud er, at underskuddet i år lander på godt 10 mia. kr. Det taler altså for en bedre offentlig saldo i 2014 end ventet i både Augustredegørelsen og i Vismandsrapporten (godt 20 mia. kr.). Der kan på den ene side være nye ekstraordinære forhold, som Finansministeriet ikke kunne forudsige i augustredegørelsen, der spiller ind i de nye tal for nettofinansieringsbehovet. På den anden side så har nettofinansieringsbehovet sammenlignet med tidligere forventninger været markant mere positiv end ventet gennem Kigger man fx på, hvordan det er gået efter Budgetoversigt 1 (BO1), så har nettofinansieringsbehovet udviklet sig 19½ mia. kr. bedre alene for månederne juli, august og september. Samtidig skal de sidste tre måneder af 2014 ifølge budget udvikle sig markant mere negativt, end hvad vi har set de seneste år. Udvikler nettofinansieringsbehovet sig som sidste år (svarende til nettofinansieringsbehovet de seneste 12 mdr.), så får vi et negativt nettofinansieringsbehov på ca. 15 mia. kr. for 3

4 hele Det peger med de ventede PAL-skatter, betalingsforskydninger mv. på et pænt overskud på den offentlige saldo i 2014 på mere end 10 mia. kr. Forløber sidste kvartal 2014 som et gennemsnit af de seneste tre år, så lander vi med et negativt nettofinansieringsbehov på 5 mia. kr. og umiddelbart et lille offentligt overskud i Med mindre der ligger nogle helt særlige forhold, som ikke er kendte, så peger de nye tal på en bedre saldo i 2014 end i 2013, og dermed også på, at vismændene mærkbart overvurderer de offentlige underskud i En generelt mere positiv underliggende udvikling vil samtidig passe bedre med det underliggende konjunkturbillede, der tegnes, jf. tabel 1 ovenfor. Hvis vurderingen er baseret på, at man ikke tror på tallene for den offentlige saldo i 2013, bør det komme frem i lyset, herunder hvad det er, man ikke tror på og hvorfor. Som det fremgår af tabel I.5, er der selv på samme metodegrundlag betydelig forskel i såvel niveau som udvikling historisk på opgørelsen af den strukturelle saldo. Tabel 1.5 fra vismandsrapporten: Strukturel saldo, Finansministeriets metode Pct. af BNP DØR -0,7-0,6-0,5 0,6-0,4-0,4-0,5-0,3 0,3 Finansministeriet -1,6-0,9-1,0-0,1-0,8-0,5-0,4-0,3 0,0 Forskel 0,9 0,3 0,5 0,8 0,5 0,2 0,0 0,0 0,3 Kilde: Det Økonomiske Råds efterårsrapport 2014 side 124 Endnu større forskel finder man ved at sammenligne med opgørelsen fra DØRs egen metode (Bottomup figur I.66) til Finansministeriets. Ifølge DØRs tilgang blev den strukturelle saldo forværret med ca. 4 pct. af BNP fra 2000 til Til sammenligning viser Finansministeriets opgørelse et fald på 1¼ pct. set over samme historiske periode. Med andre ord giver de to forskellige beregningstilgange (målt på historiske data) en forskel i den underliggende/strukturelle offentlige saldo på mere end 50 mia. kr. Opgørelsen af den strukturelle saldo med de forskellige tilgange og metoder illustrerer med al tydelighed usikkerheden i dette mål. Det er en usikkerhed, der burde tages in mente, når der styres efter netop den strukturelle saldo på 1. decimal frem mod Samtidig burde der analyseres langt mere på årsagerne bag udviklingen i den strukturelle saldo. Fx forværres vismændenes strukturelle saldo (FM s metode) med 1 pct. af BNP fra 2013 til 2014, jf. tabel I.5, samtidig med at den strukturelle arbejdsstyrke stiger personer og isoleret set trækker op i den strukturelle saldo med 0,15-0,25 pct. af BNP 1. Andre forhold må med andre ord trække den strukturelle saldo ned med 1,15-1,25 pct. af BNP. Sammenholdt med at vismændene samtidig vurder, at finanspolitikken (et-årige finanseffekt) kun bidrager med 0,3 pct.enheder til væksten i 2014 virker det som en meget markant forværring af den strukturelle saldo netop i år. Vismændene noterer sig, at der de senere år har været tendens til, at planlagte normaliseringer af det offentlige investeringsniveau er blevet udskudt gang på gang. AE efterlyser i det lys en overvejelse af, hvad det betyder, hvis det offentlige forbrug, som vi også har set de senere år og som også senere i rapporten beskrives fortsætter med at køre under budget. Det er en mindst lige så stor risiko, som at det offentlige investeringsniveau ikke normaliseres. De seneste tre år er det offentlige forbrug landet i gennemsnit 9½ mia. kr. lavere, end det der var budgetteret med, inden året gik i gang. Kun sidste år landede de offentlige investeringer samtidig højere end budgetteret og begrænsede de offentlige mindre udgifter til 7 mia. kr., eller hvad der svarer til mere end færre beskæftigede i dansk økonomi. AE er enige i, at det bør tilstræbes, at der skabes fleksible muligheder for at videreføre og budgettere med uforbrugte midler for de offentlige instanser. 1 Det er DØRs egen tommelfingerregel Offentlige Finanser 2014, Juni 2014 fodnote 3. 4

5 2 Økonomisk politik DØR vurderer, at finanspolitikken har bremset væksten de seneste tre år, at der i år er et lille positivt bidrag til væksten, mens der næste år igen er en finanspolitisk opbremsning (målt på den et-årigefinanseffekt). I lyset af at der på den offentlige saldo næste år ventes et underskud på 3,6 pct. af BNP, og at vi dermed overskrider EU's kritiske grænse, bifalder vismændene den finanspolitiske opstramning, der ligger i Det angives, at opstramningen er forsvarlig, men også at den må betragtes som en mindste grænse for en anbefalelsesværdig opstramning i I sidste vismandsrapport blev det angivet, at det vil være naturligt at udskyde stramningerne af finanspolitikken, hvis konjunkturerne bliver svagere end ventet. Målt på output-gabet er det netop den situation, vi står i nu. Samtidig blev det i foråret dog angivet, at der næppe vil være plads til at undlade at stramme, hvis man ville undgå at komme i konflikt med de finanspolitiske regler. Vismændene slår samtidig fast, at grænserne for de offentlige finanser skal overholdes. De strenge finanspolitiske krav, der blev stillet spørgsmålstegn ved i forårsrapporten 2014, synes nu altafgørende. Vismændene tror dog ikke, vi bliver sanktioneret af EU, hvis vi overskrider, men skriver at det selvfølgelig er en risiko. AE mener, at man med udviklingen i både dansk og international økonomi bør være ekstremt påpasselig med den finanspolitiske bremse. Det er fortsat ikke vores vurdering, at de danske offentlige finanser krydser den kritiske 3-pct.-grænse for den offentlige saldo i Men det er selvfølgelig en risiko, hvis økonomien går i stå igen eller provenuet fra PAL-skatten helt forsvinder. Men skal svaret da være at stramme finanspolitikken endnu mere? Nej, for den svage offentlige saldo afspejler netop de svage konjunkturer. Så tværtimod bør de lande i EU, som har råderum, føre en mere ekspansiv finanspolitik. Det kunne være Tyskland, Østrig, Sverige og Finland, der ud over Danmark har relativt sunde offentlige finanser. Samtidig kunne man give de gældsplagede lande mere tid til at konsolidere budgetterne. Det vil kræve fleksibilitet i forhold til EU's finanspolitiske rammer. Men mon ikke det er til at finde ud af, hvis alternativet er en længere periode med japanske tilstande i europæisk økonomi? Det er dog givet, at vi på et tidspunkt skal stramme finanspolitikken for at sikre en buffer, der senere kan anvendes til nye finanspolitiske lempelser. Optimalt set bør det dog først ske, når der igen er pres på økonomien, fx når output-gabet er positivt. (Vismændenes tommelfingerregel med modsat fortegn). Det er dog tvivlsomt, om vi kan vente så lang tid, da der ikke er udsigt til positive output-gab på denne side af Vismændene anbefaler, at tilsynsdiamanten understøttes med en begrænsning for at optage variabelt forrentede lån samlet set i den enkelte bolig, fx ved en grænse for, hvor meget der kan sættes i pant med variabel rente. AE er enig i, at der er brug for regulering af lånegrænserne, ikke kun i forhold til rentetilpasningslån, men også i forhold til afdragsfrihed. Det er også af konkurrencemæssige hensyn tilrådeligt, at det ikke kun gælder realkreditsystemet. Endelig bør ejendomsværdiskattestoppet ophæves, så vi får genindført en meget vigtig automatisk stabilisator. 5

6 3 Dagpengesystemet I kapitel 2 analyserer Vismændene dagpengesystemet. I kapitlet har man valgt at fokusere på velkendte temaer som genoptjening, varighed og konjunkturafhængighed i dagpengesystemet. AE havde gerne set, at man i kapitlet også havde berørt behovet for en modernisering af dagpengesystemet i forhold til f.eks. atypisk ansatte og internationaliseringen af arbejdsmarkedet. Vismændene har i rapporten analyseret beskæftigelseseffekterne af dagpengereformen. Resultaterne tyder ifølge rapporten på, at reformen, når den er fuldt indfaset og har fået fuldt gennemslag, vil reducere den strukturelle ledighed med ½ pct.point svarende til en forøgelse af beskæftigelsen med omkring personer i en neutral konjunktursituation. Ifølge rapporten knytter der sig en betydelig usikkerhed til den præcise størrelsesorden, da reformen endnu ikke er fuldt indfaset. Derudover er der knyttet en vis usikkerhed til den anvendte metode. AE er enig i, at der knytter sig en betydelig usikkerhed til de målte beskæftigelseseffekter. Dels som følge af, at reformen endnu ikke er fuldt indfaset, men der kan også stilles spørgsmålstegn ved, om der i tilstrækkeligt omfang er taget højde for konjunktureffekter i analysen. Når 2008 anvendes som sammenligningsår, stiger den strukturelle beskæftigelse med personer, og når 2009 anvendes, ligger den beskæftigelsesmæssige stigning i størrelsesordenen personer. I det bagvedliggende arbejdspapir vurderes beskæftigelseseffekten at være på mindst personer. Beskæftigelseseffekten for de ledige, som indgår i beregningerne, ligger på 808 eller afhængigt af sammenligningsår ud af de knap ledige fra 1. halvår På trods af, at der synes at være langsigtede beskæftigelseseffekter af reformen, er det forholdsmæssigt få ledige i gruppen, som reelt er kommet i beskæftigelse. Vismændene vurderer, at der vil være en nettoudgift på 389 mio. kr. ved at genindføre det tidligere genoptjeningskrav på 26 ugers beskæftigelse for ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Samtidig øges den strukturelle ledighed med personer. Med et lempeligere genoptjeningskrav for ledige, der opbruger dagpengeretten, vil langt flere være sikret at kunne blive i dagpengesystemet fremadrettet. Set i lyset af, at markant flere er faldet ud af dagpengesystemet, end man oprindeligt vurderede, kan en tilbagerulning af genoptjeningskravet bidrage til at skabe større tillid til dagpengesystemet og derigennem øge den økonomiske tryghed for den enkelte. Udgiften til et halveret genoptjeningskrav kan f.eks. finansieres ved en forøgelse af bundskatten med knap 0,05 pct. point. Husstande i de laveste deciler af indkomstfordelingen vil med den finansiering have en nettofremgang i den disponible indkomst. Vismændene synes dog at se bort fra, at det ikke kun var på udfaldstidspunktet, at en udfaldsperson kunne gøre brug af det lempeligere genoptjeningskrav på 26 uger. Det betyder, at flere vil have gavn af et lavere genoptjeningskrav, end det fremgår af Vismandsrapporten, samtidig med at udgifterne vil være større. Det vurderes i rapporten, at 70 procent af de ledige, der opbruger dagpengeretten, ikke vil være berettiget til kontanthjælp som følge af modregning via familieindkomst og formue. Det betyder, at det først er fra 2016, hvor reformen er fuldt indfaset, at vi vil se de fulde konsekvenser af reformen, hvor flere vil stå helt uden indkomst. I fravær af de midlertidige ordninger er ledige, der opbruger dagpengeretten og ikke umiddelbart finder beskæftigelse henvist til kontanthjælpssystemet, hvor der sker modregning for familieindkomst og formue. AE mener, at den usikre situation for de udfaldstruede kan sprede sig til de mange beskæftigede, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at det er svært at få gang i det private forbrug. 6

7 Med udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens forslag til et konjunkturafhængigt dagpengesystem foreslår Vismændene et regelbaseret konjunkturafhængigt dagpengesystem. AE mener, at det i praksis vil være vanskeligt at indføre en regelbaseret konjunkturafhængig dagpengeperiode. Med en fast regel vil det f.eks. være vanskeligt at tage højde for ændringer i den strukturelle ledighed. Der vil derfor være behov for løbende diskretionære ændringer. Et andet spørgsmål er, hvilken konjunkturindikator der skal anvendes som et pålideligt pejlemærke for jobmulighederne. Derudover kan man risikere, at ledige, der har startet deres dagpengeperiode stort set samtidigt, vil blive behandlet forskelligt i et konjunkturafhængigt dagpengesystem. 7

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 27. maj 2014.

Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 27. maj 2014. AE s kommentarer til Vismandsrapport maj 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 27. maj 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2014

Dansk Økonomi Efterår 2014 Dansk Økonomi Efterår 2014 Danish Economy Autumn 2014 English Summary Konjunkturvurdering Dagpengesystemet Formandskabet Dansk Økonomi, efterår 2014 Signaturforklaring: Oplysning kan ikke foreligge/foreligger

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Underliggende forbedring af de offentlige finanser Formandskabets vurderinger

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Budgetoversigt 3 December 2014

Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 Budgetoversigt 3 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Økonomisk prognose - marts 2012 Lysere udsigter for dansk økonomi

Økonomisk prognose - marts 2012 Lysere udsigter for dansk økonomi Økonomisk prognose - marts 212 Lysere udsigter for dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk prognose - marts 212 af chefanalytiker

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Vigtig sminke af den offentlige saldo

Vigtig sminke af den offentlige saldo Vigtig sminke af den offentlige saldo Vi har fået de første indikationer på, at den fremrykkede skat på kapi- talpensioner er begyndt at rulle ind i statskassen. Og omlægningerne ser allerede nu ud til

Læs mere

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET ØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER På de følgende sider er gengivet skriftlige indlæg fra medlemmer af Det Økonomiske Råd. Følgende medlemmer har ønsket at give skriftlige bidrag: Økonomi-

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Dansk økonomi vågner af sit hi

Dansk økonomi vågner af sit hi Dansk økonomi vågner af sit hi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud.polit. Mette Rasmussen med

Læs mere

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt Økonomisk prognose - oktober 9 Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt 1 Resumé af prognosen Dyb krise i dansk økonomi 3 Behov for politisk handling 4 Appendix Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 20 juni 2011 i Reykjavik Nyckeltal för april 1 2011 Förväntad BNP-utveckling (1. Kvartal) -0,5 % Inflationstakt 2,9 % Arbetslöshet 5,8 % Bostadsbyggande prognos

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere