|
|
- Frida Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3
4
5 Folkeskolereformen har medført, at skoledagen generelt er blevet længere for alle elever. Dette notat beskriver elevernes holdning til skoledagens længde og skal ses som et tillæg til rapporten om 2. dataindsamling, som er den første i en række rapporter, der fokuserer på eleverne i skolen fra skoleåret 2013/14 og frem til skoleåret 2017/18. For beskrivelser af de anvendte variable og temaer henviser vi derfor til denne rapport. 1 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har igangsat et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal følge folkeskolereformens implementering og virkninger. At implementere en stor reform som folkeskolereformen kræver tid og ressourcer for alle de implicerede parter. Derfor løber ministeriets evaluering over en 5-årig periode, hvor datagrundlaget for evalueringen foreløbigt kun indeholder to års data; et nedslag i 2014 før reformen og et nedslag i 2015 godt halvvejs i det første skoleår, efter at reformen trådte i kraft. Et år, hvor skoleledere, lærere, pædagoger, forældre og elever har skullet forholde sig til, hvad reformen betyder for dem og deres skole. Det er derfor vigtigt at understrege, at formålet med den eksisterende rapport og dette efterfølgende notat er at beskrive resultaterne fra dataindsamlingen blandt eleverne i 2015 og ikke at vurdere eventuelle ændringer i besvarelsesmønstrene mellem 2014 og Der er tale om et panel af skoler, og det er derfor de samme klasser på de deltagende skoler, der følges i alle årene. I den første dataindsamling i foråret 2014 deltog elever fra skolernes 4., 6., 8. og 9. klassetrin. I den anden dataindsamling i foråret 2015 var de deltagende elever 1. Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt (2015): Folkeskolereformen. Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:36.
6 således rykket op på 5., 7. og 9. klassetrin (og de ældste elever fra dataindsamlingen havde så afsluttet skolen og var således ikke længere med). Denne datastruktur betyder, at eventuelle forskelle i overordnede besvarelsesmønstre mellem 2014 og 2015 ikke alene ville kunne tilskrives eventuelle virkninger af reformen, men ville også i en vis udstrækning afspejle betydningen af elevernes alder. Resultaterne fra baselinemålingen viste nemlig, at jo ældre eleverne er, desto mere kritiske eller negative blev deres besvarelser. Paneldesignet er sådan, at der suppleres med nye klasser, efterhånden som børnene går ud af folkeskolen. Ved dataindsamlingen i 2016 kommer der således til at indgå nye elever på hhv. 4. og 9. klassetrin, således at det først er dér, at panelstrukturen på klassetrinsniveau påbegyndes, jf. figur 2.1 i Nielsen m.fl. (2015). Det betyder, at vi først, efter at dataindsamlingen i 2016 er veloverstået, analytisk vil kunne adskille det generelle mønster, der viser, at elever på de højere klassetrin typisk er lidt mere kritiske end elever på de lavere klassetrin, fra en eventuel reel udvikling over tid i en given variabel for elever på samme klassetrin. På grund af dette særlige paneldesign er det således først ved afrapporteringen af data fra og med 2016, at det bliver det muligt at sammenligne resultater både over tid og på tværs af klassetrin. I det følgende vil vi se på ét enkelt spørgsmål fra elevspørgeskemaet, nemlig spørgsmålet: Hvad synes du om skoledagens længde?. Lige netop dette spørgsmål har fået en særlig aktualitet bl.a. i forbindelse med den elevdemonstration mod de længere skoledage, der afholdtes i København den 5. januar En dyberegående analyse af dette spørgsmål i sammenhæng med andre spørgsmål fra elevspørgeskemaet er planlagt til efteråret Spørgsmål, der ligeledes ville være relevante at inddrage til den kommende analyse inkluderer, hvor mange fritidsaktiviteter (sport, musik, mv.) eleverne går til, og hvor meget tid de bruger på dem. Derudover er der for de ældste elever et spørgsmål om, hvor meget tid de bruger på et eventuelt fritidsjob. Herudover kan vi inddrage spørgsmål om, hvor hyppigt eleverne går i klub eller andre fritidsordninger, som en måde at belyse en eventuel betydning af den længere skoledag. Dette er alt sammen spørgsmål, som ikke er blevet analyseret i forbindelse med 2015-rapporten, netop fordi det er vores vurdering, at en sådan analyse først er interessant, når der kan sammenlignes over tid. Og det kan, som nævnt, først gøres, når klassepanelstrukturen etableres, og det sker, når dataindsamlingen for 2016 er i hus.
7 Eleverne er blevet spurgt direkte om deres holdning til skoledagens længde. Tabel 2.1 viser fordelingen af elevernes besvarelser fra 2. dataindsamling, dvs. foråret Ser man på alle besvarelserne under ét dvs. på tværs af klassetrin viser det sig, at 22 pct. synes, at skoledagen hverken er for kort eller for lang. 76,1 pct. af eleverne mener, at skoledagen er lidt eller alt for lang. Knap 2 pct. af alle eleverne synes, at skoledagen er alt for kort eller lidt for kort. Tabellen viser også, at der er forskel på, hvordan skoledagens længde opleves på tværs af de tre klassetrin. Generelt ser vi en tendens til, at de ældre elever (7. og 9. klasse) i højere grad synes, at skoledagen er for lang end de yngre elever (5. klasse). Dette mønster kan både hænge sammen med, at eleverne i de ældre klasser generelt har flere planlagte timer på skemaet, men også, at de er blevet ældre og generelt bare er mindre positive eller mere skeptiske, når de besvarer spørgsmål, end de yngre elever
8 er. Et sådan mønster så vi også i forbindelse med fx elevernes svar på, hvad de synes om undervisningens tilrettelæggelse og om, hvorvidt der var hjælp at hente fra en voksen i lektiecaféen (Nielsen m. fl., 2015). Det er særligt drengene (79 pct.) og de etnisk danske elever (76 pct.) der synes, at dagen er for lang (jf. tabel 2.2). Interessant er det også, at ca. 4 pct. af elever med anden etnicitet end dansk synes, at skoledagen er for kort. At en stor andel af eleverne synes, at skoledagen er lidt eller alt for lang står til en vis grad i kontrast til de andre analyser af elevernes velbefindende i skolen i 2015 (Nielsen m.fl., 2015). Eksempelvis fandt vi der, at størstedelen af eleverne i folkeskolen trives rigtigt godt i skolen, og at mange af eleverne udviser interesse for de faglige aktiviteter i skolen. Samtidig fandt vi, at 4 ud af 5 elever i høj grad har gode relationer til deres lærer. Der er dog en væsentlig forskel på de hidtidige analyser og det enkelte spørgsmål, som danner grundlag for analysen i dette notat. Målene for generel skoletrivsel, faglig interesse og lærer/elev-relationer baserer sig på en bagvedliggende faktoranalyse, mens analyserne i dette notat som sagt alene baserer sig på ét spørgsmål. En faktoranalyse er en statistisk metode, der bruges til at finde generelle tendenser i et stort datamateriale, hvor man bl.a. identificerer, hvorvidt der er flere spørgsmål, der peger i samme retning. At flere spørgsmål peger i samme retning, betyder samtidig, at vi er mere sikre på resultatet, end hvis vi alene baserer analyser på enkeltspørgsmål. Det er bl.a. derfor, at vi til de analyser, der kommer i forbindelse med afrapporteringen til efteråret 2016, vil se på sammenhængen mellem elevernes svar på dette spørgsmål om skoledagens
9 længde på den ene side og deres svar på andre relevante spørgsmål om deres tidsforbrug på den anden side. Det gælder spørgsmål om, hvor mange fritidsaktiviteter de går til, hvor meget tid de bruger på disse aktiviteter, hvor ofte de gør brug af en klub eller fritidsordning, samt for de ældste elever, hvor meget tid de bruger på et eventuelt fritidsjob. Det, der bliver særligt relevant, er netop om der er sket ændringer i elevernes tidsforbrug (dvs. skoletid kontra fritid) før og efter reformen. Og det kan, som tidligere nævnt, først lade sig gøre, når vi kan sammenligne elever fra de samme klassetrin i hhv og Herudover må det tages med i fortolkningen af elevernes holdning til skoledagens længde, at denne ændring ikke er sket gradvis, men tværtimod er blevet fuldt implementeret fra og med første skoledag i skoleåret 2014/2015. Skolereformen indebærer imidlertid også et mål om, at skoledagen skal blive mere varieret. Dette aspekt den mere varierede skoledag er til gengæld knap så håndfast en størrelse, og implementeringen heraf tager alt andet lige længere tid. Derudover er der meget større variation i implementeringen af den varierede skoledag på de enkelte skoler, hvorimod den længere skoledag i sagens natur er en endimensional størrelse. Én ting er at beskrive og analysere elevernes holdning til den længere skoledag. Noget andet bliver at finde ud af, hvad de længere skoledage betyder for deres trivsel og faglige resultater. Et af formålene med folkeskolereformen har været at give eleverne flere timer i dansk og matematik og dermed at give dem mulighed for at lære mere. I den kontekst bliver det interessant i fremtidige analyser at følge dels elevernes faglige niveau, men selvfølgelig også deres trivsel i skolen på tværs af de enkelte klassetrin.
10
11 Til evalueringen af folkeskolereformen er der gennemført en større dataindsamling, som skal bruges til følgeforskningsprogrammet. SFI har i forbindelse med dataindsamling og evaluering af folkeskolereformen haft tre særskilte opgaver: 1) oprense og klargøre alle rådatasæt med spørgeskemadata fra skoleledere, bestyrelsesformænd, lærere og pædagoger, forældre og elever, 2) analysere og rapportere resultater fra skolelederspørgeskemaer og 3) analysere og rapportere resultater fra elevspørgeskemaer. SFI er i den forbindelse databehandler, og vi har leveret oprensede rådata til STIL i en ikke-bearbejdet form til anvendelse for evalueringens andre rekvirenter. Disse data er personfølsomme og derfor fortrolige. I forbindelse med SFI s analysearbejde på skolelederdata og elevdata er alle SFI s analyser indeholdt i tre rapporter og et enkelt notat til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der alle er offentligt tilgængelige på ministeriets og SFI s hjemmeside: Hansen, A.T., M. Friis-Hansen & V.M. Jensen (2015): Folkeskolereformen, beskrivelse af 1. dataindsamling. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, notat. Keilow, M. & A. Holm (2015): Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og -holdninger. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:09. Kjer, M., S. Baviskar & S.C. Winter (2015): Skoleledelse i folkeskolereformens første år. En kortlægning. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:40. Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt (2015): Folkeskolereformen, beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:36.
12 De indledende behandlinger af elevdatamaterialet, som er fremlagt i rapporterne om 1. og 2. dataindsamling (Hansen, Friis-Hansen & Jensen, 2015 samt Nielsen m.fl., 2015) er foretaget ud fra otte centrale temaer eller indeks. Disse indeks er bl.a. dannet på baggrund af en såkaldt faktoranalyse foretaget af SFI. Faktoranalyse er en statistisk metode, der komprimerer flere spørgsmål om samme underliggende forhold til et enkelt indeks. En sådan metode er relevant, når man ønsker at se efter generelle tendenser i et stort datamateriale frem for at analysere på enkelte udvalgte spørgsmål. Spørgsmålet omkring elevernes holdning til skoledagens længde indgik som udgangspunkt i bruttolisten af spørgsmål fra elevskemaet, der skulle indgå i den eksplorative del af faktoranalysen, men fordi spørgsmålet ikke levede op til de metodiske kriterier i udvælgelsesmetoden, blev det frasorteret sammen med 11 andre enkeltspørgsmål i den videre proces med dannelsen af de otte indeks. 2 Analysen fra 2014 viste, at spørgsmålet om elevernes holdning til skoledagens længde ikke loadede særligt godt med de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet. Det vil sige, at det ikke havde en tæt sammenhæng til fx, hvorvidt eleverne er glade for at være i skole, lærer-elevrelationen eller undervisningens karakteristika. Vi ved endnu ikke, om dette har ændret sig efter reformens implementering, hvilket er ét af formålene med den kommende analyse i efteråret 2016, hvor der er bedre muligheder for analyser over tid og på tværs af klassetrin. At et spørgsmål umiddelbart ikke kan tematiseres sammen med en række andre spørgsmål i datamaterialet er ikke ensbetydende med, at dette og andre spørgsmål ikke har værdi i sig selv. I den seneste rapport om elevernes holdning til og oplevelse af folkeskolereformen har vi derfor også udvalgt at gå i dybden med nogle få særlige temaer ud over de otte førnævnte indeks. De særlige temaer i rapporten fra 2015 var: motion og bevægelse samt lektiehjælp. Vores valg af dybdegående analyser er motiveret af nogle af de tendenser, som vi så i de eksisterende analyser af de enkelte indeks og samtidig har været genstand for en central debat i forbindelse med folkeskolereformen. Som understreget flere steder har det været en vigtig pointe, at rapporten fra 2015 ikke har haft til hensigt at analysere ændringer i elevernes besvarelsesmønstre mellem 2014 og Det er der to hovedgrunde til. For det første er det pga. af selve panelstrukturen først muligt at gøre dette på en meningsfuld måde, når der foreligger data fra Da vil vi nemlig kunne sammenligne besvarelsesmønstre for de samme klassetrin i hhv og For det andet er der tale om en meget omfattende reform, hvor ikke alle delelementer kan forventes at være 2. Keilow & Holm (2015) beskriver i detaljer, hvordan udvælgelsen af spørgsmål til de otte indeks er foregået, og hvilke kriterier, som de enkelte spørgsmål skal leve op til for at være meningsbærende i forhold til de udvalgte temaer.
13 fuldt implementeret på så kort tid. Alene dét gør, at en fortolkning af eventuelle ændringer over tid først bør finde sted efter noget tid. Dette gælder også enkeltspørgsmålet om, hvad eleverne synes om skoledagens længde. Det må formodes, at denne også ændrer sig, i takt med at skolereformens øvrige elementer herunder den mere varierede skoledag bliver implementeret.
14
15 Datasættet for 2014 indeholder besvarelser fra elever, der på det tidspunkt gik på de deltagende skolers 4., 6., 8. og 9. klassetrin. Bilagstabel B.1 viser, hvordan elevernes holdning til skoledagens længde så ud i foråret 2014 altså i skoleåret 2013/2014 og således før reformen. I foråret 2014 dvs. før skoledagen blev forlænget for alle elever mente 46,1 pct. af eleverne på tværs af klassetrin, at skoledagen var lidt eller alt for lang. Kun et fåtal af eleverne (3,9 pct.) svarede, at de synes, at skoledagen var alt for kort eller lidt for kort, mens halvdelen af eleverne syntes, at skoledagen var hverken for kort eller for lang. Tabellen viser også, at der er forskel på, hvordan skoledagens længde opleves på tværs af de fire klassetrin. Generelt ser vi en tendens til, at de ældre elever (8. og 9. klasse) i højere grad synes, at skoledagen er for lang end de yngre elever. Dette mønster kan både hænge sammen med, at eleverne i de ældre klasser generelt har flere timer på skemaet,
16 men også at de er blevet ældre og generelt er mere skeptiske, når de besvarer spørgsmål end de yngre elever. Sidstnævnte var en tendens, der viste sig allerede ved analyse af resultaterne fra baseline dataindsamlingen, jf. Hansen m. fl. (2015).
17 Hansen, A.T., M. Friis-Hansen & V.M. Jensen (2015): Folkeskolereformen, beskrivelse af 1. dataindsamling. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, notat. Keilow, M. & A. Holm (2015): Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og -holdninger. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:09. Kjer, M., S. Baviskar & S.C. Winter (2015): Skoleledelse i folkeskolereformens første år. En kortlægning. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:40. MBUL (2015, p. 54): Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. København: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt (2015): Folkeskolereformen, beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 15:36.
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereHovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen. Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid CHANTAL POHL NIELSEN MARIA KEILOW LEIF JENSEN
NOTAT Folkeskolereformen Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid CHANTAL POHL NIELSEN MARIA KEILOW LEIF JENSEN KØBENHAVN 2016 FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 3. DATAINDSAMLING
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereHvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?
Åben høring om bevægelse i folkeskolen Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 112
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN 15:36 BESKRIVELSE AF 2. DATAINDSAMLING BLANDT ELEVER CHANTAL POHL NIELSEN ANNE TOFT HANSEN VIBEKE MYRUP JENSEN KASPER SKOU ARENDT
FOLKESKOLEREFORMEN BESKRIVELSE AF 2. DATAINDSAMLING BLANDT ELEVER 15:36 CHANTAL POHL NIELSEN ANNE TOFT HANSEN VIBEKE MYRUP JENSEN KASPER SKOU ARENDT 15:36 FOLKESKOLEREFORMEN BESKRIVELSE AF 2. DATAINDSAMLING
Læs mereSkolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år
Rapport Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Kommenteret tabelrapport Kasper Skou Arendt, Katrine Baunkjær & Beatrice Schindler Rangvid Skolebestyrelsesformænds
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereUNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I
Til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UNDERSØGELSE AF FOR- ÆLDREPERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLEN I 2014-2018 UNDERSØGELSE AF FORÆLDREPERSPEKTIVER
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereForældres oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år
Rapport Forældres oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år Kommenteret tabelrapport Kasper Skou Arendt, Katrine Baunkjær & Beatrice Schindler Rangvid Forældres oplevelser af skolen i folkeskolereformens
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i
Læs mereElevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år
Rapport Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år En kortlægning Kasper Skou Arendt, Vibeke Myrup Jensen & Chantal Pohl Nielsen Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereTemamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereForældreperspektiver på folkeskolen
Forældreperspektiver på folkeskolen Forældreperspektiver på folkeskolen 2017 Forældreperspektiver på folkeskolen 2017 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereDen længere skoledags betydning for elevers fritidsaktiviteter
Notat Den længere skoledags betydning for elevers fritidsaktiviteter Kasper Skou Arendt & Peter Rohde Skov Den længere skoledags betydning for elevers fritidsaktiviteter VIVE og forfatterne, 2017 Projekt:
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN: ELEVERNES FAGLIGE DELTAGELSE OG INTERESSE
FOLKESKOLEREFORMEN: ELEVERNES FAGLIGE DELTAGELSE OG INTERESSE EN KVANTITATIV ANALYSE AF ELEVERNES FAGLIGE DELTAGELSE OG INTERESSE FØR OG EFTER REFORMEN 17:07 ANNE TOFT HANSEN VIBEKE MYRUP JENSEN CHANTAL
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereNotat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den
Læs mereTrivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret
Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang, og for at give de bedste muligheder for et godt læringsmiljø. De nye tal om trivslen i folkeskolen
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereFortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne
Fortsat høj trivsel på erhvervsuddannelserne - Elevtrivselsmålingen Elevernes trivsel skal øges frem mod 00. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i forbindelse med indgåelsen
Læs mereUNDERSØGELSE AF SKO- LEBESTYRELSENS AR- BEJDE OG ROLLE I FOL- KESKOLEN I
Til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UNDERSØGELSE AF SKO- LEBESTYRELSENS AR- BEJDE OG ROLLE I FOL- KESKOLEN I 2014-2018 UNDERSØGELSE
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereEvaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 21 Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet fokusgruppeinterviews med elever
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereNOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016
NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN DOKUMENTATION AF DATAINDSAMLINGEN
NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN DOKUMENTATION AF DATAINDSAMLINGEN ANNE TOFT HANSEN KASPER SKOU ARENDT VIBEKE MYRUP JENSEN METTE FRIIS-HANSEN KØBENHAVN 2015 FOLKESKOLEREFORMEN DOKUMENTATION AF DATAINDSAMLINGEN
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereEn længere og mere varieret skoledag
Rasmus Højbjerg Jacobsen, Lasse Hønge Flarup og Niels Matti Søndergaard En længere og mere varieret skoledag Kortlægningsrapport, 2015 En længere og mere varieret skoledag - Kortlægningsrapport, 2015 Publikationen
Læs mereLærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år
Rapport Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år Kortlægning, 2018 Vibeke Myrup Jensen, Peter Rohde Skov & Emil Thranholm Lærere og pædagogers
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget
Læs mereINKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING
SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 1 Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT
Læs mereElevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år
Rapport Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år En kortlægning Chantal Pohl Nielsen, Maria Keilow & Caroline Louise Westergaard Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereOverblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15
Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereEvaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Kvalitet og Viden Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet
Læs mereSFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING. Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen
SFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING Forfattere: Anne Toft Hansen,
Læs mereOpsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne
Opsummerende notat om resultater af elevtrivselsmålingerne på EUD, 2015 Baggrund I perioden 1. oktober til 1. december 2015 er den første nationale trivselsmåling på erhvervsuddannelserne gennemført. På
Læs mereEleverne trives på erhvervsuddannelserne
Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereViden om Folkeskolereformen
Notat Viden om Folkeskolereformen Opsamling af resultater fra følgeforskningsprogrammet 2015-2018 Vibeke Myrup Jensen og Chantal Pohl Nielsen Indhold Indledning... 3 Reformen som helhed... 5 Motion og
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereEvaluering af Red Barnet Ungdoms læringscafé
Evaluering af Red Barnet Ungdoms læringscafé Et projekt om støtte til fagligt udsatte elever Mikkel Giver Kjer og Julie Schou Nicolajsen Evaluering af Red Barnet Ungdoms læringscafé Et projekt om støtte
Læs mereDataindsamlinger i Følgeforskningspanelet til folkeskolereformen
Notat Dataindsamlinger i Følgeforskningspanelet til folkeskolereformen Dokumentation af 3. dataindsamling efter reformen Mette Friis-Hansen, Kasper Skou Arendt & Vibeke Myrup Jensen Dataindsamlinger i
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereMellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis?
Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis? Resultater fra følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen Kort & klart Om dette hæfte 2 Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, igangsatte
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereStatusrapport brug af- og holdning til Leg på streg. Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg
STATUSRAPPORT 2016 Statusrapport 2016 - brug af- og holdning til Leg på streg Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg Kræftens Bekæmpelse og NordeaFonden 2017 Kræftens Bekæmpelse
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereForvaltningen sender ministeriets brev til kommunens skoler sammen med vedlagte følgebrev.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til aflæggerbordet ved BUU-møde den 23. september 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har den 26. august 2015 fremsendt brev
Læs mereElevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13
Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,
Læs mereBeskæftigelse og handicap
Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse
Læs mereGallup om skole. Gallup om skole. TNS Dato: 13. maj 2014 Projekt: 61191
n Feltperiode: Den 12. juni til 19 juni 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre til børn i grundskolen Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.003 personer Stikprøven er uvejet
Læs mereSkolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland.
Skolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland Maj 2014 1 Introduktion Den 1. august i år træder en ny skolereform i kraft.
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Læs mereStatus på. af bevægelse i skoledagen
Status på af bevægelse i skoledagen Webbaseret spørgeskemaundersøgelse Gennemført over 3 uger fra 11. juni til 2. juli 2018 Inviterede: Den bevægelsesansvarlige på Alle folkeskoler Alle fri- og private
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereUdvikling i antallet af pædagoger
Udvikling i antallet af pædagoger Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har bedt om en redegørelse for udviklingen i antallet af pædagoger, jf. artikel i JP Aarhus 12.oktober. Artiklen bygger på informationer,
Læs mereMetodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen
Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Oplæg til drøftelse af beslutningsforslag fra SF om en temperaet. turmåling for folkeskolerne
Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Oplæg til drøftelse af beslutningsforslag fra SF om en temperaet byrådsforslag om en temperaturmåling
Læs mereStatusredegørelse for folkeskolens udvikling
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2017/2018 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2017/2018 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Fotograf: Ulrik Jantzen,
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereINKLUSIONSPANELET: DATA, DEFINITIONER OG BESKRIVENDE ANALYSER
NOTAT INKLUSIONSPANELET: DATA, DEFINITIONER OG BESKRIVENDE ANALYSER CHRISTIANE PRÆSTGAARD CHRISTENSEN KØBENHAVN 2016 INKLUSIONSPANELET: DATA, DEFINITIONER OG BESKRIVENDE ANALYSER Afdelingsleder: Mette
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING
SFI NOTAT INKLUSIONSPANELET ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING STATUSNOTAT 3 Af Kasper Skou Arendt, Christiane Præstgaard Christensen og Chantal
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 59 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereDe supplerende nøgletal
De supplerende nøgletal På de følgende sider præsenteres skoletrivslen og -fraværet i de supplerende nøgletal for skoleåret 2017/18 for kommunerne Gentofte, Brønderslev, Favrskov, Syddjurs og Vesthimmerland.
Læs mereKommunernes skolestruktur
Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler
Læs mere