AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014"

Transkript

1 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj Madsen Lars Andersen Tel: Tel: Konjunkturvurdering Vismændene venter nu en økonomisk vækst på ½ pct. i år, 1½ pct. i 2015 og 2½ pct. i Sammenlignet med vismændenes forårsrapport 2014 er der tale om en markant nedjustering af væksten i år (fra 1,4 pct.) og en mærkbar nedjustering næste år (fra 2 pct.), mens 2016 er opjusteret marginalt (fra 2,4 pct.). Vismændene bemærker dog, at væksten i de arbejdskraftintensive private byerhverv ikke er nedjusteret i nær samme omfang kun samlet en ½ pct. i 2013 og 2014 mod knap 1½ pct.enheder målt på BNP. Samtidig vokser beskæftigelsen mærkbart i 2014, 2015 og 2016, og udviklingen er her ikke nedjusteret, men opjusteret sammenlignet med prognosen fra foråret. Det er selvfølgelig uheldigt, at vismændene kommer få dage efter udgivelsen af det nye reviderede kvartalsvise nationalregnskab, der overordnet set løfter udgangspunktet for væksten i 2014, sammenlignet med det grundlag vismændene står på. AE s seneste prognose byggede på samme grundlag, men vi valgte at lægge mindre vægt på tallene, da vi dels så nogle problemer af sæsonmæssig karakter (påskens betydning), dels at grundlaget som følge af ændrede momsfrister i 2014 tegnede mere usikkert end normalt (det gør det stadig), og endelig at det ikke var til at forudsige, hvordan det nye nationalregnskab ville blive revideret. Når det er sagt, er der ikke tvivl om, at vismændenes vækstprognose skulle nedjusteres.. AE s septemberprognose er målt på væksten mere positiv end vismændenes i både 2014 og 2015, mens vismændenes vurdering af arbejdsmarkedet modsat er lidt mere positivt end AE s i disse år. Koblingen mellem revisionerne af BNP og BVT i private byerhverv versus den hjemlige efterspørgsel står ikke klar i vismandsrapporten og kunne med fordel uddybes. Kapacitetsudnyttelsen målt på output-gabet er nedjusteret sammenlignet med tidligere. I 2014 er output-gabet justeret fra minus 3,8 pct. til minus 4¼ pct. svarende til, at BNP i 2014 ligger ca. 85 mia. kr. under normal kapacitetsudnyttelse. Til næste år svarer gabet til en overkapacitet på 80 mia. kr., mens det i 2016 er mia.kr. Den store overkapacitet skal alene ses i lyset af overkapacitet på arbejdsmarkedet, hvor vismændene vurderer, at beskæftigelsen i 2014 ligger personer lavere end det strukturelle/konjunkturneutrale niveau. Samtidig stiger den strukturelle beskæftigelse markant ud i tid, hvorfor den faktiske beskæftigelse skal stige med personer frem mod 2020 for blot at ramme konjunkturnormalt niveau i Vismændene konkluderer generelt, at der ikke er tegn på pres på arbejdsmarkedet, og at der er få rekrutteringsproblemer i Danmark, samt at disse er lige små i alle regioner. AE er enig i, at der fortsat er en betydelig mængde ledige ressourcer i dansk økonomi, herunder ikke mindst på arbejdsmarkedet. Vismændenes vurdering og fremskrivning understreger samtidig, at det ikke er udbudssiden i økonomien, herunder strukturerne på arbejdsmarkedet, der bremser væksten i dansk økonomi, når vi kigger ud i tid. Der er derfor aktuelt ikke brug for nye større reformer, der øger arbejdsudbuddet i dansk økonomi. Vismændene har generelt meget fokus på udviklingen efter konjunkturårene frem mod 2020, hvor fremskrivningerne viser, at der skal mere og mere gang i økonomien for at få bugt med overkapaciteten. Konkret forudsættes en gennemsnitlig vækst i dansk økonomi på 2,7 pct. om året fra I lyset af den internationale økonomiske usikkerhed, hvor der i Europa tales om risikoen for deflation og japanske tilstande, kunne vismændene med fordel have udarbejdet et risikoscenario og en beskrivelse af, hvornår overkapaciteten bliver lukket, og konsekvenserne heraf for dansk økonomi. Hvordan skal Danmark stille sig hvordan skal EU stille sig ved langvarig lav-vækst Europa? Skal der spares endnu mere for at få bugt med de offentlige underskud?

2 Vismændene skriver, at overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var historisk højt i 2013, men også at saldoen er faldet i løbet af Det store overskud begrundes med den (svage) danske konjunktursituation, og at betydelige indtægter fra Nordsøen har bidraget de senere år. Betalingsbalancen tegner rigtigt nok lidt mindre positiv i 2014 end 2013, men faldet har været langt mindre end vismændenes prognose giver indtryk af. Samtidig viser udenrigshandelsstatistikken klart, at nettoindtægterne fra handlen med energi (herunder indtægter fra Nordsøen) har været aftagende de senere år og i 2014 er negativ. Det er således ikke rigtigt, at handlen med energi (herunder Nordsø-indtægterne) har holdt vores betalingsbalance oppe tværtimod. Det virker også kontraintuitivt med den beskrivelse, der ligge andre steder i rapporten, af hvordan Nordsøproduktionen har påvirket vores økonomi negativt de senere år. Analyserer man i betalingsbalance- og udenrigshandels-statistikken viser det sig, at det især er handlen med industrivarer, der, sammen med løn- og formueindkomst, har trukket vores betalingsbalance i rekord. Vismændene venter en offentlig saldo på minus 32 mia. kr. (-1¾ pct. af BNP) i 2014, minus 70 mia. kr. (-3,6 pct. af BNP) i 2015 og minus 55 mia. kr. (-2,7 pct. af BNP) i Det er altså nu vurderingen, at vi i 2015 kommer til at ligge mærkbart over EU's grænse på maksimalt 3 pct. i underskud. Vismændene vurderer, at den strukturelle saldo på trods heraf ligger under minus ½ pct. der er grænsen i budgetlov samt EU's mellemfristede mål i både 2014 og 2015, mens vi i 2016 ligger lige på grænsen. Det virker som om, at vismændene har taget udgangspunkt i den seneste vurdering af de offentlige finanser fra Økonomisk Redegørelse august 2014, men så justeret i forhold til egen vækstprognose, der målt på BNPvæksten er noget mere pessimistisk. Men spørgsmålet er, om BNP-justeringen kan retfærdiggøre, at vismændenes saldo i både 2014 og 2015 ligger ca. 10 mia. kr. (godt ½ pct. af BNP) lavere end regeringens, når der ikke er nævneværdig forskel på væksten i den hjemlige efterspørgsel og i udviklingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsudvikling og hjemlig efterspørgsel må være afgørende faktorer bag den offentlige saldo. Vismændene fremhæver betydningen af den fremrykkede kapitalpensionsbeskatning, der vurderes at løfte saldoen med 30 mia. kr. i både 2013 og 2014, som årsag til, at vi får så stort et underskud i Der er imidlertid andre særlige poster, man kunne have analyseret med for at beskrive den underliggende udvikling. Renses fx for PAL-skat og udbetaling af efterlønsbidraget fra 2012, finder man givet vismændenes prognosebillede i tabel 1. Tabel 1. Offentlig saldo renset for særlige poster * 2015* 2016* Saldo, mia.kr PAL (pensions-afkast skat), mia.kr Efterløn, mia.kr _ - - Fremrykket kapitalpension, mia.kr Saldo renset for særlige poster, mia.kr. -87,1-65,5-94,1-86,1-71,5 Ændring renset saldo, mia.kr. -13,5 21,6-28,6 8,0 14,6 Vækst hjemlig efterspørgsel, pct. -0,1 0,6 1,8 2,2 2,9 Vækst i beskæftigelsen, personer * Prognose. Kilde: AE pba. Vismandsrapporten Som det fremgår af tabellen, er der en markant forbedring af den rensede offentlige saldo fra 2012 til 2013 (historiske tal) på 21½ mia. kr. Det efterfølges i prognosen af en endnu større forværring på 28,6 mia. kr. fra 2013 til Det til trods for, at der ventes pæn vækst i den hjemlige efterspørgsel og ikke mindst beskæftigelsen. Det viser de nederste rækker i tabel 1. Den rensede saldo forbedres gradvist med 8 mia. kr. fra og med 14½ mia. kr. fra Det virker bedre i tråd med prognosen om fremgang i den hjemlige efterspørgsel, beskæftigelsen, samt at finanspolitikken ventes strammet. 2

3 Kigger man på den rensede saldo fra 2013 til 2015/2016, er der tale om en forværring på trods af en mærkbar fremgang i den hjemlige efterspørgsel (7 pct.) og på trods af flere i beskæftigelse! Det er især udviklingen fra 2013 til 2014 og dermed saldoen i år, der er svær at forstå. Det meget lave niveau i 2014 danner umiddelbart udgangspunktet for saldoen de efterfølgende år, og skønnet i 2014 virker derfor som en afgørende årsag til, at vi får så stort et underskud i Det er tilsyneladende især personskatterne, der ligger bag udviklingen fra 2013 til Det er småt med løbende indikatorer for den offentlige saldo, og dem, der er, er påvirket af betydelig usikkerhed. Skatteministeriets indtægtslister (tal til og med juli 2014) tyder ikke på faldende provenu fra personskatterne tværtimod. De månedlige regnskabstal for statens indtægter og udgifter (DAUform) viser et lille overskud i årets første 8 måneder. Endelig viser opgørelsen af statens nettofinansieringsbehov (i Nationalbanken) et minus på 16 mia. kr. (svarende til et OVERSKUD) de første 9 måneder af Alene i september måned kom der 9½ mia. kr. mere i kassen end ventet efter regeringens Budgetoversigt 2 (BO2), august Hvis de sidste tre måneder af 2014 lander som forventet efter BO2, så får staten et samlet nettofinansieringsbehov på 11½ mia. kr. for hele I BO2 var der ventet et nettofinansieringsbehov på 21 mia. kr. Ser man tilbage i tid, og korrigerer man nettofinansieringsbehovet for genudlån, betalingsforskydninger (herunder i PAL-skatten) samt periodiseringer, så finder man billedet i figur 1. Figur 1. Offentlig saldo og korrigeret nettofinansieringsbehov for staten. mia.kr mia.kr Korrigeret nettofinansieringsbehov Offentlig saldo Anm.: Tallet for 2014 er baseret for de nyeste informationer herunder Finansministeriets vurdering af PAL-skat, genudlån, Beholdningsbevægelser og periodisering mv. i 2014 fra BO2. Der er kun foretaget korrektioner for særlige forhold tilbage til Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og diverse budgetoversigter. Selvom der er mærkbare afvigelser i enkeltår, så kan der ikke være tvivl om, at det korrigerede nettofinansieringsbehov har været en rigtig god indikator for udviklingen i den offentlige saldo tilbage i tid. På basis af de nyeste informationer for nettofinansieringsbehovet og Finansministeriets vurdering (fra BO2 2014) af PAL-skat, genudlån, beholdningsbevægelser og periodisering mv. i 2014 peger de nye tal på en bedre offentlige saldo i 2014 end i Et konkret bud er, at underskuddet i år lander på godt 10 mia. kr. Det taler altså for en bedre offentlig saldo i 2014 end ventet i både Augustredegørelsen og i Vismandsrapporten (godt 20 mia. kr.). Der kan på den ene side være nye ekstraordinære forhold, som Finansministeriet ikke kunne forudsige i augustredegørelsen, der spiller ind i de nye tal for nettofinansieringsbehovet. På den anden side så har nettofinansieringsbehovet sammenlignet med tidligere forventninger været markant mere positiv end ventet gennem Kigger man fx på, hvordan det er gået efter Budgetoversigt 1 (BO1), så har nettofinansieringsbehovet udviklet sig 19½ mia. kr. bedre alene for månederne juli, august og september. Samtidig skal de sidste tre måneder af 2014 ifølge budget udvikle sig markant mere negativt, end hvad vi har set de seneste år. Udvikler nettofinansieringsbehovet sig som sidste år (svarende til nettofinansieringsbehovet de seneste 12 mdr.), så får vi et negativt nettofinansieringsbehov på ca. 15 mia. kr. for 3

4 hele Det peger med de ventede PAL-skatter, betalingsforskydninger mv. på et pænt overskud på den offentlige saldo i 2014 på mere end 10 mia. kr. Forløber sidste kvartal 2014 som et gennemsnit af de seneste tre år, så lander vi med et negativt nettofinansieringsbehov på 5 mia. kr. og umiddelbart et lille offentligt overskud i Med mindre der ligger nogle helt særlige forhold, som ikke er kendte, så peger de nye tal på en bedre saldo i 2014 end i 2013, og dermed også på, at vismændene mærkbart overvurderer de offentlige underskud i En generelt mere positiv underliggende udvikling vil samtidig passe bedre med det underliggende konjunkturbillede, der tegnes, jf. tabel 1 ovenfor. Hvis vurderingen er baseret på, at man ikke tror på tallene for den offentlige saldo i 2013, bør det komme frem i lyset, herunder hvad det er, man ikke tror på og hvorfor. Som det fremgår af tabel I.5, er der selv på samme metodegrundlag betydelig forskel i såvel niveau som udvikling historisk på opgørelsen af den strukturelle saldo. Tabel 1.5 fra vismandsrapporten: Strukturel saldo, Finansministeriets metode Pct. af BNP DØR -0,7-0,6-0,5 0,6-0,4-0,4-0,5-0,3 0,3 Finansministeriet -1,6-0,9-1,0-0,1-0,8-0,5-0,4-0,3 0,0 Forskel 0,9 0,3 0,5 0,8 0,5 0,2 0,0 0,0 0,3 Kilde: Det Økonomiske Råds efterårsrapport 2014 side 124 Endnu større forskel finder man ved at sammenligne med opgørelsen fra DØRs egen metode (Bottomup figur I.66) til Finansministeriets. Ifølge DØRs tilgang blev den strukturelle saldo forværret med ca. 4 pct. af BNP fra 2000 til Til sammenligning viser Finansministeriets opgørelse et fald på 1¼ pct. set over samme historiske periode. Med andre ord giver de to forskellige beregningstilgange (målt på historiske data) en forskel i den underliggende/strukturelle offentlige saldo på mere end 50 mia. kr. Opgørelsen af den strukturelle saldo med de forskellige tilgange og metoder illustrerer med al tydelighed usikkerheden i dette mål. Det er en usikkerhed, der burde tages in mente, når der styres efter netop den strukturelle saldo på 1. decimal frem mod Samtidig burde der analyseres langt mere på årsagerne bag udviklingen i den strukturelle saldo. Fx forværres vismændenes strukturelle saldo (FM s metode) med 1 pct. af BNP fra 2013 til 2014, jf. tabel I.5, samtidig med at den strukturelle arbejdsstyrke stiger personer og isoleret set trækker op i den strukturelle saldo med 0,15-0,25 pct. af BNP 1. Andre forhold må med andre ord trække den strukturelle saldo ned med 1,15-1,25 pct. af BNP. Sammenholdt med at vismændene samtidig vurder, at finanspolitikken (et-årige finanseffekt) kun bidrager med 0,3 pct.enheder til væksten i 2014 virker det som en meget markant forværring af den strukturelle saldo netop i år. Vismændene noterer sig, at der de senere år har været tendens til, at planlagte normaliseringer af det offentlige investeringsniveau er blevet udskudt gang på gang. AE efterlyser i det lys en overvejelse af, hvad det betyder, hvis det offentlige forbrug, som vi også har set de senere år og som også senere i rapporten beskrives fortsætter med at køre under budget. Det er en mindst lige så stor risiko, som at det offentlige investeringsniveau ikke normaliseres. De seneste tre år er det offentlige forbrug landet i gennemsnit 9½ mia. kr. lavere, end det der var budgetteret med, inden året gik i gang. Kun sidste år landede de offentlige investeringer samtidig højere end budgetteret og begrænsede de offentlige mindre udgifter til 7 mia. kr., eller hvad der svarer til mere end færre beskæftigede i dansk økonomi. AE er enige i, at det bør tilstræbes, at der skabes fleksible muligheder for at videreføre og budgettere med uforbrugte midler for de offentlige instanser. 1 Det er DØRs egen tommelfingerregel Offentlige Finanser 2014, Juni 2014 fodnote 3. 4

5 2 Økonomisk politik DØR vurderer, at finanspolitikken har bremset væksten de seneste tre år, at der i år er et lille positivt bidrag til væksten, mens der næste år igen er en finanspolitisk opbremsning (målt på den et-årigefinanseffekt). I lyset af at der på den offentlige saldo næste år ventes et underskud på 3,6 pct. af BNP, og at vi dermed overskrider EU's kritiske grænse, bifalder vismændene den finanspolitiske opstramning, der ligger i Det angives, at opstramningen er forsvarlig, men også at den må betragtes som en mindste grænse for en anbefalelsesværdig opstramning i I sidste vismandsrapport blev det angivet, at det vil være naturligt at udskyde stramningerne af finanspolitikken, hvis konjunkturerne bliver svagere end ventet. Målt på output-gabet er det netop den situation, vi står i nu. Samtidig blev det i foråret dog angivet, at der næppe vil være plads til at undlade at stramme, hvis man ville undgå at komme i konflikt med de finanspolitiske regler. Vismændene slår samtidig fast, at grænserne for de offentlige finanser skal overholdes. De strenge finanspolitiske krav, der blev stillet spørgsmålstegn ved i forårsrapporten 2014, synes nu altafgørende. Vismændene tror dog ikke, vi bliver sanktioneret af EU, hvis vi overskrider, men skriver at det selvfølgelig er en risiko. AE mener, at man med udviklingen i både dansk og international økonomi bør være ekstremt påpasselig med den finanspolitiske bremse. Det er fortsat ikke vores vurdering, at de danske offentlige finanser krydser den kritiske 3-pct.-grænse for den offentlige saldo i Men det er selvfølgelig en risiko, hvis økonomien går i stå igen eller provenuet fra PAL-skatten helt forsvinder. Men skal svaret da være at stramme finanspolitikken endnu mere? Nej, for den svage offentlige saldo afspejler netop de svage konjunkturer. Så tværtimod bør de lande i EU, som har råderum, føre en mere ekspansiv finanspolitik. Det kunne være Tyskland, Østrig, Sverige og Finland, der ud over Danmark har relativt sunde offentlige finanser. Samtidig kunne man give de gældsplagede lande mere tid til at konsolidere budgetterne. Det vil kræve fleksibilitet i forhold til EU's finanspolitiske rammer. Men mon ikke det er til at finde ud af, hvis alternativet er en længere periode med japanske tilstande i europæisk økonomi? Det er dog givet, at vi på et tidspunkt skal stramme finanspolitikken for at sikre en buffer, der senere kan anvendes til nye finanspolitiske lempelser. Optimalt set bør det dog først ske, når der igen er pres på økonomien, fx når output-gabet er positivt. (Vismændenes tommelfingerregel med modsat fortegn). Det er dog tvivlsomt, om vi kan vente så lang tid, da der ikke er udsigt til positive output-gab på denne side af Vismændene anbefaler, at tilsynsdiamanten understøttes med en begrænsning for at optage variabelt forrentede lån samlet set i den enkelte bolig, fx ved en grænse for, hvor meget der kan sættes i pant med variabel rente. AE er enig i, at der er brug for regulering af lånegrænserne, ikke kun i forhold til rentetilpasningslån, men også i forhold til afdragsfrihed. Det er også af konkurrencemæssige hensyn tilrådeligt, at det ikke kun gælder realkreditsystemet. Endelig bør ejendomsværdiskattestoppet ophæves, så vi får genindført en meget vigtig automatisk stabilisator. 5

6 3 Dagpengesystemet I kapitel 2 analyserer Vismændene dagpengesystemet. I kapitlet har man valgt at fokusere på velkendte temaer som genoptjening, varighed og konjunkturafhængighed i dagpengesystemet. AE havde gerne set, at man i kapitlet også havde berørt behovet for en modernisering af dagpengesystemet i forhold til f.eks. atypisk ansatte og internationaliseringen af arbejdsmarkedet. Vismændene har i rapporten analyseret beskæftigelseseffekterne af dagpengereformen. Resultaterne tyder ifølge rapporten på, at reformen, når den er fuldt indfaset og har fået fuldt gennemslag, vil reducere den strukturelle ledighed med ½ pct.point svarende til en forøgelse af beskæftigelsen med omkring personer i en neutral konjunktursituation. Ifølge rapporten knytter der sig en betydelig usikkerhed til den præcise størrelsesorden, da reformen endnu ikke er fuldt indfaset. Derudover er der knyttet en vis usikkerhed til den anvendte metode. AE er enig i, at der knytter sig en betydelig usikkerhed til de målte beskæftigelseseffekter. Dels som følge af, at reformen endnu ikke er fuldt indfaset, men der kan også stilles spørgsmålstegn ved, om der i tilstrækkeligt omfang er taget højde for konjunktureffekter i analysen. Når 2008 anvendes som sammenligningsår, stiger den strukturelle beskæftigelse med personer, og når 2009 anvendes, ligger den beskæftigelsesmæssige stigning i størrelsesordenen personer. I det bagvedliggende arbejdspapir vurderes beskæftigelseseffekten at være på mindst personer. Beskæftigelseseffekten for de ledige, som indgår i beregningerne, ligger på 808 eller afhængigt af sammenligningsår ud af de knap ledige fra 1. halvår På trods af, at der synes at være langsigtede beskæftigelseseffekter af reformen, er det forholdsmæssigt få ledige i gruppen, som reelt er kommet i beskæftigelse. Vismændene vurderer, at der vil være en nettoudgift på 389 mio. kr. ved at genindføre det tidligere genoptjeningskrav på 26 ugers beskæftigelse for ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Samtidig øges den strukturelle ledighed med personer. Med et lempeligere genoptjeningskrav for ledige, der opbruger dagpengeretten, vil langt flere være sikret at kunne blive i dagpengesystemet fremadrettet. Set i lyset af, at markant flere er faldet ud af dagpengesystemet, end man oprindeligt vurderede, kan en tilbagerulning af genoptjeningskravet bidrage til at skabe større tillid til dagpengesystemet og derigennem øge den økonomiske tryghed for den enkelte. Udgiften til et halveret genoptjeningskrav kan f.eks. finansieres ved en forøgelse af bundskatten med knap 0,05 pct. point. Husstande i de laveste deciler af indkomstfordelingen vil med den finansiering have en nettofremgang i den disponible indkomst. Vismændene synes dog at se bort fra, at det ikke kun var på udfaldstidspunktet, at en udfaldsperson kunne gøre brug af det lempeligere genoptjeningskrav på 26 uger. Det betyder, at flere vil have gavn af et lavere genoptjeningskrav, end det fremgår af Vismandsrapporten, samtidig med at udgifterne vil være større. Det vurderes i rapporten, at 70 procent af de ledige, der opbruger dagpengeretten, ikke vil være berettiget til kontanthjælp som følge af modregning via familieindkomst og formue. Det betyder, at det først er fra 2016, hvor reformen er fuldt indfaset, at vi vil se de fulde konsekvenser af reformen, hvor flere vil stå helt uden indkomst. I fravær af de midlertidige ordninger er ledige, der opbruger dagpengeretten og ikke umiddelbart finder beskæftigelse henvist til kontanthjælpssystemet, hvor der sker modregning for familieindkomst og formue. AE mener, at den usikre situation for de udfaldstruede kan sprede sig til de mange beskæftigede, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at det er svært at få gang i det private forbrug. 6

7 Med udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens forslag til et konjunkturafhængigt dagpengesystem foreslår Vismændene et regelbaseret konjunkturafhængigt dagpengesystem. AE mener, at det i praksis vil være vanskeligt at indføre en regelbaseret konjunkturafhængig dagpengeperiode. Med en fast regel vil det f.eks. være vanskeligt at tage højde for ændringer i den strukturelle ledighed. Der vil derfor være behov for løbende diskretionære ændringer. Et andet spørgsmål er, hvilken konjunkturindikator der skal anvendes som et pålideligt pejlemærke for jobmulighederne. Derudover kan man risikere, at ledige, der har startet deres dagpengeperiode stort set samtidigt, vil blive behandlet forskelligt i et konjunkturafhængigt dagpengesystem. 7

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Makrokommentar Danmark

Makrokommentar Danmark Makrokommentar Danmark 17.2.213 De offentlige finanser har det langt bedre end ventet 213 blev et godt år for de offentlige finanser og også langt bedre end der oprindeligt var lagt op til. Statens indtægter

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport

AE s kommentarer til DØR s forårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - maj 2013 AE s kommentarer til DØR s forårsrapport 1 Kontakt 2 Økonomisk politik 3 Konjunkturvurdering 4 Konkurrenceevne 5 Analyse af akutledige 6 Strukturel saldo og finanspolitisk

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 8. oktober 2013. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

RESUME. Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder i denne omgang to kapitler:

RESUME. Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder i denne omgang to kapitler: RESUME Efterårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder i denne omgang to kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Dagpengesystemet Rapporten er udarbejdet af De Økonomiske

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015.

Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 26. maj 2015. AE s kommentarer til Vismandsrapport - maj 5 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 6. maj 5. Kontakt Professor og formand for AE Direktør Per Kongshøj

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016

Strukturel saldo. Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, januar 2016 Strukturel saldo Oplæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde Koldingfjord, 15-16. januar 2016 John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Hvad er den

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013

Spilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013 - kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

AE s kommentarer til DØR s efterårsrapport

AE s kommentarer til DØR s efterårsrapport Det Økonomiske Råds rapport - november 2012 AE s kommentarer til DØR s efterårsrapport Indhold 1 Kontakt 2 Konjunkturvurdering og konjunkturpolitik 2 Mellemfristet fremskrivning og finanspolitisk holdbarhed

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyser Regeringens skatteudspil øger beskæftigelsen markant Vismændene forventer moderat vækst og stigende ledighed Ledigheden var stort set

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere