Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sydbyskolen og Børne- og skoleudvalget

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sydbyskolen og Børne- og skoleudvalget Sydbyskolen Side 1

2 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sydbyskolen og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af september Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomheden. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetramme Virksomhedens kerneydelser. Sydbyskolen har følgende kerneydelser: Kerneydelsen på Sydbyskolen er læring. Alle elever skal lære så meget, som de kan ud fra den enkeltes muligheder. Der arbejdes med SP-modellen, hvor alle indgår i et samarbejde for at fremme elevernes trivsel og læring. To årgange indgår i forskningsprojektet med Medieret læring, som sætter fokus på de didaktiske overvejelser i og omkring læringen. Skolen har de seneste 5 år arbejdet med adfærdsmodifikation, en systemisk tilgang til klasserumsledelse og relationsarbejde. Det pædagogiske arbejde varetages i et godt samarbejde mellem lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. I den nye skolereform indgår pædagoger i den understøttende undervisning, hvis indhold er aftalt og supplerer indholdet i den fag-faglige undervisning. Dette beskrives yderligere under indsatsområderne i selvforvaltningsaftalen. Sydbyskolen består af fem afdelinger tre undervisningsafdelinger og to SFO er fordelt på to matrikler. (Parkvej/Nygårdsvej) Almenundervisningen er del på to matrikler klasser er på Nygårdsvej og klassetrin er på Parkvej. Sydbyskolen har gennem en målrettet sammenlægningsproces opnået en helhed i skolen med et godt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Samlingen af årgang på Nygaardsvej, skaber et mindre og trygt skolemiljø, som har vist sig at være gavnligt for vores yngste elever. Y-klasserne er et specialundervisningstilbud for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som organisatorisk er en del af Almenafdelingen. Eleverne modtager undervisning i enkelte fag sammen med en almenklasse, når de kan magte det. Målet med undervisningen er at øge elevernes læringskompetencer til et så højt niveau som muligt, samtidig med at eleverne fastholdes i trivsel med fortsat lyst til at lære. Det er også i fokus, at eleverne efter få år vender tilbage til så almindeligt et skoleforløb som muligt. Sydbyskolen Side 2

3 SFO Pingvinen er skolefritidstilbuddet til børn fra klassetrin. SFO for 3. klassetrin er placeret på Parkvej, hvor børnene også modtager deres undervisning. Aktiviteterne i SFO er planlagt med fokus på at understøtte læringen i undervisningen både i forhold de sociale og de fagfaglige mål. Specialafdelingen er specialiseret undervisning for børn med behov for specialundervisning. Elevgruppen er karakteriseret ved at alle modtager specialundervisning i størstedelen af deres skoledag. Specialafdelingen har fire underafsnit: C-klasser for elever med psykisk udviklingshæmning MK-klasser for elever med multiple dysfunktioner A-klasser for elever med psykisk udviklingshæmning samt autismespektrum forstyrrelse SA-klasser for elever med potentiel normal begavelse samt en autisme spektrum forstyrrelse Special SFO og Special SFO-II er skoletilbuddet for Specialafdelingens børn efter skoletid. En del af personalet i Special SFO en er også ansat i undervisningstiden i Specialafdelingen. Det er med til at give en sammenhæng i børnenes hverdag. Der tages udgangspunkt i fælles mål i forhold til det enkelte barn, hvor fokus er på de sociale, motoriske og sproglige kompetencer. U&B afdelingen et specialundervisningstilbud U&B klasserne er et undervisnings- og behandlingstilbud for normalbegavede børn. I et tæt samarbejde med forældrene arbejdes der på at give det enkelte barn øgede sociale og faglige kompetencer. I forløbet indgår forældresamtaler ofte hvert 14. dag, som giver forældrene mulighed for øget forældrekompetence. Målet er, at eleverne efter 2-3 år vender tilbage til så almindeligt et skoleforløb som muligt. X-klasserne er den del af U&B afdelingen. Det er et specialundervisningstilbud, som varetager undervisningen for elever med følelses- og adfærdsmæssige forstyrrelser. Målet er, at eleverne efter få år vender tilbage til så almindeligt et skoleforløb som muligt. 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder samt aftalestyringen. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål for 2014/15 er enten de politisk godkendte mål for 2014, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2014 er der vedtaget 13 byrådsmål, 2 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover har Direktionen godkendt resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål og de godkendte resultataftaler Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Sydbyskolen Side 3

4 Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulere selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Resultataftaler: Virksomheden skal forholde sig til aftalestyringen på følgende måde: Hvis der er mål i resultataftalen mellem Direktør og Centerchef, som retter sig mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til disse ved formulering af selvforvaltningsmål. I resultataftalen for Center for Undervisning er der Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2014 samt resultataftale: Byrådsmål Fagudvalgsmål Resultataftaler link skal laves. Tværgående indsatsområder Nedenfor er link til selvforvaltningsreglerne for De tværgående indsatsområder er bilag 4 og 5. Selvforvaltningsregler inkl. tværgående indsatsområder 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. I nedenstående tabel skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende målet fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. Sydbyskolen Side 4

5 Mål nr : Tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Tværgående indsatsområde Energiledelse Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål i overskrift: Sundhed og sygefravær holde os under et sygefravær på 4,8% Energiledelse en reduktion på forbrug af el, vand og varme på 2% Fremme elevernes fremmøde i skolen Fremme børns læring i skolen Implementering af skolereformen Anvendelse af it i undervisningen Inklusion 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2014/15 er på i alt kr. Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler fra 2013/14. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 2014/15 tillæg. Vi følger handleplanen for afvikling af det store underskud, som Sydbyskolen fik ved udlægningen af den vidtgående specialundervisning. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsregler Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad selvforvaltningsmålene for 2014/15 er opfyldt. Det sker som en del af årsrapporten, hvor der sker en opfølgning på såvel regnskabsresultatet for 2014/15 samt opfyldelsen på selvforvaltningsmålene. Årsrapporten udarbejdes jf. selvforvaltningsreglerne september Sydbyskolen Side 5

6 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Sundhed og sygefravær Beskriv målet for virksomheden: Vi har et lavt sygefravær, og målet er at fastholde dette niveau, selvom der er nye vilkår for lærerne og pædagoger. Målet er fortsat at vi ligger under kommunens måltal, som er fastsat til 4,8%. Formål/effekt af målet (Hvorfor, kort begrundet): Det overordnede mål er for at sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde på skolen. Det gør vi ved at fortsætte den gode dialog og støtte af ansatte, når de rammes af sygdom, samt fokus på sundhedsfremmende tiltag på skolen, som forebyggende tiltag. Fx tilbyder vi mulighed for massage eller at tage en kortere løbetur i arbejdstiden, hvor det ikke foreneligt med medarbejderens øvrige opgaver. Succeskriterium (Hvordan og hvornår er målet opfyldt? Hvordan måles det?): Målet er fortsat at have en lav sygefraværsprocent. 4,8% eller derunder er at betegne som en opfyldelse af målet. Dette måles ved udgangen af skoleåret 14/15. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): I AMR grupperne gennemgår vi sygestatistikken hvert kvartal. Nødvendige indsatser aftales. Sygeomsorgssamtaler afholdes i alle afdelinger, når det er påkrævet efter aftalerne i Næstved kommune. Vi har vedtaget en sundhedsfremmende retningslinje, som giver mulighed for fx massage og motion / bevægelse i arbejdstiden. Vi understøtter forebyggende tiltag ved at henvise medarbejderne til sundhedscenteret via Trivsels Hotline i forhold til både den psykiske - og fysiske sundhed med fx rygestopforløb, sundhedstjek og coaching. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra?): Vi følger op i forhold til aftalerne vedr. syge medarbejdere. Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvor højt niveauet for sygefraværet er, men vi sætter mere og mere fokus på også, at sikre de langtidsraske med forebyggende indsatser på skolen. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Tværgående indsatsområder for 2014 Sydbyskolen Side 6

7 Mål med udgangspunkt i det tværgående indsatsområde Energiledelse Beskriv målet for virksomheden: Skolens mål er fortsat et reducere energiforbruget på 2% på skolen. Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Vi sikrer god energiledelse med et overblik på energiforbruget samt fokus på tiltag, som på sigt sikrer en god økonomi og derved mindre CO2 udledning. Når forbrugsniveauet opgøres, skal det ses i forhold til, at skolen benyttes af lærere og pædagoger i flere timer om dagen end tidligere. Succeskriterium (Hvordan og hvornår er målet opfyldt? Hvordan måles det?): Målet er opnået, når energiforbruget er reduceret med de 2 % i forhold til skolens aktiviteter. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Vi fortsætter med at følge skolens forbrug på både el, vand og varme. Servicechefen er tovholder på den daglige drift. Når der udskiftes og udføres reparationer, så vælges de bedste energimæssige løsninger i forhold til prisen. Indsatsen er gældende for alle afdelinger af Sydbyskolen. Vinterhalvårets temperaturkurver har stor indflydelse på skolens samlede energiforbrug, da varmeudgiften naturligvis bliver større jo koldere det er. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra?): Skolens systemer er af ældre dato, og i de systemer kan vi ikke opnå yderligere besparelser. Halvdelen af ventilationssystemet på Parkvej er udskiftet. Det forventes, at det derfor vil give os en besparelse på varmeudgiften. På Nygårdsvej er der kun et godt ventilationssystem i den del af skolen, som rummer SFO s basisrum og førskolegrupperne. Det vil helt sikkert give et bedre indeklima, hvis der blev etableret et udluftningssystem på resten af denne afdeling. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Byrådsmål 8: CO2-udlednigen reduceres Sydbyskolen Side 7

8 Selvforvaltningsmål 3: Fremme elevernes fremmøde i skolen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Indsatsen skal mindske elevernes ulovlige fravær, således at eleverne modtager undervisning og indgår i de daglige rutiner og relationer i klasserne/grupperne. Det vi øge elevernes læring. Succeskriterium (Hvordan og hvornår er målet opfyldt? Hvordan måles det?): Målet er opfyldt, når det ulovlige elevfravær er reduceret med yderligere 10%. Elevernes læring og trivsel øges. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Medarbejderne sikrer en rigtig fraværsregistrering, ved at fravær registreres bagudrettet som lovligt fravær, når vi har fået besked fra forældrene. Klasselærere og nærmeste leder følger op på alle elever med ulovligt fravær på følgende måde: Hver måned gennemgår ledelsen fraværsoversigterne. o Ved fravær på mere end 5% kontaktes forældrene af klasselærer. o Ved fravær på mere end 10% indkaldes forældrene til dialogmøde med skolens ledelse og lærere/pædagoger med evt. barnets sagsbehandler. o Ved mere end 15% fravær fremsendes en bekymringsskrivelse til familiens sagsbehandler, og familien indkaldes igen til et dialogmøde. Et dialogmøde er et møde, som skolens ledelse indkalder til, når et barn ikke er i trivsel eller ikke kommer i skole. Det er ledelsen der indkalder, er mødeleder og referent på mødet. Til dialogmødet inviteres barnets netværk, for at give så bredt et billede af barnets trivsel som muligt. Således vil forældremyndighedsindehaver, lærere og pædagoger altid være naturlige deltagere i et dialogmøde. Derudover kan andre relevante personer i barnets liv inviteres, samt eventuelt skolepsykologen og/eller sagsbehandler. Et af formålene med dialogmødet er at få analyseret os frem til nogle hypoteser på hvorfor barnet ikke trives, samt finde ud af hvor omfangsrig problemstillingen er. Der kan være mange årsager til at et barn ikke er i trivsel. Årsager kan fx være: skilsmisse, forældrenes uenighed om opdragelse, mange skift i hverdagen, at være barn i en sammenbragt familie, vanskeligheder sprogligt, motorisk eller fagligt. En del af de problemer, der har med barnets adfærd, koncentration og opmærksomhed at gøre, har oftest sit udgangspunkt i de relationer, som barnet er en del af i det daglige samspil med forældre, lærere og pædagoger, så det er vigtig at have disse relationer i fokus under analysen. Når dialogmødet afholdes deles mødet op i 3 runder. Under første runde beskriver mødedeltagerne startende med forældre og deltagere fra det private netværk, hvordan de ser og oplever barnets kompetencer og vanskeligheder. Hver især giver en beskrivelse af elevens gode sider og de situationer hvor barnet fungerer og har kompetencer. Derefter gives en beskrivelse af den bekymring, som har givet anledning Sydbyskolen Side 8

9 til indkaldelsen af mødet. Lærerne og pædagogerne skal, når det er deres tur, så vidt det er muligt, beskrive vanskeligheder omkring barnet med fokus på relationen og ikke på barnets adfærd. I anden runde, som er refleksions runden, konstruerer mødedeltagerne hypoteser og kommer med bud på, hvordan barnets vanskeligheder og manglende trivsel skal forstås. I tredje runde forslår mødedeltagerne på skift, hvad de hver især kan gøre af positive tiltag for at barnet kan komme i trivsel og positiv udvikling. Løsningsforslagene skal være konkrete og udarbejdes i referatet, som fælles arbejdspunkter for netværket. Der aftales næsten altid et opfølgningsmøde, hvor de aftalte tiltag evalueres i forhold til, om de har haft den ønskede virkning, og om der eventuelt skal justeres eller tilføjes noget i aftalen. Hvis det viser sig på opfølgningsmødet, at der ikke har været den fornødne eller tilstrækkelige forandring for barnet, må vi i mødet overveje, hvilke andre instanser som så skal inddrages. Formålet med dialogmøderne er at støtte eleven, så han eller hun kan blive fx mere fremmødestabil og derved indgå i en god sund læringsudvikling. Ved elevfravær skal forældrene søge om tilladelse på et af skolen udarbejdet skema til at holde ekstraordinært fri fra skole. Det vurderes således konkret i hvert tilfælde. Vi har vedtaget, at lærerne kan give fri op til 2 dages fravær, men ved mere end 2 dages fravær, så skal forældrene søge tilladelse hos skolens ledelse. Alt dette gemmes med en kopi i den enkelte elevs mappe på kontoret. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra?): Vi har tjekket tallene fra vores registrering af elevernes fravær for alle afdelingerne på Sydbyskolen. I perioden fra 2010/11 til 2013/14 er elevernes totale fravær faldet med 2% fra 9,3% til 7,3%. I skoleåret 2010/11 var 31% af det samlede fravær ulovligt fravær I skoleåret 2011/12 var 20% af det samlede fravær ulovligt fravær I skoleåret 2012/13 var 20% af det samlede fravær ulovligt fravær I skoleåret 2013/14 var 24% af det samlede fravær ulovligt fravær Vi ønsker at se, hvordan tallene for elevernes fravær ser ud for Almenafdelingen alene uden tal fra specialklasserne på skolen. Eleverne i Specialafdelingen og skolens specialklasser har generelt et højt fravær på grund af deres handicaps og de forskellige behandlinger og undersøgelser, som eleverne skal følge. Kommunen har skiftet system for elevregistrering, så vi lokalt på skolen ikke mere har adgang til disse data. CUD søger at hjælpe os, så vi kan få tallene på elevernes fravær fordelt på de forskellige afdelinger. Der er fortsat forældre, som glemmer at give skolen besked, når de har børn syge. Enkelte forældre glemmer ligeledes at søge om tilladelse til, at deres barn holder ekstraordinært fri fra skolen. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Byrådsmål 2,3 og 4: Fremme børns læring og trivsel samt fastholde dem i uddannelse. Sydbyskolen Side 9

10 Selvforvaltningsmål 4: Fremme børns læring i skolen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Med udgangspunktet i elevens muligheder sikres gode læringsresultater for alle elever på skolen. Succeskriterium (Hvordan og hvornår er målet opfyldt? Hvordan måles det?): Vi skal sikre, at alle børn bliver så dygtige som de kan. Vi har en stor spredning i det faglige niveau i en klasse, men samlet skal vi se i både de nationale og lokale test, at elevernes faglige udbytte er stigende. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Vi benytter test i alle klasser både i dansk og i matematik. Eleverne testes i både dansk og matematik ved skoleårets begyndelse, og på baggrund af testen planlægges undervisningen for klassen og den enkelte elev. Samme test tages ved skoleårets slutning, og derved kan eleven se egen fremgang og læring. Den enkelte lærer evaluerer ligeledes den daglige undervisning og elevernes udbytte af undervisningen ved fx at benytte opfølgningsprøver ved afslutningen af et emneområde og ved lektiegennemgangen. Vi har fortsat fokus på at udnytte vejledningen og anbefalingerne fra de nationale test i undervisningen. Vi benytter fortsat SP-modellen (LP-Modellen) og får derved en struktur på rammesætningen for elevernes faglige og sociale læring. I Almenafdelingen benyttes skabelonen for årsplaner, som udarbejdet af Undervisningsministeriet. Her er der fokus på de fælles læringsmål. I elevplanerne præciseres de personlige læringsmål. Lærerne udarbejder ugeplaner, hvor de orienterer forældrene om ugens planlagte aktiviteter i klasserne. Vi deltager i Ny Nordisk Skole med fokus på sproglig udvikling og læring i børnehaverne og i skolens børnehaveklasser. Vi har deltaget i Ny Nordisk Skole (NNS) projektet siden skoleåret Dermed er det andet skoleår projektet kører. Deltagere i vores Ny Nordisk Skole Netværk: Sydbyskolen, SFO Pingvinen og skoledistriktets 4 børnehaver Volden/ Nøddehegnet, Grøften/ Birkehegnet, Diget og Eventyrgården. Udfordringen og omdrejningspunktet for NNS projektet: Børnene i vores distrikt lå lavt i sprogvurderingstests og læsetest. Børnene er igennem 3 forskellige institutionstyper daginstitution, SFO (førskole) og skole, som arbejder ud fra 3 forskellige lovmæssige udgangspunkter. I daginstitution arbejdes der med det sproglige arbejde ud fra læreplaner, i SFO'en arbejdes ud fra "Mål og indholdsbeskrivelse" og i skolens undervisning arbejdes ud fra "Fælles mål". Desuden har Distriktet mange socialt udfordrede familier. Mål: Hæve test resultaterne, så de når minimum landsgennemsnittet. Dermed mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og alle børnene bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som de kan. Vi indfører en ens og genkendelig Sydbyskolen Side 10

11 arbejdsmetode, på trods af 3 forskellige institutionstyper. Tilgang til forandringsprocessen: Vi vil skabe et forpligtende brobygningssamarbejde mellem skolen og distriktets daginstitutioner, med udgangspunkt i børnenes sproglige udvikling. Vi vil benytte Servicestyrelsens evidensbaserede "Sprogpakke" således, at vi alle arbejder med de 3 sprogindsatser der ligger i sprogpakken; "Samtaler i hverdagen", "Dialogisk læsning" og "Tematisk sprogarbejde". Status og nye tiltag: For at det forpligtende samarbejde skulle lykkes, har vi uddannet alle vores medarbejdere i "Sprogpakken", hvor alle NNS-medarbejdere deltog på samme kursus. Desuden efteruddannes nye medarbejder og der er mulighed for vedligeholdelses kurser, hvis dette behov opstår. Så PT arbejder alle i netværket med og ud fra Sprogpakkens anbefalinger med de 3 sprogindsatser. En klar sidegevinst har været et godt brobygningssamarbejde generelt. Vi har udarbejdet en årsplan for brobygningen mellem de 3 institutionstyper, hvor vi har beskrevet alt fra overleveringsmøder, fælles Trimdag, fælles personaledialogmøder, besøg på hinandens matrikler etc. På et fælles møde deltager personaler fra alle deltagende NNS-institutioner. Her erfaringsudveksles, med inspirations eksempler fra hverdagen og der genereres nye ideer til yderligere opkvalificering af samarbejdet. Alle deltagende NNS-institutioner arbejder nu aktivt på, at inddrage forældrene i sprogstimuleringen. Bl.a. holder vi oplæg ved forældremøder, linker til sprogpakkens anbefalinger og deres gratis APP. Vi har desuden aftalt, at udvide samarbejdet med distriktets børnehaver til også, at indbefatte Fri fra mobberi kufferten fra Red barnet/ Mary Fonden således, at børnene også her oplever genkendeligheden i materialet/ bamsen etc. Desuden passer materialet også fint til at understøtte vores sproglige indsatser. Foreløbige resultater: Sydbyskolen fik den 8. september 2014 gennemgået de sidste læseresultater for Sydbyskolens indskoling. Her viser resultaterne, at 56% af eleverne i børnehaveklasserne har en OK sproglige forståelse. Det er lavt, så indsatsen i NNS endnu ikke kan ses på resultatet. Men i skoleregi går det godt. I slutningen af 1. klasse er niveauet hævet til, at 88% af alle 1. klasses elever er gode og sikre læsere. Landsgennemsnittet er 77% i 1. klasse. På Sydbyskolen har vi, udover vores NNS-samarbejde, et godt tværfagligt samarbejde således, at læsevejleder, lærere og pædagoger forsætter det gode sprogstimulerende arbejde videre i skoleforløbet. Således viste testresultatet, at i slutningen af 3. klasse er eleverne blevet endnu bedre. Her er 96% af eleverne på Sydbyskolen sikre og gode læsere. Vi ligger hermed lige over det kommunale mål på 95% sikre læsere. De flotte faglige resultater for Sydbyskolens elever kan også ses i de Nationale test i matematik og dansk, hvor elevernes resultater ligger på det forventelige niveau i forhold til de socioøkonomiske hensyn. Vi har en målsætning om, at stigningen i det faglige niveau skal fortsætte også i de kommende år, således at eleverne opnår et højre fagligt niveau end det, man kan forvente. Der er stor spredning i elevernes faglige niveau, og samlet er de faglige resultater blevet bedre og bedre for hver år. Medieret læring: Dette år bliver noget helt særligt på Sydbyskolen. I år har skolen valgt at deltage i et Ph.d. forskningsprojekt. Vi har 11 lærere og en pædagog samt to ledere på uddannelse i medieret læring. Forskningsprojektet afvikles i tæt samarbejde med det Sydbyskolen Side 11

12 center som hedder Center for Medieret Læring og inklusion og forkortes CEMELI. Projektet handler om, hvordan man i praksis kan arbejde med inklusion og at skabe de bedst mulige læringsbetingelser for alle. Der er fokus på de didaktiske læringsmæssige overvejelser, som vælges for at kunne gennemføre en alsidig undervisning, som kan gøre det lettere både i forhold til inklusionen og undervisningsdifferentieringen. Metoden hedder på engelsk Mediated Learning Experience, og er oprindeligt udviklet af den israelske professor, Reuven Feuerstein. Metoden er baseret på et optimistisk grundsyn; en forestilling om at alle kan lære. Men for på den bedst mulige måde kunne udfolde dette læringspotentiale, er det særligt vigtigt, at de professionelle har indsigt i, hvordan man i praksis kan understøtte den lærendes læring, især igennem arbejdet med de sociale relationer. Mediated Learning Experience kan siges, at være en metode til at arbejde relationsorienteret. Skolen deltager i projektet i mindst et år. Det er planlagt sådan, at personalet til at starte med modtager undervisning i, hvordan man kan arbejde med metoden. Derefter følges de tæt af forskere fra CEMELI. Forældre bliver inviteret til en orienteringsaften, hvor CEMELI kommer og fortæller om projektet. Konfliktmægleruddannelse: Vi har uddannet mere end 20 medarbejdere og 3 ledere i konfliktmægleruddannelsen. Det betyder, at der er redskaber i personalegruppen til at løse konflikter samt redskaber til at fastholde en dialog og kommunikation, hvor det indimellem kan være svært i en forandringstid. Medarbejderne kan på den måde være med til at løse konflikter blandt både elever og forældre. Den pædagogiske innovationsuddannelse: Vi har 4 lærere og 2 pædagoger på uddannelsen i foråret Sydbyskolen får derved et fagligt løft til at sikre, at innovationen indgår i undervisningen og i aktiviteterne, som det forventes i folkeskolereformen. Almenafdelingen, SFO og Specialafdelingen har personaler med i uddannelsesforløbet. Gennem videndeling skal ledelsen sikre, at ideer og metoder deles i personalegrupperne. Det sker bl.a. ved fællesmøder, hvor medarbejderne fortæller om grundprincipperne fra deres uddannelse. SP-modellen er en analysemetode, som på en systematisk måde skriftliggør den pædagogiske indsat vedr. et problemfelt. Når analysen er gennemført, giver det et overblik, så pædagoger og lærere i fællesskab kan vælge den bedste løsning og vej, som de er blevet enige om at følge. Supervision: Vi gennemfører fortsat supervision hvert år for lærere og pædagoger i Almenafdelingen og Specialafdelingen, hvor vi ser på klassens mål og videoklip af undervisningen. Vi har gennem de sidste 5 år haft supervision med fokus på de ting, som virker. Lærerne udvælger et klip fra videooptagelser af deres undervisning i klassen. Det er typisk på minutter. De vælger situationer, hvor undervisningen fungerer godt. Ved at se på undervisningen kan de mere ubevidste handlinger og metoder i undervisningen blive bevidste, og derved kan de gentages i en anden undervisningssituation med succes. Lærerne og pædagogerne kender deres rolle i klasselokalet, de kender metoder, hvor de kan sikre en god adfærd og skabe gode rammer for læring. Lærere og pædagoger har fået et fælles sprog, og de aftaler i fællesskab indsatserne vedr. klasser og enkelte elever, som fremmer elevernes faglige - og sociale læring. Ledelsens rolle i forandringsprocesser. Det er vores erfaring, at det vi giver fokus fastholdes i udvikling. Ledelsen deltager derfor i dialogmøder, supervision, SP-møder mv. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra?): Alle lærere og pædagoger i Almenafdelingen har gennemført grunduddannelsen i adfærdsanalysens principper som beskrevet under supervisionsindsatsen samt Sydbyskolen Side 12

13 grunduddannelsen i metoden med SP-modellen. SP-modellen er en analysemodel, der giver overblik i forhold til en oplistning af konkrete handlingsmuligheder vedr. en problemstilling med et barn eller en klasse. Det pædagogiske personale har SP-møde 10 gange på et skoleår, hvor de aftaler konkrete tiltag i forhold til klasser og elever. Forældrene inddrages altid i forhold til det enkelte barn. Skolen har i denne her sammenhæng dog primært fokus på tiden i skolen, hvor det er skolen der sætter rammerne. Der er fælles sprog og god erfaring i samarbejdet mellem lærere og pædagoger om de pædagogiske tiltag både overordnet på skoleniveau og på individniveau. De sidste læseresultater for Sydbyskolens indskoling viser, at det faglige niveau i begyndelsen af børnehaveklasserne er langt under gennemsnittet, men allerede i slutningen af 1. klasse er niveauet hævet meget. Testen viser flotte resultater som skrevet tidligere i dette afsnit. Ser vi 4 år tilbage på læseresultaterne, kan vi se, at det samme er gældende flere år tilbage. Eleverne når et højt fagligt niveau trods svag sproglig forståelse fra skolestart. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Byrådsmål 2: Børns læring samt de politikområdemål 2015 vedr. skolereformen Sydbyskolen Side 13

14 Selvforvaltningsmål 5: Implementering af skolereformen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Sikre de tre hovedformål for folkeskolereformen Alle elever skal blive så dygtige som de kan Mindske betydningen af den sociale arv Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes Succeskriterium (Hvordan og hvornår er målet opfyldt? Hvordan måles det?): Mindst 80% af vores elever skal være gode til at læse og regne. Trivselsmålinger på skolen og tilbagemeldinger fra elever og forældre viser god trivsel hos eleverne. Et succeskriterium, som allerede er opfyldt, er at eleverne kommer glade ind fra pauserne. Lærere og pædagoger bruger derved ikke tid på konflikter ved timernes begyndelse, men kan begynde den faglige undervisning med det samme. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Fortsat fokus på sprogforståelsen og læsetræning. Inklusionsteamet sikrer god støtte og udfordringer til alle elever uanset fagligt niveau. Der søges af klassens lærere om hjælp til faglig eller social støtte, når det er ønskeligt. Indsatsen evalueres hvert år ved skoleårets afslutning. Gennem de individuelle læringsmål bliver eleverne inddraget i deres egne læringsprocesser. Denne bevidstliggørelse er med til at styrke ansvaret for egen læring. Eleverne testes hvert år i både dansk og matematik ved skoleårets begyndelse og eleverne får samme test igen ved skoleårets afslutning. I løbet af året arbejder eleverne med de ting, som de ikke kunne i den første test, for at se sidst på året, hvor dygtige de er blevet. Det er med til at bevidstgøre eleverne om deres egen læring. Varierede undervisningsformer gennemføres i alle klasser med henblik på at sikre større trivsel og bedre faglige resultater. Fx der planlægges med at have bevægelse, it og elektroniske medier med i forskellige undervisningsforløb. Eleverne har i gennemsnit 45 minutters bevægelse hver dag. I spisepausen gennemfører alle pædagoger i Almenafdelingen understøttende aktiviteter med fokus på meget bevægelse. Vi kan allerede se, at eleverne er mere glade og undervisningsparate, når de kommer ind til timerne efter pauserne. Vi gennemfører elevernes undervisningsmiljøundersøgelse i november/december måned hvert år, og lægger resultatet på skolens hjemmeside. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra?): Vi har organiseret skolens undervisning i samarbejde med pædagogerne for at danne en Sydbyskolen Side 14

15 sammenhæng i børnenes skoledag. Der er etableret arbejdspladser efter reglerne til lærere og pædagoger med opbevaringsplads til undervisningsmateriale på skolen. Alle skolens principper og retningslinjer er tilpasset skolereformens nye rammesætning. Rammerne er på plads og undervisningens indhold og de nye læringsprocesser udvikles fortsat i de næste år. Sydbyskolen oplever en større og større tilfredshed hos både elever og forældre med skolen. Vi fastholder indsatsen, så endnu flere voksne og børn oplever, at Sydbyskolen er en rigtig god skole, som løfter børnene både socialt og fagligt. Undervisningsmiljøundersøgelser viser, at eleverne er meget glade for at gå i skole på Sydbyskolen. Skolebestyrelsen og skolens ledelse har gennem de sidste år målrettet arbejdet på at fortælle de gode historier om Sydbyskolen via opslag på hjemmesiden og fortællinger på forældremøder. Vi har talt med forældrene, som vælger at flytte deres børn fra skolen, for derigennem at sikre en fortsat udvikling af Sydbyskolen. I langt de fleste tilfælde, så var det nogle ydre forhold, som vi som skole ikke havde indflydelse på. Der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse i november blandt forældrene for at dokumentere og klarlægge forældrenes tilfredshed med skolen. Der er et samarbejde på tværs af afdelingerne, så den specialfaglige viden, metode og værktøjer fra specialafdelingerne til fx inklusion også benyttes i Almenafdelingen. Dele af Specialafdelingen og U&B afdelingen benytter for første gang Skolebarometeret / Kompetencehjulet som styringsredskab i forhold til elevernes læring. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Politikområdemål for 2015: Skolereformen Selvforvaltningsmål 6: Anvendelse af IT i undervisningen Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): Formålet er at øge elevernes læring ved at benytte interaktive læringsmidler i folkeskolen. Sydbyskolen anvender derfor IT i alle klasser som et naturligt redskab i undervisningen. Alle pædagogiske medarbejdere skal være fortrolige med anvendelsen af interaktive læringsmidler i skolen, og skal formidle denne fortrolighed til eleverne. Succeskriterium (Hvordan og hvornår er målet opfyldt? Hvordan måles det?): Interaktive tavler, computere og telefoner benyttes i undervisningen, så det fremmer læringen. Hver klasse har undervisningsforløb flere gange om året, hvor IT anvendes. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Sydbyskolen Side 15

16 Når CUD har valgt en interaktiv forberedelsesplatform senest i foråret 2015, så skal alle pædagoger og lærere introduceres til platformen, så den kan anvendes ved begyndelsen af kommende skoleår Skolens vejledere underviser i og præsenterer lærerne for de nyeste undervisningsmidler, så de kan benyttes i undervisningen. Dette sker på forskellige temamøder i løbet af skoleåret. Skolen har computere, som eleverne kan benytte i undervisningen. Lærerne booker computerne i Intrasystemet, og derved bliver bookningen koordineret mellem klasserne. Almenafdelingen har fået interaktive tavler i alle klasser fra begyndelsen af skoleåret Det betyder, at alle elektroniske undervisningsmaterialer er tilgængelige. Derved kan undervisningen varieres, og temaerne kan belyses fra flere sider ved brug af de interaktive tavler. Undervisning i brugen af de interaktive tavler gennemføres for personalet af IT vejlederen løbende, så de interaktive tavler kan benyttes optimalt i undervisningen. Kommunikationen med forældrene foregår primært via Forældreintra. Der kan udleveres papirkopi til de enkelte elever, som ikke har adgang til internettet hjemme. Anvendelsen af IT beskrives i bl.a. årsplanerne indenfor hver fag. Derved er anvendelsen i fokus indenfor hvert fag. BETT udstilling og messe i London. Ledelsesrepræsentanter og IT vejledere deltager i messen i januar Det har tidligere været med til at finde gode IT løsninger for eleverne i både Almenafdelingen og i Specialafdelingen. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra?): Vi har meget fokus på, at vi bruger IT målrettet i læringsprocesserne. Der er opsat interaktive tavler i de sidste klasser i Almenafdelingen. Skolens computere benyttes i hverdagen. Eleverne medbringer kun egne computere, når vi har større projekter på skolen, og der er derfor i de perioder ikke skolecomputere til alle. Vi har et rimeligt godt fungerende netværk på skolen. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Byrådsmål 2. Børns læring Selvforvaltningsmål 7: Inklusion Formål/effekt af målet (hvorfor, kort begrundet): For en god inklusion betyder det, at eleven trives og udvikles i fællesskabet både socialt og fagligt. Inklusion er et af fokusområderne i folkeskolereformen, som Sydbyskolen i flere år har haft som et indsatsområde. De fleste elever trives og udvikles bedst i trygge og kendte rammer. Vi har som formål, at sikre god trivsel og læring for alle børn indenfor den økonomiske ramme, som vi har at råde over. Succeskriterium (Hvordan og hvornår er målet opfyldt? Hvordan måles det?): Sydbyskolen Side 16

17 Målet er opfyldt, når vi tilbyder skolens elever undervisning, som matcher deres behov. Elevernes behov skal ses både i forhold til udviklingen af de sociale og de faglige færdigheder. En klar succes er også, når elever med vanskeligheder indgår i fællesskaber til glæde og trivsel for dem selv, men samtidig også for det store fællesskab. Det er også en succes, når en elev går i en specialklasse eller gruppe, hvis det store fællesskab ikke kan rummes på fuld tid. Indsatsen skal altid revurderes, så en elev ikke bliver anbragt i foranstaltninger uden en refleksion over andre muligheder. Det sikres ved at der altid sættes nye læringsmål for fortsat udvikling med fokus på den bedste udvikling for det enkelte barn. Veje til målet. (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet og hvornår skal det gøres. (Milepæle): Gennem projektet med SP-modellen, hvor processer og indsatser fastholdes i hverdagen. I visitationer og revisitationer skal vi fortsat sikre elevernes muligheder for udvikling, og ikke nødvendigvis fastholde dem i en kendt foranstaltning. Vi skal sikre gode støttetilbud samt en god forebyggende indsats, som kan fastholde flere elever i almenundervisningen. Skolens inklusionsteam har bl.a. pædagoger fra Specialafdelingen, som kan understøtte inklusionen og vejlede både elever og det øvrige pædagogiske personale til gavn for det enkelte barns læring. Gennemføre uddannelsesforløb, som kan være med til at øge deres redskaber til at løfte opgaven. I skoleåret deltager fx 11 lærere og en pædagog i kursusforløb med medieret læring, som har fokus på de didaktiske aspekter i undervisningen og i relationen mellem eleverne og de voksne. Alle pædagogerne i SFO Pingvinen har gennemført kurset Fri for mobberi. Ideerne og metoderne benyttes i den understøttende undervisning og i SFO-tiden. Minimum hvert år revurderes elevernes placering i fx en specialklasse med fokus på, hvilke rammer og skoletilbud der er det bedste for den enkelte elev. Eleverne udvikler sig hele tiden, og flere elever er fx kun i en specialklasse et par år, og så er de klar til at vende tilbage til en almenklasse. Fortsat fokus på det faglige niveau, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Udgangspunkt for målet. (Hvad kommer vi fra?): Sydbyskolen er allerede en rummelig skole, hvor lærerne og pædagogerne er trænet i at se på egne pædagogiske muligheder og redskaber for at sikre den enkelte elev en god faglig og social udvikling. Der gennemføres årligt supervision for årgangsteamene i Almenafdelingen. Vi ser primært på handlemuligheder og pædagogiske redskaber, som kan komme enkelt elever eller klasser til gavn. Lærerne og pædagogerne er nøglepersoner i alle børns trivsel og udvikling både i undervisningen og i SFO. De nationale test og de kommunale læsetest viser, at vi er godt på vej. Det faglige niveau i både matematik og dansk er stigende, som beskrevet tidligere forskellige steder i Sydbyskolen Side 17

18 selvforvaltningsaftalen. Sammenhæng til byrådsmål, fagudvalgsmål, tværgående indsatsområder, resultataftale: Byrådsmål: 2 og 4: Børns trivsel og læring samt politikområdemål 2015 vedr. skolereformen. Sydbyskolen Side 18