Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt"

Transkript

1

2 Indsatsen overfor frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Fællesbestyrelsen har på mødet den 25. maj 2004 drøftet frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt og besluttet At anmode om at få forelagt en beskrivelse af, hvorledes der arbejdes for at minimere frafaldet fra uddannelserne og hvad vi ved om årsagerne til frafald. Samtidig ønsker Fællesbestyrelsen at få forelagt forslag til konkrete nye initiativer til at nedsætte frafaldet. Denne rapport forsøger at besvare Fællesbestyrelsens opgavebeskrivelse. Ved udarbejdelsen af rapporten er det forsøgt at komme hele vejen rundt om emnet, som i sin natur er en meget kompleks problemstilling. Således viser alle undersøgelser fx, at et frafald normalt udløses af flere faktorer i kombination. Det er derfor også meget vanskeligt at påvise, at et konkret initiativ i sig selv forhindrer frafald. Erfaringen er nok snarere, at det er vigtigt at have frafaldsproblematikken for øje i snart sagt alle dele af uddannelsen og skolernes aktiviteter. Det er baggrunden for, at rapporten lægger vægt på bredt at beskrive de nuværende aktiviteter, ligesom forslagene til nye aktiviteter også fordeler sig bredt over de forskellige elementer af uddannelserne. For at styrke vores viden omkring elevgruppernes sammensætning og baggrund har vi fået foretaget specialkørsler hos Danmarks Statistik, der giver et aktuelt billede af de elever, der i de sidste tre år har gået på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og den pædagogiske grunduddannelse (pgu). Det er valgt ikke i særlig grad at fokusere på grundforløbseleverne, da de dels udgør en mere homogen elevgruppe, og da frafaldet derudover er lavere på denne uddannelse. Hos Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har vi fået foretaget en kørsel, der viser, hvor de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter fra social- og sundhedsskolerne i Århus Amt har beskæftigelse efter endt uddannelse. Fællesbestyrelsen drøftede på sit møde den 1. november 2004 en foreløbig udgave af rapporten. Rapporten har herefter været sendt til høring hos kommunerne i Århus Amt, Århus Amt og de faglige organisationer, ligesom den har været forelagt Uddannelsesrådene. Rapportens indhold er blevet tilpasset efter konklusionerne fra høringen.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé af rapporten Rapportens disposition Resumé af rapportens konklusioner Hvem er eleverne på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser? Den typiske elev på en social- og sundhedsskole i Danmark Den typiske elev på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Opgørelser af frafald Frafaldet i Århus Amt fordelt på baggrundsvariable Landsdækkende frafaldstal på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Udvikling i frafaldet i Århus Amt Frafald på andre uddannelser Frafald af færdiguddannede fra arbejdsområdet Konklusion Årsager til frafald: Hvorfor falder eleverne fra de grundlæggende socialog sundhedsuddannelser? Hvad siger tidligere undersøgelser om årsagerne til frafald Oversigt over faktorer, der kan bevirke frafald Elever, der har brug for hjælp hos Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning (UPR) Social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentelevers erhvervsarbejde Hvilke initiativer er der i dag i Århus Amt for at fastholde eleverne i uddannelsen og for at forebygge frafaldet? Initiativer i forhold til rekrutteringen til uddannelserne Initiativer i forhold til optaget på uddannelserne Generelle initiativer i forhold til eleverne Initiativer i skoleuddannelsen Initiativer i praktikuddannelsen Forslag til nye indsatsområder for at fastholde eleverne i uddannelsen og for at forebygge frafaldet Initiativer i forhold til rekrutteringen til uddannelsen Generelle initiativer i forhold til eleverne Initiativer i skoleuddannelsen Initiativer i praktikuddannelsen Litteraturliste... 37

4 BILAGSOVERSIGT Bilag 1.: Beskrivelse af de påbegyndte og afbrudte elever på social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentuddannelsen samt på den pædagogiske grunduddannelse Bilag 2.: Frafald for elever på social- og sundhedsskolerne, der har en uddannelsesaftale/handlingsplan med Arbejdsformidlingen Bilag 3.: Frafald på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt for elever, der er begyndt på uddannelse i perioden 2001 til Bilag 4.: Elever, der har brug for hjælp hos Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning (UPR) Bilag 5.: Social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistentelevers erhvervsarbejde... 56

5 OVERSIGT OVER FIGURER OG TABELLER Figur 1. Kønsfordelingen på uddannelserne... 7 Figur 2. Aldersfordelingen på uddannelserne... 7 Figur 3. Andelen af elever med anden etnisk oprindelse end dansk... 8 Figur 4. Elevernes uddannelsesbaggrund... 8 Figur 5. Frafald fordelt på køn Figur 6. Frafald fordelt på alder Figur 7. Frafald fordelt på etnisk baggrund Figur 8. Frafald fordelt på elevernes uddannelsesbaggrund Figur 9. Frafald for elever med en AF-handlingsplan sammenlignet med det gennemsnitlige frafald på uddannelserne Figur 10. Udviklingen i det gennemsnitlige frafald for elever, der har færdiggjort deres uddannelse fra 2001 til Figur 11. Fordelingen af social- og sundhedshjælpere på beskæftigelsesområdet i perioden Figur 12. Fordelingen af social- og sundhedsassistenter på beskæftigelsesområdet i perioden Figur 13. Social- og sundhedshjælperelever med erhvervsarbejde Figur 14. Social- og sundhedsassistentelever med erhvervsarbejde Tabel 1. Frafald på social- og sundhedsuddannelserne på landsplan og i Århus Amt for elever, der er begyndt uddannelse i perioden 2001 til 2004 (foreløbig opgørelse)...13 Tabel 2. Frafald på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt for elever, der er begyndt uddannelse i perioden 2001 til Tabel 3. Andel, der iflg. Undervisningsministeriets statistik fuldførte uddannelsen i undervisningsåret 2000/ Tabel 4. Fuldførelses- og afbrudsprocenter i ungdomsuddannelserne i Tabel 5. Frafaldet på de hold, der begyndte uddannelse i 2000 og færdiggjorde deres uddannelse i 2002 og Tabel 6. Social- og sundhedshjælpernes beskæftigelsesområde Tabel 7. Social- og sundhedshjælpernes ansættelsesområde Tabel 8. Social- og sundhedsassistenternes beskæftigelsesområde Tabel 9. Social- og sundhedsassistenternes ansættelsesområde Tabel 10. Antallet af påbegyndte social- og sundhedshjælperelever fordelt på køn og oprindelsesland Tabel 11. Antallet af afbrudte social- og sundhedshjælperelever fordelt på køn og oprindelsesland Tabel 12. Afbrud på social- og sundhedshjælperuddannelsen fordelt på etnisk oprindelse Tabel 13. Afbrud på social- og sundhedshjælperuddannelsen fordelt på køn Tabel 14. Antallet af optagne social- og sundhedshjælperelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 15. Afbrudte social- og sundhedshjælperelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 16. Påbegyndte social- og sundhedshjælperelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 17. Afbrudte social- og sundhedshjælperelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 18. Påbegyndte social- og sundhedsassistentelever fordelt på køn og

6 oprindelsesland Tabel 19. Afbrudte social- og sundhedsassistentelever fordelt på køn og oprindelsesland Tabel 20. Afbrud på social- og sundhedsassistentuddannelsen fordelt på etnisk oprindelse Tabel 21. Afbrud på social- og sundhedsassistentuddannelsen fordelt på køn Tabel 22. Optagne social- og sundhedsassistentelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 23. Afbrudte social- og sundhedsassistentelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 24. Påbegyndte social- og sundhedsassistentelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 25. Afbrudte social- og sundhedsassistentelever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 26. Påbegyndte pgu-elever fordelt på køn og oprindelsesland Tabel 27. Afbrudte pgu-elever fordelt på køn og oprindelsesland Tabel 28. Afbrud på pgu-uddannelsen fordelt på etnisk oprindelse Tabel 29. Afbrud på pgu-uddannelsen fordelt på køn Tabel 30. Optagne pgu-elever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 31. Afbrudte pgu-elever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og alder Tabel 32. Påbegyndte pgu-elever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 33. Afbrudte pgu-elever i perioden fordelt på køn, etnisk oprindelse og højeste fuldførte uddannelse Tabel 34. Opgørelse over frafaldet for de elever, der har en uddannelsesaftale/ handlingsplan med Arbejdsformidlingen Tabel Social- og Sundhedsskolen i Århus: Frafald på de enkelte uddannelser Tabel Social- og Sundhedsskolen i Randers: Frafald på de enkelte uddannelser Tabel Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg: Frafald på de enkelte uddannelser Tabel Social- og sundhedsskolerne i Århus Amt: Frafald på de enkelte uddannelser Tabel 51. Antal henvisninger til UPR fra social- og sundhedsskolerne Tabel 52. Antal elever (i procent), der henvises til UPR fra social- og sundhedsskolerne ud af samtlige elever på skolen Tabel 53. Elever henvist til UPR fordelt på uddannelserne på social- og sundhedsskolerne Tabel 54. Social- og sundhedshjælperelevernes lønnede erhvervsarbejde Tabel 55. Social- og sundhedshjælperelevernes erhvervsarbejde fordelt på antallet af arbejdstimer Tabel 56. Social- og sundhedsassistentelevernes lønnede erhvervsarbejde Tabel 57. Social- og sundhedsassistentelevernes erhvervsarbejde fordelt på antallet af arbejdstimer... 58

7 1. RESUMÉ AF RAPPORTEN 1.1. Rapportens disposition Intentionen med denne rapport er at give læseren et samlet overblik over de forhold, der er interessante, når man drøfter frafaldsproblematikken på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i Århus Amt. Derfor indledes der med i kapitel 2 at fortælle om, hvordan eleverne på uddannelserne kan karakteriseres. I kapitel 3 følges dette op med en redegørelse for, hvad vi ved om frafaldets størrelse, og hvordan de frafaldne elever kan beskrives ud fra nogle relevante baggrundsvariable. I dette kapitel gennemgås også vores viden omkring tidspunktet i uddannelsen, frafaldet sker, og frafaldet sættes i relation til frafaldet på andre sammenlignelige uddannelser. Endelig ses der på, hvor de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter finder arbejde efter endt uddannelse. I den forbindelse ses der også på, hvor mange færdiguddannede der ikke arbejder inden for området. Kapitel 4 fokuserer på de årsager, der kan ligge bag et frafald. I dette kapitel redegøres der også specielt for de erfaringer, man har gjort sig hos Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning, ligesom der kort redegøres for en aktuel undersøgelse af, i hvilket omfang eleverne har erhvervsarbejde sideløbende med elevuddannelsen. I kapitel 5 gennemgås de mange initiativer, der allerede i forvejen tages på skolerne med henblik på direkte eller indirekte at forebygge frafald, og endelig stilles der i kapitel 6 en række forslag til yderligere initiativer, der formodes at kunne medvirke til at reducere frafaldet fra uddannelserne. De efterfølgende fem bilag uddyber indholdet i kapitel Resumé af rapportens konklusioner Kapitel 2 (og bilag 1): Beskrivelse af eleverne På baggrund af en specialkørsel hos Danmarks Statistik kan der konkluderes følgende om de elever, der er blevet optaget på skolerne i Århus Amt i perioden : Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Hver 6. elev på social- og sundhedshjælperuddannelsen er af en anden etnisk oprindelse end dansk, og kun 8% af eleverne er mænd. 13% af eleverne er under 20 år, hver fjerde elev er i alderen 20 til 24 år, og hver femte elev er 40 år eller derover. 2/3 af eleverne kommer med en folkeskoleuddannelse, når de begynder på social- og sundhedshjælperuddannelsen, 10% af eleverne har en studentereksamen med i bagagen, og 18% af eleverne har allerede afsluttet en anden erhvervsuddannelse, inden de begynder på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Hver tiende elev på social- og sundhedsassistentuddannelsen har en anden etnisk oprindelse end dansk, mens kun 6% af alle elever er mænd. 28% af eleverne er under 25 år, mens 15% af eleverne er over 45 år. En ud af fire elever har grundskolen som den højeste formelle gennemførte uddannelse, når de begynder på socialog sundhedsassistentuddannelsen. 10% af eleverne har en studentereksamen, 18% af eleverne har tidligere taget en anden erhvervsuddannelse, og 40% af eleverne har tidligere taget en social- og sundhedshjælperuddannelse. Den pædagogiske grunduddannelse: Kendetegnende for eleverne på pgu-uddannelsen er, at ca. hver tiende elev er af anden etnisk oprindelse end dansk. 80 % af eleverne er kvinder,

8 hvilket er en lavere andel end på de øvrige social- og sundhedsuddannelser. Halvdelen af eleverne er under 25 år, mens under 10 % af eleverne er over 40 år. 3/4 af eleverne, der begynder på pgu, kommer med en grundskoleuddannelse, mens 10 % af eleverne tidligere har fuldført en anden erhvervsuddannelse, inden de begyndte på pgu. Sammenfattende viser materialet, at social- og sundhedsuddannelserne har et overordentlig stort overtal af kvinder, og at alderssammensætningen på uddannelserne er meget bred med et stort antal elever i alle aldersgrupper. Andelen af elever med en anden etnisk oprindelse end dansk er ligeledes meget høj (i sammenligning med andre uddannelser). Andelen er fortsat stigende og nærmer sig 20% på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Hovedparten af eleverne på social- og sundhedshjælperuddannelsen og på PGU kommer med en grundskoleuddannelse som den højest gennemførte uddannelse. De fylder også ¼ af alle elever på socialog sundhedsassistentuddannelsen, mens 40% har en hjælperuddannelse som baggrund. Lidt under 10% af eleverne på uddannelserne har en almengymnasial uddannelse, mens lidt under 20% har taget en anden erhvervsuddannelse. Kapitel 3 (og bilag 1 til 3): Tal for frafald Med baggrund i samme kørsel konkluderes der følgende omkring frafaldet fra uddannelserne: Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Sammenlignes andelen af optagne elever med anden etnisk baggrund end dansk i perioden 2002 til 2004 med andelen af elever, der afbrød deres uddannelse i den samme periode, falder disse elever fra uddannelsen i næsten samme omfang som elever med dansk oprindelse (36% contra 33%). Over halvdelen af de optagne mænd falder fra uddannelsen. Over 40% af de optagne elever i alderen år falder fra uddannelsen, mens det kun er hver fjerde elev i alderen år og hver fjerde elev over 45 år, der afbryder uddannelsen. Elever, der allerede har en anden erhvervsuddannelse, inden de begynder på social- og sundhedshjælperuddannelsen, falder ikke så hyppigt fra uddannelsen, som gennemsnittet. Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Elever med anden etnisk baggrund end dansk faldt hyppigere fra uddannelsen end elever med dansk oprindelse (36% contra 26%). 36% af mændene falder fra uddannelsen, mens kvinderne ligger på gennemsnittet for frafaldet på uddannelsen på 27%. Aldersmæssigt er 41% af eleverne over 50 år faldet fra i perioden, mens det kun er 12% af de yngste elever under 20 år, der er faldet fra. Social- og sundhedsassistentelever med en uddannelsesbaggrund som social- og sundhedshjælper har med et frafald på 31% et lidt hyppigere frafald fra uddannelsen end andre elever. Modsat ser det ud til, at elever med en folkeskolebaggrund eller en anden erhvervsuddannelse ikke falder så hyppigt fra som gennemsnittet. Den pædagogiske grunduddannelse: Elever med anden etnisk baggrund end dansk falder væsentlig hyppigere fra uddannelsen end elever med dansk oprindelse (38% contra 21%). Tilsvarende falder elever over 35 år med et frafald på 40% hyppigere fra uddannelsen, mens eleverne under 25 år har det laveste frafald på 12%. Endelig har elever, der allerede inden, de begyndte på pgu, havde taget en erhvervsuddannelse, været mest tilbøjelige til at falde fra uddannelsen. Sammenfattende er frafaldet størst blandt mændene og elever med anden etnisk oprindelse end dansk. I forhold til alder findes det laveste frafald blandt de yngste elever, mens de ældre elever på assistent- og PGU-uddannelsen har det højeste frafald. Uddannelsesbaggrund synes ikke at have en klar sammenhæng med frafald.

9 Set over tid har frafaldet på social- og sundhedshjælperuddannelsen været stigende i perioden 2001 til Frafaldet på social- og sundhedsassistentuddannelsen og grundforløbet viser en faldende tendens, mens frafaldet på den pædagogiske grunduddannelse er mere svingende i perioden. Set i forhold til frafaldet på andre uddannelser fremgår det af bl.a. Undervisningsministeriets opgørelser, at social- og sundhedsuddannelserne placerer sig ca. midt i feltet af uddannelser. Social- og sundhedsuddannelserne skiller sig dog ud ved, at en relativ stor del af de frafaldne helt forlader uddannelsessystemet uden at færdiggøre en uddannelse. Frafaldet efter endt uddannelse viser, at flere og flere social- og sundhedshjælpere og socialog sundhedsassistenter over tid forlader det område, de er uddannet til at arbejde indenfor. Efter 6 til 7 år har cirka 1/3 af social- og sundhedshjælperne og ¼ af social- og sundhedsassistenterne ikke længere beskæftigelse indenfor området. Kapitel 4 (og bilag 4 og 5): Årsager til frafald De fleste undersøgelser konkluderer, at der sjældent er en enkelt årsag til, at en elev falder fra. Praktikrelaterede problemer ser ud til at veje tungest, men også personlige og skolerelaterede årsager spiller ofte ind. I kapitlet uddybes disse årsager, og der gøres et forsøg på at opstille en samlet oversigt over de overordentlig mange faktorer, der hver for sig kan tænkes at være afgørende medvirkende til et frafald. Senere i kapitlet (og uddybende i bilag 4) refereres de erfaringer, som Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning har gjort sig i forbindelse med deres bistand til henviste elever fra social- og sundhedsskolerne. Kapitlet afrundes med et resume af en netop gennemført undersøgelse i Århus Amt af omfanget af elevernes erhvervsarbejde sideløbende med deres uddannelse (undersøgelsen uddybes i bilag 5). Undersøgelsen viser, at 17% af hjælpereleverne og næsten 1/3 af assistenteleverne har erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen og heraf har en del endog et stort antal arbejdstimer. Dette forhold må i sig selv antages at være med til at gøre de pågældende elever frafaldstruede, da de formentlig har bl.a. tidsmæssige problemer med at passe deres uddannelse fuldt ud. Kapitel 5: Nuværende initiativer for at forebygge frafald Social- og sundhedsskolerne arbejder allerede i dag med adskillige indsatsområder for at fastholde eleverne igennem uddannelsen. Områderne kan skitseres således: Initiativer i forhold til rekrutteringen til uddannelserne Vejledningssamarbejde med andre institutioner Informationsmaterialer og hjemmesider Samarbejde med kommunerne Initiativer i forhold til optaget på uddannelserne Grundforløbet: personlige samtaler med alle ansøgere, informationsaftener også for forældre Hjælperuddannelsen: uddannelsesplansamtale med alle optagne inden uddannelsesstart med bl.a. tydeliggørelse af kravene til eleverne under uddannelsen Assistentuddannelsen: personlige samtaler med ansøgere, hvor skolen er i tvivl om, hvorvidt de er egnet til optagelse.

10 Derudover afholdes der samtaler med alle ansøgere med en anden etnisk oprindelse end dansk. Herunder afdækkes bl.a. ansøgernes sprogkompetence og interesse for området. Generelle initiativer i forhold til eleverne Skolerne arbejder for at sikre et godt socialt miljø og et godt læringsmiljø Alle elever har tilknyttet en kontaktlærer, som følger eleven igennem hele uddannelsen Tilbud om specialpædagogisk bistand Tilbud om FVU-undervisning i dansk og evt. matematik i Århus på baggrund af læsescreening af alle social- og sundhedshjælperelever Specifikke skræddersyede tilbud til 2-sprogede Henvisninger til Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Rådgivning af elever, der har risiko for at falde fra uddannelsen på grund af en akut problemstilling Fokus på elevfravær i samarbejde med de ansættende myndigheder Initiativer i skoleuddannelsen Individualiseret skoleundervisning Målrettede lektiecaféer Initiativer i praktikuddannelsen Praktikkens indsats med at anvende flere ressourcer i forbindelse med elevernes praktikuddannelse Praktikpladsevalueringer Samarbejde mellem skole og praktik Afholdelse af temadage for praktikvejledere Gennemførelse af ekstra praktikbesøg Kapitel 6: Forslag til nye initiativer for at forebygge frafald På baggrund af drøftelser med bl.a. uddannelsesrådene og kommentarerne fra de forskellige høringsparter foreslås der følgende muligheder for nye initiativer for at forebygge frafald: Initiativer i forhold til rekrutteringen til uddannelserne Udvikling af informationsindsatsen ved bl.a. at benytte elevhistorien og ved at give mulighed for download af ansøgningsskema via skolernes hjemmesider Udvikling af et godt samarbejde med de nye Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre Synliggørelse af mulighederne for fleksible og individuelle uddannelsesforløb samt adgangsvejene til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Inddragelse af kommunerne i forbindelse med skolernes informationsarbejde Give ansøgerne realistiske billeder af kravene i praktikuddannelsen Erhvervspraktikforløb for folkeskoleelever Større synliggørelse på hjælperuddannelsen af kravene på assistentuddannelsen Mulighed for voksenelevløn til eleverne Generelle initiativer i forhold til eleverne Udvidelse af kontakten mellem eleven og kontaktlæreren, så læreren i højere grad når at opfange forhold, der gør en elev frafaldstruet Indgåelse af aftaler med de enkelte kommuner om udpegning af én kommunale kontaktperson, som skolen kan henvende sig til om eventuelle problemer for en konkret elev

11 Udbygning af dialogen mellem skolen og Arbejdsformidlingen, så det sikres, at AF s sagsbehandlere har den rette viden om, hvad det kræver af en elev at tage en socialog sundhedsuddannelse Initiativer i skoleuddannelsen Udvikling af undervisningsmetoderne, blandt andet for at sikre en mere fleksibel og individuelt tilrettelagt undervisning Udvidelse af indholdet i den første uddannelsesplansamtale før uddannelsesstart for bl.a. at afdække evt. læseproblemer eller behov for supplerende undervisning, ligesom de gensidige forventninger yderligere kan afstemmes Afholdelse af uddannelsesplansamtale med flere social- og sundhedsassistentelever Mulighed for introduktionspraktik til social- og sundhedsassistentuddannelsen Yderligere fokus på elevernes personlige uddannelsesplan undervejs i uddannelsesforløbet Udbygning af den fælles forståelse af uddannelsen i skolen og i praktikken gennem tættere kontakt, anvendelse af ens pædagogiske metoder og øget gensidig anvendelse af hinanden undervisere og praktikvejledere imellem. Initiativer i praktikuddannelsen Styrkelse af vejledernes kompetencer Mere bevidst fordeling af eleverne på de konkrete praktikpladser ud fra de enkelte praktikpladsers egnethed i forhold til de enkelte elever Mere fokus på praktikkens ansvar for, at eleverne får en ordentlig praktikuddannelse Opbygning af vejledernetværk i kommuner, hvor det ikke allerede er etableret Understøttelse af opbygning af elevnetværk også i kommuner, hvor det ikke allerede sker

12 2. HVEM ER ELEVERNE PÅ DE GRUNDLÆGGENDE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSER? Som baggrund for de efterfølgende kapitler omkring initiativer til at imødegå frafald præsenteres i dette kapitel en kortfattet beskrivelse af eleverne. Talopgørelserne stammer fra en specialkørsel, vi har fået foretaget hos Danmarks Statistik. Beskrivelsen uddybes i bilag Den typiske elev på en social- og sundhedsskole i Danmark I Arbejdsmiljøinstituttets rapport Social- og sundhedshjælpere og assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter uddannelse beskrives den typiske elev på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser som en kvinde af dansk oprindelse, der ikke har været ledig i længere perioder. Hun er samboende eller gift og har et eller flere hjemmeboende børn. Hun har op til 10.-klasses eksamen, som er efterfulgt af en påbegyndt/gennemført erhvervsfaglig uddannelse. Hun har som regel haft beskæftigelse inden for SOSU-området, før hun begyndte på uddannelsen. Cirka 95 % af eleverne på landets social- og sundhedsskoler er kvinder. Gennemsnitsalderen har været stigende. På social- og sundhedshjælperuddannelsen er den på over 32 år, mens den på social- og sundhedsassistentuddannelsen er på næsten 36 år. Aldersspredningen er dog stor på begge uddannelser. Arbejdsmiljøinstituttets rapport viser endvidere, at elevernes motivation for at vælge en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse er lysten til at arbejde med mennesker, interesse for SOSU-området, uddannelsernes overskuelighed, ønsket om at uddanne sig, og at uddannelserne er kvalificerende til videre uddannelse. Konklusionen fra den første delrapport fra projektet fra Roskilde Universitetscenter om fastholdelse i social- og sundhedsuddannelser i Vejle Amt og Randers viser, at at ville noget med mennesker står centralt i valget af uddannelse, og af eleverne sættes op mod alternativer som at arbejde med døde ting som kontorarbejde og kassedame. At få en uddannelse er også vigtigt for eleverne Den typiske elev på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt Eleverne på social- og sundhedsskolerne i Århus Amt adskiller sig ikke voldsomt fra landsgennemsnittet. Den typiske social- og sundhedshjælperelev er en kvinde på mellem 25 og 30 år med en folkeskolebaggrund. Den typiske social- og sundhedsassistentelev er en kvinde på over 30 år, der tidligere har taget en social- og sundhedshjælperuddannelse eller kommer med en folkeskolebaggrund. Den typiske pgu-elev er en kvinde på omkring 25 år med en folkeskolebaggrund. Eleverne, der er blevet optaget i perioden , kan illustreres således:

13 Figur 1.: Kønsfordelingen på uddannelserne Kønsfordeling 0% 20% 40% 60% 80% 100% SSH 92% 8% SSA 94% 6% Kvinder Mænd PGU 80% 20% Som det fremgår af figuren, er det altovervejende kvinder, der optages på uddannelserne. Figur 2.: Aldersfordelingen på uddannelserne. Aldersfordeling 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% SSH SSA PGU 10% 5% 0% år år år år år år år 50+ år Uddannelserne er præget af en meget bred alderssammensætning af eleverne. Der er, som på andre uddannelser, flest årige, men, som det fremgår af figuren, er der også en stor andel af ældre elever på uddannelserne.

14 Figur 3.: Andelen af elever med anden etnisk oprindelse end dansk. Andel med anden etnisk oprindelse end dansk 20% 15% 10% 5% % SSH SSA PGU Der er på både hjælper- og assistentuddannelsen en stor, og stadig stigende, andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Til gengæld har andelen været faldende på PGU. Figur 4.: Elevernes uddannelsesbaggrund. Hjælperelevernes uddannelsesbaggrund Assistentelevernes uddannelsesbaggrund Almengym.; 8% Anden erhvervsudd.; 18% Andet; 8% Grundskole; 66% Almengym. 9% Anden erhvervsudd. 18% Andet 8% Sosu-hjælper 40% Grundskole 25% PGU-elevernes uddannelsesbaggrund Sosu-hjælper 5% Almengym. 6% Andet 6% Anden erhvervsudd. 10% Grundskole 73%

15 !" # $ % & ' ' ' & ' (! ' ( )* +, -'. /!" ' 0 )1. / ' + ' -'. / )

16 3. OPGØRELSER AF FRAFALD 3.1 Frafaldet i Århus Amt fordelt på baggrundsvariable Ud fra materialet fra Danmarks Statistik (som gennemgås mere detaljeret i bilag 1) kan der siges noget om, hvordan den typiske frafaldselev ser ud på de enkelte uddannelser i Århus Amt. På social- og sundhedshjælperuddannelsen er frafaldet procentvis størst for mændene og for aldersgruppen 25 til 29 år. På social- og sundhedsassistentuddannelsen er der statistisk størst risiko for frafald hvis eleven er af anden etnisk oprindelse end dansk, er mand, over 50 år, eller tidligere har taget en social- og sundhedshjælperuddannelse. På pgu-uddannelsen er der statistisk størst risiko for, at kvinder over 35 år, med anden etnisk baggrund end dansk, eller har en baggrund fra en anden erhvervsuddannelse, afbryder deres uddannelse. Når dette er sagt, skal der gøres opmærksom på, at det er en meget snæver fortolkning af et omfattende datagrundlag. Den nedenstående grafiske fremstilling viser det lidt mere nuanceret. Figur 5.: Frafald fordelt på køn Frafald fordelt på køn 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% SSH SSA Kvinder Mænd PGU Frafaldet blandt mænd er, som det fremgår af figuren, væsentligt højere end blandt kvinderne på hjælper- og assistentuddannelsen. På PGU er forskellen mellem kønnene lille. Figur 6.: Frafald fordelt på alder. Frafald fordelt på alder 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% år år år år år år år 50+ år SSH SSA PGU.

17 Som det fremgår af figuren, er den mest markante aldersforskel, at de yngste elever har det mindste frafald. Derudover er det tydeligt, at assistentelever over 40 år har et højere frafald end de yngre assistentelever. Figur 7.: Frafald fordelt på etnisk baggrund. Frafald fordelt på etnisk oprindelse 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% SSH 33% 36% SSA 26% 36% Dansk Anden PGU 21% 38% Frafaldet er på alle tre uddannelser størst for elever med anden etnisk baggrund end dansk. Forskellen er ikke ret stor på hjælperuddannelsen, hvorimod den er markant på især PGU. Figur 8: Frafald fordelt på elevernes uddannelsesbaggrund Frafald fordelt på uddannelsesbaggrund Social- og sundhedshjælperelever 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole Anden erhvervsudd. Almen Gym. Andet Frafald fordelt på uddannelsesbaggrund Social- og sundhedsassistentelever 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grundskole Anden erhvervsudd. Almen Gym. Andet Sosu-hjælper

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Optag og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 2012

Optag og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 2012 og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 212 For at er opdateret på status for optag og ikke mindst søgning til social- og sundhedsskolernes uddannelser, har lederforeningen

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne. Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse:

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

2: Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst på siden ved udskrift) *Navn: 3: Oplysninger ifm. optagelse

2: Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst på siden ved udskrift) *Navn: 3: Oplysninger ifm. optagelse 19.02.2013 (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2: Personlige data (felter markeret

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015

Postnummer: By: Bopælskommune: Uge 43 2014 Uge 3 2015 Uge 15 2015 Uge 20 2015 Uge 32 2015 1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØB 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Postnummer: By: Bopælskommune:

Postnummer: By: Bopælskommune: 1: Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne PÆDAGOGISK ASSISTENT 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse? Ja Nej

Læs mere

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00

D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 D A G S O R D E N til 20. møde i bestyrelsen ved Århus Social- og Sundhedsskole torsdag den 24. februar 2011 kl. 18.30-21.00 GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen. Bestyrelsen godkender dagsordenen.

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Du kan gemme din ansøgning undervejs og fortsætte med at udfylde skemaet på et senere tidspunkt. Der er også mulighed for at printe din ansøgning.

Du kan gemme din ansøgning undervejs og fortsætte med at udfylde skemaet på et senere tidspunkt. Der er også mulighed for at printe din ansøgning. Ansøgningen modtages kun elektronisk, og den nødvendige dokumentation skal være medsendt din ansøgning for at komme i betragtning. Du kan gemme din ansøgning undervejs og fortsætte med at udfylde skemaet

Læs mere

Lærerkursus Sønderborg 16-9-15. DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse

Lærerkursus Sønderborg 16-9-15. DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse Lærerkursus Sønderborg 16-9-15 DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse PÆDAGOGISK ASSISTENT 2 år 1 1/2 mdr.

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser, februar 2008 Sagsnr.: 086.182.021 Handlingsplan for øget gennemførelse De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2008 Institutionens

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse 1: Personlige data Navn: Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger?

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER

TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse?

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (PAU) 2: Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst på siden ved udskrift) *Navn:

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (PAU) 2: Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst på siden ved udskrift) *Navn: 20-11-2012 (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelserne PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (PAU) 2: Personlige data (felter

Læs mere

Ansøgning til PAU Den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til PAU Den pædagogiske assistentuddannelse Ansøgning til PAU Den pædagogiske assistentuddannelse Personlige data Navn Personnummer Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Adresse Du skal vedlægge dokumentation

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Hvis NEJ til dansk statsborger: HUSK! at vedlægge kopi for arbejds-og opholdstilladelse. Postnummer: By: Bopælskommune:

Hvis NEJ til dansk statsborger: HUSK! at vedlægge kopi for arbejds-og opholdstilladelse. Postnummer: By: Bopælskommune: 1.Ansøgning til social - og sundhedsuddannelserne trin 2 SOCIAL - OG SUNDHEDSASSISTENT 2. Personlige data Navn: Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis NEJ til dansk statsborger: HUSK! at

Læs mere

Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang

Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. Baseret på en litteraturgennemgang Fastholdelse Og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter (FOR-SOSU) AMI-rapport nr. 58 Social- og sundhedshjælpere og -assistenter Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER

TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 1. Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne TRIN 1: SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER 2. Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse?

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne

Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN

Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Ansøgningsskema SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Uddannelsesstart Ansøgningsfrist 2. november 2015 6. august 2015 Ansøgninger, der modtages efter ansøgningsfristens udløb, vil som udgangspunkt ikke

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE Studienr.: Forbeholdt skolen 1: Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE 2: Personlige data Navn: Personnummer: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds-

Læs mere

Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet i Sønderjyllands Amt indtil 2017

Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet i Sønderjyllands Amt indtil 2017 Sønderjyllands Amt Dato: 21. september 2006 Uddannelses- og socialforvaltningen J.nr.: 06/2059 Uddannelsesafdelingen John Hyrup Jensen Analyse af rekrutteringsproblematikken på social- og sundhedsområdet

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Ansøgningsskema. Grundforløbet 2. del

Ansøgningsskema. Grundforløbet 2. del Ansøgningsskema Grundforløbet 2. del Uddannelsesstart: 10. august 2015 Ansøgningsfrist: 20. maj 2015 Selv om ansøgningsfristen er udløbet, er du velkommen til at sende en ansøgning alligevel. Der vil i

Læs mere

SOSU FYN I TAL 2015 MIDDELFART ODENSE SVENDBORG

SOSU FYN I TAL 2015 MIDDELFART ODENSE SVENDBORG SOSU FYN I TAL 2015 MIDDELFART ODENSE SVENDBORG Udarbejdet foråret 2016 af Berit Christina Olsen Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,

Læs mere

Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse

Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse Ajourført den 7. marts 2016 Dette notat beskriver skolens egne tal for frafald og gennemførelse på skolens grundforløb og hovedforløb. Tallene supplerer

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen Social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående uddannelser Side 1 af 9 På baggrund af arbejdet i gruppen omkring uddannelser i Ældreafdelingen i

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune: (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) 1: Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne GRUNDFORLØBET SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER / Trin 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

3: Skolegang og uddannelsesbaggrund

3: Skolegang og uddannelsesbaggrund Ansøgning til Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA) 1: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Ja Nej Ja Nej Postnummer:

Læs mere

SOSU Nord i Tal 2015

SOSU Nord i Tal 2015 1 SOSU Nord i Tal 2015 Indhold Introkurser og brobygning... 3 Grundforløb... 5 Social og sundhedshjælperuddannelsen... 10 Social og sundhedsassistentuddannelsen... 16 Pædagogisk Assistentuddannelse...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV 2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken

Læs mere

1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSHÆLPER (TRIN 1) 2: Personlige data *Navn: 3: Uddannelsesstart

1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSHÆLPER (TRIN 1) 2: Personlige data *Navn: 3: Uddannelsesstart Når du udfylder skemaet, kan du bruge vejledningen på s. 5 1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSHÆLPER (TRIN 1) 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Er du dansk statsborger?

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

Efter ansøgningsfrist, kontakt da skolen og hør om dine muligheder der kan være ledige pladser.

Efter ansøgningsfrist, kontakt da skolen og hør om dine muligheder der kan være ledige pladser. Vejledning: Til ansøgere, der ønsker optagelse på skolens grundforløb eller hovedforløb inden for indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik Ansøgningen foregår digitalt via: www.optagelse.dk Efter ansøgningsfrist,

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

TRIN 2: SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT

TRIN 2: SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT 1: Ansøgning til Social - og Sundhedsuddannelserne TRIN 2: SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Hvis nej, har du arbejds- og Er du dansk statsborger? opholdstilladelse?

Læs mere

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen (Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse Ansøgning til social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse Social- og sundhedshjælper (hovedforløb trin 1) Social- og sundhedsassistent (hovedforløb trin 2) Pædagogisk assistentuddannelse

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:

Er du dansk statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune: 1: Ansøgning til Pædagogisk assistentuddannelsen. Pædagogisk assistent 2: Personlige data *Navn: *Personnummer: Adresse: Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Ja Nej

Læs mere

Elevuddannelser og voksenelevløn

Elevuddannelser og voksenelevløn Elevuddannelser og voksenelevløn Ældre og Sundhed har udarbejdet følgende notat vedrørende uddannelserne af social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistentelever. Baggrunden er udfordringer

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Social- og sundhedsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Social- og sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: få Underskrift: (bestyr ises

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 363 2.

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere