Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt"

Transkript

1

2 Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Fællesbestyrelsen har på mødet den 25. maj 2004 drøftet frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt og besluttet At anmode om at få forelagt en beskrivelse af, hvorledes der arbejdes for at minimere frafaldet fra uddannelserne og hvad vi ved om årsagerne til frafald. Samtidig ønsker Fællesbestyrelsen at få forelagt forslag til konkrete nye initiativer til at nedsætte frafaldet. Denne rapport forsøger at besvare Fællesbestyrelsens opgavebeskrivelse. Ved udarbejdelsen af rapporten er det forsøgt at komme hele vejen rundt om emnet, som i sin natur er en meget kompleks problemstilling. Således viser alle undersøgelser fx, at et frafald normalt udløses af flere faktorer i kombination. Det er derfor også meget vanskeligt at påvise, at et konkret initiativ i sig selv forhindrer frafald. Erfaringen er nok snarere, at det er vigtigt at have frafaldsproblematikken for øje i snart sagt alle dele af uddannelsen og skolernes aktiviteter. Det er baggrunden for, at rapporten lægger vægt på bredt at beskrive de nuværende aktiviteter, ligesom forslagene til nye aktiviteter også fordeler sig bredt over de forskellige elementer af uddannelserne. For at styrke vores viden omkring elevgruppernes sammensætning og baggrund har vi fået foretaget specialkørsler hos Danmarks Statistik, der giver et aktuelt billede af de elever, der i de sidste tre år har gået på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og den pædagogiske grunduddannelse (pgu). Det er valgt ikke i særlig grad at fokusere på grundforløbseleverne, da de dels udgør en mere homogen elevgruppe, og da frafaldet derudover er lavere på denne uddannelse. Hos Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har vi fået foretaget en kørsel, der viser, hvor de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter fra social- og sundhedsskolerne i Århus Amt har beskæftigelse efter endt uddannelse. Fællesbestyrelsen drøftede på sit møde den 1. november 2004 en foreløbig udgave af rapporten. Rapporten har herefter været sendt til høring hos kommunerne i Århus Amt, Århus Amt og de faglige organisationer, ligesom den har været forelagt Uddannelsesrådene. Rapportens indhold er blevet tilpasset efter konklusionerne fra høringen.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé af rapporten Rapportens disposition Resumé af rapportens konklusioner Hvem er eleverne på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser? Den typiske elev på en social- og sundhedsskole i Danmark Den typiske elev på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Opgørelser af frafald Frafaldet i Århus Amt fordelt på baggrundsvariable Landsdækkende frafaldstal på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Udvikling i frafaldet i Århus Amt Frafald på andre uddannelser Frafald af færdiguddannede fra arbejdsområdet Konklusion Årsager til frafald: Hvorfor falder eleverne fra de grundlæggende socialog sundhedsuddannelser? Hvad siger tidligere undersøgelser om årsagerne til frafald Oversigt over faktorer, der kan bevirke frafald Elever, der har brug for hjælp hos Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning (UPR) Social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentelevers erhvervsarbejde Hvilke initiativer er der i dag i Århus Amt for at fastholde eleverne i uddannelsen og for at forebygge frafaldet? Initiativer i forhold til rekrutteringen til uddannelserne Initiativer i forhold til optaget på uddannelserne Generelle initiativer i forhold til eleverne Initiativer i skoleuddannelsen Initiativer i praktikuddannelsen Forslag til nye indsatsområder for at fastholde eleverne i uddannelsen og for at forebygge frafaldet Initiativer i forhold til rekrutteringen til uddannelsen Generelle initiativer i forhold til eleverne Initiativer i skoleuddannelsen Initiativer i praktikuddannelsen Litteraturliste... 37

4 BILAGSOVERSIGT Bilag 1.: Beskrivelse af de påbegyndte og afbrudte elever på social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen samt på den pædagogiske grunduddannelse Bilag 2.: Frafald for elever på social- og sundhedsskolerne, der har en uddannelsesaftale/handlingsplan med Arbejdsformidlingen Bilag 3.: Frafald på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt for elever, der er begyndt på uddannelse i perioden 2001 til Bilag 4.: Elever, der har brug for hjælp hos Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning (UPR) Bilag 5.: Social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentelevers erhvervsarbejde... 56

5 OVERSIGT OVER FIGURER OG TABELLER Figur 1. Kønsfordelingen på uddannelserne... 7 Figur 2. Aldersfordelingen på uddannelserne... 7 Figur 3. Andelen af elever med anden etnisk oprindelse end dansk... 8 Figur 4. Elevernes uddannelsesbaggrund... 8 Figur 5. Frafald fordelt på køn Figur 6. Frafald fordelt på alder Figur 7. Frafald fordelt på etnisk baggrund Figur 8. Frafald fordelt på elevernes uddannelsesbaggrund Figur 9. Frafald for elever med en AF-handlingsplan sammenlignet med det gennemsnitlige frafald på uddannelserne Figur 10. Udviklingen i det gennemsnitlige frafald for elever, der har færdiggjort deres uddannelse fra 2001 til Figur 11. Fordelingen af social- og sundhedshjælpere på beskæftigelsesområdet i perioden Figur 12. Fordelingen af social- og sundhedsassistenter på beskæftigelsesområdet i perioden Figur 13. Social- og sundhedshjælperelever med erhvervsarbejde Figur 14. Social- og sundhedsassistentelever med erhvervsarbejde Tabel 1. Frafald på social- og sundhedsuddannelserne på landsplan og i Århus Amt for elever, der er begyndt uddannelse i perioden 2001 til 2004 (foreløbig opgørelse)...13 Tabel 2. Frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt for elever, der er begyndt uddannelse i perioden 2001 til Tabel 3. Andel, der iflg. Undervisningsministeriets statistik fuldførte uddannelsen i undervisningsåret 2000/ Tabel 4. Fuldførelses- og afbrudsprocenter i ungdomsuddannelserne i Tabel 5. Frafaldet på de hold, der begyndte uddannelse i 2000 og færdiggjorde deres uddannelse i 2002 og Tabel 6. Social- og sundhedshjælpernes beskæftigelsesområde Tabel 7. Social- og sundhedshjælpernes ansættelsesområde Tabel 8. Social- og sundhedsassistenternes beskæftigelsesområde Tabel 9. Social- og sundhedsassistenternes ansættelsesområde Tabel 10. Antallet af påbegyndte social- og sundhedshjælperelever fordelt på køn og oprindelsesland Tabel 11. Antallet af afbrudte social- og sundhedshjælperelever fordelt på køn og oprindelsesland Tabel 12. Afbrud på social- og sundhedshjælperuddannelsen fordelt på etnisk oprindelse Tabel 13. Afbrud på social- og sundhedshjælperuddannelsen fordelt på køn Tabel 14. Antallet af optagne social- og sundhedshjælperelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 15. Afbrudte social- og sundhedshjælperelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 16. Påbegyndte social- og sundhedshjælperelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 17. Afbrudte social- og sundhedshjælperelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 18. Påbegyndte social- og sundhedsassistentelever fordelt på køn og

6 oprindelsesland Tabel 19. Afbrudte social- og sundhedsassistentelever fordelt på køn og oprindelsesland Tabel 20. Afbrud på social- og sundhedsassistentuddannelsen fordelt på etnisk oprindelse Tabel 21. Afbrud på social- og sundhedsassistentuddannelsen fordelt på køn Tabel 22. Optagne social- og sundhedsassistentelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 23. Afbrudte social- og sundhedsassistentelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 24. Påbegyndte social- og sundhedsassistentelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 25. Afbrudte social- og sundhedsassistentelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 26. Påbegyndte pgu-elever fordelt på køn og oprindelsesland Tabel 27. Afbrudte pgu-elever fordelt på køn og oprindelsesland Tabel 28. Afbrud på pgu-uddannelsen fordelt på etnisk oprindelse Tabel 29. Afbrud på pgu-uddannelsen fordelt på køn Tabel 30. Optagne pgu-elever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 31. Afbrudte pgu-elever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 32. Påbegyndte pgu-elever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 33. Afbrudte pgu-elever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 34. Opgørelse over frafaldet for de elever, der har en uddannelsesaftale/ handlingsplan med Arbejdsformidlingen Tabel Social- og Sundhedsskolen i Århus: Frafald på de enkelte uddannelser Tabel Social- og Sundhedsskolen i Randers: Frafald på de enkelte uddannelser Tabel Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg: Frafald på de enkelte uddannelser Tabel Social- og sundhedsskolerne i Århus Amt: Frafald på de enkelte uddannelser Tabel 51. Antal henvisninger til UPR fra social- og sundhedsskolerne Tabel 52. Antal elever (i procent), der henvises til UPR fra social- og sundhedsskolerne ud af samtlige elever på skolen Tabel 53. Elever henvist til UPR fordelt på uddannelserne på social- og sundhedsskolerne Tabel 54. Social- og sundhedshjælperelevernes lønnede erhvervsarbejde Tabel 55. Social- og sundhedshjælperelevernes erhvervsarbejde fordelt på antallet af arbejdstimer Tabel 56. Social- og sundhedsassistentelevernes lønnede erhvervsarbejde Tabel 57. Social- og sundhedsassistentelevernes erhvervsarbejde fordelt på antallet af arbejdstimer... 58

7 1. RESUMÉ AF RAPPORTEN 1.1. Rapportens disposition Intentionen med denne rapport er at give læseren et samlet overblik over de forhold, der er interessante, når man drøfter frafaldsproblematikken på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt. Derfor indledes der med i kapitel 2 at fortælle om, hvordan eleverne på uddannelserne kan karakteriseres. I kapitel 3 følges dette op med en redegørelse for, hvad vi ved om frafaldets størrelse, og hvordan de frafaldne elever kan beskrives ud fra nogle relevante baggrundsvariable. I dette kapitel gennemgås også vores viden omkring tidspunktet i uddannelsen, frafaldet sker, og frafaldet sættes i relation til frafaldet på andre sammenlignelige uddannelser. Endelig ses der på, hvor de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter finder arbejde efter endt uddannelse. I den forbindelse ses der også på, hvor mange færdiguddannede der ikke arbejder inden for området. Kapitel 4 fokuserer på de årsager, der kan ligge bag et frafald. I dette kapitel redegøres der også specielt for de erfaringer, man har gjort sig hos Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning, ligesom der kort redegøres for en aktuel undersøgelse af, i hvilket omfang eleverne har erhvervsarbejde sideløbende med elevuddannelsen. I kapitel 5 gennemgås de mange initiativer, der allerede i forvejen tages på skolerne med henblik på direkte eller indirekte at forebygge frafald, og endelig stilles der i kapitel 6 en række forslag til yderligere initiativer, der formodes at kunne medvirke til at reducere frafaldet fra uddannelserne. De efterfølgende fem bilag uddyber indholdet i kapitel Resumé af rapportens konklusioner Kapitel 2 (og bilag 1): Beskrivelse af eleverne På baggrund af en specialkørsel hos Danmarks Statistik kan der konkluderes følgende om de elever, der er blevet optaget på skolerne i Århus Amt i perioden : Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Hver 6. elev på social- og sundhedshjælperuddannelsen er af en anden etnisk oprindelse end dansk, og kun 8% af eleverne er mænd. 13% af eleverne er under 20 år, hver fjerde elev er i alderen 20 til 24 år, og hver femte elev er 40 år eller derover. 2/3 af eleverne kommer med en folkeskoleuddannelse, når de begynder på social- og sundhedshjælperuddannelsen, 10% af eleverne har en studentereksamen med i bagagen, og 18% af eleverne har allerede afsluttet en anden erhvervsuddannelse, inden de begynder på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Hver tiende elev på social- og sundhedsassistentuddannelsen har en anden etnisk oprindelse end dansk, mens kun 6% af alle elever er mænd. 28% af eleverne er under 25 år, mens 15% af eleverne er over 45 år. En ud af fire elever har grundskolen som den højeste formelle gennemførte uddannelse, når de begynder på socialog sundhedsassistentuddannelsen. 10% af eleverne har en studentereksamen, 18% af eleverne har tidligere taget en anden erhvervsuddannelse, og 40% af eleverne har tidligere taget en social- og sundhedshjælperuddannelse. Den pædagogiske grunduddannelse: Kendetegnende for eleverne på pgu-uddannelsen er, at ca. hver tiende elev er af anden etnisk oprindelse end dansk. 80 % af eleverne er kvinder,

8 hvilket er en lavere andel end på de øvrige social- og sundhedsuddannelser. Halvdelen af eleverne er under 25 år, mens under 10 % af eleverne er over 40 år. 3/4 af eleverne, der begynder på pgu, kommer med en grundskoleuddannelse, mens 10 % af eleverne tidligere har fuldført en anden erhvervsuddannelse, inden de begyndte på pgu. Sammenfattende viser materialet, at social- og sundhedsuddannelserne har et overordentlig stort overtal af kvinder, og at alderssammensætningen på uddannelserne er meget bred med et stort antal elever i alle aldersgrupper. Andelen af elever med en anden etnisk oprindelse end dansk er ligeledes meget høj (i sammenligning med andre uddannelser). Andelen er fortsat stigende og nærmer sig 20% på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Hovedparten af eleverne på social- og sundhedshjælperuddannelsen og på PGU kommer med en grundskoleuddannelse som den højest gennemførte uddannelse. De fylder også ¼ af alle elever på socialog sundhedsassistentuddannelsen, mens 40% har en hjælperuddannelse som baggrund. Lidt under 10% af eleverne på uddannelserne har en almengymnasial uddannelse, mens lidt under 20% har taget en anden erhvervsuddannelse. Kapitel 3 (og bilag 1 til 3): Tal for frafald Med baggrund i samme kørsel konkluderes der følgende omkring frafaldet fra uddannelserne: Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Sammenlignes andelen af optagne elever med anden etnisk baggrund end dansk i perioden 2002 til 2004 med andelen af elever, der afbrød deres uddannelse i den samme periode, falder disse elever fra uddannelsen i næsten samme omfang som elever med dansk oprindelse (36% contra 33%). Over halvdelen af de optagne mænd falder fra uddannelsen. Over 40% af de optagne elever i alderen år falder fra uddannelsen, mens det kun er hver fjerde elev i alderen år og hver fjerde elev over 45 år, der afbryder uddannelsen. Elever, der allerede har en anden erhvervsuddannelse, inden de begynder på social- og sundhedshjælperuddannelsen, falder ikke så hyppigt fra uddannelsen, som gennemsnittet. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Elever med anden etnisk baggrund end dansk faldt hyppigere fra uddannelsen end elever med dansk oprindelse (36% contra 26%). 36% af mændene falder fra uddannelsen, mens kvinderne ligger på gennemsnittet for frafaldet på uddannelsen på 27%. Aldersmæssigt er 41% af eleverne over 50 år faldet fra i perioden, mens det kun er 12% af de yngste elever under 20 år, der er faldet fra. Social- og sundhedsassistentelever med en uddannelsesbaggrund som social- og sundhedshjælper har med et frafald på 31% et lidt hyppigere frafald fra uddannelsen end andre elever. Modsat ser det ud til, at elever med en folkeskolebaggrund eller en anden erhvervsuddannelse ikke falder så hyppigt fra som gennemsnittet. Den pædagogiske grunduddannelse: Elever med anden etnisk baggrund end dansk falder væsentlig hyppigere fra uddannelsen end elever med dansk oprindelse (38% contra 21%). Tilsvarende falder elever over 35 år med et frafald på 40% hyppigere fra uddannelsen, mens eleverne under 25 år har det laveste frafald på 12%. Endelig har elever, der allerede inden, de begyndte på pgu, havde taget en erhvervsuddannelse, været mest tilbøjelige til at falde fra uddannelsen. Sammenfattende er frafaldet størst blandt mændene og elever med anden etnisk oprindelse end dansk. I forhold til alder findes det laveste frafald blandt de yngste elever, mens de ældre elever på assistent- og PGU-uddannelsen har det højeste frafald. Uddannelsesbaggrund synes ikke at have en klar sammenhæng med frafald.

9 Set over tid har frafaldet på social- og sundhedshjælperuddannelsen været stigende i perioden 2001 til Frafaldet på social- og sundhedsassistentuddannelsen og grundforløbet viser en faldende tendens, mens frafaldet på den pædagogiske grunduddannelse er mere svingende i perioden. Set i forhold til frafaldet på andre uddannelser fremgår det af bl.a. Undervisningsministeriets opgørelser, at social- og sundhedsuddannelserne placerer sig ca. midt i feltet af uddannelser. Social- og sundhedsuddannelserne skiller sig dog ud ved, at en relativ stor del af de frafaldne helt forlader uddannelsessystemet uden at færdiggøre en uddannelse. Frafaldet efter endt uddannelse viser, at flere og flere social- og sundhedshjælpere og socialog sundhedsassistenter over tid forlader det område, de er uddannet til at arbejde indenfor. Efter 6 til 7 år har cirka 1/3 af social- og sundhedshjælperne og ¼ af social- og sundhedsassistenterne ikke længere beskæftigelse indenfor området. Kapitel 4 (og bilag 4 og 5): Årsager til frafald De fleste undersøgelser konkluderer, at der sjældent er en enkelt årsag til, at en elev falder fra. Praktikrelaterede problemer ser ud til at veje tungest, men også personlige og skolerelaterede årsager spiller ofte ind. I kapitlet uddybes disse årsager, og der gøres et forsøg på at opstille en samlet oversigt over de overordentlig mange faktorer, der hver for sig kan tænkes at være afgørende medvirkende til et frafald. Senere i kapitlet (og uddybende i bilag 4) refereres de erfaringer, som Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning har gjort sig i forbindelse med deres bistand til henviste elever fra social- og sundhedsskolerne. Kapitlet afrundes med et resume af en netop gennemført undersøgelse i Århus Amt af omfanget af elevernes erhvervsarbejde sideløbende med deres uddannelse (undersøgelsen uddybes i bilag 5). Undersøgelsen viser, at 17% af hjælpereleverne og næsten 1/3 af assistenteleverne har erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen og heraf har en del endog et stort antal arbejdstimer. Dette forhold må i sig selv antages at være med til at gøre de pågældende elever frafaldstruede, da de formentlig har bl.a. tidsmæssige problemer med at passe deres uddannelse fuldt ud. Kapitel 5: Nuværende initiativer for at forebygge frafald Social- og sundhedsskolerne arbejder allerede i dag med adskillige indsatsområder for at fastholde eleverne igennem uddannelsen. Områderne kan skitseres således: Initiativer i forhold til rekrutteringen til uddannelserne Vejledningssamarbejde med andre institutioner Informationsmaterialer og hjemmesider Samarbejde med kommunerne Initiativer i forhold til optaget på uddannelserne Grundforløbet: personlige samtaler med alle ansøgere, informationsaftener også for forældre Hjælperuddannelsen: uddannelsesplansamtale med alle optagne inden uddannelsesstart med bl.a. tydeliggørelse af kravene til eleverne under uddannelsen Assistentuddannelsen: personlige samtaler med ansøgere, hvor skolen er i tvivl om, hvorvidt de er egnet til optagelse.

10 Derudover afholdes der samtaler med alle ansøgere med en anden etnisk oprindelse end dansk. Herunder afdækkes bl.a. ansøgernes sprogkompetence og interesse for området. Generelle initiativer i forhold til eleverne Skolerne arbejder for at sikre et godt socialt miljø og et godt læringsmiljø Alle elever har tilknyttet en kontaktlærer, som følger eleven igennem hele uddannelsen Tilbud om specialpædagogisk bistand Tilbud om FVU-undervisning i dansk og evt. matematik i Århus på baggrund af læsescreening af alle social- og sundhedshjælperelever Specifikke skræddersyede tilbud til 2-sprogede Henvisninger til Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning af elever, der har risiko for at falde fra uddannelsen på grund af en akut problemstilling Fokus på elevfravær i samarbejde med de ansættende myndigheder Initiativer i skoleuddannelsen Individualiseret skoleundervisning Målrettede lektiecaféer Initiativer i praktikuddannelsen Praktikkens indsats med at anvende flere ressourcer i forbindelse med elevernes praktikuddannelse Praktikpladsevalueringer Samarbejde mellem skole og praktik Afholdelse af temadage for praktikvejledere Gennemførelse af ekstra praktikbesøg Kapitel 6: Forslag til nye initiativer for at forebygge frafald På baggrund af drøftelser med bl.a. uddannelsesrådene og kommentarerne fra de forskellige høringsparter foreslås der følgende muligheder for nye initiativer for at forebygge frafald: Initiativer i forhold til rekrutteringen til uddannelserne Udvikling af informationsindsatsen ved bl.a. at benytte elevhistorien og ved at give mulighed for download af ansøgningsskema via skolernes hjemmesider Udvikling af et godt samarbejde med de nye Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre Synliggørelse af mulighederne for fleksible og individuelle uddannelsesforløb samt adgangsvejene til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Inddragelse af kommunerne i forbindelse med skolernes informationsarbejde Give ansøgerne realistiske billeder af kravene i praktikuddannelsen Erhvervspraktikforløb for folkeskoleelever Større synliggørelse på hjælperuddannelsen af kravene på assistentuddannelsen Mulighed for voksenelevløn til eleverne Generelle initiativer i forhold til eleverne Udvidelse af kontakten mellem eleven og kontaktlæreren, så læreren i højere grad når at opfange forhold, der gør en elev frafaldstruet Indgåelse af aftaler med de enkelte kommuner om udpegning af én kommunale kontaktperson, som skolen kan henvende sig til om eventuelle problemer for en konkret elev

11 Udbygning af dialogen mellem skolen og Arbejdsformidlingen, så det sikres, at AF s sagsbehandlere har den rette viden om, hvad det kræver af en elev at tage en socialog sundhedsuddannelse Initiativer i skoleuddannelsen Udvikling af undervisningsmetoderne, blandt andet for at sikre en mere fleksibel og individuelt tilrettelagt undervisning Udvidelse af indholdet i den første uddannelsesplansamtale før uddannelsesstart for bl.a. at afdække evt. læseproblemer eller behov for supplerende undervisning, ligesom de gensidige forventninger yderligere kan afstemmes Afholdelse af uddannelsesplansamtale med flere social- og sundhedsassistentelever Mulighed for introduktionspraktik til social- og sundhedsassistentuddannelsen Yderligere fokus på elevernes personlige uddannelsesplan undervejs i uddannelsesforløbet Udbygning af den fælles forståelse af uddannelsen i skolen og i praktikken gennem tættere kontakt, anvendelse af ens pædagogiske metoder og øget gensidig anvendelse af hinanden undervisere og praktikvejledere imellem. Initiativer i praktikuddannelsen Styrkelse af vejledernes kompetencer Mere bevidst fordeling af eleverne på de konkrete praktikpladser ud fra de enkelte praktikpladsers egnethed i forhold til de enkelte elever Mere fokus på praktikkens ansvar for, at eleverne får en ordentlig praktikuddannelse Opbygning af vejledernetværk i kommuner, hvor det ikke allerede er etableret Understøttelse af opbygning af elevnetværk også i kommuner, hvor det ikke allerede sker

12 2. HVEM ER ELEVERNE PÅ DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER? Som baggrund for de efterfølgende kapitler omkring initiativer til at imødegå frafald præsenteres i dette kapitel en kortfattet beskrivelse af eleverne. Talopgørelserne stammer fra en specialkørsel, vi har fået foretaget hos Danmarks Statistik. Beskrivelsen uddybes i bilag Den typiske elev på en social- og sundhedsskole i Danmark I Arbejdsmiljøinstituttets rapport Social- og sundhedshjælpere og assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter uddannelse beskrives den typiske elev på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser som en kvinde af dansk oprindelse, der ikke har været ledig i længere perioder. Hun er samboende eller gift og har et eller flere hjemmeboende børn. Hun har op til 10.-klasses eksamen, som er efterfulgt af en påbegyndt/gennemført erhvervsfaglig uddannelse. Hun har som regel haft beskæftigelse inden for SOSU-området, før hun begyndte på uddannelsen. Cirka 95 % af eleverne på landets social- og sundhedsskoler er kvinder. Gennemsnitsalderen har været stigende. På social- og sundhedshjælperuddannelsen er den på over 32 år, mens den på social- og sundhedsassistentuddannelsen er på næsten 36 år. Aldersspredningen er dog stor på begge uddannelser. Arbejdsmiljøinstituttets rapport viser endvidere, at elevernes motivation for at vælge en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse er lysten til at arbejde med mennesker, interesse for SOSU-området, uddannelsernes overskuelighed, ønsket om at uddanne sig, og at uddannelserne er kvalificerende til videre uddannelse. Konklusionen fra den første delrapport fra projektet fra Roskilde Universitetscenter om fastholdelse i social- og sundhedsuddannelser i Vejle Amt og Randers viser, at at ville noget med mennesker står centralt i valget af uddannelse, og af eleverne sættes op mod alternativer som at arbejde med døde ting som kontorarbejde og kassedame. At få en uddannelse er også vigtigt for eleverne Den typiske elev på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Eleverne på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt adskiller sig ikke voldsomt fra landsgennemsnittet. Den typiske social- og sundhedshjælperelev er en kvinde på mellem 25 og 30 år med en folkeskolebaggrund. Den typiske social- og sundhedsassistentelev er en kvinde på over 30 år, der tidligere har taget en social- og sundhedshjælperuddannelse eller kommer med en folkeskolebaggrund. Den typiske pgu-elev er en kvinde på omkring 25 år med en folkeskolebaggrund. Eleverne, der er blevet optaget i perioden , kan illustreres således:

13 Figur 1.: Kønsfordelingen på uddannelserne Kønsfordeling 0% 20% 40% 60% 80% 100% SSH 92% 8% SSA 94% 6% Kvinder Mænd PGU 80% 20% Som det fremgår af figuren, er det altovervejende kvinder, der optages på uddannelserne. Figur 2.: Aldersfordelingen på uddannelserne. Aldersfordeling 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% SSH SSA PGU 10% 5% 0% år år år år år år år 50+ år Uddannelserne er præget af en meget bred alderssammensætning af eleverne. Der er, som på andre uddannelser, flest årige, men, som det fremgår af figuren, er der også en stor andel af ældre elever på uddannelserne.

14 Figur 3.: Andelen af elever med anden etnisk oprindelse end dansk. Andel med anden etnisk oprindelse end dansk 20% 15% 10% 5% % SSH SSA PGU Der er på både hjælper- og assistentuddannelsen en stor, og stadig stigende, andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Til gengæld har andelen været faldende på PGU. Figur 4.: Elevernes uddannelsesbaggrund. Hjælperelevernes uddannelsesbaggrund Assistentelevernes uddannelsesbaggrund Almengym.; 8% Anden erhvervsudd.; 18% Andet; 8% Grundskole; 66% Almengym. 9% Anden erhvervsudd. 18% Andet 8% Sosu-hjælper 40% Grundskole 25% PGU-elevernes uddannelsesbaggrund Sosu-hjælper 5% Almengym. 6% Andet 6% Anden erhvervsudd. 10% Grundskole 73%

15 !" # $ % & ' ' ' & ' (! ' ( )* +, -'. /!" ' 0 )1. / ' + ' -'. / )

16 3. OPGØRELSER AF FRAFALD 3.1 Frafaldet i Århus Amt fordelt på baggrundsvariable Ud fra materialet fra Danmarks Statistik (som gennemgås mere detaljeret i bilag 1) kan der siges noget om, hvordan den typiske frafaldselev ser ud på de enkelte uddannelser i Århus Amt. På social- og sundhedshjælperuddannelsen er frafaldet procentvis størst for mændene og for aldersgruppen 25 til 29 år. På social- og sundhedsassistentuddannelsen er der statistisk størst risiko for frafald hvis eleven er af anden etnisk oprindelse end dansk, er mand, over 50 år, eller tidligere har taget en social- og sundhedshjælperuddannelse. På pgu-uddannelsen er der statistisk størst risiko for, at kvinder over 35 år, med anden etnisk baggrund end dansk, eller har en baggrund fra en anden erhvervsuddannelse, afbryder deres uddannelse. Når dette er sagt, skal der gøres opmærksom på, at det er en meget snæver fortolkning af et omfattende datagrundlag. Den nedenstående grafiske fremstilling viser det lidt mere nuanceret. Figur 5.: Frafald fordelt på køn Frafald fordelt på køn 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% SSH SSA Kvinder Mænd PGU Frafaldet blandt mænd er, som det fremgår af figuren, væsentligt højere end blandt kvinderne på hjælper- og assistentuddannelsen. På PGU er forskellen mellem kønnene lille. Figur 6.: Frafald fordelt på alder. Frafald fordelt på alder 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% år år år år år år år 50+ år SSH SSA PGU.

17 Som det fremgår af figuren, er den mest markante aldersforskel, at de yngste elever har det mindste frafald. Derudover er det tydeligt, at assistentelever over 40 år har et højere frafald end de yngre assistentelever. Figur 7.: Frafald fordelt på etnisk baggrund. Frafald fordelt på etnisk oprindelse 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% SSH 33% 36% SSA 26% 36% Dansk Anden PGU 21% 38% Frafaldet er på alle tre uddannelser størst for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Forskellen er ikke ret stor på hjælperuddannelsen, hvorimod den er markant på især PGU. Figur 8: Frafald fordelt på elevernes uddannelsesbaggrund Frafald fordelt på uddannelsesbaggrund Social- og sundhedshjælperelever 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole Anden erhvervsudd. Almen Gym. Andet Frafald fordelt på uddannelsesbaggrund Social- og sundhedsassistentelever 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole Anden erhvervsudd. Almen Gym. Andet Sosu-hjælper

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang

Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang Fastholdelse Og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015 1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØB 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse 1: Personlige data Navn: Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger?

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

3: Skolegang og uddannelsesbaggrund

3: Skolegang og uddannelsesbaggrund Ansøgning til Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA) 1: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV 2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken

Læs mere

Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN

Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Uddannelsesstart Ansøgningsfrist 2. november 2015 6. august 2015 Ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil som udgangspunkt ikke

Læs mere

Ressourceregnskab 2011 i tal

Ressourceregnskab 2011 i tal 25 20 15 10 5 0 120 100 80 60 40 20 0 Ressourceregnskab 2011 i tal Udgivet af SOSU Nord april 2012. SOSU Nord Viren 15 9310 Vodskov tlf. 72 21 81 00 Kontaktperson: Sara M. Jensen, e-mail saje@sosunord.dk

Læs mere

Ansøgningsskema. Grundforløbet 2. del

Ansøgningsskema. Grundforløbet 2. del Ansøgningsskema Grundforløbet 2. del Uddannelsesstart: 10. august 2015 Ansøgningsfrist: 20. maj 2015 Selv om ansøgningsfristen er udløbet, er du velkommen til at sende en ansøgning alligevel. Der vil i

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE Studienr.: Forbeholdt skolen 1: Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE 2: Personlige data Navn: Personnummer: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds-

Læs mere

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune: (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØBET SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER / Trin 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT

Læs mere

Efter ansøgningsfrist, kontakt da skolen og hør om dine muligheder der kan være ledige pladser.

Efter ansøgningsfrist, kontakt da skolen og hør om dine muligheder der kan være ledige pladser. Vejledning: Til ansøgere, der ønsker optagelse på skolens grundforløb eller hovedforløb inden for indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik Ansøgningen foregår digitalt via: www.optagelse.dk Efter ansøgningsfrist,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst

Læs mere

Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse Social- og sundhedshjælper (hovedforløb trin 1) Social- og sundhedsassistent (hovedforløb trin 2) Pædagogisk assistentuddannelse

Læs mere

Ansøgning til Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH)

Ansøgning til Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH) Ansøgning til Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SSH) 1: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn F O A F A G O G A R B E J D E et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn Hvad er PGU? Den pædagogiske grunduddannelse eller PGU er en kort ungdomsuddannelse, som varer 1 år og 7 1 /2 måned. Uddannelsen

Læs mere

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Udarbejdet for SOSU C under rammerne af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium af

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune:

Postnummer: By: Bopælskommune: Når du udfylder skemaet, kan du bruge vejledningen på side 5. 1: Ansøgning til Pædagogisk assistentuddannelse PÆDAGOGISK ASSISTENT 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Er du dansk statsborger? Hvis

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012

Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012 Referat af møde i det lokale uddannelsesudvalg mandag den 4. juni 2012 15. juni 2012 /cbc Til stede: Afbud: Karin Ejlersen, Anders Halling, Rie Sørensen, Vibeke Engell-Sørensen, Britta Knudsen, Tine Thordén,

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i

Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i Dimensioneringsundersøgelse vedrørende social- og sundhedsuddannelserne (grundforløb, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i Københavns Kommune maj 2005 10. maj 2005 INDLEDNING 3

Læs mere

Ansøgningsskema. Grundforløb 2 PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Ansøgningsskema. Grundforløb 2 PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE Ansøgningsskema Grundforløb 2 PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE 1. PERSONLIGE OPLYSNINGER Navn Personnummer Adresse Postnummer By Kommune Mobil Telefon E-mail Er du dansk statsborger? Ja Nej Hvis nej, har

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (Grundforløb 2)

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (Grundforløb 2) Når du udfylder skemaet, kan du bruge vejledningen på s. 5 1: Ansøgning til pædagogisk assistentuddannelse PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (Grundforløb 2) 2: Personlige data Navn: Personnummer: Er du dansk

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013

Skoleoptag. Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens. Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Skoleoptag Social- og Sundhedsskolen Fredericia Vejle - Horsens Ikrafttrædelse 1. januar 2013 Evalueres med udgangen af 2014 1 Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Hvilke optag omhandler det... side 3

Læs mere

Ansøgningsskema PÆDAGOGISK ASSISTENT- UDDANNELSE

Ansøgningsskema PÆDAGOGISK ASSISTENT- UDDANNELSE Ansøgningsskema PÆDAGOGISK ASSISTENT- UDDANNELSE 1. PERSONLIGE OPLYSNINGER Navn Personnummer Adresse Postnummer By Kommune Mobil Telefon E-mail Er du dansk statsborger? Ja Nej Hvis nej, har du arbejds-

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring

Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring Ansøgning til Social- og sundhedsuddannelserne Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring 1. Ansøger Navn: Personnummer: Alder: Statsborgerskab: Adresse: Postnummer: Postdistrikt: Bopælskommune:

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2)

Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2) 1 1. Personlige data Personnummer: Navn: Adresse: Ansøgning til: Social- og sundhedsassistent- SSA (Trin 2) Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Sosu-uddannelserne 2009 Institutionens navn: Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole Institutionsnummer: 147415 Dato: 2. juni 2009. Underskrift: Formand for

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C

En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2013 En kvalitativ undersøgelse

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere