6 Konklusion og perspektivering... Error: Reference source not found. 7 Litteraturliste... Error: Reference source not found

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6 Konklusion og perspektivering... Error: Reference source not found. 7 Litteraturliste... Error: Reference source not found"

Transkript

1 Indhold 1 Indledning Problemformulering Metateori Valget af den filosofiske hermeneutik Metode Case-studiet Metodiske forskningsprincipper Valg af teori Valg af empiri Afgrænsning Undersøgelsesdesign Struktur Præsentation af Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælps stakeholdere Folkekirkens Nødhjælps stakeholdermap Folkekirkens Nødhjælps eksterne stakeholdere Folkekirkens Nødhjælps interne stakeholdere Identitet Dual Identities Ekstern tilpasning og Intern Integration Analyse af Folkekirkens Nødhjælps identitet Analyse af Folkekirkens Nødhjælps ledelses identitet Analyse af Corporate Relations identitet Analyse af de frivilliges identitet Sammenfatning af identitetsanalyserne Ligheder og diskrepanser imellem ledelsens og Corporate Relations identiteter Ligheder og diskrepanser imellem ledelsens og de frivilliges identiteter Ligheder og diskrepanser imellem Corporate Relations og de frivilliges identiteter Oversigt over diskrepanser og ligheder imellem identiteterne Normativ >< utilitaristisk identitet Ekstern Tilpasning og Intern Integration Delkonklusion på identitetsanalysen Folkekirkens Nødhjælps virksomhedssamarbejde Corporate Social Responsibility Virksomheders incitamenter for CSR Typer af CSR-samarbejde imellem virksomheder og NGO er Sociale Partnerskaber imellem virksomhed og NGO Definition af Sociale Partnerskaber Væsentlige forhold for NGO er i Sociale Partnerskaber Væsentlige forhold for virksomheder i Sociale Partnerskaber

2 4.2.4 Væsentlige fælles forhold i Sociale Partnerskaber Resource Dependency Theory Redegørelse for Resource Dependency Theory Resource Dependency Theory ift. en NGO s virksomhedssamarbejde Analyse af Folkekirkens Nødhjælps virksomhedssamarbejde Folkekirkens Nødhjælps typer af CSR-samarbejde Folkekirkens Nødhjælps virksomhedssamarbejde ift. Sociale Partnerskaber Folkekirkens Nødhjælps virksomhedssamarbejde ift. Resource Dependency Theory Anbefalinger ift. CSR, Sociale Partnerskaber og Resource Dependency Theory En skarp og differentieret profil En professionel samarbejdspartner Corporate Communication Redegørelse for Corporate Communication og dets inddragelse Anbefalinger ift. Corporate Communication Common Starting Points og Communication Strategy i praksis Konklusion og perspektivering Litteraturliste Figurliste Bilagsliste Konklusion og perspektivering... Error: Reference source not found 7 Litteraturliste... Error: Reference source not found 8 Figurliste... Error: Reference source not found 9 Bilagsliste... Error: Reference source not found Antal tegn:

3 1 Indledning I takt med et stigende fokus på Corporate Social Responsibility i erhvervslivet åbnes en unik mulighed for, at NGO er kan optimere sit samarbejde med virksomheder betragteligt og herigennem opnå en øget tilførsel af kapital, som er en livsvigtig ressource for NGO ernes arbejde. Omfattende samarbejde og strategiske partnerskaber med virksomheder er dog forholdsvis nyt og fremmed for den danske NGO-verden, så det er i denne forbindelse vigtigt at sikre, at en optimering af organisationernes virksomhedssamarbejde sker uden at gå på kompromis med den enkelte NGO s identitet, da man således risikerer at miste opbakning fra vigtige stakeholdere for organisationen. En i mine øjne yderst interessant og aktuel problemstilling, som udgør motivationen for denne afhandling. Valget af dette fokus for afhandlingen er tillige motiveret af en personlig indsigt i en konkret problemstilling. Som tidligere medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp og nuværende medlem af organisationens frivillige netværk har jeg således på nærmeste hold oplevet, hvorledes Folkekirkens Nødhjælp som en traditionsbunden og kirkelig funderet dansk NGO må kæmpe en vedvarende kamp for at forny sig men samtidig være tro mod sine værdier og interesserne hos de meget forskellige grene af organisationen. En problematik som således bliver yderligere aktualiseret af den ovenfor beskrevne problemstilling ifm. en optimering af organisationens virksomhedssamarbejde. 1.1 Problemformulering På denne baggrund ønsker jeg med udgangspunkt i teori om Identitet, Corporate Social Resonsibility, Sociale Partnerskaber, Resource Dependency Theory og Corporate Communication samt en kritisk diskursanalyse af udvalgte tekster og kvalitative interviews at besvare følgende spørgsmål: Hvorvidt og i givet fald hvordan kan Folkekirkens Nødhjælp optimere sit virksomhedssamarbejde og samtidig forblive tro mod organisationens identitet? - Hvad er Folkekirkens Nødhjælps identitet? - Hvorledes samarbejder Folkekirkens Nødhjælp med virksomheder? - Hvorledes kommunikerer Folkekirkens Nødhjælp sit virksomhedssamarbejde internt i organisationen? 3

4 Med udgangspunkt i min problemformulering vælger jeg at inddrage forskellige teoretiske felter og empiri, hvilket jeg vil redegøre for i afsnit 1.4 og 1.5 og visualisere i afsnit 1.6 umiddelbart efter, at jeg har redegjort for min metateoretiske tilgang og metode. 1.2 Metateori Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse og stammer oprindeligt fra det antikke Grækenland, hvor den blev brugt til en kritisk fortolkning af Homers digte med målet om at få en dybere og mere entydig mening ud af teksten. (Birkler, 2006; s. 95) Herfra udviklede den traditionelle hermeneutik sig til også at indbefatte forståelse af personer og handlinger, og med tiden er begrebet blevet videreudviklet i hhv. en metodisk, kritisk og filosofisk retning. (Fuglsang og Olsen, 2004; s. 311). I denne afhandling har jeg valgt at bruge den filosofiske hermeneutik som mit metateoretiske udgangspunkt. Et valg jeg vil redegøre for ved at argumentere for hhv. mit fravalg af den metodiske og kritiske hermeneutik samt valget af Gadamers filosofiske hermeneutik, og hvorledes den vil danne fundamentet for min undersøgelse Fravalget af den metodiske og kritiske hermeneutik Den metodiske hermeneutik har jeg fravalgt som metateoretisk udgangspunkt for afhandlingen af den vigtige grundlæggende faktor, at hermeneutikken i denne retning udelukkende opfattes som et epistemologisk princip og ikke ontologisk som det er tilfældet i den filosofiske retning. Den metodiske hermeneutik er således ikke mulig at benytte som en overordnet ontologiske forståelsesramme, da den hermeneutiske cirkel således bliver reduceret til blot at beskrive en metode til opnåelse af indsigt. Derudover mener teoretikere indenfor den metodiske hermeneutik, at afdækning af mening sker ved fortolkning af en tekst i sig selv samt i relationen imellem forfatter og tekst og således udelukkes fortolkeren som en del af meningsdannelsen, hvilket jeg personligt ikke finder hverken muligt eller hensigtsmæssigt. Den kritiske hermeneutik har mange lighedspunkter med den filosofiske såsom den ontologiske opfattelse af forståelse, og at forståelse ikke kan gøres uafhængig af fortolkeren. (Fuglsang og Olsen, 2004; s ) Årsagen til mit fravalg af denne retning skal findes i den kritiske hermeneutiks gennemgribende fokus på traditioner, autoriteter og fordomme som noget 4

5 begrænsende for forståelse, og noget man som subjekt har mulighed for og bør frigøre sig fra. Jeg mener derimod, at et subjekts forforståelse er en vigtig og givende faktor for skabelsen af ny viden, og ligeledes mener jeg ikke, at man som person overhovedet har mulighed for at frigøre sig fra sin forforståelse, men mener derimod at denne blot kan nuanceres ved at blive sat på spil for derigennem opnå en ny forståelse. (Fuglsang og Olsen, 2004; s ) Valget af den filosofiske hermeneutik Omdrejningspunktet for den filosofisk hermeneutiske tradition er princippet om den hermeneutiske cirkel, der beskriver det dialektiske forhold, som findes imellem del og helhed: enkelte dele kan kun forstås ved inddragelse af helheden, og helheden kan kun forstås i kraft af de enkelte dele. Således er det relationen imellem disse, der er meningsskabende og gør det muligt at forstå og fortolke. (Fuglsang og Olsen, 2004; s. 312) Derfor vil man således altid forstå en enkelt del på baggrund af sin eksisterende forståelse af helheden. (Birkler, 2006; s. 98) I denne tanke opstår den cirkulære og dynamiske effekt i den hermeneutiske cirkel, da man efter at have skabt mening i relationen imellem en specifik del og helheden vil have opnået en indsigt, som således vil ændre éns overordnede forståelse og dermed give et nyt udgangspunkt for fremtidig forståelse. Denne handling beskriver ligeledes en anden filosofisk hermeneutisk grundtanke: at forståelse opnås ved, at man sætter sin forforståelse og sine fordomme i spil ved at udfordre disse. Begreberne fordomme og forforståelse er centrale, da disse ses som værende allestedsnærværende og en nødvendig betingelse for forståelse. (Fredslund i Nygaard, 2005; s. 78) Ifølge Gadamer, som er en central teoretiker indenfor den filosofiske hermeneutik, vil man i mødet med noget altid bevidst eller ubevidst opstille hypoteser på baggrund af sin forforståelse, og det er således af- eller bekræftelsen af disse hypoteser, som skaber ny forståelse. (Fredslund i Nygaard, 2005; s. 78) Ifølge Gadamer udgør en persons fordomme og forforståelse til sammen en forståelseshorisont, som beskrives således: Forståelseshorisonten er konstitueret af sprog, personlige erfaringer, tidslighed i form af fortid, fremtid og nutid samt af den historiske og kulturelle kontekst, den enkelte er indlejret i. (Fuglsang og Olsen, 2004; s ) Det er denne forståelseshorisont, man som forsker bringer i spil ved at forsøge at sætte sig ind i en anden 5

6 forståelseshorisont end sin egen og derigennem få provokeret og dermed udvidet og nuanceret sin egen forståelseshorisont. (Fuglsang og Olsen, 2004; s ) 1.3 Metode Min tilslutning til disse filosofisk hermeneutiske principper er baggrunden for min overordnede tilgang til besvarelsen af afhandlingens problemformulering, og den har derfor en stor betydning for mit valg af metode, som jeg nu vil redegøre for Case-studiet I kraft af min tilslutning til den hermeneutiske forskningstradition har jeg valgt at benytte mig af et case-studie, da denne metode grundlæggende lever op til den hermeneutiske tankgang. Et casestudie defineres af Yin som: an emperical inquiry that investigates a contemporary phenomenon within its real-life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident (Yin, 2003; 13), og således er case-studiets centrale erkendelsesmål en indlevelse i praktiske forhold, hvor man nødvendigvis må forstå forholdet mellem del og helhed, og således fundamentalt set opbygget ud fra en hermeneutisk ontologi. (Fuglsang et al, 2007; s. 242) Derudover er grunden til mit valg af case-studiet, som det forklares i indledningen, at jeg ønsker at undersøge en specifik problemstilling i Folkekirkens Nødhjælp (forkortes herefter FKN). Grunden hertil er, at problemstillingen vedrørende NGO ers optimering af sit virksomhedssamarbejde og samtidige forbliven tro mod sin identitet efter min overbevisning er så komplekst, at det ikke kan undersøges uden at tage udgangspunkt i en specifik organisation og dennes specifikke forhold. Hver enkelt NGO har sit formål, sin historie og sine interne og eksterne forhold og dette gør problemstillingen meget kompleks, og da Nielsen specifikt anbefaler casestudiet til situationer, hvor problemstillingen lægger op til at undersøge et fænomen, som ikke vil kunne forstås eller forklares løsrevet fra den sammenhæng, hvori det optræder (Nielsen, 1994; s. 43), ser jeg valget af case-studiet som fordelagtigt for denne afhandlings undersøgelse. Disse forskelligheder fra NGO til NGO er endvidere grunden til, at jeg har valgt at benytte mig af et single case-studie, da min overbevisning er, at forskellene imellem de danske NGO er er meget udtalte ift. min undersøgelses specifikke formål, da strategisk virksomhedssamarbejde stadig er meget nyt for de danske NGO er. Dette gør et multipelt case- 6

7 studie uhensigtsmæssigt, da man således ikke fordelagtigt vil kunne bruge det samme teoretiske fundament på flere separate casestudier. På trods af disse forhold er hensigten med denne afhandling dog, at undersøgelsen af FKN s specifikke problemstilling vil kunne give en værdifuld indsigt, der med fordel vil kunne generaliseres og tilpasses til andre NGO er i lignende situationer. Med valget af case-studiet vil jeg i det følgende afsnit nu specificere mit valg af den hermeneutiske tilgang, og hvorledes det specifikt har påvirket metoden for denne afhandlings undersøgelse Metodiske forskningsprincipper Som forklaret er den filosofiske hermeneutik en ontologi frem for en epistemologi og en specifik metode, og derfor finder jeg det nødvendigt at supplere Gadamers teori med fire metodiske forskningsprincipper til den filosofiske hermeneutik udarbejdet af Hanne Fredslund, som er fundamentet for afhandlingens overordnede epistemologi. Det første princip er at bevidstgøre egen forforståelse, og det udspringer af Gadamers fokus på forforståelsens afgørende betydning for en fortolkning. (Fredslund i Nygaard, 2005; s. 84) Dermed kan man i en undersøgelse med fordel bevidstgøre og formulere sin forståelseshorisont og herigennem opnå en indsigt i de grundlæggende præmisser for egen forskning og dermed bedre kunne præcisere hvilken ny forståelse, der opnås undervejs i undersøgelsesforløbet. Opnåelse af ny forståelse er centralt for det andet metodiske princip, som lyder at sætte sin forforståelse på spil og derigennem sætte sin forståelseshorisont i bevægelse. Dette princip er nødvendigt, da en forforståelse ikke er mulig at synliggøre blot ved simpel refleksion, da den som nævnt både findes på det bevidste og ubevidste plan hos den enkelte. Således er en nødvendighed for indsigt i egen forforståelses at sætte denne i spil overfor andre forståelseshorisonter og derved blive bevidst om sin egen. (Fredslund i Nygaard, 2005; s ) Ifølge Fredslund kan disse to første principper operationaliseres ved for det første at eksplicitere sit faglige perspektiv, teoretiske referenceramme, metodiske forskningstilgang, sine antagelser, samt hvilke erfaringer, empiri og teori disse er bygget op omkring. Derudover kan man med fordel præsentere, diskutere eller lade sig interviewe om sin forforståelse i fællesskab med 7

8 akademiske kollegaer og derigennem udfordre og opnå indsigt i egen forforståelse ved dette møde med andre forståelseshorisonter. (Fredslund i Nygaard, 2005; s ) Fredslunds tredje metodiske princip lyder at sætte sig i den andens sted og er funderet i, at man ved at have mennesker som en del af sit undersøgelsesfelt skal opnå forståelse af et eller flere subjekter og ikke blot et objekt. Derved bliver det essentielt, at forskeren med udgangspunk i egen forforståelse formår at sætte sig ind i og forstå disse andre forståelseshorisonter. Med udgangspunkt i de to foregående principper kan dette bl.a. gøres ved at tage udgangspunkt i sin eksplicitering af sin egen teoretiske indsigt på det felt, hvorpå man ønsker at opnå forståelse af en anden forståelseshorisont. Således bliver udvælgelsen af relevante teorier til at stille uddybende spørgsmål til andre forståelseshorisonter et vigtigt værktøj i forståelsen af sit genstandsfelt. (Fredslund i Nygaard, 2005; 87-89) At bevidstgøre sig spørgsmålets struktur for derigennem at kunne påvirke dets horisont er Fredslunds fjerde forskningsprincip, og har sit udgangspunkt i Gadamers fokus på den åbne dialog og spørgsmålet som værende fundamentalt for at gøre sig erfaringer. Således er spørgsmålet ligeledes centralt for det at forske, da man som forsker så at sige går i dialog med sit genstandsfelt ved at stille kritiske spørgsmål til sin teori, empiri, interviewpersoner, tekster såvel som i form af en overordnet problemformulering. Rent operationelt betyder dette princip, at man som forsker skal gå bag om sine spørgsmål og gøre sig klart, hvilken forforståelse samt antagelser omkring mulige svar, der ligger til grund for de spørgsmål, som man stiller og herigennem flytte grænserne for sin forståelseshorisont og åbne op for nye og relevante spørgsmål. (Fredslund i Nygaard, 2005; s ) Disse fire metodiske forskningsprincipper er således styrende i min undersøgelse af denne afhandlings problemstilling. Min operationalisering af de første to principper kan ses i form af indeværende kapitels eksplicitering af den metateoretiske, metodiske, teoretiske og empiriske ramme for denne afhandling såvel som det kommende kapitels redegørelse for min indsigt og forforståelse af de praktiske forhold vedrørende afhandlingens case. Jeg ser dog især det at sætte sin forforståelse på spil og derigennem sætte sin forståelseshorisont i bevægelse, som værende helt centralt ift. at udnytte mulighederne i opnåelsen af forståelse igennem den hermeneutiske cirkels dynamik, og således er afhandlingen opbygget, så den bedst muligt udnytter den indsigt, jeg opnår ved at sætte min forforståelse på 8

9 spil. Specifikt betyder det, at jeg har valgt at opbygge afhandlingen således, at jeg først vil koble en given teori til mit genstandsfelt for herefter at reflektere over, hvilken relevant ny indsigt dette har givet mig til løsningen af afhandlingens overordnede problemstilling for så på baggrund af denne nye indsigt på ny at inddrage relevant teori og koble denne til mit genstandsfelt. Dette gøres i stedet for eksempelvis først at redegøre for et samlet teoretisk fundament, der først herefter afprøves da det dermed ikke er muligt at gøre sig erfaringer løbende i samspillet imellem teori og praksis, og man således kan vurdere validiteten af de hypoteser, som valget af teori er baseret på. Hvorledes dette gøres i praksis redegør jeg for i en model over afhandlingens undersøgelsesdesign i afsnit 1.6. Det tredje forskningsprincip har jeg brugt i praksis i mine valg af teorier, som vil blive redegjort for løbende igennem afhandlingen ifm. deres inddragelse i undersøgelsesforløbet. Det fjerde princip har været centralt i udarbejdelsen af denne afhandling, da mit metodiske arbejde i høj grad har taget udgangspunkt i, at forståelse opnås igennem dialog, og at indsigt i bestemte emner derfor nødvendigvis opnås ved at gå i dialog med relevante teorier og empirisk materiale. Et faktum som kommer til udtryk ved mit valg af hhv. kritisk diskursanalyse og kvalitative interviews som centrale redskaber til min indsamling og analyse af denne afhandlings empiriske materiale, hvilket jeg nu vil redegøre for Kritisk diskursanalyse og kvalitative forskningsinterviews Poul Ricoeur, der er en central teoretiker indenfor den kritiske hermeneutik, mener at et kritisk perspektiv på traditioner kan være med til at nuancere den filosofiske hermeneutiks måske lidt naive forestilling om, at alle dialoger er ligeværdige, og at tradition udelukkende skal ses som en positiv og vigtig del af en persons forståelseshorisont. (Fuglsang og Olsen, 2004; s ) Jeg anser som nævnt ikke traditioner som noget, der partout er hæmmende for forståelse, men mener dog, at et sådant kritisk blik på et subjekts traditioner og forståelseshorisont vil kunne give en brugbar indsigt i bevæggrundene for dette subjekts ageren og kommunikation. Det er ud fra denne betragtning, at jeg finder det fordelagtigt at benytte Faircloughs teori om kritisk diskursanalyse i løsningen af denne afhandlings problemstilling, da denne teori i høj grad er centreret omkring det at læse imellem linjerne på en tekst og opnå indsigt i hvilke Members Resources hos forfatteren, der ligger til grund for udarbejdelsen af teksten. (Fairclough, 9

10 2001; s. 21) Faircloughs teori er efter min mening oplagt at integrere i en filosofisk hermeneutisk tilgang, da hans centrale begreb Members Resources kortfattet kan beskrives som værende et menneskes samlede grundlag, hvorudfra man interpreterer og agerer, hvilket i vid udstrækning gør det muligt at ligestille det med Gadamers begreb forståelseshorisont. (Fairclough, 2001; s ) Grundtanken i Faircloughs teori er, at der findes et dialektisk forhold imellem en tekst, den diskursive praksis og den sociale kontekst. Således er en teksts mening skabt af afsenderens såvel som modtagerens Members Resources, der endvidere er påvirket af den sociale kontekst, som disse befinder sig i. Lige så vel som teksten også er med til at påvirke de alment accepterede konventioner, som findes for den diskursive praksis og sociale kontekst. (Fairclough, 2001; s ) Baseret på denne dialektik ser Fairclough den kritiske diskursanalyse som en mulighed for at opnå en udbredt viden om afsenderen ved at analysere de valg, som bevidst eller ubevidst er foretaget i produktionen af en tekst, og derfor anser jeg denne type analyse, som et værdifuldt redskab til at opnå en indsigt i FKN s identitet. Ifølge Fairclough er et vigtigt forhold i en kritisk diskurs analyse, at en tekst kan have hhv. en experientiel, en relationel og en expressiv funktion, der hver især kan give informationer om, hvorledes afsenderen forholder sig til de ting, som behandles i teksten, og den verden teksten er en del af. Den experientielle funktion udtrykker, hvorledes producenten af teksten forholder sig til den naturlige og sociale verden. Den relationelle funktion udtrykker, hvorledes tekstproducenten anskuer de sociale relationer, der udspiller sig i teksten. Mens den expressive funktion udtrykker tekstproducentens evaluering af den del af verden, som teksten forholder sig til. (Fairclough, 2001; s. 92) Til at undersøge tekstens funktioner kan man ifølge Fairclough med fordel undersøge såvel tekstproducentens ordvalg, sætningsopbygning som tekstopbygning. Det er i forlængelse af valget af den kritiske diskursanalyse vigtigt at pointere, at jeg i denne afhandling benytter begrebet tekst i samme mening som såvel Fredslund og Fairclough - så begrebet dækker således over ethvert produkt af social interaktion. (Fairclough, 2001; s. 16) (Fredslund i Nygaard, 2005; s. 76) Således vil jeg også i vid udstrækning benytte redskaber fra den kritiske diskursanalyse i analyse af min undersøgelses kvalitative interviews. 10

11 Jeg vil dog støtte mig til Kvales anbefalinger til det kvalitative forskningsinterview i forberedelsen og udførelsen af afhandlingens interviews. For at sikre mig den mest brugbare dataindsamling har jeg valgt at benytte mig af den interviewform, som Kvale benævner det halvstrukturerede livsverdensinterview, da det defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale, 2007; s. 19). Således opfylder denne interviewtype kravene fra mine hermeneutiske forskningsprincipper om nødvendigheden af, at man på baggrund af sin egen forforståelse kan sætte sig i en andens sted, da mit mål er sætte mig i mine interviewpersoners sted for at opnå en indsigt, der gør mig i stand til at besvare denne afhandlings problemformulering. Dette halvstrukturerede forskningsinterview har til formål at afdække interviewpersonens livsverden på en række temaer udvalgt af intervieweren, hvor en løs struktur og åbne spørgsmål giver mulighed for at ændre spørgsmålenes rækkefølge og form ift., hvorledes man bedst kan forfølge de svar interviewpersonerne giver igennem de historier, som de fortæller. Denne interviewform er valgt, da den løse struktur og åbne spørgsmål med en øget grad af frihed til interviewpersonen efterlever den filosofiske hermeneutiks forståelse af, at viden bedst opnås igennem en ligeværdig dialog. (Kvale, 2007; s ) Hvorledes, jeg specifikt har valgt at opbygge mine interviews, er uddybet i den udarbejdede interviewguide, der har fungeret som en ramme for udførelsen af de afholdte interviews. (Bilag 1) I forlængelse af fokusset på opnåelse af viden igennem dialog ser jeg fokusgruppeinterviewet som mere givende end enkeltpersoninterviewet, da dialogen interviewpersonerne imellem således ville kunne hjælpe til opnåelsen af ny viden. Som nævnt ovenfor er det dog en nødvendighed, at en sådan dialog kan være ligeværdig, og således vil et enkeltpersoninterview efter min opfattelse være at foretrække, hvis det ikke er muligt at samle en gruppe af ligeværdige interviewpersoner. 1.4 Valg af teori Som det fremgår af problemformuleringens arbejdsspørgsmål, er afhandlingens første mål at undersøge, hvad FKN s identitet er. Dette finder jeg yderst relevant for overhovedet at kunne afgøre, hvilken identitet man nødvendigvis må forblive tro mod i en optimering af sit virksomhedssamarbejde. 11

12 Til undersøgelsen af FKN s identitet vil jeg benytte teorierne af Cornelissen, Van Riel samt Albert og Whetten, da de alle har fokus på en organisations identitet som værende et sammensat begreb af forskellige flertydige eller sågar modstridende identiteter, hvilket er hensigtsmæssigt, da jeg har en antagelse om, at der eksisterer forskellige identiteter i forskellige grene af FKN. (Cornellissen, 2005) (Van Riel, 1995) (Albert og Whetten i Balmer og Greyser, 2003) FKN s reelle identitet vil i så fald bestå af flere forskellige identiteter, og en undersøgelse er således nødvendig for at kunne afgøre, hvorvidt der på nuværende tidspunkt eksisterer en stærk fælles identitet, eller om der eksisterer nogle diskrepanser internt i organisationen, som man bør være opmærksom på i en optimering af virksomhedssamarbejdet. En problemstilling, som behandles i Scheins organisationskulturteoris fokus på Intern Integration og Ekstern Tilpasning, som jeg derfor vil inddrage til at vurdere resultaterne af analysen af FKN s identitet. (Schein, 1991) Med udgangspunkt i resultaterne af undersøgelsen af FKN s identitet finder jeg det herefter nødvendigt at undersøge FKN s nuværende virksomhedssamarbejde, og hvorledes det lever op til anbefalingerne i hhv. teorierne om Corporate Social Responsibility (forkortes herefter RDT) og Sociale Partnerskaber (forkortes herefter SP) for herigennem at få indsigt i hvilke områder virksomhedssamarbejdet med fordel kan optimeres. Til dette inddrager jeg arbejdet fra bl.a. Kotler, Paine, Nelson og Zadek samt Burchell og Cook. (Kotler og Lee, 2005), (Morsing og Beckmann, 2006 som henviser til Paine), (Nelson og Zadek, 2000) (Burchell og Cook, 2008) I forlængelse heraf finder jeg det relevant at introducere Ressource Dependency Theory (forkortes herefter RDT), da denne teoris grundtanke er, at en virksomhed med fordel kan frigøre sig fra afhængigheden af andre og i stedet uundværlige gøre sig selv for andre virksomheder. Hvilket efter min mening kan bidrage med nogle fordelagtige perspektiver på, hvorledes FKN kan forblive tro mod sin identitet ifm. en optimering af sit virksomhedssamarbejde. Således vil jeg først redegøre for teorien og fordelagtigheden af inddragelsen på baggrund af arbejdet fra bl.a. Nygaard, Ulrich og Barney, Casciaro og Piskorski samt Macedo og Pinho for dernæst at kunne sammenholde FKN s nuværende virksomhedssamarbejde med tankerne bag RDT og vurdere, hvorvidt og hvorledes samarbejdet kan optimeres ved inddragelse af disse. (Nygaard, 2001) (Ulrich og Barney, 1984) (Casciaro og Piskorski, 2005) (Macedo og Pinho, 2006) 12

13 Med udgangspunkt i analysen af FKN s identitet har jeg lige så en antagelse om, at teorier om Corporate Communication (forkortes herefter CC) med fordel kan inddrages, da jeg ser en strategisk kommunikation som et vigtigt redskab til at undgå uhensigtsmæssige diskrepanser i identiteterne internt i en organisation. Til dette støtter jeg mig til Van Riels og Cornelissens CCteoriers pga. deres strategiske og integrerede syn på en organisations kommunikation. (Cornelissen, 2005) (Van Riel, 1995) 1.5 Valg af empiri Det empiriske grundlag for denne afhandlings undersøgelse er opbygget om en primær empiri, der består af hhv. FKN s strategiske styringsdokument Vision & Plan (forkortes herefter V&P), et enkeltpersoninterview med Anne-Mette Nielsen (forkortes herefter AMN), lederen af Corporate Relations-afdelingen (forkortes herefter CR) i FKN samt et fokusgruppeinterview med to repræsentanter for de frivillige medarbejdere i FKN s genbrugsbutikker (forkortes herefter de frivillige). (Bilag 2) (Bilag 3) (Bilag 4) Valget af denne empiri er begrundet af mit ønske om at undersøge, hvorvidt der er en stærk fælles identitet i FKN, eller om der eksisterer diskrepanser internt i organisationen, som er væsentlige for denne afhandlings specifikke problemstilling. Med det in mente ønsker jeg således at undersøge identiteten i flere forskellige grene af organisationen for således at kunne foretage en komparativ identitetsanalyse. For det første har jeg valgt at undersøge FKN s ledelses (forkortes herefter ledelsen) identitet, hvilket jeg anser for nødvendigt, da det er ledelsen, der har ansvaret for optimeringen af organisationens virksomhedssamarbejde, og det er ledelsen, som er ansvarlig for at have føling med, hvad organisationens reelle identitet er. Derudover har jeg valgt at undersøge identiteten i CR, da de er ansvarlige for organisationens virksomhedssamarbejde, som er afhandlingens fokusområde og således har indsigt i identiteten i denne afdeling en stor betydning for løsning af afhandlingens problemstilling. Den sidste gren af organisationen, hvor har valgt at foretage en identitetsanalyse er blandt FKN s frivillige genbrugsmedarbejdere. Grunden hertil er, at genbrugsmedarbejderne er den største gruppe af medarbejdere indenfor FKN og repræsenterer således en vigtig del af organisationen og dennes identitet. Derudover er de samtidig den gruppe medarbejdere, som er mest distancerede fra FKN s daglige ledelse både i kraft af deres geografiske placering og deres 13

14 udelukkende frivillige tilknytning til organisationen. Disse forhold taget i betragtning betyder således, at hvis der eksisterer diskrepanser i FKN s identitet, så kunne de meget vel findes ifm. denne gren af organisationen. De specifikke valg af V&P og interviewpersoner bliver forklaret umiddelbart før analysen af de enkelte tekster, mens interviewenes konkrete opbygning er forklaret i den udarbejdede interviewguide. (Bilag 1) Som supplering til afhandlingens primære empiri benyttes som sekundær empiri hhv. FKN s hjemmeside, årsfolder samt foldere og postkort Afgrænsning I kraft af valget af case-studiet som undersøgelsesform, så ville det være fordelagtigt med et endnu mere omfattende empirisk materiale, hvor bl.a. observation ville kunne give en dybere forståelse af mit genstandsfelt. Ikke mindst i afhandlingens analyse af adfærden i FKN, hvor jeg uden at gennemføre observationsstudier i stedet nødvendigvis må analysere den adfærd, som beskrives i hhv. tekster og interviews. I kraft af begrænsningerne af denne afhandlings omfang og tidshorisont, så anser jeg dog ovenstående empiriske grundlag som værende et fyldestgørende empirisk udgangspunkt til en nuanceret besvarelse af problemformuleringen.(maaløe, 1996; s. 34) 1.6 Undersøgelsesdesign På baggrund af de nu forklarede valg af metateoretisk tilgang, metode, teori og empiri har jeg udformet følgende design for den undersøgelse, som er kernen i besvarelsen af afhandlingens problemformulering: 14

15 Figur 1. Opbygningen af afhandlingens undersøgelsesdesign (egen tilvirkning) 15

16 1.7 Struktur Indeværende kapitels redegørelse for afhandlingens overordnede tilgang efterfølges af et kapitel som består af en beskrivelse af FKN og organisationens kontekst. Herefter følger selve undersøgelsen af afhandlingens problemformulering, og som forklaret tidligere anser jeg den hermeneutiske cirkels dynamik, som essentiel for opnåelse af forståelse. Som det fremgår af ovenstående figur, er min undersøgelse således bygget op af tre underordnede undersøgelser, hvor jeg i hver enkelt vil koble relevante teorier til mit genstandsfelt. Dermed vil jeg løbende opnå en ny og værdifuld forståelse, som jeg kan bringe med videre i min undersøgelse, hvilket giver mig de bedste forudsætninger for undervejs at have føling med validiteten af de antagelser min besvarelse af problemformuleringen er baseret på. Efter udførelsen af de tre undersøgelser vil jeg afslutningsvis konkludere og perspektivere på besvarelsen af afhandlingens problemformulering. 16

17 2 Folkekirkens Nødhjælp Efter at have afsluttet redegørelsen for tilgangen til besvarelsen af problemformuleringen vil jeg nu gennemføre en kort præsentation af FKN og organisationens kontekst for at skabe en forståelse for afhandlingens genstandsfelt. 2.1 Præsentation af Folkekirkens Nødhjælp FKN er en dansk NGO, hvis formål er at hjælpe verdens fattigste med akut nødhjælp, langsigtet udviklingsbistand og information om nødens årsager. (Bilag 5; s. 13) Organisationen blev grundlagt i 1922 af Sjællands biskop Alfred Theodor Jørgensen, som den danske afdeling af et europæisk kirkeligt netværk, som havde til formål at hjælpe trængte evangeliske kirker i Europa efter første verdenskrig. På dette tidspunkt troede man blot at Nødhjælpen, som var organisationens daværende navn, skulle eksistere i få år, indtil de trængte kirker var på fode igen, men bl.a. på grund af de store flygtningestrømme og udbredt fattigdom i Europa efter anden verdenskrig fortsatte hjælpearbejdet i dette regi i over 30 år. Krigene i Algier og Congo i 1960 blev herefter startskuddet for organisationens ændrede fokus imod globalt hjælpearbejde, som siden da har omfattet akut nødhjælp ifm. talrige naturkatastrofer og konflikter, langsigtede udviklingsprojekter med fokus på verdens allerfattigste egne samt løbende informations- og lobbyarbejde, som fortaler for de svagest stillede i disse områder. (Noedhjaelp.dk; a) I dag er FKN en organisation med ca. 150 medarbejdere, hvoraf langt de fleste er placeret på organisationens hovedkontor i København og de resterende på mindre kontorer i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg samt en række lande rundt om i verden. (Bilag 5; s. 13) Som det fremgår af FKN s organisationsdiagram nedenfor, er organisationen opdelt i tre overordnede afdelinger. Den internationale afdeling står for arbejdet med organisationens partnersamarbejder rundt om i verden. Kommunikationsafdelingen varetager kontakten med medierne, kampagneaktiviteterne samt virksomhedssamarbejdet. I den nationale afdeling er samarbejdet med de folkelige og kirkelige netværk, indsamlingsafdelingen og driften af genbrugsaktiviteterne placeret. Som øverste ledende organer findes Rådet, der består af 38 repræsentanter fra forskellige grene af det folkelige og kirkelige bagland, som står for den langsigtede planlægning af FKN s arbejde. Herunder findes Styrelsen, der består af 11 medlemmer, som vælges af Rådet og 17

18 sammen med generalsekretæren står for den mere kortsigtede planlægning af FKN s arbejde. (Noedhjaelp.dk; c) Figur 2. Folkekirkens Nødhjælps organisationsstruktur (Noedhjaelp.dk; c) FKN havde i 2007 indtægter på 423 millioner kroner, som overordnet set bestod af private bidrag samt bevillinger fra den danske stat, EU og andre internationale organer. (Bilag 5; s. 15) I 2007 blev disse indtægter brugt til organisationens hjælpearbejde rundt i verden med akut katastrofehjælp og langsigtet udviklingsarbejde i Afrika som de klart mest omfattende arbejdsområder. (Bilag 5; s ) FKN s hjælpearbejde er opbygget omkring tætte partnerskaber med lokale kirkelige og folkelige organisationer i de områder, hvor hjælpen er tiltrængt - og således står FKN som formidler af rådgivning og midler til de lokale organisationer, der således selv er de ansvarlige for udførelsen af hjælpearbejdet i deres lokalområde. (Noedhjaelp.dk; b) FKN er en del af de internationale kirkelige netværker Kirkernes Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund og Action by Churches Together, og meget af organisationens hjælpearbejde bliver koordineret igennem disse netværk. (Bilag 5; s. 13) Ovenstående beskrivelse giver en overordnet indføring i FKN s historiske baggrund, organisatoriske fakta og måden hvorpå organisationens grundlæggende arbejde foregår, og jeg vil nu videre redegøre for FKN s kontekst ved at udarbejde et stakeholdermap og mere indgående beskrive de stakholdergrupper, som er mest relevante for løsningen af denne afhandlings problemstilling. 18

19 2.2 Folkekirkens Nødhjælps stakeholdere R. Edward Freeman definerer stakeholdere som værende: groups or individuals who can affect or are affected by, the achievement of an organization s mission (Freeman I Brønn og Wiig, 2005; s. 121), og udøvelse af Stakeholder Management er således en organisations evne til succesfuldt at håndtere sine relationer med disse stakeholdere. (Freeman i Brønn og Wiig, 2005; s. 122) I denne forbindelse anser Freeman udarbejdelsen af en analyse af organisationens forskellige stakeholdere og deres interesser som værende det første essentielle skridt, da man således kan skabe sig et værdifuldt overblik over de aktører som organisationen nødvendigvis må forholde sig til. (Freeman i Brønn og Wiig, 2005; s ) Derfor vil jeg nu benytte mig af Freemans anbefalinger for udarbejdelsen af et stakeholdermap for på denne vis at opnå et overblik over FKN s kontekst og specifikt de stakeholdere, som er relevante for denne afhandlings problemstilling Folkekirkens Nødhjælps stakeholdermap Konteksten og stakeholderne ifm. FKN s hjælpearbejde ude i verden er ikke relevante for besvarelsen af denne afhandlings problemformulering, men derimod blot konteksten ift. organisationens arbejde med at skabe det økonomiske grundlag for hjælpearbejdet. Derfor har jeg på baggrund af denne afgrænsning og de stakeholdere, som FKN s ledelse redegør for i V&P, udarbejdet følgende stakeholder map for FKN (Bilag 2): Figur 3. Folkekirkens Nødhjælps stakeholder map (egen tilvirkning) 19

20 2.2.2 Folkekirkens Nødhjælps eksterne stakeholdere Som det fremgår af oversigten over FKN s indtægter i 2007, så stammer over halvdelen af organisationens indtægter fra bevillinger fra den danske stat (DANIDA), EU og andre internationale politiske organer, hvilket gør disse til uhyre vigtige stakeholdergrupper for FKN. (Bilag 5; s ) Specifikt kommer hele 42 % af FKN s indtægter fra DANIDA-bevillinger, hvilket gør den danske stat til FKN s klart vigtigste økonomiske stakeholder. Relationen imellem FKN og den danske stat er endvidere blevet endnu mere central i de senere år, da den økonomiske støtte fra DANIDA er kommet under et stærkt pres, hvilket for alvor er kommet til udtryk for FKN ved den danske regerings store nedskæringer i ulandsbistanden i 2001 og i fjernelsen af støtten til ulandsoplysningen i (Davifo.dk; a) Ifm. disse nedskæringer har regeringen yderligere nedsat en række krav til de danske NGO ers muligheder for at opnå DANIDA-støtte, hvilket i høj grad også har påvirket FKN, da organisationen er en del af de såkaldte rammeaftaler, som er fordelingen af den faste årlige støtte til de største danske NGO er. Disse krav betyder, at størrelsen af FKN s bevillinger nu bl.a. afhænger af organisationens folkelige forankring i form af evnen til egenfinansiering igennem private bidrag samt samarbejde med virksomheder og organisationer udenfor nødhjælpssektoren. (Danida, 2008; s. 5) Krav som i sig selv udfordrer FKN s fundraisingevner, men som yderligere presses af regeringens forbud imod hvervning af bidragsydere på gaden i 2007, som ifølge FKN vil betyde et mærkbart fald i organisationens fundraisingindtægter. (Dr.dk; a.) I søgningen af offentlige bevillinger, fundraising af private bidrag og sikring af folkelig forankring er andre NGO er hårde konkurrenter til FKN og dermed også en vigtig stakeholdergruppe for organisationen. Især de andre store NGO er i Danmark er direkte konkurrenter til FKN, i og med at disse NGO ers bevillinger af offentlige midler, fundraising og hvervning af nye medlemmer i en vis udstrækning vil ske på bekostning af FKN. Eksempelvis sker fordelingen af DANIDAS samlede bistandspulje til NGO erne som nævnt ud fra organisationernes evner til bedst muligt at opfylde et sæt af definerede kriterier. Ligeledes er konkurrencen om hvervningen af faste private bidragsydere og medlemmer også hård organisationerne imellem, da den enkelte bidragsyder, hvad enten der er tale om en privat person eller en virksomhed, kun kan forventes at afsætte et vist beløb til donationer til NGO erne. En væsentlig faktor i den forbindelse er danskernes opfattelse af og tillid til organisationen, hvilket gør medierne til en vigtig stakeholder for FKN. Medierne kan både være en 20

21 vigtig medspiller for FKN ift. at præge den offentlige dagsorden i en for organisationen positiv retning, men lige så er medierne en farlig modspiller, da de kan bringe historier, som er skadende for FKN omdømme, hvilket er negativt for organisationens fundraisingaktiviteter. Af andre vigtige eksterne medspillere er FKN s forskellige samarbejdspartnere. Udover et tæt samarbejde med forskellige danske folkelige og kirkelige organisationer har FKN også et samarbejde med en række private virksomheder. I kraft af at samarbejdet med disse er afhandlingens primære fokus vil en uddybende beskrivelse af forholdet til denne stakerholdergruppe ske i afsnit Folkekirkens Nødhjælps interne stakeholdere Alle de stakeholdergrupper, som er blevet omtalt indtil nu, er eksterne for FKN, men udover disse findes også en essentiel intern stakeholdergruppe - medarbejderne. FKN beskæftiger som før nævnt ca. 150 fuldtidsansatte, som hovedsageligt er tilknyttet organisationens hovedkontor i København, men derudover har FKN også tilknyttet ca frivillige medarbejdere. Dette store frivillige bagland er hovedsageligt beskæftiget i organisationens genbrugsbutikker, hvor der er tilknyttet 3700 frivillige medarbejdere, men derudover er der også mange frivillige engageret i FKN s ungdoms- og seniornetværk samt ifm. den årlige sogneindsamling 1. (Noedhjaelp.dk; g) Dermed er FKN s medarbejdere en meget heterogen stakeholdergrupper, hvor de ansatte medarbejdere på hovedkontoret og de mange frivillige har meget forskellige rammer for deres engagement i FKN mht. eksempelvis ansættelsesforhold, berøringsflade med eksterne stakeholdere og generel føling med forholdene omkring den daglige drift af organisationen, som hovedsageligt foregår på hovedkontoret i København. Efter nu at have gennemført en præsentation af FKN og redegjort for de vigtigste stakeholdere vil jeg med udgangspunkt i denne viden om mit genstandsfelt nu bevæge mig videre til afhandlingens undersøgelse. Som beskrevet i mit undersøgelsesdesign vil jeg således nu flytte mit fokus imod en undersøgelse af FKN s identitet. 3 Identitet Som beskrevet i afhandlingens indledning ønsker jeg at undersøge FKN s identitet, så organisationen kan forblive tro imod denne i sit virksomhedssamarbejde og dermed ikke mister 1 FKN s årlige landsindsamling. (Noedhjaelp.dk; n) 21

22 opbakningen fra vigtige stakeholdere for organisationen. På denne baggrund vil jeg starte dette afsnit med at redegøre for, hvorledes jeg i afhandlingen vil definere begrebet identitet for dernæst at redegøre for, hvorledes jeg rent metodisk vil undersøge FKN s identitet. 3.1 Definition af Identitet Ift. virksomheders identitet skelnes der blandt teoretikere imellem mange forskellige identitetstyper, men en overordnet skelnen, som deles af de fleste, er imellem den identitet, som virksomheden reelt har, og den identitet som virksomheden udtrykker. Van Riel opererer med begreberne Corporate Personality og Corporate Identity - men for de fleste teoretikeres vedkommende heriblandt Cornelissen kaldes de to identitetstyper Organisational Identity (forkortes herefter OI) og Corporate Identity (forkortes herefter CI), og således vil jeg i denne afhandling også benytte mig af disse benævnelser. (Van Riel, 1995; s ) (Cornelissen, 2005; s. 69) Cornelissen forklarer forskellen på de to identitetstyper som hhv. what the organization is, and what it stands for (Cornelissen, 2005; s. 69) og the act of expressing an image of the organization to stakeholders through all communications campaigns, employee behaviour and products and services (Cornelissen, 2005; s. 69) I tråd hermed beskriver Van Riel forholdet imellem identiteterne således Corporate Identity was described as the cues which an organization offers about itself via the behavior, communication, and symbolism which are its forms of expression. The source of these cues is the personality of the organization. (Van Riel, 1995; s. 47) Da jeg i min undersøgelse primært er fokuseret mod den reelle identitet, som FKN nødvendigvis må forblive tro imod i sit virksomhedssamarbejde, kan disse forklaringer efter min mening med fordel suppleres af Albert og Whettens definition af OI, som består af følgende kriterier: 1. Capture the essence of the organization, 2. Distinguish the organization from others og 3. Exhibit some degree of sameness or continuity over time (Balmer og Greyser, 2003; s ). En integration af disse teoretikeres beskrivelser af hhv. OI og CI giver efter min mening en rammende definition af en virksomheds identitet og derfor har jeg formuleret følgende definition af en virksomheds identitet, som jeg vil støtte mig til i denne afhandling: Organisational Identity er det en virksomhed ér, det den står for, og det der adskiller den fra andre essensen af organisationen. Denne Organisational Identity er kilden, hvorfra 22

23 virksomhedens Corporate Identity udspringer, der er den identitet, som virksomheden udtrykker igennem sin kommunikation, adfærd og brug af symboler. Ifm. formuleringen af denne definition er det vigtigt at understrege, at jeg tilslutter mig Cornelissens funktionalistiske perspektiv på identitet, som værende noget en virksomheds ledelse med fordel kan søge at guide eller præge i en given retning. Det er i forlængelse af dette perspektiv at jeg eksempelvis anser CC som et essentielt og brugbart redskab i denne besvarelsen af afhandlingens problemformulering, som det er forklaret i afsnit 1.4, og som det vil blive redegjort uddybende for senere i afhandlingen. (Cornelissen, 2005; s. 57) På baggrund af denne definition er det essentielt for denne afhandlings problemstilling, at FKN har indsigt i organisationens reelle identitet, således at man kan være opmærksom på at forblive tro mod denne i sin ageren i samarbejdet med virksomheder. For at kunne opnå indsigt i hvad der er FKN s reelle identitet, finder jeg det relevant at inddrage Albert og Whettens teori vedrørende såkaldte Dual Identities, hvilket jeg nu vil redegøre for. 3.2 Dual Identities Ifølge Albert og Whetten har en organisation sjældent blot én OI. De mener i stedet, at der ofte eksisterer flere forskellige identiteter indenfor samme organisation såkaldte Dual Identities. (Balmer og Greyser, 2003; s. 84) Det være sig enten ved at to forskellige identiteter sameksisterer i hele organisationen eller ved at forskellige afdelinger af organisationen har forskellige identiteter. Albert og Whettens anskuelse er, at det nødvendigvis ikke er en ulempe, at forskellige afdelinger har forskellige identiteter, da afdelingerne således kan have en identitet, som er tilpasset til deres specifikke arbejdsområde. Denne pointe finder jeg interessant, da FKN består af afdelinger med meget forskellige arbejdsområder og eksempelvis har berøringsflader med meget forskellige eksterne stakeholdere, hvilket muligvis kunne fordelagtiggøre tilstedeværelsen af tilpassede identiteter. Derfor vil jeg i min analyse af FKN s identitet forholde mig åben overfor, at det muligvis også kunne være hensigtsmæssigt for FKN at rumme flere forskellige identiteter indenfor organisationen. Albert og Whetten påpeger dog samtidig, at tilstedeværelsen af sådanne forskellige identiteter gør det vanskeligt at samle fælles opbakning til overordnede handlinger, hvilket strider imod denne afhandlings hensigt med at sikre at hele organisationen bakker op om FKN s virksomhedssamarbejde. (Balmer og Greyser, 2003; s ) Derfor vil jeg i min undersøgelse 23

24 fokusere på nødvendigheden af skabelsen af én stærk identitet i FKN, da det således er nødvendigt for at kunne sikre at en optimering af organisationens virksomhedssamarbejde ikke resulterer i tabet af opbakning fra vigtige stakeholdere for FKN. Dermed er fordelagtigheden ved tilstedeværelsen af flere identiteter, som er tilpasset den enkelte afdelings specifikke kontekst kun til stede, hvis den ikke er problematisk for den samlede interne opbakning til FKN s overordnede målsætninger og handlinger. I min undersøgelse af hvad FKN s identitet er, vil jeg derfor nødvendigvis skulle undersøge, hvorvidt der eksistere én fælles identitet i FKN, eller om der eksisterer flere forskellige identiteter indenfor organisationen, da FKN s reelle identitet således vil bestå af alle disse identiteter med alle de mulige diskrepanser og ligheder, der eksisterer imellem disse. På denne baggrund vil jeg strukturere min analyse af FKN s identitet således, at jeg analyserer identiteterne hos hhv. ledelsen, CR og de frivillige for at kunne sammenholde resultaterne af disse og afgøre, hvorvidt der eksisterer én stærk fælles identitet i FKN eller, om der findes diskrepanser, som er væsentlige at være opmærksomme på ifm. en optimering af virksomhedssamarbejdet. I en undersøgelse af tilstedeværelsen af forskellige identiteter i en organisation anbefaler Albert og Whetten brugen af en såkaldt Extended Metaphor Analysis, som går ud på, at man opstiller to alternative metaforer, og derudfra undersøger hvorvidt de undersøgte afdelinger af organisationen er orienteret hovedsageligt imod den ene eller anden metafor. For dermed slutteligt at kunne sammenholde resultaterne for de enkelte afdelinger og påvise eventuelle diskrepanser og ligheder. En opstilling af to metaforiske modsætninger, som Albert og Whetten selv anser som central i en identitetsanalyse er, hvorvidt en organisation opfatter sig selv som en værende en kirke eller en forretning - og således har en enten normativ eller utilitaristisk orienteret identitet. (Balmer og Greyser, 2003; s. 93) Opstillingen af disse to metaforer vil jeg således også medtage i min undersøgelse af FKN s identitet, da jeg finder dette valg af metaforer indlysende aktuelt set i lyset af, at denne afhandling netop omhandler en kirkelig funderet organisations mulige problemstillinger ift. optimeringen af et forretningsområde. Derfor er min overbevisning, at en opstilling af disse metaforer kan give en nyttig indikation af relevante ligheder og diskrepanser imellem de helt grundlæggende orienteringer af identiteterne i de forskellige grene af FKN. 24

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Feedbackkultur - en modenhedsmodel

Feedbackkultur - en modenhedsmodel Feedbackkultur - en modenhedsmodel Modenhedsmodellen for feedbackkultur giver et nuanceret indblik i, hvor moden eller veludviklet feedbackkulturen er i en given organisation. Modellen består af syv forskellige

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Speciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.!

Speciale!ved! Kandidatuddannelsen!i!Læring!og!forandringsprocesser.! Institut!for!læring!og!filosofi.! Aalborg!Universitet.! Drømmefangere - Støtter anerkendende relationer udvikling? Specialeved KandidatuddannelseniLæringogforandringsprocesser. Institutforlæringogfilosofi. AalborgUniversitet. Aflevering:+++31.+maj+2013+ Antal+tegn+inkl.+Mellemrum+Specialet:+123.000+

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Hvad er værdibaseret ledelse?

Hvad er værdibaseret ledelse? 6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M

H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M KOL Samtænkning mellem skole og SFO Individuel opgave 2. semester 2007 Afleveret 21. december 2007 kl. 12.00 Navn på vejleder Esben Studerende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder

SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Problemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål)

Problemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål) 1 Problemformulering Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål) Hvem er jeg og hvad er Det Gyldne Overblik? (beskrivende underspørgsmål)

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere