Lokalt Offentligt Privat Partnerskab

Transkript

1 LOPP-modellen I BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE Lokalt Offentligt Privat Partnerskab Et tværsektoriel, tværfagligt og tværkulturelt samarbejde med skole-, fritids-, daginstitutions-, beskæftigelses-, politi-, sociale og sundheds-enheder, samt frivillige og private aktører til fremme af udvikling i Søndervangskoledistriktet, Århus Kommune af Klaus Falkenberg 2008

2 Indholdsfortegnelse: Resume s Baggrund for partnerskabsprojektet s. 3 1,1 Hvad er det Lokale Offentlige Private Partnerskab (LOPP)? s. 3 1,2 Baggrund for evalueringen s Formål, mål og succeskriterier s Præsentation af professionelle interessenter i partnerskabsprojektet s Kvantitative data s. 7 3,1 Tal for Søndervang skoledistrikt s Afgangsprøve og Fravær s Specialundervisning/læseklasser s Lokalsamfundsprofilen s Data fra Familiecenteret s Sammenfattende for de kvantitative data s Interessenternes funktioner, organisation og mål s Aktiviteter tilknyttet partnerskabsprojektet pt. s Samt tidligere aktiviteter s Lejligheden Rosenhøj 19 B et par observationer s Lidt historik i partnerskabssprojektet s Indsatser og virkning s Tidligere aktiviteter s Projekter som har base i lejligheden i Kjærslund eller kælderlokalet i Søndervangen s Aktiviteter som er forankret andre steder i lokalområdet, og som partnerskabet samarbejder med s Aktiviteter som udgår fra lejligheden s Er de overordnede politiske mål nået? s Er intentionerne med målene nået? s Er de konkrete mål nået? s Har målene flyttet sig og er blevet til nye mål? s Hvor er der forbedringspotentialer? s Fremtidig organisering s Konklusioner s. 45 Oversigt 1: Formaliserede samarbejdsfora s. 47 Bilag 1: SSP Århus grundmodel for forebyggende, foregribende og indgribende indsats s. 48 Bilag 2: Gadeinterviews s. 48 Bilag 3: LOPP-modellen som fremtidigt arbejdsredskab s. 50

3 Resume for det Lokale Offentlige Private Partnerskab (LOPP) i Søndervang skoledistrikt - et lokalt baseret tværfagligt, tværsektorielt og tværkulturelt samarbejde. Partnerskabsprojektet har vist sig som en forebyggende og koordinerende samarbejdsform, der medvirker til at arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier forbedres. Resultater fra partnerskabsprojektets 3-årige periode: - Anbringelser er faldet 33 % (fra 21 til 14) - Antal dagforanstaltninger er faldet 21 % (fra 116 til 92) - Antal døgnforanstaltninger er faldet 19 % (fra 27 til 22) - Aflastningspladserne er halveret (fra 8 til 4) - Familiebehandlingen er faldet 73 % (fra 55 til 15) Disse tal skal ses i lyset af at antallet af børn og unge er vokset markant, at personer på overførselsindkomster ikke har fulgt den generelle positive samfundsudvikling, og at koncentrationen af beboere af ikke-vestlig herkomst er steget betydeligt de sidste år i området. Alligevel har man i projektet formået at leve op til de fleste mål i Århus Kommunes Børn & Unge politik af Partnerskabet er etableret i foråret 2005, og igangsat i august 2005 i et samarbejde mellem Århus Kommune og Boligforeningen Århus Omegn og Viby Andelsboligforening. Partnerskabet har med koordinerede ressourcer dels arbejdet på at skabe indsatser for udsatte børn, unge og deres forældre, dels arbejdet på at skabe lokale forebyggende og engagerende tværkulturelle integrationsindsatser. Det enestående ved projektet er, at det er et samarbejde, hvor det private og det offentlige er gået sammen om at tage afsæt i en rummelig, tidlig og koordineret helhedsindsats i en flad organisatorisk ramme, der dækker tværsektorielle, tværfaglige og tværkulturelle indsatser for skole, fritids-, daginstitutions-, beskæftigelses-, politi-, sociale og sundheds-enheder, samt frivillige og private aktører til fremme af udvikling i lokalområdet. Med partnerskabsprojektet er der, for udsatte børn, unge og deres familier, skabt forebyggende og koordinerende samarbejdsformer som bliver medvirkende alternativer for indsatserne omkring anbringelser, dag- og døgnforanstaltninger, aflastning og familiebehandling, som er fysisk placeret i lokalområdet. Partnerskabsprojektet har rykket myndighedernes fysiske rammer ud i lejligheder i lokalområdet. Lejlighederne er som Fremskudte baser blevet et synonym for en eksemplarisk afinstitutionalisering af de offentlige myndigheders rolle. Der er i partnerskabsprojektet etableret betydningsfulde, omsorgsgivende, tillids- og tryghedsskabende voksne rollemodeller som udsatte børn og unge samt voksne beboere i området kan søge støtte hos, og gøre brug af i hverdagen. På denne måde sikres en fortsat beboer-dialog om udviklingen for området. Evalueringen har udover disse positive effekter vist, at partnerskabet med fordel i den næste treårige periode kan sætte yderligere fokus på såvel det boligsociale arbejde generelt som samarbejdet med Søndervangsskolen for at styrke beboernes demokratiopfattelse og sikre faldende kriminalitet og skolefravær og et højere uddannelsesniveau for børn og unge i området. 2

4 1.0 Baggrund for partnerskabsprojektet Baggrunden for projektet har rødder mange år tilbage. I efterkrigsårene havde FDB sine fabrikker i området, og det som i dag i Århus Kommune hedder Søndervangsdistriktet består af de almennyttige boliger i Søndervangen, Kjærslund og Rosenhøj samt parcelhuse. FDB udfyldte frem til 1980 erne en stor rolle for lokalsamfundet, idet rigtig mange af beboerne i Søndervangsdistriktet havde arbejde på FDB. Der er flere fortællinger om FDB s indsatser for unge med skolevanskeligheder, og hvordan FDB har taget et socialt ansvar for at hjælpe de unge, og har tilbudt dem job. En del af de interviewede beboere og professionelle i denne evaluering har således haft mangeårig tilknytning til området og er bekendt med dets historik. 31. oktober 2005 kom Søndervang på det nationale landkort, da der opstod optøjer på Rosenhøj Torv. Dette havde en del mediebevågenhed, og mange har sikkert erindringer om bål og brand samt smadrede ruder fra episoderne. Allerede siden november 2004 havde Århus Kommune i samarbejde med boligforeningerne i Søndervang, Boligforeningen Århus Omegn og Viby Andelsboligforening arbejdet på at indgå et Lokalt Offentligt Privat Partnerskab (LOPP) for den boligsociale indsats i området. Skoledistriktsgruppen (SDG-samarbejdet) og Socialcenter Syd søgte projektmidler i forbindelse med Handling 18 Projektgruppen vedrørende økonomimodeller i partnerskab med Boligforeningen Århus Omegn (Rosenhøj) samt Viby Andelsboligforening (Søndervangen afd. 15 og 27og Kjærslund). Projektansøgningen tog udgangspunkt i et eksisterende partnerskabsprojekt i Rundhøj, hvor man med projektet i Søndervang ville bygge videre på Rundhøj-modellen. Partnerskabet blev en realitet i løbet af foråret 2005, og pr. august 2005 startede man projektet op med to boligsociale medarbejdere. 1,1 Hvad er det Lokale Offentlige Private Partnerskab (LOPP) i dette projekt? Socialcenter Syd og boligforeningerne havde allerede erfaringer med Lokalt Offentligt Privat Partnerskab fra partnerskabsprojektet i Rundhøj, og pointen med at indgå forpligtende med økonomi og dermed også ansvar betød, at langt de fleste institutioner i området dengang gik med. Institutionerne dækker fra 0 17 år. Det Lokale Offentlige Private Partnerskab er i dette projekt en kontraktlig forpligtelse mellem styregruppens parter, der har som formål at arbejde med udvikling i lokalsamfundet til gavn for områdets børn, unge deres familier og områdets beboere i øvrigt. De offentlige institutioners og de private boligforeningers interesse ligger i at have en lokalt placeret og koordineret platform, som samarbejder tværsektorielt og tværfagligt med skole-, fritids-, daginstitutions-, beskæftigelses-, politi-, sociale og sundheds-enheder, samt frivillige og private aktører til fremme af udvikling i Søndervangskoledistriktet. 1,2 Baggrund for evalueringen: Til dette 3-årige projekt hører et form-krav om at lave en evaluering. Da projektet involverer rigtig mange interessenter både i forhold til den daglige drift og på det organisatoriske plan, har styregruppen i partnerskabet valgt at prioritere en ekstern evaluator. Der hører en lang række mål og succeskriterier til både de overordnede politiske niveauer og til den handlingsorienterede praksis, som medarbejdere og ledere i dette projekt har gjort sig til del af. I evalueringen vil det fremgå, at nogle mål har flyttet sig grundet nye behov, betingelser og rammer, som også har flyttet sig. Det er intentionen med evalueringen at vise, hvordan indsatserne har virket og flyttet sig, og samtidig at vise, hvordan indsatserne i projektet kan blive endnu bedre i fremtiden. 3

5 Projektet afslutter sin 3-årige periode til oktober 2008, og alle parter i styregruppen har allerede taget stilling til at ville fortsætte. Designet af evalueringen er lavet ud fra en interessentanalyse af relevante personer, som har været involveret i projektet, og dette er både professionelle, frivillige og beboere fra lokalområdet i løbet af sommeren Der er foretaget kvalitative individuelle (40), gruppe (6)- og gadeinterviews (19), samt deltagerobservationer til møder og i sammenhænge tilknyttet partnerskabsprojektets dagligdag med nuværende og tidligere interessenter. Relevante kvantitative data trukket centralt fra Århus Kommune og de involverede interessenter er anvendt. 2.0 Formål, mål og succeskriterier Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan indsatsen har virket, og hvordan indsatsen kan blive bedre i fremtiden? Projektet søger at leve op til de politisk udmeldte mål i 2003 for Børn & Unge-politikken: At nedbringe antallet af årige børn anbragt udenfor hjemmet. At nedbringe kriminaliteten blandt de årige Alle børn der forlader folkeskole, privatskole, efterskole, eller tilsvarende skal fortsætte i en ungdomsuddannelse, alternativt i uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde. Disse mål bygger på værdier, som siger: " Forældrene er ansvarlige for deres børns liv og opvækst " Århus Kommunes indsats bygger på dialog og inddragelse af forældrene " Der tages altid udgangspunkt i de ressourcer, som eksisterer hos børn, unge og deres familier " Arbejdet med børn og unge bygger på en lokal, rummelig, tidlig og koordineret indsats " Den, der ser problemet, har et (med)ansvar for at det løses " Inddragelse af det omkringliggende samfund og muligheder for netværk Det er endvidere projektets mål, gennem indsatsen at fastholde de ressourcestærke familier i både boligområderne og på Søndervangsskolen til gavn for områdets selvforvaltning på sigt. Se projektbeskrivelsen Værdigrundlaget for partnerskabet er formuleret som: - Koordination - Partnerskab - Netværk Se projektbeskrivelsen Mål og succeskriterier for partnerskabsprojektet: at børn og unge deltager i undervisningen i skolen at de unge tager folkeskolens afgangsprøve at børn og de unge er kriminalitetsfrie at børn og de unge deltager aktivt i sundhedsfremmende aktiviteter/fritidsaktiviteter at børn og de unge har en betydningsfuld tilknytning til en voksen i området at et beredskab sikrer hurtig indsats 4

6 at forældreindsatsen intensiveres ift. arbejdet med ovenstående at samarbejdet i skoledistriktet kvalificeres med udgangspunkt i arbejdet med indsatserne i lejligheden Se projektbeskrivelsen Fra start er indsatsen skitseret til at have en behandlingsdel samt en boligsocial del. Derfor satte man fra begyndelsen ind overfor 3 målgrupper, hvoraf den første skulle prioriteres højest: 1. De udsatte børn og unge i området, herunder børn og unge med eneundervisning og børn og unge på kanten af eller medvirkende til kriminalitet 2. Forældre-familier til nævnte børn og unge, herunder mødregrupper og interkulturel forening 3. Børnefamilier i området i samarbejde med daginstitutioner og skoledistriktets småbørnsgruppe Se projektbeskrivelsen Lejligheden skal være et omdrejningspunkt for alle de aktiviteter, der skal være med til at reetablere tidligere styrker i Søndervangens skoledistrikt, der var kendetegnet ved en bydel med stolte traditioner om at hjælpe hinanden og de svageste i boligområdet. og det præciseres endvidere at Lejligheden bliver et møde- og værested, hvorfra mangeartede initiativer kan udspringe. Se projektbeskrivelsen Organiseringen i projektet er udgjort af en styregruppe, som har det overordnede ansvar for etablering og drift. De 2 boligsociale medarbejdere varetager koordinering af alle interessenters indsatser. Den ene boligsociale medarbejder, Susanne Stick som har været med fra projektstart, er koordinator til styregruppen. 2.1 Præsentation af professionelle interessenter i partnerskabsprojektet: Styregruppe for det Lokale Offentlige Private Partnerskabs-projekt: Jan Borum, centerchef Socialcenter Syd, formand for styregruppen John Jensen, forretningsfører for Viby Andelsboligforening Leif Jensen, direktør for Boligforeningen Århus Omegn Johannes S. Justesen, Fritids- og Ungdomsskoleleder Anne Graah, konstitueret skoleleder (afløses af Rani Hørlyck) Bitten Horwitz, familieafdelingsleder Poul Verner Laursen, afdelingsleder Unge Team Syd Jakob Kristensen, konstitueret leder Klubben Rosenhøj Kim Rønde Olesen, projektchef Boligforeningen Århus Omegn Susanne Stick, boligsocial medarbejder, koordinator for styregruppen Maria Støttrup, boligsocial medarbejder Krumtappen i projektets udførende handle-led er projektgruppen. Alle i projektgruppen kan tage initiativ til indkaldelse af relevante interessenter. Arbejdet i projektgruppen er oftest koordineret af en af de to boligsociale medarbejdere. Projektgruppe for det Lokale Offentlige Private Partnerskabs-projekt: Susanne Stick, boligsocial medarbejder, koordinator for styregruppen Maria Støttrup, boligsocial medarbejder 5

7 Karina Krog, SDG-medarbejder Marianne Kaae, kriminalitetsrådgiver Jesper Vadskjær, opsøgende medarbejder Jakob Kristensen, souschef, konstitueret leder Klubben Rosenhøj Mette Christoffersen, konstitueret souschef Klubben Rosenhøj Knud Vium Rasmussen, viceungdomsskoleleder Nels Panum, Ung til Ung og F.I.K. du chancen koordinator Marco Vetterli, Athletic South Jette Bøgballe, socialpædagogisk leder Søndervangskolen Anne Graah, tidligere konstitueret skoleleder. Afløses af ny skoleleder Rani Hørlyck Kirsten Rønnow, områdeleder dagtilbudene Andre formaliserede fora i Skoledistrikt Søndervang (se oversigt 1 i bilagsmaterialet): Skoledistriktsgruppen (SDG-samarbejdet) Kontaktstedet 17 Plus Ung til Ung F.I.K. du chancen? Athletic South 115-møder Sommeraktiviteter Af oversigt 1 fremgår det, at der er mange personer, der går igen i disse fora. Det har fordelen af, at man kender hinanden godt, og på den måde har opbygget fortrolighed og kendskab til hinanden. Samtidig holdes der mange møder med de samme folk, men omkring forskellige del-projekter i partnerskabet. Oversigten er et udtryk for et øjebliksbillede, og vil i kraft af partnerskabets dynamiske karakter hurtigt ændre sig. Der er faste medlemmer i alle fora minus sommeraktiviteterne hvor det er et spørgsmål om, hvem der har tid og ressourcer til at involvere sig, eller tid til at aktivere andre til at involvere sig, i aktiviteterne. SDG-medarbejderen koordinerer dette. Private interessenter i partnerskabsprojektet: Ungdommens Røde Kors Red Barnet Ungdom Nyvirk Projektleder for Borgerportalen - borgerjournalister Evaluator af dette LOPP-projekt Andre offentlige interessenter der er/har været involveret i arbejdet omkring projektet: Beskæftigelsesområdet; boligsocial beskæftigelsesmedarbejder, Jobcenter Syd, Kvinfo, Jobkomité, Erhvervstræningen To tidligere boligsociale medarbejdere Tidligere ungdomsskoleleder/sdg-medarbejder Klubleder på orlov Tidligere skoleleder Administrativ leder på skolen Tidligere konstitueret skoleleder Lærere fra Søndervangskolen 6

8 Pædagog fra Søndervangskolen til særligt tilrettelagt undervisning for unge midlertidigt udenfor skoletilbud UU-vejleder Tidligere SSP-medarbejder Pædagogisk personale fra områdets institutioner Socialcenter Syd, rådgivere og behandlere Madmor og servicemedhjælper i lejligheden (20 t.) Boligforeningsbestyrelsesrepræsentanter Varmemestre de blå folk Frivillige borgere til de boligsociale aktiviteter Projektansat til videreførelse af frivilligt arbejde PPR Studerende/praktikanter/personer i arbejdsprøvning Beboere og forældre i Søndervang Sundhedsplejen i Søndervang Politiets Ungdomsgruppe Det Boligsociale Fællessekretariat Tolke i lokalområdet IDA - Idrætsdaghøjskolen 3.0 Kvantitative data Indsamlingen af kvantitative data er foregået samtidig med gennemførelsen af kvalitative interviews med interessenterne i projektet. Der er data fra lokalsamfundsprofilen, fra socialcentrets opgørelser, fra partnerskabsprojektets opgørelser, data fra Fællessekretariatets tilfredshedsmåling for Rosenhøjundersøgelsen (2008), og data fra Helhedsplan for Søndervang skoledistrikt (2008), som er inddraget i denne opgørelse. 3,1 Tal for Søndervang skoledistrikt Der bor ca mennesker i Skoledistrikt Søndervang. Ca bor i boligforeningerne i Kjærslund, Søndervangen eller Rosenhøj. Der er en overvægt af beboere på overførselsindkomst. Søndervangskolen har ca. 255 elever, og ca. 85% er tosprogede, hvoraf næsten alle tosprogede kommer fra nedenstående fem hovedgrupper. Antal tosprogede i aldersgrupperne år og år fordelt på følgende hovedgrupper pr Hovedgruppe Afghanistan Irak Somalia Mellemøsten Tyrkiet Pr Alder Antal % af Århus Antal % af Århus Antal % af Århus Antal % af Århus Antal % af Århus , , ,4 12 1, ,2 Søndervang , , ,5 10 2, , , , ,7 22 1, , Århus

9 Population i Skoledistrikt Søndervang pr Søndervang Århus Kommune Alder Antal borgere % andel Alder Antal borgere % andel 0-6 år , år , år 249 4, år , år 447 8, år , år 285 5, år , år , år , år , år , år , år ,77 Over 60 år ,55 Over 60 år , Af populationsoversigten ovenfor ses det at af de tilsammen borgere, så er sammenlagt ca. 29,65 % (1.580 i alt) mellem 0 17 år, i forhold til Århus Kommune totalt som er; 20,53 %. I gruppen af årige udgør de unge ca. 13,74 % (732 i alt), i forhold til Århus Kommune totalt som er; 9,06 %. Børn og unge fylder således godt i lokalområdet. Antal skolebørn i normalklasser som pendler fra bopælsdistrikt Søndervang til anden undervisningsskole pr. maj måned Maj i året Normalklasser klasse Egen distriktsskole Anden kommuneskole i Århus Andet skoletilbud Privatskole Skole udenfor kommunen 2006 Søndervang ,1 % ,5 % 2 0,3 % ,6 % 11 1,5 % Søndervang ,8 % ,3 % 7 0,9 % ,7 % 10 1,3 % Søndervang ,4 % ,0 % 0 0,0 % ,6 % 8 1,0 % Århus Kommune ,1 % ,9 % 31 0,1 % ,3 % 493 1,7 % Århus Kommune ,2 % ,3 % 323 1,1 % ,5 % 557 1,9 % Århus Kommune ,9 % ,7 % 77 0,3 % ,9 % 658 2,2 % Antallet af elever på Søndervangskolen falder pt. for hvert år, og der var 339 elever i 2006 og 301 i 2007 og kun 255 i 2008, og også den procentvise fordeling af det totale antal skoleelever falder i forhold til, at der bliver flere pendlerelever, som går i anden kommuneskole i Århus. Pendlertallene er steget fra 268 i 2006 til 382 i 2008 (42,5 %). Ikke mindst fordi der er blevet taget en politisk beslutning om at integrere flere tosprogede elever udenfor de områder, der traditionelt har været bosted for tosprogede familier. Kun ca. 1/3-del går i egen distriktsskole pt. 3.2 Afgangsprøve og Fravær Fra Søndervangskolen er følgende data for hvor mange elever der IKKE har gennemført afgangsprøve det pågældende år: År Antal 1 ud af 57 2 ud af 54 2 ud af 54 2 ud af 29 Total Der ses en tendens til at stadig flere ikke går til afgangseksamen. Fra 1 ud af 57 (2005) til 2 ud af 29 (2008) giver en procentvis forskel på 1,8 % (2005) til 6,9 % (2008) som ikke får afgangseksamen. 8

10 Ulovligt skolefravær på kommuneskoler i april måned 2006, 2007 og 2008, alle klassetrin: Elever fra bopælsdistriktet Antal fraværsdage Elever med fravær Fraværsdage pr. elev Elever i alt Andel elever med fravær 2006 Søndervang % 2007 Søndervang % 2008 Søndervang % Elever på undervisningsskolen Antal fraværsdage Elever med fravær Fraværsdage pr. elev Elever i alt Andel elever med fravær 2006 Søndervangskolen % 2007 Søndervangskolen % 2008 Søndervangskolen % 2006 Århus Kommune % 2007 Århus Kommune % 2008 Århus Kommune % Det ses at pendlerelever fra bopælsdistriktet har haft mellem 0,2 og 0,3 fraværsdage mere pr. elev for 2006, 2007 og 2008 end elever fra Søndervangsskolen. Søndervangskolen holder sig tæt på gennemsnittet for kommunen, og har i 2006 og 2007 ligget lavere. 3.3 Specialundervisning/læseklasser Fra Søndervangskolen har vi følgende tal for antal elever i læseklasser de sidste 4 år. År Antal Tallene har holdt sig stabilt for antal elever i læseklasser. Men når dette ses i forhold til det samlede antal elever på Søndervangskolen i 2006 (339 elever) og i 2008 (255 elever), så er der sket en relativ stigning. 3.4 Lokalsamfundsprofilen Fra Lokalsamfundsprofilen ses opgørelser i det følgende for sigtelser og sigtede. Antal sigtede og deres sigtelser 0-17 år Antal sigtede Antal sigtelser Sigtedes andel 2004 Søndervang ,68 % 2004 Århus ,89 % 2005 Søndervang ,29 % 2005 Århus ,91 % 2006 Søndervang ,18 % 2006 Århus ,05 % 2007 Søndervang ,56 % 2007 Århus ,08 % Antal sigtede og deres sigtelser år fordelt på og alder Søndervang år år Total 0-18 år Sigtede Sigtelser Sigtede Sigtelser Sigtede Sigtelser

11 Når vi sammenligner 2004 med 2007, så ser vi at antal sigtede er faldet 53 % for de årige (fra 17 til 8), og at der er sket en stigning på 33 % i antallet af sigtelser (fra 18 til 24). For de årige er antal sigtede steget med 43 % i samme periode (fra 21 til 30). Sigtelserne er steget med 40 % (fra 40 til 56). Samlet for de 0 17 årige ses en samlet stigning i sigtede på 1 fra 40 til 41 svarende til 2,5 %, dog med et fald i 2005 og 2006 til hhv. 35 og 34. Der er sket en samlet stigning i antal sigtelser på 38 % for de 0 17 årige (fra 60 til 83). Når det samlede antal sigtede til sammenligning med hele Århus kommune er steget med 20 % fra 2004 til 2007, og det samlede antal sigtelser for hele Århus Kommune er steget med 19 %, så er det relativt pæne tal for antal sigtede, men ikke for sigtelserne. Det bemærkes også, at der for 2004 er 2 sigtede og 2 sigtelser, 2005 er 4 sigtede og 4 sigtelser for børn, der er under 10 år, og for 2007 er der 3 sigtede og 3 sigtelser for børn under 10 år. Det er ofte debatteret hvilke tal, der siger mest; antal sigtede eller antal sigtelser? Sigtelserne siger noget om den generelle kriminalitetstilstand, og antal sigtede viser, hvor mange konkrete sigtede politiet har fået fat i (uden det siger noget om en faktisk domsfældelse). Mere om dette i afsnit Antal sigtelser mod årige fordelt på gerningsindhold akkumuleret i 2008: Antalsigtelser mod årige pr Butikstyveri Tyveri Indbrud Brugstyveri Hærværk Røveri Gaderøveri Vold Våbenlov Brandstiftelse Narkotika Personfarlig i øvrigt Retsplejelov Andre straffelov I alt Antal sigtede Sigtelser pr. sigtet Søndervang ,43 Århus ,75 pr. skoledistrikt 2,0 0,7 0,8 0,9 0,3 0,2 0,7 0,8 0,2 0,3 0,3 0,3 0,0 0,7 7,9 4,5 1,76 20 sigtelser og 14 sigtede på de første 3 måneder i 2008 tyder på at gennemsnittet fra sidste år tenderer til at holde sig nogenlunde stabilt med en lille pessimistisk tendens. Det skal også bemærkes, at det er tyveri og indbrud, som tegner sig for ca. 2/3-dele af kriminaliteten, og at den sidste 1/3-del handler om vold. Af nedenstående ses hvilken skole de kriminelle går på i forhold til sigtede og sigtelser. Sigtedes skolegang i forhold til bopælsdistrikt (pr ) Bemærk: Antal sigtede og deres sigtelser dækker perioden april 2007 til marts 2008, mens skolegangen er et øjebliksbillede pr Skole (Undervisning) Antal sigtede personer Antal sigtelser Gerningsindhold Søndervangskolen 2 2 Butikstyveri Søndervangskolen 2 2 Grønløkkeskolen 3 3 Butikstyveri 1 Vold 1 Øvrige Grønløkkeskolen 3 5 Hasselager Skole 1 1 Vold Hasselager Skole 1 1 Holme Skole 1 1 Øvrige 10

12 Skole (Undervisning) Antal sigtede personer Antal sigtelser Holme Skole 1 1 Gerningsindhold Læssøesgades Skole 1 1 Brugstyveri Læssøesgades Skole 1 1 Nordgårdskolen 1 1 Vold Nordgårdskolen 1 1 Vorrevangskolen 1 1 Indbrud Vorrevangskolen 1 1 Skoleforvaltningen 1 1 Butikstyveri Skoleforvaltningen 1 1 Århus Ungdomskole 1 1 Brugstyveri Århus Ungdomskole Indbrud 2 Tyveri 1 Øvrige personfarlige Ukendt skole (16+) 2 1 Vold 1 Øvrige personfarlige Ukendt skole 2 2 Hvis vi ser på hvilke skoler de kriminelle kommer fra (for det sidste års tid), og som stadig har bopæl i Søndervang, så er det mild kriminalitet (butikstyveri) ved Søndervangskolens elever (2 sigtede), og slet ikke tegn på vold. Mens kriminelle pendlerelever stadig bor i lokalområdet, og det påkalder sig opmærksomhed. Det bliver pendlereleverne (12 sigtede), der tegner sig for mest og voldsomt kriminalitet. Men altså stadig 14 børn og unge er sigtede fra området. Igangværende dag- og døgnforanstaltninger pr , og for 0-17 år efter Servicelovens bestemmelser: Pr. december 2005, 2006, 2007 Dagforanstaltning Døgnforanstaltning Foranstaltninger i alt Andel af population 2005 Søndervang ,26 % Århus Kommune ,25 % 2006 Søndervang ,79 % Århus Kommune ,80 % 2007 Søndervang ,18 % Århus Kommune ,95 % Dag- og døgnforanstaltninger er faldet med hhv. 21 % (fra 116 til 92) og 19 % (fra 27 til 22) i projektperioden. Til sammenligning er dagforanstaltningerne for hele Århus Kommune ligeledes faldet med ca. 16 %, men er til gengæld steget for døgnforanstaltningerne med 20 %. 11

13 Uddannelsesstatus efter 9. klasse for årgang 2005, 2006 og 2007 pr (bopælsdistrikt) Afgang 2005 I uddannelse Andel i % Andet Andel i % Søndervang 44 93,62 % 3 6,38 % Århus Kommune ,21 % 166 7,79 % Afgang 2006 I uddannelse Andel i % Andet Andel i % Søndervang 53 89,83 % 6 10,17 % Århus Kommune ,07 % 212 6,93 % Afgang 2007 I uddannelse Andel i % Andet Andel i % Søndervang % 0 0,0 % Århus Kommune ,52 % 138 4,48 % Det ser flot ud at alle fra årgang 2007 er i uddannelse år efter folkeskolens afgangseksamen. Dertil skal dog lægges, at der for 2005 var en der ikke gik til eksamen, for 2006 var der 2 der ikke fik eksamen, og for 2007 var der også 2 der ikke gik til eksamen. 3.5 Data fra Familiecenteret Følgende data er udtrukket af Familiecenter Syds statistikker. Det drejer sig om; underretninger og anbringelser Underretninger Antal underretninger Århus kommune "# $%&'(# ""#$ %&&%$ ""&$ %''($ "")$ &#$ Bopælsdistrikt Søndervangskolen "# $%&'(# ""#$ #)$ ""&$ )'$ "")$ %"'$ Der ses en fordobling i antallet af underretninger for distriktet. Hvilket på den ene side tyder på øget behov for indsats overfor udsatte børn, unge og deres familier, men som på den anden side kan være et udtryk for mange gentagende indberetninger for de samme børn og unge. 12

14 3.5.2 Anbringelser Det totale antal anbringelser i distriktet er opgjort til: År Dec Apr Antal Der er i løbet af perioden sket et fald i antallet af det totale antal anbringelser på 33% (fra 21 til 14). Anbragte årige: Skole December April Fald i % Søndervangsskolen % Sammenholder antal anbragte årige ved udgangen af 2003 med seneste mdr. jfr. måltal Århus kommune $%&'(#'%)"'*&+#,+-.#/001# $%2+(#'3#4546('&75%#,+-.#/001$ "#$ %*+$ $%&'(#'%)"'*&+#$4".#/008# $%2+(#'3#4546('&75%#$4".#/008$ %(,$ "-,%$ Bopælsdistrikt Søndervangskolen $%&'(#'%)"'*&+#,+-.#/001$ $%2+(#'3#4546('&75%#,+-.#/001$ &$ %-+($ $%&'(#'%)"'*&+#$4".#/008$ $%2+(#'3#4546('&75%#$4".#/008$ $ "-++$ For de årige i perioden ses et fald på 67 % (fra 6 til 2). Det er et udmeldt politisk mål at nedbringe antallet af anbragte årige, og dette tal kan ud fra en helheds betragtning sammenlignes med det totale antal anbragte. Når antallet af anbragte årige sammenlignes med resten af Århus Kommune, ses det at Søndervang i 2003 lå over gennemsnittet, og i 2008 ligger væsentligt under gennemsnittet Fra mest indgribende til mindst indgribende foranstaltning Fra opgørelserne vedr. foranstaltningsparagraffer ses det, at: - Praktisk støtte i hjemmet er faldet fra 15 til 0 (dec apr. 2008) - Aflastning er halveret fra 8 til 4 (dec apr. 2008) - Familiebehandling er faldet 73 %, fra 55 til 15 (dec apr. 2008) 13

15 Når vi taler om foranstaltninger, og det er et mål, at indsatsen bliver mindst indgribende, så ses en positiv effekt for Søndervangdistriktet. 3.6 Sammenfattende for de kvantitative data Populationstallene siger noget om, at børn og unge fylder godt i Skoledistrikt Søndervang. Næsten en 1/3-del er mellem 0 17 år. Når man dertil lægger at Søndervangen og Kjærslund i folkemunde er de boligforeninger, hvor der bor flest af den ældre generation, så kan tal fra Beboerundersøgelsen i Rosenhøj (2008) bekræfte ifølge KÅS-tal fra Danmarks Statistik, at der bor næsten 40 % børn og unge mellem 0 17 år i Rosenhøj alene. Således er andelen af børn og unge i Rosenhøj lidt højere end 1/3-del af den samlede population. Samtidig ved vi fra en nylig opgørelse i forbindelse med Helhedsplanen for Søndervang (2008) at andelen af beboere, der i løbet af et helt år ikke har betalt arbejdsmarkedsbidrag - og derfor ikke har haft ordinær beskæftigelse - er omkring 50 pct. højere end for den øvrige del af byen og at niveauet har været nogenlunde konstant over årene. (s. 12). Skole: Pendlertallene for elever i anden kommuneskole er steget med 42,5 % fra 2006 til 2008, og der bliver færre elever på skolen. Samtidigt har pendlerne haft mere skolefravær end elever i Søndervangskolen og i Århus Kommune generelt. Der har været elever tilknyttet læseklasserne/specialundervisning pr. år de sidste 4 skoleår. Sammenholdt med det stærkt faldende elevantal fra 339 til 255 (fra 1. til 9. klasse) de to seneste år, så giver det en relativ stigning i ressourcer, der anvendes til læseklasser. Der sker en gradvis øgning af antallet af drop out s fra skolerne fra 2005 og frem til denne sommers afgangseksamen fra 1 ud af 57 i 2005 til 2 ud af 29 denne sommer, og gør således, at det pæne 100% for unge under uddannelse reelt er lavere. Dertil skal lægges et ukendt antal unge, som har været pendlerelever, og som vil være udenfor uddannelse eller arbejde. De vil således figurere i et andet skoledistrikts statistik. Dem har vi ikke afgangseksamens data for. Det kommer til at kræve samarbejde på tværs af skoledistrikterne at gøre indsatser for pendlereleverne, både når der skal arbejdes med de unge efter folkeskolens afgang, og i forbindelse med det højere fravær, som giver en indikation af, at man skal være opmærksom. Man bør også spørge sig selv, hvad der skal til for at få flere elever til at gå på Søndervangskolen? Kriminalitet: Når vi sammenligner 2004 med 2007, så ser vi at antal sigtede er faldet for de årige (53 %), og at der er sket en stigning i antallet af sigtelser (33 %). For de årige er antal sigtede steget med 43 %. Sigtelserne er steget med 40 %. Samlet for de 0 17 årige ses en samlet stigning i sigtede på 1 (fra 40 til 41) fra 2004 til 2007 svarende til 2,5 %, dog med et fald i 2005 og 2006 til hhv. 35 og 34. Der er sket en samlet stigning i antal sigtelser på 38 % for de 0 17 årige. Fra april 07 til marts 08 var der 14 sigtede, og kun de 2 sigtede (for butikstyveri) var fra Søndervangskolen. De sidste 12 unge er pendlerelever fra andre kommuneskoler. Samlet set for børn og unge i området har antallet af sigtede således ligget konstant fra 2004 til 2007, med lille fald i 2005 og 2006, men det samlede antal sigtelser er steget med 38 %. Det er meget positivt at antal sigtede for de årige er faldet med 53 %, men ikke så godt at de årige er steget med 30 % i antal sigtede, hvilket i antal udligner antallet for de årige. I 2004, i 2005 og igen i 2007 var der henholdsvis 2, 4 og 3 børn under 10 år, der var sigtelser på og som også blev sigtet. Vi har ikke data på, hvilken slags kriminalitet de har begået, om de har været sammen med andre om det, eller om der er gengangere blandt de sigtede, men det er et skidt tegn for området, at der bliver begået kriminalitet i så tidlig en alder. De udsatte børn og unge i lokalområdet er navngivet (i henhold til retsplejelovens 115) i en sluttet kreds. Således ved man i partnerskabet oftest, hvem der med sandsynlighed bidrager med 14