Kvalitetsrapport 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2013"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2013 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Jyllandsgade Sønderborg

2 Forord... 4 Resumé... 4 Skolerne... 4 Indikatorer (5.3)... 5 Ahlmann-Skolen... 5 Augustenborg Skole... 7 Bakkensbro Skole... 8 Broager Skole... 9 Dybbøl-Skolen Fryndesholm Skole Gråsten Skole Havnbjerg Skole Humlehøj-Skolen Hørup Centralskole Kløver-Skolen Kværs Skole Lysabild Skole Nordborg Skole Nybøl Skole Nydamskolen Nørreskov-Skolen Rinkenæs Skole Sønderskov-Skolen Ulkebøl Skole Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau (4.1) Skolevæsenet Indsatsområder Kommunale indsatsområder (5.2.1) Specialpædagogisk bistand (5.2.2) Undervisningen i dansk som andetsprog (5.2.3) Opfølgning (4.2 og 6) Tilsynsopgaver Rammebetingelser (7) Klassetrin (7.2.1) Antal spor pr. klassetrin (7.2.2) Elevtal i specialklasser (7.2.3) Elevtal, dansk som andetsprog (7.2.3) Elevtal Elevvandringer Skolefritidsordninger (7.2.4) Udgifter pr. elev (7.3) Udgifter pr. elev, undervisning og drift pr. skole Udgifter til specialundervisning (7.3.1) Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog (7.3.2) Antal elever pr. klasse (7.4.1) Antal elever pr lærer (fuldtids) (7.4.2) Elevfravær (7.4.3) Antal elever pr. computer (7.4.4) Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (7.4.5) Undervisningstid (7.4.6) Planlagte undervisningstimer (7.4.7) Side 2 af 73

3 Gennemførte timer (7.5.1) Kompetencer, undervisning i alm. fag (7.5.2), specialpædagogik (7.5.3) og dansk som andetsprog (7.5.4) Kompetenceudvikling (7.5.5) Henviste elever (7.6) Erindringsdatoer Pædagogiske processer (8) Løbende intern evaluering (8.2.1) Elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse (8.2.1) Skole/hjem-samarbejde (8.2.2) Specialpædagogisk bistand (8.2.3) Holddannelse (8.2.3) Dansk som andetsprog (8.2.3) Læsestrategi Overgang fra børnehave til skole Resultater (9.1) Folkeskolens afgangsprøver (9.1.1) Nationale tests (9.1.2) Evalueringer (9.1.3) Aflyste timer Økonomi Elevfravær Overgang til ungdomsuddannelser (9.2) Standpunkt for elever i specialklasserækker og specialskole (9.3) Standpunkt for elever undervist i dansk som andetsprog (9.3) Klager vedrørende vidtgående specialundervisning (9.4) Klager til Byrådet (9.4) Tidsfrister Offentliggørelse (12.3) Handleplaner (13) Bilag 1: Kvalitetsrapport for Kløver-Skolen Bilag 2: Elevvandringer Decimalnumrene i overskrifterne henviser til paragrafferne i Bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Side 3 af 73

4 Forord Folkeskoleloven stiller krav om udarbejdelse af kvalitetsrapport i forhold til kommunens skolevæsen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at beskrive skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Således kan kommunalbestyrelsen rette fokus på udvalgte emner samt eventuelt iværksætte handleplaner for samme. Kvalitetsrapporten er kommunalbestyrelsens redskab til sikring af kvalitetsansvaret. Loven er indført i folkeskolelovens 40 a. Resumé Udbyttet af kvalitetsrapporten ses i form af opstramninger og kvalitetsløft på flere fronter. I Sønderborg Kommune danner rapporten baggrund for efterbehandling ved de enkelte skoler i form af dialogmøder, hvor udvalgte områder bringes i dialog med de respektive skolers ledelse, skolebestyrelse, tillidsrepræsentant og forvaltning. Dialogen giver den specifikke skole en pejling på, hvor der eventuelt skal sættes ekstra resurser ind. Dialogen er samtidig en god anledning til at få drøftet andre skolerelaterede problematikker. Den ny skolereform og den kommunalt vedtagne Fremtidens Skole åbner for nye muligheder i designet af en skoledag, der bliver længere og mere varieret. Dertil kommer øget fokus på elevernes faglige og personlige udvikling, hvor lærere, pædagoger og andre faggrupper bidrager til elevernes læring. Implementeringen af Fremtidens Skole har længe været i gang, og fra skoleåret 2013/14 starter implementeringen af den ny skolereform. Fremtidens Skole har blandt andet linjetilbud, House Of Science, inklusion, digitale læremidler og Global House som vigtige parametre til styrkelse af elevernes læring. Skolerne Hver enkelt skole præsenteres i alfabetisk rækkefølge i form af et kort resumé, hvor også hovedkonklusionen på dialogmødet placeres. Skoleåret 2012/13 blev sidste år for Bakkensbro Skole og Kværs Skole. De lukkede begge med udgangen af skoleåret, og eleverne er distriktsmæssigt flyttet til hhv. Nydamskolen og Rinkenæs Skole. Der er efterfølgende etableret en friskole i Kværs. Havnbjerg Skole og Nordborg Skole fusionerede til Nordals Skolen med afdeling Nordborg og afdeling Havnbjerg. Ahlmann-Skolen blev 6-klasset og udskolingen blev flyttet til Humlehøj-Skolen. Det samme skete for Fryndesholm Skole, som flyttede sin udskoling til Augustenborg Skole. Fra skoleåret 2013/14 er der i Sønderborg Kommune 16 folkeskoler/sfo, hvoraf fem skoler repræsenterer indskoling og mellemtrin, klassetrin, elleve skoler repræsenterer alle tre trin, indskoling, mellemtrin og udskoling, klassetrin. Én skole Sønderskov-Skolen tilbyder 10. klasse. Mange skoler har tilknyttet klubvirksomhed. Én skole fungerer som specialskole for børn med særlige behov for undervisning og repræsenterer alle tre faser. Til seks af folkeskolerne er tilknyttet en specialklasserække. To skoler, Dybbøl-Skolen og Nordals Skolen, har modtageklasse. Side 4 af 73

5 Elevtal Antal Klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Indikatorer (5.3) Som grundlag for vurdering af det faglige niveau redegøres for, hvilken vægt der er lagt på kvalitetsindikatorer indenfor forskellige pædagogiske processer. Rammebetingelser: elevfravær, lærerkompetencer og kompetenceudvikling. Pædagogiske processer: særlige indsatser på den enkelte skole og løbende intern evaluering på fx anvendelsen af elevplaner som et pædagogisk redskab, graden af elevinddragelse i undervisningens planlægning mv. Som noget nyt evalueres overgangen fra daginstitution til skole og sfo. De pædagogiske processer tager udgangspunkt i skolernes selvevaluering, som fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Resultater: karakterniveauet og overgangen til ungdomsuddannelserne. Det økonomiske resultat opgøres i denne rapport for regnskabsåret 2012 fælles for skole og SFO. Den enkelte skole præsenterer tre indsatsområder, som angivelse for fokus i skoleåret 2012/13. Ahlmann-Skolen ,5 9, ,9 % 3,4 1,1 % 6, ,5 10, ,5 % 3,1 1,0 % 35, ,5 12, ,1 % 4,5 0,5 % 31, ,0 12, ,5 % 4,2 0,4 % 31,4 ØKONOMI: Et samlet underskud på kr. relateres til konstitueringer på lederniveau i både sfo- og skoleregi samt opgaver i forbindelse med nedlæggelse af overbygningen. Underskuddet for skoledelen forventes indhentet inden udgangen af Handleplan for sfo-delens underskud er planlagt til afslutning ultimo RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger stadig over gennemsnittet ved sammenligning med de øvrige skoler i kommunen både det lovlige og det ulovlige. Andelen af de planlagte timer, der læses af lærere med linjefagskompetencer, ligger på 89,1 % Specialundervisningen gennemføres af lærere med linjefagskompetencer i specialpædagogik i 76 % af timerne. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Hele personalegruppen er uddannet i Cooperative Learning, da det er skolens fremadrettede indsatsområde sammen med faglig læsning. Læsning og matematik savner brug af evalueringsværktøjer i processen mod bedre fagligt niveau. Elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse praktiseres i ringe grad. Der er to uddannede læsevejledere, men skolen har ikke en tydelig læsestrategi. Skolen er god til at føre børnene fra børnehave til skole. Side 5 af 73

6 RESULTATER: Karakterniveauet er generelt stigende sammenlignet med sidste år, men der er en del fald især i forhold til drengenes præstationer. Antallet af elever, der gennemfører fuld prøvepakke, ligger på 100 %. De fleste af de elever, der forlader skolen efter 9. klasse, frekventerer STX. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Faglig læsning som sidste år KASA en teambaseret udviklingsproces, hvor der er fokus på øget inklusion, ro i undervisningen og på udviklingen af en anerkendende og respektfuld tilgang som sidste år Narrativ teamrefleksion med specialklasselærerne som sidste år HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Det samlede elevfravær for skolen ligger højt på grund af, at specialklasserækkens fravær indgår i tallet. Skolen ønsker fraværstallene for normal- og specialskole separerede. Det pointeres, at fravær kan have forskellig årsag, men at der altid følges op det. Skolen har en principbeslutning for området, men bestyrelsen vil revidere indholdet fremadrettet. Det opleves som problematisk, at familieafdelingen tilsyneladende ikke har ret mange handlemuligheder, f.eks. i sager med højt elevfravær. Overgangen fra institution til skole er meget velfungerende og foregår i et godt samarbejde og med en god handleplan parterne imellem. Det udarbejdede overgangsmateriale lægges i elevplan. Overgangen er i øvrigt præget af flere møder og et ryste-sammen-elevarrangement. Opstartproceduren starter i marts, og der udtrykkes ønske om mere tid til overdragelsessamtalerne. 1. maj er et passende tidspunkt, men rullende skolestart nævnes også som en mulighed. Der udarbejdes altid handleplan på børn, der venter et år med at komme i skole. Reformen er medvirkende årsag til, at sfo ens vision om at blive en kultur-sfo forsøges gennemført, blandt andet som understøttende undervisning. Således er personalet tilknyttet kursus med dette tema. I skolens regi fylder reformen meget, men en del lærere arbejder allerede tæt op ad reformen. Skolen ser det som en værdi med et højt informationsniveau der holdes blandt andet faste tirsdagsmøder, hvor nyt om reformen er på dagsordenen. Herudover arbejdes med afholdelse af pædagogisk weekend for personalet. De kommende ændrede forhold omkring mødetidspunkter i skoletiden udtrykkes som værende en god måde at give autoriteten tilbage til lærerne og pædagogerne. Skolen har et stort ønske om, at specialklassebørn med relation til sfo, vedbliver at være specialklassebørn i pasningstilbuddet om eftermiddagen. Overgangen fra Ahlmann-Skolen til Humlehøj-Skolen er præget af overdragelsesmøder. Ahlmann-Skolen er en skole i god fremdrift, hvor der både skal ageres i forhold til den ny status som skole uden overbygning, ny skolereform og ny skoleledelse. Side 6 af 73

7 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Augustenborg Skole ,0 9, ,0 % 3,6 0,3 % 16, ,4 11, ,0 % 5,0 0,5 % 16, ,0 14, ,6 % 3,6 0,4 % 32, ,4 14, ,7 % 3,0 0,5 % 29,5 ØKONOMI: Ud fra et ønske om at styrke it i undervisningen, med blandt andet digitale tavler, anvendes et samlet overskud på tæt ved kr. til dette formål. Sfo og klub genererer et mindre underskud på ca kr. RAMMEBETINGELSER: I forhold til sidste år varetages mere undervisning af lærere med linjefagskompetence. Elevfraværet er på niveau med gennemsnittet for kommunen. På opgørelsestidspunktet har skolen pc-kapacitet svarende til 3 elever pr. computer. Ny levering er efterfølgende ikke talt med, hvorfor skolen placeres i den bedre halvdel, set i kommunalt perspektiv. Specialundervisningen foretages udelukkende af lærere med linjefag i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefag. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skoleåret har været præget af implementeringen af Fremtidens Skole samt sammenlægningen af to overbygninger fra hhv. Fryndesholm Skole og Augustenborg Skole. Skolen har succes med det faglige niveau i læsning og matematik, inklusion og holddeling. Mindre succes opleves med skole/hjem-samarbejdet, brugen af elevplanen som et dynamisk læringspotentiale samt elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Overgangen fra børnehave til skole opleves som en god proces. RESULTATER: I forhold til sidste år er karakterniveauet væsentligt forbedret. Det bemærkes især, at karaktererne for drengenes vedkommende i flere fag er steget. 95,7 % af eleverne har gennemført fuld prøvepakke. De fleste elever anvender STX som ungdomsuddannelse, men også en del tager 10. klassetrin. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: IT, Handleplan udarbejdet (it-kanon) Bevægelsespolitik Positiv psykologi HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolen har udarbejdet principper for elevfravær og har fokus på informationsniveauet i forhold til forældrene. Internt er der sikret ensartethed i registreringen af elevfravær. Fravær opføres i elevplanen. Skolen har igennem længere tid med held - haft fokus på elevfravær. Grundet indsatsen omkring tilgangen af elever og personale til overbygningen fra Fryndesholm Skole har Augustenborg Skole fundet det nødvendigt at nedprioritere arbejdet med linjetilbud i skoleåret 2013 / Udgangspunktet for nye linjer tager afsæt i gode it-rammer, gode Side 7 af 73

8 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer idrætsfaciliteter og gode naturvidenskabelige forhold. Skoletrætte elever indtænkes i linjerne sammen med samarbejdet omkring JetNet. Overgangen fra børnehave til skole foregår i fælles proces, hvor blandt andet skoleparathed har fokus. 1. maj udtrykkes som godt tidspunkt for opstart, og der opereres med flere brugbare løsningsmodeller for inklusion og god start for overgang. Fusionen vurderes at have været god for både elever og lærere og der er aftalt møder for dialog omkring overgangen af de kommende 7. klasser fra Fryndesholm Skole. Skolen giver udtryk for at besidde stor vilje til ændringer på flere fronter, og flere tiltag er allerede i proces blandt andet i forhold til ny skolereform. Bakkensbro Skole ,9 11, ,2 % 2,6 0,3 % 23, ,4 16, ,9 % 2,6 0,3 % 18, ,3 15, ,6 % 2,4 0,2 % 33, ,1 14, ,0 % 3,3 0,2% 40,9 ØKONOMI: Skolen lukkede med udgangen af skoleåret 2012/13. Sammenlagt slutter skole og sfo med et positivt regnskab på kr. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet er under gennemsnittet især bemærkes et meget lille ulovligt fravær. Skolen aflyser normalt få timer. Niveauet på it-området ligger på 3,3 computer/elev. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Det faglige niveau for matematik og læsning ligger meget højt. Elevinvolvering i undervisningens tilrettelæggelse foretages i nogen grad. Lærerne er gode til at anvende elevplanen som et dynamisk middel i undervisningen. Inklusion lykkes rigtig godt, hvorimod holddannelse ikke anvendes meget. Skolen har én uddannet læsevejleder og læsestrategien skal strammes op. Skolens personale er dygtig til at give børnehavebørnene en god overgang til skolen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Ingen indsatsområder grundet skolens nedlæggelse. HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Intet dialogmøde i 2013, da skolen er nedlagt. Side 8 af 73

9 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog Elevtal SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Broager Skole ,6 12, ,0 % 3,0 0,8 % 34, ,3 13, ,5 % 6,8 0,7 % 31, ,1 13, ,3 % 7,5 0,7 % 34, ,3 13, ,1% 3,6 0,6 % 42,8 ØKONOMI: Et samlet overskud på kr. ønskes anvendt til renoveringer og nyanskaffelser. Skoledelen har et underskud på kr., og sfo en har et overskud på kr. RAMMEBETINGELSER: Skolen er én af de seks skoler, der har afdeling for specialklasseelever. 58,4 % af timerne i specialklasserne læses af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Normalundervisningen varetages i 99,9 % af lærere med kompetencer svarende til linjefag Elevfraværet ligger under gennemsnittet for kommunen. Det bemærkes, at der aflyses relativt mange timer. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Der arbejdes for udvikling af specialklasseområdet, herunder udvikling af den helhedsorienterede støtteindsats. Skolen optimerer indlæringsprocesserne gennem et toårigt uddannelseskoncept som bevægelsesskole, hvor bevægelse kombineret med indlæring har fokus. Der arbejdes med udvikling af linjetilbud samt forberedelse til udmøntning af ny skolereform. For udskolingslærerne igangsættes forløb med positiv psykologi. RESULTATER: Karakterniveauet er generelt stigende, især i fagene: dansk skriftlig fremstilling, matematik, fysik og projektopgaven. Efterskole, 10. klasse og STX har topprioritering ved overgangen til ungdomsuddannelserne. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Helhedsorienteret støtteindsats i forhold til inklusion Udvikling af linjetilbud til udskolingen Igangsætning af projekt Bevægelsesskole HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Der er fokus på elevfravær, hvor der er en løbende dialog med familierne om alt ulovligt fravær. Skolen omtaler fravær som et kulturproblem, og at der savnes central koordinering af indsatsen, hvorfor kommunens nye indsatsplan for området hilses meget velkommen. Der anvendes individuelle løsninger i de enkelte situationer. Skolebestyrelsen vil fremadrettet drøfte principper for håndtering af fravær. Nye linjetilbud for 8. og 9. klasserne er etableret fra oktober i år. Der er etableret et samarbejde om to linjer med hhv. EUC og Ungdomsskolen. Alle involverede er positive overfor tiltaget. Overgangen fra institution til skole er omgærdet af en fast procedureplan indeholdende forældremøder, personalemøder og børnebesøg. Denne proces startes allerede to år inden selve overgangen ved fælles møder, hvor udfordringer omkring kommende elever drøftes. Side 9 af 73

10 Antal Klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Elevtal Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Personalet er generelt positiv overfor skolereformen, men der gives udtryk for, at rammerne endnu savnes. Usikkerheden omkring de følger reformen måtte få, fylder meget hos lærerne. Forældrene er fortrøstningsfulde i forhold til, den måde skolens ledelse tager hånd om implementeringen af reformen. Skoleledelsen ser mange muligheder for en god skole gennem reformen. Sfo-personalet giver udtryk for bekymring for pædagogernes arbejdsopgaver i forbindelse med reformen. Broager Skole vurderes som velfungerende og godt rustet til at klare processen med den ny skolereform Dybbøl-Skolen ,2 12, ,2 % 4,3 0,4 % 34, ,9 13, ,5 % 7,3 0,4 % 26, ,2 15, ,5 % 4,1 0,1 % 34, ,4 15, ,0 % 3,3 0,3 % 24,5 ØKONOMI: Et samlet underskud for skole og sfo udgør kr. Underskuddet begrundes ved, at personalereduktionen ikke slog helt igennem i 2012, blandt andet på grund af opsigelsesvarsler og høringsfrister. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger de seneste to skoleår under kommunegennemsnittet. Alle timer læses af linjefagsuddannede lærere både i forhold til normalundervisningen, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Skolen er én af de to skoler i kommunen, som har modtageklasser. Kompetenceudvikling af personalet sker blandt andet gennem et treårigt trivselsprojekt støttet af Forebyggelsesfonden. Ledelsen har konstant fokus på graden af aflyste timer, som er steget markant i forhold til året før. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Der er særligt fokus på inklusion og udarbejdelse af inklusionsplan. Halvdelen af personalet fra 0. til 5. klasse har modtaget kursus i klasseledelse. Den resterende del får kurset næste skoleår. Overbygningspersonalet får kursus i Cooperative Learning. For at kunne give akt-lærerne bedre arbejdsbetingelser etableres et kompetence- og ressourcecenter. RESULTATER: Generelt faldende karakterniveau, dog ligger skolens resultater over kommunegennemsnit i de fleste fag. 95,8 % af eleverne har gennemført fuld prøvepakke. Mange elever frekventerer efterskoler, 10. klasse eller STX i forhold til ungdomsuddannelsen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Inklusion Trivselsprojekt med fokus på teamsamarbejde IT og anvendelse af digitale læremidler Side 10 af 73

11 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Der er generelt fokus på ulovligt elevfravær. Fravær omtales dog som værende et mindre problem ved Dybbøl-Skolen. I enkelte tilfælde har der specifikt været meget fravær, hvor skolen via en individuel opfølgning søger at få eleven tilbage til skolen. En revision af den gældende handleplan for elevfravær skal drøftes i skolebestyrelsen. Skolen bemærker, at i tilfælde af kontakt til de sociale myndigheder, mistes kontakten til processen. Inklusion har gode kår og kvalificeres gennem et kompetencecenter, hvor de enkelte sager følges op gennem udarbejdelse af individuelle handleplaner. Der tilbydes linjer for overbygningens 7. og 8. klasser, hvor fem forskellige temaer tilbydes med to timer om ugen to timer, som enkelte forældre mener, er for få. Der er oprettet et linjefagsudvalg, som er tovholder i projektet. Der udarbejdes hvert år et årgangsdokument, som anvendes til videndeling, og der er fokus på teamsamarbejde. Vedrørende overgangen fra børnehave til skole pågår en forventningsafklaring institutionerne og skolen imellem. Skolen anbefaler en tidligere overgang end 1. maj - dog udtrykkes behov for mere fysisk plads ved overgangen. Forældrene udtrykker stor tilfredshed i forhold til sfo ens kvalitet. Skole og sfo betragtes som én enhed (fælles ledelse), og let i sfo en forventes ikke at falde i nævneværdigt omfang i forbindelse med en udvidelse af skoletiden, når skolereformen gennemføres fra august Skolereformen hilses velkommen af personale og ledelse, men der er bekymring vedr. den fysiske plads til lærerarbejdspladser. Fryndesholm Skole ,8 10, ,2 % 3,4 0,5 % 23, ,8 13, ,0 % 4,0 0,5 % 16, ,2 12, ,0 % 3 0,5 % 31, ,4 11, ,7 % 2,3 0,5 % 35,0 ØKONOMI: Et samlet underskud for skole og sfo på kr. begrundes blandt andet ved stor personaleafgang, med dertil hørende udbetaling af feriepenge, ved nedlæggelsen af overbygningen. En handleplan for nedbringelse af underskuddet er aftalt. RAMMEBETINGELSER: Skolen rummer én af kommunens seks specialklasserækker, hvor samtlige timer læses af lærere med specialuddannelse. For normalområdet ligger varetagelsen af undervisning af lærere med linjefagsuddannelse på 99,8 %. Elevfraværet ligger under kommunens gennemsnit, og antallet af elever pr. computer opgives til 2,3. Ingen lærere eller pædagoger har taget førstehjælpskursus indenfor de seneste tre år. Side 11 af 73

12 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolen oplever et højt fagligt niveau for læsning og matematik. Elevmedbestemmelsen er lav, hvorimod skole/hjem-samarbejdet er rigtig godt. Arbejdet med elevplaner ligger på et højt niveau. Inklusion og handleplaner er i meget høj grad midler til fremme af elevernes læring. Holddannelse anvendes i høj grad. Skolen har én læsevejleder. Læsestrategien er endnu ikke helt tydelig. Overgangen fra børnehave til skole har gode vilkår ved Fryndesholm Skole. RESULTATER: Karakterniveauet er stigende sammenlignet med sidste år. 94,1 % af eleverne gennemfører fuld prøvepakke, og eleverne vælger efter 9. klasse blandt andet efterskoler, STX og andre aktiviteter, fx 10. klasse. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Inklusion Digitale læremidler Sundhed og bevægelse i undervisningen HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolen har taget initiativ til lokalt projekt for fastholdelse af distriktets børn i skolen. Skolen har generelt et lavt sygefravær, men har i samarbejde med Børn og Familie en skærpet opmærksomhed på enkelte elevers høje fravær. Skolebestyrelsen udarbejder i henhold til Byrådsbeslutning: retningslinjer på området, således at ulovligt fravær stort set elimineres. Der indbygges en systematisk og ubureaukratisk procedure ved fravær, så der handles straks. Elevens fravær forelægges og drøftes ved skole/hjem-samtalerne. Skolens erfaringer med 6. klasse-elevernes overgang til Augustenborg Skole danner grundlag for en videreudvikling af dette samarbejde. Sfo og skole ser gerne overgang fra børnehave til skole allerede fra 1. april. I samme regi er der dialog personalegrupperne imellem. Skolebestyrelsen drøfter, hvordan sfo-tilbudet fremadrettet kan gøres mere attraktivt, og om sfo en fremadrettet skal tilbyde voksenledsagelse til busafgang ved landevejen. Den fælles økonomi for skole og sfo vil være i balance ved årsskiftet. Konklusion på mødet er, at Fryndesholm Skole er pædagogisk og didaktisk velfungerende i et godt og innovativt miljø. Gråsten Skole ,3 11, ,5 % 4,0 0,7 % 43, ,6 12, ,9 % 3,9 0,4 % 43, ,2 14, ,0 % 3,9 0,2 % 47, ,9 14, ,3 % 4,9 0,2 % 36,1 ØKONOMI: Et underskud på skoledelen er vendt til et lille overskud på kr. Sfo-delen genererer et underskud på kr. Samlet underskud er aftalt til at gå i nul august RAMMEBETINGELSER: Skolen bruger mange timer til støttecenter og tolærersystem. Undervisningen varetages i 84,3 % af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetence. Side 12 af 73

13 18 lærere/pædagoger har gennemført førstehjælpskursus. Elevfraværet ligger en lille smule over kommunegennemsnittet, og antallet af elever pr. computer opgøres til 4,9. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolens faglige niveau for læsning og matematik ligger højt. Elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse foretages kun i nogen grad, men skole/hjemsamarbejdet fungerer meget fint. Elevplanerne indgår kun i nogen grad i skolens læringsprocesser. Inklusionen lykkes derimod i høj grad, ligesom også holddelingen gør det. Skolen har to læsevejledere og strategien for læsning er klar og velfungerende. Overgangsproceduren fra børnehave til skole er kvalitativ. RESULTATER: Karakterniveauet ligger i mange fag over kommunegennemsnittet, og der forekommer mange karakterløft i de forskellige fag. 98,6 % af eleverne gennemfører fuld prøvepakke. Mange elever går til STX, efterskole og 10. klasse, når de forlader skolen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER Inklusion Digitale læremidler International linje HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Principper for elevfravær er drøftet i skolebestyrelsen, men tages op til fornyet overvejelse i forhold til eventuel anvendelse af model. Der er primært fokus på enkelte elevers massive fravær, hvor individuelle indsatser er påkrævet. Ledelsen giver udtryk for, at kommunikationen med sagsbehandlere omkring fraværssager med henvisning til barnets reform - kan intensiveres. Ligeledes fremfører skolens ledelse, at tidlig hjælp fra 24/7-gruppen kan medvirke til nedbringelse af fravær. Overgangen mellem daginstitutioner og skole forløber efter en aftalt plan, hvor der både foregår overleveringsmøder og udarbejdes overgangsnotater. Tidlig skolestart fra maj med efterfølgende vurderinger danner baggrund for klassedannelsen, hvilket fungerer godt. Børnehaveklasselederne omtaler de lovpligtige sprogvurderinger som tidskrævende. Flere forældre fra Egernsundområdet vælger Gråsten Skole, hvilket kan give problemer i forhold til let i klasserne. Skolen har startet 2 linjer i 7. klasserne med to linjelektioner om ugen. Eleverne anmoder om at blive optaget på et af linjetilbuddene via en skriftlig ansøgning. Lærere og bestyrelse taler positivt om linjerne. Skolens personale afventer de endelige rammesætninger for skolereformen. Gråsten Skole har på flere fronter allerede igangsat processen omkring reformen og vælger bevidst den positive indgangsvinkel for udviklingen af skolens didaktiske- og pædagogiske forhold. Alle er enige om, at arbejdet med implementeringen skal løftes sammen, og at skolen gerne vil kunne lægge egne linjer og således bevare bestemt kultur. Sfo en forventer en lille nedgang i let, når reformen igangsættes. Bestyrelsen foreslår, at der ved nogle af de årlige dialogmøder inviteres et medlem af det politiske udvalg. Side 13 af 73

14 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Havnbjerg Skole ,9 8, ,8 % 4,0 0,3 % 25, ,6 9, ,1 % 4,0 0,5 % 24, ,1 10, ,6 % 5,6 0,4 % 72, ,7 9, ,1 % 7,1 0,2 % 38,0 ØKONOMI: Skole og sfo genererer et samlet overskud på kr., som skal anvendes til trivselsmedarbejderprojekt bevilget af sundhedspuljen. RAMMEBETINGELSER: Fra skoleåret 2013/14 fusionerer Nordborg og Havnbjerg Skoler og bliver til Nordals Skolen, afdeling Havnbjerg med klassetrin samt specialklasseafdeling. Al specialundervisning foretages alene af lærere med linjefag i specialpædagogik eller lignende kompetencer. Skolen er én af de to skoler i kommunen, der har modtageklasse. I undervisningen i dansk som andetsprog anvendes alene lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Normalundervisningen varetages i 95,2 % af linjefagsuddannede lærere eller lærere med lignende kompetencer. 25 lærere/pædagoger har gennemført førstehjælpskursus. Andelen af arbejdstiden, som bruges til undervisning, ligger på over 40 % og lærer/elev ratioen er 9,7. Der er 7,1 elev pr. computer, hvilket er over aftalt niveau på højst 4 pc/elev. Højt elevfravær sammenlignet med de øvrige skoler. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolen har i skoleåret 2012/13 deltaget i ministeriets forsøgsprojekt vedrørende ikke-læreruddannet støtte i 6. årgang. Fusionsprocessen mellem Nordborg Skole og Havnbjerg Skole har været præget af engagement og opbakning fra elever, lærere og forældre. Det faglige niveau i matematik og læsning ligger højt, elevinddragelsen i undervisningens tilrettelæggelse foretages i nogen grad. Skole/hjem-samarbejdet er meget velfungerende. Skolen har succes med inkludering af tosprogede elever, og to læsevejledere understøtter processen til et bedre læseniveau. Arbejdet med en god overgang fra børnehave til skole lykkes i høj grad. RESULTATER: Så godt som alle fag er udsat for faldende karakterniveau i forhold til sidste år. En del elever fortsætter i 10. klasse eller frekventerer andre uddannelsestilbud. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Fusionen mellem Nordborg Skole og Havnbjerg Skole Differentieret skole/hjem-samarbejde samt mental trivsel for elever Musikundervisning fra 0. klasse varetages af uddannede musiklærere HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Havnbjerg Skole er fusioneret med Nordborg Skole til Nordals Skolen, og der holdes dialogmøde med Nordals Skolen. Side 14 af 73

15 Antal Klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Humlehøj-Skolen ,3 9, ,7 % 1,8 0,3 % 14, ,5 10, ,9 % 3,5 0,1 % 34, ,1 12, ,6 % 3,8 0,3 % 24, ,1 12, ,9 % 3,4 0,2 % 24,5 ØKONOMI: Et samlet overskud for skole og sfo på kr. ønskes anvendt til etablering af multibane, indkøb af computere til udlån, elevskabe samt ombygning i forbindelse med tilgang af elever fra Ahlmann-Skolens overbygning. RAMMEBETINGELSER: Skolen er en idrætsprofilskole, hvor eleverne undervises i 88,9 % af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetence. Alle lærere, der underviser i dansk som andetsprog og specialundervisning er linjefagsuddannede eller har uddannelse med lignende kompetencer. Alle medarbejdere får kompetenceudvikling i forhold til inklusion og digitale læremidler. Elevfraværet svarer til det kommunale gennemsnit. 5 lærere/pædagoger har førstehjælpskursus. Der er 3,4 elever pr. computer. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Sammenføringen af lærergrupperne fra Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen har haft stor prioritet ligesom ledelseskraften også har stor prioritet. Inklusion er et andet indsatsområde, og for at optimere det faglige niveau for matematik indføres i ressourcecenterregi, på specifikke årgange, matematiktest. Det faglige niveau for læsning og matematik er højt, og skolen er god til at involvere elevrådet i tilrettelæggelsen af skoledagen. Inklusionen og inkludering af tosprogede elever er velfungerende, men elevplanen anvendes kun i nogen grad i den daglige læring. Overgangen fra børnehave til skole er fungerende i nogen grad eller høj grad. RESULTATER: Alle elever gennemfører fuld prøvepakke og især i fagene dansk og matematik opleves karakterfremgang, ligeså i geografi og i samfundsfag. En del elever forlader Humlehøj-Skolen efter 9. klasse til fordel for ophold på efterskole eller 10. klasse. Flest elever vælger forløb i forhold til STX. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Integrering af nye medarbejdere fra Ahlmann-Skolen Inklusion Sundhed og bevægelsesskole HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Der er fokus på fravær, og principper for ulovligt fravær skal fremadrettet drøftes i skolebestyrelsen. Skolen afholder temamøder for forskellige forældregrupper for at øge forståelsen af vigtigheden i, at børnene oplever konstante forløb. Ved særlige tilfælde inddrages socialmedarbejder. Side 15 af 73

16 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Inklusionsarbejdet har gode vilkår på skolen, idet en socialpædagog inddrages i flere sammenhænge, hvor specifikke elever er i problemer. Socialpædagogen relaterer også til forældrene, hvilket har stor effekt. Humlehøj-Skolen anbefaler ansættelsen af en trivselsmedarbejder. Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Foruden tre idrætstilbud tilbydes fem linjer. Hver linje er étårig. Der forventes en pædagogisk og faglig gevinst blandt eleverne, som tilmed drager nytte af nye netværk i form af nye venskaber og bedre trivsel. Skolen modtager børn fra 14 institutioner og lægger op til samarbejder over hele året med institutionerne i nærmiljøet. Skolen har fokus på skoleparathed, hvilket udgør en væsentlig del af samarbejdet. Fusionen mellem overbygningerne på Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen er stadig i en god proces. To kulturer skal blive til én, hvilket lærerne giver udtryk for, har været omgærdet af kvalitet og en gevinst for Humlehøj-Skolen. Omkring arbejdet med en trivselsdag er bestyrelsesmedlem fra Ahlmann-Skolens bestyrelse således involveret i dette arbejde. I forhold til den nye skolereform udtrykker sfo bekymring for et faldende, og skolen ser frem til at få udstukket de endelige rammer. Der er fokus på, at personalet skal involveres i processerne omkring udfyldelsen af rammerne. Humlehøj-Skolen fremstår som en skole med mange spændende initiativer til gavn for elevernes faglige- og trivselsmæssige udvikling. Hørup Centralskole ,3 11, ,1 % 3,2 0,5 % 17, ,1 14, ,7 % 4,9 0,4 % 22, ,5 13, ,6 % 4,1 0,3 % 37, ,8 13, % 3,5 0,2 % 31,3 ØKONOMI: Selvom der både har været ekstra udgifter i forbindelse med etablering af special-sfo, vandskade i personalestuen samt ændring i ledelsen, er der samlet genereret et overskud på kr. RAMMEBETINGELSER: Skolen er én af de seks skoler, der har specialklasserække, hvor 89,4 % af timerne læses af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. I forhold til normalundervisningen varetages 97,9 % af undervisning af linjefagsuddannede eller lærere med lignende kompetencer. Førstehjælpskursus er gennemført af 64 personer. Computerbestanden er svarende til 3,5 elever pr. computer. Elevfraværet ligger en lille smule over kommunegennemsnittet. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Overbygningen tilbyder tre linjer. Tilbuddene har som formål at højne elevernes engagement og arbejdsglæde/læring samt at give øgede muligheder for at træffe de rigtige valg med hensyn til ungdomsuddannelsen. Det faglige niveau for fagene læsning og matematik ligger meget højt. Det samme gør lærernes brug af elevplaner og skole/hjem-samarbejdet. Inklusionen lykkes i meget høj grad, dog ikke for alle tosprogede elever. Side 16 af 73

17 Der er høj grad af holddannelse, og tre læsevejledere bringer i høj grad niveauet op både med hensyn til didaktiske processer, faste læsetidspunkter og fælles læsestrategi for de tre faser. Overgangen fra børnehave til skole er velfungerende. RESULTATER: Karakterfremgang for flere fag, især bemærkes fremgang i faget historie. 94 % af eleverne gennemfører fuld prøvepakke, og når de forlader skolen efter 9. klasse vælger den overvejende del efterskoler, 10. klasse eller STX. Lidt færre vælger andre uddannelsestilbud, herunder HHX. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Udvikling af de tre linjer i overbygningen Fremme anvendelsen af it i undervisningen Nedbringelse af sygefraværet HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolebestyrelsen har tidligere udarbejdet en strategi for håndteringen af elevfravær. Især det periodiske fravær har fokus, idet alt andet fravær ligger på acceptabelt niveau. De enkelte skoleklasser har som opgave at finde egen form for udmelding af fravær i forhold til ledelsen. Denne tilgang har en stor positiv virkning. Elevfravær anføres i elevplanen. Ved særlige tilfælde indkaldes forældre og andre samarbejdspartnere. Overgangen fra institution til skole planlægges ved forskellige overleveringsmøder, hvor både forældre, børn og medarbejdere deltager i forskellige kombinationer. Herudover udarbejdes forskelligt skriftligt materiale. Skolen bemærker fortsat, at de handleplaner, der udarbejdes i forbindelse med beslutninger om skoleudsættelse, er et udviklingsområde. Skole og sfo er ikke fysisk i samme bygning, men har et godt samarbejde. Den ny skolereform fylder meget i sfo-regi, hvor informationsniveauet til personalet er sat meget højt. Personalet er utrygge i forhold til eventuelt kommende nedskæringer. Sfo-pædagogerne har alle modtaget aktkursus og indgår i undervisningen i indskolingen. Skolen tilbyder linjer i to moduler á 75 minutter, og eleverne har delvis medbestemmelse i udfærdigelsen af de forskellige læseplaner. Skolen ønsker at evaluere linjetilbuddene. Kommunens tilbud, fx Global House og FUF anvendes gerne, men der udtrykkes udfordringer med transporten til og fra tilbuddene, idet megen tid går med at komme ud og hjem. Specialafdelingen har været og er stadig en stor udfordring for skolen. Der savnes både hænder og kompetencer. Det er svært at få den nødvendige hjælp udefra, men skolen anerkender udfordringen med at få specialklasserne til at fungere optimalt. Skolen finder det problematisk, at der har været flere udskiftninger på psykologsiden. Ligeledes nævnes det som et problem, at kommunens politik omkring fx bogindkøb lokalt betragtet opleves som værende et fordyrende led. Hørup Skole har godt styr på kerneydelsen og er innovativ i forhold til arbejdet med bedre linjer og bedre overgangsprocedurer. Side 17 af 73

18 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Kløver-Skolen Kløver-Skolen er en specialskole og har ikke afleveret kvalitetsrapport på lige fod med de øvrige skoler (se bilag). Skolen havde i 2010 et underskud på kr., men vender det i 2011 til et overskud på over kr. For 2012 er årets resultat på skoledelen et overskud på kr. og kr. på SFO/Klub-delen. Med et samlet budget på godt 47 mio. kr. udgør det samlede overskud 2,88 % af de tildelte midler. HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolen har fokus på elevernes fravær og har fast en procedure, som fremadrettet ønskes opkvalificeret og drøftet i skolebestyrelsen. Det pointeres, at der skal være individuel tilgang, og at familien er en vigtig medspilspartner. I forhold til kompetenceudvikling er skolens personale i gang med LP-metoden på tredje år. Tilgangen er, at alle team samarbejder, og at teorierne afprøves i praksis. Sfo-personalet er med i projektet fra indeværende skoleår, hvilket der udtrykkes stor tilfredshed med, samtidig med at samarbejdet indikerer, at skole og sfo opfattes som en enhed. Medarbejdernes indføring i LPmetoden pågår på 3. og sidste år, og personalet har fokus på, hvordan fastholdelse af metoden kan sikres. Emnet diskuteres i skolebestyrelsesregi. Overgangen fra børnehave til skole/sfo foregår gennem et naturligt samarbejde mellem institutionerne og skolen, hvor der afholdes årlige møder og sammenkomster, hvor børn og forældre deltager. Skolereformen giver mere tilstedeværelse for eleverne, hvilket personalet har betænkelighed ved. De stiller spørgsmål ved, om børnene kan rumme denne ekstra tid og udfordring. Skolen har flere elever end berammet og har således pladsproblemer, hvorfor der er behov for drøftelse af ny organisering af undervisningstilbud. Kløver-Skolen skal være et kraftcenter, hvor de øvrige skoler kan få råd og vejledning fx i forbindelse med inklusion. Skolen samarbejder med andre kommuners specialskoler. Kløver-Skolens personale giver indtryk af stor entusiasme i forhold til at yde det bedste tilbud for eleverne. Kværs Skole ,3 8, ,4 % 2,8 0,0 % 37, ,6 10, ,9 % 2,6 0,0 % 39, ,7 9, ,7 % 2,3 0,0 % 41, ,0 6, ,4 % 12 0,0 % 10,1 ØKONOMI: Skolen blev nedlagt med udgangen af skoleåret 2012/13. Der er et samlet overskud på kr. RAMMEBETINGELSER: 36 elever på skolen udløser en lærer/elevratio på 6. Der er 12 elever pr. computer. Sygefraværet er blandt kommunens laveste, og undervisningen varetages i 34,6 % af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Side 18 af 73

19 Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer PÆDAGOGISKE PROCESSER: Det faglige niveau i læsning og matematik er meget højt, hvorimod elevinvolvering og brug af elevplan i undervisningens tilrettelæggelse kun foretages i nogen grad. Inklusion lykkes i høj grad. Læsestrategien lykkes, og der er en fint fungerende overgang fra børnehave til skole. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Det grønne flag Samarbejde mellem børnehave og skole Sundhed og trivsel HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Intet dialogmøde i 2013, da skolen er nedlagt. Lysabild Skole ,7 9, ,0 % 6,0 0,0 % 30, ,3 10, ,6 % 9,0 0,1 % 30, ,7 17, ,2 % 12,7 0,3 % 39, ,1 19, ,2 % 5,7 0,4 % 5,3 ØKONOMI: Skole og sfo genererer et samlet overskud på kr. som blandt andet ønskes anvendt til endelig færdiggørelse af ombygning samt til trivsels- og inklusionsindsatser. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger under kommunens gennemsnit, og 90,4 % af undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Der er 5,7 elever pr. computer, hvilket ligger lidt over det ønskede. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Fokus er rettet på implementeringen af børneuniverset. Digitale læremidler har ikke ændret didaktikken på lærerniveau, men anvendes meget af eleverne. Sfo-inddragelse ved sociale processer og anvendelsen af elevplan og inklusion lykkes i høj grad. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Implementering af børneunivers Sammensmeltning af tre kulturer Skolebestyrelsens fokuspunkter (skole/hjem-samarbejdet, elevplaner, uge/månedsplaner) HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Børneuniverset beskrives som et trygt sted at være for både børn, personale og forældre. Tryghed nævnes i mange sammenhænge også når det gælder som forklaring på et beskedent elevfravær. Den nære og lette forældrekontakt til ledelsen har stor værdi i skolens dagligdag og er medvirkende til, at eventuelle problemfelter ikke udvikler sig. Elektronisk kontaktbog anvendes i meget høj grad. Overgangen mellem institution og skole er omgærdet af omhyggelighed, stor grad af videndeling og møder af forskellig karakter, der skal sikre, at børnenes skolestart er så optimal som mulig. Dagplejen har lokale på skolen og er naturlig deltager i børnehavens aktiviteter. Side 19 af 73

20 Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Skolen har valgt LP-metoden til arbejdet med inklusion. Skolen har i skoleåret valgt at prioritere midler til ansættelse af en akt-medarbejder. Sfo og klub indtænkes naturligt i inklusionsarbejdet. Udvalgte klasser har tolærerordning og hermed mulighed for holddeling, hvor det giver mening. Lærerne og pædagogerne er indstillede på, at arbejde med de ændringer reformen medfører herunder den længere skoledag. Digitale læremidler anvendes i nogen grad, især har den elektroniske tavle indflydelse på måden at undervise på. Der udtrykkes stor tillid til ledelsen, men også bekymring i forhold til mængden af de mange opgaver, som den ny skolereform medfører for ledelsen. Nordborg Skole ,7 11, ,5 % 2,6 1,1 % 25, ,7 14, ,0 % 3,5 0,7 % 20, ,5 14, ,6 % 2,1 1,0 % 33, ,0 14, ,7 % 3,0 0,4 % 29,8 ØKONOMI: Både skole og sfo kommer ud med overskud totalt kr., som eventuelt ønskes anvendt til fusionen mellem Havnbjerg og Nordborg Skoler. RAMMEBETINGELSER: Det ulovlige elevfravær ligger lidt over kommunegennemsnittet. Undervisningen foretages i 88,7 % af lærere med linjefagsuddannelse det samme gælder for specialundervisningen. Skolen har haft fokus på medarbejderudvikling i forhold til fusionen, inklusion og it. Skolen har 13 lærere/pædagoger, som er uddannede i førstehjælpskursus. Der er 3 elever pr. computer, hvilket matcher skolens ønske om at være førende indenfor it. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Fusionen har det fulde fokus. Det faglige niveau for læsning og matematik for tredje årgang ligger meget højt, hvorimod elevinddragelse i undervisningens planlægning kun foretages i nogen grad. Skolen har ikke fastsatte principper for håndtering af udfordrende skole/hjem-samarbejde. Elevplanen er i meget høj grad et redskab, der anvendes i læringsprocessen. Inkludering af tosprogede elever klares i nogen grad. To læsepædagoger højner niveauet i forhold til faglig læsning og faste læsetidspunkter. Skolen har en god proces i overgangen fra børnehave til skole. RESULTATER: Sammenlignet med sidste år har der været karakterfremgang i mange fag. Alle elever gennemfører fuld prøvepakke. Når eleverne forlader skolen, går flest til STX, 10. klasse eller efterskole. SKOLENS SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Fagdidaktik og digitalisering af læringsmidler Fusion Side 20 af 73

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

BEVILLINGSOVERSIGT - OPDELT PÅ POLITIKOMRÅDER BUDGET 2010 BEVILLING 2010 Beløb i 1.000 kr. Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter 5.

BEVILLINGSOVERSIGT - OPDELT PÅ POLITIKOMRÅDER BUDGET 2010 BEVILLING 2010 Beløb i 1.000 kr. Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter 5. 15 Undervisning 785.339-50.395 785.339-50.395 1 Drift 752.579-50.395 752.579-50.395 01 Folkeskoler - fælles 22.730-1.231 01 Folkeskoler 1 Egne 22.730-1.231 301000 Fælles formål 22.730-1.231 00 Fælles Formål

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Brændkjær ved Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes i små

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 17.12.10 Ellebækskolen Virksomhedsplan 2011-2012 INDHOLD Indholdsfortegnelsen er tom, fordi ingen af de valgte afsnitsformater i Info om dokument bruges i dokumentet. Virksomhedsplanen

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere