Trin-1 kortlægning af Hovedgård kortlægningsområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trin-1 kortlægning af Hovedgård kortlægningsområde"

Transkript

1 Side 1 Trin-1 kortlægning af Hovedgård kortlægningsområde Juli 2009 Udgivelsesdato : Projekt : Udarbejdet : Peter Sandersen, Tore S. Kirkeby, Carsten Vejergang, Jacob Qvortrup Christensen, Peter Nordahn, Tom Pallesen, Ulrich T. Jacobsen Kontrolleret : Jesper Albinus, Peter Sandersen, Peter Alfred Petersen Godkendt : Peter Alfred Petersen

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND OG FORMÅL Kort resume af problemstillinger 6 2 DATAGRUNDLAG Dataindsamling og kontrol 8 3 PLANMÆSSIGE FORHOLD Datagrundlag Databehandling Sammenfatning planmæssige forhold 15 4 GEOFYSIK Datagrundlag Gennemgang af udført geofysik 17 5 VANDFORSYNING Indledning Gennemgang af vandværkerne i området Samlet konklusion på gennemgangen af vandværkerne 53 6 GRUNDVANDSKEMI Datagrundlag Databehandling Sammenfatning 78 7 HYDROLOGI OG HYDROGEOLOGI Datagrundlag og behandling Hydrogeologi Hydrologi Sammenfatning 105

3 Side 3 8 GEOLOGISK FORSTÅELSESMODEL Gennemgang af eksisterende beskrivelser, litteratur og kortmateriale Landskabsanalyse Geologiske tolkninger af geofysiske data Geologisk opbygning Geologisk dannelseshistorie Grundvandsmagasiner og dæklagsforhold Sammenfattende vurderinger Boringsanalyse Anbefalinger SAMMENSTILLING OG PROBLEMFORMULERING Planmæssige forhold Geofysik Vandforsyning Grundvandskemi Hydrogeologi og hydrologi Geologisk forståelsesmodel FORSLAG TIL INDHOLD I TRIN BILAGSLISTE 2.1 Dataoversigt Profilsnit 5.9 Datablade for vandværker 6.1 Fravalgte analyser 6.2 Tærskelværdier 6.3 Analyse af nøgleparametre 7.1 Potentialekort 8.1 Referencer, forfatter 8.2 Liste over boringer med mangler 8.3 Temakort: Lokalisering og type af boringer 8.4 Temakort: Kvalitetsrating af boringer 8.5 Temakort: boredybde 8.6 Temakort: filterinterval i boringer

4 Side Kvalitetskontrol JUPITER oplysninger 8.8 Temakort boremetode

5 Side 5 1 BAGGRUND OG FORMÅL Nærværende rapport omhandler Trin 1 kortlægning af Hovedgård området, som vist på nedenstående figur 1.1 Figur 1.1: Områdelokalisering. Hovedgård kortlægningsområde omfatter indsatsområderne Egebjerg, Tebstrup, Søvind og Hundslund, hvor Egebjerg og Søvind dækkes af Horsens Kommune, Tebstrup dækkes af Skanderborg Kommune og Hundslund dækkes af Odder Kommune. Området er ca. 130 km 2. Som led i Miljøministeriets Nationale Grundvandskortlægningsopgave med at kortlægge potentielle grundvandsmagasiner og den naturlige beskyttelse heraf, skal de geologiske, hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold belyses i kortlægningsområdet. Nærværende opgave er en indledende opsamling af eksisterende viden for området, og skal ende op med en dokumentation for: planmæssige forhold, udført geofysik, vandforsyning, grundvandskemi, hydrologi, hydrogeologi, geologisk forståelsesmodel samt anbefalinger til videre tiltag.

6 Side 6 Målet med projektet er indsamling af eksisterende viden om området og sammenstilling af denne på en systematisk og overskuelig måde. Projektets konklusion er en problemformulering og anbefalinger til det videre arbejde, herunder eventuelle supplerende undersøgelser, således at der skabes grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner. Arbejdet er udført i perioden april juli måned Rapporten er opbygget i en række fagafsnit, som hver for sig afsluttes med en sammenfatning. Til slut i rapporten findes en samlet vurdering og et problemformuleringsafsnit. 1.1 Kort resume af problemstillinger I kortlægningsområde Hovedgård er der forhøjet indhold af arsen i råvandet. 8 vandværker har et arsenindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 10 mikrogram/l). 3 vandværker har et arsenindhold i råvandet, der er forhøjet (5-10 mikrogram/l). Den højeste værdi er målt til 29 mikrogram/l. Der er tendens til, at arsen indholdet i råvandet stiger med dybden. Nitrat udgør ikke et generelt problem i kortlægningsområdet. Der er konstateret nitrat primært i to områder i 22 ud af 108 boringer, men på lavt niveau. Der er god overensstemmelse mellem områderne med nitrat, og de områder som Århus Amt og Vejle Amt har udlagt som Nitratfølsomme Indvindingsområder. Ingen vandværker har et nitratindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 50 mg/l). 2 vandværker har et nitratindhold i råvandet, der er forhøjet (15-50 mg/l). Den højeste værdi er målt til 35 mg/l i seneste analyse. Sulfat og Chlorid udgør heller ikke et problem i råvandet. Der er dog et antal boringer (18), hvor der ses en stigende tendens i sulfatindholdet. Boringer hvori der ses et stigende indhold af sulfat er spredt over hele kortlægningsområdet. Dette er en klar indikation af, at der sker et fald i de overlejrende dæklags reduktionskapacitet, herunder evnen til at reducere nedsivende nitrat. Kortlægningsområdet er gennemskåret af flere dybe begravede dale, med et komplekst forløb. Dalene og dalfyldet har stor betydning for områdets vandkvalitet og beskyttelse. En stor del af boringerne i kortlægningsområdet er fra før 1980, hvilket kan betyde risiko for utætte boringer, og dermed uønsket lækage mellem grundvandsmagasinerne. Overslag på vandbalancen i forbindelse med nærværende projekt antyder, at der ikke er meget overskud til yderligere indvinding, og at ressourcen på nuværende tidspunkt er presset som følge af indvindingen (hvilket også indikeres af den grundvandskemiske gennemgang). Der er indikationer på, at der i områder tæres på reduktionskapaciteten.

7 Side 7 Fokusområder for den efterfølgende kortlægning anbefales at omhandle forbedring af den geologiske viden, opstilling af geologisk/hydraulisk model, opdatering af det hydrogeologiske grundlag, inddragelse af opdaterede kommunale oplysninger om vandkemi for enkelt indvindere, revision af lertykkelseskort og sårbarhed samt revision af plangrundlag i det omfang nye oplysninger betinger dette.

8 Side 8 2 DATAGRUNDLAG 2.1 Dataindsamling og kontrol I forbindelse med nærværnede projekt er der indsamlet en lang række data, hvor de primære datakilder er: Offentlige databaser (JUPITER_XL, Gerda, JAR) Eksisterende rapporter Miljøcenter Århus dokumentdatabase GIS-temaer fra diverse planer Digitale data fra grundvandsmodeller Øvrige artikler og kendskab til området i øvrigt GEUS rapportdatabase Følgende procedure er anvendt ved dataindsamlingen: Digitale data og rapporter er uploadet af Miljøcenter Århus, hvorefter Grontmij Carl Bro A/S har downloadet data. Data lagres herefter på dataserver under sagsnavn, med datostempling Datadækning kontrolleres Koordinatsystemer checkes I bilag 2.1 er vedlagt en liste over kataloger med filer udleveret i forbindelse med opgaveløsningen. En total liste over de udleverede filer er vedlagt i forbindelse med den digitale aflevering. Herefter er data frigivet til de enkelte fagafsnit, hvor den videre databehandling og kontrol er foretaget. Data er registreret i en fil, som udleveres i forbindelse med afslutning af projektet. Der er løbende foregået en dialog mellem Miljøcenteret og Grontmij Carl Bro A/S, for at vurdere data og relevans og eventuelt udveksle nye data. Generelt er det fundet, at det etablerede datagrundlag er godt og relevant og har medvirket til at give et overblik over kortlægningsområdet. Der er naturligvis områder med dårlig datadækning, men det er forhold, der kan håndteres i de efterfølgende trin, som en naturlig del af opbygning af detailviden. I bilag 8.1 er vedlagt en liste med referencer. I de enkelte fagafsnit vil der også være henvisninger til, hvilket datagrundlag og hvilken kontrol der er udført på data. I forbindelse med den digitale aflevering, er der udarbejdet en komplet liste over anden information, der er udleveret i forbindelse med nærværende projekt.

9 Side 9 3 PLANMÆSSIGE FORHOLD I nærværende kapitel redegøres for status på de planmæssige forhold for kortlægningsområdet Hovedgård. 3.1 Datagrundlag Sammenstillinger og vurderinger i nærværende afsnit er baseret på udleveret materiale fra Miljøcenter Århus, med udgangspunkt i Regionplan 2005 for Århus og Vejle amter (med tilhørende regionsplantillæg og Grundvandsplan 2005 for Århus Amt), Basisanalysen fra 2004 under Vandrammedirektivet samt udtræk fra Region Midtjyllands JAR-database (med oplysninger om V1- og V2-kortlagte arealer efter Lov om forurenet jord). Som følge af kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, er de tidligere amters regionplaner (Regionplan 2005) og vedtagne regionplanstillæg ophøjet til Landsplandirektiv til og med Tabel 3.1 Oversigt over datagrundlaget for udarbejdelse af planstatus. Korttema Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Nitratfølsomme vandindvindingsområder (NFO) Indvindingsoplande for almene vandværker udenfor OSD Indvindingsoplande og kildepladser for almene vandværker V1 og V2 kortlægninger Indsatsområder Generelt lertykkelseskort Generelt lertykkelseskort Kilde Regionplan 2005 for Århus og Vejle Amt Regionplan 2005 for Århus og Vejle Amt Regionplan 2005 for Århus og Vejle Amt Regionplan 2005 for Århus og Vejle Amt Regionplantillæg til Regionplan 2005 for Århus Amt Region 2005 for Vejle Amt JAR-udtræk af den 23. april 2009 fra Region Midtjylland Regionplan 2005 for Vejle Amt Basisanalysen 2004 under Vandrammedirektivet, Århus Amt. GIS kort fra basisanalyse 2004, Vejle Amt I forhold til korttemaet Nitratfølsomme vandindvindingsområder (NFO) skal der gøres opmærksom på, at delområder betegnet som Nitratfølsomme områder ikke samtolket, ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt betyder, at der ikke er gennemført en samtolkning af boringsoplysninger og geofysiske målinger med henblik på at bestemme lertykkelsen over grundvandsmagasinerne. Udpegningen af nitratfølsomme vandindvindingsområder er opdelt i følgende trin efter Grundvandsplan 2005 fra Århus Amt: Afgrænsning i forhold til grundvandsdannelse Afgrænsning i forhold til geologiske forhold

10 Side 10 Afgrænsning i forhold til nitratindhold i grundvandet Afgrænsning i forhold til områder med særlige drikkevandsinteresser I Regionplan 2005 er nitratfølsomme vandindvindingsområder udpeget på baggrund af eksisterende viden efter retningslinierne i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 3, 2000 Zonering. Det vil sige, at områderne blev udpeget inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker. Udpegningen af områderne skete med baggrund i den eksisterende viden om magasinernes sårbarhed, dæklag og vandkemien i grundvandsmagasinerne. Korttemaet Indvindingsoplande for almene vandværker består af to dele. Dels regionplantillægget til Regionplan 2005 Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, fra Århus Amt dels indvindingsoplande til almene vandværker i Region 2005 fra Vejle Amt. I Regionplan 2005 for Vejle Amt og Århus Amt er indsatsområderne prioriterede i forhold til, hvornår kortlægningen på daværende grundlag forventedes afsluttet. For indsatsområdet Søvind/Hundslund forventedes kortlægningen afsluttet i 2013 svarende til 3. prioritet. Søvind-delen af indsatsområdet ligger i Horsens Kommune, mens Hundslund-delen ligger i Odder Kommune. For indsatsområdet Egebjerg/Tebstrup forventedes kortlægningen afsluttet i 2009 svarende til 2. prioritet, hvor Egebjergdelen ligger i Horsens Kommune, mens Tebstrup-delen ligger i Skanderborg Kommune. 3.2 Databehandling Databehandlingen i forhold til planstatus er gennemført ved 3 sammenstillinger af diverse korttemaer. Den første sammenstilling af korttemaer har til formål at belyse sammenhænge eller konfliktområder mellem følgende plankort: samt Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Nitratfølsomme vandindvindingsområder (NFO) Indsatsområder (Egebjerg/Tebstrup og Søvind/Hundslund) Indvindingsoplande for almene vandværker Grænser for kommuner, miljøcentre og regioner Sammenstillingen er præsenteret på Figur 3.1. Den anden sammenstilling af korttemaer har til formål at belyse sammenhænge eller konfliktområder mellem følgende plankort: Indsatsområder (Søvind/Hundslund og Egebjerg/Tebstrup) Nitratfølsomme vandindvindingsområder (NFO)

11 Side 11 Lertykkelseskort fra Basisanalysen 2004, Århus Amt Lertykkelseskort fra Regionplan 2005, Vejle Amt V1 og V2 kortlægninger samt Grænser for kommuner, miljøcentre og regioner Sammenstillingen er præsenteret på Figur 3.2. Den tredje sammenstilling af korttemaer har til formål at belyse sammenhænge eller konfliktområder mellem følgende plankort: Indsatsområder (Søvind/Hundslund og Egebjerg/Tebstrup) Nitratfølsomme vandindvindingsområder (NFO) Indvindingsoplande til almene vandværker V1 og V2 kortlægninger samt Grænser for kommuner, miljøcentre og regioner Sammenstillingen er præsenteret på Figur 3.3.

12 Side 12 Figur 3.1 Sammenstilling af Regionplan 2005 korttemaer udarbejdet af Vejle og Århus Amt.

13 Side 13 Figur 3.2 Sammenstilling af lertykkelse fra Basisanalysen 2004, Århus Amt og Regionplan 2005, Vejle Amt, V1- og V2-kortlagte arealer fra Region Midtjylland samt nitratfølsomme indvindingsområder fra Regionplan 2005 Vejle og Århus amter.

14 Side 14 Indvindingsoplande udenfor OSD Århus Amt Indvindingsoplande Vejle Amt Indsatsområde Søvind/Hundslund Kortlagte arealer efter jordforureningslov V1-kortlagt Udgået inden kortlægning V2-kortlagt Udgået efter kortlægning Indsatsområde Egebjerg/Tebstrup Nitratfølsomme vandindvindingsområder Århus Amt Nitratfølsomme indvindingsområder Vejle Amt Figur 3.3 Sammenstilling af indvindingsoplande og nitratfølsomme indvindingsområder fra Regionplan 2005 fra Vejle og Århus amter samt V1- og V2-kortlagte arealer fra Region Midtjylland.

15 Side Sammenfatning planmæssige forhold I nærværende afsnit sammenfattes resultaterne fra vurderingerne af plangrundlaget. Anbefalingerne omfatter opgaver som naturligt vil ligge i forlængelse af nærværende opgave, men også i forbindelse med den afsluttende kortlægning og overdragelse af det videre arbejde hos de involverede kommuner. For indsatsområderne Egebjerg og Tebstrup anbefales det, at prioriteringen i forhold til hvornår kortlægningen forventes afsluttet afstemmes, idet de to områder er planmæssigt sammenhængende. Opdelingen af Egebjerg/Tebstrup indsatsområdet skyldes den gamle amtsgrænse mellem Århus Amt og Vejle Amt. Af sammenstillingen på Figur 3.1 skal følgende fremhæves: På den vestlige og østlige flanke i den nordlige del af indsatsområde Egebjerg/Tebstrup ses på Figur 3.1 mindre områder, som ikke er udpeget som værende OSD, OD eller OBD. Det skal bemærkes, at Hansted-Egebjerg Vandværk i datamaterialet er registreret som nedlagt. Kildepladsen er dog, ifølge det oplyste (oplysninger fra Horsens Kommune, samt registreringer i JUPITER XL) stadig aktiv og leverer vand til Horsens Kommune. Indvindingsoplandet er heller ikke taget ud af planmaterialet, og indgår derfor i nærværende rapport. Af sammenstillingen på Figur 3.2 og Figur 3.3 skal følgende fremhæves: Kun to mindre områder er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder inden for kortlægningsområde Hovedgård. Umiddelbart syd for I/S Gl. Hylke og Brørup Vandværk har Århus Amt udpeget et ikke-samtolket område og i forlængelse af dette har Vejle Amt udpeget et nitratfølsomt indvindingsområde. Disse områder kan betragtes som et samlet nitratfølsomt indvindingsområde beliggende i indsatsområde Egebjerg/Tebstrup. Dele af dette område er sammenfaldende med lertykkelser mellem 5 og 15 meter, mens en mindre del er sammenfaldende med lertykkelser på 15 til 30 meter. For en mindre del af området er der ikke informationer om lertykkelsen. Det nitratfølsomme indvindingsområde i indsatsområde Egebjerg/Tebstrup er primært sammenfaldende med indvindingsoplandet til Hovedgård Vandværk samt en mindre del af indvindingsoplandet til Højballegårdværket og Grumstrup Vandværk. I indsatsområde Søvind/Hundslund ligger et mindre, nitratfølsomt indvindingsområde mellem Åes og Gangsted-Elbæk Vandværk. Det nitratfølsomme indvindingsområde er sammenfaldende med et område, hvor lertykkelsen varierer mellem 5 og 15 meter. Det nitratfølsomme indvindingsområde i indsatsområde Søvind/Hundslund er sammenfaldende med indvindingsoplandet til Åes Vandværk og mindre dele af indvindingsoplandne til henholdsvis Gangsted-Elbæk Vandværk og Søvind Vandværk. Umiddelbart nord for Søvind ses et område med lertykkelser på mellem 5 til 15 meter, men området er ikke udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland. Imidlertid er området sammenfaldende med indvindingsoplandet til Søvind Vandværk og Miljøcenter Århus bør derfor kontrollere, om kriterierne for udpegning af nitratfølsomme indvindingsoplande er opfyldt for området umiddelbart nord for Søvind.

16 Side 16 Generelt om lertykkelseskortene, så bør Miljøcenter Århus overveje at få disse udarbejdet således, at der opereres med ens intervaller af mægtighederne for lerdækket. Derudover anbefales det, at der udarbejdes lertykkelseskort for de manglende områder inden for indsatsområderne Egebjerg/Tebstrup og Søvind/Hundslund, jf. Figur 3.2. I henhold til Grundvandsplan 2005 fra december 2005 for Århus Amt tages der udgangspunkt i den naturlige beskyttelse, som skyldes lerlagene over grundvandsmagasinerne, ved udpegningen af de nitratfølsomme områder. I forhold til dette og Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000 Zonering samt Geovejledning 5, Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed, bør der gennemføres en mere detaljeret geologisk, hydrogeologisk og geokemisk kortlægning i kortlægningsområdet med henblik på at opnå grundlag for en mere præcis udpegning af de nitratfølsomme vandindvindingsområder. I forhold til de 25 og 21 V1-kortlagte arealer efter jordforureningsloven for henholdsvis indsatsområde Egebjerg/Tebstrup og Søvind/Hundslund anbefales det, at kommunerne retter henvendelse til Region Midtjylland med henblik på at få disse lokaliteter undersøgt/vurderet i forhold til en forureningsrisiko overfor grundvandet. På samme vis bør kommunerne anmode Region Midtjylland om at få risikovurderet og/eller gennemført afværgeforanstaltninger overfor grundvandet på de 7 og 2 V2- kortlagte arealer for henholdsvis indsatsområde Egebjerg/Tebstrup og Søvind/Hundslund.

17 Side 17 4 GEOFYSIK 4.1 Datagrundlag Databearbejdningen er baseret på eksisterende data fra GERDA (GEofysisk Relationel DAtabase) og på indhentede rapporter fra Miljøcenter Århus. I GERDA databasen er der er flere emneområder, hvor informationsniveauet er lavt, specielt vedrørende kvalitetsvurdering af de enkelte målinger og identifikation af operatør (Contractor). o TEM (TEM, HMTEM, PATEM og SkyTEM) er indberettet til GERDA og det er muligt at udtrække informationer om både data og modeller. o PACES (PACES / 8-kanalsslæb og PACEP / 3-kanalsslæb) er indberettet til GERDA og det er muligt at udtrække informationer om både data og modeller. o MEP er indberettet til GERDA og det er muligt at udtrække informationer om både data og modeller. o Wenner- og Schlumberger-målinger er indberettet til GERDA og det er muligt at trække information ud omkring data. 4.2 Gennemgang af udført geofysik I kortlægningsområdet er der udført 9 kortlægninger med geofysik, se Tabel 4.1 og Figur 4.1 og Figur 4.2.

18 Side 18 Tabel 4.1: Kortlægninger med geofysik. (Projektreferencenumrene anvendes i den efterfølgende tekst) Projekt PROJEKT IDENT METODE Operatør Kunde Indsamlingsperiode REF. /1/ dk.aaa.grundvandhundslund-skytem SkyTEM SkyTEM aps / Århus Universitet Århus Amt /2/ dk.aaa.grundvand- Hylke-skytem SkyTEM SkyTEM aps / Hedeselskabet Århus Amt /3/ dk.aaa.grundvandfillerup_hundslundskytem SkyTEM aps / Watertech Århus Amt /4/ dk.mim.aar.grundvandegebjerg_soevind_tebstrup -skytem SkyTEM aps / Alectia Århus Amt /5/ dk.hoh.vandindvinding. hovedgaard /6/ dk.vejleamt.grundvand- Hovedgaard-MEP /7/ PACES ved Hovedgård /8/ dk.aaa.grundvand- Hundslund-PACES /9/ dk.vejleamt.grundvandvejleamt TEM (40*40) HOH / Rambøll Vejle Amt MEP Kemp og Lauritzen Vejle Amt / Rambøll PACES Rambøll Miljøministeriet, April - maj, Miljøcenter Århus 2009 PACES Rambøll Århus Amt Schlumberger Vejle Amt Vejle Amt Datatæthed og kvalitet (data / modeller) For SKYTEM er der ingen generelle anvisninger til datadækning fra Geofysiksamarbejdet, men som standard tilstræbes en afstand på m mellem flyvelinierne. I de store områder med SkyTEM (projekt /1/, /2/, /3/ og /4/) er datadækningen på denne baggrund god. I projekt /1/ er der flere steder i de centrale dele, hvor der er huller i kortlægningen som følge af støj. Der er ikke foretaget målinger i byområderne. Kortlægningerne er alle af nyere dato, og derfor er data processeret og valideret efter retningslinier fra Geofysiksamarbejdet.

19 Side 19 Figur 4.1: Udførte SkyTEM- og TEM-målinger. For TEM er der ingen generelle anvisninger til datadækning fra Geofysiksamarbejdet, men det antages erfaringsmæssigt, at en dækning med minimum 16 målinger /km 2 vurderes som rimelig. I projekt /5/ er datadækningen på denne baggrund god.

20 Side 20 Figur 4.2: Udført Wenner og PACES. PACES i Hovedgård er vist med kørte linjer, da data pt. endnu ikke er processeret og tolket. I et ca. 63 km 2 stort område mellem Hansted, Søvind, Vedslet og Tebstrup er der udført PACES (8 kanalsslæb) i foråret 2009 af Rambøll og i et 14½ km 2 stort område ved Hundslund er der udført PACES (8 kanalsslæb), se Figur 4.2. PACES ved Hovedgård udført i foråret, 2009 er endnu ikke processeret, tolket og indberettet til GERDA, og der er derfor ikke mulighed for vurdering af kvalitet. Geofysiksamarbejdet har ingen anbefalinger til tæthed af udførte PACES-profillinier. Kortlægningen er sket med meter mellem profillinierne. Der anvendes ofte en standard med 250 meter mellem linjerne, og i projekt /7/ og /8/ er datadækningen på denne baggrund god.

21 Side 21 Figur 4.3 Kvalitet af SkyTEM- og TEM-målinger. I området kortlagt med TEM er der mange målinger med kvaliteten angivet som dårlig. Det skyldes i de fleste tilfælde at kortlægningen er udført før Efter 1991 blev retningslinjer i udførelse af TEM-målinger og på kalibrering af TEM-udstyret forbedret. De TEM-målinger, der er anført som dårlige, er udført for tæt på elektriske ledere eller med fejlbehæftet udstyr. Der er ingen kvalitetsparameter for TEM data (TEM, PATEM og SkyTEM) i GERDA. Det er derfor valgt at vurdere kvaliteten ud fra koblede data/segmenter i GERDA og antal gates, samt de repræsenterede modeller, som udtryk for data kvalitet. For modelkvalitet er residual for de enkelte modeller vurderet. Koblede data eller koblede segmenter i data er generelt sammenfaldende med manglende modeller. Ved gennemgang af kvaliteten af data, er der i GERDA kun data for de steder, hvor der er brugbare målinger, og derfor er alle SkyTEM-målingerne gode. Modellerne for SkyTEM i projekt /1/, /2/, /3/ og /4/ er delt i kategorierne "god" (residual < 0.5) og "middel" (residual ), og kun i mindre omfang i kategorien "dårlig" (residual >1.0).

22 Side 22 Det vurderes ikke nødvendigt at reprocessere eller retolke de udførte SkyTEMmålinger i forbindelse med fremtidigt arbejde. I nedenstående Tabel 4.2 er de anvendte retningslinjer for kvalitetsvurdering vist. Modellerne for TEM er vist ved kategorien "god" (residual < 0.5). Der er 2 steder hvor der er indberettet data noteret som koblet og samtidigt en god model. Tabel 4.2: Kvalitetsparametre for hhv. TEM-data og SkyTEM- / TEM-model udfra informationer i GERDA. Parametrene refererer til feltnavne i GERDA, anvendt ved forespørgsler. Kvalitetsparametre for TEM-data: God: (TEMSEG!SEGCOUPLED = 0), (0 = Ingen data i segmentet er koblet) Middel: (TEMSEG!SEGCOUPLED = 3), (3 = Der er ikke foretaget en vurdering om der er koblede data I sonderingen) Dårlig: (TEMSEG!SEGCOUPLED = 1 og 3 eller 2 og 3) og ingen model tilknyttet datasættet, (1 = Der er koblede data i segmentet, 2 = Der er data i sonderingen, som er koblet, men der er ikke indberettet i hvilke segmenter, de findes) Kvalitetsparametre for SkyTEM / TEM-model: God: (Residual < 0.5) Middel: (Residual >0.5 - <1.0) Dårlig: (Residual > 1.0) Den samlede kvalitetsvurdering af TEM-data og model med denne fremgangsmåde fremgår af Figur 4.3. Vedrørende PACES er der ingen informationer i GERDA om kvaliteten af de målte datasæt. Ved kvalitetssætningen af data har Grontmij Carl Bro i stedet valgt at se på antal kanaler i det udførte datasæt. Ved PACES (8-kanalsslæb) defineres en god måling, hvor der er data for mere end 6 kanaler. Tilsvarende er en middel-måling en måling med data fra 4 til 5 kanaler og en dårlig måling er data fra mindre end 3 kanaler. Kvaliteten af PACES er overvejende god. Det er kun få steder, primært i start/slutning af profillinier, og hvor der er kørt mange korte profiler med drej, at der er enkelte målinger med middel til dårlig data kvalitet. Ofte vil så få og spredte områder med middel til dårlige datadækning ikke påvirke en tolkning med LCI eller tilsvarende, hvor der trækkes information langs profilet.

23 Side 23 I nedenstående Tabel 4.3 er de anvendte retningslinjer for kvalitetsvurderingerne af PACES vist. Tabel 4.3: Kvalitetsparametre for hhv. PACES-data og PACES-model ud fra informationer i GERDA. Parametrene refererer til feltnavne i GERDA, anvendt ved forespørgsler. Kvalitetsparametre for PACES-data: God: (PACEPOS!NUMCHAN >6) og (PACESHEA!NUMCHAN =8) Middel: (PACEPOS!NUMCHAN >4 og <5) og (PACESHEA!NUMCHAN =8) Dårlig: (PACEPOS!NUMCHAN <3 og =3) og (PACESHEA!NUMCHAN =8) Kvalitetsparametre for PACES-model: God: (Residual < 1.5) Middel: (Residual >1.5 - <3.0) Dårlig: (Residual > 3.0) Kvalitetsvurderingen fremgår af Figur 4.4.

24 Side 24 Figur 4.4 Kvalitet af den udførte MEP (lille vindue) og PACES (8 kanalsslæb).

25 Side 25 Tabel 4.4: Kvalitetsparametre for hhv. MEP-data og MEP -model ud fra informationer i GERDA. Parametrene refererer til feltnavne i GERDA, anvendt ved forespørgsler. Kvalitetsparametre for MEP-data / MEP-model: God: (MEPDAT!QUALITY =1) (the datum is good/reliable) Middel: (MEPDAT!QUALITY = 0) (the quality of the datum is not evaluated) Dårlig: (MEPDAT!QUALITY = 3) (the datum is bad) Kvalitetsparametre for MEP-model: God: (Residual < 1.5) Middel: (Residual >1.5 - <3.0) Dårlig: (Residual > 3.0) I et mindre, afgrænset område nordvest for Hovedgård er der udført MEPkortlægninger (projekt /6/). Modellerne for MEP kortlægningen er ikke indberettet til GERDA og det er derfor ikke muligt at vurdere kvaliteten. I Tabel 4.4 er de anvendte retningslinjer for kvalitetsvurderingerne af MEP vist. Kvalitetsvurderingen fremgår af Figur 4.4. Fordelt over området ved Hovedgård er der udført DC-sonderinger (projekt /9/), se Figur 4.2. På baggrund af GERDA har det ikke været muligt at vurdere kvaliteten af de indsamlede data eller de resulterende modeller. Der er lavet en supplerende kvalitetsvurdering af TEM målingerne, baseret på antallet af gates. Denne kvalitetsvurdering er vist på Figur 4.5.

26 Side 26 Figur 4.5: Antal gates i de enkelte SkyTEM- og TEM-målinger. Med denne vurdering fås lidt flere vurderinger i mellem-klassen. Hovedparten af målingerne ligger i den gode klasse. Sammenlignes denne vurdering med vurderingerne fortaget i det ovenstående, fremgår det, at den i nærværende rapport anvendt kvalitetsvurdering har flere punkter med vurderingen god, hvilket skyldes, at der er tale om SKYTEM data (koblede data er fjernet i forbindelse med processeringen) Vurderinger/Konklusioner Datadækningen i forbindelse med indsatsområdet Hovedgård, er overvejende god for de geofysiske målemetoder, TEM, SkyTEM og PACES og der er kun mindre huller som følge af byer og skov. For TEM-metoden er der enkelte huller som følge af, at det ikke har været muligt at måle, udstyrsproblemer eller kobling med elektriske ledere. Figur 4.6 viser 3 datatynde områder. I de 3 områder kan en supplerende kortlægning med TEM(SkyTEM) og PACES være en god ide i det videre arbejde.

27 Side 27 Figur 4.6: Områder med manglende eller lille dækning i forhold til TEM(SKyTEM) og PACES, markeret med blå skravering og i forhold til PACES, markeret med grøn skravering.

28 Side 28 5 VANDFORSYNING 5.1 Indledning Formål Formålet med dette kapitel er at indsamle eksisterende viden om indvinding og boringer ved de almene vandforsyninger i området og sammenstille denne viden. Konklusionerne i nærværende kapitel vil bidrage til den endelige problemformulering for hele projektet, således at der også i denne indgår anbefalinger vedr. vandforsyningerne i det videre arbejde Datagrundlag Der er med udgangspunkt i områdets JUPITER registrerede indvindingsboringer samt data behandlet under kapitlet Grundvandskemi og data behandlet i kapitlet Geologisk forståelsesmodel, udarbejdet en sammenstilling og vurdering af vandforsyningsstrukturen og grundvandsindvindingen i området. Input til problemformuleringen vedr. datagrundlaget vil blive kommenteret under de relevante afsnit, og samlet op afslutningsvist Vandforsyning i området Hovedgård kortlægningsområde har pt. 23 almene vandværker. Der er foretaget en analyse af indberetninger vedr. aktuel indvinding i JUPITER. Analysen er lavet for året 2005, da havde væsentlige mangler i indberetningerne. Som det ses af nedenstående Figur 5.2 varetages ca. 98 % af den samlede indvinding af almene vandforsyninger, henholdsvis offentlige fællesvandforsyninger (84 %) og private fællesvandforsyninger (14 %). De sidste ca. 2 % fordeler sig på de øvrige kategorier vist i figuren. Der er 6 færre indberetninger af indvinding i 2005 end der er givet tilladelser. Den samlede indberettede indvinding i 2005 er på ca m³. Den samlede tilladelse til oppumpning er på ca m³.

29 Side 29 Der er på Figur 5.1 vist et oversigtskort over, hvordan indvindingstilladelserne er fordelt over området, samt med farvekode vist størrelsesintervallet for indvindingstilladelsen. Figur 5.1 Fordelingen af indvindingstilladelser over kortlægningsområdet (blå streg). Desuden ses indsatsområderne (rød streg). Af oversigtskortet fremgår det, at størstedelen af indvindingstilladelserne er under m³/år.

30 Side ; 0,00% 3050; 0,09% 53913; 1,53% 312; 0,01% 13000; 0,37% 7799; 0,22% 5992; 0,17% ; 13,90% ; 83,72% Offentlige fælles vandforsyningsanlæg Husholdninger, 3-9 husstande Gartneri Planteskole Husdyrf arm Private fælles vandforsyningsanlæg Markvanding Spiselige afgrøder Anden erhvervsvirksomhed Figur 5.2: Fordelingen af indvindingen i indsatsområde Hovedgård på forskellige indvindingskategorier (m³/år; % andel af samlede indvinding).

31 Side 31 På Figur 5.3 er den geografiske fordeling af indvindingskategorierne vist. Figur 5.3: Geografisk fordeling af indvindingskategorier i kortlægningsområdet.

32 Side 32 Geologi ved kildepladser Der er på Figur 5.4: vist en oversigt over området, samt hvilke profilsnit der er optegnet for området. Det skal her understreges, at de optegnede profiler ikke viser en geologisk modeltolkning, men kun visualiserer indvindingsboringer og magasinets jordartstype. Figur 5.4: Oversigtskort over profilsnit. Røde linier angiver profilsnit, blå firkanter angiver vandværker, grønne cirkler angiver vandværksboringer. Profilsnittene er vedlagt i bilag 5.1 til 5.8. Der vil under de respektive vandværkers dataskema blive henvist til hvilket profilsnit, der er gældende for det aktuelle vandværk.

33 Side 33 Af Figur 5.5 fremgår endvidere de registrerede indvindingsoplande for området, samt vurderingen af vandværket. Figur 5.5: Oversigt over vandværker og indvindingsoplande. Vandværker er markeret med grøn/gul/rød for vurderingerne god/rimelig/dårlig, afhængig af datagrundlaget for det enkelte vandværk (se senere).

34 Side 34 Boringernes alder Der er i kortlægningsområdet ca. 79 registrerede aktive indvindingsboringer, fordelt på alle indvindingskategorier. Boringer udført efter 1980, som udgør 34 % af boringerne i kortlægningsområdet, kan forventes at være i god stand, med gode oplysninger om boringens konstruktion og lerspærre. Boringer udført i perioden , som udgør 55 % af boringerne i kortlægningsområdet kan have risiko for begyndende tæring af stålforerør, hvilket kan medføre indsivning i boringen. Samtidig kan oplysninger omkring materialevalg ved lerspærre være mangelfulde. Boringer der er udført før 1960, svarende til 3 % af boringerne i området, har betydelig risiko for gennemtæring af stålforerør, hvorfor boringernes tilstand bør undersøges. Boringer uden dato udgør 8 %. Fordeling af boringer efter udførelsesår fremgår af Figur ; 8% 2; 3% 27; 34% 44; 55% < >1980 Uden dato Figur 5.6: Fordeling af boringer i indsatsområdet efter udførselsår (antal; procent andel). I vandværksskemaet for de almene vandværker er der angivet en dato for borearbejdets afslutning, samt om der er registrerede oplysninger om lerspærren. 5.2 Gennemgang af vandværkerne i området Der er på baggrund af dataudtræk fra Jupiter, samt udleveret materiale fra Miljøcenter Århus, udarbejdet et dataark for hvert af de almene vandforsyninger i området. Dataarket viser relevante data for det pågældende vandværk herunder kortudsnit med placering af vandværk, boringer, indvindingsopland og forurenede lokaliteter (V1 og V2). Ligeledes er der angivet en tidsserie for indvindingen fra år Vandværkerne er opdelt på indsatsområderne Egebjerg, Hundslund og Søvind og sidst de vandværker, der ligger udenfor OSD områder. Der er ikke i datamaterialet fundet oplysninger om vandværker i indsatsområde Tebstrup.

35 Side 35 Hvis der i kapitlet om grundvandskemi er udpeget komponenter i råvandet, som skal tildeles øget fokus, er der i dataskemaet om muligt vist tidsserier for de pågældende fokuskomponenter. I de følgende afsnit er der for hvert enkelt vandværk foretaget en vurdering af tilgængelige data og deres betydning. Der er således lavet et afsnit for hvert vandværk hvor der ikke gentages oplysninger, som fremgår af dataskemaet, men udelukkende konkluderes og kommenteres, såfremt data har givet anledning til rød eller gul markering i vurderingen. Der skal understreges, at vurderingerne forholder sig til det eksisterende data materiale og deres beskaffenhed og betydning, og vurderinger af vandkvalitet er kun foretaget på baggrund af råvandsdata. Der er givet en vurdering af en række parametre fra det enkelte vandværks datagrundlag. Vurderingen er foretaget i tre kategorier; God (grøn), Rimelig (gul) og Dårlig (rød). Hvis vurderingen bliver gul eller rød kommenteres baggrunden herfor i de enkelte afsnit. Gule og røde vurderinger vil endvidere blive samlet op i forslag til problemformulering, såfremt der tegner sig et generelt billede. En samlet grøn vurdering kræver ikke yderligere tiltag, en samlet gul vurdering kræver øget fokus og en samlet rød vurdering kræver plan om handling. Eksempelvis vil manglende data på centrale emner (f.eks. sårbarhed) automatisk give en rød vurdering, som anført i de følgende skemaer. Der vil sidst i kapitlet blive foretaget en samlet vurdering for hele området ud fra de enkelte vurderinger. Dataskemaerne for de enkelte vandværker findes i bilag 5.9.

36 Side 36 Vandværker i Egebjerg OSD Bleld Vandværk AnS Sårbarhed Boringen har et svagt forhøjet indhold af nitrat. Grundvandskvalitet Der er i boring DGU nr et indhold af arsen l over kvalitetskravet. Klorid- og sulfatindholdet er stabilt og langt under kvalitetskravet. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed - nitratfølsomhed Svagt forhøjet Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Samlet vurdering Figur 5.7 Vurdering af Bleld Vandværk AnS Eldrup Vandværk Indvindingsanlæg Boring er meget lavtydende. Grundvandskvalitet Der er i boring DGU nr et indhold af arsen over kvalitetskravet. Kloridindholdet er svagt forhøjet. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Samlet vurdering Figur 5.8 Vurdering af Eldrup Vandværk.

37 Side Hansted-Egebjerg Vandværk Indvindingsanlæg Boring DGU nr er meget lavtydende. Sårbarhed Der mangler oplysninger om beskyttende lerlag for boring DGU nr Der er ingen oplysninger om boringernes lerspærre. Grundvandskvalitet I boring DGU nr ses svagt forhøjede værdier for chlorid og en stigende tendens for arsen, dog under kvalitetskravet. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende Ingen data lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.9 Vurdering af Hansted-Egebjerg Vandværk Hovedgård Vandværk amba Indvindingsanlæg Boring DGU nr er meget lavtydende. Sårbarhed Der mangler oplysninger om lerspærre for boringerne DGU nr og Boring DGU nr har et svagt forhøjet indhold af nitrat. Grundvandskvalitet I alle tre boringer ses svagt forhøjede værdier for chlorid, dog langt under kvalitetskravet. For boring ses en svagt stigende tendens for arsen, dog under kvalitetskravet.

38 Side 38 Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. Sænkning Lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.10 Vurdering af Hovedgård Vandværk amba Højballegårdværket Indvindingsanlæg Der er ingen oplysninger om ydelser for boringerne DGU nr , , , , , og Sårbarhed Der mangler oplysninger om lerspærre for boringerne DGU nr , , , , , og Der er ingen oplysninger om filtersætning for boring DGU nr Grundvandskvalitet Svagt stigende tendens for arsen Meget lavtydende Ingen data Svagt forhøjet Med undtagelse af boring DGU nr er der i alle boringer fundet indhold af arsen over kvalitetskravet. Der er i alle boringer et svagt forhøjet indhold af chlorid. For boringerne DGU nr , , , og er der tale om en stigende tendens. Der er stigende tendens i sulfatindholdet for boringerne DGU nr , , , hvoraf især er steget kraftigt i de sidste år.

39 Side 39 Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. Sænkning Ingen data Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. Sænkning Ingen data Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. Sænkning Ingen data Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. Sænkning Ingen data Sårbarhed nitratfølsomhed Ingen data Sårbarhed beskyttende lerlag Ingen oplysninger om filtersætning Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. Sænkning Ingen data Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. Sænkning Ingen data Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Stigende indhold af chlorid Boring Ydelse ifht. Sænkning Ingen data Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet

40 Side 40 Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.11 Vurdering af Højballegårdværket. Arsen over kvalitetskravet Arsen over kvalitetskravet Kattrup Vandværk amba Indvindingsanlæg Boringerne er meget lavtydende. Sårbarhed Der er ingen oplysninger om lerspærre for boring DGU nr Grundvandskvalitet Der er i begge boringer fundet indhold af arsen over kvalitetskravet. Der er i boring DGU nr et svagt forhøjet indhold af chlorid og sulfat. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Samlet vurdering Figur 5.12 Vurdering af Kattrup Vandværk amba.

41 Side Tvingstrup Vandværk Indvindingsanlæg Boringerne DGU nr og er meget lavtydende. Sårbarhed Der er ingen oplysninger om lerspærre for boringerne. Grundvandskvalitet Der er tidligere fundet Cyanazin i boring DGU nr , dog under kvalitetskravet. I seneste analyse er der ikke fundet pesticider. Der er i boring DGU nr et svagt forhøjet indhold af chlorid. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. Sænkning Meget lavtydende Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. Sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.13 Vurdering af Tvingstrup Vandværk.

42 Side Ørskov Vandværk I/S Indvindingsanlæg Boringen er meget lavtydende. Sårbarhed Der er ikke oplysninger om lerspærre for boringen. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed nitratfølsomhed Ingen data Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.14 Vurdering af Ørskov Vandværk I/S. Vandværker i Hundslund OSD Hadrup Vandværk Indvindingsanlæg Boringen er meget lavt ydende. Sårbarhed Det beskyttende lerlag ved boringen er ca. 12 meter. Der er ikke oplysninger om lerspærre. Grundvandskvalitet Der er i boringen fundet indhold af arsen over kvalitetskravet og med en stigende tendens. Der er en stigende tendens af indhold for både chlorid og sulfat. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende Lerlag under 15 m lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Samlet vurdering Figur 5.15 Vurdering af Hadrup Vandværk.

43 Side Hundslund Vandværk Indvindingsanlæg Boringerne DGU nr og er meget lavtydende. Sårbarhed Det beskyttende lerlag ved boringerne er DGU nr og under 15 meter. Der er ikke oplysninger om lerspærre for nogen af boringerne. Boring DGU nr har et svagt forhøjet indhold af nitrat. Grundvandskvalitet Der er i alle boringerne fundet indhold af arsen over kvalitetskravet. Der er forhøjet indhold af chlorid for alle boringerne og med en stigende tendens. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Svagt forhøjet Sårbarhed beskyttende Lerlag under 15 m lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende Lerlag under 15 m lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. sænkning Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Samlet vurdering Figur 5.16 Vurdering af Hundslund Vandværk.

44 Side Oldrup Vandværk Sårbarhed Der er ingen oplysninger om lerspærre. Grundvandskvalitet Der er i boring DGU nr fundet indhold af arsen over kvalitetskravet. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Samlet vurdering Figur 5.17 Vurdering af Oldrup Vandværk. Vandværker i Søvind OSD Gangsted-Elbæk Vandværk I/S Indvindingsanlæg Boringen er meget lavtydende. Sårbarhed Der er ingen oplysninger om lerspærre. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.18 Vurdering af Gangsted-Elbæk Vandværk I/S.

45 Side Søvind Vandværk Indvindingsanlæg Boringen DGU nr og er meget lavtydende. Sårbarhed Det beskyttende lerlag ved boringerne er DGU nr og er under 15 meter. Der er ikke oplysninger om lerspærre for nogen af boringerne. Boring DGU nr har et forhøjet indhold af nitrat. Grundvandskvalitet Ved Søvind Vandværk er der fundet BAM i boringerne DGU nr og , dog under kvalitetskravet. Der er et forhøjet indhold af chlorid og med en stigende tendens i boring DGU nr For boringerne DGU nr og er der et svagt forhøjet indhold af sulfat og for alle boringer er der en stigende tendens i sulfatindholdet. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende Lerlag under 15 m lerlag Grundvandskvalitet Stigende tendens i chlorid- og sulfatindhold, pesticider Boring Ydelse ifht. Sænkning Lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Forhøjet Sårbarhed beskyttende Lerlag under 15 m lerlag Grundvandskvalitet Stigende tendens i sulfatindhold, pesticider Boring Ydelse ifht. Sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.19 Vurdering af Søvind Vandværk. Stigende tendens i sulfatindhold

46 Side Vedslet Heden Vandværk Sårbarhed Der er ingen oplysninger om det beskyttende lerlag ved boringen. Grundvandskvalitet Der er i boringen fundet indhold af arsen over kvalitetskravet. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende Ingen data lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Samlet vurdering Figur 5.20 Vurdering af Vedslet Heden Vandværk Vedslet Vandværk Indvindingsanlæg Boringen er lavtydende. Sårbarhed Der er ikke oplysninger om lerspærre for boringen. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Ingen data Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.21 Vurdering af Vedslet Vandværk.

47 Side Åes Vandværk Indvindingsanlæg Boringen er lavtydende. Sårbarhed Det beskyttende lerlag ved boringen er under 15 meter. Der er ikke oplysninger om lerspærre. Grundvandskvalitet Der er i boringen fundet indhold af arsen over kvalitetskravet. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende Lerlag under 15 m lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Samlet vurdering Figur 5.22 Vurdering af Åes Vandværk

48 Side 48 Vandværker udenfor OSD Gedved Vandværk Indvindingsanlæg Boring DGU nr er meget lavtydende. Sårbarhed Det beskyttende lerlag ved boring DGU nr er under 15 m. Der er ikke oplysninger om lerspærre. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende Lerlag under 15 m lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. sænkning Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. Sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.23 Vurdering af Gedved Vandværk.

49 Side Gl. Hylke og Brørup Vandværk I/S Indvindingsanlæg Der er ingen oplysninger om boringernes ydelser. Sårbarhed Der er ingen oplysninger om lerlagets tykkelse. Der er et forhøjet indhold af nitrat i boringerne DGU nr og og ingen oplysninger om nitrat i boring DGU nr Grundvandskvalitet Der er fundet BAM og desisopropylatrazin i boring DGU nr , dog under kvalitetskravet. Der er svagt forhøjet indhold af chlorid i boringerne DGU nr og , dog stabilt. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed - nitratfølsomhed Forhøjet Sårbarhed beskyttende Ingen data lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed - nitratfølsomhed Forhøjet Sårbarhed beskyttende Ingen data lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed - nitratfølsomhed Ingen data Sårbarhed beskyttende Ingen data lerlag Grundvandskvalitet Fund af pesticider Samlet vurdering Figur 5.24 Vurdering af Gl. Hylke og Brørup Vandværk I/S.

50 Side Grumstrup Vandværk Indvindingsanlæg Der er ingen oplysninger om boringernes ydelser. Sårbarhed Der er ingen oplysninger om lerlagets tykkelse og filterplaceringen i boringerne. Grundvandskvalitet Der er svagt sigende tendens i chloridindholdet i boring DGU nr Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende Ingen data lerlag Grundvandskvalitet Stigende tendens for chlorid Boring Ydelse ifht. sænkning Ingen data Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende Ingen data lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.25 Vurdering af Grumstrup Vandværk Haldrup Vandværk Indvindingsanlæg Boringen er meget lavtydende. Sårbarhed Der er ingen oplysninger om lerspærre. Grundvandskvalitet Der er forhøjet indhold af chlorid med en svagt stigende tendens. Der er svagt forhøjet indhold af sulfat med en stigende tendens. Der er en stigende tendens i arsenindholdet.

51 Side 51 Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. Sænkning Meget lavtydende Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.26 Vurdering af Haldrup Vandværk Hylke St. Vandværk Sårbarhed Der er ingen oplysninger om lerspærre. Grundvandskvalitet Indholdet af chlorid i boringerne er svagt forhøjet og med en svagt stigende tendens. Indholdet af sulfat er svagt stigende. Figur 5.27 Vurdering af Hylke St. Vandværk. Stigende tendens for chlorid, sulfat og arsen Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Svagt stigende indhold af chlorid og sulfat Meget lavtydende Svagt stigende indhold af chlorid og sulfat

52 Side Lyngvejs Vandværk I/S Sårbarhed Der er ingen oplysninger om lerspærre. Grundvandskvalitet Indholdet af chlorid og sulfat er svagt forhøjet og har en tendens til at være stigende. Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Sårbarhed - nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Samlet vurdering Figur 5.28: Vurdering af Lyngvejs Vandværk I/S Tebstrup Vandværk Indvindingsanlæg Boring DGU nr er meget lavtydende. Grundvandskvalitet Chlorid og sulfat er svagt stigende For begge boringer er der indhold af arsen over kvalitetskravet. Der er dog tendens til fald i indholdet. Der er fundet BAM i boringerne, dog under kvalitetskravet. Ved den seneste analyse er der ikke fundet pesticider i boring DGU nr Der er for boring DGU nr et forhøjet indhold af chlorid og en stigende tendens i indholdet. For boring DGU nr er der et svagt forhøjet indhold af chlorid, men en tendens til fald i indholdet. Der er i boring DGU nr et svagt forhøjet indhold af sulfat, men en kraftig tendens til stigning i indholdet.

53 Side 53 Emne Vurdering Supplerende God Rimelig Dårlig bemærkninger Boring Ydelse ifht. sænkning Meget lavtydende Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Boring Ydelse ifht. Sænkning Sårbarhed nitratfølsomhed Sårbarhed beskyttende lerlag Grundvandskvalitet Arsen over kvalitetskravet Samlet vurdering Figur 5.29: Vurdering af Tebstrup Vandværk. 5.3 Samlet konklusion på gennemgangen af vandværkerne Nedenstående er vist et lagkage-diagram hvoraf den procentvise fordeling mellem vurderingerne fremgår. Samlet vurdering af vandværkerne i kortlægningsområde Hovedgård 74% 4% 22% God Rimelig Dårlig Figur 5.30 Lagkage-diagram over fordelingen af de samlede vurderinger. Som det ses af figuren er hovedparten af indvindingerne vurderet til at være i god eller rimelig stand. På nedenstående er andelen dårlig yderligere specificeret ud på kriterier.

54 Side 54 Fordeling af røde vurderinger 0% 33% 34% 33% Ydelse Sårbarhed lerlag Sårbarhed Nitrat Grundvandskvalitet Figur 5.31 Lagkage-diagram over fordelingen af de samlede vurderinger. Som det ses af figuren er det ca. 2/3 af de dårlige vurderinger der stammer fra vurderingen af sårbarhed. Følgende generelle problemstillinger bør undersøges nærmere: Alder på boringer. Flere boringer er så gamle, at det må formodes, at der er risiko for gennemtæring af forerør. Cirka 34 % af boringerne er udført efter 1980, hvor kvaliteten kan forventes at være bedre. Der bør udarbejdes en plan for inspektion af boringerne. Indvundne vandmængder er fra Tal fra er meget mangelfulde. Kommunerne bør opfordres til at indsamle oplysningerne hos vandværkerne. Der bør ske opfølgning på status af boringer i Jupiter (sløjfet/inaktiv/i drift). Der kan være tvivl om flere boringer. De data, der mangler i vandværksgennemgangen (databladene) bør opdateres/findes. Der er flere boringer, hvor der f.eks. ikke er viden om lerlagets tykkelse samt filtersætningen. Der skal ske opfølgning på manglende vandanalysedata. Der er for mange boringer uden gode oplysninger, hvilket kan gøre det svært at bestemme vandtype, udvikling m.m. Der er store forskelle i oppumpede mængder for 2005 og den tilladte mængde, således at den oppumpede mængde udgør ca. 50 % af den tilladte mængde. Dette kunne tyde på følgende: o Indvindingstilladelser bør justeres o Mangelfuld/forkert indberetning (ses nok mest hos markvandere, men også industri og enkelte vandværker) o Store udsving fra år til år i vandbehovet primært hos markvandere

55 Side 55 o Indvindingsmængder fra enkeltindvindere (husstande) ses ikke i Jupiter og der er derfor en skæv fordeling i forholdet mellem de indvundne mængder kategorierne imellem. Oplysninger om lerspærre kan være at finde i de gamle indscannede borejournaler, men ikke blevet tastet ind i databasen, hvorfor en gennemgang af særligt centrale boringer måske kan give flere oplysninger. Flere vandværker i området har et forhøjet eller stærkt forhøjet indhold af arsen i råvandet fra boringerne. Der er også vandværker, hvor indholdet er lavt, men tendens for arsen i råvandet er stigende. Indtagelse af arsen med drikkevand medfører risiko for kræft ved længere tids indtagelse og der bør derfor reageres med påbud eller lignende for at løse problemet. Arsen i drikkevandet er et velkendt problem og kan fjernes ved vandbehandling. By- og Landskabsstyrelsen er i gang med at udarbejde en manual, som vil give kommunerne opdateret viden og rådgivning om arsen i drikkevandet. Horsens Kommune er i øjeblikket ved at undersøge arsen-overskridelserne og arbejder sammen med vandværkerne på en løsning af problemet. Flere vandværker viser svagt stigende tendens i råvandets indhold af sulfat og chlorid. En nærmere analyse heraf foretages i afsnittet om grundvandskemi, afsnit 6. I afsnit 6 er der en nærmere gennemgang af de grundvandskemiske forhold, og i den forbindelse er der udarbejdet en oversigt over vandværkernes råvandskvalitet, som beskrevet på baggrund af den seneste analyse. Resultaterne fra oversigten kan sammenfattes som følger: 8 vandværker har et arsenindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 10 mikrogram/l). 3 vandværker har et arsenindhold i råvandet, der er forhøjet (5-10 mikrogram/l). Den højeste værdi er målt til 29 mikrogram/l. Ingen vandværker har et chloridindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 250 mg/l). 3 vandværker har et chloridindhold i råvandet, der er forhøjet ( mg/l). Den højeste værdi er målt til 60 mg/l. Ingen vandværker har et sulfatindhold i råvandet, der er forhøjet ( mg/l) eller stærkt forhøjet (> 250 mg/l). Den højeste værdi er målt til 120 mg/l. Ingen vandværker har et nitratindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 50 mg/l). 2 vandværker har et nitratindhold i råvandet, der er forhøjet (15-50 mg/l). Den højeste værdi er målt til 35 mg/l.

56 Side 56 6 GRUNDVANDSKEMI 6.1 Datagrundlag Datakvalitet Databearbejdningen er baseret på eksisterende råvandsdata fra Jupiter XL. Ved en sammenstilling af antal analyser vurderes det, at der mangler at blive indberettet en række analyser for perioden I denne periode er der kun indberettet ca. halvdelen af det antal analyser, der er indberettet i perioden før og i Herudover er der suppleret med information fra områdets GRUMO rapportering Antal analyser Årstal Figur 6.1: Antal råvandsanalyser fordelt på årstal. Der foretaget et fravalg af data som har fortegn!, >, D, *, S, / og E. Disse fortegn angiver bl.a. gennemsnitsværdier samt skønnede og afvigende værdier. Åbenlyst fejlbehæftede data er også udeladt. Dette er sket ved at sammenligne med andre analyser fra samme filter samt ved en beregning af ionbalancen for den pågældende prøve. I bilag 6.1 er der vist en liste over fravalgte analysernr. og parameternr. Det er valgt at anvende analyser som afviger i ionbalance med op til ± 10 %. Kun ca. 4 % af analyserne afviger mere end ± 5 % i ionbalancen. For disse analyser er der ikke identificeret åbenlyse fejl, hvorfor de er medtaget i kortlægningen. Der er endvidere observeret en række analyser med høj detektionsgrænse for nitrat, 10 mg/l. Det er valgt at udelade disse fra den videre vurdering af de grundvandskemiske forhold. Datakvaliteten vurderes generelt som tilfredsstillende. Der er dog et mindre analyser som bl.a. ikke er påført filter mv. Det er valgt ikke at arbejde videre med disse analyser, idet de kan give en fejlopfattelse af grundvandskemien, fordi dybden af filtret ikke er kendt.

57 Side 57 Der er udtrukket kemiske analyser fra enkeltindvindere som supplement til beskrivelsen af de hydrokemiske forhold. Det har ikke været muligt på det foreliggende grundlag at geokode disse oplysninger og oplysningerne er derfor ikke anvendt, idet datadækningen i området er vurderet som tilfresstillende Tærskelværdier For at kunne visualisere grundvandskvaliteten er der for de enkelte parametre opstillet en klassifikation. Grundlaget for klassifikationen er, at det skal være muligt visuelt at identificere de enkelte problemparametre, samt at få et generelt indtryk af grundvandets kvalitet til drikkevandsformål. Tabel for beskrivelse af tærskelværdier er vist i bilag Beregningsforudsætninger Som grundlag for klassifikation af grundvandsressourcen i vandtyper er Miljøstyrelsens klassifikationstabel anvendt. Ved uoverensstemmelser er der lagt mindre vægt på indholdet af ilt og forvitringsindekset. De primære parametre i klassifikationen har derfor været nitrat, sulfat og jern. Ved inkonsistens mellem redoxparametre i den seneste analyse fra et indtag, er det valgt at inddrage redoxparametre fra tidligere analyser fra samme indtag. Til beregning af forvitringsgraden er følgende formel anvendt. Forvitringsgrad 2 2 Ca Mg / HCO 3 Til beregning af ionbytningsgraden er følgende formel anvendt. Na Cl Ionbytning sgrad / Til beregning af kalkmætningsgraden er følgende formel anvendt. Ca * HCO 2 ph 10,3 Kalkmætnin gsgrad log 3 *10 / Hvor KCalcit er 10-8,3 Til beregning af hårdheden er følgende formel anvendt. Hårdhed dh 2 2 Ca / 7,14 Mg / 4,34 1 dh svarer til hårdheden fra 7,14 mg calcium 1 dh svarer til hårdheden fra 4,34 mg magnesium K Calcit

58 Side Øvrige mangler og fejl I kortlægningsområdet er der kun i begrænset omfang analyseret for en række miljøfremmede stoffer, herunder aromatiske kulbrinter, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter samt chlorphenoler. Specielt i de bynære områder er der derfor risiko for, at kortlægningen ikke kan give et retvisende billede af forurening med miljøfremmede stoffer. Det er forsøgt at finde frem til analyser fra private brønde og boringer indenfor kortlægningsområdet. For Odder og Skanderborg kommuner er der i Jupiter ikke registreret anlæg som kan placeres i området. For Horsens Kommune ligger analyser for private brønde og boringer som analyseblanketter i kommunens sagsarkiv. De private brønde og boringer ligger typisk i områder, hvor der ikke er vandværksboringer og derfor i datasvage områder. De kan derfor være et godt supplement og den økonomiske værdi kan i visse tilfælde være høj, når der sammenlignes med udtagning af nye analyser. Horsens kommune har sat indtastning af disse oplysninger i gang, således at disse bliver tilgængelige i en senere fase af kortlægningsarbejdet Filtergeologi og filterdybde For at kunne vurdere om der er en sammenhæng mellem grundvandskemien og magasinbjergarten er geologien for indtaget beskrevet. Det er som udgangspunkt valgt at anvende geologien for midten af indtaget. På grundlag af dette er der foretaget en tolkning af hvilken geologi indtaget repræsenterer. En lang række boringer er udelukkende beskrevet ved selve geologien, f.eks. s, g og l. Disse er ikke placeret stratigrafisk, men er dog også angivet. Filtergeologien strækker sig fra glacialt smeltevandssand og grus, moræneler, interglacialt ferskvandssand til miocænt kvartssand og grus. Derudover er dybden af de enkelte filtre undersøgt, se Figur 6.2. Boringer hvorfra der er foretaget analyse, strækker sig fra terræn til over 250 meter under terræn. Der er dog ikke sammenhæng mellem dybden af indtaget og filtergeologien, hvilket sandsynligvis skyldes områdets komplicerede geologiske opbygning.

59 Side Filterinterval (m.u.t) Figur 6.2: Placering af blind- og filterrør i meter under terræn. Hovedparten af filtrene er placeret i intervallet m.u.t. 6.2 Databehandling I kortlægningsområdet ses alle vandtyper jf. Miljøstyrelsens klassifikation. Fordelingen er vist i Tabel 6.1. Tabel 6.1: Fordeling af vandtype jf. Zoneringsvejledningen Vandtype Antal Procent Iltzonen 8 8 % Nitratzonen 8 8 % Jern/sulfatzonen % Methanzonen % Der ses en klar overvægt af de reducerede til stærkt reducerede vandtyper i området. Kun i begrænset omfang ses oxiderede vandtyper. Dette er i overensstemmelse med det Vejle Amt har beskrevet for grundvandsovervågningsområdet ved Egebjerg, Vejle Amt (1996) 1. Vejle Amt beskriver grundvandsmagasinerne indenfor dette område som artesiske magasiner i kvartært sand og grus overlejret af moræneler. Derudover beskrives magasinerne som værende fri for ilt og nitrat. Filtrene beskrives som placeret i den anoxiske, sulfatreducerende zone. 1 Vejle Amt, 1996: Grundvandsovervågning 1995.

60 Side 60 Der er ingen udpræget tendens til en geografisk fordeling af vandtyperne. I den nordlige del af kortlægningsområdet mellem Brørup og Ustrup er der dog en tendens til mere oxiderede vandtyper. I disse boringer er indtagene også mere terrænnære end de øvrige indtag indenfor kortlægningsområdet. Derudover ses der en tendens til stærkt reducerede forhold (methanogene) mellem Eldrup og Kattrup Made, Figur 6.3. Figur 6.3: Vandtyper. Dybden til toppen af indtaget er endvidere vist som label (i meter under terræn).

61 Side 61 Procent 0% 20% 40% 60% 80% 100% Filtertop (m.u.t) Iltzonen Nitratzonen Jern/sulfatzonen Methanzonen Figur 6.4: Vandtype i forhold til toppen af filtret. Figuren er baseret på seneste analyse hvor samtlige parametre er til stede. Der ses på Figur 6.4 en sammenhæng mellem dybde og vandtype, idet der i de mest terrænnære indtag ses ilt- og nitratholdigt grundvand, mens det dybere liggende grundvand er i jern/sulfatzonen samt i methanzonen. Oxiderede vandtyper ses dog helt ned til 70 meter under terræn. Forvitringsgraden er en parameter som fortæller om grundvandets evne som buffer, herunder hvordan karbonatsystemet er påvirket af syrer. Ved f.eks. udspredning af husdyrgødning og sænkning af grundvandsspejlet påvirkes grundvandet, således at forvitringsgraden stiger. En forhøjet forvitringsgrad kan derfor indikere, at grundvandet er påvirket af aktiviteter fra overfladen eller i forbindelse med sænkning af grundvandsspejlet. Hvis kulsyre er den eneste syre til stede, vil forvitringsgraden være ca. 1. Da der normalt dannes andre syrer i grundvandet, vil forvitringsgraden stige, dvs. der vil komme et overskud af calcium og magnesiumioner i forhold til bikarbonat. Dette sker, når der f.eks. dannes sulfat ved iltning af pyrit. Omvendt vil forvitringsgraden falde, når der fjernes sulfat som følge af sulfatreduktion, da der ved denne proces dannes bikarbonat. Der vi i disse tilfælde være et overskud af bikarbonat i forhold til calcium og magnesiumioner. Der er en tendens til lav forvitringsgrad i et strøg, der strækker sig fra Hansted i sydvest og til Kattrup Made i nordøst, Figur 6.5. Derudover ses der lave forvitringsgrader omkring Ås.

62 Side 62 Figur 6.5: Forvitringsgrad. Dybden til toppen af indtaget er endvidere vist som label (meter u. terræn). Filtrene med det mest forvitrede grundvand ses tættest på terræn, Figur 6.6. Grundvand med høj forvitringsgrad er endvidere karakteriseret ved at findes i iltzonen. Den gennemsnitlige forvitringsgrad i kortlægningsområdet for indtag i hhv. iltzonen, nitratzonen, jern/sulfatzonen og i methanzonen er 1,44, 1,03, 1,11 og 0,92, dvs. en faldende forvitringsgrad med stigende grad af reducerede forhold.

63 Side 63 Procent 0% 20% 40% 60% 80% 100% Filtertop (m.u.t) Svagt forvitret Forvitret Stærkt forvitret Figur 6.6: Forvitringsgrad fordelt efter dybde af toppen af filtret. Figuren er baseret på seneste analyse hvor parametrene er målt samtidig. Faldet i forvitringsgrad i det dybere grundvand kan dog også skyldes ionbytning, hvilket ses af Figur 6.7, hvor der for en række indtag ses faldende forvitringsgrad ved stigende ionbytning. Dette skyldes at natriumioner er ionbyttet med calciumioner, hvilket får forvitringsgraden til at falde, men ionbytningsgraden til at stige.

64 Side 64 Forvitringsgrad 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Ionbytning Figur 6.7: Forholdet mellem forvitringsgrad og ionbytning i den seneste analyse i de enkelte indtag. I de indcirklede områder kan ionbytning være med til at forstærke den lave forvitringsgrad. Ionbytningsgraden angiver i hvilken grad grundvandet er blevet mere ferskt med tiden, idet primært natriumioner, som blev bundet til sedimentet under mere saline forhold, frigives til grundvandet, når natriumkoncentrationen falder i det gradvist mere ferske porevand. Natrium bliver ombyttet med primært calcium. En ionbytningsgrad på over 0,9 vurderes som markant. Omvendt vurderes en ionbytningsgrad på under 0,6 at angive en markant omvendt ionbytning. Ionbytningsgraden fortæller om den ionbytning mellem primært calcium og natrium der er foregået siden vandet infiltrerede. Ionbytningen er afhængig af vandets kontakt med ler idet natriumioner primært sidder på leren. Det antages indledningsvist at nedbør indeholder lige dele natrium og chlorid målt i meq. Ved ionbytning byttes natrium på sedimentet ud med bl.a. calcium fra grundvandet. Derved opstår der et overskud af natrium i grundvandet i forhold til chlorid og ionbytningsgraden vil stige. Ionbytningsgraden siger også noget om den tid som grundvandet har haft til processen, idet jo længere tid grundvandet er i kontakt med sedimentet jo højere grad af ionbytning sker der. Afslutningsvist kan man generelt lave den antagelse, at grundvand med højere ionbytningsgrader er bedre beskyttet imod forurening fra overfladen. Generelt viser kortlægningsområdet ionbyttet grundvand, men der er også områder som indikerer neutralt ionbyttet grundvand

65 Side 65 Forholdet mellem ionbytningen og forvitringsgraden falder i to populationer. En population hvor forvitringsgraden kun i mindre grad covarierer med ionbytningen, i intervallet med ionbytning på under 1,2. På trods af at der ses en stor variation i forvitringsgraden ses kun mindre variationer i ionbytningen. I den anden population med ionbytningsgrad over 1,2 ses der stor variation i ionbytningen ved begrænsede ændringer i forvitringsgraden. Dette indikerer at grundvandet som tilhører de boringer som har en ionbytningsgrad over 1,2, er bedre beskyttet, idet grundvandet under transporten fra overfladen til boringen har været udsat for ionbytning mellem calcium og natrium i primært moræneleret. Forekomsten af boringer med en ionbytningsgrad er sammenfaldende med områder, hvor vandtypen er karakteriseret som svagt stærkt reduceret (jern/sulfat/methan zonen), Figur 6.3. Mere interessant er det i den anden population med ionbytningen under 1,2, idet dæklagenes evne til at ionbytte grundvandet syntes yderst begrænset. Figur 6.8: Ionbytningsgrad. Dybden til toppen af indtaget er endvidere vist som label (meter under terræn). Der er dog en stærk sammenhæng mellem dybden af filtret og ionbytningen, således at det neutralt ionbyttede grundvand ses i de mest terrænnære filtre.

66 Side 66 Procent 0% 20% 40% 60% 80% 100% Filtertop (m.u.t) Ionbytning Neutral Omvendt ionbytning Figur 6.9: Ionbytning i forhold til dybde af toppen af indtaget. Figuren er baseret på seneste analyse, hvor parametrene er målt samtidig. Kalkmætningsgraden angiver grundvandets mætningstilstand i forhold til sedimentet. En kalkmætning på 0 angiver ligevægt. Grundvand med en mætningsgrad på over 0,5 anses for at være overmættet. Kalkmætningsgraden siger ikke noget om grundvandets sårbarhed, men er derimod en parameter som bruges til at afgøre, om vandet er mættet mht. kalk. Metoden er en forsimplet metode, idet bl.a. andre ioner også er med til at afgøre om vandet er mættet mht. kalk. Generelt ses, at grundvandet i det meste af kortlægningsområdet er overmættet. Dette hænger sammen med, at der kun i mindre udstrækning observeres aggressiv CO 2, samt at ph ligger i intervallet 7,0 til 8,4. Hårdhedsgraden varierer mellem 10 og 22 dh i hele indsatsområdet, grundvandet må derfor betegnes som middelhårdt. Nitratindholdet må i området generelt karakteriseres som lavt, Figur Der er fundet nitrat i 22 ud af 117 indtag, i koncentrationer op til 35 mg/l. Fordelingen af nitrat afspejles også i vandtypen Figur 6.3. Sammenlignet med andre kortlægningsområder, udgør nitrat ikke generelt et problem i Hovedgårdområdet. Der ses nitrat, men selv terrænnært kun under grænseværdien på 50 mg/l. Lokalt ses der dog boringer med et forhøjet indhold. Således ses der i nord omkring Ustrup forhøjet indhold af nitrat i boringerne. Ligeledes syd for Søvind i syd ses forhøjet indhold af nitrat.

67 Side 67 Figur 6.10: Nitrat. Dybden til toppen af indtaget er endvidere vist som label (meter under terræn). Der ses en ganske god overensstemmelse mellem de af Århus Amt og Vejle Amt udpegede Nitratfølsomme Indvindingsområder (se f.eks. figur 3.1 m.fl.) og områder med nitrat som vist på Figur Dybdefordelingen af nitratindholdet i grundvandet, Figur 6.11, afspejles også i vandtypen, Figur 6.3. Generelt er det ikke muligt at observere tendenser for nitrat, idet der er udført et forholdsvist begrænset antal analyser. I boring DGU nr , og i DGU nr ses dog et stigende indhold af nitrat, Figur 6.12.

68 Side 68 Procent 0% 20% 40% 60% 80% 100% Filtertop (m.u.t) < 2 mg/l 2-5 mg/l 5-10 mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l > 50 mg/l Figur 6.11: Nitrat i forhold til dybden af toppen af indtaget. Grafen er baseret på den seneste analyse for nitrat i det enkelte filter. 40 Koncentration (mg/l) jun-68 dec-73 maj-79 nov-84 maj-90 okt-95 apr-01 okt-06 Årstal Figur 6.12: Udvikling af nitrat i udvalgte boringer i kortlægningsområdet.

69 Side 69 Generelt viser kortlægningsområdet lave til mellemlave indhold af sulfat i boringerne, op til 140 mg/l, Figur 6.13, sammenlignet med andre områder, f.eks. kystnære områder og områder hvor der ses en meget markant sulfatering af grundvandet 2. Figur 6.13: Sulfat. Dybden til toppen af indtaget er endvidere vist som label (meter under terræn). Boringer, som er vist med en stor sort cirkel, er boringer med en stigende tendens. Der kan dog i en række boringer (18) ses en klart stigende tendens i sulfatindholdet, Figur Denne udvikling er karakteristisk for sulfat i kortlægningsområdet, og ses ikke så tydeligt for andre parametre. Stigning i sulfatindholdet for de udvalgte boringer varierer fra 0,4 til 3,4 mg sulfat/l pr. år med et gennemsnit på 1,3 mg sulfat/l pr. år. Boringer hvori der ses et stigende indhold af sulfat er spredt over hele kortlægningsområdet. Dette er en klar indikation af, at der sker et fald i de overlejrende dæklags reduktionskapacitet, herunder evnen til at reducere nedsivende nitrat. Da der bl.a. ikke findes sedimentprøver for nitratreduktionskapacitet, er det ikke muligt at kvantificere effekten på reduktionskapaciteten ud fra den stigende sulfattendens. 2 Grontmij Carl Bro 2009: Trin 1 Slimminge -Tolkningsmodeller for 5 fagområder i Slimminge kortlægningsområde.

70 Side Koncentration (mg/l) jun-68 dec-73 maj-79 nov-84 maj-90 okt-95 apr-01 okt-06 Årstal Figur 6.14: Boringer med stigende indhold af sulfat i kortlægningsområdet. I rapporteringen af GRUMO Egebjerg er grundvandets indhold af sulfat beskrevet som stabilt med dybden, med en enkelt undtagelse, hvor variationen beskrives som en følge af variationer i grundvandsspejlets beliggenhed som et resultat af oppumpning. I nærværende undersøgelse ses en mere udbredt tendens til udvikling i sulfatindholdet, grundet analyse af et mere omfattende datamateriale. I et mindre antal boringer ses dog et fald i sulfatindholdet, Figur Koncentration (mg/l) nov-84 aug-87 maj-90 jan-93 okt-95 jul-98 apr-01 jan-04 okt-06 jul-09 Årstal Figur 6.15: Fald i sulfatindholdet i udvalgte boringer.

71 Side 71 Chloridindholdet må i kortlægningsområdet betegnes som lavt. Medianværdien af chloridindholdet er 25,6 mg/l. Der ses en svag sammenhæng mellem dybden af filtret og chloridindholdet, således at grundvand med højest chloridindhold ses i indtag med toppen af filtret fra meter under terræn, Figur Procent 0% 20% 40% 60% 80% 100% Filtertop (m.u.t) < 20 mg/l mg/l mg/l Figur 6.16: Chlorid i forhold til dybden af toppen af indtaget. Grafen er baseret på den seneste analyse for chlorid i det enkelte filter. Boringer med de højeste indhold af chlorid, over 50 mg/l, ser ud til at være placeret i områder udenfor de begravede dale, Figur 6.17.

72 Side 72 Figur 6.17: Placering af indtag hvor chloridindholdet er bestemt. Dybden til toppen af indtaget er endvidere vist. Derudover er områder hvor der findes begravede dale vist som røde og blå skraverede områder. Som for sulfat findes der en række boringer, hvori der ses et stigende indhold af chlorid, Figur Der er generelt overensstemmelse mellem boringer, hvori der ses en stigning i chloridindholdet og en stigning i sulfatindholdet. Dog for boringerne DGU nr , og , hvori der ses stigende indhold af chlorid, ses der et faldende indhold af sulfat. Stigningen i chloridindholdet for de udvalgte boringer varierer fra 0,1 til 1,3 mg sulfat/l pr. år med et gennemsnit på 0,5 mg sulfat/l pr. år. Som for sulfat ses der dog også en række boringer hvori der ses et faldende indhold af chlorid, Figur 6.19.

73 Side Koncentration (mg/l) mar-71 aug-76 feb-82 aug-87 jan-93 jul-98 jan-04 jul-09 Årstal Figur 6.18: Filtre hvori der ses et stigende indhold af chlorid Koncentration (mg/l) jun-68 dec-73 maj-79 nov-84 maj-90 okt-95 apr-01 okt-06 Årstal Figur 6.19: Filtre hvori der ses et faldende indhold af chlorid.

74 Side 74 Der ses generelt et forhøjet indhold af arsen i det meste af kortlægningsområdet, Figur En lang række almene vandforsyninger kan derfor have problemer med at behandle råvandet, således at de kan overholde grænseværdien på 5 g/l. Figur 6.20: Arsen. Dybden til toppen af indtaget er endvidere vist som label (meter under terræn). Derudover er områder hvor der findes begravede dale vist som røde og blå skraverede områder.henvis til geologi afsnittet. Der ses en lang række filtre med højt indhold af arsen, over 10 g/l, i områder med begravede dale. Der ses dog også filtre med højt indhold af arsen udenfor de begravede dale. Endvidere viser dybdefordelingen af filtre med højt indhold af arsen, at det høje indhold er jævnt fordelt. Samlet kan det derfor ikke konkluderes, at det høje arsenindhold henviser til dalfyld. Problemet mht. arsen er mere udbredt i hele området, end blot til bestemte delområder eller niveauer indenfor området. Arsenindholdet kan nærmere relateres til grundvandets redoxforhold, idet der ses et stigende indhold af arsen jo mere reduceret vandprøven er, Tabel 6.2. Dette skyldes at arsen findes i arsenholdige mineraler i lerede marine sedimenter, hvor det under iltfrie forhold frigives til grundvandet. Arsen bindes derimod hårdt til visse hydroxider som ferrihydrit.

75 Side 75 At der ses en sammenhæng mellem arsen indholdet og grundvandets redoxforhold er også beskrevet af Vejle Amt i forbindelse med grundvandsovervågningen 3. Derudover beskrives det af Vejle Amt, at der er en sammenhæng mellem dæklagstykkelsen og arsenindholdet. Denne sammenhæng skal givetvis ses ved, at det reelt er dæklagstykkelsen som i høj grad er styrende for grundvands redoxforhold og derigennem styrende for arsenindholdet i grundvandet. Årsagen til, at der findes forhøjet arsenindhold i dette område må givetvis findes i den mineralogiske sammensætning af både dæklag og magasiner. Tabel 6.2: Gennemsnitligt indhold af arsen i µg/l i forhold til grundvandstypen. Grundvandstype Gennemsnitligt indhold af arsen i g/ Bemærkninger Iltzonen 0,7 Nitratzonen 10,6 Kun baseret på to analyser Jern/sulfatzonen 7,4 Methanzonen 9,8 Procent 0% 20% 40% 60% 80% 100% Filtertop (m.u.t) under 3 μg/l 3-5 μg/l 5-10 μg/l over 10 μg/l Figur 6.21: Arsen i forhold til dybden af toppen af indtaget. Grafen er baseret på den seneste analyse for arsen i det enkelte filter. Arsen er ret markant udbredt i råvandet i kortlægningsområdet. 3 Vejle Amt, 2002: Grundvandsovervågning 2001.

76 Side 76 I modsætning til arsen ses der ikke problemer med nikkel i området. Indholdet af nikkel i grundvandet er generelt meget lavt. Det er kun i to boringer ud af 68, hvori der er analyseret for nikkel, at der er fundet nikkel over 5 g/l. Ligeledes ses der heller ikke problemer mht. fluorid, idet der kun ses et indhold op til maksimalt 0,5 mg/l. Vandkvalitetsproblemer mht. nikkel og fluorid er dog også mest relateret til områder hvor magasinbjergarterne hovedsagelig består af kalk og kridt Koncentration (µg/l) dec-88 sep-91 jun-94 mar-97 dec-99 sep-02 maj-05 feb-08 Dato Figur 6.22: Udvikling af arsenindholdet i filtre, hvori der er udført flere analyser for arsen. Der ses umiddelbart ingen tendens i udviklingen af arsenindholdet, Figur 6.22, men antallet af filtre, hvor det er muligt at analysere tendenser, er yderst begrænset. Der er fundet en række pesticider og metabolitter i kortlægningsområdet, Figur Boring og stofnavn for fund ved de seneste analyser er angivet i Tabel 6.3. Der ses ingen sammenhæng mellem dybden og pesticidfund.

77 Side 77 Figur 6.23: Pesticider. Dybden til toppen af indtaget er endvidere vist som label (meter under terræn). Tabel 6.3: Fund af pesticider i seneste analyse Boring Filter nr. Dybde top filter (mut) Stof ,6-Dichlorbenzamid ikke beskrevet 2,6-Dichlorbenzamid Atrazin, desisopropyl ,6-Dichlorbenzamid ,6-Dichlorbenzamid ,6-Dichlorbenzamid Derudover er der tidligere fundet BAM i boringen DGU nr , MCPA i DGU nr , Cyancin i DGU nr og DNOC i DGU nr

78 Side 78 Det hyppigst fundne stof er nedbrydningsproduktet 2,6-Dichlorbenzamid også kaldet BAM. Der er samtidig fund af atrazins nedbrydningsprodukt desisopropylatrazin. Fundene er i overensstemmelse med det, som er beskrevet af Vejle Amt i forbindelse med grundvandsovervågningen 4, og det må beskrives som forventet når man ser på områdets arealanvendelse. Dichlobenil har været aktivstoffet i totalukrudtsmidlerne Prefix og Casoron. Produkterne har været anvendt i perioden 1965 til 1997, men er nu forbudt. Prefix og Casoron har været anvendt på en lang række arealer og af en lang række forskellige brugergrupper, herunder på Gårdspladser Gartnerier (i drivhuse, på gårdspladser og udenomsarealer) Plantager (under buske og træer på frugt- og granplantager, på gårdspladser) Planteskoler (bede, gang- og stiarealer) Koloni- og nyttehaver Boligforeninger (parkeringsarealer, gang- og stiarealer, bede, legearealer) Enfamilieshuse (indkørsler, bede, gang- og stiarealer) Parker/grønne områder/kirkegårde (gang- og stiarealer, bede, legearealer) Sportspladser/idrætsanlæg (løbebaner, tennisbaner, gang- og stiarealer) Offentlige bygninger som skoler, hospitaler mv. (gang- og stiarealer, legearealer) Veje (vejrabatter, fortove, stier) Vandværksgrunde Atrazin har været aktivstoffet i en række totalukrudtsmidler, herunder Lindinger Atrazin, Agro Atrazin, Atrazin 47%, DLG Atrazin 50, DLG Atrazin granulat, Vectal,Gesaprim 500 FW, PLK-Atrazin 50 Fl, Holtox F, Pramitol 5 G, Pramitol AT, og Pramitol AT 50 F. Produkterne har været anvendt i perioden 1960 til 1994, men er nu forbudt. Atrazin har været brugt som herbicid hovedsageligt på majsmarker og udyrkede arealer. Stoffet har dog også været anvendt i juletræsplantager og hos planteskoler. Der er fundet en række øvrige miljøfremmede stoffer i grundvandet i området. Generelt har de efterfølgende analyser dog afkræftet fundene. I boringerne DGU nr er der dog påvist toluen. Der er efterfølgende ikke lavet analyser for stoffet i boringen og fundet kan derfor hverken be- eller afkræftes. Indledningsvist må det vurderes, at der er tale om en positiv analyse. Der er dog ingen kendte kilder til forurening med toluen i nærheden af boringen. Det samme gør sig gældende for fund af trichlorethylen i DGU nr I dette tilfælde kan der heller ikke findes en kilde til forurening med trichlorethylen i nærheden af boringen. Der kan i de to sidstnævnte tilfælde være tale om falske positive. 6.3 Sammenfatning Generelt viser de foreliggende analyseresultater, at der er vandkvalitetsproblemer for en række parametre i kortlægningsområdet. 4 Vejle Amt, 2004: Grundvandsovervågning 2003.

79 Side 79 Med baggrund i seneste analyse for de 4 nøgleparametre i kortlægningsområdet er der udarbejdet en analyse af nøgle parametre, vedlagt i bilag 6.3. Nitrat, sulfat og chlorid er i bilaget angivet i mg/l mens arsen er angivet i g/. For en række parametre er der ikke foretaget analyse i den enkelte boring, hvilket er angivet med i.a. De farvede felter angiver forhøjede værdier, og de anvendte farver svarer til farveinddelingerne anvendt i figur 6.10, 6.13, 6.17 og Der er lavet en opsummering for indvindingsboringer til de enkelte almene vandværker i kortlægningsområdet, ud fra den seneste analyse. Resultaterne er sammenfattet i Tabel 6.4. Tabel 6.4: Opsummering af nøglekemiske parametre fra indvindingsboringer tilhørende almene vandforsyningsanlæg. Se detaljer i bilag 6.3. Stof Min Max Middelværdi Antal boringer hvor indhold er forhøjet Nitrat, mg/l < 0, ,5 3 Sulfat, mg/l 9, ,5 0 Chlorid, mg/l ,5 4 Arsen, g/ 0, ,3 24 Det er således Arsen som udgør det største problem i kortlægningsområdet. En overordnet sammenfatning for de almene vandforsyninger med baggrund i denne analyse er: 8 vandværker har et arsenindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 10 mikrogram/l). 3 vandværker har et arsenindhold i råvandet, der er forhøjet (5-10 mikrogram/l). Den højeste værdi er målt til 29 mikrogram/l. Ingen vandværker har et chloridindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 250 mg/l). 3 vandværker har et chloridindhold i råvandet, der er forhøjet ( mg/l). Den højeste værdi er målt til 60 mg/l. Ingen vandværker har et sulfatindhold i råvandet, der er forhøjet ( mg/l) eller stærkt forhøjet (> 250 mg/l). Den højeste værdi er målt til 120 mg/l. Ingen vandværker har et nitratindhold i råvandet, der er stærkt forhøjet (> 50 mg/l). 2 vandværker har et nitratindhold i råvandet, der er forhøjet (15-50 mg/l). Den højeste værdi er målt til 35 mg/l. I GRUMO Egebjerg viser rapporteringen, at sulfat er stabilt, samt at der ikke er nitrat problemer generelt. En enkel stigning i sulfatindholdet tolkes som en følge af indvindingsmønsteret. Der er således ganske god overensstemmelse mellem GRUMO rapporteringen og den foretagne analyse i nærværende arbejde. I sagens natur og området størrelse taget i betragtning, er vurderingerne foretaget i nærværende rapport, udtryk for ens tørre variation, fordi den er foretaget på et geografisk mere udbredt datamateriale. De grundvandsmæssige vandkvalitetsproblemer i dette kortlægningsområde domineres i høj grad af det høje indhold af arsen, som ses spredt ud over området. Årsagen til det høje arsenindhold skal givetvis findes i den mineralogiske sammensætning af både dæklag og magasiner. Der er en tendens til, at der ses et stigende indhold af arsen jo mere reduceret vandprøven er.

80 Side 80 Sekundært indikerer det stigende indhold af sulfat og chlorid også problemer. Som enkeltstoffer udgør stigningen af sulfat og chlorid ikke I sig selv et problem på nuværende tidspunkt, men stigningerne indikerer, at systemet ikke er i ligevægt. Stigningen i sulfatindholdet, som observeres over en stor del af området, kan skyldes flere faktorer, idet forhøjede sulfatværdier ofte ses i sammenhæng med områder, hvor arealanvendelsen er landbrugsintensiv, eller i områder hvor der sker intensiv grundvandsindvinding. I områder, hvor der sker en intensiv indvinding, sænkes grundvandsspejlet og der sker en oxidation af magasinbjergarten, herunder oxidation af pyrit med frigivelse af sulfat som resultat. En analyse af sammenhængen mellem ionbytnignsgraden og forvitringsgraden indikerer, at grundvandet som tilhører de boringer som har en ionbytningsgrad over 1,2, er bedre beskyttet, idet grundvandet under transporten fra overfladen til boringen har været udsat for ionbytning mellem calcium og natrium i primært moræneleret. Mere interessant er det i den anden population med ionbytningen under 1,2, idet dæklagenes evne til at ionbytte grundvandet syntes yderst begrænset. Generelt udgør nitrat ikke et problem i området. Lokalt ses der dog boringer med et forhøjet indhold. Således ses der i nord omkring Ustrup forhøjet indhold af nitrat i boringerne. Ligeledes syd for Søvind i syd ses forhøjet indhold af nitrat. Der er god overensstemmelse mellem fund af nitrat og de områder, som Vejle Amt og Århus Amt har udlagt som Nitratfølsomme Indvindingsområder. Resultaterne fra grundvandsovervågningsområdet Egebjerg har ikke kunnet beskrive nogen sammenhæng mellem sulfatindhold og nitrat. Derudover er der beskrevet en tendens til, at der ses højere indhold af sulfat syd for Hansted Skov, hvor den langt største grundvandsindvinding i området finder sted. Det stigende indhold af sulfat er derfor givetvis en følgevirkning af grundvandsindvindingen i området. Men det kan ikke afvises, at sulfatdannelse som følge af nitratreduktion lokalt også medfører en stigning i sulfatindholdet. På trods af arealanvendelsen med spredt bymæssig bebyggelse og åbent land er pesticidfund begrænsede. Mht. øvrige miljøfremmede stoffer ses der kun fund i mindre omfang og det vurderes, at øvrige miljøfremmede stoffer ikke udgør et vandkvalitetsproblem i området.

81 Side 81 7 HYDROLOGI OG HYDROGEOLOGI 7.1 Datagrundlag og behandling Datagrundlag I det indsamlede materiale for kortlægningsområde Hovedgård findes en lang række GIS-filer og rapporter, som har relevans for behandlingen af de hydrogeologiske forhold. Materialet findes i referencelisten Gennemgang af data Materiale som har været særlig vigtigt i beskrivelsen af de hydrogeologiske forhold er eksempelvis: Basisanalyse for Vanddistrikt 60 /39,41/, foreløbig geologisk model for Egebjerg indsatsområde /40/, foreløbig grundvandsmodel /42/ samt diverse GIS tabeller, såsom potentialekort og administrative tabeller fra regionplanen mv. Den nævnte grundvandsmodel dækker kun den vestlige del af kortlægningsområdet. Det udleverede potentialekort er genereret af Vejle Amt i Potentialekort er udarbejdet med ækvidistance på 5 meter. Potentialekortet bygger ikke på en detaljeret magasingennemgang, og er ikke dannet ud fra synkronpejlerunder. Kortet forventes dog at afspejle det overordnede strømningsmønster for grundvandet Vejle Amt, 1998). Der er endvidere anvendt oplysninger fra PCJupiter (på XL-format). I kapitel 8 er der udarbejdet en boringsanalyse, hvor datatæthed og kvalitet er visualiseret og beskrevet. 7.2 Hydrogeologi Grundvandsmagasiner I basisanalysen /39/ er grundvandsforekomsterne i kortlægningsområde Hovedgård inddelt i tre typer: Terrænnære, regionale og dybe forekomster. På Figur 7.1 til Figur 7.3 ses fordelingen af disse typer af grundvandsforekomster. Det skal anføres, at en grundvandsforekomst er defineret som en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner. Et grundvandsmagasin er defineret som et eller flere underjordiske lag af bjergarter eller andre geologiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en betydelig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grundvand /39/. Den overordnede definition er, at terrænnære forekomster har kontakt med vandløb, regionale har nogen kontakt med vandløb, mens dybe ikke har kontakt med vandløb.

82 Side 82 Udpegningen af grundvandsforekomster, i forbindelse med basisanalysen, er sket på et helt overordnet plan. I kortlægningsområde Hovedgård findes de terrænnære forekomster i smeltevandssand og grus. De regionale forekomster er typisk også tilknyttet en lagserie domineret af sand og grus. De dybe forekomster er tilknyttet den Tertiære lagserie, domineret af Odderup, Bastrup og Billund formationerne /39/. De sker stort set ikke udnyttelse af de tertiære magasiner i området. Som det ses er både de terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster fordelt over store dele af kortlægningsområdet. For alle tre udpegninger gælder, at der ikke er udpeget grundvandsforekomster i den nordligste del af kortlægningsområdet. De dybe grundvandsforekomster er ikke defineret i den sydligste del af kortlægningsområdet. I basisanalysen er yderligere udpeget grundvandsforekomster i forbindelse med et system af begravede dale, omkring Bygholm å, Hansted å og Lille Hansted å (og dermed ved Højballegård værkets kildeplads). I afsnit er den nyeste viden om de begravede dale gennemgået. Fyldet i de begravede dale er præget af lerede aflejringer, men der er flere områder med smeltevandssand /26/. Dalene er samtidigt i nogle tilfælde meget dybe, såsom den begravede dal ved Højballegård værket. Disse steder har stor betydning som grundvandsressource.

83 Side 83 Figur 7.1: Terrænnære grundvandsforekomster Figur 7.2: Regionale grundvandsforekomster. Figur 7.3: Dybe grundvandsforekomster. Sammenlignes med den opstillede geologiske model og den konceptuelle hydrogeologiske model, /40/ ses, at den opstillede geologiske model for den centrale og vestlige del af kortlægningsområdet, se Figur 7.4, er i god overensstemmelse med den overordnede inddeling i grundvandsforekomster.

84 Side 84 Figur 7.4: Afgrænsning af geologisk model versus det aktuelle kortlægningsområde. Den konceptuelle hydrogeologiske model eller hydrostratigrafiske model, som den ville kaldes i dag - omfatter øvre, sekundære magasiner, og et øvre magasin i den nordlige del af den geologiske model. Magasinerne består af smeltevandssand (kvartære aflejringer). De øvre sekundære magasiner er formentligt opbygget af flere afgrænsede magasiner med begrænset udbredelse. Magasinerne svarer fint overens med de terrænnære grundvandsforekomster. Under de sekundære og det øvre magasin findes to magasiner med en vis udbredelse; et i den nordlige og et andet i den sydlige del af den geologiske models afgrænsning. De to primære magasiner svarer til de regionale grundvandsforekomster. De dybe grundvandsforekomster svarer til de tertiære magasiner i den geologiske model. I den geologiske model er indvindingsmulighederne fra de tertiære lag beskrevet som værende begrænsede idet sandlagene i lagserien udgøres af tynde magasiner med begrænset udbredelse /40/. Området gennemskæres, som ovenfor nævnt, af et større antal begravede dale, se evt. afsnit Ved langtidsprøvepumpninger i området ved Højballegård er der i /4/ dokumenteret en sammenhæng mellem grundvandsmagasinerne. Det må ifølge /4/ forventes at hele lagserien involveres ved længere tids pumpning, men med forskellig udvikling i lagserien. Udviklingen er styret af lagenes hydrauliske egenskaber.

85 Side 85 Der er ikke ud fra det foreliggende datamateriale grundlag for at ændre på opfattelsen af de terrænnære eller regionale grundvandsforekomster. Det kunne overvejes at præcisere grundvandsforekomsten for de dybe grundvandsforekomster, således at den ikke udpeges som en stor flade, som dækker en stor del af kortlægningsområdet, men mere afspejler grundvandsforekomsten i de dybe begravede dale. De dybe begravede dale er kvartære magasiner. De tertiære grundvandsmagasiner findes ifølge /40/ fortrinsvist vest for Hansted Skov og øst for Tvingstrup, samt nord for Kattrup Pejlinger I kortlægningsområdet Hovedgård er der i PC Jupiter XL registreret i alt 2896 pejlinger pr. 28/ Pejlingerne er fordelt på i alt 387 enkeltstående boringer. Af de 387 boringer har 24 boringer mere end et filter. Pejleboringerne og fordelingen er visualiseret på Figur 7.5. Figuren viser, at hovedparten af pejleboringerne kun indeholder ganske få pejlinger, typisk kun een. Disse enkeltpejlinger er generelt indhentet i forbindelse med etableringen af boringen, hvorfor der må forventes en stor spredning i alderen af pejlingerne. Der vil også være usikkerhed på pejlingens værdi, i forhold til, om der reelt er tale om ro-vandspejl, eller et påvirket vandspejl. Figuren viser endvidere et stort antal boringer, næsten 300 boringer, som ikke indeholder nogen pejlinger. En stor del af boringerne uden tilhørende pejlinger er shot hole/dapco boringer fra slutningen af 1950 erne (154 stk.).

86 Side 86 Figur 7.5: Boringer i kortlægningsområde Hovedgård, hvor der er registreret en eller flere pejlinger i PCJupiter. Boringer uden tilhørende pejling er angivet med lille cirkel. Der findes ingen data fra synkronpejlerunder i hverken Jupiter eller det tidligere Vejle Amts GeoGis for kortlægningsområdet. I Vejle Amts GeoGis findes i alt 18 pejlinger indenfor kortlægningsområdet. I Jupiter findes der dog en serie på 46 pejlinger fra midten af august Pejlingerne er alle fra nærområdet til kildepladsen ved Højballegårdværket. Højballegårdværket er sat i drift i april 1971 med i alt boringer (i dag 17 aktive råvandsboringer). I området ved Højballegårdværket findes fire boringer som har fungeret som moniteringsboringer (GRUMO). Det drejer sig om DGU nr (visualiseret i Figur 7.6), , og På Figur 7.6 ses fire udvalgte pejleserier fra kortlægningsområdet. To tidsserier er fra kildepladsen ved Højballegårdværket (DGU nr og ), de to andre pejleserier er fra boringer øst for Højballegårdværket. Placering af de fire boringer fremgår af Figur 7.7.

87 Side 87 Yderligere er indvindingen til Højballegårdværket fra 1966 frem til 1974 og igen fra 1984 og frem illustreret på den sekundære y-akse. Der findes ikke data for indvinding fra før 1984 for Højballegårdværket i Jupiter. Den fremgår dog af historiske kilder at have været i størrelsesordnen 5-8 mio. m 3 om året i de første driftsår /52/. Desuden er der fundet historiske indvindingsmængder i perioden 1966 til 1976 i en tidligere udført undersøgelse af DGU /43/. Figur 7.6: Pejleserier fra fire udvalgte boringer, samt indvinding til Højballegårdværket fra 1984 og frem. Pejleserierne viser alle en faldende tendens i perioden fra deres begyndelse og frem til slutningen af 70 erne. DGU nr falder mindst, fra kote 52 til 48,6 meter. DGU nr og er en del af Højballegårdværkets kildeplads. Trykniveauet falder fra et niveau på ca. 26 meter til under kote 10 m, i løbet af perioden Derefter stiger trykniveauet igen for at stabilisere sig omkring kote meter. DGU nr (GRUMO- boring - 1,5 km fra Højballegårdværket) falder fra et niveau på ca. kote 35 meter til kote 27, derefter er der en svagt stigende tendens frem til tidsserien ophører i Den stigende tendens svarer fint til de observerede stigninger fra boringer på kildepladsen til Højballegårdværket. Tidsserien genoptages i 1990, men vandstanden ligger på det tidspunkt på et endnu lavere niveau, ca. kote 24 meter. Derefter stiger trykniveauet ca. 2 meter op igennem 1990 erne. Faldet i trykniveau i perioden 1984 til 1990 kan ikke tilskrives ændringer i indvinding på Højballegårdværket, men skyldes formodentligt at boringen anvendes af Bleld vandværk fra 1983 (jf. jupiter) som eneste indvindingsboring.

88 Side 88 Figur 7.7: Placering af boringer, hvor pejleserien er illustreret. Højballegårdværket starter officielt indvindingen i 1971, men pejleresultater viser, at trykniveauet allerede er faldet med mere end ti meter inden Højballegårdværket er bygget. Ifølge /43/ er der allerede fra 1966 sket en markant indvinding i kildepladsområdet. Højballegårdværket, er først etableret i 1971, hvilket må betyde at råvand fra området er oppumpet og transporteret via råvandsledning til andre vandværker. Det antages at trykniveauændringer fra før 1971 skyldes denne indvinding. Alternativt kan de lave trykniveau observationer skyldes, at der er udført flere prøvepumpninger i området omkring 1969 /44/, og at pejlingerne måske ikke er et udtryk for et ro-vandspejl. Pejleserierne i Jupiter er desværre mangelfulde, i perioden op til 1969 og igen i perioden 1982 til Der er i rapporten fra DGU i 1976 beskrevet et større pejleprogram i området, ligesom der findes en del analoge pejledata i selve rapporten. Efter 1971 vurderes det med sikkerhed, at faldet i trykniveau i DGU nr , og skyldes indvinding til Højballegårdværket.

89 Side 89 Til sammenligning er på Figur 7.8 vist pejletidsserier fra I Grumo Egebjerg. Det drejer sig om DGU nr (også vist på Figur 7.6), , og Figur 7.8: Pejletidsserier fra GRUMO Egebjerg. DGU er påvirket af indvinding. For de øvrige boringer ses en stabilisering (delvist svagt stigning) af vandspejlet fra ca og fremefter, i tråd med den observerede udvikling på Figur Potentialekort og grundvandsskel Miljøcenter Århus har udleveret to potentialekort. Et er fra det tidligere Århus Amts og er genereret ved brug af det aktive potentialekort /45/ i to ækvidistancer; 2,5 og 5 meter. Potentialekortet dækker en del af kortlægningsområdet, men mangler den sydvestlige del. Det andet potentialkort stammer fra det tidligere Vejle Amt og er et overordnet potentialekort, som dækker hele det tidligere amt i en ækvidistance på 5 meter /46/. Tilhørende datapunkter er ikke til rådighed. Potentialekortet ses på Figur 7.9 og bilag 7.1. Ved en ren visuel sammenligning mellem de to potentialekort ses, at de overordnede strømningsretninger er sammenlignelige. Desuden er der konformitet i den overordnede lokalisering af gradienter imellem potentialekortene. Gradienterne er kraftige i den nordvestlige del ved Ejer Bavnehøj og Tebstrup, samt ved Horsens fjord. Lokalt er der dog stor forskel på strømningsretning og niveau. Vejle Amts potentialekort indeholder en del toppunkter, som ikke umiddelbart kan verificeres, idet de tilhørende datapunkter ikke er til rådighed.

90 Side 90 Det er valgt at anvende Vejle Amts overordnede potentialekort i det videre arbejde, idet potentialekortet dækker hele kortlægningsområdet inklusive Højballegårdværket. Der er i PC Jupiter indrapporteret 297 nye pejlinger i kortlægningsområde Hovedgård siden fremstillingen af potentialekortet. De 297 nye pejlinger er fordelt på 18 boringer. Det vurderes, at de nye pejlinger registreret i PCJupiter siden 1998, vil betyde en ændring af det overordnede potentialebillede. Der findes ikke pejledata (LOPIS data) fra synkronpejlerunder i kortlægningsområdet. Der findes en synkronpejlerunde fra 2001 i et område lige øst for kortlægningsområdet. Figur 7.9: Potentiale 5 m ækvidistance /46/, tolkede grundvandsskel er indtegnet med stiplet grå linie. (GIS tema fra Vejle Amt, med tolkede Vandskel) Vejle Amts overordnede potentialebillede for kortlægningsområde Hovedgård viser, at afstrømningen er styret af Horsens fjord og Hansted å-systemet, samt af landskabets topografi. Afstrømningen foregår fra et plateau omkring Ejer Bavnehøj og Tebstrup mod Horsens fjord og sydvest til Store Hansted å. De højeste trykniveauer findes på plateauet ved Ejer Bavnehøj med en værdi på ca. kote 110. De laveste trykniveauer findes i retning mod fjordene, hvor trykniveauet falder mod kote 0.

91 Side 91 De højeste terrænkoter i området er generelt sammenfaldende med de højeste trykniveauer. Lokale toppunkter i potentialebilledet kan også genfindes som højdedrag i terrænet, eksempelvis ved Haldrup. På Figur 7.9 kan erkendes et overordnet regionalt grundvandsskel, svarende til en linie igennem toppunkterne i potentialet ved Ejer Bavnehøj, Tebstrup og Elbæk. Gradienten på grundvandspotentialet er styret af de lokale toppunkter og Horsens fjord. Gradienten på potentialet varierer dog lokalt omkring lokale toppunkter. Der er en tendens til en stejlere gradient tættere på Horsens fjord. Fra Tebstrup i retning Hansted å er gradienten i størrelsesordnen 10 0 / 00. I retning Horsens fjord er gradienten i størrelsesordnen 6 0 / 00. Helt centralt i området omkring Hovedgård er gradienten mindst. Magasinerne i de definerede vandforekomster kan henføres til én af følgende kategorier: Frit magasin: Vandspejlet er lavere end koten til magasinets øvre begrænsning. Spændt magasin: Vandspejlet er højere end magasinets øvre begrænsning, det vil sige at magasinet overlejres af et semi- eller impermeabelt lag. Ægte artesisk magasin: Vandspejlet er højere end terræn. De terrænnære, sekundære vandforekomster omfatter hovedsageligt frie magasiner. De regionale og dybe vandforekomster omfatter overvejende spændte magasiner. Ud fra trykniveau observationer og geologiske oplysninger fra boringer på kildepladsen ved Højballegårdværket vurderes det at magasinet her, overvejende er frit. Eksempelvis ud fra boringerne DGU nr , og Det vurderes, at magasinet i sin naturlige tilstand er spændt, men på grund af oppumpning er magasinet i dag frit. Vejle Amt har erkendt flere mindre områder med frit vandspejl indenfor kortlægningsområdet, se Figur Det viser sig ved en nærmere gennemgang at det er terrænnære, sekundære magasiner.

92 Side 92 Figur 7.10: Kortlægningsområde Hovedgård. Røde polygoner illustrerer områder med frit magasin vurderet af Vejle Amt. Der er ikke erkendt lokaliteter i kortlægningsområdet med artesiske forhold, hverken langs vandløbene eller ved ferskvandssøen Nørrestrand Nettonedbør og grundvandsdannelse Der er i litteraturen foretaget en række estimeringer af nettonedbøren og/eller grundvandsdannelsen. Den væsentligste reference er to GIS temaer over nettonedbøren og et over den resulterende grundvandsdannelsen beregnet i forbindelse med DKmodellen. Der præsenteres i det følgende tre nettonedbørskort, som stammer fra beregninger i forbindelse med DK-modellen. Det første kort over nettonedbøren er blevet udleveret af Miljøcenter Århus /47/, det andet og tredje stammer fra det tidligere Vejle Amt /48/. Beregningen af nettonedbøren til DK-modellen er oprindeligt foretaget på døgnværdier for nedbør og potentiel fordampning i de aktuelle 40x40 km klimagrid. Den er ændret i Figur 7.12, således at den gennemsnitlige årlige nettonedbør er angivet i 1000x1000 meter gridceller (perioden som gennemsnittet er beregnet over er 1991 til 2005 og ukendt i det tidligere Vejle amts udtræk).

93 Side 93 Nettonedbøren i DK-modellen er distribueret forskelligt til højt- og lavtliggende områder, endvidere antages det, at den potentielle fordampning er større for skovområder end for landbrugsområder. For vådområder antages, at der sker en potentiel fordampning året rundt. Nettonedbøren er også distribueret i forhold til jordtype. Den beregnede nettonedbør i DK modellen fordeler sig i intervallet mm/år med et gennemsnit på 347 mm/år. Det udleverede GIS tema dækker hele kortlægningsområdet. Fordelingen er illustreret på Figur Figur 7.11: Nettonedbør beregnet i forbindelse med DK modellen. Enheden er i mm pr. år (Miljøcenter Århus, 2008) Vejle Amt har i 2003 fået foretaget et udtræk af nettonedbøren og grundvandsdannelsen for hele det tidligere Vejle Amt. Udtrækket er sket på baggrund af DK-modellen. For sammenligningens skyld er der udarbejdet en Figur 7.12 som viser den beregnede nettonedbør i DK modellen fra dette udtræk Nettonedbøren fordeler sig i intervallet mm/år med et gennemsnit på 375 mm/år. Der er ingen metadata til udtrækket.

94 Side 94 Ved en sammenligning mellem Figur 7.11 og Figur 7.12 ses ikke de store visuelle forskelle i hverken fordeling eller størrelsen af nettonedbøren. Der er enkelte gridceller med værdier under 100 mm på Figur Sammenlignes de statistiske værdier ses også, at der ikke er store forskelle. Gennemsnittet er en anelse lavere i udtrækket fra Miljøcenter Århus /47/. Figur 7.12: Nettonedbør beregnet i forbindelse med DK modellen. Enheden er i mm pr. år /48/ Vejle Amt har i 2003 fået beregnet nettonedbør og grundvandsdannelse ved brug af DaisyGis på vandløbsoplandsniveau /44/. Det udleverede GIS tema dækker det tidligere Vejle Amt, men ikke hele kortlægningsområdet og ses på Figur Den beregnede nettonedbør i Vejle Amts nettonedbørskort fordeler sig i intervallet mm/år med et arealvægtet gennemsnit på 389 mm/år. Ved en sammenligning mellem den beregnede nettonedbør for henholdsvis DaisyGis og DK modellen ses at gennemsnittet er i samme størrelsesorden. Dog er spændet i nettonedbør noget højere i DaisyGis beregningen, idet den spænder fra 0 mm til 714 mm, hvor DK modellen spænder fra 148 til 513 mm. Fordelingen er også noget anderledes, idet de højeste værdier i beregningen til DK modellen er beliggende i den centrale del af kortlægningsområdet og er mindre i udkanten af kortlægningsområdet. I DaisyGis beregningen er fordelingen næsten helt modsat.

95 Side 95 Figur 7.13: Nettonedbør, beregnet ved brug af DaisyGis i mm pr. år /44/. Nettonedbøren kan tages som et udtryk for den maksimale potentielle grundvandsdannelse. Normalt vil grundvandsdannelsen være noget mindre, idet dræn- og vandløbsafstrømningen skal fratrækkes nettonedbøren. Sammen med kortene er også modtaget en gis tabel, som indeholder en beregning af grundvandsdannelsen på baggrund af nettonedbøren /48/. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse fra DK modellen er 69 mm/år, og dækker over forskelle på gridcelle niveau fra -917 til 661 mm/år. Det udleverede GIS tema dækker det tidligere Vejle Amt, men ikke hele kortlægningsområdet. Grundvandsdannelsen er illustreret på Figur Figuren er i fin overensstemmelse med figuren over nettonedbøren idet de største værdier genfindes i den centrale del af kortlægningsområdet. De områder med en negativ grundvandsdannelse er alle, naturligt nok, sammenfaldende med vandløb, især omkring Lille Hansted å og Hansted å i den vestlige og sydlige del af kortlægningsområdet.

96 Side 96 Figur 7.14: Grundvandsdannelse beregnet i forbindelse med DK modellen. Enheden er i mm pr. år /48/. I kortlægningsområdet må det forventes, at der lokalt sker grundvandsdannelse til de terrænnære grundvandsforekomster. Det må forventes, at være en stor grundvandsdannelse til de regionale og de dybe grundvandsforekomster i området, idet at nettonedbøren er høj og der ikke er nogen stor vandudveksling med vandløb i området. Hvis den gennemsnitlige grundvandsdannelse (69 mm) for området blev anvendt til hele kortlægningsarealet, vil det svare til en samlet grundvandsdannelse på ca. 5 mio. m 3 vand om året. Der er tidligere 5 foretaget overordnet vurdering af vandbalancen i området efter en overordnet metode: Nedbør - Potentiel Fordampning Overfladeafstrømning - Oppumpning = Vandbalanceindikator Det bliver beskrevet at indikatorværdien er + 19 mm som gennemsnit i perioden Det varierer fra -131,3 mm (1989) til + 170,1 mm(1999). Det bliver konkluderet at der overordnet ikke sker nogen større grundvandsdannelse i området. 5 Vejle Amt (2005): Grundvand, Status og Udvikling

97 Side Indvindingsoplande Det tidligere Vejle amt har optegnet indvindingsoplande indenfor og udenfor OSD områder (efter Miljøstyrelsen vejledning nr. 8, 1995, Metoder til udpegning af indvindingsoplande. Indvindingsoplandene kan ses på Figur Der er ikke en klar sammenhæng mellem indvindingsoplandets areal og indvindingstilladelsen, hvilket indikerer, at der ikke er anvendt samme grundvandsdannelse i beregningen af de enkelte oplande, hvorfor der muligvis også er taget hensyn til hydrauliske parametre i beregningen. Der er i 2007 opstillet en indledende numerisk grundvandsmodel /42/, som dækker den vestlige del af kortlægningsområdet. Formålet med modellen var at skabe et overblik over eksisterende datamateriale for indsatsområdet, svarende til den geologiske models afgrænsning (se Figur 7.4), samt målrette fremtidig dataindsamling. Grundvandsmodellen er endvidere anvendt til at simulere et forslag til indvindingsoplandet til Højballegårdværket. Det simulerede opland er indeholdt i oplandet til Højballegårdværket illustreret på Figur Der er ikke simuleret yderligere indvindingsoplande, da det blev vurderet, at kalibreringsdata var for sparsomme, og at kalibreringen af den numeriske model ikke var tilendebragt. Det simulerede opland er ikke visualiseret og der henvises til /42/. Oplandet til Hansted Egebjerg Vandværk er illustreret på figuren, men vandværket er ifølge Jupiter databasen ikke aktivt længere, dvs. det er nedlagt. Ifølge de foreliggende oplysninger har Horsens kommunale Vandforsyninge overtaget boringerne. Oplandet til Hundslund Vandværk er ikke optegnet.

98 Side 98 Figur 7.15: Indvindingsoplande. Bemærk der mangler opland for Hundslund Vandværk og at Hansted Egebjerg vandværk er nedlagt, men kildepladsen anvendes (se tekst). 7.3 Hydrologi Kortlægningsområdet omfatter i alt 130 km 2. Hovedparten af området afvandes via Horsens fjord og to vandløb; Lille Hansted å og Hansted å, samt en række mindre vandløb som afvander enten mod nord til Gudenå-systemet eller Horsens Fjord. Lille Hansted og Hansted å afvander til og videre til Horsens fjord igennem det smalle Stensballe Sund. Afvandingen fra Nørrestrand sker igennem et slusesystem, som hindrer saltvand i at strømme ind i Nørrestrand. Vandløb og de vigtigste vandløbsmålestationer er vist på Figur Der findes beregnede medianminimumsvandføringsdata på enkeltmålingssteder (røde) og for målestationen. For enkeltmålingsstederne/vingemåling (grå) findes der én eller meget få vingemålinger til brug i beregning af vandføringen og der er ikke beregnet medianminimumsvandføring.

99 Side 99 Figur 7.16: Vandløb og vandløbsmålestationer. Målestation er markeret med DDH-Mst nr.. Tallene angivet ved målestederne er vandføringens medianminimum i l/s. Pil nederst til venstre markere udstrømningsområde Nørrestrand (se også Figur 7.15). Der er foretaget synkrone vandføringsmålinger i vandløbssystemet Hansted å i 1974 og på baggrund af disse er der beregnet medianminimums vandførings værdier /50/. I 2004 har Århus Amt fået beregnet Vandføringens medianminimum i vandområdedistrikt 70 Gudenå-systemet /51/. Der er til opgavens løsning anvendt flere GIS tema med oplysninger om deloplande, som dækker området. Temaerne er sammensat og redigeret således at oplande passer med stationer med en beregnet medianminimumsværdi. Resultatet fremgår af Figur Afstrømning i vandløb Der findes én målestation i tilknytning til kortlægningsområdet. Det er DDH Mstnr , som er beliggende ved Lille Hansted Å nedstrøms kortlægningsområdet. På Figur 7.17 er den daglige målte vandføring afbildet for perioden

100 Side 100 Et simpelt gennemsnit over alle år giver en vandføring på ca. 678 l/s. Den mindste vandføring, som er målt, er ca. 56 l/s og den største er over 8000 l/s. Oplandets areal er ca. 66 km 2. Medianminimumsvandføringen beregnet for perioden er 147 l/s. Der kan erkendes en sæsonvariation i data, således at den største vandføring typisk forekommer i vinterhalvåret, som generelt er 5-10 gange større end sommervandføringen. Vinteren træder tydeligt frem på figuren med lave vandføringer. Hovedtallene for tre stationer DDH Mstnr.: er angivet i Tabel 7.1. DDH Mstnr.: DDH Stednr.: Vandløb Opland Areal [km 2 ] Min vandf. [l/s] Max vandf. [l/s] Lille Hansted å Tabel 7.1 Hovedtal for vandføringsmålestationen ved kortlægningsområde Hovedgård Gennemsnit vandf. [l/s] Den registrerede vandspejlskote varierer i intervallet 8,18 til et målt maksimum på 9,69 meter. Variationen på op til 1,5 meter følger naturligvis vandføringen, da beregningen af vandføringen er udført ved brug af en Q/H relation. Vandføring Lille Hansted å DDH Mstnr Vandføring [l/s] januar 70 januar 80 januar 90 januar 00 januar 10 Tid Figur 7.17: Figuren viser den målte vandføring ved station i perioden Der er en flere vandløb som det ikke har været muligt at finde vandføringsdata for, se evt. Figur 7.16.

101 Side 101 Figur 7.18 viser medianminimumafstrømningen fra deloplande i kortlægningsområderne. Tallene er behæftet med nogen usikkerhed og skal måske mere anvendes som en indikation end reelle afstrømnings-værdier. Det skyldes hovedsageligt to faktorer; en tidslig faktor og en usikkerhedsfaktor på oplandenes afgrænsninger. Den tidslige faktor ligger henholdsvis i, at medianminimumsværdierne er beregnet på vidt forskellige tidsperioder, samt at store dele af data for Lille Hansted å er meget gamle (1974). Det vides ikke med sikkerhed, hvorvidt tidligere vandløbsforhold er sammenlignelige med vandløbsforholdene i dag. Der er eksempelvis kommet en stor indvinding i form af Højballegårdværket; der er ændringer i driften af dambrug på Lille Hansted å osv. Vandløbsoplandenes afgrænsninger er tilrettede til brug i denne trin 1, men ikke i fuldt omfang, eksempelvis er oplandene opstrøms i Lille Hansted å oprindeligt optegnet, så de svarer til den tidligere amtsgrænse mellem Vejle og Århus Amt. Det betyder, at arealet af oplande på den ene side af vandløbsstrækningerne ikke er medtaget i beregningen af afstrømningen pr. km 2. Derfor viser Figur 7.18 reelt for høje afstrømninger pr. arealenhed. Afstrømning pr. km 2 fra vandløbsoplande indenfor kortlægningsområde er i størrelsesordnen under 5 l/s pr. km 2. For det samlede opland til Lille Hansted å er medianminimumsafstrømningen beregnet til 2,2 l/s pr. km 2. Sammenlignes nettonedbøren Figur 7.14 med Figur 7.18 giver det en indikation af, i hvilke områder der dannes grundvand og i hvilke det afstrømmer via vandløb. Ifølge Figur 7.14 er der et tydeligt mønster som viser, at der ikke sker grundvandsdannelse i gridceller i forbindelse med hovedparten af Lille Hansted Å. Grundvandsdannelsen sker i stedet i oplandet til vandløbet. Beregnes medianminimumsafstrømningen for Lille Hansted Å-systemet ud fra DDH Mstnr viser det, at afstrømningen er i størrelsesordnen 2,2 l/s km 2 eller ca. 70 mm/y.

102 Side 102 Figur 7.18: Medianminimumafstrømning fra deloplande Områder med kontakt mellem grundvand og overfladevand Omkring vandløbene vil der enkelte steder forventes en opadrettet gradient, med et tab af grundvand til følge. I områder med opadrettet gradient vil der, ved manglende vandstandsende lag, ske en afledning via vandløbene. I områder hvor vandløbet er beliggende højere end grundvandsspejlet vil vandløbet afgive vand til grundvandsmagasinet. I områder med nedadrettet gradient vil der, ved manglende vandstandsende lag, ske en afledning fra vandløbene til grundvandet. Det tidligere Vejle Amt har i 1992 /52/ udarbejdet en figur (Figur 7.19), som viser vandløbenes kotemæssige placering i forhold til det overordnede potentialebillede. Figuren giver et overblik over hvilke vandløbsdelstrækninger, det kan forventes at vandløbet enten modtager (blå) eller afgiver vand (rød). Vandløbstrækninger som er i niveau med grundvandet er markeret med grønt.

103 Side 103 Som forventet, er det typisk de øvre vandløbsstrækninger i vandløbssystemerne som er beliggende over det primære grundvandsspejl. Vandføringen i disse grene vil typisk være mere styret af overfladenære, sekundære magasiner, drænafstrømninger (og evt. kildevæld). I de nedre hovedløb (højere vandløbsorden), hvor vandløbene typisk har mindre gradient og en mere U-formet bundprofil vil der være større kontakt med grundvandet. Figur 7.19: Vandløbsstrækninger som ligger over, under eller i niveau med grundvandsspejlet Vandbalance Der opstilles i det følgende en vandbalance for kortlægningsområde Hovedgård. Årsagen til at den opstilles i trin 1 af kortlægningen er for at skabe et grundlag for at bedømme størrelsen af elementerne i vandets kredsløb. Opstillingen er foretaget på det fulde opland til Lille Hansted å, og ikke på hele kortlægningsområdet. Der er ikke data, især afstrømningsdata, nok til at opstille en mere detaljeret vandbalance på deloplandsniveau eller for hele kortlægningsområdet. Det vigtigste opland i kortlægningsområdet er for Lille Hansted å, idet den største kildeplads er placeret heri. Der er dog dele af oplandet til kildepladsen som ligger udenfor vandløbsoplandet.

104 Side 104 Opstilling af vandbalance: N Ea = Rn = Q + A + G +/- M N nedbør Ea aktuel fordampning (evapotranspiration) Rn nettonedbør (Rn = N-Ea) A afstrømning Q vandindvinding G grundvandsudstrømning M - magasinering Vandbalancen opstilles ikke for et specifik år, men skal ses som en gennemsnitsbetragtning for oplandet til Lille Hansted å som en helhed. I vandbalancen benyttes nettonedbøren fra Danmarksmodellen, hvorfor der ikke er taget stilling til nedbør eller aktuel fordampning. Der er anvendt aritmetisk middel af gridværdierne indenfor oplandet til Lille Hansted å. Afstrømning via Lille Hansted å er blevet beregnet ved at anvende aritmetisk middel for den årlige middelafstrømning for perioden 1977 til 2007 for DDH Mstnr.: Middelafstrømningen udgør 696 l/s. Det er antaget, at vandbalancen kan opstilles som om systemet er i ligevægt, hvilket vil sige at magasineringen kan antages at være 0. Udstrømning af grundvand udgøres af den resterende vandmængde efter fastlæggelse af vandløbsafstrømning og oppumpning. Vandbalancen er præsenteret i Tabel 7.2. Tabel 7.2 Vandbalance for kortlægningsområde Hovedgård Hovedgård Areal 66 km 2 Nettonedbør (Danmarksmodel) 389 mm Vandløbsafstrømning (Hydrologiske data fra DDH Mstnr.: -333 mm 27.01) Grundvandsdannelse 56 mm Oppumpning (tilladelser pr. 2008) -50 mm Udstrømning grundvand (til naboområder) = 6 mm Oppumpningen i kortlægningsområdet er beregnet på gældende indvindingstilladelser og andrager m 3 vand om året. I tallene er medtaget private indvindere som udgør m 3 vand beregnet på gældende indvindingstilladelse. I realiteten er indvindingstilladelsen typisk væsentligt større end den rent faktisk indvundne mængde, men ikke i alle tilfælde. I 2006 og 2007 er der til Jupiter indberettet en oppumpet vandmængde fra vandværkerne på henholdsvis 3,36 og 3,33 mio. m 3 vand, svarende til henholdsvis ca. 51 og 50 mm/år.

105 Side 105 Der bør dog bemærkes, at til trods for at indvindingen sker inden for det topografiske opland til Lille Hansted å, så stammer en del af det oppumpede vand fra områder udenfor det topografiske opland. Eksempelvis strækker Højballegårdværkets indvindingsopland sig tilsyneladende væsentligt udenfor det topografiske opland til Lille Hansted Å-systemet, se Figur Indvindingen er skævt fordelt i det topografiske opland, idet at det kun er Gedved Vandværk, som indvinder på den vestlige side af Lille Hansted å. Vandbalancen viser, at der i en del af kortlægningsområdet, i oplandet til Lille Hansted å er en stor udnyttelse af grundvandsressourcen. Reelt er det ca. 90 % af den beregnede grundvandsdannelse, der er udlagt til indvindingsformål (indvindingstilladelse). Vandbalancen er baseret på overslagsmæssige beregninger og især nettonedbøren og vandløbsafstrømningen kan være behæftet med fejl. Vandløbsafstrømningen kan også bestemmes bedre, såfremt vandbalancen beregnes for en periode og afstrømningen summeres op på reelle vandmængder og ikke blot som en summering af middelafstrømningen. Det er tidligere konkluderet (Vejle Amt (2005): Grundvand, Status og Udvikling ) at der overordnet ikke sker nogen større grundvandsdannelse i området, hvilket stemmer godt overens med resultaterne vist i Tabel 7.2. Det vil være oplagt at foretage beregningen af vandbalancen på oplandsniveau, når vandløbsoplande mv. er bedre bestemt. 7.4 Sammenfatning Grundvandsforekomsterne i kortlægningsområde Hovedgård er inddelt i tre typer: Terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. De udpegede grundvandsforekomster dækker geografisk størstedelen af kortlægningsområdet. I en senere viderebehandling af området anbefales det at udbygge udpegningen af forekomster, eventuelt på baggrund af tolkninger i en udbygning af den opstillede geologiske model. Der er optegnet et potentialekort i Potentialekortet viser, at hovedafstrømningen sker fra den nordlige del af kortlægningsområdet mod henholdsvis Horsens Fjord og Hansted å-systemet. Potentialekortet er af ældre dato og det anbefales at indsamle nye pejlinger på baggrund af en synkronpejlerunde. Boringer som pejles bør udvælges med baggrund i den geologiske model og en analyse af filterplacering. Den geologiske model dækker kun et delområde af kortlægningsområdet. Det anbefales at optegne og tolke et nyt potentialekort på baggrund af nyindsamlede og tidsligt sammenhængende data for området. Hvis det er muligt at adskille grundvandsmagasinerne på baggrund af trykniveau bør der udarbejdes magasinspecifikke potentialekort. Efter en tolkning af potentialekortet bør der ske en mere detaljeret gennemgang af magasinforholdene i området, eventuelt i sammenhæng med en revideret geologisk model og en efterfølgende modellering af det hydrauliske system.

106 Side 106 Der er i forbindelse med opstillingen af DK-modellen beregnet nettonedbør. Den beregnede nettonedbør i DK-modellen for kortlægningsområdet fordeler sig i intervallet mm/år med et gennemsnit på 347 mm/år. Det tidligere Vejle Amt har i 2003 fået beregnet nettonedbøren i DaisyGis. Sammenlignes med resultater fra DK-modellen er fordelingen noget anderledes. Der er indenfor kortlægningsområdet optegnet oplande til kildepladser/indvindingsboringer. Flere indvindingsoplande har et forløb som krydser flere topografiske oplande til vandløbssystemer. Det anbefales at optegne oplande indenfor kortlægningsområdet efter at der er genereret et nyt potentialekort på baggrund af en synkronpejlerunde. Oplandenes forløb, størrelse og retning skal anvendes indledende ved valg af fokusområde i den geologiske og senere numeriske strømningsmodel. Af hensyn til vandbalancebetragtninger og en senere numerisk strømningsmodel bør det sikres, at medianminimumsafstrømning kan beregnes for flere delstrækninger på især Lille Hansted å, men også flere af de mindre vandløb med udløb til Horsens fjord og til Gudenå-systemet. Vandløbsoplande for alle vandløb kunne med fordel optegnes til brug i beregninger af oplandsafstrømning og vandbalancebetragtninger.

107 Side GEOLOGISK FORSTÅELSESMODEL Den foreløbige geologiske forståelsesmodel, som gennemgås i det følgende, indeholder en overordnet landskabsanalyse, en gennemgang af eksisterende geologiske tolkninger fra rapporter og udvalgt litteratur, en geologisk vurdering af de geofysiske kortlægninger, samt overordnede vurderinger af boredata. Forståelsesmodellen følger den nye Geo-Vejledning /25/ og vil således være baseret på eksisterende tolkninger. Forståelsesmodellen er dog efter ønske fra Miljøcenteret suppleret med en landskabsanalyse, hvor der i sagens natur tilføres nye tolkninger. 8.1 Gennemgang af eksisterende beskrivelser, litteratur og kortmateriale Omfang af eksisterende materiale I bilag 8.1 er det anvendte materiale vist i et skema med referencenummer, titel, kilde, format og reference/forfatter. Listen skal betragtes som en bruttoliste med referencer, som danner grundlag for det billede af den geologiske opbygning, som beskrives i den geologiske forståelsesmodel. Nogle af referencerne er datarapporter for kortlægninger i lokalområdet eller i regionen, mens andre er af mere overordnet karakter. Materialet til nogle af referencerne er ikke indsamlet, da de i forbindelse med tidligere arbejder allerede er gennemgået og kommenteret. I disse tilfælde refereres derfor til tidligere vurderinger. De referencer, som betyder mest for den geologiske forståelsesmodel eller som kræver nærmere bemærkninger, gennemgås herunder Geologiske beskrivelser i eksisterende materiale Milthers (1948)/ Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opstaaen, 1948 /33/ Milthers beskriver de smalle, markante erosionskløfter i Hovedgård-området specielt i den nordlige del ved Ovsted, Ustrup og Tepstrup. Kløfterne er typisk N-S orienterede, retlinede og har indtil 40 m høje skrænter. Kløfterne anses af Milthers for at være udskåret af smeltevand, der er styrtet ned i spalter i det stagnerende isdække. Milthers beskriver også høje, toppede bakker nord for Hovedgård og tolker disse som kamebakker afsatte nær isranden; Det synes sandsynligt, at de mange smalle afløbsrender nordøst for Hovedgård ned mod dalene sydøst for Skanderborg Sø, har haft deres første anlæg i forbindelse med et israndsbælte, der i form af et småkuperet terræn kan følges mod nordøst, syd over Torrild og Snerild... Larsen, Kronborg & Bender (1979)/ Det Midtjyske Søhøjland Geologi /29/ Denne publikation omhandler det Midtjyske Søhøjland og Hovedgård-området er beliggende i den sydøstlige udkant af området dækket af publikationen. Tilbagesmeltningen fra Hovedopholdslinien beskrives bl.a. i publikationen og for Hovedgårdområdet trækkes Tebstrup Sø frem. Denne tolkes som en tunneldal, som blev dannet da isranden stod lige vest for Hovedgård-området. Da isen smeltede bort fra området skete der i senglacial tid transport af smeltevand gennem området via dalstrøgene. I bogen beskrives det, at forskydninger i den dybe del af undergrunden sandsynligvis har påvirket den geologiske udvikling i Søhøjlandet, og at der i dag sker indsynkninger i området.

108 Side 108 DGE (1989)/ Grundvandets kvalitet og sårbarhed i den nordlige del af Vejle Amt /6/ Denne kortlægning er foretaget inden udførelsen af større geofysiske undersøgelser tog til i 90 erne og vurderingerne af de geologiske forhold er således udelukkende foretaget på baggrund af boredata. Rapporten giver et overordnet billede af den geologiske opbygning. Binzer & Stockmarr (1985)/ Geologi i Midtjylland /21/ Publikationen omhandler Prækvartæroverfladens højdeforhold og landskabets udvikling for kortbladet 1214, Silkeborg. Prækvartæroverfladen er kortlagt på baggrund af primært boredata. I Hovedgårdområdet er der udpeget en op til 6 km bred SV-NØ lavning fra Hansted til Kattrup, med en smal forlængelse nord over. Der er udpeget en række større forkastninger fra Horsens og mod nordvest, samt omridset af en saltstruktur mellem Horsens Fjord og Mossø ( Horsens saltpuden ). I publikationen beskrives det, at i prækvartæroverfladen findes både lavninger og højdeområder, der ligger indenfor saltpudens udbredelsesområde, men disse forhold kan indtil videre ikke entydigt knyttes til salttektonik m.v. i selve saltpuden, hvilket kunne tyde på, at Horsens saltpuden ikke har været i målbar udvikling i kvartær tid. Det konkluderes, at de geologiske forhold i prækvartæret har haft langt mere indflydelse på de kvartærgeologiske forhold end hidtil antaget. De store dale i prækvartæroverfladen tolkes primært anlagt forud for de kvartære glaciationer. Larsen & Kronborg (1994)/ Geologisk set. Det mellemste Jylland /27/ I bogen beskrives den geologiske udvikling af det midtjyske område overordnet for den prækvartære del og mere detaljeret for den kvartære del. De glaciale og interglaciale aflejringer i det Midtjyske område vises skematisk med påtegning af isbevægelsesretninger for de enkelte tills (moræner). Hovedgård-Vedslet-området beskrives særskilt som et dødispræget landskab med store ler-fladbakker. Bakkerne består af smeltevandsler aflejret i issøer. Ved bortsmeltning af isen tappedes søerne, hvilket resulterede i de retlinede slugter (tapningsslugter). Det nævnes, at der findes flere lignende kløfter, som ikke kan sættes i relation til issø-tapning. Disse forklares ved, at den eroderende strøm blev styret af sprækker i den smeltende is. I bogen beskrives også mergelgravene ved Søvind og Ås, hvor der har kunnet findes Søvind Mergel og de ældste lag af Vejle Fjord Formationen. Lagserien er stærkt forstyrret af foldninger og overskydninger, som skyldes istryk fra sydlig retning. Lykke-Andersen, Madirazza & Sandersen (1996)/ Tektonik og landskabsdannelse i Midtjylland /32/ I denne publikation beskrives geologien i det Midtjyske område med fokus på Give- Brande-Herning området. Dog gennemgås de overordnede strukturelle forhold også for Horsens-området. Her beskrives depressioner i kalkoverfladen gennem Horsens og videre mod nordvest. Ud fra præcisionsnivellementer kan det ses, at disse depressioner er aktive i dag. Tektonik, i form af sideværts forkastninger langs nordflanken af Ringkøbing-Fyn-højderyggen, tolkes at være ansvarlig for dannelse af depressioner og højdedrag og samtidig stedvist været aktivt landskabsdannende helt op i nyere tid.

109 Side 109 Watertech (2002)/ Foreløbig geologisk model for Egebjerg indsatsområdet /15/ Denne rapport omfatter en foreløbig geologisk model for området primært baseret på boredata. I rapporten visualiseres og beskrives de geologiske forhold i området og der er opstillet en rumlig geologisk model i GeoBase. Udover den rumlige geologiske model er der opstillet en konceptuel hydrogeologisk model, som svarer til, hvad der i dag kaldes en hydrostratigrafisk model /25/. Den hydrostratigrafiske model beskriver de overordnede magasinforhold i området. I rapporten gennemgås eksisterende litteratur og boredata for området detaljeret. Rapporten udgør således i stor udstrækning fundamentet for nærværende geologiske forståelsesmodel. Kortlægning af begravede dale i Danmark, Opdatering 2009 /26/ I en foreløbig udgave af denne rapport ses forløbet af helt og delvist begravede dale i kortlægningsområdet. De kortlagte dale er gengivet på Figur 8.1. Der er tale om talrige begravede dale, som træder frem i en ny SkyTEM-kortlægning. Den nye kortlægning nuancerer og udvider det hidtidige billede af de begravede dale, som blev baseret udelukkende på boredata /15/. De begravede dale i Danmark tolkes primært dannet som tunneldale af subglacialt smeltevand. Miljøministeriet ( Geologiske interesseområder: Hovedgård- Vedslet Kort beskrivelse af nationalt geologisk interesseområde udpeget på baggrund af landskabsforhold. På websiden beskrives kort lokaliteten som et dødispræget landskab med store ler-fladbakker, beliggende øst for den Østjyske Israndslinje. Fladbakkerne består af smeltevandsler, der blev afsat i issøer omgivet af dødis. Der er også flere erosionskløfter i området, hvoraf mindst én menes at være opstået i forbindelse med tapning af en issø. Sammenfatning I de ældre rapporter og litteratur skitseres et område, hvis geologiske udvikling sandsynligvis er præget af bevægelser i undergrunden. Området er beliggende på nordflanken af Ringkøbing-Fyn højderyggen og sandsynligvis ovenpå en saltstruktur. I og omkring Hovedgård-området kan der konstateres et markant relief i såvel kalkoverfladen, prækvartæroverfladen som i det nuværende terræn og der synes at være en vis sammenhæng. Det vil derfor være oplagt at opfatte den geologiske opbygning af prækvartæret og kvartæret som et samlet hele, hvor forklaringer på nogle kvartære geologiske fænomener måske skal hentes i de prækvartære lag. Hvor der i ældre publikationer fremsættes teorier om, at dalene i prækvartæret er dannet forud for kvartærets nedisninger /21/, er den generelle holdning i dag, at dalene primært er dannet som tunneldale under iskapperne i kvartæret /36/. De nye Sky- TEM-data i det aktuelle område viser en meget mere kompliceret opbygget geologi end hidtil antaget, og blandt andet er der flere begravede dale i området end boredata tidligere har kunnet vise /15, 16/. Der synes at være tale om daldannelse á flere omgange og med forskellige foretrukne orienteringer /26/.

110 Side 110 Terrænet udviser store kotevariationer og der ses tegn på israndsbakker, dødislandskaber og issøaflejringer. I forbindelse med sidstnævnte tolkes en række snævre, kløfter at udgøre senglaciale tapningsslugter. Detaljer omkring ovenstående gennemgås nærmere senere i dette kapitel. 8.2 Landskabsanalyse En landskabsanalyse kan give vigtig information om de geologiske forhold, da terrænets udformning afspejler de øverste jordlag og sandsynligvis også de dybere dele af lagserien. På denne baggrund er der gennemført en overordnet landskabsanalyse af det aktuelle kortlægningsområde Overordnet topografisk analyse Ved landskabsanalysen er området inddelt i delområder med forskelligt kurvebillede. Inddelingen er overordnet og er søgt udført så objektivt som muligt, dvs. uden at tage hensyn til andre analyser af landskabsformerne og tolkninger af deres dannelse. Figur 8.1: Inddeling af kortlægningsområdet i topografiske delområder (stiplet lilla linie afgrænser delområderne, som er nummereret I til VI).

111 Side 111 I det følgende beskrives de terrænmæssige karakteristika på baggrund af kurvebilledet (Top10-DK) på Figur 8.1. Beskrivelserne i det følgende udgør en bearbejdet udgave af den topografiske analyse i /15/, hvor der er fokuseret på at beskrive det overordnede billede af landskabsformerne. Som supplement til beskrivelsen af kurvebilledet er der udført en lineamentanalyse, hvor orienteringer af ådale og erosionsrender er analyseret med det formål at visualisere foretrukne orienteringer i områdets landskab. Kurvebilledet i Hovedgård-området som helhed Hovedgård-området er beliggende mellem Horsens og Skanderborg Sø. I den nordlige del af området er terrænet domineret af et markant VNV-ØSØ gående bakkedrag, hvor Ejer Bavnehøj udgør det højeste punkt (171 m.o.h.). Sydover bølger terrænet ned mod Horsens Fjord. Omtrent midt i området løber Gedved Mølleå i en lavning, som har samme orientering som bakkedraget nord for. Mod syd stiger terrænet atter og danner et bakkedrag fra Gedved i vest til Tyrrestrup i øst og længere sydover falder terrænet ned mod Horsens Fjord. Orienteringer omkring VNV-ØSØ ses tydeligt i kurvebilledet i hele området (se Figur 8.1). Ligeledes ses tydelige orienteringer omkring N-S i form af retlinede søer, ådale og tørre slugter, specielt i den nordlige del. Ved Tebstrup ses Tebstrup Sø og vådområdet vest for at udgøre to markante retlinede terrænelementer på 1½-2 km s længde. Mellem Ustrup og Tebstrup ses lignende terrænelementer, som ofte har mindre vandløb eller moseområder i bunden. Også ved Grumstrup NØ for Hovedgård og ved Hylke lige syd for Skanderborg Sø ses disse markante dale alle med en tydelig N-S orientering. Mod syd i undersøgelsesområdet går denne retning igen i terrænet, men retlinetheden er ikke så udpræget her. Dalene huser typisk vandløb. Herudover ses der i den sydlige del af området en svagt udviklet orientering omkring NØ-SV til ØNØ- VSV. Denne ses tydeligst udviklet mellem Ås og Tvingstrup, mens fortsættelsen vestover til Serridslev og mod Hansted er knapt så tydelig. Orienteringen kan også ses ved Tolstrup, Ørskov og Bleld samt ved Hansted og vest for Egebjerg. Kurvebilledet i topografiske delområder Indenfor Hovedgård indsatsområde er der foretaget en overordnet topografisk analyse, som har til formål at inddele området i delområder med landskabsmæssige ligheder. Til denne analyse er kurvebilledet i Top10-DK anvendt. Der er inddelt i 6 delområder, som kort beskrives i det følgende. Ved karakteristikken af højdekurverne er der anvendt betegnelser, som stammer fra /37/, dog med tilføjelsen moderat som en betegnelse for en mellemting mellem stor og lille. I Tebstrup Området udgør den højest beliggende del af undersøgelsesområdet. Det højeste punkt er Ejer Bavnehøj, som ligger 171 m over havet. Kurvebilledet er præget af langstrakte bakker adskilt af dybe slugter. Bakkerne har specielt i den vestlige del af området en foretrukken VNV-ØSØ orientering, mens billedet mod øst er mere diffust. Nordøst og øst for Hovedgård ses runde fladtoppede bakker, som udgør issøaflejringer.

112 Side 112 Højdekurvekarakteristik Topografisk delområde I: Tebstrup Lille Moderat Stor Tæthed X X Egentæthed Længde X X X Orientering X X Konformitet Slugterne løber enten typisk vinkelret eller lidt skævt på den foretrukne bakkeretning. Slugterne, som går på tværs af bakkeorienteringen, er meget smalle, har meget stejle skrænter og er tydeligt V-formede. Bakkedraget har mange afløbsløse småsøer og moser, hvori tørvegravning har været udbredt. Sådanne småsøer er typisk for dødislandskaber og at der findes søer i denne højde tyder på, at de overfladenære jordlag er lerede. Dette understøttes også af kurvebilledet, som viser bløde former. Områdets sydlige afgrænsning har en omtrent VNV-ØSØ orientering. II - Kattrup Højdekurvekarakteristik Topografisk delområde II: Kattrup X Lille Moderat Stor Tæthed X X Egentæthed X Længde X Orientering X X X Konformitet X X Område II har en VNV-ØSØ orientering, parallelt med orienteringen af område I. Området er præget af et uregelmæssigt kurvebillede, hvor den midterste og østlige del ikke viser nogen tydelig foretrukken orientering, og hvor der i den vestligste del ses en NNØ-SSV og en VNV-ØSØ orientering af kurverne. NNØ-SSV orienteringen er tydelig i kraft af den retlinede Tebstrup Sø og slugten vest herfor. Den vestlige af disse to slugter har flad bund, hvilket sandsynligvis også gælder for den øst for liggende slugt. Terrænet udgør et mod syd hældende område for foden af bakkedraget mod nord. Mange lukkede kurveforløb med bakker og små afløbsløse moser og søer, er typiske for et dødislandskab. Vandspejlet i Tebstrup Sø ligger ca. 10 meter højere end vådområdet Elling Enge i slugten vest for. Iagttagelserne peger på, at der findes ler i de overfladenære lag i området. I Hovedgård findes en fladtoppet bakke med stejle sider. Denne bakke udgør en isoleret forekomst af issøaflejringer. Grænsen til delområde III er ikke skarp. X

113 Side 113 III Ørskov Delområde III har som delområde II en VNV-ØSØ orientering og kurvebilledet i de to områder har store ligheder. Området udgør en uregelmæssig lavning, som er dybest mod vest. Den nordlige afgrænsning mod delområde II er mindre markant end den sydlige afgrænsning op mod bakkerne i delområderne IV og VI. Den sydlige afgrænsning har dog et uregelmæssigt forløb. Højdekurvekarakteristik Topografisk delområde III: Ørskov Lille Moderat Stor Tæthed X X Egentæthed X Længde X Orientering X X Konformitet X X Kurvebilledet i delområdet er generelt uregelmæssigt. Mod øst er der tale om små til moderate højdeforskelle, mens der vestover bliver større højdeforskelle. I områdets vestdel, er der tale om et markant relief med uregelmæssige og smalle erosionsdale omgivet af mindre, uregelmæssige bakker. IV - Tolstrup Højdekurvekarakteristik Topografisk delområde IV: Tolstrup Tæthed Egentæthed Lille Moderat Stor Længde X X Orientering Konformitet X Området består af et bakkedrag, som er gennemskåret af den markante Lille Hansted Ådal. Bakkedragets orientering er omtrent V-Ø, mens ådalen ligger vinkelret herpå. Lille Hansted Ådal er meget markant og ådalen har forceret bakkedraget. Ådalen er meget dybt nedskåret, og der ses i store dele af ådalen meget stejle skrænter, hvilket umiddelbart tyder på en sanddomineret lagserie. Dog har østskrænten lige ved Egebjerg en meget mindre hældning, hvilket tyder på en lerdomineret lagserie på dette sted. Dette underbygges af tilstedeværelsen af en lergrav og det lokale navn Lergrav Banke. X X X

114 Side 114 Området er kendetegnet ved bløde bakkedrag omgivet af ådale og erosionsrender. Indenfor området er orienteringen af bakkernes skrænter omkring VNV-ØSØ til NV- SØ og ØNØ-VSV til NØ-SV. Bortset fra Lille Hansted Å er der ikke andre åløb indenfor området. Der ses et antal afløbsløse moser og søer i området, hvilket tyder på et vist dødispræg. Områdets sydlige afgrænsning til delområde V er diffus. Lille Hansted Ådal tager et 90 graders knæk i områdets midte og ådalen bliver sydover bredere og får en mere N-S retning. Kurveforløbet i bakkerne og tilstedeværelsen af søer og moser tyder på ler i de øvre jordlag. V - Egebjerg-Serridslev Højdekurvekarakteristik Topografisk delområde V: Egebjerg - Serridslev Lille Moderat Stor Tæthed X X Egentæthed X X Længde X X Orientering X Konformitet X Område V udgør et terrænmæssigt set uregelmæssigt område. Der er i lighed med område IV tale om afrundede bakker, som er omgivet af omgivet af ådale og erosionsrender. Fiskbæk ådal gennemskærer bakkedraget mellem Hansted og Nebel, og åløbet har øjensynlig valgt at forcere bakken, frem for at løbe nord om Hansted eller mod sydøst i lavningen mod Nebel. Dette tyder på, at dannelsen er kompleks og ikke kun er et resultat af afstrømning af overfladevand i postglacial tid. Dalen er V-formet, og selvom dalen er dyb og snæver, så tyder skrænthældningen på lerede aflejringer. Områdets østlige afgrænsning udgøres af ådalen mellem Tvingstrup og Blirup, og her er der i lighed med de vest for liggende ådale sket en gennemskæring af bakkedraget. Dog er dalen ikke skåret så dybt ned. Skrænthældningerne er ikke så stejle som ved Lille Hansted ådal og derfor forventes der at være tale om en lerdomineret lagserie. Forekomsten af stedvise afløbsløse vand- og mosehuller tyder på et vist dødispræg samt lerede aflejringer i de øverste lag. Vb udgør et lavtliggende Ø-V orienteret område i den sydlige del af delområde V ved Nørrestrand. Store dele af området udgøres af søer.

115 Side 115 VI - Tyrrestrup Højdekurvekarakteristik Topografisk delområde VI: Tyrrestrup Lille Moderat Stor Tæthed X X Egentæthed X Længde X X X Orientering X Konformitet X Området er et højtliggende bakkeområde, som næsten når 100 m.o.h. Den nordlige, såvel som den sydlige afgrænsning har en ØNØ-VSV orientering, hvor den nordlige er skarpt aftegnet og stejl, mens den sydlige er mere uregelmæssig med en mindre stejl hældning. Kurvebilledet i området er i nogen grad orienteret på samme måde og hertil kommer en orientering vinkelret på, som tydeligst giver sig til kende i form af ådalene. Centralt i området er der nederoderet dybe, uregelmæssige dale. I området er der tale om stedvise afløbsløse småsøer, hvilket tyder på et vist dødispræg og en leret lagserie aller øverst. Skræntens hældning ved den sydlige afgrænsning af området, tyder på, at lagserien i bakkens øvre dele er lerdominerede, og et mindre knæk i skrænthældningen ved kote m kunne tyde på et skift i aflejringstype. Sammenfatning af terrænanalysen: Undersøgelsesområdet er inddelt i 6 delområder, som landskabsmæssigt adskiller sig fra hinanden. Generelt er der tale om en landskabsmæssig orientering omkring VNV- ØSØ, men der forekommer smalle erosionsdale med orienteringer omkring N-S til NNØ-SSV både nordligt og sydligt i området. Herudover kan der ses en orientering omkring ØNØ-VSV til NØ-SV, men denne er ikke særlig tydelig. Landskabsformerne bærer præg af, at der fortrinsvist haves ler i de øvre jordlag. Kun hvor der sker dybe nedskæringer i lagserien tyder skræntudformningerne på en sanddomineret lagserie. I stort set hele området forekommer der afløbsløse søer og moser, hvilket viser dødispræg og samtidigt understøtter formodningen om en leret øvre lagserie. Området har markante ådale, som stedvist er dybt nedskårne og flere steder ses at gennemskære bakkedrag. Dette tyder på en kompleks dannelse, som ikke begrænser sig til vandløbserosion i postglacialtiden, men som peger på dannelse i senglacial tid og hvor erosionen muligvis er styret af svaghedszoner i lagserien Lineamentanalyse Som supplement til den topografiske analyse er der udført en simpel lineamentanalyse indenfor kortlægningsområdet, med det formål at opnå et analytisk billede af de foretrukne orienteringer i det nuværende terræn.

116 Side 116 Lineamentanalysen er udført på dal-erosioner indenfor undersøgelsesområdet på baggrund af kurveplanen i Top10 DK (ækvidistance på 2,5 m). Der er indtegnet vektorer i bunden af de dale, som kan udskilles i kurvebilledet. Der er kun indtegnet vektorer i dale, som er mere end ca. 250 m lange. Vektorerne er vist i Figur 8.2 som røde streger, og på figuren er ligeledes vist to rosetter, hvor den samlede længde af dalene er vist for 10 graders intervaller. Rosetterne dækker hhv. den nordlige (område I og II) og sydlige del (III VI) af kortlægningsområdet, idet der er foretaget en todeling af området på baggrund af landskabsanalysen i afsnit 8.2. Rosetterne er udarbejdet i GeOrient 9. Lineamentanalysen viser, at der i den nordlige del af kortlægningsområdet er en meget udpræget foretrukken N-S orientering af de topografiske dale. I den sydlige del er N-S orienteringen dog overskygget af orienteringer omkring VNV-ØSØ og SV-NØ. Orienteringerne omkring VNV-ØSØ svarer til orienteringen af bakkedraget i den nordlige del af området (delområde I og II), hvor det ellers er orienteringer omkring N-S, der dominerer i terrænet. Orienteringerne i områdets sydlige del omkring VNV-ØSØ og SV-NØ svarer til orienteringerne af de større topografiske lavninger (f.eks. delområde III) og ådalene (f.eks. i delområderne V og VI). Hvor orienteringen N-S kan ses mere eller mindre tydeligt i hele kortlægningsområdet, er forskellen i hyppighed af SV-NØ orienteringerne bemærkelsesværdigt forskellige mod nord og mod syd (se rosetter på Figur 8.2). Lineamentanalysen understøtter beskrivelserne fra de topografiske delområder og forskellen mellem den nordlige og den sydlige del af området slår således tydeligt igennem i erosionsmønstrene.

117 Side 117 Figur 8.2: Lineamentanalyse. Lineamenter er indtegnet som røde vektorer i bunden af erosionsdale. De stiplede linier angiver afgrænsninger mellem topografiske delområder. 8.3 Geologiske tolkninger af geofysiske data Ældre geofysiske undersøgelser Der er udført et mindre antal TEM-sonderinger ved Hovedgård Vandværk i to omgange og MEP-kortlægning langs 3 profiler ved Hovedgård Vandværk (se kapitel 4). Da den nye SkyTEM-kortlægning også omfatter områderne ved Hovedgård Vandværk, vil de gamle TEM-sonderinger ikke blive beskrevet nærmere. MEP-profilerne dækker et mindre område og indgår i den foreløbige geologiske models vurderinger /15/.

118 Side 118 I 50 erne blev der udført seismiske undersøgelser i forbindelse med olieefterforskning, og flere seismiske linier krydser området. Profilernes placering kan ses i området i form af en række DAPCO -boringer, som udgør dynamit-skudhuller. Disse boringers prøvebeskrivelser findes i Jupiter-databasen, men er generelt mangelfulde. Der er i 1969 udført DC-sonderinger ved Hansted Skov /1/. Disse rapporter har ikke været tilgængelige, men det vurderes i /15/ - primært på grund af alderen - at værdien af disse data er begrænsede. Dette skal ses i lyset af, at de indsamlede data i den nye SkyTEM kortlægning har en bedre geografisk dækning og er af en bedre kvalitet Nyere geofysiske undersøgelser Ved Hundslund er der i 2005 indsamlet PACES-data til kortlægning af de øverste meter af lagserien og Miljøcenter Århus har lige fået indsamlet helt nye PACESdata (se kapitel 4). Den nye SkyTEM kortlægning dækker hele Hovedgård indsatsområde (se kapitel 4 og bidrager således med fladedækkende kortlægning indenfor hele indsatsområdet Vurdering af geofysikkens muligheder for at opløse lagserien TEM/SkyTEM: I det kortlagte område haves sandede og lerede aflejringer fra både tertiær og kvartær. De dybe dele af lagserien, som udgøres af paleocænt/eocænt ler og de nedre dele af Vejle Fjord Formationen, vil generelt have lave elektriske modstande (typisk under 15 ohmmeter) og fremstå som den dybe gode leder. Den mere sandede del af den tertiære lagserie kan have modstande svarende til den kvartære lagserie, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt for metoden at skelne moræne og smeltevandsler fra tertiært, siltet glimmerler, samt skelne mellem kvartært og tertiært sand. Hertil kommer, at den oligocæne/miocæne lagserie generelt er vekslende og finkornet. TEM-metoden midler den elektriske modstand over et større volumen og vil have vanskeligt ved at kortlægge tynde lag specielt på stor dybde. Da de sandede dele af prækvartæret ikke forventes at have nogen stor udbredelse betyder det, at den gode leder i store træk vil udgøre prækvartæroverfladen. De mere sandede tertiære aflejringer forekommer typisk hvor prækvartæroverfladen ligger højest og derfor vil usikkerheden på TEM datas bestemmelse af prækvartæroverfladen være størst her. MEP og PACES Lagserien i de øverste 30 meter består overvejende af lerede kvartære aflejringer i form af moræneler, smeltevandsler og smeltevandssand, samt postglaciale aflejringer i form af tørv, gytje og sand. Det vurderes umiddelbart, at metoderne er velegnede til kortlægning af denne lagserie. Seismik De seismiske undersøgelsers fokus ligger på stor dybde og i /31/ nævnes det, at den yngste reflektor i seismikken udgøres af Øvre Kridt. Anvendelsen i forbindelse med udredningen af den geologiske opbygning af de øverste ca m vil derfor være begrænset. I stedet er der hentet overordnede oplysninger om de dybere dele af lagserien i litteraturen.

119 Side Geologisk opbygning Landskabsformer og jordarter På nedenstående kort er informationerne fra Per Smeds landskabskort /17/ overført på kurveplanen for det aktuelle kortlægningsområde og med de topografiske delområder indtegnet. Per Smed generelt tolker området som værende et morænelandskab med overvejende lerbund. Det topografiske delområde I svarer omtrent til et område, hvor Per Smed tolker dødisrelief. Indenfor området ses issø-plateaubakker. Figur 8.3: Per Smeds landskabskort /17/ med indsatsområde Hovedgård (blå linie) og topografiske delområder (lilla stiplede afgrænsninger). I delområde VI tolker Per Smed bakkedragene som randmorænebakker, hvilket ikke gælder for bakkedraget i delområde V. I dette delområde tolkes den sydlige del (Vb) som en tunneldal. Jordarterne indenfor den øverste meter af lagserien er vist på GEUS jordartskort (Figur 8.4). Her ses en dominans af moræneler (ML) og spredte forekomster af smeltevandssand og ler (DS, DL). I ådale og lavninger haves sandede, postglaciale ferskvandsaflejringer (FS) og langs de laveste områder ved Horsens Fjord haves sandede postglaciale, marine sedimenter (HS) Lagserien Områdets lagserie er opdelt i en prækvartær og en kvartær lagserie. I det følgende beskrives lagseriens overordnede træk med baggrund i områdets boringer /15/. I /15/ findes mere udførlige beskrivelser af jordprøver fra udvalgte boringer.

120 Side 120 Figur 8.4: GEUS jordartskort (1: ). Topografiske delområder er indtegnet med lilla stiplet linie. (Jordarter: ML=brun, DS=rød, DL=orange, FS=grøn, HS=blå) Prækvartæret Danien Nederst i den del af lagserien, som har interesse i grundvandsammenhæng, haves bryozokalk fra Danien, som er en marint aflejret kalk. Danienkalken er kun anboret olieefterforskningsboringen Horsens-1 (DGU nr ). Kalken er beliggende i intervallet 217 til 469 m.u.t. Kalken anvendes ikke til vandindvinding og beskrives derfor ikke nærmere.

121 Side 121 Paleocæn og Eocæn Over Danienkalken findes marint paleocænt og eocænt ler, og det er disse aflejringer, som hovedsageligt udgør underlaget for den kvartære lagserie. Det paleocæne og eocæne ler udgør den nedre grænse for vandindvinding, og derfor er denne overflade vigtig at få kortlægge. Ifølge /15/ er der dog i flere tilfælde indenfor området tale om, at leret forekommer som flager i den kvartære lagserie. Derved kan der opstå tvivl om, hvorvidt den anborede ler er faststående eller ej. I Horsens-1 boringen (DGU nr ) er det paleocæne ler, som består af mørkegråt skiferler, 15 meter tykt, mens det grå, eocæne ler er 35 meter tykt. Boringen er placeret, hvor prækvartæroverfladen ligger dybt, og hvor der sandsynligvis er sket erosion af den eocæne lagserie. Denne boring forventes derfor ikke at give et fuldstændigt billede af den eocæne lagserie. Ud fra prøvebeskrivelser i områdets boringer vurderes det i /15/, at den paleocæne lagserie sandsynligvis består af: Kerteminde Mergel, som er en ensartet lysgrå, siltet mergel, hvor forkislede lag kan forekomme. Spredt forekomst af skaller af snegle og muslinger. Æbelø Formationen, som er en mørkere grå kalkfri til moderat kalkholdigt ler med forkislede og kalkcementerede lag. Holmehus Formationen, som er en fed ler med grønlige, brunlige og blålige farver. Leret har stor plasticitet på grund af et stort indhold af mineralet smectit. Ølst Formationen, som er en siltet, kalkfrit ler, vekslende med vulkanske askelag. Der findes forkislede og kalkcementerede niveauer. Ud fra prøvebeskrivelser i områdets boringer vurderes det i /15/, at den eocæne lagserie sandsynligvis består af: Røsnæs Ler, som er en rød til brun ler med stedvise grønne askelag Lillebælts Ler, som er en grønlig og brun, kalkfattig ler Søvind Mergel, som er en lysgrå til hvid, fed ler, som kan have et kalkindhold på op til 70%. Det er typisk den eocæne Søvind Mergel og Lillebæltsleret, som anbores i vandforsyningsboringerne. Oligocæn/Miocæn Over Søvindmergelen haves en vekslende leret og sandet lagserie, som tydeligt adskiller sig fra det underliggende paleocæne og eocæne ler ved at have et stigende indhold af silt og sand opefter, typisk et indhold af organisk materiale, som mørkfarver lagene, og endelig et varierende indhold af glimmer. Grænsen mellem det paleocæne/eocæne ler og aflejringerne fra Oligocæn udgør en erosionsdiskordans, og den oligocæne/miocæne lagserie repræsenterer en overgang fra åbne marine forhold til mere kystnære forhold og senere kontinentale forhold. Dette viser sig i form af et stadig større indhold af silt og sand, og lagserien bærer vidnesbyrd om hyppige variationer i aflejringsmiljøet. Lagserien består af Vejle Fjord Formationen (/22, 35/), som i de nederste dele er lerdomineret og opefter får et større sandindhold. Formationen er udviklet som kystzone-sekvenser med barriereøer og tilhørende laguner. Vejle Fjord Formationens sedimenter fremtræder typisk som: lyst, kvartsrigt sand eller stedvist grus gråt/brunt, finkornet sand med tynde brune lerlag

122 Side 122 brunt, sandet glimmerler, som sortfarves ved iltning (stort organisk indhold) fintlamineret finsand vekslende med tynde sorte/brune lerlag På baggrund af en kombination af bl.a. biostratigrafi og seismik er der opstillet en tertiær sekvensstratigrafi for Syd- og Sønderjylland (f.eks. /35/). Ifølge /35/ kan den øverste sandede del af de tertiære aflejringer i regionen henføres til Arnum Formationen på baggrund af spore/pollen dateringer. Aflejringsmiljøet er dog det samme som for den sandede del af Vejle Fjord Formationen, og lithologisk set lader formationerne sig ikke umiddelbart adskille. Kvartæret: Den kvartære lagserie består hovedsageligt af moræneler, smeltevandssand og interglacialt sand, ler og gytje, mens smeltevandsler forekommer stedvist. Herudover findes der postglaciale aflejringer i form af tørv, gytje og sand overfladenært i lavtliggende områder. Ved gennemgang af borejournaler fra områdets boringer er det muligt at sammenstille et overordnet billede af de kvartære aflejringers udseende. Generelt kan der iagttages gullige og rødlige farver i de kvartære aflejringer i de øverste meter af mange boringer, hvilket skyldes iltning. Moræneler: Moræneler forekommer i lag af varierende tykkelse og i alle niveauer af den kvartære lagserie. Grå farver dominerer i moræneleret og ofte er der tale om grønne og brune nuancer. Generelt er moræneleret kalkholdigt og ofte sandet. Der er en tendens til, at de dybtliggende moræner i områdets sydlige halvdel er mørke og grøngrå. Borejournalerne giver dog ingen nuancerede beskrivelser af moræneleret, og morænerne kan således ikke med sikkerhed henføres til de navngivne tills, som f.eks. er beskrevet i /24/. Smeltevandssand og -grus: Smeltevandssand og grus findes spredt i den kvartære lagserie. Farverne er oftest grå, men brune farvenuancer er almindelige. Kornstørrelsesmæssigt er der ingen lag der skiller sig ud. I /15/ beskrives det, at boringer ved Hovedgård Vandværk viser kalkfrit kvartært smeltevandssand, mens det overliggende moræneler, smeltevandsler og -grus er kalkholdigt. De kalkfrie lag findes mellem kote +35 og +100m. I områdets sydlige del findes ligeledes kalkfrie sandlag, men her ligger lagene på stor dybde uden kontakt til overfladenære lag. De kalkfrie lag findes under kalkholdige lagserier på typisk meters tykkelse. Sandlagene, hvoraf flere i beskrivelserne tolkes som diluvialsand, findes typisk lige under de interglaciale lag, som ligeledes er kalkfrie. Hvorvidt sandlagene er smeltevandssand eller interglaciale aflejringer kan ikke afgøres med sikkerhed i den enkelte boring. Men sammenstilles flere tætliggende boringer til et samlet billede sandsynliggøres det, at hovedparten af aflejringerne er interglaciale. Smeltevandsler og -silt: Andelen af smeltevandsler i lagserien er lille, og beskrivelserne er sparsomme. Dog er leret kendetegnet ved at være gråt eller lyst til mørkt olivengråt, ofte lagdelt, stenfrit og kalkholdigt.

123 Side 123 Interglaciale aflejringer Interglaciale aflejringer, som primært er karakteriseret ved et indhold af diatomegytje og andet organisk materiale, forekommer i flere boringer i området. Hovedparten af de interglaciale aflejringer findes i områdets sydvestlige del. De interglaciale lag med dynd/gytjeindhold adskiller sig tydeligt fra de andre lag i boringerne ved at have mørke farver. De interglaciale lag i boring DGU nr er i 1975 dateret til sandsynlig alder: Holstein af S. Th. Andersen. Under de interglaciale lag findes sand, silt og ler, hvis herkomst er vanskelig at udrede. Der er tale om lag uden organisk materiale, som ligner smeltevandsaflejringer, og som derfor i flere tilfælde er tolket som sådan af DGU. Lagene er dog kendetegnet ved at være kalkfrie ligesom de interglaciale aflejringer ovenover, hvilket tyder på en tilknytning til de interglaciale aflejringer. Typisk er der i de boringer, hvor der er fundet organisk holdige interglaciale aflejringer, en tyk zone med kalkfrie aflejringer mellem kalkholdige kvartære aflejringer ovenover og nedenunder. Det vurderes i /15/, at de kalkfrie aflejringer under de organisk rige aflejringer enten er interglaciale aflejringer eller at disse aflejringer er glaciale og er blevet kalkudvasket i Holstein mellemistiden. Det vurderes i /15/, at uanset om lagene er glaciale eller interglaciale, så kan forekomsten af kalkfrie aflejringer være med til at korrelere mellem boringerne. Tynde forekomster af mørke aflejringer i boringer kan muligvis være tertiære flager eller eventuelt interglaciale aflejringer. Lagseriens alder Ifølge /15/ kan den kvartære lagserie på baggrund af dateringer af de interglaciale aflejringer (sandsynligvis Holstein alder), opdeles i en glacial del, som er ældre end Holstein, de interglaciale Holstein aflejringer og herover glaciale lagserier fra Saale og Weichsel. De interglaciale lag findes i Horsens Vandforsynings indvindingsboringer omkring Hansted Skov, og underneden haves to moræne-lagserier adskilt af smeltevandsaflejringer. Disse lag må følgelig være fra Elster eller ældre istider. Over Holsteinlagene haves en smeltevandslagserie, som sandsynligvis kan henføres til begyndelsen af Saale /3/, og herover haves tills fra Saale og Weichsel. Som nævnt, så er det ikke muligt på baggrund af borejournalerne at henføre de gennemborede jordlag til specifikke isfremstød. Postglaciale aflejringer findes i form af tynde lag af tørv, gytje og sand i lavtliggende områder Overordnede strukturelle rammer I den dybe del af undergrunden er der på baggrund af seismiske undersøgelser kortlagt forkastninger i niveau med bunden af lagene fra Øvre Kridt /31/ (se Figur 8.5). To store forkastninger ligger parallelt med henholdsvis nordkysten og sydkysten af Horsens Fjord, og danner derved en depression i kalkoverfladen (se Figur 8.6). Denne depression har et ØSØ-VNV til Ø-V forløb fra Kalundborg via Samsøs sydspids, gennem Horsens Fjord og videre herfra nordvestover /18/. Depressionen i kalken er i størrelsesordenen m øst for Horsens og ca. 400 m nordvest for Horsens, hvor depressionen i kalkoverfladen knækker fra en ca. øst-vest retning til en nordvestlig retning.

124 Side 124 Lige nord for Horsens er der en hvælving af kalkoverfladen. Denne er markeret på Figur 8.5 som shallow base U. Cretaceous. Hvælvingen skyldes ifølge /31/ tilstedeværelsen af en dybtliggende saltpude, hvor over der i dag er målbar indsynkning. Som det er vist på Figur 8.5 sker der en relativ indsynkning på i størrelsesordenen 0,07 til 0,13 mm pr. år hen over strukturen. Hvorvidt indsynkningen skyldes saltbevægelser, opløsning af salt eller tektoniske bevægelser i den dybe del af undergrunden er uafklaret /30/. Den formodede saltpude kan også ses i kalkoverfladen som et NV-SØ orienteret højdedrag nord for Horsens /18/. I kalkoverfladen kan der ØNØ her for ses en depression i kalkoverfladen; koteforskellen mellem højdedraget og depressionen er ca. 250 m. Figur 8.5: Strukturelle elementer i Horsensområdet /31/.

125 Side 125 Figur 8.6: Kalkoverfladens højdeforhold i koter /18/. Omtrentlig placering af kortlægningsområdet er vist med et sort rektangel Prækvartæroverfladen og forekomst af begravede dale Prækvartæroverfladen, som den er kortlagt på baggrund af boredata, er tidligere publiceret af Binzer & Stockmarr /16/. Med resultaterne af den nye fladedækkende Sky- TEM i området ses nu et meget mere detaljeret billede af prækvartæroverfladen. SkyTEM kortlægningen fastlægger med stor sikkerhed en god leder, som det kan ses på Figur 8.7. Da prækvartæroverfladen bedømt ud fra boringer hovedsageligt består af fed paleocæn, eocæn og oligocæn ler vil denne gode leder i store træk udgøre prækvartæroverfladen. Den gode leder (8 ohmm) ligger meget højt i den nordlige del af området, hvor der i boringer ses tertiært ler i koter over +100 m. Noget tilsvarende kan ses mod syd i kortlægningsområdet. I mellem disse højtliggende områder findes et system af aflange render i overfladen af den gode leder. Disse har orienteringer omkring ØNØ-VSV og ØSØ-VNV til SØ-NV. I den nordlige del af området, nord for Kattrup, ses tegn på en N-S lavning. Depressionerne ligger i forskellige niveauer og bundrelieffet varierer meget indenfor hver enkelt depression. I den centrale del af området ses meget store dybder til den gode leder i et større, uregelmæssigt område. De dybeste dele af overfladen ligger i de topografiske delområder II, III og IV.

126 Side 126 Depressionerne, som ses i den gode leder tolkes som begravede dale /26/. På Figur 8.8 ses forløbet af de tolkede begravede dale. Dalene er typisk mellem 0,5 og 1,5 km brede. De fleste af dalene kan ses i den dybe gode leder, som overvejende består af palæogent ler, men flere af dem kan også ses højere oppe i lagserien. Et par af dalene ses dog ikke i den dybe gode leder. Disse dale fremstår i SkyTEM-data som aflange højmodstandsstrukturer relativt højt i lagserien. Figur 8.7: Kort over den gode elektriske leder (TEM-data). Lilla/grå farver angiver dybestliggende områder, mens røde/brune angiver højestliggende områder. Topografiske delområder er indtegnet med lilla stiplet linie. (Kort over den goder leder er udarbejdet af F. Jørgensen, GEUS) De begravede dales orienteringer stemmer godt overens med orienteringerne i topografien, hvor der for begges vedkommende ses orienteringer omkring ØNØ-VSV og ØSØ-VNV til SØ-NV. N-S orienteringen, som for topografiens vedkommende var meget tydelig i områdets nordlige del, ses dog kun i en enkelt begravet dal nord for Kattrup og i en enkelt dal øst for Serridslev. Sammenlagt er der god korrelation mellem forekomsten af de begravede dale og orienteringerne i terrænet, på trods af, at dalene er helt begravede.

127 Side 127 Figur 8.8 Kortlagte begravede dale (fra /26/). Opbygning af lagserien Ifølge /26/ er fyldet i de kortlagte begravede dale præget af lerede aflejringer bestående af primært moræneler, men også en del smeltevandsler. Der er dog områder med høje modstande svarende til smeltevandssand i boringerne flere steder i dalene. Lagserien i dalene veksler meget og sammenholdt med, at der i flere boringer ses flager af Lillebæltler, tyder dette på glacialtektoniske forstyrrelser.

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Udført Arbejde Brædstrup Indsamling af dokumentation for: Planmæssige forhold Udført geofysik

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Susie Mielby, Projektsekretariatet / GEUS Joachim Mahrt, Miljøcenter Roskilde Søren Bagger, KMS / Miljøcenter Aalborg Martin Hansen, GEUS

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS FRA KORTLÆGNING TIL INDSATS Civilingeniør Ole Frimodt Pedersen Orbicon A/S Geolog Kurt Møller Civilingeniør Charlotte Beiter Bomme Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes anvendelse af kortlægningen Hanne Møller Jensen Region Sjælland Regionernes opgaver Jordforurening. Antal kortlagte pr. 31.12.2014 16.209 grunde kortlagt på V1 (muligt forurenede) 16.786 grunde

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Grundvandskortlægning

Grundvandskortlægning Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat

Læs mere

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING Geolog, geofysiker Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Max Jensen Krüger A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD-

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 TEKNIK Indsatsplan & MILJØ for Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk 01 Grønbjerg-Langelund Vandværk Grønbjerg-Langelund Vandværk

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013

Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013 Referat af GERDA brugermøde 6/11 2013 Tid: Onsdag den 6. november 2013 Sted: Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 4, 8000 Aarhus C Deltagere: Mette Ryom Nielsen, Rambøll Ulrich

Læs mere

Grundvandskortlægning Hovedgård

Grundvandskortlægning Hovedgård RESUMERAPPORT FOR TRIN-1 HOVEDGÅRD Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af hovedrapporten: Trin 1 kortlægning af Hovedgård kortlægningsområdet som er udført af Grontmij Carlbro for Miljøcenter

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Miljøstyrelsens udstilling af data fra grundvandskortlægningen

Miljøstyrelsens udstilling af data fra grundvandskortlægningen Miljøstyrelsens udstilling af data fra grundvandskortlægningen Siden år 2000 har skiftende myndigheder kortlagt grundvandet i Danmark. Kortlægningen har omfattet ca. 40 % af Danmarks areal og har resulteret

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE

Rebild Kommune. Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE Rebild Kommune Februar 2017 VURDERING AF PROJEKTOMRÅDE FOR NFI OG BYUDVIKLING I RAVNKILDE (SUPPLERENDE GRUNDVANDS- REDEGØRELSE), REBILD KOMMUNE PROJEKT Vurdering af projektområde for NFI og byudvikling

Læs mere

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen BAGGRUND o 1997-2006: Kortlægningen varetages af amterne o 2007-2010: Kortlægningen varetages af

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Niels Peter Arildskov, COWI

Niels Peter Arildskov, COWI Indsatsplanlægning i Brønderslev Kommune Opdaterede udkast til indsatsplaner for Brønderslev Kommune Niels Peter Arildskov, COWI 1 Lovgrundlag og indsatser Lovgrundlaget for indsatsplanlægningen For de

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere