3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-

Transkript

1 3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO- GISKE LEDELSE FAGLIGE LEDERE Den styrkede pædagogiske læreplan Kompetenceløft på dagtilbudsområdet Version Formålene med kompetenceudviklingen er samlet set: at øge viden og færdigheder om den styrkede pædagogiske læreplan hos målgrupperne i forhold til at omsætte, aktivere og forankre denne viden i dagtilbuddenes pædagogiske praksis. at styrke pædagogisk viden om og færdigheder til at forholde sig analytisk og refleksivt til egen praksis, ud fra den pædagogiske læreplan. at bidrage til at ny viden og en styrket faglighed forankres, fastholdes, og kontinuerligt videreudvikles i dagtilbud og kommunale forvaltninger, i sammenhæng med lokale udfordringer og behov. at bidrage til og indgå i kommunernes løbende arbejde med kvalitets- og kompetenceudvikling generelt på dagtilbudsområdet. MINISTERIETS BESKRIVELSE AF UDVIKLING OG AFVIKLING AF LÆRINGSFORLØB Uanset omfang, målgruppe og design skal alle kompetenceudviklingsforløb, tage udgangspunkt i indholdet i den styrkede pædagogiske læreplan. Dvs. det pædagogiske grundlag, temabeskrivelser og de læringsmål, som indføres i dagtilbudsloven og bekendtgørelser i Forløbene skal udvikles og afvikles med udgangspunkt i den pædagogiske forståelse, som den nye læreplan rummer, og de skal have fokus på praksisnært at klæde de forskellige målgrupper på til at arbejde med den nye læreplan, som en pædagogisk integreret tankegang og et konkret værktøj i deres praksis. Centralt i det pædagogiske grundlag står et børnesyn, hvor barnet, barndommen og legen har værdi i sig selv, og hvor barnets perspektiv er centralt. Et andet centralt begreb er pædagogisk læringsmiljø, som peger på en pædagogisk tilgang med fokus på kontekst, miljøer, fællesskaber og samspil og en stærk evalueringskultur, der sætter fokus på sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Et pædagogisk læringsmiljø rummer alle typer af situationer rutinesituationer, planlagte aktiviteter, spontane lege mv. Derfor rummer det pædagogiske grundlag også en forståelse af at læring sker hele dagen, og at alle typer af situationer bør rammesættes og analyseres af personalet ud fra en pædagogisk intention. Endelig peger den nye læreplan på, at formålet med det pædagogiske arbejde er at understøtte alle børns trivsel, læring udvikling og dannelse. Læring skal forstås bredt. Dvs. at social, personlig, kognitiv og kropslig læring er centralt. Det er disse og andre centrale værdier, forståelser og tilgange fra den pædagogiske læreplan, som kompetenceudviklingen skal sætte fokus på. Side 1 af 5

2 Indholdsfortegnelse Ministeriets beskrivelse af udvikling og afvikling af læringsforløb... 1 Læringsforløbet struktur... 3 Forud for læringsdagene... 3 Læringsdagene... 3 Tiden mellem læringsdagene... 4 Efter læringsdagene... 4 Deltagere... 4 Litteratur... 5 Læringsmål, når deltagerne har afsluttet læringsforløbet for faglige ledere... 5 Side 2 af 5

3 LÆRINGSFORLØBET STRUKTUR Læringsforløbet strækker sig over en periode på ca. 20 uger FORUD FOR LÆRINGSDAGENE Forløbet starter med et informationsmøde på to timer. Deltagerne får en introduktion til forløbets formål og arbejdsform, faglig dialog, aktionslæring og systemisk tænkning, narrativ ledelse og anerkendende tilgang, samt nærmere om grundlaget for et pædagogisk læringsmiljø og børnesynet. Deltagerne samarbejder i forløbet i læringsmakkerpar. Inden første læringsdag besøger makkerene hinandens dagtilbud for iagttagelse og refleksioner over læringsmiljøet i institutionens strukturer og processer. I perioden arbejder læringsmakkerparret med design og den interne kommunikation af visionen for det organisatoriske udviklingsforløb. Sammensætning af en kernegruppe af medarbejdere, der nyder tillid fra deres kollegaer, der skal være medfacilitatorer af at udviklingsforløbet kan få et liv i organisationen. Involvering af forældrebestyrelsen i visionen for udviklingsforløbet. Fasen forud for læringsdagene er på ca. 4 uger LÆRINGSDAGENE Læringsdagene er aktionslærings orienterede læringslaboratorier, hvor deltagernes egen praksis er grundlaget for refleksioner og design af forandringsprojektet gennem prøvehandlinger, eksperimenter i fuld størrelse i egen organisation. På læringsdagene forgår der en gensidig læring og erfaringsudveksling mellem deltagerne med udgangspunkt i deres egen praksis og den styrkede pædagogiske læreplans formål, grundlag og indhold gennem faglige dialoger. Side 3 af 5

4 Læringsdag 1 har fokus på de rammer og strukturer i organisationen, der kan understøtte udviklingen af læringsmiljøer i et børneperspektiv, involvering af bestyrelsen og forældrene og udvikling af en evalueringskultur. Læringsdag 2 har fokus på pædagogiske processer, refleksioner og dokumentation i forhold til den styrkede pædagogiske læreplans formål, læringsmiljøer, involvering af forældrebestyrelse og familierne samt guld i nabolaget. Læringsdag 3 har fokus på refleksioner, dokumentation og evalueringskultur i forhold til dagtilbudsloves formål: Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Fasen Læringsdagene er på 6 uge med 3 uger mellem læringsdagene. TIDEN MELLEM LÆRINGSDAGENE Mellem 1. og 2. læringsdag sparrer læringsmakkerne med hinanden om deres design af rammer og struktur for læringsmiljøer. Mellem 2. og 3. læringsdag sparrer makkerene med hinanden om deres pædagogiske processer og refleksioner i forhold til læringsmiljøer, læreplanstemaerne i forhold til børneperspektivet samt involveringen af forældrebestyrelsen, familierne og guld i nabolaget. Efter 3. læringsdag sparrer læringsmakkerene med hinanden om deres aktionslærings forløb om skabelse af en evalueringskultur. EFTER LÆRINGSDAGENE Fasen efter læringsdagene er på 10 uger og afsluttes med en konferencedag, hvor læringsmakkerparrene præsenterer deres udviklingsprojekter i workshops. Dokumentation og evaluering af forløbene samles i en læringsportfolio. De faglige ledere understøttes i deres aktionslæringsforløb i egen praksis af faglige dialoger med læringskonsulenter fra Blichfeldt & Rod. Fasens aktionslæring foregår efter princippet Lav fejltagelser tidligt og lær hurtigt er arbejdes med prototyperne og fremtidige muligheder for prøvehandlingerne med dagtilbuddets vision for den styrkede læreplan. Således at ændringer i prototyperne forekommer som en løbende bevægelse, for der skal mere end en prototype til for at forankre udviklingen. Et eksperiment kan måske nok stå alene, men hvis det skal føre til en ny og bedre måde at løse kerneopgaven på, fordrer det, at den faglige leder og medarbejderne arbejder systematisk med udviklingen af prototypen og flere prøvehandlinger. Læringsmakkerparrene sparrer med hinanden 4-5 gange i løbet af denne fase og laver en fælles præsentations af deres forandringsprojekt til den afsluttende konferencedag. DELTAGERE På et læringsforløb deltager der faglige ledere fra et eller to områder, netværk eller klynger, således at der skabes en organisatoriske læring, der er meningsfuld for det daglige ledelsesfællesskab. Side 4 af 5

5 LITTERATUR Rod, Peter; Blichfeldt, Frederik (2018): Læreplanstræet Pædagogisk tilrettelæggelse, refleksion & dokumentation. Forlaget Dafolo Elbæk, Ida; Meibom, Charlotte; Krogkær, Stine Bøg; Nielsen, Sif Hummelgaard (red) (2016): Master for en styrket pædagogisk læreplan. Kbh.: Børne- og Socialministeriet SM (2016): Den styrkede pædagogiske læreplan - Arbejdsgruppernes udkast til temabeskrivelser, brede, pædagogiske læringsmål og punkter om det gode læringsmiljø. Kbh.: Børne- og Socialministeriet Dagtilbudsloven juli 2018 LÆRINGSMÅL, NÅR DELTAGERNE HAR AFSLUTTET LÆRINGSFORLØBET FOR FAGLIGE LE- DERE Er målet, at de: Har bygget videre på egen viden om og færdigheder i forhold til faglig ledelse af pædagogiske processer med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplans indhold. Herunder, at de: o Har nye handlemuligheder i forskellige faglige ledelsesformer og rollen som faglig pædagogisk leder, der kan organisere arbejdet med gode pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud. o Har viden om og har afprøvet samarbejde med faglige fyrtårne (faglige ressourcepersoner i medarbejdergruppen) om udviklingen af den pædagogiske praksis og af faglige fællesskaber. o Har nye handlemuligheder i forhold til fornyelse af og forandringer i det pædagogiske arbejde, herunder at de kan spotte, omsætte og skabe relevante forstyrrelser i forhold til krav til forandring af praksis. Har opnået større viden om nye elementer i den pædagogiske læreplan, særligt om hvad der kendetegner, og om hvordan man kan tilrettelægge pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet, en god evalueringskultur og stærke faglige fællesskaber. Har arbejdet med at omsætte og forankre ny viden om den styrkede pædagogiske læreplan i den daglige pædagogiske ledelse. Side 5 af 5