DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 W Oiz^uuLL QTL zøi J yemxtlesi ^T~cCCi> -

4 DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II 8

5 MEDDELELSER FR,' TØNDER STATSSEMINARIUM OG DEN DERTIL HØRENDE ØVELSES S KO LE (DEN DANSKE FOLKESKOLE 1 TØNDER) UNDERVISNINGSAARET

6

7 MEDDELELSER FRA TØNDER STATSSEMINARIUM OG DEN DERTIL HØRENDE ØVELSESSKOLE (DEN DANSKE FOLKESKOLE I TØNDER) VED SEMINARIETS FORSTANDER OG ØVELSESSKOLENS LEDER GED UNDERVISNINGSAARET 1922/23

8 WlY.

9 I. DET TVESPROGEDE Her nede ved den nye Grænse møder man næsten daglig baade i By og paa Land et ejendommeligt Fænomen: det tvesprogede. Ved den gamle Grænse, hvor jeg har virket i syv Aar, kendte man det ikke, i hvert Fald ikke i samme Grad som her. Intetsteds mærkes det som i Skolen og dens Arbejde, maaske mere af Lærer end af Elev, I Virkeligheden er det Eleven, som lider mest derunder, men han er sig det ikke bevidst, ogsaa fordi han er opfødt med det og derfor ikke reflekterer stort derover, hverken over det tvesprogedes Væsen eller Følger. For en Del er Fænomenet forbigaaende. Det følger de nordslesvigske Elever, som i deres Skoletid har haft tysk Undervisningssprog, selv om Hjemmesproget var dansk. Men det er dog ikke blot et Overgangsfænomen hernede. Det vil vedvare, saalænge vi har tyske Afdelinger af Folkeskolen iblandt os, hvori der gaar Børn, som udenfor Skoletiden og i Hjemmene betjener sig af det danske Sprog i dets særlige sønderjydske Dialekt. Hvad skal man sige om dette tvesprogede? At det i mange Maader er nødvendigt og praktisk paa Grænsen af to Sprogomraader, er uden for al Tvivl. Men er alt sagt dermed? Det er ofte saadan i Livet, at hvad der til en Side betyder et Plus, kan til anden Side betyde et Minus. Og der kan næppe være Tvivl om, at det tvesprogede i kulturel Henseende betegner et Minus. Det vil ikke være vanskeligt at paavise, at tvesprogede Egne afgiver en daarlig Jordbund for blomstren

10 4 de Kulturliv, og det ligger nær at drage en Slutning fra Folk til Individ. En af mine Forgængere i Embedet som Forstander for Tønder Seminarium har en Gang udtalt en kraftig Dom over det tvesprogede, for kraftig synes jeg. Han skal søges langt tilbage i Forstanderrækken. Hans Navn var Bahnsen, Professor Bahnsen. Han blev Forstander for Seminariet efter en Nyordning af dette i 1829, da det gik over fra at være en Privatanstalt til at blive Statsanstalt, og han virkede ved Seminariet til den store Omorganisationen i 1856, da Seminariet gik over fra tysk Undervisningssprog til dansk, atter en Følge af Indførelsen af dansk Undervisningssprog i Mellemslesvigs Skoler, ogsaa i Skolen i Tønder. Professor Bahnsen var tysk af Kultur og Sprog, i national-politisk Henseende var han Helstatsmand af den loyale, danskvenlige Type. Han var en dygtig Skolemand. Naar Kristian d. 8de paa sine Baderejser til Føhr kom gennem Tønder, raadførte han sig med Bahnsen i Skoleanliggender.. Efter 1856 blev han Seminarieforstander i Eckernførde, hvor han vistnok bevarede sin Loyalitet mod Kongehertugen til det sidste. Medens Bahnsen var Seminarieforstander i Tønder, blev der gentagne Gange gjort Forsøg paa at indføre mere dansk i Seminariets Undervisning, i og for sig et rimeligt Krav, da der paa Seminariet uddannedes Lærere til det dansktalende Nordslesvig. Men det vilde Bahnsen ikke vide af, han vilde ikke have sit Seminarium gjort tvesproget. Ved en saadan Lejlighed var det, han udslyngede sin haarde Dom over det tvesprogede, idet han udtalte:»uns treffe gewiss die Schmack der bilingues«d: de tvesprogedes Forbandelse vil ramme os! Men hvad er saa det tvesprogede? For ikke at blive misforstaaet maa vi afgrænse Begrebet. Det betyder naturligvis ikke dette at kunne forstaa og tale et andet Sprog end sit Modersmaal. Dette er

11 - 5 jo en stor Fordel og et betydeligt Dannelsesfortrin. Sproget er jo det Middel, hvormed man kan trænge ind i et fremmed Folks Kultur og tilegne sig dets Rigdomme. Hvad der gælder Personligheden, gælder ogsaa et 1" olk: vel skal man være sig selv, men man skal ikke være sig selv nok. Hvad et Folks bedste Mænd har udtænkt og erfaret, opbevares i Folkets Sprog, saa dette bliver Bæreren af den folkelige Kulturarv, og kun gennem Sproget faar man Adgang til denne. Det gældet ikke blot vort danske Sprog men alle Sprog, hvad Grundtvig smukt og træffende har sunget: Modersmaal er det Rosenbaand, som store og smaa omslynger, i det lever kun Fædres Aand, og deri kun Hjertet gynger. Sandelig er det godt at kunne og kende andre Sprog end sit Modersmaal! Det er efter mit Skøn en Mangel ved den danske Læreruddannelse i sin nuværende Form, at man kan gennemføre den uden at kende andre Sprog end sit Modersmaal. Ved det tvesprogede forstaar jeg naturligvis heller ikke det Porhold, at et Barn i Skolen lærer et andet Sprog end sit Modersmaal. Nytten deraf følger af det i det forrige udviklede. Ved det tvesprogede forstaar jeg, at man i Opdragelse og Undervisning benytter og tilegner sig to Sprog som i det væsentlige værende jævnbyrdige. I Opdragelsen opiæres Barnet med to Sprog, som om disse to Sprog var dets egne. I Undervisningen kan det tvesprogede fremtræde paa forskellig Maade. Dels saaledes, at der i Skolen undervises i forskellige Fag paa forskellige Sprog, dels saadan at hele Undervisningen meddeles i et andet Sprog end Hjemmesproget, Modersmaalet. Saadan en pædagogisk set utilfredsstillende Undei visning er godt kendt i Sønderjylland, særlig fra den tyske Tid. Ofte har det forundret mig, at et Folk, der hai fostret saa fremragende Pædagoger som det

12 é - tyske, og som i sin Pædagogik med saadan en Styrke har fremhævet, at det naturlige har sin Ret og en Førsteret i Opdragelsen og Undervisningen, har kunnet nægte en Befolkning, som den havde i sin Vold, den naturlige Ret: at faa sine Børn underviste i Hjemmets Sprog. Taget i ovenfor nævnte Betydning er det tvesprogede uden Tvivl en Skade og Hindring for kulturelt Liv og Aandsliv. Skal et Barn, saasnart det begynder at benytte sig af Sprogorganet, indstille dette paa to Sprog, vil det i Virkeligheden sige, at det ikke bliver hjemme i noget af disse Sprog; det ene kommer det andet i Vejen. Hvorledes to Sprog kan komme hinanden i Vejen, selv om de dyrkes fredeligt ved hinandens Side, har vi Lejlighed til at iagttage her paa Seminariet. Vi faar Elever herind, som i deres Skoletid har lært at tale det tyske Sprog og taler det godt. Her paa Seminariet føres de planmæssigt ind i det danske Sprog, som i de allerfleste Tilfælde er deres Hjemmesprog. Samtidig tager de Del i Seminariets frivillige Undervisning i i Tysk. Man skulde saa tænke, at de kunde perfek. doneres i begge Sprog. Men Erfaringen viser, at Fremgang i det danske Sprog betyder Tilbagegang i det tyske. Sprogene kommer hinanden i Vejen. Men gælder dette for voksne, hvormeget mere saa ikke for Børn? Sproglig Hjemmefølelse vil ikke opstaa hos det Barn, som fra sine tidligste Aar vænnes til at tale to Sprog, Den sjælelig-legemlige Proces, som afsætter Sproginstinktet, og som foregaar umærkeligt ved at Sproget saa at sige bundfælder sig i Menneskevæsenet, modvirkes. Men den første Betingelse for at kunne beherske et Sprog er just det at have Sproginstinktet i sig d: en umiddelbar Sans og Følelse for det sprogligt rigtige og det sprogligt skønne. Man kan lide Skade paa sit Sproginstinkt ved det tvesprogede, ja, man kan sætte dét helt til derunder.

13 -- 7 ~ I Skolens Undervisning vil det tvesprogede frembyde store Vanskeligheder. Enhver, som underviser, véd, at Undervisningen naar op mod den ideale Højde, naar den er fri og naturlig. Den levende Undervisning kendes netop paa disse Træk: Frihed og Naturlighed. Læreren meddeler sit Stof frit og naturligt. Paa samme frie og naturlige Maaae glider Stoffet som af sig selv ind i Elevens Forestillingsindhold, og Eleven er i Stand til at gengive Stoffet lige saa frit og naturligt. Men hvad er Hemmeligheden i dette? Man vil svare: Lærerens Herredømme over Stoffet, han er saa at sige et med det, og hans Evne til at lægge det til Rette. Og det er rigtigt; det er en Betingelse, men kun én af Betingelserne. En anden vil anføre, at det er selve Stoffets Interesse, som betinger denne frie og naturlige Tilegnelse. Det er ogsaa rigtigt! Det Stof, som interesserer Eleven, glider næsten automatisk ind i dets Bevidsthed. Men der er endnu en Betingelse, som ogsaa har Betydning, og det er denne, at saavel Lærer som Elev behersker Stoffet med Sprogets Herredømme, og at Sproget i Lærerens og Elevens Mund falder naturligt og frit. Men dette sker netop ikke, hvor Sproget er præget af det tvesprogede. Undervisningen vil, hvor den drives mest intenst, let faa Karakter af Afretning, Dressur. Udenadslæren bliver den Form, hvorunder en tvesproget Elev lettest kan gengive sit Stof. Men hvor Opgaven bliver ikke en ufri mekanisk, men en fri og logisk Gengivelse, vil den tvesprogede Elev let blive distanceret, ikke paa Grund af bristende Logik, men paa Grund af bristende Evne til at give sine Forestillinger den rette sproglige Form. Politikeren Hørup, en af det danske Sprogs Mestre, tilraabte engang sine Kampfæller i den politiske Strid: Pas paa Udtrykket! Et ypperligt Raad! Vil man virke for en Sag, skal man agte paa det Udtryk, man benytter i Kampen. Sprogudtrykket er mere end formende, det har næsten en skabende Karakter. Det skaber Tanker

14 g i Bevidstheden, naar man kæmper for at give de til Raadighed staaende Tanker et godt Udtryk. Pas paa Udtrykket! vil jeg tilraabe enhver Lærer og Læreraspirant. Det er af største Betydning for Din Tænkning og for Din Undervisning! Men det vil atter sige: Plej Dit Sprog, saa det kan blive en let, blank og bøjelig Klinge i Striden. Men Virkningen af det tvesprogede rækker videre. Det paavirker ogsaa hele Menneskevæsenet. Der er nemlig et inderligt Vekselvirkningsforhold mellem Menneskets Sprog og dets Væsen. Vel giver Væsenet sig Udtryk gennem Sproget, men Sproget virker tilbage paa Væsenet og er med til at præge det. Den, der har Herredømme over sit Sprog, har ogsaa deri en Betingelse for at kunne beherske sit Væsen. Der kommer noget frit, bøjeligt og naturligt over Væsen og Optræden, som virker velgørende. Den tvesprogede derimod, som har vanskeligt ved at beherske Sproget, faar let over sit Væsen enten noget stift, haardt eller noget kantet, forlegent i begge Tilfælde noget ufrit. Enhver kender fra sig selv, hvilken Figur man let kommer til at give, naar man i en eller anden Situation ikke ved, hvad man skal sige. Men endnu længere rækker Virkningen af det tvesprogede! Det skal være en Fordel derved, at det indfører i to Kulturer, Men jeg spørger: Kan det indføre virkeligt og inderligt i nogen af dem? Er et Folks Kultur ikke i den Grad af én Støbning, at man ikke samtidig kan blive hjemme i to? Den tvesprogede har det, for at bruge et i Filosofien meget anvendt Billede, som Buridans Æsel, som staar mellem to Knipper Hø og ikke véd, med hvilket af de to det skal gøre sig til Gode. Den tvesprogede bliver ofte men med Urette betragtet som uvidende. Det er jo en almindelig Fejl hos os Mennesker at betragte den, som ikke véd, hvad vi véd, som mindre vidende end vi. Den tvesprogedes Viden strækker sig ofte over et større Omraade end den ensprogedes, han har jo Adgang til

15 9 to Kulturer, men netop af denne Grund kan man finde Huller af rent forbløffende Art i hans Viden. Hvis jeg har Ret i disse Betragtninger, kan der heraf uddrages visse almene Sandheder. Det er af den største Betydning i sproglig Henseende at være rodfæstet, homogen, af en Støbning, at have tillevet sig sit Modersmaal saaledes, at det er blevet et sikkert, fintmærkende Instinkt. For at kunne lære et fremmed Sprog maa man ført være hjemme i sit eget, for at kunne leve sig ind i en fremmed Kultur maa man først have levet sig ind i sin egen. Vort Sprog er et saa fint og betydningsfuldt Instrument, saa vi bør omgaas det med Forsigtighed og udvikle det til Fuldkommenhed. Det kræver en daglig Pleje og fortjener det. En af de mange særlige Forpligtelser, som paahviler os paa Tønder Seminarium, er at pleje dette vort danske Sprog og elske det. Det plejes, naar det elskes, men det elskes ogsaa dobbelt ømt, naar det plejes. E. A. li. ELEVANTAL OO EKSAMENSRESUTAT. Elevantallet i Undervisningsaaret fordeler sig saaledes:! ; III. Kl.: 21 II. Kl.: 28 I. KL: 31 Præparandklassen: 29, Af disse 109 Elever er 59 f ra sønderjydske Landsdele, 50 fra det gamle Land... ; lil Prøvens I. Del indstilledes Sommeren Elever, til Prøvens II. Del 14. Specialkarakterne ved Prøvens II. Del vil kunne ses af omstaaende Fortegnelse. i

16 EKSAMEN Eksaminandens fulde Navn Fødselsdag og Fødselssted Faderens Navn, Stilling og Opholdssted Pr. Skolegern. (regnes dobb.) Pædagogik Religion (regn. dobb.) Billum, Edvard Christian Juel Enemark, Inger Fey, Jakob Peter Hansen, Knud Jensen, Svend Juel Jepsen, Christian Kjær Riis Jensen, Jørgen Heinrich Nordentoft,IngerMerete Olsen, Aksel Rattenborg, Amalie Bothilde Petersen Rickers, Hans Christian von Hofe Rossen, Christian Bojsen Skjoldborg, Villiam Gustav 22 / Frederiksb. 2 % 1897 Høgelund 27 A 1903 Abild 13 /io 1900 Hjerpsted 28 /i 1898 Vemmingb. 17 /t 1902 Eskelund 16 / Riis Mark 18 / Thisted 11 h 1902 Frederiksb. is /ß 1898 Haderslev 12 / Abild "/«1903 Øster Gasse 8, /i 1902 Viborg SkolebestyrerNielsen, Frederiksberg Gaardejer Anders Enemark Høgelund, Aabenraa Amt Skom. Ole Christiansen Fey Abild, Tønder Amt Sognepræst H. P. Hansen, Kaj næs, Als Fisker Nikolaj Jensen, Vemmingbund Førstelærer J. K. Jensen, Eskelund Skole Handelsmand S. Jepsen, Horsens Læge Poul Nordentoft, København Kommunelærer L. C. Olsen, Frederiksberg Snedkermester S. C. P.Rattenborg, Haderslev. Sognepræst C. Rickers, Abild Snedker M. N. Rossen, Øster Gasse Bogholder C. A. K. Skjoldborg, Bramminge. mgx gx mg ug? mg? ug? gx mg? mg g* mg mg mg? mg mg mg? mg mg mg? g? ug? mg mgx ug? mg? mg? ug? mg? mg ug? g* mg? mg mg mgx mgx mg? mg? ug?

17 it Mundtlig Dansk I. Del Sprogl. 11. Del 1 Litterat. X3 w 5 O.Q öjo jo S.S O c -O M. c <u n ^ bj5 QC W) C/5 O) Ui Skrivning Specialkarakterer Ü o c/3 X j- CS 1 M O <U O U* O 'CUO bæ bjo CO CÖ c <u B 'c «-S "g«j5 15 u> Z3 z Fysik 13 s <V C/3 c3 c E >> O Sang o Musik.5 rt > n Form o Orden C/3 C "o CL S <U S c«ui CC "O 0J > O SC gx g g g mg? g mg? mg? mgx gx mg? mg? mg? mg? /» mg? mgx mgx mg tg mgx ug? ug? mgx mg? mg? mg? mgx mg mgx 1387«mg? mg gx gx Ug? g? g mg mg mgx mgx gx gx ug? mg? 1337a mg? mg? mg? gx tgx mg? mg mg ug? gx gx gx gx mg? 118 gx mg? mg gx g gx mgx mg ug? tgx g? mgx g g? mg? gx gx mg? gx Ug? mg? tgx ug? ug? mg? ug mgx mg g mg 137 mg? ug? mg gx g mg mg? ug? mg? mg tgx gx mg? g mg? 1277a mg? mgx ug gx ug? mg? ug? mg? mg? ug? ug mg mg? mg? mgx 148 mg mg mg g mg mgx ug? mg mgx ug? gx mg mg mgx mgx 1437a mg»g g mg? mg mg mgx mg? mgx mg? mg mg? mgx mgx gx mg 1497a mg g mgx tg mg? tgx mg mg? gx gx g g? g? gx 1037a g»g g gx mg? mg? mg? mg mg? mg mg? mg? mg mgx mg? mg? "g gx g mg? mg? mg? ug mg mgx mgx mg? mg? mg mg? 139 mg?

18 12 III. AF AARETS DAGBOO. Aarets største Begivenhed var Indvielsen af den nye Rygning, som paa en smuk Maade afrunder og afslutter det Kompleks af Bygninger, som i det ydre udgør Tønder Seminarium. Bygningen omfatter den nye Gymnastiksal og Elevhjemmet for de kvindelige Elever. I 2 1 /ä Aar havde Seminariet maattet savne en Gymnastiksal. Des større var Glæden, da den endelig stod færdig. Den er rummelig, fuldt monteret, svarende til alle Krav, som kan stilles til en moderne Undervisning i Legemsøvelser. I det smukke, hyggeligt indrettede Skolehjem for de kvindelige Elever har Seminariet vundet en meget værdifuld Tilvækst, idet 20 kvindelige Elever, som har faaet Undervisningsministeriets Tilladelse til at deltage i Seminariets Undervisning, her kan faa deres Ophold for en beskeden Afgift og under hjemlige og betryggende Eorhold. Hjemmet har hidtil kunnet svare til sit Navn, idet der indenfor dets Vægge har udfoldet sig et hjemligt og kammeratligt Liv. Indvielsen fandt Sted den 17. Februar 1923, og det var os en særlig Glæde, at Hs. Exe. Undervisningsministeren, hvem Seminariet skylder en særlig Tak for hans Interesse for denne Bygning, kunde være tilstede og sammen med Seminariets Forstander tale ved Indvielsesfesten. Til denne var indbudt Amtets og Kommunens Skole, autoriteter og Repræsentanter for forskellige af Byens offentlige Institutioner. Ved Festen blev der ved et Kor af Seminariets Elever og Øvelsesskolens Børn afsunget en Kantate med Tekst af Seminarielærer Otterstrøm og Musik af Seminarielærer Emborg. Ved Siden af det regelmæssige Undervisningsarbejde har der været afholdt en Række af Foredrag og Kursus paa Seminariet med fri Adgang for dets Elever.

19 ! 3 Amtsskolekonsulent Svendsen og Seminarieforstanderen havde for Vinterhalvaaret ordnet en Foredragsrække, som vandt stor Tilslutning. Foredragene afholdtes i Seminariets Festsal, og Emnerne var strengt holdte indenfor en bestemt Ramme: Dansk Aands- og Kulturliv. Følgende Mænd førte Ordet: Professor, senere Biskop V. Ammundsen, fhv. Minister H. P. Hansen, Forfatteren, Censor Rosenberg, Professor Villi. Andersen, Valgmenighedspræsterne Geismar og C. Koch. Udenfor denne Række har Professor Velten fra Berlin holdt et musikhistorisk Foredrag, Valgmenighedspræst Trier et Foredrag om den Laubske Reform af Kirkesangen, Observator Kohl et astronomisk Foredrag. De to sidstnævnte Foredrag har kun været beregnet for Eleverne. I Dagene 12,-15. Marts afholdtes der paa Seminariet et Instruktionskursus for Lærere og Lærerinder i Iønder Amt. Et saadant synes efterhaanden at blive et fast Led i Skolearbejdet i dette Hjørne af vort Land, og man tør vistnok tilægge det en ikke ringe Betydning. Lærere og Lærerinder med forskellig, dansk eller tysk Uddannelse, kommer sammen, deler Tanker og Erfa.iinger og lader sig vejlede af dygtige Skolemænd. Det maa for det nævnte Kursus anses for at være en stor P 01 del, at man fik Lejlighed til at overvære Mønstertimer i den tyske kommunale Folkeskole Tønder er ved Forholdene bestemt til at være et Sted, hvor dansk og tysk Skoleaand og Undervisningsmetode mødes, ikke for at bekæmpe hinanden men for at lære af hinanden. Det aariige Skolemøde for Tønder og Omegn atholdtes paa Seminariet den 9. September 1922 med Foredrag af senere afdøde Provst Nissen, Haderslev, Folketingsmand Søgaard, Holsted og Forstander Kildeby, Hoptrup. Seminariet sætter stor Pris paa den rigelige Lejlighed, som gives Eleverne ved slige Møder og Foredrag, til at blive indført i, hvad vor Skoles og Folks dygtige Mænd har paa Hjerte.

20 14 Den aarlige Udflugt for Seminariets Lærere med Hustruer, Lærerinder og Elever fandt Sted den 3. og 4. September. Udflugtens Maal var Felsted Sogn ved Aabenraa Fjord. Desværre var Udflugten ikke begunstiget af Vejret, men vi bevarer et smukt Minde om den Gæstfrihed og Varme, hvormed de Folk i Felsted modtog os som deres Gæster, og et Samvær med Egnens Befolkning under Tale og Sang gav os en af disse gode Lejligheder til at komme i Forbindelse med den sønderjyske Befolkning, som Seminariet tillægger saa stor Betydning i sit Arbejde. IV. LÆRERKOLLEGIET. Ved Seminariet virker følgende Lærerkræfter: Forstanderen (Religion og Pædagogik), E. Emborg (Sang, Musik og Tegning), Cl. Eskildseu (Religion, Psykologi, Tysk), H. P. Novrup Øvelsesskolens Leder (Skrivning, Regning, Matematik, Praktik), A. Otterstrøm (Naturhistorie, Geografi, Fysik), Magister Aage Rahr (Dansk og Historie), 0. Schrøder (Gymnastik og Fysiologi). Mellemskolelærer Atke har desuden undervist en Klasse i Matematik. Enke efter afdøde Seminarielærer Hansen, Jonstrup Seminarium, Fru C. Hansen underviser de kvindelige Elever i Haandgerning. Lærerinde ved Øvelsesskolen, Frk. E. Clausen har undervist Seminariets Elever i Engelsk, Fru cand. mag. Ruth Sieverts og Seminarielærer Eskildsen i Tysk.

21 15 V. V TIME- OG FAGFORDELING. Fag I II III Gymnastik med Fysiologi Sang Tegning Regning 3 3 Matematik 4 4 Naturlære 3 3 Naturhistorie 3 3 Geografi 2 2 Historie Dansk Religion (Bibelhistorie og Kirkehistorie) Religion (Bibelforklaring, Troslære) Pædagogik Metodik 1 Praktik Desuden Undervisning i Musik og for Kvinder Haandgerning. En Del af Eleverne har faaet Undervisning i Tysk og Engelsk. VI. LÆSEPLAN. I Undervisningsaar er undervist efter følgende Plan: I. Klasse: Religion: Efter en Oversigt over Evangeliernes tidshistoriske Baggrund er gennemgaaet i Bibelforklaring Matth. 5 7, 10 12, 16, 18, 23 25, Joh. 1 og 3. I Bibelhistorie er gennemgaaet: Jesu Liv med uddybende Belysning af de evangeliske Fortællinger. Fru Bertha Hahns: Bibelhistorie særlig til Brug ved Voksnes Undervisning er benyttet som Grundlag. I Kirkehistorie er Oldtiden gennemgaaet med Benyttelse af L. Bergmanns Kirkehistorie. 4 Timer.

22 16 Dansk-. Kr. Mikkelsen: Dansk Sproglære for Seminarier: Formlæren og Ordføjningslæren. Analyse og Oplæsning med Agerskov og Rørdams Haandbog som Grundlag. Enkelte Hovedværker gennemgaaet. Hjemmestile og Diktater. 6 Timer. Regning: Skriftlig Regning: Efter V. Bertelsen Regne bog 2 12 samt en Del af de Opgaver i 15, som ikke omfatter Areal og Rumfangsberegning. Mundtlig Regning: Efter V. Petersens og Vogel Jørgensens Regnebog Timer. Aritmetik: J. F. Johansens Aritmetik er gennemgaaet med Undtagelse af det sidste Afsnit om Talteori. Af Byskov og Hansens Algebra for Seminarier er gennemgaaet Afsnittet om Rod med Undtagelse af Kvadratrod, Kapitlet om komplekse Tal samt Kapitlet om 2 Grads Ligninger indtil Fortegnsbestemmelsen for 2 Grads Polynomium. Geometri: Efter Jul. Petersens Bog forfra indtil Korders Beregning med Undtagelse af Læren om ligedannede Figurer. 4 Timer. Fysik: Th. Sundorph, Fysik for Seminarier: Mekanisk Fysik I og II, Varme, Energi og Kemi. 3 Timer. Naturhistorie-. Lütkens Dyrerigets Naturhistorie Nr. 2: Mennesket og Hvirveldyr, til Leddyr. V. A. Poulsens Lærebog i Botanik: Almindelig Botanik, til S. 70. H. Rasmussen og K. Simonsen: Lille Flora, Plantebestemmelse. 3 Timer. Geografi-. C. C. Christensen og Vahl, Danmarks Geografi: Hele Bogen med tidssvarende Ændringer. P. Dahlbergs Geografi Nr. 1 til Mellemeuropas Naturforhold. 2 Timer. Historie: Nordens Historie forfra til Reformationen efter J. Ottosen: Lærebog i Nordens Historie. Oldtiden og Middelalderen er gennemgaaet efter Ejler Møller og C. J. Busk: Lærebog i Verdenshistorie. 3 Timer. Tegning-. Efter de grundlæggende Øvelser er der indøvet nogle faa Planmodeller samt en Række lettere Rum-

23 17 Desuden er der indøvet Skygge- og Farve- 2 Timer. modeller. lægning. Skrivning: Indtil Jul et Kursus i Haandskrift. Derefter Skønskrift med Indøvelse af saavel store som lille Alfabet. 2 Timer. Gymnastik: Gymnastik eller Boldspil. Hovedvægten lægges paa ren Gymnastik for Voksne for at give Eleverne den bedst mulige legemlige Udvikling. Af Boldspil øves væsentligst Langbold, Haandbold og for de kvindelige Elever Høvdingebold. 3 Timer. Fysiologi'. Med Poul la Cour: Menneskelegemet som Grundlag gennemgaaet Benbygningen, Musklerne, Blodet og Blodomløbet. 1 Time. Sang: Forskellige Stemmeøvelser, Træffeøvelser efter lavlen samt efter H. Tofte: Lille Nodelæsningsbog. Af Melodier er indøvet alle Salmer i Toftes Melodibog fra Nr samt 50 lettere Melodier efter J. L. Emborg: Sangbog for Seminarier i Afsnittet fra Nr I lolinspil: Grundlæggende Øvelser udenad og efter lorskellige Etude-Samlinger. Af Melodier samme Pensum som i Sang. Teori; 1. Halvdel af V. Sanne: Musiklærens Begyndelsesgrunde. II. Klasse. Religion: I Bibelforklaring er gennemgaaet Johs. Evangeliet Kap. 4, 5, 6, 7 8, 10, 13, 14, 15 og 16; endvidere 6 Kapitler af de nytestamentlige Breve, 12 Kapitler af Profeterne og 5 gammeltestamentlige Salmer. I Bibelhistorie. den gamle Pagts Historie, af den nye: Aposteltiden med Fru B. Hahns Bibelhistorie for Voksne som Grundlag. Endvidere er Eleverne ført ind saavel i det gamle som det ny Testamentes Litteraturhistorie. 4 Timer. Dansk: Kr. Mikkelsens Sproglære er gennemgaaet, Agerskov og Rørdams Haandbog er anvendt til Analyse og Oplæsning. Hjemmestile og enkelte Diktater.

24 i8 Den danske Litteraturs Historie i Middelalderen gennemgaaet i en ugentlig Time. 5 Timer. Regning: Skriftlig Regning: Efter Bertelsens Regnebog samt en Del Opgaver fra 15. Desuden er benyttet J. F. Johansens Eksamensopgaver for Lærereksamen, dels til Hjemmeregning, dels til Klasseregning. 3 Timer. Mathematik-. Byskov og Carl Hansens Algebra for Seminarier. Julius Petersens Plangeometri: Fra Cirkelperiferiens Deling og Bogen ud. Det samlede Eksamenspensum repeteret. 4 Timer. Fysik: Th. Sundorph, Fysik for Seminarier: Magnetismen, Elektricitet, Lyd, Lys. 3 limer. Naturhistorie'. Lütkens Dyrerigets Naturhistoiie Nr. 2, Leddyr o. s. v., Bogen ud. 3 Timer. Geografi'. P. Dahlbergs Geografi Nr. 1: Mellemeuropas Naturforhold o. s. v., Bogen ud. Desuden nogen Geologi. 2 Timer. Historie-. Nordens Historie fra Reformationen til den store nordiske Krig, efter J. Ottosens Lærebog. Den nyere Tids Historie efter Ejler Møller og C. J. Busks Lærebog. 2 Timer. Tegning-. Fortsat Undervisning med vanskeligere Rummodeller samt de forhaandenværende Eksamensmodeller fra tidligere Aar. 2 Timer. Skrivning-. Fortsat Indøvelse af Bogstavformerne og Sammenskrift. 1 Time. Gymnastik: 2 Timer om Ugen anvendes til Gymnastik eller Boldspil, idet der i Undervisningen tages væsentligt Hensyn til Børnegymnastik. 1 Time anvendes iil Kommandoøvelser. Desuden faar Eleverne en kort Oversigt over Gymnastikens Betydning, Øvelsernes Inddeling m. m. efter O. Schrøder: Indledningen til Timesedler for Børneskolen. 3 Timer. Fysiologi-. Aandedrættet, Fordøjelsen, Stofskiftet, Huden og Nervesystemet gennemgaas. 1 Time.

25 19 Pædagogik-. En historisk Fremstilling af Undervisningens og Opdragelsens Historie indtil Rousseau med Benyttelse af Dr. Bang: Opdragelsens Historie. 1 Time. Sang: Fortsatte Stemme- og Træffeøvelser som i I. Klasse. Af Melodier er indøvet Resten af Salmerne i Toftes Melodibog samt Resten af Sangene i J. L. Emborgs Sangbog fra Violinspil-. De forskellige Hold har øvet fortsættende Etuder, Duetter o. a., svarende til deres Standpunkt. Af Melodier samme Pensum som i Sang. Teori-. Resten af Lærebogen. Musikhistorie i Uddrag efter J. Aarsboe: Fra den danske Musiks Historie. III. Klasse: Religion-. Den kristne Tros og Sædelære med Benyttelse af E. Albecks Undervisning i Kristendom. Kirkens Historie med Benyttelse af E. Lunds Kirkehistorie. 5 Timer. Dansk -. Den danske Litteraturs Historie fra Holberg til Nutiden gennemgaaet med F. Rønnings Litteraturhistorie som Grundlag dels ved Foredrag, dels ved Eksaminatorier. Øvelser i Litteraturgennemgang. Øvelse i Læsning ved Anvendelse af Agerskov og Rørdams Haandbog. Saavel Hjemmestile som Klassestile. 6 Timer. Pædagogik-. Undervisnings- og Opdragelseslæren er gennemgaaet, væsentligt i Foredrag, endvidere Opdragelsens og Undervisningens Historie efter Rousseau, den danske Skoles Historie og Skolevæsenets nugældende Ordning, med Benyttelse af Dr. Bang: Opdragelsens Historie og K. Ottosen: Vor Folkeskoles Oprindelse og Udvikling. 8 pædagogiske Stile. 3 Timer. Psykologi med Benyttelse af Kromanns Lærebog. 2 Timer. Historie-. Med Ejler Møller og C. J. Busk Lærebog i Verdenshistorie og Joh. Ottosens Nordens Historie som Grundlag er gennemgaaet den nyeste Tids Historie. 3 Timer.

26 20 Tegning-. I Kridltegning er Brugen af den sorte Tavle indøvet ved Hjælp at forskellige Øvelser, hvortil Stoffet er hentet fra de øvrige Undervisningsfag. 1 Time. Gymnastik-. Gymnastik og Boldspil indøves under særlig Hensyntagen til Børnegymnastik. Kommando, Undervisningsøvelser og Gymnastikteori fortsættes. K. A. Knudsens Lærebog gennemgaas. Fysiologien og Anatomien repeteres. Desuden drives praktisk Undervisning i Børneskolen. 5 Timer. Sang: Stemme- og Træffeøvelser med særligt Henblik paa deres Anvendelse i Børneskolen. Det tidligere lærte Pensum af Melodier er repeteret. Sange for Smaabørn er indøvet efter J. L. Emborgs Sangbog Nr. I VIII og Teorien er repeteret. Musikhistorie fortsat som i II. KL Violinspil-. Fortsatte Øvelser og samme Pensum som i Sang. Praktik-. Eleverne har haft stadige Undervisningsøvelser med Børnene, ligesom hele Arbejdet i III. Klasse er drevet i nøje Tilslutning til disse. Almindelig Undervisnings praktik: 3 Timer om Ugen er anvendt til Fællespraktik. I 6 andre Timer er Eleverne i Hold fordelt rundt i Øvelsesskolens Klasser, hvor de under de forskellige Læreres Vejledning og Tilsyn dels overværer, dels deltager i Undervisningen i de forskellige Fag. 9 Timer. Metodik : Med H. Jepsen og L. Mortensens Undervisningsmetodik som Grundlag er Metoderne for Undervisningen i de forskellige Fag gennemgaaet. 1 Time. Orgelspil-, Eleverne øver i alle 3 Klasser efter K. Steensens Orgelskole og Præludier af samme. Koralspil efter Berggreens og Barnekows Koralbøger. Desuden har de flinkere Elever indøvet forskellige Værker af J. S. Bach, Hartmann, Gade o. a. Udenfor den egentlige Undervisning har der ved Musiklæreren været afholdt ugentlige Timer i Korsang og Sammenspil for de flinkere Elever. Som Afslutning

27 21 paa Øvelserne blev der i Foraaret givet en Underholdning for Kammeraterne, Lærerne og Skolebørnenes Forældre. vn. FORBEREDELSE TIL SEMINARIET For at blive optaget i Seminariets 1. Klasse maa man bestaa en Optagelsesprøve og have et Aars Skolepraksis, saaledes som nedennævnte Anordninger giver nærmere Oplysninger. Det tilraades derfor dem, der ønsker Optagelse paa Seminariet, og som ikke har taget en eller anden Eksamen, først at læse lidt paa egen Haand og derefter drage Omsorg for at faa et helt Aars planmæssig Forberedelse. En saadan Forberedelse kan Aspiranten selv forskaffe sig ved at faa en dygtig Lærer til at vejlede sig med Faglæsningen og faa Lov til at deltage i Undervisningen i hans Skole, saaledes som Loven kræver det. I dette Tilfælde maa vedkommende sætte sig nøje ind i Fordringerne, som nedenfor angives. Der kan endvidere henvises til de forskellige Kursus, der hist og her findes til Forberedelse til Optagelse i Seminariets 1. Klasse. Allerstærkest maa det dog tilraades dem, der ønsker sig optaget her, at søge vor Forberedelsesklasse, der i Løbet af et Aar gennemgaar netop det Stof, der forian. ges, og drager Omsorg for ved Elevens planmæssige Deltagelse i Undervisningen i Øvelsesskolen at Kravet om et Aars Skolepraksis bliver honoreret. VIII. BETINGELSER FOR OPTAGELSE I SEMINARIETS I. OG II. KL Optagelsesprøven afholdes sidst i Juni eller først i Juli. Nærmere Bekendtgørelse desangaaende findes i Skolebladene i Maj Maaned.

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sept 2010 No. 57. Realskolen 2010 SPEJLET ET TILBAGEBLIK. Østervrå Lokalhistoriske Forening

Sept 2010 No. 57. Realskolen 2010 SPEJLET ET TILBAGEBLIK. Østervrå Lokalhistoriske Forening Sept 2010 No. 57 Realskolen 2010 SPEJLET ET TILBAGEBLIK Østervrå Lokalhistoriske Forening 50 års Jubilæumsfest for sidste hold fra Østervrå Realskole Østervrå Realskole 1917 1960 Tirsdag den 29. juli 2010

Læs mere

Tilsynserklæring 2013/14. Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14. Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen

Tilsynserklæring 2013/14. Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14. Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen Tilsynserklæring 2013/14 Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14 Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen Skolekode 151022 Tilsynet er gennemført efter gældende regler i friskoleloven

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bilag 1. J. nr. 93-100521-03 KG VEDTÆGT. for WILFRED OLUF CHRISTIANSEN

Bilag 1. J. nr. 93-100521-03 KG VEDTÆGT. for WILFRED OLUF CHRISTIANSEN Bilag 1 J. nr. 93-100521-03 KG. VEDTÆGT for WILFRED OLUF CHRISTIANSEN.. og hustru ESTHER JOHANNE ERIKA CHRISTIANSENs MINDELEGAT 1. Navn: Legatets navn er: WILFRED OLUF CHRISTIANSEN og hustru ESTHER JOHANNE

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Oversigt over bemanding på valgstederne

Oversigt over bemanding på valgstederne Oversigt over bemanding på valgstederne Tønder 1 (V) Jørn Skov, formand 2 (V) Allan Jacobsen 3 (V) Søren T. Hansen 4 (A) Lars Rytter 5 (A) Eike Albrechtsen 6 (F) 7 (I) Elna krogager 8 (S) Marit R N Rüdiger

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Velkommen til SFO i Haderslev

Velkommen til SFO i Haderslev Velkommen til SFO i Haderslev Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger kaldes i daglig tale SFO og er et tilbud der oprettes ved alle folkeskoler i Haderslev Kommune. SFO er en del af folkeskolen. SFO

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Omtale 18/4 (fuldt gengivet)

Omtale 18/4 (fuldt gengivet) Omtale 18/4 (fuldt gengivet) Nykøbing Samariterforening afholdt Lørdag Aften paa Vilh. Nielsens Hotel 2-Aars Stiftelses-fest. Ca. 50 Medlemmer deltog. Ved Kaffebordet uddelte Formanden Frk. Else Jensen,

Læs mere

LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE

LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE LISTE OVER LOKALE FONDE OG LEGATER I FAABORG MIDTFYN KOMMMUNE Lions Club Faaborg-Broby Uddeles løbende til sociale og kulturelle formål Kishore Thadani Saugstedvang 20 T: 2044 8056 M: faaborg-broby@lions.dk

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014 Sommerkursus 2014 29. juni 5. juli 2014 Musik og Teaterhøjskolen vil summe af livsglæde, musik, udendørsaktiviteter, foredrag og hyggeligt samvær for dig, som har lyst til at være en del af et fællesskab

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi.

10. klasse har haft stor fokus på tysk og fysik/kemi. OB-NYT April 2014 Overblik Fra bog til film I uge 14 og 15 har hele overbygningen været i gang med forskellige projekter. 7. og 8. klasse har arbejdet sammen på kryds og tværs i begge uger. Den første

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Lov om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de sønderjyske Landsdele.

Lov om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de sønderjyske Landsdele. Lov om Indførelse af dansk Personret, Familieret og Arveret i de sønderjyske Landsdele. ( Jf. Lov 519. 21.December 1921 og Lov 212. 1.Juni 1922) 1. I de sønderjydske Landsdele skal dansk Personret, Familieret

Læs mere

Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse

Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse Ingrid Karlby, - Levnedsbeskrivelse Ingrid Karlby bliver født den 27. juli 1909 i Aarhus Domsogn. Hun bliver født som anden datter til Købmand Anders Christian Laurits Karlby (født Pedersen) og Mathilde

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Skoleåret 2010/2011. Tilsynsførende: Niels Hørlück Jessen. Vestervangen 35. 5792 Årslev. Skoleleder: Tine G. Simonsen. Bestyrelsesformand:

Skoleåret 2010/2011. Tilsynsførende: Niels Hørlück Jessen. Vestervangen 35. 5792 Årslev. Skoleleder: Tine G. Simonsen. Bestyrelsesformand: Skoleåret 2010/2011 Tilsynsførende: Niels Hørlück Jessen Vestervangen 35 5792 Årslev Skoleleder: Tine G. Simonsen Bestyrelsesformand: Tue Lundkvist Lovgrundlag Grundlaget for denne erklæring er: LBK nr.

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere