Kvalitetsrapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2013"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Jyllandsgade Sønderborg

2 Forord... 4 Resumé... 4 Skolerne... 4 Indikatorer (5.3)... 5 Ahlmann-Skolen... 5 Augustenborg Skole... 7 Bakkensbro Skole... 8 Broager Skole... 9 Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Havnbjerg Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Kløver-Skolen Kværs Skole Lysabild Skole Nordborg Skole Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau (4.1) Skolevæsenet Indsatsområder Kommunale indsatsområder (5.2.1) Specialpædagogisk bistand (5.2.2) Undervisningen i dansk som andetsprog (5.2.3) Opfølgning (4.2 og 6) Tilsynsopgaver Rammebetingelser (7) Klassetrin (7.2.1) Antal spor pr. klassetrin (7.2.2) Elevtal i specialklasser (7.2.3) Elevtal, dansk som andetsprog (7.2.3) Elevtal Elevvandringer Skolefritidsordninger (7.2.4) Udgifter pr. elev (7.3) Udgifter pr. elev, undervisning og drift pr. skole Udgifter til specialundervisning (7.3.1) Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog (7.3.2) Antal elever pr. klasse (7.4.1) Antal elever pr lærer (fuldtids) (7.4.2) Elevfravær (7.4.3) Antal elever pr. computer (7.4.4) Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (7.4.5) Undervisningstid (7.4.6) Planlagte undervisningstimer (7.4.7) Side 2 af 73

3 Gennemførte timer (7.5.1) Kompetencer, undervisning i alm. fag (7.5.2), specialpædagogik (7.5.3) og dansk som andetsprog (7.5.4) Kompetenceudvikling (7.5.5) Henviste elever (7.6) Erindringsdatoer Pædagogiske processer (8) Løbende intern evaluering (8.2.1) Elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse (8.2.1) Skole/hjem-samarbejde (8.2.2) Specialpædagogisk bistand (8.2.3) Holddannelse (8.2.3) Dansk som andetsprog (8.2.3) Læsestrategi Overgang fra børnehave til skole Resultater (9.1) Folkeskolens afgangsprøver (9.1.1) Nationale tests (9.1.2) Evalueringer (9.1.3) Aflyste timer Økonomi Elevfravær Overgang til ungdomsuddannelser (9.2) Standpunkt for elever i specialklasserækker og specialskole (9.3) Standpunkt for elever undervist i dansk som andetsprog (9.3) Klager vedrørende vidtgående specialundervisning (9.4) Klager til Byrådet (9.4) Tidsfrister Offentliggørelse (12.3) Handleplaner (13) Bilag 1: Kvalitetsrapport for Kløver-Skolen Bilag 2: Elevvandringer Decimalnumrene i overskrifterne henviser til paragrafferne i Bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Side 3 af 73

4 Forord Folkeskoleloven stiller krav om udarbejdelse af kvalitetsrapport i forhold til kommunens skolevæsen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at beskrive skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Således kan kommunalbestyrelsen rette fokus på udvalgte emner samt eventuelt iværksætte handleplaner for samme. Kvalitetsrapporten er kommunalbestyrelsens redskab til sikring af kvalitetsansvaret. Loven er indført i folkeskolelovens 40 a. Resumé Udbyttet af kvalitetsrapporten ses i form af opstramninger og kvalitetsløft på flere fronter. I Sønderborg Kommune danner rapporten baggrund for efterbehandling ved de enkelte skoler i form af dialogmøder, hvor udvalgte områder bringes i dialog med de respektive skolers ledelse, skolebestyrelse, tillidsrepræsentant og forvaltning. Dialogen giver den specifikke skole en pejling på, hvor der eventuelt skal sættes ekstra resurser ind. Dialogen er samtidig en god anledning til at få drøftet andre skolerelaterede problematikker. Den ny skolereform og den kommunalt vedtagne Fremtidens Skole åbner for nye muligheder i designet af en skoledag, der bliver længere og mere varieret. Dertil kommer øget fokus på elevernes faglige og personlige udvikling, hvor lærere, pædagoger og andre faggrupper bidrager til elevernes læring. Implementeringen af Fremtidens Skole har længe været i gang, og fra skoleåret 2013/14 starter implementeringen af den ny skolereform. Fremtidens Skole har blandt andet linjetilbud, House Of Science, inklusion, digitale læremidler og Global House som vigtige parametre til styrkelse af elevernes læring. Skolerne Hver enkelt skole præsenteres i alfabetisk rækkefølge i form af et kort resumé, hvor også hovedkonklusionen på dialogmødet placeres. Skoleåret 2012/13 blev sidste år for Bakkensbro Skole og Kværs Skole. De lukkede begge med udgangen af skoleåret, og eleverne er distriktsmæssigt flyttet til hhv. Nydamskolen og Rinkenæs Skole. Der er efterfølgende etableret en friskole i Kværs. Havnbjerg Skole og Nordborg Skole fusionerede til Nordals Skolen med afdeling Nordborg og afdeling Havnbjerg. Ahlmann-Skolen blev 6-klasset og udskolingen blev flyttet til Humlehøj-Skolen. Det samme skete for Fryndesholm Skole, som flyttede sin udskoling til Augustenborg Skole. Fra skoleåret 2013/14 er der i Sønderborg Kommune 16 folkeskoler/sfo, hvoraf fem skoler repræsenterer indskoling og mellemtrin, klassetrin, elleve skoler repræsenterer alle tre trin, indskoling, mellemtrin og udskoling, klassetrin. Én skole Sønderskov-Skolen tilbyder 10. klasse. Mange skoler har tilknyttet klubvirksomhed. Én skole fungerer som specialskole for børn med særlige behov for undervisning og repræsenterer alle tre faser. Til seks af folkeskolerne er tilknyttet en specialklasserække. To skoler, Dybbøl-Skolen og Nordals Skolen, har modtageklasse. Side 4 af 73

5 Elevtal Antal Klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Indikatorer (5.3) Som grundlag for vurdering af det faglige niveau redegøres for, hvilken vægt der er lagt på kvalitetsindikatorer indenfor forskellige pædagogiske processer. Rammebetingelser: elevfravær, lærerkompetencer og kompetenceudvikling. Pædagogiske processer: særlige indsatser på den enkelte skole og løbende intern evaluering på fx anvendelsen af elevplaner som et pædagogisk redskab, graden af elevinddragelse i undervisningens planlægning mv. Som noget nyt evalueres overgangen fra daginstitution til skole og sfo. De pædagogiske processer tager udgangspunkt i skolernes selvevaluering, som fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Resultater: karakterniveauet og overgangen til ungdomsuddannelserne. Det økonomiske resultat opgøres i denne rapport for regnskabsåret 2012 fælles for skole og SFO. Den enkelte skole præsenterer tre indsatsområder, som angivelse for fokus i skoleåret 2012/13. Ahlmann-Skolen ,5 9, ,9 % 3,4 1,1 % 6, ,5 10, ,5 % 3,1 1,0 % 35, ,5 12, ,1 % 4,5 0,5 % 31, ,0 12, ,5 % 4,2 0,4 % 31,4 ØKONOMI: Et samlet underskud på kr. relateres til konstitueringer på lederniveau i både sfo- og skoleregi samt opgaver i forbindelse med nedlæggelse af overbygningen. Underskuddet for skoledelen forventes indhentet inden udgangen af Handleplan for sfo-delens underskud er planlagt til afslutning ultimo RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger stadig over gennemsnittet ved sammenligning med de øvrige skoler i kommunen både det lovlige og det ulovlige. Andelen af de planlagte timer, der læses af lærere med linjefagskompetencer, ligger på 89,1 % Specialundervisningen gennemføres af lærere med linjefagskompetencer i specialpædagogik i 76 % af timerne. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Hele personalegruppen er uddannet i Cooperative Learning, da det er skolens fremadrettede indsatsområde sammen med faglig læsning. Læsning og matematik savner brug af evalueringsværktøjer i processen mod bedre fagligt niveau. Elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse praktiseres i ringe grad. Der er to uddannede læsevejledere, men skolen har ikke en tydelig læsestrategi. Skolen er god til at føre børnene fra børnehave til skole. Side 5 af 73

6 RESULTATER: Karakterniveauet er generelt stigende sammenlignet med sidste år, men der er en del fald især i forhold til drengenes præstationer. Antallet af elever, der gennemfører fuld prøvepakke, ligger på 100 %. De fleste af de elever, der forlader skolen efter 9. klasse, frekventerer STX. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Faglig læsning som sidste år KASA en teambaseret udviklingsproces, hvor der er fokus på øget inklusion, ro i undervisningen og på udviklingen af en anerkendende og respektfuld tilgang som sidste år Narrativ teamrefleksion med specialklasselærerne som sidste år HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Det samlede elevfravær for skolen ligger højt på grund af, at specialklasserækkens fravær indgår i tallet. Skolen ønsker fraværstallene for normal- og specialskole separerede. Det pointeres, at fravær kan have forskellig årsag, men at der altid følges op det. Skolen har en principbeslutning for området, men bestyrelsen vil revidere indholdet fremadrettet. Det opleves som problematisk, at familieafdelingen tilsyneladende ikke har ret mange handlemuligheder, f.eks. i sager med højt elevfravær. Overgangen fra institution til skole er meget velfungerende og foregår i et godt samarbejde og med en god handleplan parterne imellem. Det udarbejdede overgangsmateriale lægges i elevplan. Overgangen er i øvrigt præget af flere møder og et ryste-sammen-elevarrangement. Opstartproceduren starter i marts, og der udtrykkes ønske om mere tid til overdragelsessamtalerne. 1. maj er et passende tidspunkt, men rullende skolestart nævnes også som en mulighed. Der udarbejdes altid handleplan på børn, der venter et år med at komme i skole. Reformen er medvirkende årsag til, at sfo ens vision om at blive en kultur-sfo forsøges gennemført, blandt andet som understøttende undervisning. Således er personalet tilknyttet kursus med dette tema. I skolens regi fylder reformen meget, men en del lærere arbejder allerede tæt op ad reformen. Skolen ser det som en værdi med et højt informationsniveau der holdes blandt andet faste tirsdagsmøder, hvor nyt om reformen er på dagsordenen. Herudover arbejdes med afholdelse af pædagogisk weekend for personalet. De kommende ændrede forhold omkring mødetidspunkter i skoletiden udtrykkes som værende en god måde at give autoriteten tilbage til lærerne og pædagogerne. Skolen har et stort ønske om, at specialklassebørn med relation til sfo, vedbliver at være specialklassebørn i pasningstilbuddet om eftermiddagen. Overgangen fra Ahlmann-Skolen til Humlehøj-Skolen er præget af overdragelsesmøder. Ahlmann-Skolen er en skole i god fremdrift, hvor der både skal ageres i forhold til den ny status som skole uden overbygning, ny skolereform og ny skoleledelse. Side 6 af 73

7 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Augustenborg Skole ,0 9, ,0 % 3,6 0,3 % 16, ,4 11, ,0 % 5,0 0,5 % 16, ,0 14, ,6 % 3,6 0,4 % 32, ,4 14, ,7 % 3,0 0,5 % 29,5 ØKONOMI: Ud fra et ønske om at styrke it i undervisningen, med blandt andet digitale tavler, anvendes et samlet overskud på tæt ved kr. til dette formål. Sfo og klub genererer et mindre underskud på ca kr. RAMMEBETINGELSER: I forhold til sidste år varetages mere undervisning af lærere med linjefagskompetence. Elevfraværet er på niveau med gennemsnittet for kommunen. På opgørelsestidspunktet har skolen pc-kapacitet svarende til 3 elever pr. computer. Ny levering er efterfølgende ikke talt med, hvorfor skolen placeres i den bedre halvdel, set i kommunalt perspektiv. Specialundervisningen foretages udelukkende af lærere med linjefag i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefag. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skoleåret har været præget af implementeringen af Fremtidens Skole samt sammenlægningen af to overbygninger fra hhv. Fryndesholm Skole og Augustenborg Skole. Skolen har succes med det faglige niveau i læsning og matematik, inklusion og holddeling. Mindre succes opleves med skole/hjem-samarbejdet, brugen af elevplanen som et dynamisk læringspotentiale samt elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Overgangen fra børnehave til skole opleves som en god proces. RESULTATER: I forhold til sidste år er karakterniveauet væsentligt forbedret. Det bemærkes især, at karaktererne for drengenes vedkommende i flere fag er steget. 95,7 % af eleverne har gennemført fuld prøvepakke. De fleste elever anvender STX som ungdomsuddannelse, men også en del tager 10. klassetrin. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: IT, Handleplan udarbejdet (it-kanon) Bevægelsespolitik Positiv psykologi HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolen har udarbejdet principper for elevfravær og har fokus på informationsniveauet i forhold til forældrene. Internt er der sikret ensartethed i registreringen af elevfravær. Fravær opføres i elevplanen. Skolen har igennem længere tid med held - haft fokus på elevfravær. Grundet indsatsen omkring tilgangen af elever og personale til overbygningen fra Fryndesholm Skole har Augustenborg Skole fundet det nødvendigt at nedprioritere arbejdet med linjetilbud i skoleåret 2013 / Udgangspunktet for nye linjer tager afsæt i gode it-rammer, gode Side 7 af 73

8 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer idrætsfaciliteter og gode naturvidenskabelige forhold. Skoletrætte elever indtænkes i linjerne sammen med samarbejdet omkring JetNet. Overgangen fra børnehave til skole foregår i fælles proces, hvor blandt andet skoleparathed har fokus. 1. maj udtrykkes som godt tidspunkt for opstart, og der opereres med flere brugbare løsningsmodeller for inklusion og god start for overgang. Fusionen vurderes at have været god for både elever og lærere og der er aftalt møder for dialog omkring overgangen af de kommende 7. klasser fra Fryndesholm Skole. Skolen giver udtryk for at besidde stor vilje til ændringer på flere fronter, og flere tiltag er allerede i proces blandt andet i forhold til ny skolereform. Bakkensbro Skole ,9 11, ,2 % 2,6 0,3 % 23, ,4 16, ,9 % 2,6 0,3 % 18, ,3 15, ,6 % 2,4 0,2 % 33, ,1 14, ,0 % 3,3 0,2% 40,9 ØKONOMI: Skolen lukkede med udgangen af skoleåret 2012/13. Sammenlagt slutter skole og sfo med et positivt regnskab på kr. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet er under gennemsnittet især bemærkes et meget lille ulovligt fravær. Skolen aflyser normalt få timer. Niveauet på it-området ligger på 3,3 computer/elev. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Det faglige niveau for matematik og læsning ligger meget højt. Elevinvolvering i undervisningens tilrettelæggelse foretages i nogen grad. Lærerne er gode til at anvende elevplanen som et dynamisk middel i undervisningen. Inklusion lykkes rigtig godt, hvorimod holddannelse ikke anvendes meget. Skolen har én uddannet læsevejleder og læsestrategien skal strammes op. Skolens personale er dygtig til at give børnehavebørnene en god overgang til skolen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Ingen indsatsområder grundet skolens nedlæggelse. HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Intet dialogmøde i 2013, da skolen er nedlagt. Side 8 af 73

9 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog Elevtal SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Broager Skole ,6 12, ,0 % 3,0 0,8 % 34, ,3 13, ,5 % 6,8 0,7 % 31, ,1 13, ,3 % 7,5 0,7 % 34, ,3 13, ,1% 3,6 0,6 % 42,8 ØKONOMI: Et samlet overskud på kr. ønskes anvendt til renoveringer og nyanskaffelser. Skoledelen har et underskud på kr., og sfo en har et overskud på kr. RAMMEBETINGELSER: Skolen er én af de seks skoler, der har afdeling for specialklasseelever. 58,4 % af timerne i specialklasserne læses af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Normalundervisningen varetages i 99,9 % af lærere med kompetencer svarende til linjefag Elevfraværet ligger under gennemsnittet for kommunen. Det bemærkes, at der aflyses relativt mange timer. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Der arbejdes for udvikling af specialklasseområdet, herunder udvikling af den helhedsorienterede støtteindsats. Skolen optimerer indlæringsprocesserne gennem et toårigt uddannelseskoncept som bevægelsesskole, hvor bevægelse kombineret med indlæring har fokus. Der arbejdes med udvikling af linjetilbud samt forberedelse til udmøntning af ny skolereform. For udskolingslærerne igangsættes forløb med positiv psykologi. RESULTATER: Karakterniveauet er generelt stigende, især i fagene: dansk skriftlig fremstilling, matematik, fysik og projektopgaven. Efterskole, 10. klasse og STX har topprioritering ved overgangen til ungdomsuddannelserne. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Helhedsorienteret støtteindsats i forhold til inklusion Udvikling af linjetilbud til udskolingen Igangsætning af projekt Bevægelsesskole HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Der er fokus på elevfravær, hvor der er en løbende dialog med familierne om alt ulovligt fravær. Skolen omtaler fravær som et kulturproblem, og at der savnes central koordinering af indsatsen, hvorfor kommunens nye indsatsplan for området hilses meget velkommen. Der anvendes individuelle løsninger i de enkelte situationer. Skolebestyrelsen vil fremadrettet drøfte principper for håndtering af fravær. Nye linjetilbud for 8. og 9. klasserne er etableret fra oktober i år. Der er etableret et samarbejde om to linjer med hhv. EUC og Ungdomsskolen. Alle involverede er positive overfor tiltaget. Overgangen fra institution til skole er omgærdet af en fast procedureplan indeholdende forældremøder, personalemøder og børnebesøg. Denne proces startes allerede to år inden selve overgangen ved fælles møder, hvor udfordringer omkring kommende elever drøftes. Side 9 af 73

10 Antal Klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Elevtal Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Personalet er generelt positiv overfor skolereformen, men der gives udtryk for, at rammerne endnu savnes. Usikkerheden omkring de følger reformen måtte få, fylder meget hos lærerne. Forældrene er fortrøstningsfulde i forhold til, den måde skolens ledelse tager hånd om implementeringen af reformen. Skoleledelsen ser mange muligheder for en god skole gennem reformen. Sfo-personalet giver udtryk for bekymring for pædagogernes arbejdsopgaver i forbindelse med reformen. Broager Skole vurderes som velfungerende og godt rustet til at klare processen med den ny skolereform Dybbøl-Skolen ,2 12, ,2 % 4,3 0,4 % 34, ,9 13, ,5 % 7,3 0,4 % 26, ,2 15, ,5 % 4,1 0,1 % 34, ,4 15, ,0 % 3,3 0,3 % 24,5 ØKONOMI: Et samlet underskud for skole og sfo udgør kr. Underskuddet begrundes ved, at personalereduktionen ikke slog helt igennem i 2012, blandt andet på grund af opsigelsesvarsler og høringsfrister. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger de seneste to skoleår under kommunegennemsnittet. Alle timer læses af linjefagsuddannede lærere både i forhold til normalundervisningen, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Skolen er én af de to skoler i kommunen, som har modtageklasser. Kompetenceudvikling af personalet sker blandt andet gennem et treårigt trivselsprojekt støttet af Forebyggelsesfonden. Ledelsen har konstant fokus på graden af aflyste timer, som er steget markant i forhold til året før. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Der er særligt fokus på inklusion og udarbejdelse af inklusionsplan. Halvdelen af personalet fra 0. til 5. klasse har modtaget kursus i klasseledelse. Den resterende del får kurset næste skoleår. Overbygningspersonalet får kursus i Cooperative Learning. For at kunne give akt-lærerne bedre arbejdsbetingelser etableres et kompetence- og ressourcecenter. RESULTATER: Generelt faldende karakterniveau, dog ligger skolens resultater over kommunegennemsnit i de fleste fag. 95,8 % af eleverne har gennemført fuld prøvepakke. Mange elever frekventerer efterskoler, 10. klasse eller STX i forhold til ungdomsuddannelsen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Inklusion Trivselsprojekt med fokus på teamsamarbejde IT og anvendelse af digitale læremidler Side 10 af 73

11 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Der er generelt fokus på ulovligt elevfravær. Fravær omtales dog som værende et mindre problem ved Dybbøl-Skolen. I enkelte tilfælde har der specifikt været meget fravær, hvor skolen via en individuel opfølgning søger at få eleven tilbage til skolen. En revision af den gældende handleplan for elevfravær skal drøftes i skolebestyrelsen. Skolen bemærker, at i tilfælde af kontakt til de sociale myndigheder, mistes kontakten til processen. Inklusion har gode kår og kvalificeres gennem et kompetencecenter, hvor de enkelte sager følges op gennem udarbejdelse af individuelle handleplaner. Der tilbydes linjer for overbygningens 7. og 8. klasser, hvor fem forskellige temaer tilbydes med to timer om ugen to timer, som enkelte forældre mener, er for få. Der er oprettet et linjefagsudvalg, som er tovholder i projektet. Der udarbejdes hvert år et årgangsdokument, som anvendes til videndeling, og der er fokus på teamsamarbejde. Vedrørende overgangen fra børnehave til skole pågår en forventningsafklaring institutionerne og skolen imellem. Skolen anbefaler en tidligere overgang end 1. maj - dog udtrykkes behov for mere fysisk plads ved overgangen. Forældrene udtrykker stor tilfredshed i forhold til sfo ens kvalitet. Skole og sfo betragtes som én enhed (fælles ledelse), og let i sfo en forventes ikke at falde i nævneværdigt omfang i forbindelse med en udvidelse af skoletiden, når skolereformen gennemføres fra august Skolereformen hilses velkommen af personale og ledelse, men der er bekymring vedr. den fysiske plads til lærerarbejdspladser. Fryndesholm Skole ,8 10, ,2 % 3,4 0,5 % 23, ,8 13, ,0 % 4,0 0,5 % 16, ,2 12, ,0 % 3 0,5 % 31, ,4 11, ,7 % 2,3 0,5 % 35,0 ØKONOMI: Et samlet underskud for skole og sfo på kr. begrundes blandt andet ved stor personaleafgang, med dertil hørende udbetaling af feriepenge, ved nedlæggelsen af overbygningen. En handleplan for nedbringelse af underskuddet er aftalt. RAMMEBETINGELSER: Skolen rummer én af kommunens seks specialklasserækker, hvor samtlige timer læses af lærere med specialuddannelse. For normalområdet ligger varetagelsen af undervisning af lærere med linjefagsuddannelse på 99,8 %. Elevfraværet ligger under kommunens gennemsnit, og antallet af elever pr. computer opgives til 2,3. Ingen lærere eller pædagoger har taget førstehjælpskursus indenfor de seneste tre år. Side 11 af 73

12 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolen oplever et højt fagligt niveau for læsning og matematik. Elevmedbestemmelsen er lav, hvorimod skole/hjem-samarbejdet er rigtig godt. Arbejdet med elevplaner ligger på et højt niveau. Inklusion og handleplaner er i meget høj grad midler til fremme af elevernes læring. Holddannelse anvendes i høj grad. Skolen har én læsevejleder. Læsestrategien er endnu ikke helt tydelig. Overgangen fra børnehave til skole har gode vilkår ved Fryndesholm Skole. RESULTATER: Karakterniveauet er stigende sammenlignet med sidste år. 94,1 % af eleverne gennemfører fuld prøvepakke, og eleverne vælger efter 9. klasse blandt andet efterskoler, STX og andre aktiviteter, fx 10. klasse. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Inklusion Digitale læremidler Sundhed og bevægelse i undervisningen HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolen har taget initiativ til lokalt projekt for fastholdelse af distriktets børn i skolen. Skolen har generelt et lavt sygefravær, men har i samarbejde med Børn og Familie en skærpet opmærksomhed på enkelte elevers høje fravær. Skolebestyrelsen udarbejder i henhold til Byrådsbeslutning: retningslinjer på området, således at ulovligt fravær stort set elimineres. Der indbygges en systematisk og ubureaukratisk procedure ved fravær, så der handles straks. Elevens fravær forelægges og drøftes ved skole/hjem-samtalerne. Skolens erfaringer med 6. klasse-elevernes overgang til Augustenborg Skole danner grundlag for en videreudvikling af dette samarbejde. Sfo og skole ser gerne overgang fra børnehave til skole allerede fra 1. april. I samme regi er der dialog personalegrupperne imellem. Skolebestyrelsen drøfter, hvordan sfo-tilbudet fremadrettet kan gøres mere attraktivt, og om sfo en fremadrettet skal tilbyde voksenledsagelse til busafgang ved landevejen. Den fælles økonomi for skole og sfo vil være i balance ved årsskiftet. Konklusion på mødet er, at Fryndesholm Skole er pædagogisk og didaktisk velfungerende i et godt og innovativt miljø. Gråsten Skole ,3 11, ,5 % 4,0 0,7 % 43, ,6 12, ,9 % 3,9 0,4 % 43, ,2 14, ,0 % 3,9 0,2 % 47, ,9 14, ,3 % 4,9 0,2 % 36,1 ØKONOMI: Et underskud på skoledelen er vendt til et lille overskud på kr. Sfo-delen genererer et underskud på kr. Samlet underskud er aftalt til at gå i nul august RAMMEBETINGELSER: Skolen bruger mange timer til støttecenter og tolærersystem. Undervisningen varetages i 84,3 % af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetence. Side 12 af 73

13 18 lærere/pædagoger har gennemført førstehjælpskursus. Elevfraværet ligger en lille smule over kommunegennemsnittet, og antallet af elever pr. computer opgøres til 4,9. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolens faglige niveau for læsning og matematik ligger højt. Elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse foretages kun i nogen grad, men skole/hjemsamarbejdet fungerer meget fint. Elevplanerne indgår kun i nogen grad i skolens læringsprocesser. Inklusionen lykkes derimod i høj grad, ligesom også holddelingen gør det. Skolen har to læsevejledere og strategien for læsning er klar og velfungerende. Overgangsproceduren fra børnehave til skole er kvalitativ. RESULTATER: Karakterniveauet ligger i mange fag over kommunegennemsnittet, og der forekommer mange karakterløft i de forskellige fag. 98,6 % af eleverne gennemfører fuld prøvepakke. Mange elever går til STX, efterskole og 10. klasse, når de forlader skolen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER Inklusion Digitale læremidler International linje HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Principper for elevfravær er drøftet i skolebestyrelsen, men tages op til fornyet overvejelse i forhold til eventuel anvendelse af model. Der er primært fokus på enkelte elevers massive fravær, hvor individuelle indsatser er påkrævet. Ledelsen giver udtryk for, at kommunikationen med sagsbehandlere omkring fraværssager med henvisning til barnets reform - kan intensiveres. Ligeledes fremfører skolens ledelse, at tidlig hjælp fra 24/7-gruppen kan medvirke til nedbringelse af fravær. Overgangen mellem daginstitutioner og skole forløber efter en aftalt plan, hvor der både foregår overleveringsmøder og udarbejdes overgangsnotater. Tidlig skolestart fra maj med efterfølgende vurderinger danner baggrund for klassedannelsen, hvilket fungerer godt. Børnehaveklasselederne omtaler de lovpligtige sprogvurderinger som tidskrævende. Flere forældre fra Egernsundområdet vælger Gråsten Skole, hvilket kan give problemer i forhold til let i klasserne. Skolen har startet 2 linjer i 7. klasserne med to linjelektioner om ugen. Eleverne anmoder om at blive optaget på et af linjetilbuddene via en skriftlig ansøgning. Lærere og bestyrelse taler positivt om linjerne. Skolens personale afventer de endelige rammesætninger for skolereformen. Gråsten Skole har på flere fronter allerede igangsat processen omkring reformen og vælger bevidst den positive indgangsvinkel for udviklingen af skolens didaktiske- og pædagogiske forhold. Alle er enige om, at arbejdet med implementeringen skal løftes sammen, og at skolen gerne vil kunne lægge egne linjer og således bevare bestemt kultur. Sfo en forventer en lille nedgang i let, når reformen igangsættes. Bestyrelsen foreslår, at der ved nogle af de årlige dialogmøder inviteres et medlem af det politiske udvalg. Side 13 af 73

14 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Havnbjerg Skole ,9 8, ,8 % 4,0 0,3 % 25, ,6 9, ,1 % 4,0 0,5 % 24, ,1 10, ,6 % 5,6 0,4 % 72, ,7 9, ,1 % 7,1 0,2 % 38,0 ØKONOMI: Skole og sfo genererer et samlet overskud på kr., som skal anvendes til trivselsmedarbejderprojekt bevilget af sundhedspuljen. RAMMEBETINGELSER: Fra skoleåret 2013/14 fusionerer Nordborg og Havnbjerg Skoler og bliver til Nordals Skolen, afdeling Havnbjerg med klassetrin samt specialklasseafdeling. Al specialundervisning foretages alene af lærere med linjefag i specialpædagogik eller lignende kompetencer. Skolen er én af de to skoler i kommunen, der har modtageklasse. I undervisningen i dansk som andetsprog anvendes alene lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Normalundervisningen varetages i 95,2 % af linjefagsuddannede lærere eller lærere med lignende kompetencer. 25 lærere/pædagoger har gennemført førstehjælpskursus. Andelen af arbejdstiden, som bruges til undervisning, ligger på over 40 % og lærer/elev ratioen er 9,7. Der er 7,1 elev pr. computer, hvilket er over aftalt niveau på højst 4 pc/elev. Højt elevfravær sammenlignet med de øvrige skoler. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolen har i skoleåret 2012/13 deltaget i ministeriets forsøgsprojekt vedrørende ikke-læreruddannet støtte i 6. årgang. Fusionsprocessen mellem Nordborg Skole og Havnbjerg Skole har været præget af engagement og opbakning fra elever, lærere og forældre. Det faglige niveau i matematik og læsning ligger højt, elevinddragelsen i undervisningens tilrettelæggelse foretages i nogen grad. Skole/hjem-samarbejdet er meget velfungerende. Skolen har succes med inkludering af tosprogede elever, og to læsevejledere understøtter processen til et bedre læseniveau. Arbejdet med en god overgang fra børnehave til skole lykkes i høj grad. RESULTATER: Så godt som alle fag er udsat for faldende karakterniveau i forhold til sidste år. En del elever fortsætter i 10. klasse eller frekventerer andre uddannelsestilbud. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Fusionen mellem Nordborg Skole og Havnbjerg Skole Differentieret skole/hjem-samarbejde samt mental trivsel for elever Musikundervisning fra 0. klasse varetages af uddannede musiklærere HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Havnbjerg Skole er fusioneret med Nordborg Skole til Nordals Skolen, og der holdes dialogmøde med Nordals Skolen. Side 14 af 73

15 Antal Klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Humlehøj-Skolen ,3 9, ,7 % 1,8 0,3 % 14, ,5 10, ,9 % 3,5 0,1 % 34, ,1 12, ,6 % 3,8 0,3 % 24, ,1 12, ,9 % 3,4 0,2 % 24,5 ØKONOMI: Et samlet overskud for skole og sfo på kr. ønskes anvendt til etablering af multibane, indkøb af computere til udlån, elevskabe samt ombygning i forbindelse med tilgang af elever fra Ahlmann-Skolens overbygning. RAMMEBETINGELSER: Skolen er en idrætsprofilskole, hvor eleverne undervises i 88,9 % af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetence. Alle lærere, der underviser i dansk som andetsprog og specialundervisning er linjefagsuddannede eller har uddannelse med lignende kompetencer. Alle medarbejdere får kompetenceudvikling i forhold til inklusion og digitale læremidler. Elevfraværet svarer til det kommunale gennemsnit. 5 lærere/pædagoger har førstehjælpskursus. Der er 3,4 elever pr. computer. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Sammenføringen af lærergrupperne fra Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen har haft stor prioritet ligesom ledelseskraften også har stor prioritet. Inklusion er et andet indsatsområde, og for at optimere det faglige niveau for matematik indføres i ressourcecenterregi, på specifikke årgange, matematiktest. Det faglige niveau for læsning og matematik er højt, og skolen er god til at involvere elevrådet i tilrettelæggelsen af skoledagen. Inklusionen og inkludering af tosprogede elever er velfungerende, men elevplanen anvendes kun i nogen grad i den daglige læring. Overgangen fra børnehave til skole er fungerende i nogen grad eller høj grad. RESULTATER: Alle elever gennemfører fuld prøvepakke og især i fagene dansk og matematik opleves karakterfremgang, ligeså i geografi og i samfundsfag. En del elever forlader Humlehøj-Skolen efter 9. klasse til fordel for ophold på efterskole eller 10. klasse. Flest elever vælger forløb i forhold til STX. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Integrering af nye medarbejdere fra Ahlmann-Skolen Inklusion Sundhed og bevægelsesskole HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Der er fokus på fravær, og principper for ulovligt fravær skal fremadrettet drøftes i skolebestyrelsen. Skolen afholder temamøder for forskellige forældregrupper for at øge forståelsen af vigtigheden i, at børnene oplever konstante forløb. Ved særlige tilfælde inddrages socialmedarbejder. Side 15 af 73

16 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Inklusionsarbejdet har gode vilkår på skolen, idet en socialpædagog inddrages i flere sammenhænge, hvor specifikke elever er i problemer. Socialpædagogen relaterer også til forældrene, hvilket har stor effekt. Humlehøj-Skolen anbefaler ansættelsen af en trivselsmedarbejder. Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Foruden tre idrætstilbud tilbydes fem linjer. Hver linje er étårig. Der forventes en pædagogisk og faglig gevinst blandt eleverne, som tilmed drager nytte af nye netværk i form af nye venskaber og bedre trivsel. Skolen modtager børn fra 14 institutioner og lægger op til samarbejder over hele året med institutionerne i nærmiljøet. Skolen har fokus på skoleparathed, hvilket udgør en væsentlig del af samarbejdet. Fusionen mellem overbygningerne på Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen er stadig i en god proces. To kulturer skal blive til én, hvilket lærerne giver udtryk for, har været omgærdet af kvalitet og en gevinst for Humlehøj-Skolen. Omkring arbejdet med en trivselsdag er bestyrelsesmedlem fra Ahlmann-Skolens bestyrelse således involveret i dette arbejde. I forhold til den nye skolereform udtrykker sfo bekymring for et faldende, og skolen ser frem til at få udstukket de endelige rammer. Der er fokus på, at personalet skal involveres i processerne omkring udfyldelsen af rammerne. Humlehøj-Skolen fremstår som en skole med mange spændende initiativer til gavn for elevernes faglige- og trivselsmæssige udvikling. Hørup Centralskole ,3 11, ,1 % 3,2 0,5 % 17, ,1 14, ,7 % 4,9 0,4 % 22, ,5 13, ,6 % 4,1 0,3 % 37, ,8 13, % 3,5 0,2 % 31,3 ØKONOMI: Selvom der både har været ekstra udgifter i forbindelse med etablering af special-sfo, vandskade i personalestuen samt ændring i ledelsen, er der samlet genereret et overskud på kr. RAMMEBETINGELSER: Skolen er én af de seks skoler, der har specialklasserække, hvor 89,4 % af timerne læses af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. I forhold til normalundervisningen varetages 97,9 % af undervisning af linjefagsuddannede eller lærere med lignende kompetencer. Førstehjælpskursus er gennemført af 64 personer. Computerbestanden er svarende til 3,5 elever pr. computer. Elevfraværet ligger en lille smule over kommunegennemsnittet. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Overbygningen tilbyder tre linjer. Tilbuddene har som formål at højne elevernes engagement og arbejdsglæde/læring samt at give øgede muligheder for at træffe de rigtige valg med hensyn til ungdomsuddannelsen. Det faglige niveau for fagene læsning og matematik ligger meget højt. Det samme gør lærernes brug af elevplaner og skole/hjem-samarbejdet. Inklusionen lykkes i meget høj grad, dog ikke for alle tosprogede elever. Side 16 af 73

17 Der er høj grad af holddannelse, og tre læsevejledere bringer i høj grad niveauet op både med hensyn til didaktiske processer, faste læsetidspunkter og fælles læsestrategi for de tre faser. Overgangen fra børnehave til skole er velfungerende. RESULTATER: Karakterfremgang for flere fag, især bemærkes fremgang i faget historie. 94 % af eleverne gennemfører fuld prøvepakke, og når de forlader skolen efter 9. klasse vælger den overvejende del efterskoler, 10. klasse eller STX. Lidt færre vælger andre uddannelsestilbud, herunder HHX. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Udvikling af de tre linjer i overbygningen Fremme anvendelsen af it i undervisningen Nedbringelse af sygefraværet HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolebestyrelsen har tidligere udarbejdet en strategi for håndteringen af elevfravær. Især det periodiske fravær har fokus, idet alt andet fravær ligger på acceptabelt niveau. De enkelte skoleklasser har som opgave at finde egen form for udmelding af fravær i forhold til ledelsen. Denne tilgang har en stor positiv virkning. Elevfravær anføres i elevplanen. Ved særlige tilfælde indkaldes forældre og andre samarbejdspartnere. Overgangen fra institution til skole planlægges ved forskellige overleveringsmøder, hvor både forældre, børn og medarbejdere deltager i forskellige kombinationer. Herudover udarbejdes forskelligt skriftligt materiale. Skolen bemærker fortsat, at de handleplaner, der udarbejdes i forbindelse med beslutninger om skoleudsættelse, er et udviklingsområde. Skole og sfo er ikke fysisk i samme bygning, men har et godt samarbejde. Den ny skolereform fylder meget i sfo-regi, hvor informationsniveauet til personalet er sat meget højt. Personalet er utrygge i forhold til eventuelt kommende nedskæringer. Sfo-pædagogerne har alle modtaget aktkursus og indgår i undervisningen i indskolingen. Skolen tilbyder linjer i to moduler á 75 minutter, og eleverne har delvis medbestemmelse i udfærdigelsen af de forskellige læseplaner. Skolen ønsker at evaluere linjetilbuddene. Kommunens tilbud, fx Global House og FUF anvendes gerne, men der udtrykkes udfordringer med transporten til og fra tilbuddene, idet megen tid går med at komme ud og hjem. Specialafdelingen har været og er stadig en stor udfordring for skolen. Der savnes både hænder og kompetencer. Det er svært at få den nødvendige hjælp udefra, men skolen anerkender udfordringen med at få specialklasserne til at fungere optimalt. Skolen finder det problematisk, at der har været flere udskiftninger på psykologsiden. Ligeledes nævnes det som et problem, at kommunens politik omkring fx bogindkøb lokalt betragtet opleves som værende et fordyrende led. Hørup Skole har godt styr på kerneydelsen og er innovativ i forhold til arbejdet med bedre linjer og bedre overgangsprocedurer. Side 17 af 73

18 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Kløver-Skolen Kløver-Skolen er en specialskole og har ikke afleveret kvalitetsrapport på lige fod med de øvrige skoler (se bilag). Skolen havde i 2010 et underskud på kr., men vender det i 2011 til et overskud på over kr. For 2012 er årets resultat på skoledelen et overskud på kr. og kr. på SFO/Klub-delen. Med et samlet budget på godt 47 mio. kr. udgør det samlede overskud 2,88 % af de tildelte midler. HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolen har fokus på elevernes fravær og har fast en procedure, som fremadrettet ønskes opkvalificeret og drøftet i skolebestyrelsen. Det pointeres, at der skal være individuel tilgang, og at familien er en vigtig medspilspartner. I forhold til kompetenceudvikling er skolens personale i gang med LP-metoden på tredje år. Tilgangen er, at alle team samarbejder, og at teorierne afprøves i praksis. Sfo-personalet er med i projektet fra indeværende skoleår, hvilket der udtrykkes stor tilfredshed med, samtidig med at samarbejdet indikerer, at skole og sfo opfattes som en enhed. Medarbejdernes indføring i LPmetoden pågår på 3. og sidste år, og personalet har fokus på, hvordan fastholdelse af metoden kan sikres. Emnet diskuteres i skolebestyrelsesregi. Overgangen fra børnehave til skole/sfo foregår gennem et naturligt samarbejde mellem institutionerne og skolen, hvor der afholdes årlige møder og sammenkomster, hvor børn og forældre deltager. Skolereformen giver mere tilstedeværelse for eleverne, hvilket personalet har betænkelighed ved. De stiller spørgsmål ved, om børnene kan rumme denne ekstra tid og udfordring. Skolen har flere elever end berammet og har således pladsproblemer, hvorfor der er behov for drøftelse af ny organisering af undervisningstilbud. Kløver-Skolen skal være et kraftcenter, hvor de øvrige skoler kan få råd og vejledning fx i forbindelse med inklusion. Skolen samarbejder med andre kommuners specialskoler. Kløver-Skolens personale giver indtryk af stor entusiasme i forhold til at yde det bedste tilbud for eleverne. Kværs Skole ,3 8, ,4 % 2,8 0,0 % 37, ,6 10, ,9 % 2,6 0,0 % 39, ,7 9, ,7 % 2,3 0,0 % 41, ,0 6, ,4 % 12 0,0 % 10,1 ØKONOMI: Skolen blev nedlagt med udgangen af skoleåret 2012/13. Der er et samlet overskud på kr. RAMMEBETINGELSER: 36 elever på skolen udløser en lærer/elevratio på 6. Der er 12 elever pr. computer. Sygefraværet er blandt kommunens laveste, og undervisningen varetages i 34,6 % af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Side 18 af 73

19 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer PÆDAGOGISKE PROCESSER: Det faglige niveau i læsning og matematik er meget højt, hvorimod elevinvolvering og brug af elevplan i undervisningens tilrettelæggelse kun foretages i nogen grad. Inklusion lykkes i høj grad. Læsestrategien lykkes, og der er en fint fungerende overgang fra børnehave til skole. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Det grønne flag Samarbejde mellem børnehave og skole Sundhed og trivsel HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Intet dialogmøde i 2013, da skolen er nedlagt. Lysabild Skole ,7 9, ,0 % 6,0 0,0 % 30, ,3 10, ,6 % 9,0 0,1 % 30, ,7 17, ,2 % 12,7 0,3 % 39, ,1 19, ,2 % 5,7 0,4 % 5,3 ØKONOMI: Skole og sfo genererer et samlet overskud på kr. som blandt andet ønskes anvendt til endelig færdiggørelse af ombygning samt til trivsels- og inklusionsindsatser. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger under kommunens gennemsnit, og 90,4 % af undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Der er 5,7 elever pr. computer, hvilket ligger lidt over det ønskede. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Fokus er rettet på implementeringen af børneuniverset. Digitale læremidler har ikke ændret didaktikken på lærerniveau, men anvendes meget af eleverne. Sfo-inddragelse ved sociale processer og anvendelsen af elevplan og inklusion lykkes i høj grad. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Implementering af børneunivers Sammensmeltning af tre kulturer Skolebestyrelsens fokuspunkter (skole/hjem-samarbejdet, elevplaner, uge/månedsplaner) HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Børneuniverset beskrives som et trygt sted at være for både børn, personale og forældre. Tryghed nævnes i mange sammenhænge også når det gælder som forklaring på et beskedent elevfravær. Den nære og lette forældrekontakt til ledelsen har stor værdi i skolens dagligdag og er medvirkende til, at eventuelle problemfelter ikke udvikler sig. Elektronisk kontaktbog anvendes i meget høj grad. Overgangen mellem institution og skole er omgærdet af omhyggelighed, stor grad af videndeling og møder af forskellig karakter, der skal sikre, at børnenes skolestart er så optimal som mulig. Dagplejen har lokale på skolen og er naturlig deltager i børnehavens aktiviteter. Side 19 af 73

20 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Skolen har valgt LP-metoden til arbejdet med inklusion. Skolen har i skoleåret valgt at prioritere midler til ansættelse af en akt-medarbejder. Sfo og klub indtænkes naturligt i inklusionsarbejdet. Udvalgte klasser har tolærerordning og hermed mulighed for holddeling, hvor det giver mening. Lærerne og pædagogerne er indstillede på, at arbejde med de ændringer reformen medfører herunder den længere skoledag. Digitale læremidler anvendes i nogen grad, især har den elektroniske tavle indflydelse på måden at undervise på. Der udtrykkes stor tillid til ledelsen, men også bekymring i forhold til mængden af de mange opgaver, som den ny skolereform medfører for ledelsen. Nordborg Skole ,7 11, ,5 % 2,6 1,1 % 25, ,7 14, ,0 % 3,5 0,7 % 20, ,5 14, ,6 % 2,1 1,0 % 33, ,0 14, ,7 % 3,0 0,4 % 29,8 ØKONOMI: Både skole og sfo kommer ud med overskud totalt kr., som eventuelt ønskes anvendt til fusionen mellem Havnbjerg og Nordborg Skoler. RAMMEBETINGELSER: Det ulovlige elevfravær ligger lidt over kommunegennemsnittet. Undervisningen foretages i 88,7 % af lærere med linjefagsuddannelse det samme gælder for specialundervisningen. Skolen har haft fokus på medarbejderudvikling i forhold til fusionen, inklusion og it. Skolen har 13 lærere/pædagoger, som er uddannede i førstehjælpskursus. Der er 3 elever pr. computer, hvilket matcher skolens ønske om at være førende indenfor it. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Fusionen har det fulde fokus. Det faglige niveau for læsning og matematik for tredje årgang ligger meget højt, hvorimod elevinddragelse i undervisningens planlægning kun foretages i nogen grad. Skolen har ikke fastsatte principper for håndtering af udfordrende skole/hjem-samarbejde. Elevplanen er i meget høj grad et redskab, der anvendes i læringsprocessen. Inkludering af tosprogede elever klares i nogen grad. To læsepædagoger højner niveauet i forhold til faglig læsning og faste læsetidspunkter. Skolen har en god proces i overgangen fra børnehave til skole. RESULTATER: Sammenlignet med sidste år har der været karakterfremgang i mange fag. Alle elever gennemfører fuld prøvepakke. Når eleverne forlader skolen, går flest til STX, 10. klasse eller efterskole. SKOLENS SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Fagdidaktik og digitalisering af læringsmidler Fusion Side 20 af 73

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kvalitetsrapport 2011 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Voldgade 5 6400 Sønderborg Forord... 4 Resumé... 5 Skolerne... 6 Indikatorer (5.3.)... 6 Ahlmann-Skolen...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Voldgade 5 6400 Sønderborg Forord... 4 Resumé... 4 Skolerne... 5 Indikatorer (5.3)... 5 Ahlmann-Skolen...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale. Svinninge Skole Hovedgaden 76F, 50 Svinninge http://www.svinningeskole.dk Skoleleder: Henning Hansen Almindeligt skoletilbud for børnehaveklasse til niende klasse. Specialtilbud for elever med ADHD Rammebetingelser

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. = Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau

Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau Rammebetingelser På de 13 folkeskoler i Faaborg-Midtfyn Kommune er der den 5. september 2011 indskrevet 4409 elever inkl. special - og heldagsklasser.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Nim Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Personaletal...5... Budget 2008...5 Pædagogiske processer herunder skolebeskrivelse...5...

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00.

Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 43 Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00. Medlemmer: Formand Nikolaj Bührmann (F),

Læs mere

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

for Sinding-Ørre Midtpunkt, 2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Timring Skole Fuglevænget 1 7480 Vildbjerg Tlf: 96287790 E-mail: timring.skole@herning.dk http://www.timring-skole.dk/ Kvalitetsrapport for Timring Skole - Herning Kommune, Børn

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere