Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/. Nøgleresultater - pædagogiske processer Læringsmiljøer på Gødvadskolen Læringsmiljøer forstås som de rammer elevernes læring foregår i. Et læringsmiljø er sammensat af: Læringsgrundlag/læringssyn De fysiske rammer Undervisningens tilrettelæggelse Evalueringskultur. Gødvadskolen har en målsætning for skolens arbejde og har gennem de seneste år udarbejdet forskellige politikker, retningslinjer og handleplaner for skolens arbejde. Vi er optaget af KRAP, Cooperative Learning og andre pædagogiske tænkninger og metoder, og med udgangspunkt i det vi allerede ved, tror på og gør, ønsker vi at udvikle vores læringsmiljøer på grundlaget af vores formulerede læringsgrundlag. Vi vil udvikle på den pædagogiske praksis og på organisation, så vi med de givne ressourcer og rammer skaber de bedst mulige læringsmiljøer for vores elever et godt udgangspunkt for indretning af de fysiske rammer, tilrettelæggelsen af undervisningen og en systematisk evaluering af elevernes læring. Kvalificering af naturfagsundervisningen: Teknologi- og Iværksætterkoordinatorer Som et led i udviklingen af faglighed deltager Gødvadskolen igennem ½ år i et arbejde med iværksætterpædagogik og teknologi med særlig fokus på naturfagskulturen på skolen. Projektlærerne skal understøtte implementeringen af naturfagsstrategien med særligt fokus på samarbejdet med det lokale erhvervsliv være igangsættere af anvendelsen af nyere teknologier i naturfagsundervisningen, især med det i projektet indkøbte udstyr deltage i et kommunalt netværk. Dialogspindene Gødvadskolen har arbejdet med udvalgte dialogspind blandt samtlige medarbejdere. Spindene udfordrer os alle til en refleksion af forholdet mellem praksis og målsætninger. Vi oplever en stor lyst til en større fordybelse, for spindene giver helt klart anledning til spændende og længere drøftelser, men tiden har desværre ikke været til det i denne omgang. Det er dog en udfordring, som ledelsen og pædagogisk udvalg tager til sig. Spindene viser tydeligt, hvor vi gerne vil udfordre os selv - når vi tør være selvkritiske i forhold til kriterierne. Skole-hjemsamarbejdet fungerer godt på Gødvadskolen og sidste år viste en undersøgelse af forældrenes tilfredshed med kommunikationen mellem skole og hjem, at der generelt er stor forældretilfredshed. Læringsmiljø - vi er godt på vej og målet er en implementering af Gødvadskolens læringsgrundlag i forhold til vores daglige praksis. Læsning - Læsning i alle fag er et fokusområde for skolen. I år har vi fokus på at få alle lærere inddraget i faglig læsning, at søge en bedre udnyttelse af de få og trange fysiske rum til børnenes individuelle læsning, diplomuddannelsen af en læsevejleder skal styrke hele indsatsen med læsning på skolen. Rummelighed - Har været et indsatsområde på skolen gennem de seneste år og vores fælles sprog og tilgang er KRAP. Vores tænkning og erfaringer skal nu kobles med tankerne om den

3 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ inkluderende skole. Flere parametre fra spindet især systematikkerne - vil være et fokuspunkt i 0-. Forpligtende fællesskaber Vores Trivsels- og moppepolitik for eleverne og Trivsels- og stresspolitik for medarbejderne er implementeret på skolen. Vi trænger til revidering af vores beskrivelse " Elevernes alsidige og personlige udvikling på Gødvadskolen" It-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen Vi har ikke vurderet eller analyseret effekten af IT-udnyttelsen i forhold til kvaliteten af undervisningen. Vi har i mange år anvendt interaktive tavler, online system i historie og i det hele taget gjort brug af IT i mangfoldige sammenhænge. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, under Skolebestyrelsen.. Metoder og processer - fremtidig udvikling Læringsmiljøer på Gødvadskolen I 0 / 0 og 0 / 0 vil vi: Arbejde med implementeringen af læringsgrundlaget, justere og kvalificere vores praksis. Mål: At skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores elever Arbejde med implementeringen af læringsgrundlaget, justere og kvalificere vores praksis i forhold til resurser og fremtidens udfordringer. At læringsgrundlaget danner udgangspunkt for indretning af de fysiske rammer, tilrettelæggelsen af undervisning og fritid, en systematisk evaluering af elevernes læring Den inkluderende skole I forlængelse af skolens arbejde med KRAP og vores læringsgrundlag vil vi: Arbejde med den inkluderende skole og eleven i fællesskabet

4 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ Mål: at blive helt skarpe på definitionen og vores forståelse af inklusion at alle elever føler sig værdifulde i fællesskabet at teamet er omdrejningspunktet i arbejdet med eleverne og at de føler sig robuste til at klare opgaven at beskrive og synliggøre de handleplaner, "redskaber" og systematikker som danner baggrund for arbejdet med eleverne i den inkluderende skole.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Børne- og Ungeudvalget har ambitioner om at: - Silkeborg skolevæsen skal være landets bedste - At skolerne lever op til Skolepolitikken, Børne- og Ungepolitikken og inden længe en ny Lærings- og Trivselspolitik For at disse mål bliver realistiske, må ressourcerne modsvare målene, dette er ikke tilfældet i øjeblikket. Dialogspindene viser medarbejdere og ledelse, der gerne vil leve op til målene og kriterierne. Børne- og Ungeudvalget må gå i dialog med skolerne bestyrelser og ledelser om en fremtidig skolestruktur og tildelingsmodel, der kan matche ressourcerne. Gødvadskolens bestyrelse, medarbejdere og ledelse kender udfordringerne og vil meget gerne drøfte, hvordan fremtidens skole skal se ud. Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign.. Resurser Skolens budget findes på se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: Skolens budget kan vanskeligt modsvare de udfordringer eller udviklingsbehov, som vi oplever især i forhold til inklusionsindsatsen, men også konkret for IT-området. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: lærere, 9 pædagoger, 0 pædagogmedhjælpere, administrativ medarbejder, ca.,6 skoleledere og ca., i fritidsledere. Gødvadskolen holder hvert år pædagogiske dage/weekend dels på skolen, dels "ude af huset"

5 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ - her arbejdes med årets indsatsområder. I år er dagene konverteret til kompetenceløft. Desuden fungerer vores Pædagogiske Rådsmøder også som udviklingsmøder for indsatsområderne. Vi vægter efter/videreuddannelse højt, hvorfor vores kursusbudget ofte er overskredet. Vi har prioriteret at 7 lærere og pædagoger gennemfører en -årig KRAP-AKT uddannelse for at understøtte vores arbejde med KRAP og inklusion. Forrige og sidste år tog en musiklærer diplomuddannelsen i musik og i år tager vores læsevejleder diplom i læsevejledning. Skoles leder og SFO leder holder MUS samtaler med "egne" medarbejdere. Vi overvejer i øjeblikket om medarbejderne skal tilbydes supervisionsforløb i relation til KRAP og inklusion. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Se pkt.7 - Læsning Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Skolens læseresultater varierer men er generelt gode. Skolens har en uddannet læsevejleder, som samarbejder med lærerne om læseudviklingen. Der afholdes bl.a. to LUS-samtaler, to LUS-netværks-møder og en læsekonference på alle årgange.-6. klasse. Det er en ambition fortsat at udvikle dette område med bl.a. Læsning i alle fag. Der er opmærksomhed på variationen af resultaterne og årsagerne hertil. Udfordringen for læsevejlederen i at være forandringsbærer i forhold til læseundervisningen drøftes indgående og læsevejlederen har planer om ændringer i sin praksis som afprøves skoleåret /. Der tages sprogvurderinger på 0. klassetrin, og læsevejlederen følger op på resultaterne sammen med børnehaveklasselederne.

6 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0 Skolebestyrelsen har med tilfredshed gennemgået Gødvadskolens status ud fra Dialogspindene i kvalitetsrapporten. Det betyder, at vi er meget tilfredse med skolens personales indsats i den forgangne periode. Vi kan konstatere, at opgaven med at drive folkeskole bliver stadigt mere vanskelig, og ledelse, personale og forældre vil få færre af deres faglige forventninger opfyldt i de kommende år. Fremtidens skole stiller store krav til forældre, pædagoger og lærere, men de økonomiske rammer følger ikke med ambitionerne i f.eks. den nyligt fremlagte Lærings- og trivselspolitik. Vi er bekymrede for personalets arbejdsvilkår og frygter, at det høje engagement blandt personalet forsvinder, hvis balancen mellem krav og ressourcer ikke forbedres. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at en skolestruktur-debat er tvingende nødvendig, så der skabes rammer for en bæredygtig skolestruktur, som sikrer rimelige arbejdsvilkår for elever og personale. Skolebestyrelsen bidrager gerne til udviklingen af fremtidens skole.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Tre Dialogspind, de politisk udvalgte Læsning og Rummelighed samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner Kommunikation Forventnings- og rolleafklaring?hvor vigtigt er det for os Skole-hjem samtaler Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre?status: Gør vi det Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Vi har et godt skole-hjem samarbejde præget af en god kommunikation, hvilket skolebestyrelsen undersøgte via en spørgeskemaundersøgelse samt et møde med kontaktforældrene. Vi vil udvikle vores forældremøder, undersøge forældres forventninger til fritidsdelen, arbejde med at udvikle løbende målevalueringer og skabe en rød tråd for hele skolen med udgangspunkt i skolestartskurserne på. klassetrin. Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet Vurdering er foretaget af: Alle ansatte

9 Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser Læringsgrundlag Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har formelle fora, hvor der diskuteres læring Læringsgrundlag Skolen har beskrevet mål for sin pædagogiske praksis IT-integration Skolen har skriftligt formuleret pædagogisk læringsgrundlag for den pædagogiske praksis Undervisningens tilrettelæggel Skolens læringsgrundlag drøftes løbende, evalueres og justeres i samarbejde med elever og forældre Fysiske rum Kreativ proces IT-integration i læreprocesser Læringsgrundlag?Hvor vigtigt er det for os?status: Gør vi det Der undervises i IT på alle klassetrin i skolen IT indgår i undervisningen af alle elever Eleverne bruger IT-medier til at differentiere undervisningen Anvendelse af brugbar teknologi indgår som en væsentlig del at undervisningen Kreativ proces 0 IT-integration Undervisningens tilrettelæggelse Årsplanen sikrer variation af undervisningsmetoder og mål Eleverne inddrages løbende i undervisningens tilrettelæggelse De enkelte team sikrer sammenhængen mellem fagene gennem årsplanen Årsplanen sikrer, at teamets lærere koordinerer undervisningen i forskellige fag med Fælles Mål Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse Det fysiske rum Skolen prioriterer æstetikken i det fysiske rum Skolen har læringsrum, der understøtter læringsgrundlaget Eleverne inddrages i indretningen og udsmykningen af de fysiske rammer De fysiske rammer er fleksible, så de understøtter mange forskellige måder at lære på Vurderingerne bygger på: Vi er godt på vej og målet er en implementering af Gødvadskolens læringsgrundlag i forhold til vores daglige praksis. Når IT ikke indgår som en væsentlig del af undervisningen, skyldes det udelukkende en mangel på antallet af tilgængelige pc'ere og tablets. Den kreative proces Skolens praktisk-musiske fag skaber rammerne for elevernes kreative arbejde Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige elevprojekter Skolen har læringsmiljøer, hvor flere faglærere samarbejder om kreative projekter Skolen har en plan for kreativitetsfremmende undervisning Vurdering er foretaget af: Alle ansatte

10 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning?hvor vigtigt er det for os Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Dokumentation læseniveau?status: Gør vi det Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling 0 Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Vurderingerne bygger på: Læsning i alle fag er et fokusområde for skolen. I år har vi fokus på af få alle lærere inddraget i faglig læsning, at søge en bedre udnyttelse af de få og trange fysiske rum til børnenes individuelle læsning og diplomuddannelsen af vores læsevejleder skal styrke hele indsatsen med læsning på skolen. Vi vil arbejde med at udvikle en læsestrategi for alle skolens fag. Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen Vurdering er foretaget af: Alle ansatte

11 Forpligtende fællesskaber - skolepolitikkens fokusområde 5: Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Elevdemokrati Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har Fællesskaber betydning dem Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering Trivsel elever og gennemførelse Trivsel medarbejdere Spilleregler Fællesskaber på skolen?hvor vigtigt er det for os Elevdemokrati Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber?status: Gør vi det Skolen arbejder inkluderende og værdibaseret med udvikling af en fælles kultur Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling Spilleregler Trivsel medarbejdere Vurdering er foretaget af: 0 Trivsel elever Fællesskaber Vurderingerne bygger på: Trivselspolitikken er implementeret i undervisningsdelen, og fritidsdelen er i en god proces mod den gode trivlsel. Vi vil have større fokus på, at skolen får en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber Elevdemokrati og medbestemmelse Trivsel for elever Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål Trivsel for medarbejdere Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter arbejdsmiljøet Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold Tydelige rammer og spilleregler for alle Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på Skolen har sociale mål for alle elever og klasser Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole

12 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion Integration AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel)?Hvor vigtigt er det for os Specialpædagogisk bistand Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov?status: Gør vi det Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Integration Inklusion 0 Vurderingerne bygger på: Denne parameter fra spindet især systematikken - vil være et fokuspunkt i 0-: Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer. Skolen samarbejder naturligvis med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab, men vi har ikke udarbejdet en særlig plan for skolen, men vi ser nødvendigheden for en sådan plan. Det vil vi fokusere på. Begrebet regler er uheldigt i sammenhæng med inklusion, da det nemt kan kædes sammen med sanktioner og eksklusion og derfor harmonerer ordet ikke med vores udgangspunkt for relationen lærer-elev. AKT Undervisningsmiljø Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab Vurdering er foretaget af: Alle ansatte