FlexAarhus-Denfleksiblevejtiluddannelse

Transkript

1 FlexAarhus-Denfleksiblevejtiluddannelse Evalueringsrapport2013

2 FlexAarhus-Denfleksiblevejtiluddannelse Evalueringsrapport2013 Uarbejdetaf: ForstanderSteenDevantier ProjektlederNisPeterNissen Foryderligereinformation: SteenDevantier Telefon: Kompetencehuset SørenFrichsVej40D 8230Åbyhøj Hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse side Forord 3 1.0) Organisering og samarbejde mellem daghøjskolerne 5 1.1) Styregruppen 5 1.2) Mødekultur og sparringsmiljø 5 1.3) Udveksling af ydelser mellem daghøjskolerne 6 1.4) Kommunikation og indsamling af data 6 2.0) Finansierings- og samarbejdsmodel 7 2.1) Vejledning og kursusaktivitet 7 2.2) Fleksibilitet og taxameterlighed 7 3.0) Synlighed og markedsføring af forsøgsprojektet 8 3.1) Hjemmeside og brochuremateriale 8 3.2) Presseomtale 9 3.3) Seminarer og konferencer 9 4.0) Rekruttering og visitation af deltagere ) Intern visitationsprocedure ) Udfordringer i visitationsprocedure og myndighedskompetence ) Vejledningsindsatsen ) Værdinormer og fokus i vejledningsindsatsen ) Individuelle samtaler ) Vejlederen som fødselshjælper og medsidder ) Forløbs- og uddannelsesplan ) Kombinationsforløb ) Forløbsplanens progression udmøntes i en uddannelsesplan 16 Flex Aarhus, evalueringsrapport

4 5.7) Deltagernes evaluering af vejledningsindsatsen ) Forventningerne ) Brugertyper ) Opretholdelse af vejledningsindsats ) De store udfordringer ) Faglige kompetencer ) Sociale kompetencer ) Hverdagskompetencer ) Uddannelsesafklarethed ) Faglige tilbud ) Identitet og forankring ) Formelt kompetencegivende ) Evalueringspraksis ) CARMA evaluering Kompetencenettet 29 Opsamling 29 Bilag Flex Aarhus, evalueringsrapport

5 Forord I sommeren 2011 kom der en opgørelse fra Danmarks Statistisk der viste, at andelen af 25-årige, der havde gennemført en ungdomsuddannelse, endnu engang var faldet. At tallet over en ti-årig periode langsomt var dalet, og at det nu viste en nedgang på flere procentpoint. I vores daglige arbejde med unge uden ungdomsuddannelse havde det længe været en frustration, at vores udslusning af vores unge til nye og højere mål på uddannelsestrappen hele tiden stødte på administrative og økonomiske barrierer, samt at de, der ønskede at bruge os som et trin på vejen, oplevede fuldkommen det samme problem. Daghøjskolerne i Aarhus besluttede sig derfor i fællesskab for at henvende sig til kommunen for at forsøge at få løst problemet med at etablere en sammenhængende indsats for de unge på kanten. Da den nye fleksuddannelse stadig lod vente på sig, fik vi med stor velvilje fra rådmand Hans Halvorsen og Jobcenter Aarhus lavet en aftale om, at vi med udgangspunkt i ungemålgruppen i Jobcenteret kunne lave en aktivitetsaftale for 60 løbende deltagere i et lokalt forsøgsprojekt for fleksuddannelsen. Projektet blev døbt Flex Aarhus. Da det er vores erfaring, at en personlig tæt vejledning er helt afgørende for unge på kanten ansøgte vi LBR i Aarhus om et beløb, der kunne dække den ekstraindsats, som ikke kunne rummes indenfor aktiveringsmidlerne. Her var velviljen også stor, og som det senere skulle vise sig, var opbakningen lige så stor hos de øvrige uddannelsesinstitutioner, interessenter og aktører, som vi bad deltage i styregruppen for Flex Aarhus. Hovedoverskrifterne for projektet blev: Der skal tages udgangspunkt i den enkelte deltager. Motivation er udgangspunktet for læring. Man bliver parat af at være med. Så mange forskellige institutioner som muligt skal kunne bidrage. Økonomiske og administrative barrierer skal bekæmpes og i bedste fald fjernes. Samme vejleder fra start til slut. Risikoen for at falde mellem stolene skal minimeres. Flex Aarhus, evalueringsrapport

6 I sommeren 2012 var Flex Aarhus så flyveklar, og i det følgende kan man læse afrapporteringen fra projektet. Senere på året vil der komme en ekstern evaluering med støtte fra CARMA ved Aalborg Universitet og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Tak til LBR i Aarhus, til Aarhus kommune og til Jobcentret i Aarhus for at gøre projektet muligt. Og tak til alle aktørerne i projektet, i styregruppen og i hele samarbejdsnetværket for arbejdsenergi, kritisk dialog og interesse. Og tak til alle de mange ude i landet, som har henvendt sig for at høre mere om projektet. Interessen har været enorm. Af det kan man kun konkludere, at opgaven med at skabe et sammenhængende forløb for de unge på kanten er et helt essentielt og aktuelt samfundsproblem, som har behov for at blive løst nu. Steen Devantier, projektansvarlig, Aarhus oktober 2013 Flex Aarhus, evalueringsrapport

7 Flex Aarhus Den fleksible vej til uddannelse LBR Aarhus 1.0) Organisering og samarbejde mellem daghøjskolerne Samarbejdet mellem de fem daghøjskoler har været et centralt fokuspunkt i opstarten af Flex Aarhus. Der er i den forbindelse blevet etableret koordinerings- og mødeprocedurer i forhold til styregruppen, på skolelederniveau og på vejledningsniveau. 1.1) Styregruppen Styregruppen har bestået af repræsentanter fra uddannelsesområdet, erhvervslivet, faglige organisationer, Aarhus Kommune og de fem daghøjskoler. I styregruppen har siddet: Claus Bislev, centerchef, Job og Uddannelse. Peter Nordheim, afdelingsdirektør Per Aarsleff A/S. Ib Kronborg, uddannelsesdirektør Aarhus Tech. Michael Sandberg Olesen, konst. souschef/avuforstander VUC Aarhus. Claus Bentsen, forstander Aarhus Produktionsskole. Lasse Langfeldt, formand for ungdomsskolelærerne/uddannelsesforbundet. Torben Dreier, forstander Gimle. Lars Lerche, forstander IDA. Lone Lindequist, forstander Byhøjskolen. Anja Bendixen, forstander AOF Daghøjskole Aarhus. Steen Devantier, forstander Kompetencehuset. 1.2) Mødekultur og sparringsmiljø For at få fuldt udbytte af Flex Aarhus-rammens fleksibilitet har vejlederne mødtes en gang om måneden. Dagsorden for de månedlige vejledermøder har været erfaringsudveksling og udbygning af kombinationsforløb på tværs af daghøjskolerne. Et kombinationsforløb er f.eks., når deltagerne har tre dages idræt på IDA og to dages klasses undervisning hos AOF. Blandt vejlederne i Flex Aarhus har der været udbredt tilfredshed med det tværgående vejledningssamarbejde mellem daghøjskolerne. De månedlige møder har givet vejlederne mulighed for at diskutere generelle og konkrete problematikker. Både i forhold til den brede vejledningspraksis og i håndtering af de enkelte deltageres særlige udfordringer. Vejlederne har delt erfaringer, superviseret hinanden og styrket den fælles forankrethed i projektet. Flex Aarhus, evalueringsrapport

8 Møderne i Flex Aarhus har derfor styrket vejledernes selvforståelse, og de er blevet mødt af faglige kollegaer, der har indgående kendskab til det, der er svært og slidsomt i den tætte vejledningsindsats. 1.3) Udveksling af ydelser mellem daghøjskolerne Gennem det tætte samarbejde mellem vejlederne i Flex Aarhus er der oparbejdet et indgående kendskab til de respektive daghøjskolers fagtilbud og spidskompetencer. Det er lykkedes at udvikle en samarbejdskultur, hvor skolerne fra hver deres ståsted har kunnet bidrage til den enkelte deltagers forløbsplan. En tilrettelæggelsesform som i Flex Aarhus har fået navnet "kombinationsforløb". Kombinationsforløbene har primært fundet anvendelse i forbindelse med deltagere, der har ønsket at kombinere et praktisk fag med 9./10. klasses undervisning. F.eks. idræt på IDA og 10. klasses dansk på AOF. 1.4) Kommunikation og indsamling af data På det praktiske og operationelle niveau blev der oprettet et intranet til koordinering af vejledningsindsatsen på de fem daghøjskoler. Intranettet fungerede som projektets database, hvor procedurer, vejledningspraksis, dokumentation, evaluering og effekt blev opsamlet. Intranettet har delvist indfriet forventningerne til en kollaborativ platform. Imidlertid har medieplatformen også været udfordret af det vilkår, at det er svært at indkøre nye digitale løsninger i gammelkendte arbejdsrutiner. Udfordringer: At etablere en fast rutine med at logge sig ind på intranettet og bruge de tilgængelige værktøjer. At navigere i brugergrænsefladen og finde de ønskede informationer. At overholde fællesstandarter på dataopsamling, herunder indtaste evalueringsresultater, dokumentere deltagerstatus m.m. Projektlederen af Flex Aarhus fortæller i sin evaluering, at processen med at skabe fælles forståelse i vejledningstemaet omkring samarbejde, kommunikation og data-indsamling aldrig må undervurderes: >> Næste gang jeg starter et projekt, vil jeg sikre mig, at alle vejlederne er enige om praksis, at de er committed til at efterleve de rammer, vi i fællesskab har defineret<<. (Citat: Nis Peter Nissen) Flex Aarhus, evalueringsrapport

9 Det manglende fodslag omkring dataindsamlingen har resulteret i, at effekt og resultatberegningerne er udarbejdet på et svingende målgruppe-antal. 2.0) Finansierings- og samarbejdsmodel Flex Aarhus er etableret som et samarbejdsprojekt mellem byens daghøjskoler, Jobcenter Aarhus og LBR Aarhus. Konstruktionsmæssigt er projektet delt i en vejledningsindsats og en uddannelsesindsats. Vejledningsindsatsen er finansieret gennem LBR-bevilling og uddannelsesindsatsen indenfor eksisterende rammeaftaler med Jobcenter Aarhus. Visitationen af deltagere til Flex Aarhus er derfor foregået gennem sagsbehandlere i Jobcenter Aarhus inden for gældende rammeaftaler. LBR bevillingen til Flex Aarhus projekt var på forhånd beskåret i.f.t. til det ansøgte, hvilket bl.a. resulterede i, at projektet måtte forkortes med tre måneder. Det var mere problematisk, at bevillingen i december 2012 yderligere blev reduceret med ca kr. efter rammen var givet p.g.a. en meget sen udmelding af en statslig besparelse på midlerne. Det medførte en større egenfinansiering af skolernes ordinære midler samt en mindre reduktion i projektindsatsen. 2.1) Vejledning og kursusaktivitet Den økonomiske adskillelse mellem vejledningsindsatsen og uddannelsesindsatsen har styrket den frie og uafhængige vejledning til fordel for deltagerne. Som flex-vejleder kan man i langt højere grad gøre sig uafhængig af lokale hensyn, både i forhold til daghøjskolernes fagtilbud og deltagerens jobcenter-bevilling. Det betyder, at vejlederen og den vejledningssøgende har haft en større palet at handle ud fra. De har i langt højere grad kunnet se på, hvad der fagligt, praktisk og socialt har givet bedst mening i forhold til deltagerens uddannelsesafklaring. De har kunnet se ud over bevillingsperiodens begrænsninger og har kunnet lægge planer ind i det ordinære uddannelsessystem og herigennem understøtte overgangen og forankringen i det ordinære uddannelsessystem. 2.2) Fleksibilitet og taxameterlighed Et nøgleord i Flex Aarhus er fleksibilitet. Den frie vejledningsindsats og det tætte samarbejde mellem daghøjskolerne har givet deltagerne et større råderum til at sammensætte, afprøve og dygtiggøre sig i. Mange af deltagerne i Flex Aarhus har i deres forløbsperiode benyttet sig af muligheden for at blande fagtilbuddene på tværs af skolerne. Flere af deltagerne har også været uden Flex Aarhus, evalueringsrapport

10 for daghøjskolernes rammer og fulgt undervisningsforløb på VUC eller har været i praktik i virksomheder og institutioner. Men fleksibiliteten har også haft sine begrænsninger. I projektet har vi haft stor interesse i at inddrage hele uddannelsesområdet i Østjylland og herigennem kombinere et flex-forløb med undervisningstilbud fra f.eks. Aarhus Tech, købmandsskolen eller AMU. De formelle uddannelsesinstitutioner har ligeledes vist interesse for at eksperimentere med forskellige konstruktioner. Desværre har det ikke været realiserbart at forfølge disse åbenlyse muligheder for at skabe unikke uddannelseskonstruktioner for flex-deltagerne. Først og fremmest fordi Flex Aarhus-projektet ikke har taxameterlighed med de kompetencegivende uddannelsesinstitutioner og dermed ikke kan finansiere en uddannelsesplads på f.eks. et AMU kursus. Samtidig har de formelle uddannelsesinstitutioner været afskåret fra at sælge studiepladser til reduceret pris pga. de lovgivningsmæssige rammer på området. 3.0) Synlighed og markedsføring af forsøgsprojektet Flex Aarhus har en kommunikationsstrategi, der trækker på forskellige medieplatforme og rækker ud mod en bred målgruppe. Til Flex Aarhus er der oprettet en hjemmeside, der beskriver opgave, formål og indhold. Der er udgivet brochure-materiale til brug i visitationen af deltagere. Der er arbejdet målrettet med pressemeddelelser og generering af synlighed i dagspresse og fagblade. Samtidig har Flex Aarhus været inviteret med til konferencer og har selv afviklet et seminar for relevante aktører inden for uddannelsesområdet. 3.1) Hjemmeside og brochuremateriale Hjemmesiden blev tilgængelig på internettet 28. juni Hjemmesiden har fungeret som projektbeskrivelse og formidling af kontaktoplysninger til de respektive daghøjskoler. Hjemmesiden har også været en opslagstavle for den registrerede medie- og presseomtale, som projektet har genereret i aviser, fagblade og radio. Til brug i visitationen af deltagere er der produceret og trykt en farvebrochure. Brochuren beskriver de mange muligheder, de unge har for at få et individuelt tilrettelagt vejledningsog opkvalificeringsforløb i Flex Aarhus. Flex Aarhus, evalueringsrapport

11 Brochuren er trykt i 1500 eksemplar og er distribueret ud til vejledere og sagsbehandlerne i jobcentrene og andre institutioner, som har daglig kontakt med unge uden uddannelse, og unge som befinder sig på kanten af det ordinære uddannelsessystem. (Bilag 1) 3.2) Presseomtale På det politiske niveau har pressemeddelelser og presseomtale givet Flex Aarhus synlighed hos arbejdsmarkedets parter og organisationer, hos uddannelsesinstitutioner i hele landet, blandt landspolitikkerne på Christiansborg og i de kommunale systemer landet over. Presseomtalen har affødt en del oplæg og præsentationer for interessenter indenfor uddannelsesområdet og styrket daghøjskolernes netværk til uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder både lokalt og på landsplan. Oversigt over presse- og medieomtale (Bilag 23) Dagspressen: 2 artikler Faglige medier: 6 artikler DR Radio: 3 indslag Offentlige medier: 4 artikler 3.3) Seminarer og konferencer LO s skolekontaktudvalg: Seminar, 25. september 2012, Aarhus. Oplæg ved Steen Devantier og Nis Peter Nissen: Flex Aarhus og ungegruppens udfordringer i uddannelsessystemet. Ungenetværket Aarhus: Netværksmøde, 22. november 2012, Frichsparken, Åbyhøj. Titel: Andre veje til uddannelse. Oplæg ved Anja Bendixen, Steen Devantier og Nis Peter Nissen: Flex Aarhus. Link: ( Folkehøjskolernes Forening: Konference 4. marts 2013, DGI-Byen København. Titel: De "ikke-uddannelsesparate" unge. Oplæg ved Steen Devantier og Nis Peter Nissen: Flex Aarhus, vejlednings- og uddannelsesaspektet i projektet.(bilag 2) Flex Aarhus, evalueringsrapport

12 Professionshøjskolen UCC: Vejlederkonference 2. maj 2013, Hotel Svendborg. Titel: Unge i transition. Workshop ved Nis Peter Nissen og Jannie Eldrup Heegaard: Flex Aarhus - Brobygning fra kanten. (Bilag 3) Daghøjskoleforeningen og Pædagogisk Sammenslutning i Uddannelsesforbundet: Seminar, 19. april 2013, Kompetencehuset, Aarhus. Titel: Brobygning fra kanten - uddannelse til alle. Oplæg ved: Skolelederne Steen Devantier fra Kompetencehuset og Lars Lerche fra Idrætsdaghøjskolen IDA, Projektleder for Flex Aarhus Nis P. Nissen fra Kompetencehuset, Lektor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet (CARMA, FCE). (Bilag 4) 4.0) Rekruttering og visitation af deltagere Deltagerne i Flex Aarhus er primært visiteret via sagsbehandlere i Jobcenter Aarhus. Men i takt med at synligheden og kendskabet til projektet har bredt sig ud i systemet, har også produktionsskolerne, psykiatrien og ungdomsskolerne fungeret som visitationskanaler til projektet. I efteråret 2012 blev der afholdt et informations- og samarbejdsmøde med vejledere og sagsbehandlere fra Arbejdsmarkedscenter Midt. Mødet har haft stor værdi for Flex projektets netværk og har fremadrettet styrket bredden i rekrutteringsprocessen og herved åbnet dørene for deltagere, som ellers aldrig ville have fundet vej til tilbuddet. I alt har 90 deltagere i alderen år været indskrevet på forløb i Flex Aarhus. Kompetencehuset: 21 deltagere Byhøjskolen: 10 deltagere Gimle Daghøjskole: 21 deltagere Idrætsdaghøjskolen IDA: 13 deltagere Daghøjskolen AOF: 25 deltagere 4.1) Intern visitationsprocedure Vejlederne i Flex Aarhus har i vid udstrækning tilstræbt at få kommende deltagere ind til samtale inden opstart i projektet. Holdningen er, at deltagerne skal være fuldt informeret omkring indhold, form og formål. Konsekvensen af denne praksis har betydet, at en Flex Aarhus, evalueringsrapport

13 mindre gruppe af henviste deltagere aldrig er påbegyndt deres forløb, enten fordi de ikke har kunnet se sig ind rammen eller fordi de har tænkt anderledes om deres fremtid. Til gengæld har de interne visitationssamtaler understøttet kvalitetssikringen af de igangsatte aftaleforløb. 4.2) Udfordringer i visitationsprocedure og myndighedskompetence Når der i projektet er indført egen visitationspraksis, er det fordi, vi har erfaret, at vejledere og sagsbehandlerne har haft svært ved at gennemskue fleksibiliteten og myndighedsproblematikken i forsøgsprojektet. Årsagen hertil skyldes øjensynligt, at berøringsflader mellem forsøgsprojektets frirum og jobcentrets myndighedspraksis ikke var tilstrækkeligt afstemt. De situationer, som typisk har afstedkommet usikkerhed i visitationen, er bevillingsperiodernes varighed og retten til at bemyndige igangsættelse af deltagernes forløbsplaner. En af grundstenene i Flex Aarhus projektet er, at deltagerne visiteres til et længerevarende og sammenhængende forløb med en gennemgående personlig vejleder. I teorien er et vejledningsforløb i Flex Aarhus først afsluttet, når deltageren er velkørende i ordinær uddannelse. I praksis har sagsbehandlerne fulgt den gængse politik i jobcentret og fastholdt bevillingsperioder på 13 uger. Vejlederne har derfor tit været i dialog med sagsbehandlerne omkring forlængelser af deltagernes forløbsperioder, og som regel blev forlængelserne gennemført per kulance. Men det forekom også, at sagsbehandlerne ikke imødekom forespørgslen, med det resultat at forsøgsprojektets præmisser faldt fra hinanden. Dette har især op mod sommerferien 2013 været et stigende problem og har rokket ved validiteten i udslusningseffekten. 5.0) Vejledningsindsatsen Vejledningsindsatsen i Flex Aarhus bygger på de retningslinjer, som er beskrevet i udkastet til en landsdækkende fleksuddannelse. Deltagerne som er visiteret til Flex Aarhus har fra første dag fået en personlig vejleder, der følger dem gennem hele forløbet. En vejleder, der tager hånd om helheden, sikrer progression og bygger bro over til det ordinære uddannelsessystem. Flex Aarhus, evalueringsrapport

14 I Flex Aarhus er der pt. syv vejledere, som varetager vejledningsindsatsen. Vejlederne er fordelt på de fem daghøjskoler, og de er forankret i de respektive institutioners organisatoriske dagligdag. Når en deltager visiteres til f.eks. Idrætsdaghøjskolens flextilbud, er det Idrætsdaghøjskolen, som er vejledningsansvarlig og deres vejledere, som følger deltageren gennem hele bevillingsperioden. Uanset om deltageren i sin forløbsplan kommer til Kompetencehuset, AOF eller starter ordinær uddannelse. 5.1) Værdinormer og fokus i vejledningsindsatsen Vejledningen i Flex Aarhus baserer sig på et helhedsorienteret princip og indeholder både en formel struktureret vejledning og en uformel undervisningsbaseret vejledning. Opbygningen af en fortrolig og tryg relation mellem vejleder og deltager er grundlæggende vigtig, fordi den helhedsorienterede vejledning også rækker ind i deltagernes private sfære. Uddannelsesvejledningen er ofte tæt forbundet med deltagernes hverdagskompetencer, sociale og økonomiske forhold og deres fysiske og psykiske helbredstilstand. Vejlederne arbejder aldrig terapeutisk med deltagernes udfordringer, men hjælper først og fremmest deltagerne med at få overblik, struktur og navigere i muligheder og begrænsninger. Snitfladerne i vejledningsopgaven er blevet krystalklar i forbindelse med udviklingsarbejdet i CARMA (Dansk Folkeoplysnings Samråd og Daghøjskoleforeningen). CARMA udstikker efterfølgende fire overordnede fokuspunkter: 1) Hverdagskompetencer, 2) Sociale kompetencer, 3) Faglige kompetencer og 4) Uddannelsesafklaring. Hver af de overordnede fokuspunkter dækker over nuancerede delmål. (Bilag 6) Delmålene i "Uddannelsesafklaring" fokuserer for eksempel på deltagernes afklarethed omkring uddannelsesvalg, økonomi, indsigt i egne styrker og svagheder, alternative uddannelsesretninger, hvis der ikke er plads på drømmestudiet. "Hverdagskompetencer" sætter derimod lys på de mere almene livsfærdigheder som for eksempel evnen til at overholde aftaler, holde styr på privatøkonomien, betale regninger til tiden, spise og leve sundt. Sociale kompetencer omhandler deltagerens tilpashed med at samarbejde, kommunikere og interagere i fællesskaber. Om at føle sig set og forstået i dagligdagen og have et netværk at trække på, når der er behov for hjælp. Flex Aarhus, evalueringsrapport

15 Faglige kompetencer afdækker deltagerens studietekniske færdigheder som f.eks. evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret, at holde fast når noget er svært, være god til at læse og finde svar på spørgsmål. 5.2) Individuelle samtaler De individuelle vejledningssamtaler, hvor deltagere og vejledere taler om det igangværende forløb, er hjørnestenen i vejledningsindsatsen i Flex Aarhus. Og som hovedregel er vejlederne i kontakt med deltagerne mindst en gang om ugen. I praksis er tilrettelæggelsen af møderne langt mere fleksibel og situationsbestemt. Et velkendt mønster er, at nyopstartede deltagere har hyppige mødeaftaler med deres vejleder. Møder der typisk afvikles ansigt til ansigt. Men i takt med at deltagerne får en forankret forløbsplan og finder et ståsted i de opkvalificerende aktiviteter, opstår der en diversitet i mødeformen: Drop-inn besøg ude på undervisningsaktiviteter, spontant møde ved kaffemaskinen, telefonsamtaler, sms-beskeder, s m.m. Karakteren af de individuelle vejledningssamtaler er selvfølgelig stærkt påvirket af deltagernes udfordringer, deres motivation, fysiske og psykiske helbred. Jo større barrierer og jo mere kompleks en deltagers situation er, jo tættere skal vejlederen være på opgaven. Udeblivelse fra undervisning og aftalte møder er et hyppigt forekommende problem og kræver ofte, at vejlederne er kontante og direkte i deres tilgang. Fremmødeproblematikken har også tvunget vejlederne til at frigøre sig fra deres kalender og spontant gribe øjeblikket, hvis de tilfældigt møder en fraværsramt deltager. Denne praksis stiller store krav til vejledernes fleksibilitet og indsigt i deltagerens baggrund, og når vejledningsindsatsen alligevel lykkes, skyldes det ikke mindst, at vejlederne er forankret i de respektive daghøjskolers hverdag, og herigennem har føling med deltagernes status. 5.3) Vejlederen som fødselshjælper og medsidder I takt med at båndene styrkes mellem deltagerne og vejlederne, sker det ofte, at deltagerne vil have vejlederne med som bisidder, for eksempel til møder med sagsbehandlere, psykologer, læger og andre myndighedspersoner. Følgende uddrag er hentet fra en vejledningscase: Flex Aarhus, evalueringsrapport

16 Efter nogle samtaler fortæller han, at han ryger hash hver dag i ret store mængder, og at han gerne vil stoppe, da han tænker, at det kan løse en del af hans problemer. Vi finder Misbrugscentrets adresse og åbningstider og laver en aftale. Resten af forløbet er meget præget af de store fremskridt, som forløbet ved Misbrugscentret medfører. Efter nogle måneders gruppeforløb og individuelle samtaler ved Misbrugscentret stopper han helt med at ryge, og han får det mærkbart bedre. Han bliver mere klar i hovedet, sover bedre, mister ikke så let besindelsen og han bliver rigtig god til at overholde aftaler. Han er flyttet sammen med sin kæreste i et meget bedre område. (Bilag 7) 5.4) Forløbs- og uddannelsesplan Det overordnede sigte i Flex Aarhus er, at deltagerne kommer i ordinær uddannelse, og at forsøgsprojektet medvirker til at opfylde 95%-målsætningen. Virkeligheden sætter imidlertid en begrænsning for ambitionsniveauet, idet målgruppens udfordringer versus tidsrammen i projektet er uproportionale. Ved opstarten i Flex Aarhus har deltagerne følgende baggrundshistorik: 20% af deltagerne har kun 8. klasse eller mindre skolegang. 32% har ingen forestillinger om job og uddannelse. 50% har aldrig haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og kun 10% har mere end 1 års arbejdserfaring. 32% angiver, at de har diagnosticerede/udiagnosticerede fysiske og psykiske lidelser. Opgaven er således enorm og kræver en langsigtet indsats, som peger ud over forsøgsprojektets undervisningstidsramme på 13 måneder. I takt med at opgavens omfang er blevet afdækket, er de vejledningsstrukturelle værktøjer tilpasset behovet. Som begreb er uddannelsesplanen trådt i baggrunden til fordel for forløbsplaner, idet forløbsplanerne sætter en disposition for de afklaringsprocesser, der skal konkretisere deltagerens behov, forudsætninger eller mangel på samme. I sin simple form beskriver forløbsplanen en tidsramme for de aktiviteter og handlinger, som skal iværksættes i forbindelse med deltagerens bevillingsperiode i Flex Aarhus. Det kan være en interessemæssig afklaring i forhold til job- og uddannelsesområdet. Det kan være en FVU-test, en psykologisk udredning eller fysisk genoptræning. Forløbsplanen kan også rumme egentlig opkvalificering f.eks. 9./10. klasses eksamen, enkeltfag på VUC, faglige læringsforløb indenfor IT, pædagogik m.m. Flex Aarhus, evalueringsrapport

17 Kompleksiteten og de mangeartede udfordringer i deltagernes vilkår udfordrer vanetænkning, og vejlederne er nødt til at se bort fra gængse hyldevarer. Begrebet "kombinationsforløb" er netop opstået af denne nødvendighed og eksemplificerer forløbsplanernes rolle. 5.5) Kombinationsforløb I forhold til målgruppens mangeartede barrierer, hvor ADHD og sociale forstyrrelser ofte stiller sig i vejen for indlæring, har det været oplagt at tænke kombinationsforløb som et brugbart værktøj til at motivere, overskueliggøre og fastholde koncentrationsbesværede unge i et undervisningsforløb. Et typisk eksempel på et kombinationsforløb er Majbritts historie: Majbritt er 23 år, hun har ikke færdiggjort sin 9. klasses grunduddannelse og mangler matematik. Majbritt har haft lidt erhvervsarbejde, men har ellers været på kontanthjælp de sidste 5 år. Majbritt er udfordret på flere fronter. Hun lider af social fobi, har koncentrationsproblemer og har svært ved at fastholde sit fokus. Majbritt interesserer sig for kost og motion og vil gerne tage en uddannelse som fitnessinstruktør. For at komme ind på erhvervsuddannelsen skal hun færdiggøre sin 9. klasses folkeskole. Sammen med sin flex-vejleder tilrettelægger Majbritt et forløb, hvor hun tre dage om ugen er på IDA og to dage på AOF. Hos AOF modtager hun intensiv matematikundervisning og forbereder sig til eksamen. Kombinationsforløbene har også været et brugbart værktøj i forhold til de unge, som i en modningsproces har haft brug for at afprøve forskellige muligheder uden at miste forbindelsen til den trygge og velkendte undervisningsramme. I Majbritts fortælling er det daghøjskolen IDA, som er forankringspunktet og det sted, hvor hun kan søge hen, hvis det nye bliver for farligt eller svært. Det er derfor vores erfaring, at kombinationsforløbene er et virksomt værktøj i en afklaringsproces, hvor angst, utryghed og tvivl ellers vil bremse unge i at udfordre sig selv og deres muligheder. Kombinationsforløbene har selvfølgelig også sine svagheder, især hvis kombinationerne bliver for fragmentariske. Vi har erfaring for, at nogle af vores deltagere fortæller os, at de føler sig stressede, når de for ofte skal forholde sig til flere forskellige Flex Aarhus, evalueringsrapport

18 undervisningskulturer. Derfor er det vigtigt, at vejlederne er helt tæt på deltagerne, når de kombinerer aktiviteter på tværs af undervisningsinstitutionerne og jævnligt evaluerer og følger op på energien, engagementet og motivationen. Kombinationsforløbene kræver også meget af de institutioner, som stiller undervisningskapacitet til rådighed. De skal i langt højere grad situere undervisningen og hjælpe deltagerne på vej i de sociale undervisningsmiljøer. Jesper er 22 år. Bosat i Århus, opvokset i Sønderjylland. I folkeskolen diagnosticeret med Asperger og er tilknyttet tilbuddet SORAS i Århus Kommune. Han har tidligere været meget ustabil i de aktiveringstilbud, han har været i og er derfor stoppet igen, men på Idrætsdaghøjskolen har han udvist god stabilitet, med undtagelse af få perioder, hvor han har lidt svært ved at komme op om morgenen. Dette ofte om vinteren, når der er mørkt og det regner. Man kan ikke ringe til ham, da han ikke kan lide at tale i telefon med mennesker, hvis ansigtsudtryk han ikke kan se. Men han kan godt kommunikere på sms, hvilket fungerer rigtig godt. I foråret 2013 startede han i et kombiforløb med AOF og IDA, men efter nogle uger blev dette afsluttet igen, da han ikke kunne fungere under de rammer, der var på AOF. Han fortalte selv, at det var fordi, undervisningen var for ustruktureret og for selvstyrende til, at han kunne fungere der. Hen over sommeren blev der så arbejdet på en anden løsning og han endte med at blive optaget på VUC matematik. Han afsluttede dermed flexforløbet i et kombiforløb mellem VUC og IDA og er efter 2 mdr. overgået til kun at gå på VUC. (Bilag 8) 5.6) Forløbsplanens progression udmøntes i en uddannelsesplan Over tid er forløbsplanen, når det har givet mening i forhold til deltagernes parathed, blevet overtaget af en egentlig uddannelsesplan. Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i den afklaring, deltageren har opnået omkring sit faglige niveau (9/10. klasses afgangseksamen), interesseområde, fysiske og psykiske helbred og evnen til at håndtere hverdagsudfordringerne. Uddannelsesplanen opstiller en realistisk tidsplan for, hvornår den unge skal påbegynde uddannelse, hvilke formelle kvalifikationer der skal til for at deltageren kan blive optaget på uddannelsen, klarhed over studieøkonomi, lektiehjælp og andre støttemuligheder. der sandsynliggør, at uddannelsesplanen kan gennemføres. Flex Aarhus, evalueringsrapport

19 Medio september 2013 har 54 % af de afsluttede deltagere i Flex Aarhus en realistisk uddannelsesplan for de efterfølgende 12 måneder. Og 35 % af alle tilmeldte deltagere er påbegyndt eller skal umiddelbart påbegynde ordinær uddannelse. (Bilag 20/21) 5.7) Deltagernes evaluering af vejledningsindsatsen I Flex Aarhus har deltagerne ikke direkte evalueret på kvaliteten af vejledningen. Deltagerne har ved opstart udfyldt en forventningsevaluering på egen indsats, vejledernes arbejde og holdbarheden i det faglige og indholdsmæssige forløb. Men disse parametre er ikke fulgt op med retrospektive spørgsmål. Gennem det opsamlede dokumentationsmateriale tegner der sig alligevel et billede af nogle typiske brugeroplevelser af den målrettede individuelle vejledning i Flex Aarhus. 5.8) Forventningerne Som det ses af figur 1 har deltagerne rimeligt høje forventninger til det forestående Flex Aarhus-forløb. I udgangspunktet kan det tolkes som et udtryk for, at deltagerne føler sig parate og er motiverede for vejledningstilbuddet. Den høje pointscore kan selvfølgelig også dække over en høflighedsgestus til et projekt, som man skal indgå i gennem en længere periode. Imidlertid er det værd at bemærke, at mændene, set i relation til de øvrige besvarelser, har en forholdsvis lav score på spørgsmål 2. Måske en indikation om, at de ikke tror, at indsatsen vil ændre deres livssituation nævneværdigt. Fig. 1) Beregnet på indberetninger på 21 mænd og 25 kvinder. Flex Aarhus, evalueringsrapport

20 5.9) Brugertyper Deltagernes tilgang til vejledningstilbuddet i Flex Aarhus er vidt forskellige. For nogle deltagere bliver relationen til vejlederen et forankringspunkt, og af andre opleves det som et tvangslignende forhold, hvor vejlederen må kæmpe for at opretholde kontakten. Brugeroplevelsen kan inddeles i tre grupper: Lystbrugeren, Pligtbrugeren og Tvangsbrugeren: Lystbrugeren Deltageren har tillid og er tryg ved sin vejleder. Finder det helt naturligt at inddrage vejlederen i studiemæssige forhold. Taler gerne åbent om private forhold lige fra kærestesorger, livsdrømme, til overgreb og ramasjang. Deltageren ser ofte vejlederen som forankringspunktet i en positiv udvikling, og båndet til vejlederen er meget stærkt. Deltageren er selv kontaktopsøgende i forhold til vejlederen og er meget loyal over for deres relation. Lystbrugeren har ofte et stærkt ønske om at opretholde kontakten til vejlederen efter at Flex Aarhus forløbet ophører, evt. udmøntet i en mentor-funktion. Pligtbrugeren Deltageren ser vejlederen som et påhæng til forløbet. Vejledningssamtalerne er ofte drevet frem af vejlederens spørgsmål. Samtalerne holder sig som regel til det rent faglige og uddannelsesrettede aspekt. Vejlederen er initiativtager til vejledningssamtaler og den løbende kontakt med deltageren. Endvidere forekommer det jævnligt, at deltageren melder afbud til planlagte samtaler. Vejledningssamarbejdet ophører som regel, når deltageren har fået lagt en uddannelsesplan eller starter på ordinær uddannelse. Tvangsbrugeren Vejlederen får en meget rammesættende rolle og kommer nemt til at fremstå kontrollerende i forhold til deltagerens engagement. Deltageren er tilbageholdende med oplysninger og ser ingen interesse i eller magter ikke at bruge de muligheder, som vejledningstilbuddet byder på. Deltageren udebliver ofte fra aftalte møder. Den manglende lyst til at bruge vejlederne forklarer deltagerne ofte med, at de i forvejen har kontakt til mange andre myndighedspersoner så som sagsbehandler, bostøtter, mentorer m.m. Det typiske mønster for Tvangsbrugeren er, at deres forløb bliver afbrudt før tid og slutter uden en udannelsesplan. Selvfølgelig er der masser af undtagelser til dette forenklede billede. Eksempelvis vil svære fysiske og psykiske lidelser hos deltagerne tit give et lignende mønster i brugsadfærden af vejledningstilbuddet. Flex Aarhus, evalueringsrapport