FlexAarhus-Denfleksiblevejtiluddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FlexAarhus-Denfleksiblevejtiluddannelse"

Transkript

1 FlexAarhus-Denfleksiblevejtiluddannelse Evalueringsrapport2013

2 FlexAarhus-Denfleksiblevejtiluddannelse Evalueringsrapport2013 Uarbejdetaf: ForstanderSteenDevantier ProjektlederNisPeterNissen Foryderligereinformation: SteenDevantier Telefon: Kompetencehuset SørenFrichsVej40D 8230Åbyhøj Hjemmeside:www.kompetencehuset.com

3 Indholdsfortegnelse side Forord 3 1.0) Organisering og samarbejde mellem daghøjskolerne 5 1.1) Styregruppen 5 1.2) Mødekultur og sparringsmiljø 5 1.3) Udveksling af ydelser mellem daghøjskolerne 6 1.4) Kommunikation og indsamling af data 6 2.0) Finansierings- og samarbejdsmodel 7 2.1) Vejledning og kursusaktivitet 7 2.2) Fleksibilitet og taxameterlighed 7 3.0) Synlighed og markedsføring af forsøgsprojektet 8 3.1) Hjemmeside og brochuremateriale 8 3.2) Presseomtale 9 3.3) Seminarer og konferencer 9 4.0) Rekruttering og visitation af deltagere ) Intern visitationsprocedure ) Udfordringer i visitationsprocedure og myndighedskompetence ) Vejledningsindsatsen ) Værdinormer og fokus i vejledningsindsatsen ) Individuelle samtaler ) Vejlederen som fødselshjælper og medsidder ) Forløbs- og uddannelsesplan ) Kombinationsforløb ) Forløbsplanens progression udmøntes i en uddannelsesplan 16 Flex Aarhus, evalueringsrapport

4 5.7) Deltagernes evaluering af vejledningsindsatsen ) Forventningerne ) Brugertyper ) Opretholdelse af vejledningsindsats ) De store udfordringer ) Faglige kompetencer ) Sociale kompetencer ) Hverdagskompetencer ) Uddannelsesafklarethed ) Faglige tilbud ) Identitet og forankring ) Formelt kompetencegivende ) Evalueringspraksis ) CARMA evaluering Kompetencenettet 29 Opsamling 29 Bilag Flex Aarhus, evalueringsrapport

5 Forord I sommeren 2011 kom der en opgørelse fra Danmarks Statistisk der viste, at andelen af 25-årige, der havde gennemført en ungdomsuddannelse, endnu engang var faldet. At tallet over en ti-årig periode langsomt var dalet, og at det nu viste en nedgang på flere procentpoint. I vores daglige arbejde med unge uden ungdomsuddannelse havde det længe været en frustration, at vores udslusning af vores unge til nye og højere mål på uddannelsestrappen hele tiden stødte på administrative og økonomiske barrierer, samt at de, der ønskede at bruge os som et trin på vejen, oplevede fuldkommen det samme problem. Daghøjskolerne i Aarhus besluttede sig derfor i fællesskab for at henvende sig til kommunen for at forsøge at få løst problemet med at etablere en sammenhængende indsats for de unge på kanten. Da den nye fleksuddannelse stadig lod vente på sig, fik vi med stor velvilje fra rådmand Hans Halvorsen og Jobcenter Aarhus lavet en aftale om, at vi med udgangspunkt i ungemålgruppen i Jobcenteret kunne lave en aktivitetsaftale for 60 løbende deltagere i et lokalt forsøgsprojekt for fleksuddannelsen. Projektet blev døbt Flex Aarhus. Da det er vores erfaring, at en personlig tæt vejledning er helt afgørende for unge på kanten ansøgte vi LBR i Aarhus om et beløb, der kunne dække den ekstraindsats, som ikke kunne rummes indenfor aktiveringsmidlerne. Her var velviljen også stor, og som det senere skulle vise sig, var opbakningen lige så stor hos de øvrige uddannelsesinstitutioner, interessenter og aktører, som vi bad deltage i styregruppen for Flex Aarhus. Hovedoverskrifterne for projektet blev: Der skal tages udgangspunkt i den enkelte deltager. Motivation er udgangspunktet for læring. Man bliver parat af at være med. Så mange forskellige institutioner som muligt skal kunne bidrage. Økonomiske og administrative barrierer skal bekæmpes og i bedste fald fjernes. Samme vejleder fra start til slut. Risikoen for at falde mellem stolene skal minimeres. Flex Aarhus, evalueringsrapport

6 I sommeren 2012 var Flex Aarhus så flyveklar, og i det følgende kan man læse afrapporteringen fra projektet. Senere på året vil der komme en ekstern evaluering med støtte fra CARMA ved Aalborg Universitet og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Tak til LBR i Aarhus, til Aarhus kommune og til Jobcentret i Aarhus for at gøre projektet muligt. Og tak til alle aktørerne i projektet, i styregruppen og i hele samarbejdsnetværket for arbejdsenergi, kritisk dialog og interesse. Og tak til alle de mange ude i landet, som har henvendt sig for at høre mere om projektet. Interessen har været enorm. Af det kan man kun konkludere, at opgaven med at skabe et sammenhængende forløb for de unge på kanten er et helt essentielt og aktuelt samfundsproblem, som har behov for at blive løst nu. Steen Devantier, projektansvarlig, Aarhus oktober 2013 Flex Aarhus, evalueringsrapport

7 Flex Aarhus Den fleksible vej til uddannelse LBR Aarhus 1.0) Organisering og samarbejde mellem daghøjskolerne Samarbejdet mellem de fem daghøjskoler har været et centralt fokuspunkt i opstarten af Flex Aarhus. Der er i den forbindelse blevet etableret koordinerings- og mødeprocedurer i forhold til styregruppen, på skolelederniveau og på vejledningsniveau. 1.1) Styregruppen Styregruppen har bestået af repræsentanter fra uddannelsesområdet, erhvervslivet, faglige organisationer, Aarhus Kommune og de fem daghøjskoler. I styregruppen har siddet: Claus Bislev, centerchef, Job og Uddannelse. Peter Nordheim, afdelingsdirektør Per Aarsleff A/S. Ib Kronborg, uddannelsesdirektør Aarhus Tech. Michael Sandberg Olesen, konst. souschef/avuforstander VUC Aarhus. Claus Bentsen, forstander Aarhus Produktionsskole. Lasse Langfeldt, formand for ungdomsskolelærerne/uddannelsesforbundet. Torben Dreier, forstander Gimle. Lars Lerche, forstander IDA. Lone Lindequist, forstander Byhøjskolen. Anja Bendixen, forstander AOF Daghøjskole Aarhus. Steen Devantier, forstander Kompetencehuset. 1.2) Mødekultur og sparringsmiljø For at få fuldt udbytte af Flex Aarhus-rammens fleksibilitet har vejlederne mødtes en gang om måneden. Dagsorden for de månedlige vejledermøder har været erfaringsudveksling og udbygning af kombinationsforløb på tværs af daghøjskolerne. Et kombinationsforløb er f.eks., når deltagerne har tre dages idræt på IDA og to dages klasses undervisning hos AOF. Blandt vejlederne i Flex Aarhus har der været udbredt tilfredshed med det tværgående vejledningssamarbejde mellem daghøjskolerne. De månedlige møder har givet vejlederne mulighed for at diskutere generelle og konkrete problematikker. Både i forhold til den brede vejledningspraksis og i håndtering af de enkelte deltageres særlige udfordringer. Vejlederne har delt erfaringer, superviseret hinanden og styrket den fælles forankrethed i projektet. Flex Aarhus, evalueringsrapport

8 Møderne i Flex Aarhus har derfor styrket vejledernes selvforståelse, og de er blevet mødt af faglige kollegaer, der har indgående kendskab til det, der er svært og slidsomt i den tætte vejledningsindsats. 1.3) Udveksling af ydelser mellem daghøjskolerne Gennem det tætte samarbejde mellem vejlederne i Flex Aarhus er der oparbejdet et indgående kendskab til de respektive daghøjskolers fagtilbud og spidskompetencer. Det er lykkedes at udvikle en samarbejdskultur, hvor skolerne fra hver deres ståsted har kunnet bidrage til den enkelte deltagers forløbsplan. En tilrettelæggelsesform som i Flex Aarhus har fået navnet "kombinationsforløb". Kombinationsforløbene har primært fundet anvendelse i forbindelse med deltagere, der har ønsket at kombinere et praktisk fag med 9./10. klasses undervisning. F.eks. idræt på IDA og 10. klasses dansk på AOF. 1.4) Kommunikation og indsamling af data På det praktiske og operationelle niveau blev der oprettet et intranet til koordinering af vejledningsindsatsen på de fem daghøjskoler. Intranettet fungerede som projektets database, hvor procedurer, vejledningspraksis, dokumentation, evaluering og effekt blev opsamlet. Intranettet har delvist indfriet forventningerne til en kollaborativ platform. Imidlertid har medieplatformen også været udfordret af det vilkår, at det er svært at indkøre nye digitale løsninger i gammelkendte arbejdsrutiner. Udfordringer: At etablere en fast rutine med at logge sig ind på intranettet og bruge de tilgængelige værktøjer. At navigere i brugergrænsefladen og finde de ønskede informationer. At overholde fællesstandarter på dataopsamling, herunder indtaste evalueringsresultater, dokumentere deltagerstatus m.m. Projektlederen af Flex Aarhus fortæller i sin evaluering, at processen med at skabe fælles forståelse i vejledningstemaet omkring samarbejde, kommunikation og data-indsamling aldrig må undervurderes: >> Næste gang jeg starter et projekt, vil jeg sikre mig, at alle vejlederne er enige om praksis, at de er committed til at efterleve de rammer, vi i fællesskab har defineret<<. (Citat: Nis Peter Nissen) Flex Aarhus, evalueringsrapport

9 Det manglende fodslag omkring dataindsamlingen har resulteret i, at effekt og resultatberegningerne er udarbejdet på et svingende målgruppe-antal. 2.0) Finansierings- og samarbejdsmodel Flex Aarhus er etableret som et samarbejdsprojekt mellem byens daghøjskoler, Jobcenter Aarhus og LBR Aarhus. Konstruktionsmæssigt er projektet delt i en vejledningsindsats og en uddannelsesindsats. Vejledningsindsatsen er finansieret gennem LBR-bevilling og uddannelsesindsatsen indenfor eksisterende rammeaftaler med Jobcenter Aarhus. Visitationen af deltagere til Flex Aarhus er derfor foregået gennem sagsbehandlere i Jobcenter Aarhus inden for gældende rammeaftaler. LBR bevillingen til Flex Aarhus projekt var på forhånd beskåret i.f.t. til det ansøgte, hvilket bl.a. resulterede i, at projektet måtte forkortes med tre måneder. Det var mere problematisk, at bevillingen i december 2012 yderligere blev reduceret med ca kr. efter rammen var givet p.g.a. en meget sen udmelding af en statslig besparelse på midlerne. Det medførte en større egenfinansiering af skolernes ordinære midler samt en mindre reduktion i projektindsatsen. 2.1) Vejledning og kursusaktivitet Den økonomiske adskillelse mellem vejledningsindsatsen og uddannelsesindsatsen har styrket den frie og uafhængige vejledning til fordel for deltagerne. Som flex-vejleder kan man i langt højere grad gøre sig uafhængig af lokale hensyn, både i forhold til daghøjskolernes fagtilbud og deltagerens jobcenter-bevilling. Det betyder, at vejlederen og den vejledningssøgende har haft en større palet at handle ud fra. De har i langt højere grad kunnet se på, hvad der fagligt, praktisk og socialt har givet bedst mening i forhold til deltagerens uddannelsesafklaring. De har kunnet se ud over bevillingsperiodens begrænsninger og har kunnet lægge planer ind i det ordinære uddannelsessystem og herigennem understøtte overgangen og forankringen i det ordinære uddannelsessystem. 2.2) Fleksibilitet og taxameterlighed Et nøgleord i Flex Aarhus er fleksibilitet. Den frie vejledningsindsats og det tætte samarbejde mellem daghøjskolerne har givet deltagerne et større råderum til at sammensætte, afprøve og dygtiggøre sig i. Mange af deltagerne i Flex Aarhus har i deres forløbsperiode benyttet sig af muligheden for at blande fagtilbuddene på tværs af skolerne. Flere af deltagerne har også været uden Flex Aarhus, evalueringsrapport

10 for daghøjskolernes rammer og fulgt undervisningsforløb på VUC eller har været i praktik i virksomheder og institutioner. Men fleksibiliteten har også haft sine begrænsninger. I projektet har vi haft stor interesse i at inddrage hele uddannelsesområdet i Østjylland og herigennem kombinere et flex-forløb med undervisningstilbud fra f.eks. Aarhus Tech, købmandsskolen eller AMU. De formelle uddannelsesinstitutioner har ligeledes vist interesse for at eksperimentere med forskellige konstruktioner. Desværre har det ikke været realiserbart at forfølge disse åbenlyse muligheder for at skabe unikke uddannelseskonstruktioner for flex-deltagerne. Først og fremmest fordi Flex Aarhus-projektet ikke har taxameterlighed med de kompetencegivende uddannelsesinstitutioner og dermed ikke kan finansiere en uddannelsesplads på f.eks. et AMU kursus. Samtidig har de formelle uddannelsesinstitutioner været afskåret fra at sælge studiepladser til reduceret pris pga. de lovgivningsmæssige rammer på området. 3.0) Synlighed og markedsføring af forsøgsprojektet Flex Aarhus har en kommunikationsstrategi, der trækker på forskellige medieplatforme og rækker ud mod en bred målgruppe. Til Flex Aarhus er der oprettet en hjemmeside, der beskriver opgave, formål og indhold. Der er udgivet brochure-materiale til brug i visitationen af deltagere. Der er arbejdet målrettet med pressemeddelelser og generering af synlighed i dagspresse og fagblade. Samtidig har Flex Aarhus været inviteret med til konferencer og har selv afviklet et seminar for relevante aktører inden for uddannelsesområdet. 3.1) Hjemmeside og brochuremateriale Hjemmesiden blev tilgængelig på internettet 28. juni Hjemmesiden har fungeret som projektbeskrivelse og formidling af kontaktoplysninger til de respektive daghøjskoler. Hjemmesiden har også været en opslagstavle for den registrerede medie- og presseomtale, som projektet har genereret i aviser, fagblade og radio. Til brug i visitationen af deltagere er der produceret og trykt en farvebrochure. Brochuren beskriver de mange muligheder, de unge har for at få et individuelt tilrettelagt vejledningsog opkvalificeringsforløb i Flex Aarhus. Flex Aarhus, evalueringsrapport

11 Brochuren er trykt i 1500 eksemplar og er distribueret ud til vejledere og sagsbehandlerne i jobcentrene og andre institutioner, som har daglig kontakt med unge uden uddannelse, og unge som befinder sig på kanten af det ordinære uddannelsessystem. (Bilag 1) 3.2) Presseomtale På det politiske niveau har pressemeddelelser og presseomtale givet Flex Aarhus synlighed hos arbejdsmarkedets parter og organisationer, hos uddannelsesinstitutioner i hele landet, blandt landspolitikkerne på Christiansborg og i de kommunale systemer landet over. Presseomtalen har affødt en del oplæg og præsentationer for interessenter indenfor uddannelsesområdet og styrket daghøjskolernes netværk til uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder både lokalt og på landsplan. Oversigt over presse- og medieomtale (Bilag 23) Dagspressen: 2 artikler Faglige medier: 6 artikler DR Radio: 3 indslag Offentlige medier: 4 artikler 3.3) Seminarer og konferencer LO s skolekontaktudvalg: Seminar, 25. september 2012, Aarhus. Oplæg ved Steen Devantier og Nis Peter Nissen: Flex Aarhus og ungegruppens udfordringer i uddannelsessystemet. Ungenetværket Aarhus: Netværksmøde, 22. november 2012, Frichsparken, Åbyhøj. Titel: Andre veje til uddannelse. Oplæg ved Anja Bendixen, Steen Devantier og Nis Peter Nissen: Flex Aarhus. Link: (http://ungenetvaerketaarhus.wordpress.com/2013/02/24/andre-veje-tiluddannelse /) Folkehøjskolernes Forening: Konference 4. marts 2013, DGI-Byen København. Titel: De "ikke-uddannelsesparate" unge. Oplæg ved Steen Devantier og Nis Peter Nissen: Flex Aarhus, vejlednings- og uddannelsesaspektet i projektet.(bilag 2) Flex Aarhus, evalueringsrapport

12 Professionshøjskolen UCC: Vejlederkonference 2. maj 2013, Hotel Svendborg. Titel: Unge i transition. Workshop ved Nis Peter Nissen og Jannie Eldrup Heegaard: Flex Aarhus - Brobygning fra kanten. (Bilag 3) Daghøjskoleforeningen og Pædagogisk Sammenslutning i Uddannelsesforbundet: Seminar, 19. april 2013, Kompetencehuset, Aarhus. Titel: Brobygning fra kanten - uddannelse til alle. Oplæg ved: Skolelederne Steen Devantier fra Kompetencehuset og Lars Lerche fra Idrætsdaghøjskolen IDA, Projektleder for Flex Aarhus Nis P. Nissen fra Kompetencehuset, Lektor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet (CARMA, FCE). (Bilag 4) 4.0) Rekruttering og visitation af deltagere Deltagerne i Flex Aarhus er primært visiteret via sagsbehandlere i Jobcenter Aarhus. Men i takt med at synligheden og kendskabet til projektet har bredt sig ud i systemet, har også produktionsskolerne, psykiatrien og ungdomsskolerne fungeret som visitationskanaler til projektet. I efteråret 2012 blev der afholdt et informations- og samarbejdsmøde med vejledere og sagsbehandlere fra Arbejdsmarkedscenter Midt. Mødet har haft stor værdi for Flex projektets netværk og har fremadrettet styrket bredden i rekrutteringsprocessen og herved åbnet dørene for deltagere, som ellers aldrig ville have fundet vej til tilbuddet. I alt har 90 deltagere i alderen år været indskrevet på forløb i Flex Aarhus. Kompetencehuset: 21 deltagere Byhøjskolen: 10 deltagere Gimle Daghøjskole: 21 deltagere Idrætsdaghøjskolen IDA: 13 deltagere Daghøjskolen AOF: 25 deltagere 4.1) Intern visitationsprocedure Vejlederne i Flex Aarhus har i vid udstrækning tilstræbt at få kommende deltagere ind til samtale inden opstart i projektet. Holdningen er, at deltagerne skal være fuldt informeret omkring indhold, form og formål. Konsekvensen af denne praksis har betydet, at en Flex Aarhus, evalueringsrapport

13 mindre gruppe af henviste deltagere aldrig er påbegyndt deres forløb, enten fordi de ikke har kunnet se sig ind rammen eller fordi de har tænkt anderledes om deres fremtid. Til gengæld har de interne visitationssamtaler understøttet kvalitetssikringen af de igangsatte aftaleforløb. 4.2) Udfordringer i visitationsprocedure og myndighedskompetence Når der i projektet er indført egen visitationspraksis, er det fordi, vi har erfaret, at vejledere og sagsbehandlerne har haft svært ved at gennemskue fleksibiliteten og myndighedsproblematikken i forsøgsprojektet. Årsagen hertil skyldes øjensynligt, at berøringsflader mellem forsøgsprojektets frirum og jobcentrets myndighedspraksis ikke var tilstrækkeligt afstemt. De situationer, som typisk har afstedkommet usikkerhed i visitationen, er bevillingsperiodernes varighed og retten til at bemyndige igangsættelse af deltagernes forløbsplaner. En af grundstenene i Flex Aarhus projektet er, at deltagerne visiteres til et længerevarende og sammenhængende forløb med en gennemgående personlig vejleder. I teorien er et vejledningsforløb i Flex Aarhus først afsluttet, når deltageren er velkørende i ordinær uddannelse. I praksis har sagsbehandlerne fulgt den gængse politik i jobcentret og fastholdt bevillingsperioder på 13 uger. Vejlederne har derfor tit været i dialog med sagsbehandlerne omkring forlængelser af deltagernes forløbsperioder, og som regel blev forlængelserne gennemført per kulance. Men det forekom også, at sagsbehandlerne ikke imødekom forespørgslen, med det resultat at forsøgsprojektets præmisser faldt fra hinanden. Dette har især op mod sommerferien 2013 været et stigende problem og har rokket ved validiteten i udslusningseffekten. 5.0) Vejledningsindsatsen Vejledningsindsatsen i Flex Aarhus bygger på de retningslinjer, som er beskrevet i udkastet til en landsdækkende fleksuddannelse. Deltagerne som er visiteret til Flex Aarhus har fra første dag fået en personlig vejleder, der følger dem gennem hele forløbet. En vejleder, der tager hånd om helheden, sikrer progression og bygger bro over til det ordinære uddannelsessystem. Flex Aarhus, evalueringsrapport

14 I Flex Aarhus er der pt. syv vejledere, som varetager vejledningsindsatsen. Vejlederne er fordelt på de fem daghøjskoler, og de er forankret i de respektive institutioners organisatoriske dagligdag. Når en deltager visiteres til f.eks. Idrætsdaghøjskolens flextilbud, er det Idrætsdaghøjskolen, som er vejledningsansvarlig og deres vejledere, som følger deltageren gennem hele bevillingsperioden. Uanset om deltageren i sin forløbsplan kommer til Kompetencehuset, AOF eller starter ordinær uddannelse. 5.1) Værdinormer og fokus i vejledningsindsatsen Vejledningen i Flex Aarhus baserer sig på et helhedsorienteret princip og indeholder både en formel struktureret vejledning og en uformel undervisningsbaseret vejledning. Opbygningen af en fortrolig og tryg relation mellem vejleder og deltager er grundlæggende vigtig, fordi den helhedsorienterede vejledning også rækker ind i deltagernes private sfære. Uddannelsesvejledningen er ofte tæt forbundet med deltagernes hverdagskompetencer, sociale og økonomiske forhold og deres fysiske og psykiske helbredstilstand. Vejlederne arbejder aldrig terapeutisk med deltagernes udfordringer, men hjælper først og fremmest deltagerne med at få overblik, struktur og navigere i muligheder og begrænsninger. Snitfladerne i vejledningsopgaven er blevet krystalklar i forbindelse med udviklingsarbejdet i CARMA (Dansk Folkeoplysnings Samråd og Daghøjskoleforeningen). CARMA udstikker efterfølgende fire overordnede fokuspunkter: 1) Hverdagskompetencer, 2) Sociale kompetencer, 3) Faglige kompetencer og 4) Uddannelsesafklaring. Hver af de overordnede fokuspunkter dækker over nuancerede delmål. (Bilag 6) Delmålene i "Uddannelsesafklaring" fokuserer for eksempel på deltagernes afklarethed omkring uddannelsesvalg, økonomi, indsigt i egne styrker og svagheder, alternative uddannelsesretninger, hvis der ikke er plads på drømmestudiet. "Hverdagskompetencer" sætter derimod lys på de mere almene livsfærdigheder som for eksempel evnen til at overholde aftaler, holde styr på privatøkonomien, betale regninger til tiden, spise og leve sundt. Sociale kompetencer omhandler deltagerens tilpashed med at samarbejde, kommunikere og interagere i fællesskaber. Om at føle sig set og forstået i dagligdagen og have et netværk at trække på, når der er behov for hjælp. Flex Aarhus, evalueringsrapport

15 Faglige kompetencer afdækker deltagerens studietekniske færdigheder som f.eks. evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret, at holde fast når noget er svært, være god til at læse og finde svar på spørgsmål. 5.2) Individuelle samtaler De individuelle vejledningssamtaler, hvor deltagere og vejledere taler om det igangværende forløb, er hjørnestenen i vejledningsindsatsen i Flex Aarhus. Og som hovedregel er vejlederne i kontakt med deltagerne mindst en gang om ugen. I praksis er tilrettelæggelsen af møderne langt mere fleksibel og situationsbestemt. Et velkendt mønster er, at nyopstartede deltagere har hyppige mødeaftaler med deres vejleder. Møder der typisk afvikles ansigt til ansigt. Men i takt med at deltagerne får en forankret forløbsplan og finder et ståsted i de opkvalificerende aktiviteter, opstår der en diversitet i mødeformen: Drop-inn besøg ude på undervisningsaktiviteter, spontant møde ved kaffemaskinen, telefonsamtaler, sms-beskeder, s m.m. Karakteren af de individuelle vejledningssamtaler er selvfølgelig stærkt påvirket af deltagernes udfordringer, deres motivation, fysiske og psykiske helbred. Jo større barrierer og jo mere kompleks en deltagers situation er, jo tættere skal vejlederen være på opgaven. Udeblivelse fra undervisning og aftalte møder er et hyppigt forekommende problem og kræver ofte, at vejlederne er kontante og direkte i deres tilgang. Fremmødeproblematikken har også tvunget vejlederne til at frigøre sig fra deres kalender og spontant gribe øjeblikket, hvis de tilfældigt møder en fraværsramt deltager. Denne praksis stiller store krav til vejledernes fleksibilitet og indsigt i deltagerens baggrund, og når vejledningsindsatsen alligevel lykkes, skyldes det ikke mindst, at vejlederne er forankret i de respektive daghøjskolers hverdag, og herigennem har føling med deltagernes status. 5.3) Vejlederen som fødselshjælper og medsidder I takt med at båndene styrkes mellem deltagerne og vejlederne, sker det ofte, at deltagerne vil have vejlederne med som bisidder, for eksempel til møder med sagsbehandlere, psykologer, læger og andre myndighedspersoner. Følgende uddrag er hentet fra en vejledningscase: Flex Aarhus, evalueringsrapport

16 Efter nogle samtaler fortæller han, at han ryger hash hver dag i ret store mængder, og at han gerne vil stoppe, da han tænker, at det kan løse en del af hans problemer. Vi finder Misbrugscentrets adresse og åbningstider og laver en aftale. Resten af forløbet er meget præget af de store fremskridt, som forløbet ved Misbrugscentret medfører. Efter nogle måneders gruppeforløb og individuelle samtaler ved Misbrugscentret stopper han helt med at ryge, og han får det mærkbart bedre. Han bliver mere klar i hovedet, sover bedre, mister ikke så let besindelsen og han bliver rigtig god til at overholde aftaler. Han er flyttet sammen med sin kæreste i et meget bedre område. (Bilag 7) 5.4) Forløbs- og uddannelsesplan Det overordnede sigte i Flex Aarhus er, at deltagerne kommer i ordinær uddannelse, og at forsøgsprojektet medvirker til at opfylde 95%-målsætningen. Virkeligheden sætter imidlertid en begrænsning for ambitionsniveauet, idet målgruppens udfordringer versus tidsrammen i projektet er uproportionale. Ved opstarten i Flex Aarhus har deltagerne følgende baggrundshistorik: 20% af deltagerne har kun 8. klasse eller mindre skolegang. 32% har ingen forestillinger om job og uddannelse. 50% har aldrig haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og kun 10% har mere end 1 års arbejdserfaring. 32% angiver, at de har diagnosticerede/udiagnosticerede fysiske og psykiske lidelser. Opgaven er således enorm og kræver en langsigtet indsats, som peger ud over forsøgsprojektets undervisningstidsramme på 13 måneder. I takt med at opgavens omfang er blevet afdækket, er de vejledningsstrukturelle værktøjer tilpasset behovet. Som begreb er uddannelsesplanen trådt i baggrunden til fordel for forløbsplaner, idet forløbsplanerne sætter en disposition for de afklaringsprocesser, der skal konkretisere deltagerens behov, forudsætninger eller mangel på samme. I sin simple form beskriver forløbsplanen en tidsramme for de aktiviteter og handlinger, som skal iværksættes i forbindelse med deltagerens bevillingsperiode i Flex Aarhus. Det kan være en interessemæssig afklaring i forhold til job- og uddannelsesområdet. Det kan være en FVU-test, en psykologisk udredning eller fysisk genoptræning. Forløbsplanen kan også rumme egentlig opkvalificering f.eks. 9./10. klasses eksamen, enkeltfag på VUC, faglige læringsforløb indenfor IT, pædagogik m.m. Flex Aarhus, evalueringsrapport

17 Kompleksiteten og de mangeartede udfordringer i deltagernes vilkår udfordrer vanetænkning, og vejlederne er nødt til at se bort fra gængse hyldevarer. Begrebet "kombinationsforløb" er netop opstået af denne nødvendighed og eksemplificerer forløbsplanernes rolle. 5.5) Kombinationsforløb I forhold til målgruppens mangeartede barrierer, hvor ADHD og sociale forstyrrelser ofte stiller sig i vejen for indlæring, har det været oplagt at tænke kombinationsforløb som et brugbart værktøj til at motivere, overskueliggøre og fastholde koncentrationsbesværede unge i et undervisningsforløb. Et typisk eksempel på et kombinationsforløb er Majbritts historie: Majbritt er 23 år, hun har ikke færdiggjort sin 9. klasses grunduddannelse og mangler matematik. Majbritt har haft lidt erhvervsarbejde, men har ellers været på kontanthjælp de sidste 5 år. Majbritt er udfordret på flere fronter. Hun lider af social fobi, har koncentrationsproblemer og har svært ved at fastholde sit fokus. Majbritt interesserer sig for kost og motion og vil gerne tage en uddannelse som fitnessinstruktør. For at komme ind på erhvervsuddannelsen skal hun færdiggøre sin 9. klasses folkeskole. Sammen med sin flex-vejleder tilrettelægger Majbritt et forløb, hvor hun tre dage om ugen er på IDA og to dage på AOF. Hos AOF modtager hun intensiv matematikundervisning og forbereder sig til eksamen. Kombinationsforløbene har også været et brugbart værktøj i forhold til de unge, som i en modningsproces har haft brug for at afprøve forskellige muligheder uden at miste forbindelsen til den trygge og velkendte undervisningsramme. I Majbritts fortælling er det daghøjskolen IDA, som er forankringspunktet og det sted, hvor hun kan søge hen, hvis det nye bliver for farligt eller svært. Det er derfor vores erfaring, at kombinationsforløbene er et virksomt værktøj i en afklaringsproces, hvor angst, utryghed og tvivl ellers vil bremse unge i at udfordre sig selv og deres muligheder. Kombinationsforløbene har selvfølgelig også sine svagheder, især hvis kombinationerne bliver for fragmentariske. Vi har erfaring for, at nogle af vores deltagere fortæller os, at de føler sig stressede, når de for ofte skal forholde sig til flere forskellige Flex Aarhus, evalueringsrapport

18 undervisningskulturer. Derfor er det vigtigt, at vejlederne er helt tæt på deltagerne, når de kombinerer aktiviteter på tværs af undervisningsinstitutionerne og jævnligt evaluerer og følger op på energien, engagementet og motivationen. Kombinationsforløbene kræver også meget af de institutioner, som stiller undervisningskapacitet til rådighed. De skal i langt højere grad situere undervisningen og hjælpe deltagerne på vej i de sociale undervisningsmiljøer. Jesper er 22 år. Bosat i Århus, opvokset i Sønderjylland. I folkeskolen diagnosticeret med Asperger og er tilknyttet tilbuddet SORAS i Århus Kommune. Han har tidligere været meget ustabil i de aktiveringstilbud, han har været i og er derfor stoppet igen, men på Idrætsdaghøjskolen har han udvist god stabilitet, med undtagelse af få perioder, hvor han har lidt svært ved at komme op om morgenen. Dette ofte om vinteren, når der er mørkt og det regner. Man kan ikke ringe til ham, da han ikke kan lide at tale i telefon med mennesker, hvis ansigtsudtryk han ikke kan se. Men han kan godt kommunikere på sms, hvilket fungerer rigtig godt. I foråret 2013 startede han i et kombiforløb med AOF og IDA, men efter nogle uger blev dette afsluttet igen, da han ikke kunne fungere under de rammer, der var på AOF. Han fortalte selv, at det var fordi, undervisningen var for ustruktureret og for selvstyrende til, at han kunne fungere der. Hen over sommeren blev der så arbejdet på en anden løsning og han endte med at blive optaget på VUC matematik. Han afsluttede dermed flexforløbet i et kombiforløb mellem VUC og IDA og er efter 2 mdr. overgået til kun at gå på VUC. (Bilag 8) 5.6) Forløbsplanens progression udmøntes i en uddannelsesplan Over tid er forløbsplanen, når det har givet mening i forhold til deltagernes parathed, blevet overtaget af en egentlig uddannelsesplan. Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i den afklaring, deltageren har opnået omkring sit faglige niveau (9/10. klasses afgangseksamen), interesseområde, fysiske og psykiske helbred og evnen til at håndtere hverdagsudfordringerne. Uddannelsesplanen opstiller en realistisk tidsplan for, hvornår den unge skal påbegynde uddannelse, hvilke formelle kvalifikationer der skal til for at deltageren kan blive optaget på uddannelsen, klarhed over studieøkonomi, lektiehjælp og andre støttemuligheder. der sandsynliggør, at uddannelsesplanen kan gennemføres. Flex Aarhus, evalueringsrapport

19 Medio september 2013 har 54 % af de afsluttede deltagere i Flex Aarhus en realistisk uddannelsesplan for de efterfølgende 12 måneder. Og 35 % af alle tilmeldte deltagere er påbegyndt eller skal umiddelbart påbegynde ordinær uddannelse. (Bilag 20/21) 5.7) Deltagernes evaluering af vejledningsindsatsen I Flex Aarhus har deltagerne ikke direkte evalueret på kvaliteten af vejledningen. Deltagerne har ved opstart udfyldt en forventningsevaluering på egen indsats, vejledernes arbejde og holdbarheden i det faglige og indholdsmæssige forløb. Men disse parametre er ikke fulgt op med retrospektive spørgsmål. Gennem det opsamlede dokumentationsmateriale tegner der sig alligevel et billede af nogle typiske brugeroplevelser af den målrettede individuelle vejledning i Flex Aarhus. 5.8) Forventningerne Som det ses af figur 1 har deltagerne rimeligt høje forventninger til det forestående Flex Aarhus-forløb. I udgangspunktet kan det tolkes som et udtryk for, at deltagerne føler sig parate og er motiverede for vejledningstilbuddet. Den høje pointscore kan selvfølgelig også dække over en høflighedsgestus til et projekt, som man skal indgå i gennem en længere periode. Imidlertid er det værd at bemærke, at mændene, set i relation til de øvrige besvarelser, har en forholdsvis lav score på spørgsmål 2. Måske en indikation om, at de ikke tror, at indsatsen vil ændre deres livssituation nævneværdigt. Fig. 1) Beregnet på indberetninger på 21 mænd og 25 kvinder. Flex Aarhus, evalueringsrapport

20 5.9) Brugertyper Deltagernes tilgang til vejledningstilbuddet i Flex Aarhus er vidt forskellige. For nogle deltagere bliver relationen til vejlederen et forankringspunkt, og af andre opleves det som et tvangslignende forhold, hvor vejlederen må kæmpe for at opretholde kontakten. Brugeroplevelsen kan inddeles i tre grupper: Lystbrugeren, Pligtbrugeren og Tvangsbrugeren: Lystbrugeren Deltageren har tillid og er tryg ved sin vejleder. Finder det helt naturligt at inddrage vejlederen i studiemæssige forhold. Taler gerne åbent om private forhold lige fra kærestesorger, livsdrømme, til overgreb og ramasjang. Deltageren ser ofte vejlederen som forankringspunktet i en positiv udvikling, og båndet til vejlederen er meget stærkt. Deltageren er selv kontaktopsøgende i forhold til vejlederen og er meget loyal over for deres relation. Lystbrugeren har ofte et stærkt ønske om at opretholde kontakten til vejlederen efter at Flex Aarhus forløbet ophører, evt. udmøntet i en mentor-funktion. Pligtbrugeren Deltageren ser vejlederen som et påhæng til forløbet. Vejledningssamtalerne er ofte drevet frem af vejlederens spørgsmål. Samtalerne holder sig som regel til det rent faglige og uddannelsesrettede aspekt. Vejlederen er initiativtager til vejledningssamtaler og den løbende kontakt med deltageren. Endvidere forekommer det jævnligt, at deltageren melder afbud til planlagte samtaler. Vejledningssamarbejdet ophører som regel, når deltageren har fået lagt en uddannelsesplan eller starter på ordinær uddannelse. Tvangsbrugeren Vejlederen får en meget rammesættende rolle og kommer nemt til at fremstå kontrollerende i forhold til deltagerens engagement. Deltageren er tilbageholdende med oplysninger og ser ingen interesse i eller magter ikke at bruge de muligheder, som vejledningstilbuddet byder på. Deltageren udebliver ofte fra aftalte møder. Den manglende lyst til at bruge vejlederne forklarer deltagerne ofte med, at de i forvejen har kontakt til mange andre myndighedspersoner så som sagsbehandler, bostøtter, mentorer m.m. Det typiske mønster for Tvangsbrugeren er, at deres forløb bliver afbrudt før tid og slutter uden en udannelsesplan. Selvfølgelig er der masser af undtagelser til dette forenklede billede. Eksempelvis vil svære fysiske og psykiske lidelser hos deltagerne tit give et lignende mønster i brugsadfærden af vejledningstilbuddet. Flex Aarhus, evalueringsrapport

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 EVALUERING Projekt Ungetilbudsportal Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 Maj 2010 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 2 Baggrund... 2 Formål og mål... 2 Organisation... 3 Om ungetilbud.dk... 3 Projektets

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker

Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker Kaffe Fair er et skævt læringstilbud til skæve mennesker I dag: Kaffe Fair er et særligt læringsrum, som samtidig er en café, der drives af Daghøjskolen FOKUS og ligger i hovedbiblioteket i det centrale

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015

Temamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice d. 21.11.2013 Tilbudsvifte Ung På Vej: Følgende aktivitetspakker er en beskrivelse af, hvilke tilbud, der er i projektet, som skal bringe målgruppen tættere på uddannelse. Tilbuddene kan kombineres i pakkeforløb.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte

Læs mere

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter.

Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Break Projektbeskrivelse af Ungeindsats Himmerland herunder Basen Resuméet beskriver kort projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Kort resumé af projektet: Formålet med projektet er

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere

Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere Vejledning som holdsport survey blandt landets UU-ledere 0 Forfatter: Magnus Balslev Jensen, konsulent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: februar 2012 ISBN: 978-87-90772-42-0 1 INDHOLD Forord... 3 Om

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson

SUF BETA. Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Målrettede og individuelle arbejdsprøvnings- og mentorforløb med fast kontaktperson Mentorpakke Personlige og tætte kontaktforløb med støtte til arbejdsmarkeds- og uddannelsesforløb Arbejdsprøvningspakke

Læs mere

Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform

Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform Folkeoplysningen bygger bro til uddannelse En bred vifte af tilbud på samme folkeoplysende platform udgivet af de folkeoplysende skoleforeninger DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅD Denne folder er udgivet af

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Projektplan 1. Projektets titel At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Formål og mål Projektet vil skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Uddannelse til alle BAGGRUND OG STATUS ELEVPROFIL/MÅLGRUPPE. Efterskolen Bisnap præsenterer fra august 2015 et nyt tilbud;

Uddannelse til alle BAGGRUND OG STATUS ELEVPROFIL/MÅLGRUPPE. Efterskolen Bisnap præsenterer fra august 2015 et nyt tilbud; 1 Uddannelse til alle Efterskolen Bisnap præsenterer fra august 2015 et nyt tilbud; Uddannelse til alle - Et særligt tilbud til motiverede elever for en uddannelse på erhvervsuddannelserne hovedområde

Læs mere

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Ændringer uddannelsesvejledning 2014 Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere