DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY"

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 W Oiz^uuLL QTL zøi J yemxtlesi ^T~cCCi> -

4 DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II 8

5 MEDDELELSER FR,' TØNDER STATSSEMINARIUM OG DEN DERTIL HØRENDE ØVELSES S KO LE (DEN DANSKE FOLKESKOLE 1 TØNDER) UNDERVISNINGSAARET

6

7 MEDDELELSER FRA TØNDER STATSSEMINARIUM OG DEN DERTIL HØRENDE ØVELSESSKOLE (DEN DANSKE FOLKESKOLE I TØNDER) VED SEMINARIETS FORSTANDER OG ØVELSESSKOLENS LEDER GED UNDERVISNINGSAARET 1922/23

8 WlY.

9 I. DET TVESPROGEDE Her nede ved den nye Grænse møder man næsten daglig baade i By og paa Land et ejendommeligt Fænomen: det tvesprogede. Ved den gamle Grænse, hvor jeg har virket i syv Aar, kendte man det ikke, i hvert Fald ikke i samme Grad som her. Intetsteds mærkes det som i Skolen og dens Arbejde, maaske mere af Lærer end af Elev, I Virkeligheden er det Eleven, som lider mest derunder, men han er sig det ikke bevidst, ogsaa fordi han er opfødt med det og derfor ikke reflekterer stort derover, hverken over det tvesprogedes Væsen eller Følger. For en Del er Fænomenet forbigaaende. Det følger de nordslesvigske Elever, som i deres Skoletid har haft tysk Undervisningssprog, selv om Hjemmesproget var dansk. Men det er dog ikke blot et Overgangsfænomen hernede. Det vil vedvare, saalænge vi har tyske Afdelinger af Folkeskolen iblandt os, hvori der gaar Børn, som udenfor Skoletiden og i Hjemmene betjener sig af det danske Sprog i dets særlige sønderjydske Dialekt. Hvad skal man sige om dette tvesprogede? At det i mange Maader er nødvendigt og praktisk paa Grænsen af to Sprogomraader, er uden for al Tvivl. Men er alt sagt dermed? Det er ofte saadan i Livet, at hvad der til en Side betyder et Plus, kan til anden Side betyde et Minus. Og der kan næppe være Tvivl om, at det tvesprogede i kulturel Henseende betegner et Minus. Det vil ikke være vanskeligt at paavise, at tvesprogede Egne afgiver en daarlig Jordbund for blomstren

10 4 de Kulturliv, og det ligger nær at drage en Slutning fra Folk til Individ. En af mine Forgængere i Embedet som Forstander for Tønder Seminarium har en Gang udtalt en kraftig Dom over det tvesprogede, for kraftig synes jeg. Han skal søges langt tilbage i Forstanderrækken. Hans Navn var Bahnsen, Professor Bahnsen. Han blev Forstander for Seminariet efter en Nyordning af dette i 1829, da det gik over fra at være en Privatanstalt til at blive Statsanstalt, og han virkede ved Seminariet til den store Omorganisationen i 1856, da Seminariet gik over fra tysk Undervisningssprog til dansk, atter en Følge af Indførelsen af dansk Undervisningssprog i Mellemslesvigs Skoler, ogsaa i Skolen i Tønder. Professor Bahnsen var tysk af Kultur og Sprog, i national-politisk Henseende var han Helstatsmand af den loyale, danskvenlige Type. Han var en dygtig Skolemand. Naar Kristian d. 8de paa sine Baderejser til Føhr kom gennem Tønder, raadførte han sig med Bahnsen i Skoleanliggender.. Efter 1856 blev han Seminarieforstander i Eckernførde, hvor han vistnok bevarede sin Loyalitet mod Kongehertugen til det sidste. Medens Bahnsen var Seminarieforstander i Tønder, blev der gentagne Gange gjort Forsøg paa at indføre mere dansk i Seminariets Undervisning, i og for sig et rimeligt Krav, da der paa Seminariet uddannedes Lærere til det dansktalende Nordslesvig. Men det vilde Bahnsen ikke vide af, han vilde ikke have sit Seminarium gjort tvesproget. Ved en saadan Lejlighed var det, han udslyngede sin haarde Dom over det tvesprogede, idet han udtalte:»uns treffe gewiss die Schmack der bilingues«d: de tvesprogedes Forbandelse vil ramme os! Men hvad er saa det tvesprogede? For ikke at blive misforstaaet maa vi afgrænse Begrebet. Det betyder naturligvis ikke dette at kunne forstaa og tale et andet Sprog end sit Modersmaal. Dette er

11 - 5 jo en stor Fordel og et betydeligt Dannelsesfortrin. Sproget er jo det Middel, hvormed man kan trænge ind i et fremmed Folks Kultur og tilegne sig dets Rigdomme. Hvad der gælder Personligheden, gælder ogsaa et 1" olk: vel skal man være sig selv, men man skal ikke være sig selv nok. Hvad et Folks bedste Mænd har udtænkt og erfaret, opbevares i Folkets Sprog, saa dette bliver Bæreren af den folkelige Kulturarv, og kun gennem Sproget faar man Adgang til denne. Det gældet ikke blot vort danske Sprog men alle Sprog, hvad Grundtvig smukt og træffende har sunget: Modersmaal er det Rosenbaand, som store og smaa omslynger, i det lever kun Fædres Aand, og deri kun Hjertet gynger. Sandelig er det godt at kunne og kende andre Sprog end sit Modersmaal! Det er efter mit Skøn en Mangel ved den danske Læreruddannelse i sin nuværende Form, at man kan gennemføre den uden at kende andre Sprog end sit Modersmaal. Ved det tvesprogede forstaar jeg naturligvis heller ikke det Porhold, at et Barn i Skolen lærer et andet Sprog end sit Modersmaal. Nytten deraf følger af det i det forrige udviklede. Ved det tvesprogede forstaar jeg, at man i Opdragelse og Undervisning benytter og tilegner sig to Sprog som i det væsentlige værende jævnbyrdige. I Opdragelsen opiæres Barnet med to Sprog, som om disse to Sprog var dets egne. I Undervisningen kan det tvesprogede fremtræde paa forskellig Maade. Dels saaledes, at der i Skolen undervises i forskellige Fag paa forskellige Sprog, dels saadan at hele Undervisningen meddeles i et andet Sprog end Hjemmesproget, Modersmaalet. Saadan en pædagogisk set utilfredsstillende Undei visning er godt kendt i Sønderjylland, særlig fra den tyske Tid. Ofte har det forundret mig, at et Folk, der hai fostret saa fremragende Pædagoger som det

12 é - tyske, og som i sin Pædagogik med saadan en Styrke har fremhævet, at det naturlige har sin Ret og en Førsteret i Opdragelsen og Undervisningen, har kunnet nægte en Befolkning, som den havde i sin Vold, den naturlige Ret: at faa sine Børn underviste i Hjemmets Sprog. Taget i ovenfor nævnte Betydning er det tvesprogede uden Tvivl en Skade og Hindring for kulturelt Liv og Aandsliv. Skal et Barn, saasnart det begynder at benytte sig af Sprogorganet, indstille dette paa to Sprog, vil det i Virkeligheden sige, at det ikke bliver hjemme i noget af disse Sprog; det ene kommer det andet i Vejen. Hvorledes to Sprog kan komme hinanden i Vejen, selv om de dyrkes fredeligt ved hinandens Side, har vi Lejlighed til at iagttage her paa Seminariet. Vi faar Elever herind, som i deres Skoletid har lært at tale det tyske Sprog og taler det godt. Her paa Seminariet føres de planmæssigt ind i det danske Sprog, som i de allerfleste Tilfælde er deres Hjemmesprog. Samtidig tager de Del i Seminariets frivillige Undervisning i i Tysk. Man skulde saa tænke, at de kunde perfek. doneres i begge Sprog. Men Erfaringen viser, at Fremgang i det danske Sprog betyder Tilbagegang i det tyske. Sprogene kommer hinanden i Vejen. Men gælder dette for voksne, hvormeget mere saa ikke for Børn? Sproglig Hjemmefølelse vil ikke opstaa hos det Barn, som fra sine tidligste Aar vænnes til at tale to Sprog, Den sjælelig-legemlige Proces, som afsætter Sproginstinktet, og som foregaar umærkeligt ved at Sproget saa at sige bundfælder sig i Menneskevæsenet, modvirkes. Men den første Betingelse for at kunne beherske et Sprog er just det at have Sproginstinktet i sig d: en umiddelbar Sans og Følelse for det sprogligt rigtige og det sprogligt skønne. Man kan lide Skade paa sit Sproginstinkt ved det tvesprogede, ja, man kan sætte dét helt til derunder.

13 -- 7 ~ I Skolens Undervisning vil det tvesprogede frembyde store Vanskeligheder. Enhver, som underviser, véd, at Undervisningen naar op mod den ideale Højde, naar den er fri og naturlig. Den levende Undervisning kendes netop paa disse Træk: Frihed og Naturlighed. Læreren meddeler sit Stof frit og naturligt. Paa samme frie og naturlige Maaae glider Stoffet som af sig selv ind i Elevens Forestillingsindhold, og Eleven er i Stand til at gengive Stoffet lige saa frit og naturligt. Men hvad er Hemmeligheden i dette? Man vil svare: Lærerens Herredømme over Stoffet, han er saa at sige et med det, og hans Evne til at lægge det til Rette. Og det er rigtigt; det er en Betingelse, men kun én af Betingelserne. En anden vil anføre, at det er selve Stoffets Interesse, som betinger denne frie og naturlige Tilegnelse. Det er ogsaa rigtigt! Det Stof, som interesserer Eleven, glider næsten automatisk ind i dets Bevidsthed. Men der er endnu en Betingelse, som ogsaa har Betydning, og det er denne, at saavel Lærer som Elev behersker Stoffet med Sprogets Herredømme, og at Sproget i Lærerens og Elevens Mund falder naturligt og frit. Men dette sker netop ikke, hvor Sproget er præget af det tvesprogede. Undervisningen vil, hvor den drives mest intenst, let faa Karakter af Afretning, Dressur. Udenadslæren bliver den Form, hvorunder en tvesproget Elev lettest kan gengive sit Stof. Men hvor Opgaven bliver ikke en ufri mekanisk, men en fri og logisk Gengivelse, vil den tvesprogede Elev let blive distanceret, ikke paa Grund af bristende Logik, men paa Grund af bristende Evne til at give sine Forestillinger den rette sproglige Form. Politikeren Hørup, en af det danske Sprogs Mestre, tilraabte engang sine Kampfæller i den politiske Strid: Pas paa Udtrykket! Et ypperligt Raad! Vil man virke for en Sag, skal man agte paa det Udtryk, man benytter i Kampen. Sprogudtrykket er mere end formende, det har næsten en skabende Karakter. Det skaber Tanker

14 g i Bevidstheden, naar man kæmper for at give de til Raadighed staaende Tanker et godt Udtryk. Pas paa Udtrykket! vil jeg tilraabe enhver Lærer og Læreraspirant. Det er af største Betydning for Din Tænkning og for Din Undervisning! Men det vil atter sige: Plej Dit Sprog, saa det kan blive en let, blank og bøjelig Klinge i Striden. Men Virkningen af det tvesprogede rækker videre. Det paavirker ogsaa hele Menneskevæsenet. Der er nemlig et inderligt Vekselvirkningsforhold mellem Menneskets Sprog og dets Væsen. Vel giver Væsenet sig Udtryk gennem Sproget, men Sproget virker tilbage paa Væsenet og er med til at præge det. Den, der har Herredømme over sit Sprog, har ogsaa deri en Betingelse for at kunne beherske sit Væsen. Der kommer noget frit, bøjeligt og naturligt over Væsen og Optræden, som virker velgørende. Den tvesprogede derimod, som har vanskeligt ved at beherske Sproget, faar let over sit Væsen enten noget stift, haardt eller noget kantet, forlegent i begge Tilfælde noget ufrit. Enhver kender fra sig selv, hvilken Figur man let kommer til at give, naar man i en eller anden Situation ikke ved, hvad man skal sige. Men endnu længere rækker Virkningen af det tvesprogede! Det skal være en Fordel derved, at det indfører i to Kulturer, Men jeg spørger: Kan det indføre virkeligt og inderligt i nogen af dem? Er et Folks Kultur ikke i den Grad af én Støbning, at man ikke samtidig kan blive hjemme i to? Den tvesprogede har det, for at bruge et i Filosofien meget anvendt Billede, som Buridans Æsel, som staar mellem to Knipper Hø og ikke véd, med hvilket af de to det skal gøre sig til Gode. Den tvesprogede bliver ofte men med Urette betragtet som uvidende. Det er jo en almindelig Fejl hos os Mennesker at betragte den, som ikke véd, hvad vi véd, som mindre vidende end vi. Den tvesprogedes Viden strækker sig ofte over et større Omraade end den ensprogedes, han har jo Adgang til

15 9 to Kulturer, men netop af denne Grund kan man finde Huller af rent forbløffende Art i hans Viden. Hvis jeg har Ret i disse Betragtninger, kan der heraf uddrages visse almene Sandheder. Det er af den største Betydning i sproglig Henseende at være rodfæstet, homogen, af en Støbning, at have tillevet sig sit Modersmaal saaledes, at det er blevet et sikkert, fintmærkende Instinkt. For at kunne lære et fremmed Sprog maa man ført være hjemme i sit eget, for at kunne leve sig ind i en fremmed Kultur maa man først have levet sig ind i sin egen. Vort Sprog er et saa fint og betydningsfuldt Instrument, saa vi bør omgaas det med Forsigtighed og udvikle det til Fuldkommenhed. Det kræver en daglig Pleje og fortjener det. En af de mange særlige Forpligtelser, som paahviler os paa Tønder Seminarium, er at pleje dette vort danske Sprog og elske det. Det plejes, naar det elskes, men det elskes ogsaa dobbelt ømt, naar det plejes. E. A. li. ELEVANTAL OO EKSAMENSRESUTAT. Elevantallet i Undervisningsaaret fordeler sig saaledes:! ; III. Kl.: 21 II. Kl.: 28 I. KL: 31 Præparandklassen: 29, Af disse 109 Elever er 59 f ra sønderjydske Landsdele, 50 fra det gamle Land... ; lil Prøvens I. Del indstilledes Sommeren Elever, til Prøvens II. Del 14. Specialkarakterne ved Prøvens II. Del vil kunne ses af omstaaende Fortegnelse. i

16 EKSAMEN Eksaminandens fulde Navn Fødselsdag og Fødselssted Faderens Navn, Stilling og Opholdssted Pr. Skolegern. (regnes dobb.) Pædagogik Religion (regn. dobb.) Billum, Edvard Christian Juel Enemark, Inger Fey, Jakob Peter Hansen, Knud Jensen, Svend Juel Jepsen, Christian Kjær Riis Jensen, Jørgen Heinrich Nordentoft,IngerMerete Olsen, Aksel Rattenborg, Amalie Bothilde Petersen Rickers, Hans Christian von Hofe Rossen, Christian Bojsen Skjoldborg, Villiam Gustav 22 / Frederiksb. 2 % 1897 Høgelund 27 A 1903 Abild 13 /io 1900 Hjerpsted 28 /i 1898 Vemmingb. 17 /t 1902 Eskelund 16 / Riis Mark 18 / Thisted 11 h 1902 Frederiksb. is /ß 1898 Haderslev 12 / Abild "/«1903 Øster Gasse 8, /i 1902 Viborg SkolebestyrerNielsen, Frederiksberg Gaardejer Anders Enemark Høgelund, Aabenraa Amt Skom. Ole Christiansen Fey Abild, Tønder Amt Sognepræst H. P. Hansen, Kaj næs, Als Fisker Nikolaj Jensen, Vemmingbund Førstelærer J. K. Jensen, Eskelund Skole Handelsmand S. Jepsen, Horsens Læge Poul Nordentoft, København Kommunelærer L. C. Olsen, Frederiksberg Snedkermester S. C. P.Rattenborg, Haderslev. Sognepræst C. Rickers, Abild Snedker M. N. Rossen, Øster Gasse Bogholder C. A. K. Skjoldborg, Bramminge. mgx gx mg ug? mg? ug? gx mg? mg g* mg mg mg? mg mg mg? mg mg mg? g? ug? mg mgx ug? mg? mg? ug? mg? mg ug? g* mg? mg mg mgx mgx mg? mg? ug?

17 it Mundtlig Dansk I. Del Sprogl. 11. Del 1 Litterat. X3 w 5 O.Q öjo jo S.S O c -O M. c <u n ^ bj5 QC W) C/5 O) Ui Skrivning Specialkarakterer Ü o c/3 X j- CS 1 M O <U O U* O 'CUO bæ bjo CO CÖ c <u B 'c «-S "g«j5 15 u> Z3 z Fysik 13 s <V C/3 c3 c E >> O Sang o Musik.5 rt > n Form o Orden C/3 C "o CL S <U S c«ui CC "O 0J > O SC gx g g g mg? g mg? mg? mgx gx mg? mg? mg? mg? /» mg? mgx mgx mg tg mgx ug? ug? mgx mg? mg? mg? mgx mg mgx 1387«mg? mg gx gx Ug? g? g mg mg mgx mgx gx gx ug? mg? 1337a mg? mg? mg? gx tgx mg? mg mg ug? gx gx gx gx mg? 118 gx mg? mg gx g gx mgx mg ug? tgx g? mgx g g? mg? gx gx mg? gx Ug? mg? tgx ug? ug? mg? ug mgx mg g mg 137 mg? ug? mg gx g mg mg? ug? mg? mg tgx gx mg? g mg? 1277a mg? mgx ug gx ug? mg? ug? mg? mg? ug? ug mg mg? mg? mgx 148 mg mg mg g mg mgx ug? mg mgx ug? gx mg mg mgx mgx 1437a mg»g g mg? mg mg mgx mg? mgx mg? mg mg? mgx mgx gx mg 1497a mg g mgx tg mg? tgx mg mg? gx gx g g? g? gx 1037a g»g g gx mg? mg? mg? mg mg? mg mg? mg? mg mgx mg? mg? "g gx g mg? mg? mg? ug mg mgx mgx mg? mg? mg mg? 139 mg?

18 12 III. AF AARETS DAGBOO. Aarets største Begivenhed var Indvielsen af den nye Rygning, som paa en smuk Maade afrunder og afslutter det Kompleks af Bygninger, som i det ydre udgør Tønder Seminarium. Bygningen omfatter den nye Gymnastiksal og Elevhjemmet for de kvindelige Elever. I 2 1 /ä Aar havde Seminariet maattet savne en Gymnastiksal. Des større var Glæden, da den endelig stod færdig. Den er rummelig, fuldt monteret, svarende til alle Krav, som kan stilles til en moderne Undervisning i Legemsøvelser. I det smukke, hyggeligt indrettede Skolehjem for de kvindelige Elever har Seminariet vundet en meget værdifuld Tilvækst, idet 20 kvindelige Elever, som har faaet Undervisningsministeriets Tilladelse til at deltage i Seminariets Undervisning, her kan faa deres Ophold for en beskeden Afgift og under hjemlige og betryggende Eorhold. Hjemmet har hidtil kunnet svare til sit Navn, idet der indenfor dets Vægge har udfoldet sig et hjemligt og kammeratligt Liv. Indvielsen fandt Sted den 17. Februar 1923, og det var os en særlig Glæde, at Hs. Exe. Undervisningsministeren, hvem Seminariet skylder en særlig Tak for hans Interesse for denne Bygning, kunde være tilstede og sammen med Seminariets Forstander tale ved Indvielsesfesten. Til denne var indbudt Amtets og Kommunens Skole, autoriteter og Repræsentanter for forskellige af Byens offentlige Institutioner. Ved Festen blev der ved et Kor af Seminariets Elever og Øvelsesskolens Børn afsunget en Kantate med Tekst af Seminarielærer Otterstrøm og Musik af Seminarielærer Emborg. Ved Siden af det regelmæssige Undervisningsarbejde har der været afholdt en Række af Foredrag og Kursus paa Seminariet med fri Adgang for dets Elever.

19 ! 3 Amtsskolekonsulent Svendsen og Seminarieforstanderen havde for Vinterhalvaaret ordnet en Foredragsrække, som vandt stor Tilslutning. Foredragene afholdtes i Seminariets Festsal, og Emnerne var strengt holdte indenfor en bestemt Ramme: Dansk Aands- og Kulturliv. Følgende Mænd førte Ordet: Professor, senere Biskop V. Ammundsen, fhv. Minister H. P. Hansen, Forfatteren, Censor Rosenberg, Professor Villi. Andersen, Valgmenighedspræsterne Geismar og C. Koch. Udenfor denne Række har Professor Velten fra Berlin holdt et musikhistorisk Foredrag, Valgmenighedspræst Trier et Foredrag om den Laubske Reform af Kirkesangen, Observator Kohl et astronomisk Foredrag. De to sidstnævnte Foredrag har kun været beregnet for Eleverne. I Dagene 12,-15. Marts afholdtes der paa Seminariet et Instruktionskursus for Lærere og Lærerinder i Iønder Amt. Et saadant synes efterhaanden at blive et fast Led i Skolearbejdet i dette Hjørne af vort Land, og man tør vistnok tilægge det en ikke ringe Betydning. Lærere og Lærerinder med forskellig, dansk eller tysk Uddannelse, kommer sammen, deler Tanker og Erfa.iinger og lader sig vejlede af dygtige Skolemænd. Det maa for det nævnte Kursus anses for at være en stor P 01 del, at man fik Lejlighed til at overvære Mønstertimer i den tyske kommunale Folkeskole Tønder er ved Forholdene bestemt til at være et Sted, hvor dansk og tysk Skoleaand og Undervisningsmetode mødes, ikke for at bekæmpe hinanden men for at lære af hinanden. Det aariige Skolemøde for Tønder og Omegn atholdtes paa Seminariet den 9. September 1922 med Foredrag af senere afdøde Provst Nissen, Haderslev, Folketingsmand Søgaard, Holsted og Forstander Kildeby, Hoptrup. Seminariet sætter stor Pris paa den rigelige Lejlighed, som gives Eleverne ved slige Møder og Foredrag, til at blive indført i, hvad vor Skoles og Folks dygtige Mænd har paa Hjerte.

20 14 Den aarlige Udflugt for Seminariets Lærere med Hustruer, Lærerinder og Elever fandt Sted den 3. og 4. September. Udflugtens Maal var Felsted Sogn ved Aabenraa Fjord. Desværre var Udflugten ikke begunstiget af Vejret, men vi bevarer et smukt Minde om den Gæstfrihed og Varme, hvormed de Folk i Felsted modtog os som deres Gæster, og et Samvær med Egnens Befolkning under Tale og Sang gav os en af disse gode Lejligheder til at komme i Forbindelse med den sønderjyske Befolkning, som Seminariet tillægger saa stor Betydning i sit Arbejde. IV. LÆRERKOLLEGIET. Ved Seminariet virker følgende Lærerkræfter: Forstanderen (Religion og Pædagogik), E. Emborg (Sang, Musik og Tegning), Cl. Eskildseu (Religion, Psykologi, Tysk), H. P. Novrup Øvelsesskolens Leder (Skrivning, Regning, Matematik, Praktik), A. Otterstrøm (Naturhistorie, Geografi, Fysik), Magister Aage Rahr (Dansk og Historie), 0. Schrøder (Gymnastik og Fysiologi). Mellemskolelærer Atke har desuden undervist en Klasse i Matematik. Enke efter afdøde Seminarielærer Hansen, Jonstrup Seminarium, Fru C. Hansen underviser de kvindelige Elever i Haandgerning. Lærerinde ved Øvelsesskolen, Frk. E. Clausen har undervist Seminariets Elever i Engelsk, Fru cand. mag. Ruth Sieverts og Seminarielærer Eskildsen i Tysk.

21 15 V. V TIME- OG FAGFORDELING. Fag I II III Gymnastik med Fysiologi Sang Tegning Regning 3 3 Matematik 4 4 Naturlære 3 3 Naturhistorie 3 3 Geografi 2 2 Historie Dansk Religion (Bibelhistorie og Kirkehistorie) Religion (Bibelforklaring, Troslære) Pædagogik Metodik 1 Praktik Desuden Undervisning i Musik og for Kvinder Haandgerning. En Del af Eleverne har faaet Undervisning i Tysk og Engelsk. VI. LÆSEPLAN. I Undervisningsaar er undervist efter følgende Plan: I. Klasse: Religion: Efter en Oversigt over Evangeliernes tidshistoriske Baggrund er gennemgaaet i Bibelforklaring Matth. 5 7, 10 12, 16, 18, 23 25, Joh. 1 og 3. I Bibelhistorie er gennemgaaet: Jesu Liv med uddybende Belysning af de evangeliske Fortællinger. Fru Bertha Hahns: Bibelhistorie særlig til Brug ved Voksnes Undervisning er benyttet som Grundlag. I Kirkehistorie er Oldtiden gennemgaaet med Benyttelse af L. Bergmanns Kirkehistorie. 4 Timer.

22 16 Dansk-. Kr. Mikkelsen: Dansk Sproglære for Seminarier: Formlæren og Ordføjningslæren. Analyse og Oplæsning med Agerskov og Rørdams Haandbog som Grundlag. Enkelte Hovedværker gennemgaaet. Hjemmestile og Diktater. 6 Timer. Regning: Skriftlig Regning: Efter V. Bertelsen Regne bog 2 12 samt en Del af de Opgaver i 15, som ikke omfatter Areal og Rumfangsberegning. Mundtlig Regning: Efter V. Petersens og Vogel Jørgensens Regnebog Timer. Aritmetik: J. F. Johansens Aritmetik er gennemgaaet med Undtagelse af det sidste Afsnit om Talteori. Af Byskov og Hansens Algebra for Seminarier er gennemgaaet Afsnittet om Rod med Undtagelse af Kvadratrod, Kapitlet om komplekse Tal samt Kapitlet om 2 Grads Ligninger indtil Fortegnsbestemmelsen for 2 Grads Polynomium. Geometri: Efter Jul. Petersens Bog forfra indtil Korders Beregning med Undtagelse af Læren om ligedannede Figurer. 4 Timer. Fysik: Th. Sundorph, Fysik for Seminarier: Mekanisk Fysik I og II, Varme, Energi og Kemi. 3 Timer. Naturhistorie-. Lütkens Dyrerigets Naturhistorie Nr. 2: Mennesket og Hvirveldyr, til Leddyr. V. A. Poulsens Lærebog i Botanik: Almindelig Botanik, til S. 70. H. Rasmussen og K. Simonsen: Lille Flora, Plantebestemmelse. 3 Timer. Geografi-. C. C. Christensen og Vahl, Danmarks Geografi: Hele Bogen med tidssvarende Ændringer. P. Dahlbergs Geografi Nr. 1 til Mellemeuropas Naturforhold. 2 Timer. Historie: Nordens Historie forfra til Reformationen efter J. Ottosen: Lærebog i Nordens Historie. Oldtiden og Middelalderen er gennemgaaet efter Ejler Møller og C. J. Busk: Lærebog i Verdenshistorie. 3 Timer. Tegning-. Efter de grundlæggende Øvelser er der indøvet nogle faa Planmodeller samt en Række lettere Rum-

23 17 Desuden er der indøvet Skygge- og Farve- 2 Timer. modeller. lægning. Skrivning: Indtil Jul et Kursus i Haandskrift. Derefter Skønskrift med Indøvelse af saavel store som lille Alfabet. 2 Timer. Gymnastik: Gymnastik eller Boldspil. Hovedvægten lægges paa ren Gymnastik for Voksne for at give Eleverne den bedst mulige legemlige Udvikling. Af Boldspil øves væsentligst Langbold, Haandbold og for de kvindelige Elever Høvdingebold. 3 Timer. Fysiologi'. Med Poul la Cour: Menneskelegemet som Grundlag gennemgaaet Benbygningen, Musklerne, Blodet og Blodomløbet. 1 Time. Sang: Forskellige Stemmeøvelser, Træffeøvelser efter lavlen samt efter H. Tofte: Lille Nodelæsningsbog. Af Melodier er indøvet alle Salmer i Toftes Melodibog fra Nr samt 50 lettere Melodier efter J. L. Emborg: Sangbog for Seminarier i Afsnittet fra Nr I lolinspil: Grundlæggende Øvelser udenad og efter lorskellige Etude-Samlinger. Af Melodier samme Pensum som i Sang. Teori; 1. Halvdel af V. Sanne: Musiklærens Begyndelsesgrunde. II. Klasse. Religion: I Bibelforklaring er gennemgaaet Johs. Evangeliet Kap. 4, 5, 6, 7 8, 10, 13, 14, 15 og 16; endvidere 6 Kapitler af de nytestamentlige Breve, 12 Kapitler af Profeterne og 5 gammeltestamentlige Salmer. I Bibelhistorie. den gamle Pagts Historie, af den nye: Aposteltiden med Fru B. Hahns Bibelhistorie for Voksne som Grundlag. Endvidere er Eleverne ført ind saavel i det gamle som det ny Testamentes Litteraturhistorie. 4 Timer. Dansk: Kr. Mikkelsens Sproglære er gennemgaaet, Agerskov og Rørdams Haandbog er anvendt til Analyse og Oplæsning. Hjemmestile og enkelte Diktater.

24 i8 Den danske Litteraturs Historie i Middelalderen gennemgaaet i en ugentlig Time. 5 Timer. Regning: Skriftlig Regning: Efter Bertelsens Regnebog samt en Del Opgaver fra 15. Desuden er benyttet J. F. Johansens Eksamensopgaver for Lærereksamen, dels til Hjemmeregning, dels til Klasseregning. 3 Timer. Mathematik-. Byskov og Carl Hansens Algebra for Seminarier. Julius Petersens Plangeometri: Fra Cirkelperiferiens Deling og Bogen ud. Det samlede Eksamenspensum repeteret. 4 Timer. Fysik: Th. Sundorph, Fysik for Seminarier: Magnetismen, Elektricitet, Lyd, Lys. 3 limer. Naturhistorie'. Lütkens Dyrerigets Naturhistoiie Nr. 2, Leddyr o. s. v., Bogen ud. 3 Timer. Geografi'. P. Dahlbergs Geografi Nr. 1: Mellemeuropas Naturforhold o. s. v., Bogen ud. Desuden nogen Geologi. 2 Timer. Historie-. Nordens Historie fra Reformationen til den store nordiske Krig, efter J. Ottosens Lærebog. Den nyere Tids Historie efter Ejler Møller og C. J. Busks Lærebog. 2 Timer. Tegning-. Fortsat Undervisning med vanskeligere Rummodeller samt de forhaandenværende Eksamensmodeller fra tidligere Aar. 2 Timer. Skrivning-. Fortsat Indøvelse af Bogstavformerne og Sammenskrift. 1 Time. Gymnastik: 2 Timer om Ugen anvendes til Gymnastik eller Boldspil, idet der i Undervisningen tages væsentligt Hensyn til Børnegymnastik. 1 Time anvendes iil Kommandoøvelser. Desuden faar Eleverne en kort Oversigt over Gymnastikens Betydning, Øvelsernes Inddeling m. m. efter O. Schrøder: Indledningen til Timesedler for Børneskolen. 3 Timer. Fysiologi-. Aandedrættet, Fordøjelsen, Stofskiftet, Huden og Nervesystemet gennemgaas. 1 Time.

25 19 Pædagogik-. En historisk Fremstilling af Undervisningens og Opdragelsens Historie indtil Rousseau med Benyttelse af Dr. Bang: Opdragelsens Historie. 1 Time. Sang: Fortsatte Stemme- og Træffeøvelser som i I. Klasse. Af Melodier er indøvet Resten af Salmerne i Toftes Melodibog samt Resten af Sangene i J. L. Emborgs Sangbog fra Violinspil-. De forskellige Hold har øvet fortsættende Etuder, Duetter o. a., svarende til deres Standpunkt. Af Melodier samme Pensum som i Sang. Teori-. Resten af Lærebogen. Musikhistorie i Uddrag efter J. Aarsboe: Fra den danske Musiks Historie. III. Klasse: Religion-. Den kristne Tros og Sædelære med Benyttelse af E. Albecks Undervisning i Kristendom. Kirkens Historie med Benyttelse af E. Lunds Kirkehistorie. 5 Timer. Dansk -. Den danske Litteraturs Historie fra Holberg til Nutiden gennemgaaet med F. Rønnings Litteraturhistorie som Grundlag dels ved Foredrag, dels ved Eksaminatorier. Øvelser i Litteraturgennemgang. Øvelse i Læsning ved Anvendelse af Agerskov og Rørdams Haandbog. Saavel Hjemmestile som Klassestile. 6 Timer. Pædagogik-. Undervisnings- og Opdragelseslæren er gennemgaaet, væsentligt i Foredrag, endvidere Opdragelsens og Undervisningens Historie efter Rousseau, den danske Skoles Historie og Skolevæsenets nugældende Ordning, med Benyttelse af Dr. Bang: Opdragelsens Historie og K. Ottosen: Vor Folkeskoles Oprindelse og Udvikling. 8 pædagogiske Stile. 3 Timer. Psykologi med Benyttelse af Kromanns Lærebog. 2 Timer. Historie-. Med Ejler Møller og C. J. Busk Lærebog i Verdenshistorie og Joh. Ottosens Nordens Historie som Grundlag er gennemgaaet den nyeste Tids Historie. 3 Timer.

26 20 Tegning-. I Kridltegning er Brugen af den sorte Tavle indøvet ved Hjælp at forskellige Øvelser, hvortil Stoffet er hentet fra de øvrige Undervisningsfag. 1 Time. Gymnastik-. Gymnastik og Boldspil indøves under særlig Hensyntagen til Børnegymnastik. Kommando, Undervisningsøvelser og Gymnastikteori fortsættes. K. A. Knudsens Lærebog gennemgaas. Fysiologien og Anatomien repeteres. Desuden drives praktisk Undervisning i Børneskolen. 5 Timer. Sang: Stemme- og Træffeøvelser med særligt Henblik paa deres Anvendelse i Børneskolen. Det tidligere lærte Pensum af Melodier er repeteret. Sange for Smaabørn er indøvet efter J. L. Emborgs Sangbog Nr. I VIII og Teorien er repeteret. Musikhistorie fortsat som i II. KL Violinspil-. Fortsatte Øvelser og samme Pensum som i Sang. Praktik-. Eleverne har haft stadige Undervisningsøvelser med Børnene, ligesom hele Arbejdet i III. Klasse er drevet i nøje Tilslutning til disse. Almindelig Undervisnings praktik: 3 Timer om Ugen er anvendt til Fællespraktik. I 6 andre Timer er Eleverne i Hold fordelt rundt i Øvelsesskolens Klasser, hvor de under de forskellige Læreres Vejledning og Tilsyn dels overværer, dels deltager i Undervisningen i de forskellige Fag. 9 Timer. Metodik : Med H. Jepsen og L. Mortensens Undervisningsmetodik som Grundlag er Metoderne for Undervisningen i de forskellige Fag gennemgaaet. 1 Time. Orgelspil-, Eleverne øver i alle 3 Klasser efter K. Steensens Orgelskole og Præludier af samme. Koralspil efter Berggreens og Barnekows Koralbøger. Desuden har de flinkere Elever indøvet forskellige Værker af J. S. Bach, Hartmann, Gade o. a. Udenfor den egentlige Undervisning har der ved Musiklæreren været afholdt ugentlige Timer i Korsang og Sammenspil for de flinkere Elever. Som Afslutning

27 21 paa Øvelserne blev der i Foraaret givet en Underholdning for Kammeraterne, Lærerne og Skolebørnenes Forældre. vn. FORBEREDELSE TIL SEMINARIET For at blive optaget i Seminariets 1. Klasse maa man bestaa en Optagelsesprøve og have et Aars Skolepraksis, saaledes som nedennævnte Anordninger giver nærmere Oplysninger. Det tilraades derfor dem, der ønsker Optagelse paa Seminariet, og som ikke har taget en eller anden Eksamen, først at læse lidt paa egen Haand og derefter drage Omsorg for at faa et helt Aars planmæssig Forberedelse. En saadan Forberedelse kan Aspiranten selv forskaffe sig ved at faa en dygtig Lærer til at vejlede sig med Faglæsningen og faa Lov til at deltage i Undervisningen i hans Skole, saaledes som Loven kræver det. I dette Tilfælde maa vedkommende sætte sig nøje ind i Fordringerne, som nedenfor angives. Der kan endvidere henvises til de forskellige Kursus, der hist og her findes til Forberedelse til Optagelse i Seminariets 1. Klasse. Allerstærkest maa det dog tilraades dem, der ønsker sig optaget her, at søge vor Forberedelsesklasse, der i Løbet af et Aar gennemgaar netop det Stof, der forian. ges, og drager Omsorg for ved Elevens planmæssige Deltagelse i Undervisningen i Øvelsesskolen at Kravet om et Aars Skolepraksis bliver honoreret. VIII. BETINGELSER FOR OPTAGELSE I SEMINARIETS I. OG II. KL Optagelsesprøven afholdes sidst i Juni eller først i Juli. Nærmere Bekendtgørelse desangaaende findes i Skolebladene i Maj Maaned.

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet 125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet Direktionen følgende: Ministeriet har Dags Dato anmodet Finansministeriet om at der paa Finansloven for Finansaaret 1916-17 som Tilskud til Etablering

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

6RINDSTED REALSKOLE 1918.

6RINDSTED REALSKOLE 1918. I 6RINDSTED REALSKOLE 1918. BERETNING FRA ~ ~ ~ tirindsted REALSKOLE 1918. ~ ~. ~~a...:::::=:~ I~~~ Otto ]Urgensens Boghandel, Grindoited. Grindsted Realskole forbereder til Præliminæreksamen og er af

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Kredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv.

Kredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv. Udvidet Højskolegjerning paa Askov Folkehøjskole. Medens det næppe for Øjeblikket vil lade sig gjøre at gjennemføre Grundtvigs Tanke om Højskolen i Soer, synes den Drøftelse af Sagen, der i Sommer har

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Gjenpart. Almindelig Forberedelsesexamen.

Gjenpart. Almindelig Forberedelsesexamen. Gjenpart Almindelig Forberedelsesexamen. Peter Kristian Petersen Søn af Skolelærer H.K. Petersen, Vesterland født den 28de Juli 1872 har i dette Aars Juni og Juli Maaned indstillet sig som Elev i Hammel

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Eleven kan konstruere historiske fortællinger

Eleven kan konstruere historiske fortællinger Til læreren Forslag til efterbehandling på skolen: Fælles mål: Eleven kan konstruere historiske fortællinger Opgave: Skriv et brev til din ven, hvor du fortæller om din hverdag som enten husholdningselev

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 58/1883. Til Byraadet!

Ark No 58/1883. Til Byraadet! Til Byraadet! Undertegnede, Datter af Snedkermester Vedel Jensen, tillader sig herved ærbødigst at ansøge de højtærede Byraad om at maatte komme i Betragtning ved Besættelsen af den ledige Læreindeplads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Ark No 82/1886. Til Veile Byraad.

Ark No 82/1886. Til Veile Byraad. Ark No 82/1886 Til Veile Byraad. Skolecommissionen og Skoleudvalget tillader sig herved at indstille, at det ledige Embede som constitueret Lærer ved Veile Skolevæsen besættes med Seminarist Hans Nielsen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget Ark No h/1887 Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget et Barn i Byens Skole for Realafdelingen (:den saakaldte Borgerskole :) kostede

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet,

Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, Kapitel 8, Realeksamen, Gymnasiet, 65 Realeksamen: Kammeraternes drillerier og udfrysningen af mig voksede i takt med at vi blev ældre. Kammeraterne mente der var noget galt med mig jeg var nok tosset.

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Lærerpersonalets Ansættelse og Afskedigelse Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1937 2) Byrådsmødet den 20. august 1937

Læs mere

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret

Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 248 Danmarks tekniske Højskole 1937 38. II. Forandringer i Undervisnings- og Eksamensplaner i Beretningsaaret 1937 38. Regler for Optagelse af polytekniske Eksaminander. Under 24. Juni 1938 tilskrev Højskolen

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

SØNDERJYDSKE ÅRBØGER. Udgivet af. Historisk samfund for Sønderjylland

SØNDERJYDSKE ÅRBØGER. Udgivet af. Historisk samfund for Sønderjylland SØNDERJYDSKE ÅRBØGER Udgivet af Historisk samfund for Sønderjylland Bind Det ^E)ansk-ijrisisk /Qårbog Udgivet af Dansk-Frisisk Selskab Redigeret af Carsten Boysen, Jorgen Hatting og Albrecht Johansen.

Læs mere

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet.

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet. I Henhold til den ny Skoleplan skal Skoleudvalget tillade sig at fremkomme med følgende Forslag til Ordning af Skolevæsenets Timelærere og Timelærerinder. 1) at Madamme Neuchs og Jomfruerne Fischer entlediges

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)

15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder

Læs mere

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte

Forblad. Centralvarme og Ventilation. red. S. Winther Nielsen. Tidsskrifter. Arkitekten 1937, Ugehæfte Forblad Centralvarme og Ventilation red. S. Winther Nielsen Tidsskrifter Arkitekten 1937, Ugehæfte 1937 Centralvarme o g Ventilation Arkitekten har til Anmeldelse faaet tilsendt: Centralvarme og Ventilation,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere