Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en reportage.

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Reportage i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en reportage. Eleverne skal: kunne opbygge en reportage kunne skrive en god startsætning kunne bruge en observerende 3.- persons-fortæller kunne bringe faktuelle oplysninger om hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor kunne beskrive med alle sanser og skrive detaljeret og præcist om steder, personer og hændelser kunne bruge interviewcitater fra kilder kunne skabe sammenhæng mellem start og slutning kunne bruge aktive verber, gerne i nutid Side 1 / 12

2 Om genren En reportage er en artikel skrevet af en person, som er på stedet og iagttager, sanser og beskriver alt. Formålet med reportagen er at bringe læseren så tæt på begivenheden, at han får en fornemmelse af selv at være til stede. Reportagen kan være om en begivenhed, et sted, en hændelse som en koncert, en demonstration, en brand, et kemikalieudslip osv. Ved at skrive i scener med detaljerede og præcise iagttagelser, bringe interviews med folk på stedet og fortælle fakta om begivenhederne genskaber reporteren begivenhederne og bringer læseren tæt på dem. En reportage bliver fortalt af en skjult fortæller, der er observerende og ikke giver sin mening til kende. Sproget er levende, præget af sansede, detaljerede og præcise beskrivelser af steder, personer og hændelser og aktive verber, ofte i nutid. Se også genreplakaten for en reportage her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en reportage. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Side 2 / 12

3 Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for en reportage. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov. Rubrik og underrubrik Rubrikken er artiklens overskrift. Er rubrikken dækkende og interessant? Begrund dit svar. Kriterierne for en god rubrik er, at den skal dække indholdet i artiklen, fange læserens opmærksomhed og give læseren lyst til at læse artiklen. Rubrikken er en slags reklame for teksten, den skal sælge varen, men den må ikke være en falsk reklame der skal være dækning for den. I avisartikler kan der ofte være sprogligt meget kreative rubrikker med brug af rim, ordspil, talemåder og lignende. Eleverne skal begrunde, om de synes, at Sidste aften på Roskilde er en dækkende og interessant rubrik, og det kan give anledning til en givtig diskussion. Er rubrikken dækkende for både indhold og sprog i reportagen? Vil den appellere til modtagergruppen? Er den for saglig /tør i forhold til indhold, sprog og modtager? Det vil eleverne sikkert have mange forskellige bud på også på andre forslag til rubrik. Startsætning Uddyber underrubrikken indholdet i rubrikken, eller er det en scene, der beskriver en situation fra begivenheden? I nyhedsartikler har underrubrikken/manchetten til formål at give et kort resumé af indholdet i artiklen. Underrubrikken gentager indholdet i rubrikken med lidt andre ord og tilføjer et par uddybende sætninger. I reportager er formålet et andet. Her er underrubrikken ofte en scene, der beskriver en situation, en stemning, en person eller stedet, hvor reportagen foregår. I avissprog omtales det at skrive i scener ofte som at skrive reportage. At skrive i scener er nemlig et centralt element i reportagen, og ofte vil der være flere scener i en reportage. Sådan er det også i Sidste aften på Roskilde, hvor underrubrikken er en scene, og hvor også campinglejren beskrives scenisk. Side 3 / 12

4 Når man skriver scener, skriver man i lavt fortælletempo. Man beskriver med alle sanser, hvad man ser, hører, lugter, føler og evt. smager, og man skriver detaljeret med præcise ord og udtryk og brug af billedsprog, der skaber billeder hos læseren. Ofte skriver man direkte tale, hvor man hører, hvad personer siger til hinanden. For læseren er det som at opleve en scene fra et skuespil deraf benævnelsen scene. Startsætningen er den første sætning i en tekst. Den skal fange læserens interesse og give lyst til at læse videre. Hvordan får startsætningen i Sidste aften på Roskilde gjort læseren interesseret i at læse reportagen? Startsætningen i Sidste aften på Roskilde fanger læserens opmærksomhed og giver lyst til at læse reportagen ved at gengive rapperen L.O.C. s råb med det provokerende ordvalg til festivaldeltagerne. Gennem den korte scene oplever læseren at blive trukket ind foran Orange Scene og fornemme stemningen på stedet. Tid Skriv et par eksempler fra reportagen, der viser, hvilken tid den er skrevet i. Hvilken tid er det, og hvordan virker det, at reportagen er skrevet i den tid? Følgende er to eksempler fra reportagen, der viser, at den er skrevet i nutid. Mon det holder? når en af de andre at spørge, inden det uundgåelige sker: Slask! siger det, da pavillonens tynde plasticstof giver efter, og en dynge af opsamlet regnvand vælter ned over de hvinende piger, der straks piler ud i hvert sit hjørne med lappegrej. Men det her betyder altså ikke, at vi tager hjem! når Maria at råbe, mens hun og resten af lejren laver nye gaffatapekombinationer for at opbygge den efterhånden totalskadede pavillon igen. Reportagen er skrevet i nutid. Brugen af nutid gør reportagen mere nærværende og bringer læseren tættere på begivenheden. Fortælleren I en reportage er der en skjult og observerende fortæller. Forklar, hvad det betyder, og hvilken betydning det har for reportagen. I en reportage er fortælleren en skjult og observerende fortæller. Den observerende fortæller er ikke til stede i teksten og har ingen viden, men observerer alt og viderebringer, hvad han hører og ser. Han er Side 4 / 12

5 neutral og troværdig. Eleverne skal vide, at de ikke skal bruge en jegfortæller, men en skjult, observerende fortæller, når de skriver reportager. Beskrivelser og scener En reportage indeholder beskrivelser af stemninger, personer og steder. Nævn eksempler på beskrivelser fra Sidste aften på Roskilde. Der er beskrivelser af pladsen foran Orange Scene, vejret, pigernes lejrplads og stemningen. Nævn eksempler på, at der er beskrevet i scener i teksten. Reportagen starter med en scene underrubrikken så følger der nogle faktaoplysninger, derefter kommer endnu en scene pigernes lejrplads iblandet interview og flere faktaoplysninger. Sådan er reportagen bygget op, og sådan kan eleverne bygge deres reportager op, når de selv skal skrive. Fakta og udtalelser Giv eksempler på, at reportagen indeholder faktaoplysninger om fx hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og evt. hvorfor. I en reportage er der som omtalt tidligere beskrivelser, men der er også faktaoplysninger, som giver svar på spørgsmål som hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og evt. hvorfor. I Sidste aften på Roskilde får læseren allerede i rubrikken svar på spørgsmål som hvor, Roskilde, hvornår, sidste aften, og hvad, på Roskilde underforstået festival. I underrubrikken og brødteksten får vi svar på hvem, musikere og festivaldeltagere. I beskrivelserne af, hvad der foregår på pladsen ved Orange Scene og på pigernes lejrplads, får vi svar på, hvordan det foregår med optræden og samvær og hvorfor Roskilde Festival giver musikelskere musikoplevelser og hyggeligt samvær. Nævn eksempler på, at der er udtalelser fra personer i teksten, og forklar, hvilken virkning udtalelserne har. Et andet vigtigt element i reportagen er udtalelser fra interviewkilder. I Sidste aften på Roskilde er der udtalelser fra interviewkilder, der selv oplever begivenhederne. Det giver autenticitet og er med til at gøre reportagen levende og nærværende for læseren. Side 5 / 12

6 Slutningen Tekster kan rundes af på forskellige måder, fx med et kort resumé af indholdet i teksten, med en konklusion, med en personlig kommentar, ved at trække forbindelse til noget, der er omtalt tidligere i teksten osv. Se på slutningen af Sidste aften på Roskilde. Hvordan rundes reportagen af? Reportagen rundes af med at trække forbindelse til begyndelsen. Reportagen indledes med det, der sker på Orange Scene, og her sluttes der også af. Mellemrubrikker Mellemrubrikker er overskrifter, der oplyser, hvad der kan læses om i de enkelte afsnit i brødteksten. Er mellemrubrikkerne interessante og dækkende for indholdet? Rubrikkerne i en artikel både rubrik, underrubrik og mellemrubrikker skal gengive begivenheden kort og klart, så læseren hurtigt kan orientere sig om, hvad artiklen handler om. Mellemrubrikkerne er en slags rød tråd gennem artiklen, der både skal orientere om, hvad der kan læses om i afsnittet og give læseren lyst til at læse videre. Illustrationen Illustrationer kan uddybe eller udvide teksten. Hvad gør fotoet i Sidste aften på Roskilde? Begrund dit svar. Illustrationen uddyber indholdet i reportagen ved at vise L.O.C. på Orange Scene og festivaldeltagerne foran scenen som beskrevet i reportagens begyndelse. Modtageren En tekst har en afsender og en modtager. Hvem er modtager af Sidste aften på Roskilde? Folk med interesse for musik og Roskilde Festival og fortrinsvis yngre mennesker er tekstens modtagere. Indholdet og sproget vil appellere til disse segmenter. Giv eksempler på, at afsenderen har tilpasset sproget og indholdet, så det passer til modtageren. Indholdet med omtalen af rapperen L.O.C. og rockbandet Magtens Korridorer og beskrivelsen af pigernes lejr vil interesse denne gruppe. Det sprog, de taler, vil også appellere til modtagergruppen, ligesom ordvalget i teksten generelt. Side 6 / 12

7 Sproget Giv eksempler på, at sproget er klart og levende med præcise ord og udtryk, der taler til sanserne, talemåder, sproglige billeder og direkte tale. Brug af ord og udtryk, der taler til sanserne. I beskrivelsen af pigernes lejrplads er der ord som stanken og lugten af varm urin, der taler til lugtesansen. Da regnen får pavillonen til at bryde sammen, er der lyde som sjask og hvinende piger og musikeren, der vrænger, der taler til høresansen. I beskrivelsen af lejrpladsen er der mange eksempler på ord, der taler til synssansen, fx en broget masse af mudder og urin, brugt toiletpapir, makreldåsen, der ikke var helt tom osv. Brug af talemåder som festivalen synger på sidste vers, kastet håndklædet i ringen, en kulsort himmel, der åbnede sine sluser. Sproglige billeder som stanken slår en i ansigtet som en hård lussing, en aggressiv regnbyge, majestætiske højttalere. Gentagelse af ordet nægter at, som bringes tre gange efter hinanden. Brug af direkte tale. Gengivelserne af de to musikeres råb og gengivelsen af det, de to piger siger. Spørg eleverne, om sproget i reportagen er så levende og præcist, at de kan se det beskrevne for sig, og lad dem sætte ord på det billede, de har fået af sidste aften på Roskilde Festival ved at læse reportagen. Formål Hvad er formålet med reportagen? I hvor høj grad synes du, at Sidste aften på Roskilde opfylder formålet? Begrund dit svar. Formålet med reportagen er at give læseren en oplevelse af, hvordan det var at være på Roskilde Festival den sidste aften. Eleverne skal tage stilling til, om de synes, at reportagen fortæller om begivenheden så levende, at de får en oplevelse af, hvordan det var at være der. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en reportage. Brug evt. genreplakaten for en reportage. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen til reportage i mosaikken. Se også genreplakaten for en reportage her. Side 7 / 12

8 SPROGKASSEN Sprogforløb, der kan bruges i forbindelse med forløbet om reportage: Beskrivende sprog Direkte og indirekte tale Scenisk og panoramisk skrivning OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Forestil dig, at du er journalist på en lokalavis. Du skal skrive en reportage om en nødsituation opstået i Aktivitets- og kulturhuset, der indeholder hotel, restaurant, svømmehal og motionscenter. Du ankommer til stedet, mens alarmen, som du kan høre på lydfilen, stadig lyder. Du interviewer gæster, ansatte og fagfolk og skriver de notater, som du kan se nedenfor. Skriv reportagen, og brug nogle af dine notater. Din reportage skal indeholde interview, og du skal give den en rubrik. Lydfilen gentager denne meddelelse: Der er opstået en alvorlig situation. Bevar roen, og forlad øjeblikkeligt bygningen ad den nærmeste udgang! Notater: Alarm lød 7:45 Våde badegæster, hotelgæster og ansatte, i alt 150 evakueret Eksperter tilkaldt, alarm aktiveret af hvad/hvem? Teknisk fejl? Brand? Klordampe? Ingen tilskadekomne Side 8 / 12

9 Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der blandt andet tales om: Hvilken skriverrolle eleverne skal have journalist (altså ikke en jegfortæller). Skrivesituation journalisten har lige oplevet den nødsituation, han skal skrive om. Hvem der er modtagere af teksten avisens læsere. Genren reportagen se genreplakaten. Hvilke krav de skal opfylde ifølge opgaveformuleringen lydfilen, interview og notater skal med. Her et par andre opgavemuligheder til at skrive flere reportager: Skriv en reportage om en koncert en demonstration et voldsomt storm-, regn- eller snevejr. PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres reportage, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en reportage. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres reportage. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en reportage. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en reportage til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. Side 9 / 12

10 SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres reportage. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en reportage her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres reportager, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Side 10 / 12

11 EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater. De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelser og evt. give karakterer for dem er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 11 / 12

12 SKRIVEMÅL Giv din tekst en passende og interessant titel. Brug en objektiv og skjult fortæller. Skriv i nutid. Del reportagen i rubrik, underrubrik og brødtekst. Rubrik Skriv en rubrik, der fanger læserens opmærksomhed og dækker indholdet. Underrubrik Skriv en scene eller et ultrakort resume af indholdet i reportagen. Brødtekst Skriv faktaoplysninger som hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan, hvorfor. Skriv præcise og detaljerede beskrivelser og scener. Brug ord og udtryk, der taler til sanserne se, høre, føle, lugte, mærke. Bring udtalelser af personer. Del brødteksten i spalter. Del brødteksten i afsnit, og giv hvert afsnit en mellemrubrik. Skrivemål, du altid skal opfylde Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Side 12 / 12

13 1:2 KULTUR Mandag 4. juli 2011 Gårsdagens skybrud var for længst glemt under en veloplagt L.O.C. s. optræden på Orange Scene søndag aften. Foto: Martin Rosenauer. Sidste aften på Roskilde Selv om det er søndag, og alle vatpikkene er taget hjem, skal vi så ikke holde en fest? gjalder en hæs og genkendelig stemme ud gennem Orange Scenes majestætiske højttalere. Af Mika Sun Black, freelanceskribent L.O.C. er et af årets hovednavne på Roskilde Festival og indtager med selvsikkerhed den prestigefyldte Orange Scene, der kan rumme intet mindre end gæster. Pladsen er pakket til randen af møgbeskidte fans og an- det godtfolk, der nægter at give op, nægter at gå hjem og nægter at gå glip af festivalens absolutte hiphop-højdepunkt. Men efter mere end en uges campingliv og fire dage med musik i genrer så forskellige som rock, jazz, pop, rap, electronica og verdensmusik synger årets version af Nordeuropas største musikfestival på uigenkaldeligt sidste vers. For mange er festivaltoget kørt for længst På dette tidspunkt er der allerede flere tusind festivalgæster, som har kastet håndklædet i ringen, gummistøvlerne på nakken og taget toget hjem før tid. Alinea

14 2:2 Årets Roskilde Festival har nemlig været en blandet fornøjelse, efter at en kulsort himmel åbnede sine sluser over store dele af Sjælland lørdag aften. Det værste skybrud i to årtier og discounttelte fra Harald Nyborg er en dårlig kombination, der kan knække selv de mest hardcore festivalgængere, som pludselig stod i mudder til knæene. Redningen: Mariehøns og gaffatape Langtfra alle er dog skræmt bort. Ud over hos de glade koncertgængere er stemningen også overraskende munter på campingområdet, der ligger en halv til to kilometer fra selve festivalpladsen. Det er her, gæsterne sover og hænger ud, når de ikke er inde at høre musik. Regnen falder stadig med mellemrum, men det værste må være overstået, menes der: Vi holder pavillonen sammen med toogtyve sorte stykker gaffatape og har sendt mariehøns op for at bede om godt vejr, fortæller den 18-årige Maria Bøgh fra campingområde M og fremviser stolt sin lejrs gør det selv-løsning. Hun skæver op mod den næsten blå himmel: Og lige nu virker det! Sådan da! En helt unik stemning Maria har været af sted på Roskilde Festival med de samme fire skoleveninder siden Som hun forklarer, er de simpelthen blevet afhængige af den helt unikke stemning, man bare ikke finder nogen andre steder: Normalt er danskerne så reserverede. Her er alle åbne og venlige. Vi dansede f.eks. limbo med tre tilfældige svenskere, der kom forbi vores lejr i går. Sådan noget sker aldrig derhjemme. Og ellers er Roskilde Festival i det hele taget bare fantastisk for en musikelsker som mig! smiler hun og sparker til en makreldåse, der ligger og flyder. Den viser sig at være åben. Ikke for sarte sjæle Ja, vi roder lidt, smiler Maria undskyldende og fjerner en fiskerest fra sin mudrede sandal. Vi prøver at få samling på affaldet hver morgen, men det hober sig simpelthen op så hurtigt. Man må ikke være sippet, hvis man vil på festival, siger hun og vinker til veninden, der sidder på hug ude ved det hegn, som indrammer campingpladsen. Der er alt for langt til toiletterne! råber den tissende pige, inden hun igen retter fokus mod sit forehavende. Det gælder nemlig om at holde balancen, hvis man ikke vil ende på jorden, der på festivalens sidste dag har forvandlet sig til en broget masse af mudder og urin. Brugte stykker toiletpapir til værre ærinder ligger vilkårligt spredt omkring hendes fødder. Hver gang vindretningen vender, slår stanken af skrald og varm urin én i ansigtet som en hård lussing. Slask! Men mariehønsene må være blevet trætte på halvvejen. I hvert fald rammes pladsen lige pludselig af en ny og aggressiv regnbyge. Mon det holder? når en af de andre at spørge, inden det uundgåelige sker: Slask! siger det, da pavillonens tynde plasticstof giver efter, og en dynge af opsamlet regnvand vælter ned over de hvinende piger, der straks piler ud i hvert sit hjørne med lappegrej: Men det her betyder altså ikke, at vi tager hjem! når Maria at råbe, mens hun og resten af lejren laver nye gaffatapekombinationer for at opbygge den efterhånden totalskadede pavillon igen. Ingen sure miner Tilbage på festivalpladsen har Johan Olsen fra rockbandet Magtens Korridorer sluttet sig til scenen sammen med L.O.C, og et imponerende scenelysshow får nærmest den orange teltdug til at lette: Hvorfor ser du så sur ud? Prøv engang at smile lidt mere, vrænger han ud i deres fælles hit Libertiner. Men dén opsang føler ingen sig truffet over her. For søndag d. 3. juli 2011 kl på pladsen foran Orange Scene er der ingen sure miner i sigte. Kun dans, grin, skål og skrål. Alle de, der var trætte og sure, ja, de er for længst taget hjem! Alinea

15 BERETTE GENREKENDETEGN At bringe læseren så tæt på en begivenhed, at læseren næsten føler, at han selv var til stede. KENDETEGN OG OPBYGNING Reportagen er som regel sat i spalter og består af rubrik, underrubrik, mellem rubrik, brødtekst og illustrationer. Begyndelsen er ofte en scene, der beskriver stemningen på stedet. SOM AT VÆRE DER SELV! En reportage er en artikel skrevet af en person, som er på stedet og iagttager og beskriver alt. Den bringer læseren helt tæt på den begivenhed, som reportagen handler om. Der veksles mellem: - Faktaoplysninger om fx hvem, hvor, hvornår, hvad, hvordan og evt. hvorfor. - Detaljerede og præcise beskrivelser af steder, begivenheder, personer eller stemninger. - Interview med personer på stedet. Flere afsnit er skrevet i scener. Slutning, der runder teksten af gerne med en forbindelse til begyndelsen. SPROG Fortælleren er objektiv og skjult. Reportagen er skrevet i nutid. Beskrivende sprog, der taler til sanserne lugte, lyde, farver og stemninger. Brug af direkte tale. Brug af billedsprog og præcise ord og udtryk, der danner billeder hos læseren. Alinea FORMÅL

16 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.