Beskæftigelsesplan 2015 Oktober 2014

Transkript

1 Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv Beskæftigelsesplan 2015 Oktober 2014

2 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning Jobcenter Esbjergs beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsesministerens mål for Den borgerrettede indsats Indsatsen for at flere unge skal have en uddannelse Indsatsen for bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed Den virksomhedsrettede indsats Indsatsen for en tæt kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Skematisk oversigt over elementerne i beskæftigelsesplan

3 1. Indledning De seneste års lavkonjunktur har øget udfordringerne på beskæftigelsesområdet. Ledigheden og ikke mindst langtidsledigheden er steget, mange unge står uden uddannelse og job og store grupper risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. I de kommende år er der udsigt til at beskæftigelsen igen vil begynde at stige. Det bliver dermed et vigtigt fokus for beskæftigelsesindsatsen, at de øgede beskæftigelsesmuligheder bliver udnyttet optimalt og at væksten ikke bliver bremset som følge af mangel på arbejdskraft med de rette kompetencer. Denne beskæftigelsesplan beskriver, hvordan Esbjerg Kommune vil imødegå udfordringerne på beskæftigelsesområdet i Det er et lovkrav, at kommunerne hvert år udarbejder en beskæftigelsesplan og at den blandt andet beskriver indsats og resultatmål i forhold til mål, som beskæftigelsesministeren årligt udpeger. Esbjerg Kommune har udarbejdet en politik for kommunens samlede indsats på beskæftigelsesområdet. Den danner sammen med strategier for indsatsen for at nå de mål, som Beskæftigelsesministeren udmelder, en ramme for beskæftigelsesplanen. Sammenhængen illustreres af omstående figur: Esbjerg Kommunes beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder I det følgende beskrives kort de væsentligste udfordringer i forhold til de fire beskæftigelsespolitiske mål. Herefter kommer en beskrivelse af indsatsen på hvert af de fire områder. Beskrivelsen opsummeres i figurer sidst i denne plan. Den travle læser kan danne sig et overblik ved at gå direkte til figurerne. Beskæftigelsespolitik på tværs af udvalg og forvaltninger Strategier Flere unge skal have en uddannelse Indsats for langvarigt offentligt forsørgede Langtidsledighed skal bekæmpes Tættere kontakt med virksomheder Beskæftigelsesplaner

4 2. Jobcenter Esbjergs beskæftigelsespolitiske udfordringer Beskæftigelsen i Esbjerg og Fanø kommuner har været faldende de seneste år, bortset fra en mindre stigning i I 2014 og 2015 forventes en let stigende beskæftigelse svarende til en tilgang på cirka 500 stillinger fordelt over begge årene. Væksten forventes især at komme i energibranchen, byggeriet, privat service og i mindre omfang i den offentlige sektor. Uafhængigt af konjunkturerne er der løbende mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. I 2012 var der således jobåbninger i Esbjerg Kommune og 200 i Fanø Kommune. I løbet af det seneste år er ledigheden i Esbjerg faldet fra 5,7 pct. af arbejdsstyrken til 5,2 pct. I Fanø Kommune er ledigheden på 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Der er flere årsager til det store ledighedsfald. Først og fremmest har mange ledige genfundet beskæftigelsen enten i et ordinært job eller blandt de over 55-årige i et seniorjob. Derudover er nogle ledige startet i uddannelse. En del ledige har opbrugt retten til dagpenge og er i de fleste tilfælde fortsat på særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse eller kontanthjælp eller gået i job. Selvom ledighedsudviklingen er vendt er antallet af langtidsledige fortsat med at stige. Arbejdsstyrken har igennem en lang årrække været faldende år for år især på grund af en stor tilbagetrækning til efterløn og folkepension. Tilbagetrækningsreformen forventes at medføre, at der i 2015 vil være en stagnation eller en lille stigning i arbejdsstyrken. Et stort antal seniorer vil dog fortsat forlade arbejdsmarkedet og herunder mange med faglært eller videregående uddannelse. Cirka 20 pct. af de årige i Esbjerg Kommune er på offentlig forsørgelse. I Fanø Kommune er andelen 15 pct. Førtidspensionisterne udgør den største undergruppe. Antallet har været faldende siden medio Udviklingen er drevet af et fald i antallet af forsikrede ledige, antallet af sygedagpengemodtagere og antallet af revalidender og en tilgang til antallet af kontanthjælpsmodtagere og modtagere af særlig uddannelsesydelse. Udfordringerne betyder, at beskæftigelsesplanen skal have fokus på: Et stort og velkvalificeret udbud af arbejdskraft, der matcher virksomhedernes efterspørgsel Et tæt samarbejde med virksomhederne om at udfylde alle jobåbninger At flere unge får en uddannelse At flere udsatte borgere får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet 4

5 3. Beskæftigelsesministerens mål for 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål, som er bindende for alle landets jobcentre. 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemer af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter, får den nødvendige hjælp unge uden uddannelse modtager offentlig forsørgelse, heraf får uddannelseshjælp. En undersøgelse af unge uden uddannelse, der medio 2011 får offentlig forsørgelse, viser, at kun hver sjette inden for et år begyndte på en uddannelse. Kontanthjælpsreformen har styrket kommunernes fokus på og muligheder for at hjælpe unge i gang med en uddannelse. Målet for Jobcenter Esbjerg er, at antallet af unge uden uddannelse, der modtager uddannelseshjælp, skal nedbringes med 150 til inden december Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job og understøtte integrationen af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Målet for Jobcenter Esbjerg er at nedbringe antallet af personer der har modtaget en midlertidig offentlig forsørgelsesydelse i mere end tre år til 950 i december Tilgangen til førtidspension må højst udgøre 200 i løbet af Resultaterne skal opnås ved, at tilgangen til ressourceforløb og jobafklaringsforløb i 2015 udgør mindst Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, så flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Målet for Jobcenter Esbjerg er at nedbringe antallet af forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der inden for et år har været ledige i mere end 80 pct. af tiden til 700 i december I december 2013 var der 860 langtidsledige forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. 5

6 Målet for Jobcenter Esbjerg er, at 48 pct. af virksomhederne i Esbjerg Kommune og 42 pct. af virksomhederne i Fanø Kommune har et samarbejde med Jobcentret i form af praktikker, løntilskud, voksenlære eller jobrotation. I december 2013 havde 44 pct af virksomhederne i Esbjerg Kommune og 37 pct af virksomhederne i Fanø Kommune et samarbejde med Jobcenter Esbjerg. Oversigt over Jobcenter Esbjergs mål i forhold til ministermålene (Esbjerg og Fanø kommuner) Mål Resultatmål Antal dec 2013 Resultatmål dec 15 Udvikling dec 13 - dec 15 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Mål 2. Sammenhængende indsats for langvarigt forsørgede Mål 3. Langtidsledighed skal bekæmpes Mål 4. Tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Antallet af unge modtagere af uddannelseshjælp nedbringes Esbjerg feb Fanø feb Jobcentret feb pct Antal modtagere af midlertidig Esbjerg forsørgelsesydelse i mere end Fanø pct 3 år Jobcentret Tilgang til førtidspension Esbjerg pct Fanø Jobcentret pct Tilgang til ressourceforløb / Esbjerg Jobafklaringsforløb 435 jobafklaringsforløb indføres med sygedagpengereformen pr Fanø 15 - Jobcentret Antal forsikrede ledige og jobparate Esbjerg kontanthjælpsmodtage- Fanø pct re med mere end 80 pct ledighed inden for 12 mdr Jobcentret Andel virksomheder med samarbejde med Jobcentret Esbjerg 44 pct 48 pct 4 procentpoint Fanø 35 pct 42 pct 7 procentpoint 6

7 4. Den borgerrettede indsats På tværs af målgrupper er det et mål, at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. udgangspunktet for indsatsen er, at hjælpe borgerne til at udnytte deres arbejdsevne bedst muligt og at indsatsen skal rettes mod behovene på arbejdsmarkedet 4.1 Indsatsen for at flere unge skal have en uddannelse Ministermål 1. Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelse er målet for indsatsen for alle unge under 30 år. Har de unge en uddannelse, skal de hjælpes hurtigst muligt i ordinært job. Det er centralt, at flere unge tager en uddannelse både for at dække fremtidens efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, og fordi unge med uddannelse er bedre rustet på arbejdsmarkedet. Indsatsen er rettet mod, at de unge skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse er erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Målgrupperne for indsatsen er: Unge modtagere af uddannelseshjælp, der er vurderet uddannelsesparate, dvs. de kan inden for 12 måneder starte på en ordinær uddannelse Unge modtagere af uddannelseshjælp, der er vurderet aktivitetsparate, dvs. de har komplekse problemer og behov for en længerevarende indsats for at blive klar til at begynde på en uddannelse Forsikrede ledige under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse Mål Resultaterne af indsatsen skal måles på, at antallet af unge uden uddannelse, der modtager uddannelseshjælp, nedbringes fra godt i februar 2014 til i december Det er et ambitiøst mål, der svarer til en nedgang på 18 pct i både Esbjerg og Fanø kommuner. Indsats Opgaven med at få flere unge til at gennemføre en uddannelse kan ikke løses af Jobcentret alene. Den skal fløses i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU. Esbjerg Kommune har i 2014 flyttet indsatsen for de uddannelsesparate unge til Uddannelseshuset, hvor Jobcentret og UU samarbejder med uddannelsesinstitutionerne i et uddannelsesmiljø, der ligger i tilknytning til Rybners. Hensigten er, at de unge skal vænnes til at færdes i et uddannelsesmiljø, at skabe yderligere fokus på, at uddannelse er målet og at skabe et endnu tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Indsatsen foregå i to spor: Klargøring til uddannelse Klargøre til uddannelse Fastholdelse i uddannelse Unge under 30 år, der melder sig ledige på Jobcentret og alene har folkeskolen som uddannelsesbaggrund får en FVU test, det vil sige en test, der viser om deres læse-, skrive-, stave- og regneforudsætninger er tilstrækkelige til, at de kan blive optaget på en uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet får de tilbud om undervisning. 7

8 Derudover mødes de unge af et uddannelsespålæg et krav om, at de skal finde, søge optagelse på og gennemføre en uddannelse. Der fastsættes tidsfrister i uddannelsespålægget, som afhænger af den unges forudsætninger. De unge uden uddannelse har meget forskellige forudsætninger og der skelnes i indsatsen mellem de uddannelsesparate unge - unge der vurderes at kunne begynde på og gennemføre en uddannelse inden for 12 måneder - og de aktivitetsparate unge, der har behov for længere tid og en mere omfattende indsats for at blive uddannelsesparate. De uddannelsesparate unge Unge, der er åbenlyst uddannelsesparate, får en kort tidsfrist til at finde og søge optagelse på en uddannelse og vejledning om uddannelsesmulighederne, hvis de har behov for det. De opfordres til at finde et arbejde, indtil uddannelsen starter. Hvis det ikke lykkes tilbydes de nytteindsats eller virksomhedspraktik. Det tilstræbes at finde et tilbud, der kan understøtte den unges uddannelsesvalg, men det har højere prioritet, at indsatsen kan iværksættes hurtigt og med få ressourcer. De uddannelsesparate unge, som vurderes at kunne starte på en uddannelse inden for 12 måneder, men som har behov for lidt mere støtte for at komme i gang, tilbydes en indsats, som tilrettelægges individuelt sammen med den unge. Der er tale om en bred målgruppe med meget forskellige behov for støtte. En del af målgruppen har lettere misbrugsproblemer og / eller psykiske problemer. Indsatsen kan omfatte: FVU test og undervisning Hjælp til at løse problemer med misbrug, psykiske problemer eller sociale problemer Afprøve uddannelsesmuligheder i virksomhedspraktik Afprøve uddannelsesmuligheder på uddannelsesinstitutioner Længerevarende vejledningsforløb, der kombinerer vejledning og indsats på uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Forløbene sigter på at opbygge den unges faglige og personlige forudsætninger De aktivitetsparate unge De aktivitetsparate unge har ikke de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse og har barrierer af en tyngde, som betyder, at de ikke kan forventes at blive parate til at begynde på en uddannelse inden for et år. Barriererne kan være kombinationer af mangelfulde faglige forudsætninger, psykiske eller psykiatriske lidelser og misbrug. Målet er stadig uddannelse, selv om der er behov for en langvarig indsats. De unge aktivitets parate får et pålæg om at finde og starte på en uddannelse, men får en længere tidsfrist og Jobcentret udarbejder sammen med den unge en plan for den indsats, der skal lede frem til uddannelse. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte unges barrierer og i et bredt samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger og med regionen. Der er fokus på en hurtig afdækning af den unges barrierer og at der er en kontinuerlig indsats for gradvis at nedbryde den unges barrierer. Afhængig af den enkelte unges behov og ressourcer kan indsatsen bestå af: Samarbejde med Misbrugscentret Samarbejde med Psykiatrien Særligt tilrettelagte forløb på Jobcentret med kombinationer af vejledning, arbejde på værksteder, motion mv. Mentor i perioder, hvor den unge ikke magter en mere intensiv indsats Når det vurderes, at den unge kan blive parat til at starte på en uddannelse inden for cirka et år, overføres den unge til videre indsats i Uddannelseshuset. Fastholde i uddannelse Når en ung med et uddannelsespålæg starter på en uddannelse vurderes, om der er behov for en indsats for at fastholde den unge i uddannelsen, typisk i form af en mentor, der følger den unge i kortere eller længere tid efter starten på uddannelsen. 8

9 Derudover lægges der vægt på at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, så der hurtigt kan reageres, når der er risiko for, at en ung er ved at droppe ud af uddannelsen. Indsatsen har fokus på at den unge enten skal forblive på uddannelsen eller så hurtigt som muligt i gang med en anden uddannelse. Jobcentret samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om at skaffe praktikpladser, får så vidt muligt at sikre, at de uddannelsessøgende kan gennemføre deres uddannelse. 9

10 4.2 Indsatsen for bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Ministermål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet I Esbjerg og Fanø kommuner er borgere i den arbejdsdygtige alder (16-64 år) på offentlig forsørgelse svarende til godt 20 % af befolkningen i aldersgruppen. Heraf er de permanent ude af arbejdsmarkedet (6.100 på førtidspension og på efterløn). Det er målet, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er uden for arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage der er risiko for, at den pågældende helt mister fodfæstet på arbejdsmarkedet. Mål Konkret opstilles følgende mål for 2015: Antal personer med mere end 3 år på en midlertidig offentlig ydelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse) udgør i december 2015 højst: 950 svarende til et fald på 4 pct Tilgang til ressourceforløb, jobafklaringsforløb: 450 Jobafklaringsforløb indføres med sygedagpengereformen pr og skal sammen med ressourceforløbene være et middel til at fastholde borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet Tilgang til førtidspension: 200 Måltallet giver plads til en stigning i forhold til nu og afspejler, at det forventes, at der i 2015 vil være en tilgang til førtidspension fra ressourceforløb. Ressourceforløbene er blevet indfaset i 2016 og 2014 og skal hjælpe til at udvikle borgerens arbejdsevne og alternativer til førtidspension. Som udgangspunkt skal man igennem et resourceforløb, før man kan få førtidspension. Målgruppe Målgruppen for indsatsen er: Modtagere af kontant-/uddannelseshjælp med problemer ud over ledighed (aktivitetsparate) 35 % af de aktivitetsparate modtagere af kontant-/ uddannelseshjælp har været på offentlig ydelse i mere en 1 år og 13 % i mere end 3 år. Sygedagpengemodtagere. 23 % af sygedagpengemodtagere har været på offentlig ydelse i mere end 1 år og 3 % i mere end 3 år. Indsats Det overordnede mål med indsatsen er at forebygge at borgere ender på førtidspension. Fødekanalen til førtidspension er primært: Borgere, der "kommer fra gaden" og søger om førtidspension. Det kan f.eks. være beskæftigede, der ikke magter at arbejde og unge med handicap (visiteres fra Børn & Familie) Sygedagpengemodtagere Modtager kontant-/uddannelseshjælp med problemer ud over ledighed (aktivitetsparate) Borgere ansat i fleksjob, der ikke magter jobbet Borgere på ledighedsydelse, hvor det ikke er lykkedes at finde et fleksjob, der matcher borgerens skånebehov. I forhold til de langvarige modtagere af offentlig forsørgelse arbejdes med den mindst indgribende indsats samtidig med, at indsatsen sigter på en placering så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. 10

11 Alle muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår eller via ansættelse på særlige vilkår skal være afprøvet. Herunder også om hjælpemidler kan kompensere for mangler i arbejdsevnen Fokus på udvikling af arbejdsevnen, herunder via en tværfaglig og sammenhængende indsats med henblik på at hjælpe den enkelte borger til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis borgerens arbejdsevne er varigt nedsat og der ikke er mulighed for et ordinært arbejde prioriteres det højt, at hjælpe borgeren med at få et fleksjob og at ventetiden på at få et fleksjob er så kort som muligt. Hvis borgeren har behov for det kan fleksjobbet være på få timer i ugen og timetallet kan gradvis blive øget, hvor det er muligt. Mens borgeren venter på et fleksjob lægges der vægt på at vedligeholde borgerens arbejdsevne gennem samtaler, opkvalificerende forløb og virksomhedspraktik. I indsatsen for at forebygge førtidspension arbejdes der efter følgende principper: Tværfaglig og sammenhængende indsats så tidligt som muligt som muligt i ledighedsforløbet. Mange barrierer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet kan ikke løses af arbejdsmarkedspolitiske redskaber alene, men må kombineres / suppleres med andre redskaber inden for andre sektorer / forvaltningsområder Modtagere af kontant-/uddannelseshjælp (aktivitetsparate) Der er typisk tale om personer med meget komplekse problemstillinger, der udgør markante barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Typisk vedrører barriererne ikke en enkelt problemstilling men kombinationer af problemer som dårligt helbred, psykiske problemer, sociale problemer og misbrugsproblemer. Probler, der ikke kan løses med arbejdsmarkedspolitiske redskaber. Der er behov for en tværfaglig, koordineret indsats, hvor den arbejdsmarkedspolitiske indsats går hånd i hånd med andre indsatser f.eks. misbrugsbehandling. Det er væsentligt, at den tværfaglige indsats er koordineret således, at den enkelte borger oplever, at de forskellige indsatser hænger sammen og med samme mål: at få borgeren ud på det ordinære arbejdsmarked. Jobcentret varetager den koordinerende rolle i denne tværfaglige indsats. Der arbejdes således tæt sammen med andre forvaltningsområder omkring løsningsmodeller for den enkelte borger. Indsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det overordnede mål med indsatsen over for kontanthjælpsmodtagerne er at øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet. I indsatsen er der særlig fokus på: Individuel tilrettelæggelse af indsatsen, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte lediges problemer i forhold til arbejdsmarkedet. Udvikling af arbejdsevnen. Der etableret udviklingsforløb målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med sammensatte og komplekse problemstillinger, som har brug for 11

12 længerevarende udviklingsforløb, der kombinerer forskellige indsatser af beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige karakter. Her blev der udviklet nye metoder til at samarbejde på tværs af forvaltninger og sektorer og i samarbejde med borgeren om at opbygge helhedsorienterede og individuelle forløb Tværfaglighed i indsatsen. Der tages udgangspunkt i de erfaringer der er opnået i forbindelse med "Brug for Alle - projektet". At øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik, herunder på virksomhedscentre indgår som et væsentligt redskab i den forbindelse. At motivere og støtte den enkelte borger, herunder via mentor. Visitation til længerevarende ressourceforløb. Indsatsen over for aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp. Indsatsen over for unge aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp prioriteres højt. Det er vigtigt, at sætte ind så tidligt som muligt i livsforløbet, dels i forhold til at opnå den bedst mulige effekt af indsatsen og dels i forhold til at bryde den sociale arv. Det overordnede mål med indsatsen for modtagere uddannelses hjælp er at øge deres muligheder for at blive optaget på og gennemføre en uddannelse. I indsatsen er der særlig fokus på: Individuel tilrettelæggelse af indsatsen, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte unges problemer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Personlig udvikling f.eks. i forhold til stabilitet. Tværfaglighed i indsatsen. Der tages i udgangspunkt i de erfaringer, der er opnået i forbindelse med "Brug for Alle - projektet". Vejlede og motivere til uddannelse. Virksomhedspraktik, herunder på virksomhedscentre indgår som et væsentligt redskab i forhold til at motivere til uddannelse og afprøve forskellige fremtidige beskæftigelsesområder. At motivere og støtte den enkelte unge - herunder via mentor - også mens de er i virksomhedspraktik. Visitation til særligt udviklede brobygningsforløb, målrettet de svageste unge. Visitation til længerevarende ressourceforløb. Det er erfaringen, at en forudsætning for at hjælpe udsatte borgere i job eller uddannelse, er, at den enkelte har indflydelse på indsatsen og tager ejerskab for sin egen udvikling. Modtagere af sygedagpenge borgere i Esbjerg og Fanø kommuner modtager årligt sygedagpenge i kortere eller længere tid. Det svarer til, at der på en gennemsnitsdag er på sygedagpenge. Modtagere af sygedagpenge kan være personer, der er i arbejde eller forsikrede ledige, der får dagpenge fra a-kassen. En stor del af sagerne er enkle og overstået inden for en kortere periode, men i over halvdelen af sagerne er der risiko for, at den sygemeldtes arbejdsevne kan blive nedsat eller at sagen vil blive langvarig. Indsatsen over for sygedagpengemodtagere Når en sygedagpengesag trækker ud, stiger risikoen for, at den sygemeldte mister først sin ansættelse og senere hele tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det har derfor høj prioritet i indsatsen, at hjælpe den sygemeldte med at fastholde sin ansættelse hos den nuværende arbejdsgiver. Den første indsats drejer sig om dialog med arbejdsgiveren og den sygemeldte om, hvordan kontakten fastholdes bedst muligt. Afhængig af situationen kan redskabet være delvis raskmelding, redskaber eller assistance, som kan hjælpe den sygemeldte til fortsat at varetage arbejdsfunktioner eller praktik på virksomheden, hvor den sygemeldte eventuelt med et ganske lavt timetal fastholder kontakten. Hvis det ikke er realistisk, at den sygemeldte på grund af de helbredsmæssige forhold kan vende tilbage til det oprindelige job, drøftes om der er andre mulige jobfunktioner i virksomheden, som den sygemeldte kan varetage, eventuelt efter en op- eller omkvalificering. Hvis der ikke er muligheder for at fortsætte i det 12

13 hidtidige job, drøftes mulighederne for nyt job hvilke jobfunktioner kan være mulige og er der behov for praktisk og / eller teoretisk opkvalificering. Ved forsikrede ledige er der opmærksomhed på at understøtte det forløb, der allerede er iværksat for at få den ledige i arbejde. Det betyder, at vejledningen af den sygemeldte tager udgangspunkt i den eksisterende jobplan / den sygemeldtes beskæftigelsesmål, at aktiveringstilbud så vidt muligt fortsættes eventuelt på nedsat tid og at nye aktiviteter vurderes på baggrund af den sygemeldtes beskæftigelsesmål. Sideløbende med indsatsen for at fastholde tilknytningen til virksomheden (eller arbejdsmarkedet, for de ledige sygemeldtes vedkommende) arbejdes der på at fremme, at den sygemeldte kan blive raskmeldt. Kernen er her opfølgningssamtaler og en tværfaglig indsats, der inddrager psykolog og fysioterapeut samt efter behov korte undervisningsforløb fx som kan hjælpe borgeren med at forholde sig til sine helbredsmæssige problemer og se muligheder for at komme tilbage til arbejdet. Når en borger har modtaget sygedagpenge i fem måneder iværksættes et jobafklaringsforløb, hvor der sammen med borgeren iværksættes et helhedsorienteret forløb, som med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov laves en plan for de aktiviteter, der kan medvirke til at udvikle borgerens arbejdsevne og fremme en tilbagevenden til arbejdet. Indsatsen kan kombineres af elementer fra sundhedssystem, beskæftigelse / uddannelse og fra det sociale system. Indsatsen koordineres af en koordinerende sagsbehandler. 13

14 4.3 Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed Ministermål 3: Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Næsten personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed. Langt størsteparten kommer i arbejde igen inden for forholdsvis kort tid. Næsten halvdelen er i arbejde igen inden 3 måneder og næsten 75 % er i arbejde igen inden 6 måneder. Men for en del personer er der ikke umiddelbart udsigt til at komme i job igen. Ved udgangen af 2013 var der cirka ledige i Esbjerg/Fanø, heraf havde 860 personer været ledige i mere end 1 år, det svarer til mere end hver fjerde. Efter 1 års ledighed er der stor fare for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. At være en del af arbejdsmarkedet har stor betydning for den enkelte borger. Borgere, der står uden for arbejdsmarkedet i lange perioder, er i risiko for at blive både økonomisk og socialt marginaliseret. Mål Antal langtidsledige december 2013: 860 Mål: antal langtidsledige december 2015: Højst 700 Måltallet svarer til et fald på 18 pct fra december2013 i både Esbjerg og Fanø kommuner. Målgruppe Målgruppen for denne strategi er: Indsats Forsikrede ledige over 30 år. Forsikrede ledige under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ledige, der har mistet deres forsørgelsesgrundlag. Jobcentrets indsats er organiseret i brancher. Baggrunden herfor er ønsket om skabe de bedst mulige betingelser for at hjælpe de ledige tilbage i job. Den branchevise organisering understøtter, at Jobcentret har et godt kendskab til arbejdsmarkedet og de krav og udviklingstendenser, der gør sig gældende inden for de forskellige brancher. Individuel tilrettelagt indsats Det er væsentligt, at indsatsen tilpasses den enkelte lediges situation og muligheder for at komme i job igen. Følgende grupper er erfaringsmæssigt i særlig risiko for langtidsledighed: Kontanthjælpsmodtagere har langt større risiko for langtidsledighed end forsikrede ledige. Nyuddannede har særligt svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Personer med lavt uddannelsesniveau. Tidligere ledere og selvstændige Personer med uddannelse/erhvervserfaring inden for områder med vigende beskæftigelse Personer over 45 år Personer med anden etnisk herkomst En meget stor del af de ledige kommer hurtigt i job igen - med ingen eller kun lille hjælp fra Jobcentret. Men for en del er der fare for, at ledigheden bliver langvarig. Jobcentrets indsats differentieres i forhold til de enkelte målgruppers behov for hjælp. Indsatsen i de første 9 måneders ledighed For ledige a-dagpengemodtagere varetages indsatsen i de første 9 måneders ledighed af Nyledig. I indsatsen overfor nyledige er der særligt fokus på: At "spotte" personer med risiko for langtidsledighed så tidligt som muligt i ledighedsforløbet. I denne forbindelse gennemfø- 14

15 res en "profil afklaring" af samtlige personer umiddelbart efter tilmelding til jobcentret med henblik på at tilrettelægge den bedst mulige indsats for den pågældende. At afdække eventuelle barrierer for at komme i job, således at afhjælpende indsats kan iværksættes så tidligt som muligt, herunder i forhold til eventuelle kompetencebehov for at komme i job igen. Hyppigere kontakt med ledige, der er særlig risiko for langtidsledighed. Således planlægges med månedsvis kontakt til personer, der vurderes i særlig risiko for at blive langtidsledige. Hjælp og støtte til jobsøgning, herunder også at understøtte den lediges fokus på faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen. Indsatsen efter 9 måneders ledighed. Jobcentret har etableret et specialteam Jobparat, der varetager indsatsen for personer, der er langtidsledige eller i særlig grad er i risiko for at blive langtidsledige. Ledige a-dagpengemodtagere henvises til Jobparat efter 9 måneders ledighed. Kontanthjælpsmodtagere er i særlig risiko for at blive langtidsledige. Disse henvises til Jobparat umiddelbart efter henvendelse i Jobcentret om hjælp. Indsatsen i Jobparat bygger videre på de erfaringer, der er opnået i forbindelse med Akut Indsatsen (den særligt tilrettelagte indsats, der blev tilrettelagt i forhold til forsikrede ledige, der var risiko for at miste dagpengeretten) I indsatsen er der særligt fokus på: Hyppig kontakt - cirka en gang om måneden. Hjælp og støtte til jobsøgning, herunder også at understøtte den lediges fokus på faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen Formidling til ordinære jobs Virksomhedsnær aktivering via virksomhedspraktik og løntilskud, herunder især hos private virksomheder Inddragelse af langtidsledige i rekrutteringen til rotationsprojekter Kompetenceudvikling/uddannelse målrettet konkrete jobs eller områder med gode jobmuligheder. Der er i denne forbindelse fokus på at udvikle kompetenceprofiler, inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder/vækstområder, der danner baggrund for kompetenceudvikling af den enkelte ledige. Tværfagligt samarbejde, via "konferencer". Eksempelvis indgår konferencer i forbindelse med overgang fra Nyledig til Jobparat og der afholdes konferencer i forhold til dagpengemodtagere ved cirka 1½ års ledighed. Samarbejde med a-kasserne om a-dagpengemodtagere. Ledige, der har mistet forsørgelsesgrundlaget. Grupper af ledige står i den situation, at de har mistet deres forsørgelsesgrundlag. Det kan f.eks. dreje sig om: Ledige, der har mistet retten til a-dagpenge på grund af langvarig ledighed Tidligere sygedagpengemodtagere, der ikke er berettiget til kontanthjælp, f.eks på grund af formue eller ægtefælles/samlevers indtægt. Hidtil har disse ledige typisk ikke været omfattet af nogen indsats, hverken i Jobcentret eller i a-kassen. Jobcentret vil arbejde på at etablere et samarbejde med a- kasserne med henblik på at få disse ledige tilbage på arbejdsmarkedet, herunder i forhold til information og vejledning om mulighederne. Aktiveringsindsatsen Ledige kan tilbydes aktivering på et hvilket som helst tidspunkt i ledighedsforløbet, inden for de lovmæssige rammer. 15

16 Der lægges stor vægt på, at der i indsatsen for at få de ledige i job igen, er stor fokus på, at indsatsen tilrettelægges individuelt og tilpasses den enkelte lediges behov for at komme i job igen. Et par eksempler: Nyuddannede har specielt under lavkonjunktur vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Typisk har de behov for at opnå praktisk erhvervserfaring. Her er virksomhedsnær aktivering det primære middel i forhold til at komme i job igen, f.eks. virksomhedspraktik, jobrotation og/eller ansættelse med løntilskud. Personer, der er blevet ledige efter måske mange års beskæftigelse er typisk i besiddelse af både faglige og personlige kompetencer, men mangler helt erfaring i at søge job og er måske uafklarede i forhold til fremtidige beskæftigelsesområder. Her er der i første omgang fokus på støtte til jobsøgning. For personer, der mangler formelle kvalifikationer for at komme i job igen, er det primære middel ordinær uddannelse, eventuelt efterfulgt af/kombineret med virksomhedsnær aktivering. For personer, der mangler praktiske kvalifikationer eller har behov for at genopfriske/vedligeholde praktiske kvalifikationer er fokus i indsatsen primært virksomhedsnær aktivering, f.eks. virksomhedspraktik og/eller løntilskud. Opkvalificering som et redskab i indsatsen Opkvalificering er et væsentligt redskab indsatsen dels i forhold til at kunne imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og dels i forhold til at forebygge langtidsledighed. Det er dog væsentligt, at opkvalificeringen: Tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov for kompetenceløft i forhold til at komme i job Målrettes konkrete jobs eller områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Tilfører den enkelte ledige reelle kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Kurser inden for vækstområder bevilges under forudsætning af, at arbejdsgiverne tilkendegiver et behov og den ledige forventes at kunne varetage arbejde inden for området. Der er særlig fokus på at anvende voksenlærlingeordningen. 16

17 5. Den virksomhedsrettede indsats 5.1 Indsatsen for en tæt kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Ministermål 4: Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Jobcentrets kerneopgaver i relation til virksomhederne er: At støtte rekruttering, når en virksomhed mangler arbejdskraft At gøre jobåbninger synlige for ledige At skaffe plads til ledige, der har svært ved at få et job At hjælpe, hvis medarbejdere har brug for særlige løsninger til, at fastholde arbejdet Flertallet af de virksomheder, der samarbejder med jobcentrene, er tilfredse med den service de får. I en analyse blandt af Dansk Industris medlemsvirksomheder, som blev gennemført i august 2013, angav to ud af tre at være tilfredse med den service de møder i jobcentrene. I Jobcenter Esbjergs seneste brugertilfredsundersøgelser angav 90 procent af de virksomheder, der indgik i undersøgelsen, at de var tilfredse med jobcentrets samlede service. Tilfredsheden med jobcentrene knytter sig især til den service der gives i forbindelse med oprettelse af støttet beskæftigelse og ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne, men der er også generel tilfredshed med den hjælp som jobcentrene yder i forhold til rekruttering af ordinær arbejdskraft. Det ændrer dog ikke ved, at der er mange virksomheder, som Jobcentret ikke har kontakt med eller samarbejder med. Dette kan skyldes, at nogle virksomheder foretrækker at finde medarbejdere selv, og ikke mener, at de ledige fra jobcentrene er kvalificerede, men også at mange ikke har et tilstrækkeligt kendskab til jobcentrets ydelser og services. Jobcenter Esbjerg har de senere år haft et stort fokus på, at styrke samarbejdet med virksomhederne. Samarbejdsgraden 1 med virksomhederne er for Jobcenter Esbjergs vedkommende således også samlet set relativt højere end landet som helhed: Samarbejdsgrad med virksomheder Jan. dec. 13 Esbjerg Kommune 44,4 Fanø Kommune 34,7 Hele Landet 37,2 Jobcenter Esbjerg ønsker, at styrke og udvide samarbejdet, da dette vurderes helt centralt for en effektiv og velfungerende lokal beskæftigelsesindsats, der både sikrer at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug og at de ledige kan få kvalificeret hjælp til at finde et job. Mål Med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens udmeldte mål om, at jobcentrene skal have en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder er der i sat følgende resultatmål for jobcentrets virksomhedsindsats: Andel virksomheder i Esbjerg Kommune, der samarbejder med jobcentre: 48 pct. Andel virksomheder i Fanø Kommune, der samarbejde med jobcentre: 42 pct. 1 Andel af virksomheder i kommunen der samarbejder med et jobcenter om løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance 17

18 Indsats Jobcenter Esbjerg har udarbejdet en servicestrategi, der sigter på, at udvide omfanget og kvaliteten i samarbejdet med virksomhederne. Strategien indeholder en række initiativer der skal styrke jobcentrets organisation og kompetencer, samt tilgangen til og dialogen med virksomhederne. Initiativerne skal samlet set bidrage til, at virksomhederne oplever, at jobcentret er let tilgængelig, virksomhedsfokuseret og professionel, således at de i stigende omfang ønsker at samarbejde med jobcentret. Strategien vil fremadrettet være udgangspunkt for etablering af en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Initiativerne knytter sig til en række fokus- og indsatsområder, som vurderes væsentlige: Organisation og kompetencer, da selve tilrettelæggelsen af den virksomhedsvendte indsats samt medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer i relation hertil, er helt centrale forudsætninger for, at kunne styrke samarbejde med virksomhederne. Oversigtmodel: Fokus- og indsatsområder, samt initiativer i servicestrategi Organisation og kompetencer Synlighed og omdømme Lydhørhed og dialog Synlighed og omdømme, da jobcentret og dets ydelser skal være synlige og anerkendte blandt virksomhederne, før der kan etableres et konkret samarbejde. Lydhørhed og dialog, da Jobcenter Esbjerg i videst mulige omfang hele tiden skal være i stand til, at opfylde virksomhedernes ønsker og behov, og derfor løbende må være i dialog med virksomhederne, med henblik på at tilpasse indsatsen til deres ønsker og behov. Jobcentret har særlig fokus på tæt kontakt med virksomheder i vækstbrancher, virksomheder i brancher med mange jobåbninger og virksomheder i brancher, hvor der er særlig risiko for flaskehalsproblemer. Store virksomheder tilbydes en fast kontaktperson på Jobcentret, som koordinerer Jobcentrets service på tværs af ydelser og målgrupper Salg og formidling, da Jobcenter Esbjerg i sidste ende bliver målt på i hvilket omfang det lykkedes, at etablere et konkret samarbejde med virksomhederne om at levere jobcentrets ydelser og services. Salg og formidling Mål for indsats 2015 Med på job dage Kollegial og ledelsesmæssig sparring på virksomhedsarbejdet Skriftligt materiale Kvalitetssikring af design, relevans og tilgængelighed i materiale Virksomhedspanel Kvartalsvis afdækning af virksomheders ønsker og forventninger Telefonsalg Opkvalificering af medarbejdere i salg af ydelser via telefon Stående salgsmøder Jobkonsulentmøder med fokus på match ml. borger og virksomhed Branchespecialisering Øget brancheorganisering af jobkonsulenterne i jobcentret Elektronisk formidling Forbedring af hjemmeside og forsøg med andre medieplatforme PR og presse Målrettet arbejde med at formidle de lokale succeshistorier Dialog- og samarbejdsmøder Info- og dialogmøder for virksomheder om jobcentrets ydelser Key Account model Tilbud om én indgang ind i jobcentret for større virksomheder Virksomhedsbesøg Stikprøver af virksomhedernes oplevelser af besøg (servicetjek) Netværkssalg Forsøg med salg af ydelser i relevant lokale netværk Samarbejdsgrad Esbjerg kommune 48 pct. Fanø kommune 42 pct. Intro-forløb for jobkonsulenter Sikring af kvalitet og faglighed blandt nyansatte jobkonsulenter Virksomhedsnyhedsbrev Elektroniske nyhedsbreve til samarbejdsvirksomheder Brancheorganisations-dialog Dialog og evt. samarbejde med relevant brancheorganisationer Kanvassalg Kampagner med fokus på at øge samarbejdsgrad 18

19 6. Skematisk oversigt over elementerne i beskæftigelsesplan 2015 Flere unge skal have en uddannelse Udfordringer Strategi Indsats Mål Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer og uddannelsesniveau stiger unge har ikke en uddannelse og modtager offentlig forsørgelse - heraf modtager ydelsen uddannelseshjælp. En stor del af de unge på uddannelseshjælp vurderes ikke at kunne starte på en uddannelse indenfor cirka et år Der er et stort frafald fra uddannelser Hurtig afdækning af den unges ressourcer og behov Indsats i et uddannelsesmiljø til de uddannelsesparate Indsats tilrettelægges individuelt i samarbejde med den unge Kontinuerlig aktivitet Helhedsorienteret og tværfaglig indsats for de aktivitetsparate med fokus på progression Samarbejde med uddannelseinstitutioner om at forebygge frafald Uddannelsespålæg FVU test og undervisning, hvis behov Vejledning og afprøvning af muligheder i virksomheder og på uddannelsesinstitutioner Samarbejde med relevante aktører om at bearbejde problemer med misbrug, helbred, sociale problemer mv. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at skaffe praktikpladser Antallet af unge under 30 år uden uddannelse, der modtager uddannelseshjælp skal nedbringes med 150 til inden december

20 Tværfaglig indsats til langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Udfordring Strategi Indsats Mål % af aktivitetsparate modtagere af kontant - / uddannelseshjælp og 23 % af modtagerne af sygedagpenge har været på offentlig ydelse i over et år. Der er stor risiko for at ende på førtidspension Særlig fokus på unge Tværfaglig og koordineret indsats på tværs af forvaltningsområder. Individuel tilrettelæggelse af indsatsen med udgangspunkt i den enkelte borgers problemer og barrierer Udvikling af arbejdsevnen Støtte og motivere - også under deltagelse i virksomhedspraktik Udvikling af arbejdsevne, herunder via deltagelse i ressource- og jobafklaringsforløb. Virksomhedsnær aktivering Brobygningsforløb Mentor Antal personer med mere end 3 år på en midlertidig offentlig ydelse (a-dagpenge, kontanthjælp / uddannelseshjælp ressourceforløbsydelse, revalidering, sygedagpenge, jobafklaringsydelse): 950 Tilgang til ressourceforløb, jobafklaringsforløb: 450 Tilgang til førtidspension:

21 Langtidsledigheden skal bekæmpes Udfordring Næsten en 1/4 af de ledige har været ledige i over et 1 år Forholdsvis mange a- dagpengemodtagere er i risiko fra at miste dagpengeretten Strategi Tidlig profilafklaring Forebygge langtidsledighed Fokus på det ordinære arbejdsmarked Tværfagligt samarbejde Kompetenceprofiler inden for områder med med gode beskæftigelsesmuligheder / væktsområder Indsats Individuel tilrettelæggelse med udgangspunkt i den enkelte lediges behov for at komme i job igen Hyppig kontakt Fokus på virksomhedsnær aktivering Ordinær uddannelse målrettet konkrete jobs / områder med gode beskæftigelsesmuligheder Mål Antal langtidsledige må december 2015 højst være

22 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Udfordring: For at kunne løse sine opgaver er Jobcenter Esbjerg afhængig af, at have og udbygge et tæt og velfungerende samarbejde med de lokale og regionale virksomheder Et stort antal virksomhederne i Esbjerg og Fanø kommuner har Jobcenter Esbjerg ikke etableret et samarbejde med Jobcenter Esbjerg har ambition om, at levere en professionel service til virksomhederne, således at de oplever, at indsatsen er let tilgængelig, virksomhedsfokuseret og professionel Strategi: ORGANISATION OG KOMPTENCER: - Udvikle og styrke af organisation og kompetencer i forhold virksomhedsrettede indsats : SYNLIGHED OG OMDØMME - Forbedre synlighed og omdømme af Jobcenter Esbjerg og dets virksomhedsrettede ydelser og service LYDHØRHED OG DIALOG: - Udvikle og styrke dialog og evne til at respondere på virksomhedernes ønsker og behov SALG OG FORMIDLING - Udvikle og styrke Jobcenter Esbjergs virksomhedrettede formidlings- og salgsaktiviteter Indsats: ORGANISATION OG KOMPETENCER: - Med på job dage - Stående salgsmøder - Branchespecialisering - intro-forløb for jobkonsulenter SYNLIGHED OG OMDØMME: - Skriftligt materiale - Elektroniske formidling - PR- og pressearbejde - Nyhedsbrev til virksomheder LYDHØRHED OG DIALOG: - Virksomhedspanel - Dialog- og samarbejdsmøder - Key Account - Dialog med brancheorganisationer - Fokus på brancher med vækst, mange jobåbninger og risiko for flaskehalse SALG OG FORMIDLING: - Undervisning/træning i telefonsalg - Servicetjek på virksomhedsbesøg - Forsøg med netværkssalg - Kanvas salgskampagner Mål: Mål i Beskæftigelsesplan 2015: - Andel af virksomheder i Esbjerg kommune der samarbejder med jobcenter: 48 % - Andel af virksomheder i Fanø kommune der samarbejder med jobcenter: 42 % 22