NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
|
|
- Margrethe Dalgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skole og Klub Sagsnr Brevid Ref. LAFJ Dir. tlf NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole- og Børneudvalget besluttede den 26. april 2011 at decentralisere specialundervisningen med virkning pr. 1. januar Formålet med at decentralisere specialundervisningen var at videreudvikle kvaliteten af den inkluderende skole og give skolerne bedre mulighed for at inkludere flere elever, således at færre elever skulle have et særligt skoletilbud. Samtidig skulle decentraliseringen understøtte en mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne og give den enkelte skole bedre mulighed for at tilrettelægge den ekstra indsats præcis i de perioder og i det omfang, hvor der er behov for den. Formålet var således også at flytte ressourcer fra de mere indgribende tilbud til forebyggende tilbud til den enkelte elev. Det blev samtidig besluttet, at gennemførelse af decentralisering af specialundervisningen skulle ske over en 5-årig periode, hvor der årligt foretages en evaluering af indsatsen. I tilknytning hertil blev fastsat et mål om at andelen af børn, der visiteres til specialtilbud skulle falde fra 4% til 3% i perioden. Evalueringen tager udgangspunkt i tal fra september 2014, som er det nationale opgørelsestidspunkt blandt andet for indberetning af oplysninger om børn i særlige skoletilbud. Evalueringen viser, at der i september 2014 var skolepligtige elever (0.-9. klasse) i Roskilde Kommune, og af disse var 332 elever visiteret til særlige skoletilbud. Det svarer til en andel på 3%. Generelt er antallet af skolepligtige elever steget fra elever i 2013 til elever i Omvendt er antallet af børn i særlige tilbud faldet fra 362 i 2013 til 332 i 2014, hvilket svarer til at,8 der er sket et fald i andelen af elever i særlige tilbud fra 3,3 % til 3,0 %. Evalueringen viser, at faldet i andelen af elever visiteret til særlige tilbud særligt er faldet i den gruppe af elever, der har læse- og skrivevanskeligheder. Skolerne har i stedet udviklet mere fleksible tilbud på elevernes egen skole og i tæt tilknytning til hjemklassen og almenundervisningen. Der er fra 2013 til 2014 også sket et fald i antallet af elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder og elever med multiple funktionsnedsættelser. Omvendt er der sket en stigning i andelen af elever med AKT vanskeligheder. AKT vanskeligheder er den hyppigste årsag til at en elev er visiteret til et særligt tilbud. AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel, og dækker over elever, der har diagnoser som fx ADHD og børn med sociale og følelsesmæssige udfordringer. Det er således nødvendigt at have fokus på de elever, der har AKT vanskeligheder, herunder i hvilket omfang der skal udvikles kommunale indsatser. Det skal bemærkes, at AKT vanskeligheder dækker
2 Side2/7 over et bredt felt af henvisningsårsager lige fra psykiatriske diagnoser som autisme til socialt relaterede årsager, hvorfor der vil være tale om forskelligartede indsatser. Inklusionscentret tilbyder allerede nu skolerne korte kurser, der kan skræddersys den enkelte skoles aktuelle behov inden for især denne problematik. De elever der fremgår af denne evaluering er elever, der går i særlige tilbud i Roskilde Kommune, eller i andre offentlige eller private tilbud. Det er således elever, der ikke helt eller delvist indgår i almindelige klasser i folkeskolen. Af bilag fremgår illustration over de særlige tilbud, som Roskilde Kommune har etableret, og som også fremgik af orientering til Skole- og Børneudvalget den 19. august INKLUSION AF FLERE ELEVER Det fald der sker i andelen af elever, der visiteres til særlige tilbud, skal ses i sammenhæng med den indsats, der i flere år har været med at inkludere eleverne i det almindelige skoletilbud. I byrådets nuværende skolepolitik er en af målsætningerne, at Roskilde Kommune ønsker at styrke og udvikle almenundervisningen, også med inddragelse af viden og erfaringer fra det specialpædagogiske felt, så de enkelte elevers behov, udvikling og læring tilgodeses bedst muligt i fællesskabet. Undervisning og aktiviteter gennemføres sådan, at det giver alle elever udfordringer samt styrker fællesskabet. For at understøtte arbejdet med inklusion har Skole- og Børneudvalget besluttet, at igangsætte et efteruddannelsesforløb indenfor specialpædagogik for alle lærere og pædagoger. Dette forløb afvikles nu under overskriften inklusion og synlig læring. Skolerne får tillige støtte fra Inklusionscenteret på flere måder, tilpasset skolernes konkrete behov. Det kan fx være faglige emner, der styrker inklusion, kurser og støtte i forhold til klasserumsledelse og ADHD pædagogik. Der er inklusionsvejledere på alle skoler, som indgår i et fælles netværk, hvor der udveksles erfaringer og viden mellem skolerne og faglige problemstillinger behandles. I forbindelse med evaluering af decentralisering af specialundervisningen i 2014 besluttede Skole- og Børneudvalget, at der skulle ske en afdækning af arbejdet med inklusion på alle skolerne i Roskilde Kommune. Denne afdækning viser, at alle skoler giver udtryk for at eleverne får noget positivt ud af at være inkluderet på en folkeskole. De nævner blandt andet at det er positivt, at eleverne kan blive i deres nærmiljø, og oplever, at de er en del af fællesskabet. Afdækningen fra efteråret 2014 viser dog også, at der mangler en fælles definition og forståelse af inklusion, og at skolerne kun i mindre grad henter råd og viden hos hinanden. Skolerne efterlyser forskellige grader af viden i forhold til forskellige typer af elever. Skolerne efterspørger generelt mere efteruddannelse indenfor specialpædagogik, ligesom mere tid til samarbejde nævnes. Gennem udvikling af skolernes egen forståelse af inklusionsopgaven er der en forventning om, at skolerne også får udviklet et analyseberedskab i forhold til primært AKT problematikker, så mere specifikke indsatser kan iværksættes eventuelt med specialiserede kompetencer.
3 Side3/7 Inklusionscentret tilbyder stadig korte kursusforløb, hvor skoler eller team af medarbejdere kan lære konkrete redskaber til specifikke udfordringer. Der har også her især været søgning mod forløb om AKT problematikker. Forvaltningen vurderer, at den igangværende efteruddannelse af alle medarbejdere på skolerne i et vist omfang imødekommer behovet for viden om og fælles definition og forståelse af inklusion. Tilrettelæggelsen af forløbet tager højde for de enkelte skolers konkrete behov. Der vil ske en fælles opsamling på forløbet og en løbende opfølgning på behovet for kompetenceudvikling blandt inklusionsvejlederne. De foreløbige opfølgninger med kompetenceudviklingen viser, at der er tilfredshed med forløbet. Den højere grad af inklusion giver ikke noget udslag på resultaterne i forhold til afgangsprøverne. Som det fremgik af kvalitetsrapporten placerer Roskilde Kommune sig med et samlet gennemsnit på 7,4 ved afgangsprøven i 2014 på en delt plads i forhold til landsresultatet, hvor gennemsnittet er 6,7. Der ses heller ingen sammenhæng i forhold til skolernes resultater ved nationale test og kommunale læsetest. ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD Det politiske mål med decentralisering af specialundervisning er at maksimalt 3 % af eleverne skal være visiteret til særlige tilbud i Roskilde Kommune i Evalueringen viser, at dette mål er indfriet med den seneste opgørelse fra september Heraf fremgår at 3% af de undervisningspligtige elever er visiteret til et særligt tilbud. Det betyder omvendt, at 97% af eleverne går i den almindelige folkeskole i Tabel 1: Elever fra Roskilde Kommune klasse i særlige tilbud Elever klassetrin jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 Undervisningspligtige elever Elever i særlige tilbud i alt Elever i særlige tilbud i % 3,7 % 3,5 % 3,3 % 3,0 % De 3% elever, der er visiteret til særlige tilbud i 2014 udgør i alt 332 elever. Af tabel 2 fremgår, hvordan henvisningsårsagerne fordeler sig i forhold til det konkrete antal elever i klasse, og hvordan udviklingen har været siden decentralisering af specialundervisning trådte i kraft 1. januar AKT er elever, der har Adfærd Kontakt Trivsel vanskeligheder, som dækker over forskellige opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, som fx ADHD og autisme og børn med svære sociale og følelsesmæssige problemstillinger. Generelle indlæringsvanskeligheder er elever, der generelt er retarderede med et udviklingsniveau, der svarer til ca. halv levealder Læse- og skrivevanskeligheder er elever, der fx har problemer med ordblindhed Multiple Funktionsnedsættelser er elever uden talesprog og forskellige kombinationer af store fysiske og sansemæssige funktionsnedsættelser.
4 Side4/7 Tabel 2: Elever i Roskilde Kommune, der er henvist til særlige skoletilbud af følgende årsager Antal henvisningsårsager jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 AKT Andet Generelle indlæringsvanskeligheder Læse- og skrivevanskeligheder Multiple funktionsnedsættelser Venter Elever i særlige tilbud i alt Tabel 2 viser, at der samlet er sket et fald i antallet af elever, der visiteres til særlige tilbud, og at dette fald særligt er sket i den gruppe af elever, der har læse- og skrivevanskeligheder. Tidligere var de fleste af disse børn i Absalon Skoles læseklasse. Nu oprettes der lokale fleksible tilbud på skolerne efter behov. Vurderingen er, at der sker en tilpasning af tilbuddene fra formaliserede gruppeordninger mod holddannelser, hvor børnene er i de særlige tilbud i kortere omfang og varighed og helt ned til forløb med en tre elever i individuelt tilrettelagte forløb. Der er fra 2013 til 2014 også sket et fald i antallet af elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder og elever med multiple funktionsnedsættelser. Omvendt er der sket en stigning i andelen af elever med AKT vanskeligheder. AKT vanskeligheder er den hyppigste årsag til at en elev er visiteret til et særligt tilbud. AKT står for Adfærd Kontakt Trivsel, og dækker over elever, der har diagnoser som fx ADHD og børn med sociale og følelsesmæssige udfordringer. Af tabel 3 fremgår, hvilken andel henvisningsårsagerne udgør af det samlede antal elever, der hvert år er visiteret til særligt tilbud. Den viser således også, at der er sket en stigning i andelen af elever, der har AKT vanskeligheder, mens det største fald er sket i forhold til elever med læse og skrive vanskeligheder. Tabel 3: Henvisningsårsagerne andel i perioden januar 2012 september 2014 Andel af henvisningsårsager jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 AKT 56,6 % 55,9 % 57,0 % 64,5 % Andet 2,2 % 2,6 % 0,0 % 0,0 % Generelle indlæringsvanskeligheder 21,4 % 22,1 % 30,6 % 25,3 % Læse- og skrivevanskeligheder 10,8 % 10,0 % 4,4 % 2,1 % Multiple funktionsnedsættelser 8,2 % 8,5 % 8,0 % 8,1 % Venter 0,7 % 1,0 % 0,0 % 0,0 % I alt 100% 100% 100% 100%
5 Side5/7 Ved decentraliseringens start blev antaget, at der ville ske et fald i andelen af børn henvist på grund af AKT-problematikker, og at færre og færre børn i de yngste klasser ville blive henvist til særlige tilbud. Ingen af delene har vist sig at holde stik. I stedet er inklusionen af elever med læse- og skrivevanligheder lykkedes med et numerisk fald fra 45 elever i 2012 til 7 elever i 2014 eller en reduktion på 84 %. De særlige fælleskommunale læseklasser er nedlagt, og denne gruppe elever undervises i lokale tilbud tættere knyttet til almenområdet. Derimod får AKT-problematikker stadig større betydning, og aldersspredningen holder stort set status quo, hvor antallet er relativt lavt i indskolingen, øges på mellemtrinnet og topper i udskolingen. AKTproblematikkens brede gruppe af henvisningsårsager gør det vanskeligt at finde en eller få indsatser, som har en målbar effekt. Gruppen rummer mange forskellige problematikker lige fra psykiatriske diagnoser som autisme til socialt relaterede problematikker. Det kommunale mål på 3 % i særlige tilbud er nået ved en generel nedgang fra 415 i 2012 til 332 elever i En nedgang på 20,0 %, som skal relateres til en nedgang i samlet antal undervisningspligtige elever på 1,0 %. Tabel 4 er en samlet oversigt over fordelingen af elever fra klasser, der er visiteret til særlige skoletilbud. Det fremgår af tabellen, hvor mange elever, fordelt på henvisningsårsag og klassetrin, der er visiteret til særlige skoletilbud i kommunens egne særlige tilbud, og hvor mange der er visiteret til andre offentlige eller private tilbud i perioden fra januar 2012 september 2014.
6 Tabel 4: Fordeling af elever fra Roskilde Kommune, der er visiteret til særlige skoletilbud, fordelt på henvisningsårsag og klassetrin Januar 2012 September 2012 Ejerform Total Total AKT Andre off Privat Roskilde AKT total Andet Andre off Privat Roskilde 1 1 Andet total Generelle Henvisningsårsag indlæringsvanskeligheder Andre off Privat Roskilde Generelle total Læse- og skrivevanskeligheder Andre off Privat Roskilde Læse total Multiple funktionsnedsættel ser Andre off Privat Region Roskilde Multiple total Venter Hovedtotal Undervisningspligtige elever Andel børn i særlige tilbud, % 1,1 2,4 2,6 3,3 4,3 5,2 3,5 3,4 5,3 6,0 3,7 0,6 1,2 2,4 3,0 4,8 4,2 4,3 3,9 3,6 6,9 3,5
7 Side7/7 September 2013 September 2014 Henvisningsårsag Ejerform Total Total AKT Andre off Privat Roskilde AKT total Andet Andre off. Privat Roskilde Andet total Generelle Andre off. 0 indlærings- Privat vanskeligheder Roskilde Gen. total Læse- og Andre off. 0 0 skrive- Privat vanskeligheder Roskilde Læse total Andre off Multiple Privat 0 funktions- Regional 0 nedsættelser Roskilde Multiple total Hovedtotal Undervisningspligtige elever Andel børn i særlige tilbud, % 1,1 1,0 1,5 3,2 2,8 4,8 4,3 4,8 4,5 5,1 3,3 0,5 2,1 1,2 0,8 3,3 3,0 3,9 4,2 5,6 5,5 3,0
Elever klassetrin jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 sep 2015 sep Undervisningspligtige elever
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2547019 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen 2017 21. april 2017 Skole- og Børneudvalget
Læs mereSom supplement til den kommunale evaluering blev Deloitte i år bedt om at foretage en analyse af:
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2315851 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen 2016 27. april 2016 Skole- og Børneudvalget
Læs mereDECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014
DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...
Læs mereNOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 313598 Brevid. 3161746 Ref. MAUF Dir. tlf. 46315211 martinuf@roskilde.dk NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg vedr. specialundervisningsområdet 15. maj 2019 Roskilde
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereNOTAT: Udvikling af Vindinge Skole
Skole og Klub Sagsnr. 282192 Brevid. 2504634 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole 21. marts 2017 Resume Skole- og Børneudvalget besluttede 6. december 2016,
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereRejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereFormålet med decentralisering formålet med decentraliseringen beskrives nærmere, ud fra en pædagogisk-faglig argumentation
Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr. 189730 Brevid. 1156265 Ref. CKL Dir. tlf. 46 31 41 13 conniek@roskilde.dk NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - supplerende materiale 21.
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereSpecialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018
Specialpædagogiske indsats Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018 KB beslutning december 2016 Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund (0-18 år) Læringsmiljøer /børne og læringssyn
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereDECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2013
DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 2 BAGGRUND... 3 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 3 MIDLER FLYTTES FRA SPECIALUNDERVISNING TIL ALMENUNDERVISNING...
Læs mereMedlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.
Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mere5. Den specialpædagogiske bistand
5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereUndersøgelse om specialundervisning i folkeskolen
Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereINDLEDNING... 3. Metode... 4 RESUME... 5. Faglige resultater... 5. Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6. Bundne prøvefag...
1 Indhold INDLEDNING... 3 Metode... 4 RESUME... 5 Faglige... 5 Trivsel og inklusion... 5 FAGLIGE RESULTATER... 6 Bundne prøvefag... 6 Dansk og læsning... 10 Matematik og øvrige fag... 12 Andel elever med
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereForslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder herunder revideret forslag til målgruppebeskrivelser Formål og beskrivelse Udviklingen efter udlægningen
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereNOTAT. Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Inklusion og incitamentsstruktur Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Kort resume og hovedkonklusion I 2014 og 2015, hvor inklusionsprocenten var meget høj,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereSpecialklasser i Herning Kommune
Specialklasser i Herning Kommune I Herning Kommune arbejder vi ud fra de to målspor om at alle børn er en del af fællesskabet og at alle børn skal blive så dygtige, de kan. Det betyder samtidig, at det
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereI Roskilde Kommune arbejdes der med flere indsatser for at sikre sammenhængende og gode overgange:
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 248798 Brevid. 1962802 NOTAT: Overblik over institutionstyper 28. august 2014 Notatet er udarbejdet til Folkeskolereformudvalget med henblik på at give en beskrivelse
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereBaggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet
Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet Afgrænsning Specialundervisning og specialtilbud er begreber, der bruges i mange forskellige sammenhænge og kontekster. I nedenstående tages der
Læs mereKvalitetsrapport/Virksomhedsplan
Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan Skolens navn: SKRILLINGESKOLEN Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af skolen 2. Forord Beskrivelse af processen og begrundelse for valg af indsatsområder 3. Indsatsområder
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs mereForslag til indsatser og modeller. Principper for inklusion
ØGET INKLUSION OG ÆNDRET VISITATION UDKAST TIL POLITISK Principper Datagrundlag Forslag til indsatser og modeller Måltal 2020 Vision 2025 Alle børn indgår i fællesskaber, der fremmer læring og motiverer
Læs mereSpecialafdeling Egely
Specialafdeling Egely Specialafdeling Egely henvender sig til elever, der har brug for vidtgående specialundervisning samt en specialpædagogisk tilgang, der kan imødekomme de udfordringer eleverne kommer
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereHermed fremsættes forslag til en budgetmodel for en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning.
Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr. 189730 Brevid. 1138377 Ref. CKL Dir. tlf. 46 31 41 13 conniek@roskilde.dk NOTAT: Decentralisering af specialundervisningen - forslag til budgetmodel 22.
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereOverskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereMålgruppe og organisering.
Målgruppe og organisering. Kalundborg kommune har pr 1.aug.2014 oprettet 3 inklusionscentre. Hvidebækskolen inklusionscenter Rynkevangskolen inklusionscenter Gørlev skole inklusionscenter Inklusionscentrene
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereBørne og Skoleudvalget mål for 2018
Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereIKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:
Læs mereRammeaftale Udviklingsstrategi. Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012
Rammeaftale 2013- Udviklingsstrategi Præsentationsmateriale fra Fælleskommunalt sekretariat Marts 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Rammeaftale på det specialiserede
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereSkolerne skal formulere projektbeskrivelser på ovenstående i marts måned 2015, og laver afrapportering fra nuværende projekter i juni 2015.
1 - Skørping Skole, holddeling Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Center Børn og Unge Journalnr: 17.00.00-A00-1-12 Dato: 3-4-2014 Ansøgning til puljer under folkeskolereform Projekt: [indsæt titel]
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereInklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet
Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.
Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mere