Udkast til anlægstilladelse for etablering af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse

Transkript

1 Naturstyrelsen Vadehavet Skovridervej 3, Arnum 6510 Gram Ref. TOVPL/CLHJO J-nr. MST Den. XX Udkast til anlægstilladelse for etablering af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse 1. Tilladelse Miljøstyrelsen meddeler hermed Naturstyrelsen tilladelse til at etablere et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse jf. 1 i lov om vildsvinehegn 1. Vilkår for tilladelsen fremgår sidst i afgørelsen (afsnit 8). Grundlaget for tilladelsen er følgende: 1. Naturstyrelsens ansøgning om anlægstilladelse, udarbejdet efter 2, stk. 1, i lov om vildsvinehegn 2. Naturstyrelsens notat vedr. principielle beslutninger om linjeføring 3. Supplerende oplysninger fra Naturstyrelsen 2. Indledning Regeringen har besluttet at iværksætte en samlet pakke af tiltag for at hindre spredning af afrikansk svinepest til Danmark, herunder etablering af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse. Vildsvinehegnet har til hensigt at beskytte den danske produktion og eksport af svinekød, idet forekomst af afrikansk svinepest i Danmark ville medføre et meget betydeligt tab af eksportindtægter. I forlængelse heraf er lov om vildsvinehegn vedtaget, hvorefter Miljø- og fødevareministeren er bemyndiget til at projektere og meddele tilladelse til anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse. Miljøstyrelsen har den 1. juni 2018 modtaget en ansøgning fra Naturstyrelsen om anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse. Ansøgningen er indgivet i henhold til lov om vildsvinehegn 1. Miljøstyrelsen varetager behandlingen af sagen efter delegation fra miljø- og fødevareministeren, jf. lovens 7. Ved behandlingen af sagen varetager Miljøstyrelsen alene efter lov om vildsvinehegn beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn efter lov om naturbeskyttelse, 1 Lov nr. 694 af 8. juni 2018 om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

2 lov om skove, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, lov om jagt og vildtforvaltning og lov om kystbeskyttelse for så vidt angår arealer, der er nødvendige for projektering og anlæg af vildsvinehegnet, jf. lov om vildsvinehegn 3, stk. 1. Ved behandlingen af sagen varetager Miljøstyrelsen alene efter lov om vildsvinehegn afvandingsmæssige og øvrige hensyn efter lov om vandløb for så vidt angår arealer, der er nødvendige for projektering og anlæg af vildsvinehegnet, jf. lov om vildsvinehegn 3, stk. 2. Af bestemmelsen følger det, at projektet ikke skal behandles særskilt efter de i 3, stk. 1 og 2 opregnede love, som derfor ikke vil finde anvendelse på anlægget af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske landegrænse. Miljøstyrelsen vil i stedet vurdere og varetage de beskyttelsesmæssige, afvandingsmæssige og andre hensyn der følger af disse love i forbindelse med meddelelsen af tilladelse til vildsvinehegnet, ligesom Naturstyrelsen ved projekteringen af udførelsen af projektet skal inddrage disse hensyn. Det bemærkes, at bestemmelserne alene finder anvendelse i anlægsfasen af projektet og ikke ved den efterfølgende drift og vedligeholdelse af vildsvinehegnet. I forhold til planlovens bestemmelser er det i lov om vildsvinehegn fastsat, at reglerne om kommune- og lokalplaner samt 35, stk. 1 i lov om planlægning ikke finder anvendelse ved anlægget af vildsvinehegnet. Dette indebærer, at kommunerne ikke skal træffe afgørelse eller planlægge efter planlovens almindelige regler. Miljøstyrelsen skal efterleve reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) i forbindelse med projektering og anlæg af vildsvinehegnet. I forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen skal Miljøstyrelsen sikre, at Danmarks EU-retlige forpligtelser efterleves, bl.a. EU lovgivning om natur- og miljøbeskyttelse herunder administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Det samme gælder reglerne i den såkaldte Schengengrænsekodeks samt traktaten fra 1922 mellem Danmark og Tyskland, der regulerer forskellige grænseforhold, herunder Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs- og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse. 3. Beskrivelse af projektet Naturstyrelsen ansøger om at etablere et ca. 70 km langt hegn langs den dansktyske landegrænse for at kunne kontrollere indvandringen af vildsvin til Danmark. Vildsvin i Danmark søges udryddet, da svinet kan være bærer af afrikansk svinepest med meget store konsekvenser for landbrugserhvervet og-eksporten. Hegnet vil være 1-1,5 meter højt og følge den dansk-tyske grænse så tæt som muligt under hensyn til lodsejere, vandløb, søer, vådområder, beskyttet natur og fredede fortidsminder. Ved krydsning af veje, vandløb og i bysamfund hegnes ikke. Hegnet er således udformet med åbninger ved veje (hegnet stopper 2-50 meter fra disse) og vandløb (hegnet stopper generelt 1-2 meter fra disse) og bysamfund (hegnet stopper ved matrikelskel) samt 20x20 cm åbninger for hver ca meter forneden i hegnet. Hegnet får en maskestørrelse på ca. 5 cm i bredden og 20 2

3 cm i højden, hvilket tillader padder, krybdyr, småfugle og insekter samt de helt små pattedyr, herunder mus, egern og mår at kunne passere. Hegnet vil få en farve, så det indpasses bedst muligt i landskabet og naturen på strækningen (mørkegrå, grøn eller lignende). Endelig anlægges hegnet uden for fuglenes primære yngleperiode 15. marts juli i fuglebeskyttelsesområde nr. 60 nord om Rudbøl Sø, Magisterkogen og Hasberg Sø. For en nærmere projektbeskrivelse og kort se bilag A (kapitel 4 og bilag 1). I Flensborg Fjord etableres en flydespærring på vandet bestående af solidt PE-rør opdelt i sammenhængende sektioner og med en diameter på cm. Flydespærringen vil blive etableret ca. 30 meter ud i fjorden. Røret forankres med kæder fastholdt på ankerblokke af beton, placeret på bunden. Afstanden mellem ankerblokkene vil være ca. 6 meter. I forhold til en eventuel udvidelse af hegnet ud i Vadehavet har Naturstyrelsen supplerende oplyst, at dette udgår af ansøgningen. 4. Begrundelse for afgørelsen 4.1. Lov om naturbeskyttelse Beskyttede naturtyper (lov om naturbeskyttelse, 3) Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Formålet med 3 i lov om naturbeskyttelse er at beskytte de omfattede naturtyper på grund af deres betydning for den biologiske mangfoldighed og den landskabelige variation. Desuden indgår en hensyntagen til rekreative interesser knyttet til 3-naturområderne. Efter naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Der kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering dispenseres fra loven. Praksis for dispensation er restriktiv. Ved behandlingen af en dispensationsansøgning efter 3 forudsættes en afklaring af beskyttelsesstatus på det omhandlende areal. 3-områderne er vejledende registrerede, men der kan forekomme 3-beskyttet natur, der ikke er blevet registreret. Dertil kan det faktiske beskyttede areal afvige fra det registrerede, da naturforholdene kan have ændret sig siden registreringen. Ved behandlingen af en dispensationsansøgning efter 3 forudsættes det endvidere, at der foretages en konkret vurdering af, hvordan det ansøgte tiltag vil påvirke det omhandlede naturområde baseret på naturområdets naturværdier og særlige karakteristika. En dispensation fra 3 kan indeholde vilkår om afværgeforanstaltninger eller projekttilpasninger, der minimerer negative påvirkninger af tiltaget Begrundelse Naturstyrelsen har i ansøgningen redegjort for, hvor i hegnslinjen der findes 3- registreret natur og har i disse 3-registrerede områder i vidt omfang placeret hegnslinjen i eksisterende markskel eller vejrabatter. Dertil er der i ansøgningen redegjort for, hvorledes der vil blive afværget skade på den 3-beskyttede natur, herunder ved, at gravebredden i 3-beskyttet natur ikke vil overstige cm. 2 LBK nr 934 af 27/06/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 3

4 Miljøstyrelsen vurderer ud fra dette, at beskyttelseshensynet er varetaget i tilstrækkeligt omfang med de fastsatte vilkår, jf. afsnit 8. For at sikre at lovens hensyn varetages, vurderer Miljøstyrelsen, at Naturstyrelsen i forbindelse med strækningsgennemgangen skal foretage en konkret vurdering af, hvor der findes 3-beskyttet natur langs linjeføringen. Dette skyldes det særlige forhold, at 3-områderne er vejledende registrerede, og at områder kan udvikle sig på en måde, så de fortsat skal være registreret eller ændre sig på en måde, så der ikke længere er grundlag for en 3-registrering. For at sikre at lovens hensyn varetages, vurderer Miljøstyrelsen endvidere, at der er behov for, at der foretages en vurdering af projektets påvirkning af de enkelte identificerede 3-områder, således at der baseret på naturforholdene kan foretages de nødvendige afværgeforanstaltninger i de enkelte områder, jf. afsnit om vilkår. Ved efterlevelse af de i tilladelsen givne vilkår, jf. afsnit om vilkår, vurderer Miljøstyrelsen, at der er taget de nødvendige foranstaltninger for at varetage lovens hensyn Strandbeskyttelseslinje (lov om naturbeskyttelse, 15) Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Formålet med strandbeskyttelseslinjer er at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier, der er knyttet til kysterne. Strandbeskyttelseslinjen omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden i det åbne land. På arealer, der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen må der som hovedregel ikke må foretages ændringer af den eksisterende tilstand. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign. Vildsvinehegnet krydser strandbredden og de bagvedliggende arealer på to lokaliteter omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Efter naturbeskyttelseslovens 15, kan der normalt ikke etableres hegn bortset fra sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme indenfor strandbeskyttelseslinjen, med mindre der er tale om et særligt tilfælde, jf. naturbeskyttelseslovens 65b, stk Begrundelse Formålet med etablering af vildsvinehegnet er at forhindre vildsvin i at indvandre til Danmark, da vildsvinet kan være bærer af afrikansk svinepest med meget store konsekvenser for landbrugserhvervet og-eksporten til følge. På den baggrund er det Miljøstyrelsen vurdering, at landskabspåvirkningen af hegnet i lyset af hegnets udformning (farve, åbne netstruktur og højde) samt begrænsede udbredelse ved kysten, er af underordnet betydning i forhold til det samfundsmæssige nødvendige hensyn, som er baggrunden for, at det vurderes nødvendigt at opstille hegnet. Miljøstyrelsen vurderer, at projektet i tilstrækkelig grad har varetaget beskyttelseshensynene i forhold til kyst- og strandbeskyttelsen. 4

5 Sø- og åbeskyttelseslinje (lov om naturbeskyttelse, 16) Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Sø- og åbeskyttelseslinjen (150 m) har til formål at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyrelivet. Inden for sø- og åbeskyttelseslinjen er der forbud mod at opføre bebyggelse, placere campingvogne og lignende, ligesom der er forbud mod at foretage tilplantninger eller ændringer i terrænet Begrundelse Projektområdet overlapper med sø- og åbeskyttelseslinjen på de lokaliteter, som fremgår af ansøgningens tabel 14. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at projektet er i strid med de landskabelige beskyttelseshensyn langs vandløb og søer, hvor hegnet følger grænsevandløbet. Det skyldes, at der ofte er hegn i dette område i forvejen samt, at grænsevandløbene ligger afsides uden almindelig offentlig adgang. Ved Rudbøl Sø følger hegnet ikke grænsen men forløber ved digefoden på nordsiden af Magisterkogen og vil her ligge inden for sø- og åbeskyttelseslinjen for søen og Vidå. Det vurderes, at hegnets placering fortrinsvis langs grænsevandløb og ved digefoden samt hegnets farve og åbne netstruktur vil mindske påvirkningen af landskabet. Projektet vurderes ikke at være i strid med de biologiske beskyttelseshensyn. Ved ledelinjer eller for ca. hver 100 meter (hver 50 meter i Natura 2000-områder) udformes ved jordoverfladen et 20 x 20 cm hul i hegnet for at opretholde spredningsmulighederne for vilde dyr. Miljøstyrelsen vurderer således, at hensynene efter bestemmelsen i tilstrækkeligt grad varetaget Fortidsmindebeskyttelseslinje (lov om naturbeskyttelse, 18) Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Fortidsmindebeskyttelseslinjen (100 m) har til formål at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Bestemmelsen har endvidere til formål at sikre de arkæologiske lag omkring fortidsmindet. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fredede fortidsminder, herunder etablering af hegn, placering af campingvogne og lignende. Dispensationsadgangen til bestemmelsen følger lov om naturbeskyttelse 65, stk Begrundelse Vildsvinehegnet berører fortidsmindebeskyttelseslinjen i forbindelse med tre fredede fortidsminder, herunder kystdiget ved Frederikskog på to lokaliteter. Ved Frederikskog forløber hegnet på begge lokaliteter langs eksisterende vej. Hegnslinjen følger den eksisterende landegrænse ved passage af de berørte fredede fortidsminder. Ved Møllehus Bro hegnes der ikke omkring den gamle grænsebro og dermed holdes hegnet uden for visuel kontakt med denne. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at hegnslinjens forløb langs eksisterende vejforløb og på strækninger visuelt dækket af terræn og bevoksninger i videst muligt omfang tilgodeser hensynene i beskyttelsen. 5

6 Det bemærkes, at Kulturministeriet er myndighed for så vidt angår tilladelser efter museumsloven Adgangsregler (lov om naturbeskyttelse, 22-26) Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Kapitel 4 i lov om naturbeskyttelse regulerer offentlighedens adgang til strande, udyrkede arealer, klitfredede arealer, veje og stier. I lovgivningen er der på nogle områder forskel på, hvilken adgang der er afhængig af, om arealet er offentligt eller privat ejet. I offentlig ejet skov må man færdes overalt, hvor der ikke er hegnet Begrundelse I ansøgningen er der anført, at der ikke bliver opsat hegn ved krydsende veje, og at der ikke hegnes i bysamfund og ved tæt bebyggelse. Det er endvidere oplyst, at ved krydsende befæstede og ubefæstede stier, herunder trampestier opsættes låger og led og ved krydsende private grusveje ilægges færiste, for at sikre passage. Det er endvidere oplyst, at hegnet anlægges langs markskel, vandløb, diger og hegn. Gennem Kollund Skov ud mod Flensborg Fjord forløber hegnet delvist inde i skoven (på grund af tør bund). Kollund Skov ejes af Den Danske Naturfond. I henhold til 6 i lov om Den Danske Naturfond, skal Den Danske Naturfond give offentligheden adgang til sine arealer i et omfang, der svarer til den adgang, som gælder for offentligt ejede arealer, medmindre væsentlige naturbeskyttelsesmæssige hensyn taler imod. Det vil sige, at offentligheden principielt har ret til at færdes overalt i skoven. Af bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 4 fremgår det af 3 punkt 10, at der er et færdselsforbud i forlandsområdet ved Vadehavet ud for det fremskudte dige og umiddelbart nord for den dansk/tyske grænse. På den baggrund er det Miljøstyrelsens vurdering, at offentlighedens adgang hverken forhindres eller vanskeliggøres væsentligt i forbindelse med etablering af vildsvinehegnet, idet passagen er sikret ved låger mm Fredninger (lov om naturbeskyttelse, kapitel 6) Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Hegnet berører en række fredninger med forskelligt formål. Formålene varierer fra beskyttelse af levesteder for vandfugle til generel sikring af den nuværende tilstand samt udsigter Begrundelse Det fremgår af Naturstyrelsens ansøgning, at der ligger tre fredninger langs den dansk-tyske landegrænse, som potentielt kan blive påvirket ved etablering af et vildsvinehegn, hhv. Tøndermarsken, Frøslev Mose og Krusådalen. Tøndermarsken I ansøgningen er der ikke skelnet mellem Overfredningsnævnets afgørelse af 12. november 1985 om fredning af Margrethe-Kog og lov om beskyttelse af de ydre 3 LBK nr 358 af 08/04/ Bekendtgørelse af museumsloven 4 BEK nr 867 af 21/06/ Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 6

7 koge i Tøndermarsken. Overfredningsnævnets afgørelse omfatter alene de vestligste ca ha og således ikke de østlige arealer omkring bl.a. Rudbøl Sø. Disse er alene omfattet af lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, som ikke er en fredning i naturbeskyttelseslovens forstand. Denne lov er behandlet nedenfor i afsnit 4.4. Det fremgår af Overfredningsnævnets afgørelse af 12. november 1985, at hegn kun må opsættes i det omfang det er nødvendigt for at hindre udbredelse af kvægsygdomme. Miljøstyrelsen vurderer, at det ansøgte vildsvinehegn til hindring af udbredelse af ASP i forhold til fredningens formål og øvrige bestemmelser kan sidestilles med et sådant kvæghegn til hindring af udbredelse af kvægsygdomme. Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at placeringen af linjeføring i tilstrækkelig grad varetager hensynene bag fredningen. Frøslev Mose Det fremgår af ansøgningen vil hegnet blive ført uden om Frøslev Mose, hvorfor hegnet ikke skal vurderes i forhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 20. september 1985 om fredning af Frøslev Mose. Af den digitale linjeføring kan det dog konstateres, at vildsvinehegnet to steder føres gennem det fredede areal dels omkring matr. nr Frøslev, Bov og dels matr. nr. 681 Frøslev, Bov. Fredningen indeholder ikke specifikke bestemmelser om forbud mod opsætning af hegn. I forhold til linjeføringen omkring matr. nr Frøslev, Bov, placeres denne, så den på en kort strækning forløber inden for en del af fredningen. Hegnet følger kanten af matr. nr Frøslev, Bov, som fremstår som et samlet dyrket areal. Linjeføringen er således placeret, så den følger naturlige og fysiske linjer i landskabet. Placeringen af hegnet i forhold til matr. nr Frøslev, Bov varetager således hensynene bag fredningen i tilstrækkelig grad. Med hensyn til linjeføringen af hegnet omkring matr. nr. 681 Frøslev, Bov, har Naturstyrelsen supplerende oplyst, at den valgte linjeføring følger naturlige og fysiske linjer i landskabet. Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at placeringen af linjeføring i tilstrækkelig grad varetager hensynene bag fredningen. Krusådalen Naturstyrelsens ansøgning opregner under overskriften Krusådalen en række fredninger omkring Padborg og Kruså. Miljøstyrelsen kan konstatere, at det planlagte hegn berører følgende fredninger: 1) Overfredningsnævnets afgørelse af 6. september 1976 vedrørende fredning af Søndermosen, 2) Fredningsnævnets afgørelse af 18. september 1950 om fredning af løvskoven vest for Nyhus Sø, 3) Overfredningsnævnets afgørelse af 3. september 1979 om fredning af tunneldalen mellem Kruså og Padborg samt 4) Deklaration af 17. juli 1930 om sikring af udsigten over Kobbermøllebugten. Ingen af de berørte fredninger indeholder forbud mod opsætning af hegn, men fredningen af Søndermosen indeholder forbud mod opsætning af skæmmende indretninger, og fredningen af tunneldalen mellem Kruså og Padborg indeholder en bestemmelse om, at der ikke må anbringes plankeværker. Naturstyrelsen har anført, at fredningskendelserne ikke indeholder forbud mod opsætning af hegn. Naturstyrelsen har ved fastlæggelse af linjeføringer taget væsentlige hensyn til fredningerne og i videst mulig omfang placeret hegnet langs fredningernes 7

8 grænser. Miljøstyrelsen er opmærksom på, at hegnet krydser gennem fredningen af Søndermosen, og at fredningen bl.a. indeholder bestemmelse om forbud mod opsætning af skæmmende indretninger. Miljøstyrelsen vurderer, at formålet med hegnet sammenholdt med hegnets udformning og bestræbelserne for at placere hegnet så diskret og hensigtsmæssigt som muligt gør, at linjeføringen kan accepteres set i forhold til fredningens formål og bestemmelser. Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at hensynene bag fredningen i tilstrækkelig grad er varetaget Artsbeskyttelse (lov om naturbeskyttelse, 30) Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Der er med hjemmel i Naturbeskyttelseslovens 30 udstedt bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. Denne bekendtgørelse rummer en national beskyttelse af en visse plantearter, padder, insekter og krybdyr (artsfredningsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelsens bilag. Beskyttelsen indebærer et forbud mod forsætligt drab eller indfangning af visse vildtlevende dyr som eksempelvis skrubtudse og hugorm. Samtidig er der et forbud mod beskadigelse eller fjernelse af visse plantearter som f.eks. gøgeurter. Begrundelse Der er i ansøgningen taget højde for den nationale beskyttelse af arter. I forhold til formålet med den nationale artsbeskyttelse i artsfredningsbekendtgørelsen vurderes vildsvinehegnet ikke at være i strid med de nationale beskyttelsesformål efter artsfredningsbekendtgørelsen. Dette skyldes, at hegnet med den beskrevne udformning og anlægsmetode ikke vurderes at medføre risiko for drab eller indsamling af de omfattede dyrearter og heller ikke vurderes at medføre risiko for beskadigelse af de omfattede plantearter. Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at hensynene bag bestemmelsen er tilstrækkeligt varetaget Lov om planlægning Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Efter lov om vildsvinehegn 4 finder regler om kommune- og lokalplaner og 35, stk. 1 i lov om planlægning ikke anvendelse ved anlæg af vildsvinehegnet Begrundelse Det er Miljøstyrelsens vurdering, at Naturstyrelsen i deres ansøgning og ved fastlæggelse af linjeføringen af vildsvinehegnet har varetaget landskabelige og planlægningsmæssige hensyn tilstrækkeligt. Der henvises i øvrigt til tilladelsens øvrige afsnit Lov om skove Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Efter skovlovens 11, stk. 1 må der på fredskovspligtige arealer ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald uden sammenhæng med skovdriften. Efter 38 kan der dog gives dispensation, 5 LBK nr. 287 af 16/04/ Bekendtgørelse af lov om planlægning 6 LBK nr. 122 af 26/01/ Bekendtgørelse af lov om skove 8

9 når særlige grunde taler for det. Praksis for dispensation er meget restriktiv. I praksis gives kun tilladelse, hvis der ikke kan findes en placering uden for fredskov, og hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov Begrundelse Det fremgår af Naturstyrelsens ansøgning, at hegnet på de i ansøgningens tabel 16, s , anførte strækninger placeres i fredskovspligtige arealer. Hensigten med anlæg af vildsvinehegnet er at forhindre spredning af afrikansk svinepest til Danmark. Der er således tale om et tungvejende samfundsmæssigt hensyn, jf. lov om vildsvinehegn. Det fremgår af ansøgningen, at der i forbindelse med etableringen af vildsvinehegnet alene vil ske fældning af enkelte små træer i fredskov, og at stilkegekrat 9190 i H87 Frøslev mose ikke påvirkes væsentligt. Da etableringen af hegnet alene i meget begrænset omfang påvirker fredskovspligtige arealer, og da dette sker til varetagelse af et samfundsmæssigt hensyn, der ville være omfattet i dispensationsadgangen efter 38 i lov om skove, er det Miljøstyrelsens vurdering, at hensynene i lov om skove i tilstrækkelig grad er varetaget. Der stilles ikke vilkår om erstatningsskov, da der kun i meget begrænset omfang fældes træer og buske. Desuden pålægges der ikke nogen højdeservitut på træerne langs med hegnet, og det kun er et meget lille areal, der optages af hegnet, jf. 2 i bekendtgørelse om erstatningsskov nr. 853 af 27. juni Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken (Tøndermarskloven) har som formål at bevare Tøndermarsken ydre koge og den nedre del af Vidå-systemet som et samlet naturområde af national og international betydning samt oplyse offentligheden om Tøndermarskens fredningsmæssige værdier. En vigtig del af målsætningen er opretholdelsen af et åbent kulturlandskab med græsmarksdrift, hvor de afgræssede fenner afgrænses af vandfyldte grøfter. Loven skal sikre de biologiske og landskabelige værdier af store sammenhængende, vedvarende græsningsarealer med bevanding og opretholdelse af driften af græsningsarealerne. Samtidig er hensigten at regulere vandstanden. For at opretholde et åbent græsningslandskab med et minimum af hegn indeholder loven og den tilhørende hegnsbekendtgørelse et generelt forbud mod etablering af hegn på vedvarende græsarealer indenfor lovens område. Reglerne gælder dog ikke for hegn langs veje og hegn langs landegrænsen. Ønsket om et græsningslandskab uden unødvendige hegn er særligt knyttet til de ydre koge og i mindre grad til arealerne øst for Rudbøl. 7 LBK nr. 123 af 26/01/ Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken 9

10 Begrundelse På strækningen fra Højer Dige til Rudbøl følger hegnet landegrænsen og er derfor ikke omfattet af lovens forbud mod hegn. Øst for Rudbøl anlægges hegnet ved digefoden (på å-siden) nord for Rudbøl Sø og Magisterkog. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at etablering af et hegn langs digefoden på denne strækning ikke vil være i strid med de beskyttelseshensyn der skal varetages efter denne lov. Der er lagt vægt på, hegnet vil blive anlagt så tæt på grænsen som muligt, langs eksisterende hegn, veje og vandløb, og at der dermed ikke vil være en væsentlig påvirkning af det samlede naturområde eller påvirkning af græsningsarealer eller vandstanden i området Lov om jagt og vildtforvaltning Artsbeskyttelse (lov om jagt- og vildtforvaltning, 6a-7) Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn De beskyttelsesmæssige hensyn efter lov om jagt- og vildtforvaltning 6a beskytter yngle- og rasteområder for pattedyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV og forbyder forsætlig ødelæggelse af fuglereder, samt fældning af træer, som udgør yngle- eller rastested. Lovens 7 beskytter levesteder for pattedyr og fugle omfattet af habitatdirektivets bilag IV og forbyder forstyrrelse med skadelig virkning for arten eller bestanden. Der er tale om implementering af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet Begrundelse Da der kun i meget begrænset omfang fældes træer i forbindelse med projektet, vurderes projektet at være uproblematisk ift. lovens 6a. Hegnet i sig selv vil ikke have en mærkbar forstyrrende effekt, anlægsperioden er kortvarig og placeret udenfor yngletiden. Projektet vurderes derfor også at være uproblematisk ift. lovens 7. Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at hensynene bag loven er tilstrækkeligt varetaget Vildtreservater (Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 9 ) Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Vadehavsbekendtgørelsen har til formål at fremme en bæredygtig forvaltning af Vadehavet samt at sikre opfyldelse af dele af Danmarks Internationale forpligtigelser i Vadehavet Begrundelse Med den valgte linjeføring, som fremgår af Naturstyrelsens ansøgning, er vildsvinehegnet ikke omfattet af Vadehavsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen regulerer ikke opsætning af hegn på land, og hegnslinjen berører ikke de dele af reservatet, som er beliggende på søterritoriet Lov om kystbeskyttelse 10 ( 16 og 16a) Det fremgår af Naturstyrelsens ansøgning og supplerende oplysninger, at der i Flensborg Fjord etableres flydespærring 30 meter ud i fjorden. I forhold til en 8 LBK nr 270 af 12/04/ Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning 9 BEK nr 867 af 21/06/ Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet 10 LBK nr 78 af 19/01/ Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse 10

11 eventuel udvidelse af hegnet ud i Vadehavet har Naturstyrelsen supplerende oplyst, at dette udgår af ansøgningen Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Formålet med kystbeskyttelsesloven, herunder 16 og 16a, er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet Begrundelse Det vurderes, at hegnet, specifikt flydespærringen, ikke strider mod hensynene til anvendelsen af søterritoriet, herunder sejlads med større eller mindre skibe/både, rekreative fartøjer og fiskeriinteresser (erhvervs- eller lyst/sportsmæssige) på grund af den forholdsvis korte udstrækning på søterritoriet. Flydespærringen vil således ikke gå længere ud i vandet end de fleste bundgarnsredskaber, bade/bådebroer eller andre typiske landnære anlæg på søterritoriet. Flydespærringen bør afmærkes behørigt på vandet, samt markeres i søkortet, efter Søfartsstyrelsens anvisninger. På baggrund af ovenstående er det Miljøstyrelsens vurdering, at hensynene bag loven er tilstrækkeligt varetaget Lov om vandløb Afvandingsmæssige og øvrige hensyn Vandløbsloven og reglerne udstedt efter loven har til formål at sikre en balanceret anvendelse af vandløbene, primært anvendelse af vandløbene til afledning af vand i form af især grundvand fra oplandet, herunder drænvand, overfladevand og spildevand. Anvendelse af et vandløb skal ske indenfor rammen af den planlægning og lovgivning, der er for beskyttelse af især miljø- og naturtilstanden i og ved vandløbet. Vandløbsloven og reglerne efter loven er i høj grad regler om, hvordan man umiddelbart må anvende vandløbet til f.eks. visse former for sejlads, og især, hvordan man opnår tilladelse til ny anvendelse af vandløbet i bred forstand f.eks. i form af tilladelse til ændring af vandløbets form og/eller vandføringsevne, det kunne være til en genslyngning af et vandløb til fordel for vandløbets anvendelse som biotop eller til et pumpeanlæg, der vil øge den mængde af vand, der kan føres væk. Det er også regler om de forpligtelser, der knytter sig til muligheden for at anvende vandløbet, herunder forpligtelsen til at sikre vandløbets fortsatte anvendelse i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for det enkelte vandløb, især forpligtelsen til at vedligeholde et vandløb. Reglerne efter lov om vandløb gælder for både åbne og rørlagte vandløb og for søer for så vidt flere end en enkelt lodsejer har interesse i vandløbet og/eller søen. Loven gælder også for alle anlæg m.v., knyttet til anvendelse af vandløb eller sø f.eks. drænsystemer, opstemninger m.v. Særligt for de grænsevandløb, langs hvilke det planlagte hegn ud fra ansøgningen skal etableres, gælder det, at vandløbsloven og regler efter loven alene finder 11 LBK nr 127 af 26/01/ Bekendtgørelse af lov om vandløb 11

12 anvendelse, hvis lovens bestemmelser ikke strider imod den regulering af vandløbene, der følger af grænsevandløbsoverenskomsten og de regulativer, der er udstedt efter overenskomsten Begrundelse Det fremgår af ansøgningen om tilladelse til etablering af vildsvinehegn, at det er tilstræbt at begrænse påvirkningen af vandløb og anlæg etableret i og ved vandløbene ved etablering af vildsvinehegnet. Det ansøgte er således projekteret sådan, at hegnet i videst muligt omfang skal placeres minimum 2 m fra (grænse)vandløbs øverste kant, når det løber langs vandløb. Det er videre søgt at sikre placering af hegnet i tilsvarende afstand fra foden af ådige, når hegnet skal løbe langs dige. På de strækninger, hvor sådan placering er mulig og forenelig med grænsevandsløbsoverenskomsten og regulativer efter overenskomsten er der således ikke behov for at fastsætte vilkår for at varetage hensyn efter 3, stk. 2. i lov om et vildsvinehegn. Der er imidlertid strækninger og lokaliteter, hvor hegnet ikke kan placeres, således at krav om såvel a) uhindret adgang til vedligeholdelse af grænsevandløb og tilknyttede ådiger som b) en 2 m bræmme friholdt fra jorddyrkning o.a., der kan medføre forurening af vandløbet eller erosion af vandløbets brinker, kan opfyldes. For disse strækninger og lokaliteter varetages hensynene til beskyttelse af vandløbsstrækningernes brinker og banketter ved, at der fastsættes særlige vilkår for hegnets placering og etablering. Der henvises i øvrigt til tilladelsens afsnit 5. Det er ved projektering af hegnet tillige tilstræbt at undgå, at hegnet krydser hen over vandløb. Der er imidlertid 3 lokaliteter, hvor det sker. Der krydses, hvor de 3 vandløb, som er tilløb til henholdsvis Nysø og Kruså, er meget nær deres udspring, og har en meget begrænset vandføring. Hegnet sættes efter det i ansøgningen oplyste sådan, at det er 0,3 m over højeste forventelige vandføring på de 3 lokaliteter. Det vurderes derfor, at hverken vandløbenes tilstand eller deres vandafledningsevne påvirkes væsentligt. Hvor hegnet krydser, er vandløbene tillige så smalle, og vandføringen så lille, at der ikke kan sejles, og den almindelige adgang for offentligheden til visse form for sejlads på vandløb er af teoretisk karakter. Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at beskyttelseshensynene i loven er tilstrækkeligt varetaget Lov om vandplanlægning Beskyttelsesmæssige og øvrige hensyn Lov om vandplanlægning og regler efter loven er den danske implementering af vandrammedirektivets krav om vandområdeplanlægning, herunder fastsættelse af mål for tilstanden af de omfattede vandforekomster, grundvandsforekomster og overfladevandområder, og indsatsprogrammer, der skal sikre opnåelse af målene. Miljøstyrelsens skal derfor vurdere det ansøgtes mulige påvirkning af målsatte vandforekomster, omfattet af vandområdeplanerne ( ) for vandområdedistrikt Jylland og Fyn og for internationalt vandområdedistrikt. 12 LBK nr 126 af 26/01/ Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning 12

13 Mål for de omfattede vandforekomster er fastslagt i bekendtgørelse om, indsatsprogrammerne er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Indsatsprogrammerne og de heraf følgende forpligtelser for myndighederne er fastlagt i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Det følger af 8 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at udgangspunktet for alle offentlige myndigheders administration af lovgivning, at der ikke må træffes afgørelser, som indebærer en påvirkning af en i vandområdeplanlægningen målsat vandforekomst, hvis påvirkningen medfører en forringelse af den målsat vandforekomst tilstand eller forhindrer målopfyldelse, herunder gennem de foranstaltninger, der er fastlagt i indsatsprogrammet. Efter indsatsprogrambekendtgørelsens 7, henholdsvis 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, kan miljø- og fødevareministeren dog i visse tilfælde og under særlige betingelser give tilladelse til at fravige et fastlagt miljømål, herunder tilladelse til at undlade at gennemføre en fastlagt foranstaltning, som skal sikre målopfyldelse Begrundelse Miljøstyrelsen har efter gennemgang af den af Naturstyrelsen fremsendte ansøgning vurderet, at påvirkninger af de berørte kystvande, søer og vandløbsstrækninger som følge af etablering af det ansøgte vil være af så begrænset karakter, at der ikke sker en forringelse af de berørte og målsatte overfladevandområders tilstand eller potentiale for målopfyldelse Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet Lovgrundlag og praksis Habitatdirektivet Habitatdirektivet forpligter EU's medlemslande til at bevare udvalgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU. Efter habitatdirektivets artikel 3 skal der oprettes særlige bevaringsområder under betegnelsen Natura Natura 2000-områderne omfatter også de særligt beskyttede områder, der er udlagt i overensstemmelse med fuglebeskyttelsesdirektivet. I disse Natura 2000-områder er der efter habitatdirektivets artikel 6.3 krav om, at alle planer og projekter skal vurderes med hensyn til deres virkninger på Natura 2000 områdets bevaringsmålsætninger. Kravet om habitatvurdering efter habitatdirektivets art. 6.3 indeholder følgende trin: - en væsentlighedsvurdering af om projektet kan påvirke et eller flere Natura 2000-områder væsentligt. - Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan afvises, skal der foretages en egentlig konsekvensvurdering. 13 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle 13

14 - Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan udelukkes at projektet kan skade de arter og naturtyper, som et Natura-2000 område er udpeget for at beskytte, så kan projektet ikke tillades. I vurderingen skal inddrages kumulative effekter af andre planer og projekter. Efter EU-domspraksis (muslingedom (C-127/02) er der tale om en væsentlig skade på et Natura 2000-område, hvis en plan eller et projekt risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000 område. Ud over denne dom er der ikke i domstolspraksis eller EU-Kommissionens vejledning yderligere afklaring af, hvad der er væsentligt. Det må dog anses for en væsentlig påvirkning, hvis den kan få betydning nationalt, f.eks. ved at skade sjældne arter eller naturtyper. Selvom der ikke foreligger praksis eller oplysninger i EU-Kommissionens vejledning, må det antages at en påvirkning som udgangspunkt ikke er væsentlig, hvis påvirkningen skønnes at indebære negative udsving i bestandsstørrelser, der er mindre end de naturlige udsving, der anses for normale for den pågældende art eller naturtype. Derudover antages det, at der ikke er tale om en væsentlig påvirkning, hvis den beskyttede naturtype eller art hurtigt og uden menneskelig indgriben hurtigt vil opnå den hidtidige tilstand eller en tilstand, der skønnes, at svare til eller være bedre end den hidtidige tilstand. Generelt vurderes det, at der er tale om kort tid, hvis der sker en naturlig retablering af naturens tilstand inden for ca. et år. Midlertidige forringelser eller forstyrrelser i en evt. anlægsfase, der ikke har efterfølgende konsekvenser for de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, er almindeligvis ikke væsentlig påvirkning. Fuglebeskyttelsesdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) forpligter Danmark til at bevare udvalgte fuglearter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU. Det drejer sig i Danmark om ca. 80 fuglearter. Det skal ske ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og deres levesteder er beskyttede. Efter fuglebeskyttelsesdirektivet, artikel 3, skal medlemslandene træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for fuglearter, der har deres naturlige ophold i medlemsstaterne. Som en af flere foranstaltninger skal der oprettes beskyttede områder (art. 3, 2 litra a). I disse områder skal medlemsstaterne træffe egnede foranstaltninger for at undgå forurening eller forringelse af levestederne samt forstyrrelse af fuglene i det omfang, dette kan have en væsentlig betydning i forhold til at sikre, at fugle kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. Dette følger af fuglebeskyttelsesdirektivets art. 4,4. 14

15 Efter habitatdirektivets artikel 7 træder habitatdirektivets forpligtelser efter art. 6, stk. 2,3 og 4 i habitatdirektivet i stedet for forpligtelserne i fuglebeskyttelsesdirektivets art Der henvises til ovenstående afsnit i forhold til beskrivelsen af reglerne Natura Faktuelle oplysninger Natura 2000 Fuglebeskyttelsesområder - generelt I forhold til fuglebeskyttelsesområder har Naturstyrelsen samlet set vurderet, at der ikke vil være påvirkninger, der vil have væsentlig betydning for fugle på udpegningsgrundlaget. Naturstyrelsen fremhæver, at anlægsarbejderne maksimalt vil omfatte 5-10 dage, og at arbejdet vil foregå udenfor den primære ynglesæson, hvorfor der er tale om en meget kortvarig påvirkning i form af den forstyrrelse, der vil være i en anlægsfase. Naturstyrelsen vurderer, at dette vil være uden væsentlig betydning for fugle på udpegningsgrundlaget. Naturstyrelsen oplyser, at hegnet ikke deler naturområder op på tværs, hvor der normalt forventes mange flyvninger mellem områder. Derudover oplyser Naturstyrelsen, at en vurderet lille resterende kollisionsrisiko med hegnet for lavtflyvende fugle ikke fører til en væsentlig forøgelse af artens almindelige livsrisiko og populationens naturlige mortalitet. Naturstyrelsen angiver, at barrierevirkningen af hegnet for fugle med unger ikke vurderes at være væsentlig, da hegnets generelle maskestørrelse og hyppige åbninger på 20x20 cm for hver 50 meter vil tillade tilstrækkelig uhindret passage for f.eks. vade- og engfugle, hvis unger bevæger sig på jorden. Habitatområder - generelt Naturstyrelsen anfører i sin ansøgning, at for habitatområderne vurderes det samlet, at det med hegnets placering og udformning og de dertil knyttede planlagte arbejder i anlægs- og driftsfasen kan udelukkes, at der vil være en væsentlig påvirkning af alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Vurderingen sker blandt andet på baggrund af en gennemgang af de enkelte Natura 2000-områder og arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Kumulative effekter Naturstyrelsen oplyser i deres ansøgning samt i bilag af 15. juni 2018, at projektet samlet set ikke vil medføre væsentlige grænseoverskridende virkninger. Det anføres særligt for Natura-2000 områderne, at der ikke vil være en påvirkning ind i tyske Natura 2000-områder på grund af projektets karakter og afstanden. Det anføres desuden, at øvrige danske Natura 2000-områder i nærheden af den dansk-tyske grænse vurderes ikke at kunne blive påvirket af et vildsvinehegn på grund af projektets karakter og afstanden. Naturstyrelsen har supplerende oplyst, at de kumulative effekter er inddraget ved uddybning af, hvorfor der ikke vurderes at være en væsentlig påvirkning af de berørte habitatnaturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. 15

16 Gennemgang af Natura 2000-områder I ansøgningen om anlægstilladelse til etablering af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse oplyses det, at der ønskes en linjeføring af hegnet som potentielt har relevans for i alt tre Natura 2000-områder, hvori hegnet opsættes indenfor syv delområder (fire fuglebeskyttelsesområder og tre habitatområder): - Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet (delområder: Fuglebeskyttelsesområde F57 og F60, Habitatområde nr. 78 og 90) - Natura 2000-område Sønderådal nr. 101 (delområde: Fuglebeskyttelsesområde F63) - Natura 2000 område Frøslev Mose nr. 97 (delområder: Habitatområde H87 og fuglebeskyttelsesområde F70) Naturstyrelsen oplyser generelt, at der på baggrund af projektets udformning og placering ikke vurderes at være en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for disse områder. For Natura 2000-området Frøslev Mose og Odder kan følgende særligt fremhæves: Odder I forhold til odder oplyses det i ansøgningen, at det kan udelukkes, at det planlagte vildsvinehegn kan føre til en væsentlig påvirkning. Der henvises til yderligere beskrivelse i afsnit om bilag IV-arter. Frøslev Mose (Fuglebeskyttelsesområde F70) Det fremgår af ansøgningen, at der i mosen er en række fuglearter, herunder fugle på områdets udpegningsgrundlag som eksempelvis traner. Det fremgår af ansøgningen, at der ikke vurderes at være en effekt af hegnet i forhold til fugle, da forstyrrelsen fra hegnet vurderes at være ubetydelig og fuglearterne på udpegningsgrundlaget vurderes at kunne flyve over. I forhold til traners ikke flyvefærdige unger anføres det, at der ikke er en væsentlig påvirkning, fordi ungerne vil kunne passere gennem de åbninger (20x20 cm), der er for hver 50 meter i disse områder. Det fremgår af basisanalysen for fuglebeskyttelsesområdet, at der regelmæssigt har været observeret et ynglende trane-par indenfor de sidste 10 år, men i 2011 er der ikke observeret ynglepar. Basisanalysen er fra Miljøstyrelsens egne oplysninger Frøslev Mose I forbindelse med Miljøstyrelsens arbejde med at justere Natura-2000 grænserne i overensstemmelse med aftale om Naturpakke er Natura-2000 området Frøslev Mose blevet gennemgået. I forbindelse med arbejdet er der opsat en række kriterier for, hvornår et areal kan udgå fra Natura 2000-områderne. Af disse kriterier fremgår, at der kan udtages intensive jordbrugsarealer (herunder landbrug), men at der som udgangspunkt ikke må udtages levesteder med blandt andet væsentlig stabil forekomst af arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter på udpegningsgrundlaget. 16

17 I forbindelse med Miljøstyrelsens gennemgang er det blevet konstateret, at et areal øst for den sydlige del af den ønskede linjeføring af vildsvinehegnet ikke vurderes at rumme naturtyper eller arter, som nødvendiggør, at arealet skal være udpeget som Natura 2000-område. Der er tale om intensivt drevne arealer, hvilket er dokumenteret på baggrund af luftfotos fra 1995 og Samtidig er der ikke i Naturdatabasen og DOF-basen fundet dokumentation for habitatnatur eller arter på udpegningsgrundlaget på arealet. På baggrund af oplysningerne fra det endnu ikke afsluttede arbejde med justering af Natura-2000 grænserne, er det derfor Miljøstyrelsens vurdering, at disse arealer kan udtages fra fuglebeskyttelsesområdet, uden at der sker en forringelse af beskyttelsen i forhold til den eksisterende udpegning Begrundelse for Natura 2000 Miljøstyrelsen har i forbindelse med afgørelsen lagt afgørende vægt på Naturstyrelsens oplysninger om, at der i forhold til Natura-2000 områderne ikke er en væsentlig påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget. Miljøstyrelsen vurderer således overordnet, at fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet er overholdt i det beskrevne projekt, og at etableringer af hegnet vil kunne ske i overensstemmelse med disse direktiver. Der er særligt lagt vægt på, at der ikke er konstateret en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper på Natura-2000 områdernes udpegningsgrundlag, og at der således ikke er behov for en egentlig konsekvensvurdering. I forhold til vurderingen af kumulative effekter er der lagt vægt på, at vildsvinehegnet ikke vurderes at have væsentlige påvirkninger, og at en eventuel effekt af hegnet er meget lokal og forbigående. Det vurderes på denne baggrund, at selv i sammenhæng med øvrige aktiviteter og projekter i områderne vil effekten af hegnet ikke være væsentlig. Vurderingerne i forhold til Natura 2000 områderne opfylder således de krav, der er efter habitatdirektivets artikel 6.3. Fuglebeskyttelsesdirektivet I forhold til fuglebeskyttelsesdirektivet er der overordnet lagt vægt på, at der ikke er risiko for konflikter med fuglebeskyttelsesdirektivets overordnede formål om at beskytte, opretholde og genskabe tilstrækkeligt med forskelligartede og vidtstrakte levesteder for fuglearter. Der er desuden mere specifikt og i forhold til de enkelte områder lagt vægt på, at hegnets udformning (højde, åbninger, passager, ledelinjer og dets maskestørrelse) ikke antages at ville kunne påvirke fugle på udpegningsgrundlaget på en måde, så deres bevaringsstatus påvirkes som følge af hegnet og de tilknyttede anlægsarbejder, og at anlægsarbejdet vil foregå uden for fuglenes yngletid 15/3-15/7. Dertil kommer, at der er mulighed for at overflyve hegnet. I forhold til Frøslev Mose har Miljøstyrelsen dog foretaget en yderligere vurdering med henblik på afklaring af, om der foreligger en væsentlig påvirkning. Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at traneunger kan blive påvirket i en periode af ungernes liv, hvor de endnu ikke er flyvefærdige og er blevet for store til at kunne passere gennem de i ansøgningen nævnte åbninger. 17

18 I Miljøstyrelsens nærmere vurderinger er der taget udgangspunkt i de nuværende Natura 2000 grænser, da Miljøstyrelsens forslag til justerede Natura 2000 grænser endnu ikke er gældende og således endnu ikke har retsvirkning. Miljøstyrelsen vurderer, at den potentielle påvirkning af traneungers muligheder for at passere hegnet ikke indebærer en væsentlig påvirkning. Der er lagt vægt på, at hegnet vil blive placeret langs et areal, som Miljøstyrelsen har vurderet vil kunne udtages fra fuglebeskyttelsesområdet, uden at der sker en forringelse af beskyttelsen af udpegningsgrundlaget, herunder traner. Samtidig ville en eventuel midlertidig begrænsning i forhold til traneungers bevægelse gennem hegnet i en mindre del af deres opvækst være så kortvarig og lokal, at der ikke vil være risiko for at påvirke bevaringsmålsætningerne for det nuværende 2000-område. Habitatdirektivet I forhold til habitatdirektivet er der overordnet lagt vægt på, at der ikke er risiko for konflikter med habitatdirektivets overordnede formål om, at bevare udvalgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i medlemsstaterne. Samtidig er der lagt vægt på, at placeringen af hegnet undgår naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, samt at der vil ske en hurtig etablering de steder, hvor hegnet har en vis påvirkning som følge af den fysiske opsætning af hegnet Habitatdirektivet - Bilag IV-arter (artsbeskyttelse) Lovgrundlag Formålet med direktivet er at bidrage med at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter med henblik på at opretholde eller genoprette den gunstige bevaringsstatus. Ifølge Habitatdirektivets artikel 12 er medlemslandene forpligtet til at indføre en streng beskyttelse af en række dyreog plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, uanset om disse forekommer inden for et habitatområde eller uden for. Den strenge beskyttelse omfatter forbud mod forsætlig forstyrrelse af arternes yngle- og rasteområder og bevarelse af leveområdernes økologiske funktionalitet for arterne Begrundelse bilag IV-arter Der er potentielle levesteder i projektområdet for bilag IV-arterne grøn mosaikguldsmed, odder, snæbel, hasselmus, birkemus, markfirben, ulv (vandrende) samt arter inden for ordenen flagermus og klassen padder. Miljøstyrelsen vurderer, at direktivet, herunder dets beskyttelsesregler, som er implementeret i dansk ret, er overholdt. Det skyldes, at hegnets udformning (åbninger, passager, ledelinjer og dets maskestørrelse) tillader de omfattede bilag IV-arters frie vandring. Der gøres opmærksom på, at der er lagt op til, at der skal træffes en række detailbeslutninger i processen i forhold til anlægsarbejdet, som vil have betydning for artsbeskyttelsen generelt. Ulv Det er Miljøstyrelsens vurdering, at hegnet med de angivne åbninger ved krydsende veje, jernbaner, bebyggelse mm. ikke vil hindre ulvens muligheder for at krydse grænsen. 18