Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre"

Transkript

1 Midtvejsevaluering Projekt Bydelsmødre 1. Projekt Bydelsmødre, Akacieparken/Bispebjerg, side Projekt Bydelsmødre, Nørrebro, side Projekt Bydelsmødre, Sjælør/Kgs. Enghave, side Projekt Bydelsmødre, Tingbjerg, side Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte Grupper, Misbrug og Bolig, Socialforvaltningen. 1

2 Midtvejsevaluering af Projekt Bydelsmødre og Kommunale Kvindeambassadører i Akacieparken og på Bispebjerg Statusnotat December 2009 Udarbejdet i forbindelse med den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune Marie Gade Husted og Marie Erkmann Drifts- og Udviklingskontoret for Udsatte Grupper, Misbrug og Bolig, Socialforvaltningen. 2

3 1. KONKLUSION 4 2. INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING 8 3. METODER 8 4. STATUS PÅ PROJEKT BYDELSMØDRE AKACIEPARKEN/BISPEBJERG RAMMERNE FOR BYDELSMØDRENES ARBEJDE OPSØGENDE METODER OG KONTAKT TIL KVINDERNE, DER BESØGES BYDELSMØDRENES SYNLIGHED SOM FORUDSÆTNING FOR BESØG ANVENDTE METODER TIL AT SYNLIGGØRELSE OG KONTAKT KONTAKT TIL PROFESSIONELLE OG KOMMUNALE AKTØRER I LOKALOMRÅDERNE NÅR PROJEKTET MÅLGRUPPEN SOCIALT ISOLEREDE KVINDER? TO BESKRIVELSER AF MØDET MELLEM BYDELSMOR OG BESØGT KVINDE BYDELSMOR BESØGER KVINDE PÅ YDRE ØSTERBRO BYDELSMOR MØDER KVINDE FRA VALBY BESKRIVELSE OG VURDERING AF BYDELSMØDRENES SAMTALER MED KVINDERNE METODEN AT BESØGE EN KVINDE I SIT EGET HJEM OG ALTERNATIVE SAMTALESITUATIONER INDHOLDET I SAMTALERNE OG KOMMUNIKATIONEN MED KVINDERNE OPSUMMERENDE VURDERING AF SAMTALER SAMARBEJDET MED KOMMUNALE AKTØRER STATUS PÅ KVINDEAMBASSADØRERNES INDDRAGELSE I PROJEKTET KONTAKT MELLEM KVINDEAMBASSADØRER OG BYDELSMØDRE KVINDEAMBASSADØRERNE SOM BROBYGGERE TIL DE KOMMUNALE INSTANSER OPSAMLING PÅ AFSNIT KOMPETENCELØFT BLANDT BYDELSMØDRENE 32 BILAG 1: OVERSIGT OVER PRÆMISSERNE FOR DEN FÆLLES EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTERNE I KØBENHAVNS KOMMUNE 33 BILAG 2 PROJEKT BYDELSMØDRE I AKACIEPARKEN/BISPEBJERG ORGANISATORISK OG ØKONOMISK 35 3

4 1. Konklusion Projekt Bydelsmødre og Kommunale Kvindeambassadører i Akacieparken og på Bispebjerg forløber fra den 1. november december Projektet befandt sig fra november 2008 maj 2009 i en indledende fase, hvor der blev rekrutteret 12 kommunale kvindeambassadører samt rekrutteret og uddannet 10 bydelsmødre (se statusnotat, juli 2009). Herefter har projektet haft fokus på etablering og synliggørelse af projektet i de to lokalområder, herunder igangsættelsen af bydelsmødrenes opsøgende arbejde. Dette midtvejsnotat evaluerer, hvordan projektet har udviklet sig siden maj 2009 til og med medio oktober 2009, og tegner således et billede af, hvor projektet befinder sig midtvejs i projektperioden. Det kan overordnet konkluderes, at synliggørelsen og etableringen af Projekt Bydelsmødre og Kommunale Kvindeambassadører i Akacieparken og på Bispebjerg er godt i gang. Projektet har indtil nu primært fokuseret på bydelsmødrenes rolle og i mindre grad på inddragelse af de kommunale kvindeambassadører. Bydelsmødrene er i gang med at udføre opsøgende arbejde og afholde samtaler med kvinder i begge boligområder om end i mindre grad i Akacieparken end på Bispebjerg, hvilket det kan anbefales at være opmærksom på fremover. At synliggøre projektet har vist sig at være vigtigt i forhold til at skabe kontakt til de kvinder, der skal besøges, dels fordi kvinderne har lettere ved at få tillid til bydelsmødrene, hvis de kender projektet, dels fordi professionelle aktørers kendskab til projektet er vigtigt i forhold til at kunne henvise kvinder til samtaler med en bydelsmor. Synliggørende initiativer prioriteres derfor højt af både projektleder og bydelsmødrene i deres daglige arbejde. Projektleder deltager i forskellige netværksmøder med professionelle aktører i lokalområderne, og bydelsmødrene gør brug af forskellige opsøgende og synliggørende metoder, bl.a. aktiv deltagelse i lokale arrangementer. Det er således blevet klart for bydelsmødre og projektleder, at bydelsmødrenes opsøgende arbejde består af to dele; 1) at synliggøre projektet og få kontakt til kvinder samt 2) selve samtalesituationerne. De fleste samtalesituationer etableres ved, at kvinderne selv tager kontakt til bydelsmødrene efter at have hørt om projektet. Det er tilsyneladende primært denne model, der er blevet prioriteret i projektet, og det er også denne model, der foretrækkes af bydelsmødrene, frem for at stemme dørklokker. Dette hænger blandt andet sammen med, at bydelsmødrene ofte bliver mødt med skepsis og beskyldninger om at være kommunens spioner, når de opsøger kvinderne. Denne skepsis imødekommes formodentlig ved, at kvinderne har mulighed for at se bydelsmødrene an i forbindelse med de forskellige synliggørende initiativer, før de lukker bydelsmødrene ind i deres hjem. Overordnet vurderes det, at bydelsmødrene når ud til dele af målgruppen. Udover den kontakt til kvinderne, der skabes gennem bydelsmødrenes opsøgende arbejde, er nogle besøg kommet i stand ved at enkelte kommunale aktører har formidlet kontakt mellem 1 Jf. den oprindelige projektansøgning var det planen at projektet skulle løbe til og med 31. maj Der er i slutningen af 2009 imidlertid blevet bevilget midler til en forlængelse af projektperioden frem til 1. december

5 bydelsmødre og kvinder. Projektet har netop iværksat en kommunal strategi, som bl.a. har til formål at øge kendskabet til projektet blandt et bredt udsnit af kommunale aktører. Således tyder det på, at projektet har potentiale for at nå ud til den del af de socialt isolerede kvinder, der er i kontakt med det kommunale system. Det anbefales imidlertid at projektleder og styregruppe i det videre forløb skærper opmærksomheden omkring, hvorvidt projektet via de anvendte opsøgende metoder når ud til socialt isolerede kvinder, der ikke modtager offentlig hjælp, idet denne gruppe ikke kan blive henvist til en bydelsmor gennem de kommunale instanser og der samtidig kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt socialt isolerede kvinder selv opsøger bydelsmødrene som følge af bydelsmødrenes synliggørende aktiviteter. En styrkelse af fx brugen af dørklokke-metoden samt et øget samarbejde med fx sundhedsplejersker og skoler kan muligvis bidrage til at sikre at projektet når hele målgruppen. Overordnet set tyder det på, at der indtil videre både er styrker ved, men også store udfordringer i forbindelse med at besøge kvinderne i deres eget hjem. Det vurderes ud fra bydelsmødrenes erfaringer, at det kan være hensigtsmæssigt at supplere samtalerne i kvindernes hjem med samtaler, der foregår i andre fysiske og sociale rammer. Imidlertid kan det også anbefales at være opmærksom på at styrke mulighederne for at besøgene kan foregå i hjemmet. Derudover er det væsentligt, at kvinderne i mindst lige så høj grad som samtaler efterspørger handling, og at bydelsmødrene imødekommer disse ønsker ved at gå med kvinderne til diverse møder, tage med i svømmehallen, oversætte breve fra kommunen osv. Det vurderes, at det, at bydelsmødrene er aktive i lokalområderne sammen med kvinderne, samt de alternative samtalesituationer kan være medvirkende til at bidrage til projektets overordnede målsætninger om mindsket isolation og netværksdannelse i lokalområdet. Projektet er det eneste af de fire københavnske bydelsmødreprojekter, der direkte lægger op til at implementere kommunale aktører i projektet med det overordnede formål at styrke den gensidige kontakt mellem målgruppen og kommunen, samt styrke de kommunalt ansattes kompetencer i forhold til at forstå, være i dialog med og hjælpe målgruppen. De kommunale kvindeambassadører er rekrutteret til projektet for at bistå i udviklingen af bydelsmødrenes opsøgende og rådgivende arbejde samt agere brobyggere til de kommunale instanser. Det kan imidlertid konkluderes, at projektet i første halvdel af projektforløbet kun i mindre grad har inddraget kvindeambassadørerne i projektet. Kvindeambassadørernes samarbejde med bydelsmødrene har indtil videre været ad hoc og i mindre formaliserede rammer, og kun enkelte kvindeambassadører har mødt bydelsmødrene. Derudover har kvindeambassadørernes brobyggerfunktion til de kommunale instanser været begrænset, idet projektet i løbet af første halvdel af projektperioden ikke har haft præciseret, hvordan kvindeambassadørerne skulle være brobyggere til deres kommunale bagland. Som en del af den kommunale strategi der netop er blevet iværksat (som nævnt ovenfor), arbejder projektet imidlertid på at præcisere, hvordan de kommunale instanser og projektet kan samarbejde fremadrettet. Denne strategi kan ses som et tiltag, der kan bidrage til at præcisere kvindeambassadørernes brobyggende funktion. Dette er hensigtsmæssigt, hvis projektet skal imødekomme de succeskriterier, der omhandler en øget gensidig forståelse og kontakt mellem kommunale instanser og målgruppen. For at projektet kan bevæge sig yderligere i denne retning, anbefales det at fokusere på at skabe 5

6 rum for erfaringsudveksling mellem bydelsmødre og kvindeambassadører. Et formaliseret samarbejde mellem bydelsmødre og kvindeambassadører synes desuden væsentligt i forhold til en evt. forankring af projektet. Endelig kan det konkluderes, at flere af bydelsmødrene har fået personligt udbytte af deres deltagelse i projektet. To bydelsmødre har f.eks. fået fuldtidsarbejde inden for det sidste halve år, hvilket sandsynligvis hænger sammen med den støtte de får fra projektleder og de kvalifikationer de får i kraft af deres arbejde som bydelsmødre. 6

7 2. Indledning Dette notat er det andet statusnotat i evalueringen af Projekt Bydelsmødre i Akacieparken/Bispebjerg, og det første af fire midtvejsnotater, der udarbejdes i den fælles evaluering af bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune. Foreløbigt evalueres projekterne sideløbende hver for sig, og ved udgangen af 2010 samles erfaringer og konklusioner på tværs af de københavnske bydelsmødreprojekter i en fælles evalueringsrapport (se bilag 1 for en oversigt over evalueringens præmisser). Den væsentligste hensigt med notatet er, at evaluere projektet procesorienteret med henblik på at kunne danne afsæt for projektleders og styregruppes eventuelle justeringer af projektet i dets sidste fase. Notatet skal således betragtes som et arbejdsredskab til projektleder og styregruppe. Det vil blive givet til orientering til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, således at konklusionerne kan blive anvendt i udviklingen af bydelsmødreprojekter i andre dele af landet. Desuden vil det blive givet til orientering til Drifts- og Udviklingskontoret for udsatte grupper, misbrug og bolig i Socialforvaltningen, Kontor for integrationsservice i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns kommune samt Center for Boligsocial Udvikling, som forestår den nationale evaluering af bydelsmødreprojekterne, Notatet har følgende formål: - At beskrive og dokumentere projektets status - At beskrive projektets organisering i forhold til samarbejdet mellem projektleder, kvindeambassadører og bydelsmødre samt at vurdere betydning af dette for projektets videre forløb - At beskrive og dokumentere bydelsmødrenes opsøgende metoder og samtaler med kvinder i deres boligområder og vurdere foreløbige tendenser i forhold til projektets succeskriterier - At beskrive bydelsmødrenes supervision og komme med anbefalinger til supervisionens videre forløb - At pege på særlige udfordringer i projektets første fase, som det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på i projektets videre forløb Midtvejsevalueringen tager afsæt i projektets formulerede leverancer og succeskriterier. Det vil løbende i notatet blive vurderet, hvorvidt projektet har indfriet følgende leverancer: 1. Pr har bydelsmødrene været i kontakt med 25 familier i hvert boligområde 2. Midtvejsseminar for kvindeambassadører og bydelsmødre er afholdt september kvindeambassadører har deltaget i 4-6 udviklingsworkshops. De første to afholdes inden 1. maj og to i efteråret 2009 og to i foråret Halvdelen af de besøgte udsatte kvinder deltager i nyoprettede eller eksisterende netværk i lokalområdet. Det måles undervejs. Endvidere vurderes tendenser i forhold til at nå projektets resultatorienterede succeskriterier, som skal måles ved projektets afslutning. Jf. disse succeskriterier evalueres der på følgende: 7

8 De besøgte kvinders tilfredshed med besøgene De besøgte kvinders isolation og samvær med andre De besøgte kvinders aktive deltagelse i lokalsamfundet De besøgte kvinders og deres familiers viden om og brug af de kommunale tilbud Kommunale kvindeambassadører og andre kommunale aktørers viden om og forståelse for målgruppen Bydelsmødrenes afklaring om valg af beskæftigelse og uddannelse (Se bilag 2 for en oversigt over projektets specifikke succeskriterier). 2.1 Læsevejledning Notatet er bygget op som følger: I afsnit 3 opsummeres hvilke undersøgelsesmetoder, der ligger til grund for notatets konklusioner. I afsnit 4 gives en kort status på projektet, herunder bydelsmødrenes opsøgende arbejde og besøg, hvorefter de økonomiske og organisatoriske rammer for bydelsmødrenes arbejde kort beskrives i afsnit 5. I afsnit 6 fokuseres der på bydelsmødrenes opsøgende metoder, samt hvordan kontakten til de besøgte kvinder skabes. De forskellige metoder vurderes i forhold til hinanden og i forhold til at nå projektets målgruppe. I afsnit 7 præsenteres to eksempler på mødet mellem bydelsmor og besøgt kvinde for at give en mere indgående beskrivelse af, hvordan mødet foregår, hvorefter der i afsnit 8 gives en bredere beskrivelse af møderne, og styrker og udfordringer ved disse vurderes. Afsnit 9 beskriver inddragelsen af de kommunale kvindeambassadører, og betydningen af kvindeambassadørernes foreløbige rolle i projektet vurderes i forhold til at nå projektets succeskriterier. Sluttelig vurderes tendenser i forhold til bydelsmødrenes beskæftigelsesmæssige- og uddannelsesmæssige situation i afsnit Metoder Notatet bygger på datamateriale genereret fra primo september til primo oktober 2009, hvor bydelsmødrene havde foretaget opsøgende arbejde siden maj måned (dog var der pga. sommerferie kun begrænset aktivitet i juli og august). Notatets konklusioner må derfor forstås som foreløbige, da de bygger på data genereret relativt tidligt i projekts forløb. 8

9 Følgende metoder danner baggrund for projektets konklusioner: - Projektleders logbog - Interview med projektleder - Bydelsmødrenes registreringsskemaer - Observationer af to bydelsmødres besøg med efterfølgende interview med den besøgte kvinde - Fokusgruppe med bydelsmødre - Fokusgruppe med kvindeambassadører - Kvalitative interviews med kvindeambassadører Projektleders logbog Projektleder har ført logbog fra d. 20. august til d. 1. oktober 2009, hvor hun har noteret de arrangementer, der fandt sted i forbindelse med projektet, og sine umiddelbare overvejelser i forbindelse med disse. Interview med projektleder Som opfølgning på logbogen afholdt vi et kvalitativt interview med projektleder, hvor vi spurgte ind til projektets overordnede status og organisering samt projektleders overvejelser i forbindelse med bydelsmødrenes opsøgende arbejde og supervision, samt samarbejdet med kvindeambassadørerne. Bydelsmødrenes registreringsskemaer Bydelsmødrene har efter et besøg udfyldt et skema, hvori de registrerede følgende: - Hvad der blev talt om under besøget - Hvorvidt bydelsmoren kunne svare på de stillede spørgsmål, eller vidste hvem hun skulle henvise den besøgte kvinde til - Hvorvidt bydelsmoren var i besiddelse af det informationsmateriale, hun mente, var relevant i forhold til kvindens spørgsmål - Hvordan bydelsmoren havde fået kontakt til kvinden, om hun havde besøgt hende før, og om kvinden gerne ville have besøg af en bydelsmor igen Der er desværre pr. 2. november kun blevet udfyldt 30 skemaer, selvom projektleder har registreret i alt 176 besøg hos kvinder i området 2. Dette skyldes ifølge projektleder, at hun ikke har kommunikeret formålet med registreringsskemaerne klart nok til bydelsmødrene. Vi anvender derfor data genereret fra registreringsskemaerne med det forbehold, at de kun beskriver ca. 1/6 af de besøg, der er blevet foretaget i perioden. Observationer af to bydelsmødres opsøgende arbejde Vi observerede to bydelsmødres besøg hos to kvinder ét i Akacieparken og ét på Bispebjerg, hvor vi observerede samtalen mellem bydelsmoren og den besøgte kvinde og efterfølgende interviewede kvinden om hendes opfattelse af det konkrete besøg samt af det opsøgende arbejde generelt. I det ene tilfælde foregik samtalen mellem bydelsmoren og den besøgte kvinde på dansk, og i det andet tilfælde på deres fælles modersmål. 2 Det bliver senere, i afsnit 5, nuanceret hvordan registreringen af besøgene er foregået og hvordan tallet 176 skal opfattes. 9

10 Det bør i forbindelse med observationerne bemærkes, at det var vanskeligt at finde kvinder, som indvilligede i at vi kunne komme med på et besøg, da mange kvinder er skeptiske i forhold til at åbne deres hjem for personer fra kommunen. (Dette vil vi komme nærmere ind på i afsnit 6 og 8). De besøg, vi har observeret, er derfor hos kvinder som kun i mindre grad var præget af angst for myndighederne, hvilket må tages i betragtning i evalueringen. Fokusgruppen med bydelsmødrene tjente dog til at få indblik i besøg hos de kvinder som ikke indvilligede i, at vi kunne komme med på et besøg. Fokusgruppe med bydelsmødrene For at få et bredere indblik i de besøg, der var blevet foretaget og bydelsmødrenes erfaringer med det opsøgende arbejde og projektet i det hele taget, foretog vi et fokusgruppeinterview, hvor syv ud af ni bydelsmødre deltog. Fokusgruppe og individuelle interviews med kommunale kvindeambassadører For at få indblik i, hvilken rolle kvindeambassadørerne indtil videre havde haft i projektet og hvilke muligheder de ser i at indgå i projektet fremover, afholdte vi et fokusgruppeinterview med kvindeambassadørerne. Desværre lykkedes det kun at samle to ud af 10 kvindeambassadører, hvorfor vi supplerede fokusgruppen med to individuelle kvalitative interviews med kvindeambassadører. Der er en ligelig fordeling af kvindeambassadører fra de to respektive boligområder i fokusgruppen og interviewene. Vi har garanteret bydelsmødrene, de besøgte kvinder og kvindeambassadørerne anonymitet i samtlige interviewsituationer og i evalueringsøjemed generelt. 4. Status på Projekt Bydelsmødre Akacieparken/Bispebjerg Der blev i maj 2009 uddannet 10 bydelsmødre i projekt Akacieparken/Bispebjerg, hvoraf de 9 stadig er aktive i projektet, 3 i Akacieparken og 6 på Bispebjerg. Samtidigt blev der rekrutteret 12 kvindeambassadører inden for social-, beskæftigelses-, sundheds-, dagsinstitutions-, skole-, samt kulturområdet, hvoraf 10 stadig er aktive. Projektet befinder sig ifølge projektleder stadig i, hvad man kan kalde en opstartsfase, hvor det at besøge kvinder stadig er relativt nyt for mange bydelsmødre, og hvor der arbejdes med udvikling af metoder og synliggørelse af projektet. I perioden 18. maj 20. oktober 2009 har projektleder registreret i alt 176 besøg hos kvinder i de to områder 140 på Bispebjerg og 36 i Akacieparken. Antallet af besøg, som hver bydelsmor foretager om måneden, varierer ifølge projektleders optegnelser mellem 2 og 20. Disse tal skal imidlertid tages med et vist forbehold. For det første dækker det samlede antal besøg udelukkende over de længerevarende samtaler, som bydelsmødrene har haft med kvinderne, og ikke de kortere, mindre formaliserede samtaler, som fx telefonsamtaler, samtaler på legepladsen m.v. Det skønnes ud fra projektleders optegnelser at der er foretaget min. 10 af sådanne samtaler, men ikke alle samtaler er blevet registreret. For det andet ser det ud til, at der er mindst én af bydelsmødrene, der som det beskrives i afsnit 6, 7 og 8 har haft kontortid, hvor hun har talt med flere kvinder i samme tidsrum, men kun har registreret det som ét besøg. Det er yderligere ikke 10

11 specificeret, hvor mange af besøgene, som dækker over de samme kvinder, der er blevet besøgt flere gange. I de fleste tilfælde har kvinderne haft besøg af bydelsmoren flere gange nogle bydelsmødre har besøgt den samme kvinde op til 5 gange. Pga. ovenstående forbehold er det ikke muligt at vurdere, hvor mange unikke kvinder, der er blevet besøgt. Det kan således ikke dokumenteres, hvorvidt projektet lever op til succeskriteriet om pr at have været i kontakt med min. 25 familier i hvert boligområde, hvorfor det må bero på en vurdering. Det vurderes, at projektet lever op til succeskriteriet i forhold til antallet af besøg på Bispebjerg, mens det er mere usikkert, hvorvidt de 36 besøg i Akacieparken dækker over besøg hos 25 forskellige familier. Såfremt projektet skal kunne dokumentere at leve op til succeskriteriet om, at bydelsmødrene pr har været i kontakt med min. 50 familier i hvert boligområde, anbefales det at projektleder overvejer, hvordan besøgene registreres, så det er muligt at identificere, hvorvidt 50 unikke familier er blevet besøgt. Ud fra projektleders registreringer tyder det imidlertid på, at der er en markant forskel i antallet af besøg i Akacieparken og på Bispebjerg. Denne forskel kan til dels begrundes i at der, pga. forskellen i antallet af beboere i de to boligområder, blev rekrutteret 4 bydelsmødre i Akacieparken mod 6 på Bispebjerg. Den ene af de 4 bydelsmødre fra Akacieparken er stoppet i projektet, mens en anden har været sygemeldt størstedelen af projektperioden, og en tredje har haft eksamener i en stor del af projektperioden. Bydelsmødrenes aktivitet i Akacieparken har således været begrænset til højst to bydelsmødre, hvorfor det kan overvejes fremover at være opmærksom på at arbejde med at styrke bydelsmødrenes arbejde i Akacieparken. Udover at bydelsmødrene har foretaget besøg hos kvinder i området, har en vigtig del af deres funktion været at være medvirkende til at synliggøre og etablere projektet. Dette er blandt andet sket gennem deltagelse i arrangementer i lokalområdet, uddeling af brochurer, afholdelse af informationsmøder i boligområderne m.v., ligesom selve besøgene også må betragtes som en vigtig del af synliggørelsen. Én af bydelsmødrene fra Bispebjerg har brugt al sin arbejdstid på at reklamere for projektet og udvikle kommunikationsmateriale, da det endnu ikke er lykkedes at skabe kontakt til kvinder fra hendes sproggruppe - serbisk. Bydelsmødrene har desuden siden september modtaget supervision én gang om måneden. Nærværende evaluering vil derfor både beskæftige sig med bydelsmødrenes besøg som sådan, som er i fokus i afsnit 7 og 8, men også med det opsøgende arbejde der foregår i forbindelse med at synliggøre projektet og etablere kontakt til kvinderne, hvilket vil være i fokus i afsnit 6. På evalueringstidspunktet har projektleder foreløbigt afholdt 1 workshop med de 10 kvindeambassadører 3. Arbejdet med at organisere samarbejdet med de 10 kvindeambassadører er derfor også stadig ved at finde sin form. Evalueringen vil derfor også kun i mindre grad beskæftige sig med kvindeambassadørernes inddragelse i projektet, hvilket er fokus i afsnit 9, og i højere grad have fokus på bydelsmødrenes opsøgende arbejde. 3 Projektleder har i slutningen af oktober afholdt endnu en workshop, men da denne er afholdt efter afslutningen af datagenereringen til dette notat, er det ikke muligt at evaluere på denne workshop. 11

12 5. Rammerne for bydelsmødrenes arbejde I det følgende beskrives de organisatoriske og økonomiske rammer for bydelsmødrenes arbejde. Aflønning af bydelsmødrene Bydelsmødrene aflønnes på timebasis med 125 kr. i timen, og kan arbejde op til 7,9 timer om ugen. De bestemmer selv, hvor meget de vil arbejde, så længe deres timeantal ikke overstiger de 7,9 timer. Projektleder understreger, at det har været essentielt fra projektstart at gøre bydelsmødrene opmærksomme på, at hvis de er på kontanthjælp, så modregnes den løn, de får som bydelsmødre, kontanthjælpen. Til gengæld kan timerne medregnes i de 300 timer, som en kontanthjælpsmodtager ifølge lovgivningen skal arbejde om året. Af de to af bydelsmødrene, der er kontanthjælpsmodtagere, arbejder den ene som frivillig i projektet, mens den anden får sin løn modregnet kontanthjælpen. Sparring og supervision Bydelsmødrene har i deres daglige arbejde kontakt med projektlederen under de månedlige supervisionsarrangementer, hvoraf der indtil videre har været afholdt to; ét uden noget fastlagt tema og ét, hvor kvindeambassadør Mette Suski fra Valby Socialcenter holdt oplæg og svarede på spørgsmål fra bydelsmødrene om det kommunale system. Formålet med supervisionen er for det første at opkvalificere bydelsmødrene i forhold til den viden og de kompetencer, som dels bydelsmødrene og dels projektleder oplever, at bydelsmødrene kan have gavn af i deres daglige arbejde, og for det andet at skabe rum for udveksling af erfaringer og oplevelser bydelsmødrene imellem. Formen på supervisionen vil derfor fremover være, at der hver gang er et fagligt oplæg om et emne, som enten projektleder eller bydelsmødre påpeger som relevant. Derefter er der spisning efterfulgt af fælles erfaringsudveksling. Udover supervisionen kontakter projektlederen hver enkelt bydelsmor en gang om ugen personligt, pr. mail eller telefon, og bydelsmødrene har mulighed for selv at henvende sig til projektlederen. Bydelsmødrene tilkendegiver, at de indtil videre har været tilfredse med den måde, supervisionen er forløbet på. De ser supervisionen som et relevant forum for udveksling af erfaringer, og de udtrykker samtidigt at det er vigtigt at få faglige input og have mulighed for at stille opklarende spørgsmål om specifikke emner. Endvidere fremhæver bydelsmødrene det som særdeles positivt, at de oplever, at de altid kan komme i kontakt med projektleder og dels få svar på konkrete spørgsmål, der er opstået i forbindelse med et besøg, men også kan få støtte, hvis der er noget, de synes, har været svært, eller som de har været i tvivl om. 12

13 6. Opsøgende metoder og kontakt til kvinderne, der besøges I evalueringen af uddannelsesforløbet for bydelsmødre i Akacieparken og Bispebjerg fremhævede bydelsmødrene det at være opsøgende og dele foldere ud på gaden, dvs. i supermarkeder, i børnehaver og andre steder, hvor de færdes, som den umiddelbart mest relevante metode i forhold til at komme i kontakt med kvinderne. Projektleder har yderligere fra starten fremhævet dørklokkemetoden det at opsøge kvinderne på deres bopæl som relevant, mens andre metoder, der blev fremhævet i projektansøgningen, var at skabe kontakt til kvinderne gennem samarbejde med bl.a. dagtilbud, sundhedsplejersker og eksisterende kvindeklubber og netværk i områderne. Hvordan denne kontakt skulle skabes er ikke specificeret nærmere. Projektleder og styregruppe har imidlertid i efteråret 2009 udarbejdet en strategi med det formål i højere grad at få kommunale aktører til at henvise kvinder, de møder i deres arbejde, til en bydelsmor (dette vil blive uddybet senere i dette afsnit og i afsnit 9). Projektleder pointerer i forbindelse med nærværende evaluering, at det har været af høj prioritet at skabe synlighed omkring bydelsmødreprojektet i lokalområdet, og at metoderne til at opnå kontakt til kvinderne er opstået undervejs, således at der har været rum for, at bydelsmødrene kunne afprøve forskellige metoder. I dette afsnit evalueres på de opsøgende metoder, bydelsmødrene anvender i forbindelse med at etablere kontakt til kvinder i deres boligområde, samt den indsats der har fundet sted i forbindelse med at synliggøre og etablere projektet. Som det vil fremgå, og som det også har været projektleders intention, kan synliggørelsen ses som en væsentlig forudsætning for at besøgene kan foregå, mens besøgene også i sig selv kan ses som en del af synliggørelsen. Sidst i afsnittet følger nogle overvejelser om, hvorvidt projektet gennem disse opsøgende metoder når den tiltænkte målgruppe; socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Efterfølgende i afsnit 8 beskrives og evalueres selve besøgs- og samtalesituationerne. 6.1 Bydelsmødrenes synlighed som forudsætning for besøg Bydelsmødrene og projektleder fremhæver mund-til-mund-metoden som meget udbytterig i forhold til at komme i kontakt med kvinderne. Langt de fleste besøg er, i flg. bydelsmødrene, kommet i stand ved at kvinden selv har taget kontakt til bydelsmoren, fordi hun enten har læst om bydelsmoren og set et billede af hende, mødt hende på gaden eller hørt om hende fra en anden kvinde, der enten har haft besøg af en bydelsmor eller har hørt om projektet. Projektleder fremhæver, at kendskab til bydelsmødrene i lokalområderne derfor er altafgørende for bydelsmødrenes besøg, og at det i projektets startfase er særligt vigtigt at skabe synlighed omkring bydelsmødrene. Desuden er der blevet formidlet kontakt mellem kvinder og bydelsmødre via kommunale aktører og boligsociale medarbejdere. I de konkrete tilfælde har enten en kommunal ansat eller en boligsocial medarbejder kontaktet projektleder, som har videreformidlet kontakten til en bydelsmor. Det drejer sig om 6-7 kvinder, som der ad denne vej er blevet etableret 13

14 kontakt til. Det er således ikke kun vigtigt at skabe kendskab til bydelsmødrene blandt beboere i boligområderne, men også blandt de kommunale aktører og boligsociale medarbejdere, således at disse kan videreformidle kontakten til en bydelsmor. For at sikre bydelsmødrenes synlighed har projektleder og styregruppe besluttet at prioritere opsøgende aktiviteter som en central del af både bydelsmødrenes og projektleders daglige arbejde. Det er bl.a. blevet besluttet, at bydelsmødrene ikke kun får løn for de besøg de foretager, men også for de opsøgende aktiviteter, de foretager. De organisatoriske rammer er altså blevet tilpasset, således at de øger muligheden for at bydelsmødrene kan synliggøre deres arbejde. Synlighed har således indtil videre været nøgleordet i forhold til at komme i kontakt med kvinderne. I det følgende vil de anvendte metoder til at synliggøre bydelsmødrenes arbejde og dermed komme i kontakt med kvinderne blive beskrevet og vurderet. 6.2 Anvendte metoder til at synliggørelse og kontakt Som nævnt har de forskellige opsøgende metoder, som bydelsmødrene gør brug af, ikke været besluttet på forhånd, men er opstået løbende i projektet, som regel på bydelsmødrenes egne initiativer. Aktive i lokalområdet og altid en folder i tasken Bydelsmødrene er af projektleder blevet opfordret til at være aktive i deres lokalområder. Bydelsmødrene fortæller, at de er aktive de steder, de kommer i deres hverdag, og fortæller om projektet, når de kan komme til det; i børnehaven, på legepladsen osv. De fleste har altid en pjece eller et visitkort i tasken, som de flittigt deler ud, når lejligheden byder sig. Bydelsmødrene har hængt pjecer op i opgangene i deres boligforeninger, og derudover har nogle bydelsmødre holdt informationsmøder i deres boligområder, hvor interesserede kunne komme og høre om projektet og få ansigt på bydelsmødrene. F.eks. holdt to bydelsmødre et informationsmøde på Bispebjerg, hvor tre kvinder fik kendskab til projektet. Ifølge de to bydelsmødre var det en fordel, at kvinderne på informationsmødet kunne se bydelsmødrene lidt an, og vurdere hvad de gerne ville tale med bydelsmoren om. Denne tilgang, hvor bydelsmødrene er opsøgende, men kvinderne selv henvender sig med ønske om et konkret besøg, er udbredt blandt de fleste af bydelsmødrene, og der etableres kontakt til mange kvinder ad denne vej. Deltagelse i diverse arrangementer Bydelsmødrene er til stede ved så mange relevante arrangementer som muligt. Blandt andet har nogle bydelsmødre deltaget i hhv. Eid-festen i Akacieparken, Eid-festen på Rådhuspladsen, den internationale dag i København, den internationale dag i Akacieparken samt Kringlebakkens jubilæum. Til arrangementerne går bydelsmødrene rundt, deler pjecer ud og fortæller om projektet. Her falder de i snak med en del kvinder, som de enten tager en samtale med på stedet, eller som henvender sig med ønske om et senere besøg. Dørklokke-metoden 14

15 Én af bydelsmødrene benytter sig i høj grad af at opsøge kvinderne på deres bopæl, og har stor succes med dette. De resterende bydelsmødre har enten ikke afprøvet metoden, da de har fundet det personligt grænseoverskridende at skulle tage kontakt på denne måde, eller de har haft dårlige oplevelser med metoden, som gør at de ikke vil anvende den igen. Det har vist sig, at mange kvinder afviser bydelsmoren, når hun kommer og ringer på deres dør, hvis de ikke kender hende i forvejen. Bydelsmødrene udtaler, at det er et problem at mange af kvinderne mistænker bydelsmødrene for at spionere for kommunen og derfor ikke lukker dem ind. Fast kontortid en gang ugentligt En bydelsmor som er tilknyttet Akacieparken, har på eget initiativ og i samarbejde med sin beboerforening - etableret et fast mødested i sit boligområde i Valby (ikke Akacieparken). Bydelsmoren har fået lov til at låne beboerforeningens lokaler hver onsdag fra kl Hun har hængt sedler op i hver eneste opgang i boligområdet med information om, hvor og hvornår hun kan træffes, og samtidig oplyser hun kvinder om tilbuddet, når hun møder dem i boligområdet. Eksperimentet med bydelsmorens kontortid har fungeret i løbet af efteråret 2009, hvor et varierende antal kvinder fra boligområdet har kigget forbi til en snak og en kop te. Hvis der er flere kvinder til stede samtidigt, vurderer bydelsmoren, afhængig af de fremmødte kvinders problemer, om hun skal tale med dem én ad gangen, eller om de tager en fællessnak. Bydelsmoren fortæller, at hendes kontortid har været med til at synliggøre hendes arbejde. Hun ser endvidere en stor fordel i at mødes med kvinderne under disse meget neutrale omstændigheder, hvor kvinderne ikke skal tænke på deres ægtefælle og servere kaffe etc. Mor-café under opstart Bydelsmødrene på Bispebjerg opstarter inden længe mor-cafeer på hhv. Holbergskolen, Tagenboskole og Lundehusskolen. Mor-cafeerne skal afholdes én gang om måneden, hvor interesserede mødre til skolernes elever kan komme og tale med bydelsmødrene og hinanden. Der vil til hver café både være plads til hyggesnak og planlagt fagligt indhold. Hensigten med cafeerne er, at bydelsmødrene får præsenteret bydelsmødreprojektet og herigennem får kontakt til kvinder, der er interesseret i at få besøg af en bydelsmor. Opsamlende vurdering af de opsøgende metoder Som det fremgår af ovenstående, har der undervejs i projektet været afprøvet forskellige metoder i forhold til at komme i kontakt med kvinderne. Centralt for disse metoder er, at de sammen har været med til at skabe synlighed omkring bydelsmødrene i lokalområdet, og de forskellige tiltag kan derfor ikke ses isoleret fra hinanden. De forskellige tiltag danner tilsammen et grundlag, hvorudfra bydelsmødrenes besøg hos kvinderne kan etableres. Desuden tyder det på at projektet er i gang med at generere nogle af de netværk, som det fra starten har været et af projektets mål at etablere; netværk som ligeledes er med til at synliggøre bydelsmødreprojektet og etablere kontakt til flere kvinder. Succeskriteriet om at bydelsmødrene skulle være med til at etablere netværk i lokalområdet blev omformuleret ved påbegyndelsen af det opsøgende arbejde, således at det nu i højere grad er hensigten at bydelsmødrene skal udnytte og henvise kvinder til de eksisterende netværk i lokalområdet (se bilag 2 for en oversigt over projektets succeskriterier). Det ser imidlertid ud til at projektet via bydelsmødrenes opsøgende arbejde alligevel tilsigtet såvel som utilsigtet er med til at etablere netværk i lokalområdet. 15

16 Indtil videre har tilgangen til, hvilke metoder bydelsmødrene skulle anvende, været meget individuelt orienteret. Bydelsmødrene har haft rum til at eksperimentere med, hvad de syntes fungerede bedst, men det kan overvejes, om der fremover skal arbejdes med at systematisere det opsøgende arbejde i forhold til, hvad der fungerer bedst. Dørklokkemetoden har fx tilsyneladende ikke været anvendt i så høj grad som det havde været tiltænkt. Det ser i stedet ud til, at bydelsmødrene i højere grad opsøger kvinderne i det offentlige rum, hvorefter kvinderne selv tager kontakt til bydelsmoren. I afsnit 6.4 følger yderligere vurdering af de opsøgende metoder i forhold til at nå målgruppen. 6.3 Kontakt til professionelle og kommunale aktører i lokalområderne Som beskrevet ovenfor har kommunale aktører og boligsociale medarbejdere nogle gange kontaktet projektleder i forhold til at få en bydelsmor til at besøge en kvinde, hvormed det kan konstateres at der er nogle professionelle aktører, som gør brug af projektets muligheder. Projektleder giver udtryk for, at hun ser denne formidling af kontakter som afgørende i forhold til at sikre, at projektet når ud til målgruppen, idet det ifølge hende er de professionelle aktører, der har bedst kendskab og kontakt til socialt udsatte familier. Det er dog værd at bemærke, at formidling af kontakt indtil videre er sket igennem andre aktører end kvindeambassadørerne, hvorfor det kan overvejes om der fremadrettet kan gøres mere for at sætte fokus på at de kommunale kvindeambassadører også henviser kvinder til projektet. Inddragelsen af kvindeambassadørerne vil blive beskrevet nærmere i afsnit 9. Da projektleder og styregruppe har erfaret at mange kommunale institutioner endnu ikke kender til projektets eksistens, har de for nyligt valgt at igangsætte en strategi for at synliggøre projektet blandt de kommunale aktører. Strategien er rettet mod centrale kommunale teams; Voksenteam, Børn og familieteam, Ydelseskontoret og jobkonsulenterne i socialcentrene i Valby og på Bispebjerg, og består dels af en opsøgende del, hvor bydelsmødrene og projektlederne skal tage rundt til et bredt udsnit af kommunale institutioner og fortælle om bydelsmødreprojektet, dels af en undervisningsdel, hvor kommunale kvindeambassadører og medarbejdere fra kvindeambassadørernes respektive teams inviteres til at deltage i en kursusdag, hvor de får information om Projekt Bydelsmødre og målgruppen. Hensigten med den kommunale strategi er bl.a. at styrke kendskabet til bydelsmødrene blandt de kommunale aktører, således at kommunens medarbejdere kender bydelsmødrene og kontakter og bruger dem, når de møder socialt isolerede eller udsatte kvinder i deres lokalområde, som kan have gavn af at tale med en bydelsmor. 6.4 Når projektet målgruppen socialt isolerede kvinder? Som det fremgår af ovenstående har projektleder og bydelsmødrene prioriteret bydelsmødrenes opsøgende arbejde højt, idet kendskab til projektet både blandt beboere og blandt kommunale og boligsociale aktører ses som en vigtig forudsætning for at få fat i kvinderne. Det kan anbefales fortsat at være opmærksom på vigtigheden af at udbrede kendskabet til bydelsmødrenes arbejde, da dette er med til at skabe grundlaget 16

17 for bydelsmødrenes besøg. Det kan imidlertid også overvejes om det at skabe synlighed omkring projektet og lade kvinderne selv opsøge en bydelsmor er tilstrækkeligt i forhold til at nå projektets målgruppe. Opmærksomhedspunkter i forhold til målgruppen præsenteres i det følgende. Projektets målgruppe er socialt isolerede kvinder i Akacieparken og på Bispebjerg. Det kan i denne henseende være relevant at holde yderligere specifikation af målgruppen for øje, som den fremgår af projektansøgningen. Her pointeres det, at projektets målgruppe er karakteriseret ved at falde uden for arbejdsstyrken og falde inden for én af nedenstående kategorier: 1. Kontanthjælpsmodtagere, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet 2. Personer på syge- og barselsdagpenge, som ikke har beskæftigelse 3. Personer helt uden for arbejdsstyrken og uddannelsesområdet, som ikke modtager offentlig hjælp. Både bydelsmødre og projektleder problematiserer, at det ikke er sikkert at projektet når ud til den målgruppe, som er formuleret i projektansøgningen. De eneste gange bydelsmødrene med sikkerhed når ud til målgruppen er, ifølge projektleder, når de kommunale instanser videreformidler kontakten, hvorfor den kommunale strategi nu vægtes højt: Hvis vi skal finde de rigtige, og være sådan helt sikre, så skal systemet ind over. Det kan imidlertid overvejes, om projektet når ud til hele målgruppen ved at satse på de kommunale aktører som kontaktformidlere. Kommunale sagsbehandlere kan formentlig bidrage til at etablere kontakt til kvinder inden for de to førstnævnte kategorier. Kvinder rubriceret under den sidste kategori kan det imidlertid være svært at nå gennem kommunale aktører, fordi det er tvivlsomt, hvorvidt kommunen overhovedet har kendskab til disse kvinder. Det kan yderligere overvejes, hvorvidt det at synliggøre projektet i lokalområdet er tilstrækkeligt i forhold til at skabe kontakt til de allermest socialt isolerede kvinder. Som en kvindeambassadør også påpeger, så vil det ofte være kendetegnede for de mest socialt isolerede kvinder, at de slet ikke deltager i arrangementer i lokalområdet eller har kontakt med deres naboer. Her kan det desuden være relevant at være opmærksom på, om det at kvinderne selv skal tage kontakt til en bydelsmor er hensigtsmæssigt i forhold til at nå de allermest socialt isolerede. Det kan således overvejes om projektet kan tage yderligere metoder i brug til at nå personer uden for arbejdsstyrken og uddannelsesområdet, som ikke modtager offentlig hjælp, eller om målgruppebeskrivelsen må justeres. Følgende strategier kan muligvis være relevante at afprøve: 17

18 - En strategi, som ligeledes er foreslået i projektansøgningen, kunne være at styrke samarbejdet med sundhedsplejersker eller støttekontaktpersoner 4, som er ressourcer, der opererer i områderne i forvejen, og som ofte har kendskab til de mest socialt isolerede. - Alle familier med børn i den skolepligtige alder vil have en vis form for tilknytning til en skole. Der er allerede, bl.a. via mor-caféerne, etableret samarbejde med skoler på Bispebjerg, hvor det også er hensigten at skabe kontakt til kvinder, der selv henvender sig til café-arrangementerne. Skolens personale er allerede engageret i projektet, hvorfor det kunne være relevant at styrke samarbejdet yderligere og understrege muligheden for at skolens lærere, skolepsykologen m.v. kunne medvirke til at skabe kontakt mellem en bydelsmor og en kvinde. I denne henseende kunne det overvejes at starte et lignende samarbejde i Akacieparken. Dørklokkemetoden har fra starten været tænkt som strategi i forhold til at nå de mest socialt isolerede, og metoden virker umiddelbart relevant til dette formål. Metoden har imidlertid kun været anvendt i begrænset omfang, hvorfor det kan overvejes om det kan være gavnligt at arbejde med at styrke denne strategi. Det bør bemærkes, at der er store udfordringer forbundet med at anvende denne metode (som beskrevet ovenfor), men det er også en væsentlig pointe at én bydelsmor anvender strategien med stor succes og faktisk er den bydelsmor som har foretaget flest besøg, hvorfor det kan overvejes i højere grad at trække på hendes erfaringer med, hvordan metoden kan anvendes. 7. To beskrivelser af mødet mellem bydelsmor og besøgt kvinde For at give en mere indgående forståelse af, hvordan mødet mellem bydelsmødre og kvinder finder sted, beskrives i det følgende to konkrete møder mellem en bydelsmor og en kvinde. Begge beskrivelser er baseret på observationer, der fandt sted i oktober Disse to cases kan ikke give et fyldestgørende indblik i bydelsmødrenes praksis, men må betragtes som eksempler på, hvordan et møde finder sted. Casene bruges i resten af notatet som eksempler, der kan være med til at forklare og uddybe forskellige pointer. 7.1 Bydelsmor besøger kvinde på Ydre Østerbro En eftermiddag i starten af oktober 2009 tager en bydelsmor bussen fra Bispebjerg til Ydre Østerbro for at besøge en kvinde. Normalt laver bydelsmoren opsøgende arbejde på Bispebjerg, men da denne kvinde kontaktede hende nogle uger forinden, besluttede hun sig for at gøre en undtagelse og besøge hende på Østerbro. Bydelsmoren fortæller, at kvinden havde hørt om bydelsmødreprojektet, fordi kvindens svigermor havde fået et visitkort af bydelsmoren. Det er nu tredje gang bydelsmoren skal besøge kvinden. Bydelsmoren fortæller, at hun første gang de mødtes, havde taget kvinden med til Bispebjerg og vist hende, hvilke muligheder området byder på. Andet og nu også tredje besøg er foregået i kvindens hjem. 4 F.eks. støttekontantpersoner for psykisk syge voksne med anden etnisk baggrund end dansk. En af kvindeambassadørerne på Bispebjerg arbejder som støttekontaktperson inden for området med psykisk syge etniske minoritetsborgere. 18

19 Kl ringer bydelsmoren på hoveddøren. Hun bliver inviteret inden for af den yngre kvinde med hendes lille datter på armen. Kvinden kom til Danmark for knap et år siden, da hun blev familiesammenført med sin mand. Hun har for nyligt påbegyndt et danskkursus, og kan sige et par enkelte sætninger på dansk. Når hun ikke går til danskundervisning, er hun mest hjemme i lejligheden og passe sin datter. Bydelsmoren og kvinden går ind i stuen. Kvinden trækker en spisestol ud midt på gulvet og sætter sig på den med sin datter på skødet. Bydelsmoren sætter sig i en af to store sofaer. De går straks i gang med at tale sammen på arabisk. Først er det mest bydelsmoren, der taler. Som opfølgning på deres sidste møde, har bydelsmoren til dagens møde skaffet brochurer på arabisk om hhv. præventionsmuligheder og Kringlebakkens tilbud om at gå gratis til svømning med tilhørende børnepasning. Kvinden virker lidt genert, men lytter og nikker interesseret. Hun fortæller, at hun er meget interesseret i at gå til svømning, fordi hun gerne vil mere ud af lejligheden. Indtil nu har hun ikke rigtig været uden for sit eget boligområde, fordi hun ikke kender så meget til Danmark, og ikke bryder sig om at gå ud på egen hånd. Bydelsmoren tilbyder at gå med hende til svømning og kvinden takker ja. Den lille datter falder i søvn på kvindens arm og hun bærer hende ind i seng. Da hun kommer ind igen begynder kvinden at stille bydelsmoren forskellige spørgsmål, og genertheden lader til at forsvinde lidt efter lidt. Samtalen bliver mere dialogisk nu, og kvinden og bydelsmoren bryder flere gange ud i højlydt latter. Kvinden bringer spørgsmål om vuggestueplads på banen. Hun giver udtryk for, at hun synes der er så mange danske regler som hun ikke kender til, og at hun gerne vil vide så meget som muligt til gavn for sin lille datter. Kvinden fortæller, at det danske system er meget anderledes end hvor hun kommer fra, og at hun gerne vil vide, hvordan hun skal begå sig og hvilke rettigheder, hun har, f.eks. i forhold til læge, sygehussystem og daginstitutioner. Bydelsmoren informerer kvinden om, hvordan hun skal skrive sin datter op til en vuggestueplads, og fortæller desuden lidt generelt om både daginstitutioner og skolesystemet i Danmark. Efter en time og et kvarter afsluttes samtalen mellem kvinden og bydelsmoren. Bydelsmoren lader de forskellige brochurer ligge, og de aftaler at ringes ved i forhold til svømningen. 7.2 Bydelsmor møder kvinde fra Valby En bydelsmor og en kvinde mødes i et beboerlokale i Valby, som hver onsdag mellem kl. 11 og 12 fungerer som bydelsmorens kontor. Første gang kvinden mødte bydelsmoren var til en Eid-fest, og efterfølgende er de tilfældigt stød på hinanden et par gange i lokalområdet, hvor bydelsmoren hver gang har sagt at hun skulle komme ned og tale med hende på kontoret om onsdagen. Kvinden har opsøgt bydelsmoren et par gange i kontortiden, og denne gang er det 4. gang de mødes. Kvinden har boet i Danmark i over 20 år og taler godt dansk, hvorfor hun og bydelsmoren primært kommunikerer på dansk. Indimellem slår de over i arabisk. 19

20 Da kvinden ankommer virker hun meget oprevet og ked af det, og hun fortæller en meget ustruktureret historie om, hvordan hun for en uge siden var på kommunen, hvor hun fik afslag på sin ansøgning om førtidspension. Hun har tidligere talt med bydelsmoren om at der var problemer med udbetalingen af hendes sygedagpenge, og at hun nu havde ansøgt om førtidspension. Det var aftalen fra sidste møde mellem bydelsmoren og kvinden, at kvinden skulle have et brev med fra kommunen, som hun havde lidt svært ved at forstå. Kvinden fortæller oprevet, at hun har haft rigtige dårlige oplevelser på kommunen med forskellige sagsbehandlere og at hun ikke forstår deres sprog. Hun forstår godt dansk, men hun forstår ikke systemsprog. Hun forstår ikke begrundelsen for afslaget, og kan tydeligvis slet ikke overskue hvad hun skal gøre nu. Kvinden fortæller, at hun lider af forskellige fysiske og psykiske skavanker, og at hun ikke er i stand til at arbejde. Bydelsmoren og kvinden taler om ankemuligheder i forbindelse med afslaget på ansøgningen om førtidspension, og bydelsmoren tilbyder at gå med på kommunen næste gang kvinden skal derop. Kvinden takker ja og siger, at hun ville ønske at bydelsmoren også havde været med til det første møde. Hun giver udtryk for, at det er trygt at have bydelsmoren med sig. Kvinden kæmper med traumer fra et tidligere voldeligt ægteskab og med en familie, der slog hånden af hende for mange år siden, fordi hun lod sig skille. Hun er nu gift igen og har børn. Et emne, som bydelsmoren og kvinden har talt om flere gange er, at kvinden er uønsket gravid, men at hun har overskredet grænsen for abort. Bl.a. har kvinden været på besøg hos bydelsmoren en dag, hvor der var flere kvinder til stede på én gang. Her bragte hun selv sit problem omkring den uønskede graviditet op, og hun fortæller, at det var rart at tale med de andre kvinder om det og få gode råd. Bydelsmoren giver i dagens samtale udtryk for, at hun kender familien og børnene fra boligområdet, og hun roser kvindens børn, spørger ind til om babyen har det godt og siger at det hele nok skal gå med den lille nye. Kvinden fortæller bydelsmoren, at hun går hos en dansk psykolog, hvor hun taler om sine problemer, men at hun ikke altid føler sig forstået af den danske psykolog. Bydelsmoren lytter anerkendende og de taler om muligheder for at kvinden evt. kan skifte til en arabisk psykolog. Efter ca minutter runder bydelsmoren samtalen af. Kvinden er stadig oprevet og ked af det, men giver udtryk for, at det har været rart at tale med bydelsmoren. Mødet tager altså ikke lang tid, men der er klare aftaler om, at de snart skal ses igen og at de bare kan ringe sammen. Bl.a. foreslår bydelsmoren, at de snart skal spise arabisk morgenmad sammen hjemme hos bydelsmoren. Da kvinden er gået, kommer en anden kvinde ind ad døren. Hun kommer direkte fra møde på Jobcentret. Hun er meget motiveret for at komme i arbejde, men vil gerne tale med bydelsmoren om, hvordan hun kan få forklaret dem på jobcentret, at hun har brug for et skånejob, fordi hun har smerter i sin ene fod. Efter ca. 10 minutters samtale aftaler kvinden og bydelsmoren, at bydelsmoren vil finde ud af, om det er muligt at kvinden kan få en tolk med til sit næste møde på jobcentret. Bydelsmoren får kvindens telefonnummer og aftaler, at hun vil ringe til hende inden for nær fremtid. 20

Bydelsmødre projekterne

Bydelsmødre projekterne side 1 Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune - resultater og erfaringer i et komparativt perspektiv Bydelsmødre projekterne resultater og erfaringer i komparativt perspektiv side 2 Indhold Indledning

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave

Evaluering af projekt Bydelsmødre. Sjælør og i Kongens Enghave side 1 Evaluering af projekt Bydelsmødre Sjælør og i Kongens Enghave Slutrapport September 2010 Udarbejdet i forbindelse med Den Fælles Evaluering af Bydelsmødreprojekterne i Københavns Kommune side 2

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Projekt Projekt Bydelsmødre

Projekt Projekt Bydelsmødre Projekt Projekt Bydelsmødre En samlet evaluering Sammenfatning, konklusion og anbefalinger Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1 Projekt bydelmødre Sammenfatning, konklusion og anbefalinger

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS 2 BYDELSMØDREPROJEKT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 EVALUERINGSMETODE 5 SUCCESKRITERIER OG FORMÅL MED PROJEKTET 5 MÅLGRUPPEN 6-7 2. PROJEKTFORLØBET

Læs mere

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft

Netværk om kvinder. Jobcentrenes samarbejde med frivillige. Idékatalog. Idékatalog. Maj 2011. Maj 2011. Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige Netværk om kvinder Idékatalog Maj 2011 Kjeld Hansen Marianne Saxtoft Jobcentrenes samarbejde med frivillige I de

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET!

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! Bydelsmødrene Vollsmose Bibliotek - Bente Weisbjerg og Najat Bahij Medborgercentre og Bydelsmødre Status, inspiration og muligheder Temadag den 19. september 2013

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017

Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Herning Kommune Att.: Kommunaldirektør Lone Lyrskov Herning, den 10. november 2014 Ansøgning om økonomiske midler til boligsocialt arbejde i Brændgård i perioden 1. juli 2015 30. juni 2017 Boligselskabet

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere