Bachelorprojekt opgave.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt opgave."

Transkript

1 Bachelorprojekt opgave. Indsatte inklusion i samfundet. Studerende: Kersti Møldrup Pedersen Studienummer: Skole: PGE10F, VIA University College Pædagoguddannelsen, Campus Horsens Vejleder: Marlene Smith Afleveringsdato: 13. januar 2014 Samlet antal anslag:

2 Pædagoguddannelsen i Horsens Denne bachelorprojektopgave er udarbejdet af studerende på VIA University College - Pædagoguddannelsen i Horsens. Den skriftlige opgave er et resultat af de studerendes selvstændige arbejde, og den er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsesstedets side. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at den skriftlige redegørelse ikke er hele produktet. Bachelorprojektet vurderes efter 7-trinskalaen på grundlag af den studerendes mundtlige fremlæggelse og en efterfølgende faglig diskussion mellem vejleder, ekstern censor og den studerende med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Jens Norup Simonsen Uddannelsesleder

3 Abstrakt. I min opgave bruger jeg begreberne inklusion, relation og anerkendelse til, at underbygge min teori om, at vi som pædagoger kan hjælpe indsatte med, at få en bedre inklusion til samfundet. I forskningsafsnittet ser jeg på, hvad for en behandlingstype der har den bedste effekt på de indsatte. Jeg har også set på hvordan Pension Skejby hjælper indsatte til, at blive selvstændige ved at lade straffede og ikke straffede bo sammen, og dermed opnå en bedre inklusion til samfundet. Jeg har interviewet en indsat og en pædagog, hvor jeg ser på deres forskellige synspunkter i forhold til de tre begreber.

4 Indholdsfortegnelse Emne Indledningsafsnit Emnebegrundelse Emneafgrænsning Problemstilling Metode Valgte teorier Humanistisk tilgang Kvalitativ undersøgelsesmetode Begrebsafklaring Brugerbeskrivelse Love og retningslinjer Forskning Analyse Inklusion Relationer og anerkendelse Case Analyse af case Interview med en indsat om inklusion til samfundet Pension Skejby Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag

5 Emne. Indsattes inklusion i samfundet. Indledningsafsnit. Emnebegrundelse. Jeg har i min anden lønnede praktik, være i et åbent fængsel i henholdsvis alkoholbehandling og efterbehandling/udslusning. I min praktik erfarede jeg, at en del af de indsatte 1 havde været i fængsel før, og derfor begyndte jeg at tænke på, om samfundet tager sig af de indsatte der bliver løsladt, så de bliver inkluderet i samfundet? Eller om det er fordi samfundet ikke er klar til at tage imod de indsatte når de bliver løsladt?. Kan det være samfundet, der svigter de indsatte der bliver løsladt, eller er det de indsatte der svigter samfundet? Mens jeg var derude mødte jeg også indsatte, der glædede sig til at blive løsladt så de kunne komme ud, til deres familie og specielt deres børn. Jeg erfarede at en af de indsatte, på sin sidste orlov inden han skulle løslades lavede kriminalitet. Det er der jeg tænkte at det for mig, ville være spændene og dykke ned i inklusionen af indsatte til samfundet og hvor meget der bliver gjort for, at holde de indsatte fra kriminaliteten. I det fængsel hvor jeg var i praktik har de indsatte mulighed for, at få en uddannelse mens de afsonede deres straf. Der er en skole på fængslet, hvor de indsatte kan tage 9 og 10 klasses eksamen hvis de ikke har det. De indsatte kan også tage udvidede kurser i form af blandt andet HF og erhvervsøkonomi. De der afsoner på efterbehandlingen har derudover også mulighed for, at tage ud af fængslet og tage en uddannelse, på et uddannelsessted hvilket er meget brugt. Både fængselsbetjente og pædagoger har gode erfaringer med, at de indsatte kan komme ud af fængslet og få en uddannelse på et uddannelsessted, da de indsatte får input udefra og ikke kun fra andre indsatte i fængslet. Ude på fængslet hvor jeg var i praktik, arbejder de med projekt god løsladelse hvor de arbejder med, at forberede de indsatte bedst muligt på at komme ud i samfundet igen, efter de har afsonet deres straf. Projekt god løsladelse drejer sig for eksempel om, at lære de indsatte der har været meget i fængsel, hvordan man opføre sig når 1 Der kommer en brugerbeskrivelse på side 5 hvor der er en uddybelse af hvilke brugere jeg har arbejdet med i min praktik. 1

6 man er ude blandt andre mennesker, og specielt når der er børn tilstede. Under projekt god løsladelse ligger der også, at de indsatte skal have en bankkonto hvis de ikke har det, og der skal findes en bolig til dem så de har et hjem når de bliver løsladt. Der er også en økonomisk del i det, da de pædagoger der er ude i fængslet skal hjælpe de indsatte, med at få kontanthjælp eller anden støtte fra kommunen eller staten når de bliver løsladt, så dette ikke kan få de indsatte til at lave kriminalitet når de bliver løsladt. Altså er projekt god løsladelse : At forebygge recidiv er imidlertid også afhængig af vilkår og forudsætninger, som ligger uden for myndighedernes handlepligter og muligheder. Det beror både på strukturelle forhold, f.eks. boligmarkedets beskaffenhed og mulighederne for at skaffe bolig, og den indsattes/løsladtes egne forhold: hans lyst, ønske eller interesse til at medvirke til sin egen gode løsladelse. Hvis den løsladte modarbejder sine interesser og planer, eller ikke har, eller kan se tilstrækkeligt attraktive alternativer til kriminalitet, vil godt myndighedssamarbejde naturligvis ikke i sig selv kunne forebygge recidiv. (Ryberg, 2009, s. 77). Her ser vi, at samfundet og myndighederne gerne vil hjælpe de indsatte med, at få en god løsladelse men, hvis de indsatte ikke selv hjælper til eller ligefrem ønsker dette, kan det blive problematisk. Inklusionen for indsatte i et fængsel er vigtigt for, at de ikke laver kriminalitet igen. Inklusion betyder, at det enkelte individ har ret til deltagelse i fællesskabet, fordi det er gennem fællesskaber, at vi som mennesker udvikler os. (Schou og Pedersen, 2010, s 179). Ud fra det her, burde alle mennesker blive inkluderet i samfundet og forskellige fællesskaber. Men er det muligt, at der er nogle individer der ikke passer ind i samfundet, og at samfundet ikke er klar til at kunne tage vare på disse individer? I min opgave vil jeg lægge vægt på, den anerkendende tilgang til de indsatte da jeg i min praktik fandt ud af, at en god relation til de indsatte var nemmere, at oparbejde med en anerkendende tilgang. Jeg erfarede, at pædagogerne havde en anerkendende tilgang til de indsatte og derfor, var der en god relation mellem de indsatte og pædagoger. Mens jeg erfarede at fængselsbetjentene generelt ikke anerkendte de indsatte, og derfor ikke havde en relation til de indsatte og så mennesket bagved forbrydelsen. Anerkendelse kommer til udtryk gennem hele den måde man er i relation til andre på og udspringer af en grundlæggende holdning af ligeværdighed og respekt. (Bae 1996:8). Det er vigtigt i arbejdet med indsatte, at 2

7 man viser dem respekt og at man ser dem som ligeværdige, så de ikke får et dårligt selvværd og selvtillid så de ikke går ud og laver kriminalitet igen. Jeg syntes det er spændene, hvordan den anerkendende tilgang kan påvirke den relation, der kan være mellem indsatte i fængsel og de individer der arbejder i fængslet. Derfor vil jeg se om den anerkendende tilgang kan påvirke deres inklusion i samfundet. Kan den anerkendende tilgang også hjælpe de indsatte med, at ville tage en uddannelse og dermed prøve at forblive på den rene sti når de bliver løsladt og på denne måde, blive inkluderet i samfundet? Emneafgrænsning. Inden jeg skulle skrive min opgave har jeg været en del forvirret over, hvor vidt jeg skulle bruge begrebet inklusion eller resocialisering. Da der på emnet indsatte ikke er meget litteratur om inklusion. Begrundelsen er, i dag er begrebet resocialisering mere eller mindre blevet byttet ud med begrebet inklusion, dette sker da man har fundet ud af, at inklusion vil passe bedre i samfundet da det ved inklusion, ikke kun er det enkelte individ der skal tilpasse sig samfundet og fællesskaber men, at det også er samfundet og fællesskabet der skal tilpasse sig det enkelte individ. Når man ser på begrebet resocialisering så er det, det enkelte individ der skal tilpasse sig samfundet og fællesskaberne og dermed, er der ikke plads til alle, så hvis man kommer ind i et fællesskab og ikke passer ind under begrebet resocialisering, så er det det enkelte individ der er problemet, og ikke samfundet eller fællesskabet. Ifølge Schou og Pedersen så bliver det enkelte individ udviklet, når man bliver en del af et fællesskab, da det er gennem fællesskaber der opstår en relation. Altså skal der ifølge dem være plads til alle individer, uanset hvor forskellige man måtte være i et fællesskab, da alle individer har ret til at udvikle sig (Schou, 2010). Problemstilling. Hvordan kan vi som pædagoger, støtte den indsatte i et fængsel og dermed være med til at skabe en bedre inklusion til samfundet? 3

8 Metode. Jeg starter med i mit metodeafsnit at kort fortælle, hvilke teorier jeg har valgt at bruge i min opgave, som er efterfulgt af min tilgang og hvilken undersøgelsesmetode jeg har brugt. Jeg har lavet en kort begrebsafklaring for, at læseren bliver sat ind i hvilke begreber jeg har valgt bruge i min opgave, og hvad der er grundlæggende for disse begreber. Derudover har jeg igen kort skrevet lidt om, den brugergruppe jeg har valgt at skrive min opgave ud fra, da den brugergruppe jeg har valgt er specielt inden for den pædagogiske praksis. Derudover har jeg fundet noget forskning, hvor jeg har taget udgangspunkt i behandlingsmetoder og effekten af disse. I inklusions- og relationer og anerkendelse afsnittet, har jeg med henholdsvis egne ord, referencer og citater fortalt hvordan man som pædagog i et fængsel, forbereder indsatte på at blive inkluderet til samfundet, jeg slutter disse afsnit af med en case fra min praktik, og bruger derefter de valgte teori til at analyser casen med. Jeg har skrevet et afsnit om et interview, jeg har lavet med en indsat og hvordan han syntes efterbehandlingen/udslusningen, hjælper indsatte med at blive inkluderet til samfundet. Jeg har valgt at skrive om Pension Skejby, da det er en god måde for indsatte, at blive inkluderet til samfundet på stille og roligt. I min diskussion har jeg valgt, at sætte et interview med en indsat og en pædagog op mod hinanden, hvor man kan se at de ser forskelligt på hvordan det fungere på behandlings/udslusningsafdelingen. Valgte teorier. Jeg har i mit afsnit om inklusion valgt, at bruge Schur og Pedersen da jeg før har arbejdet med deres teori og syntes, at de er gode til at formulere inklusion så jeg forstår det, og kan bruge det i min opgave og videre give deres teorier, på en måde så det giver mening for både læser og mig. Derudover er det er kapitel fra en lærebog så kilden er efter min mening pålidelig. I mit afsnit om anerkendelse og relationer, har jeg valgt primært at bruge Berit Bae da hun har lavet mange undersøgelser, indenfor anerkendelse og dermed er Berit Bae en pålidelig kile. Derudover har jeg brugt en artikel, som jeg har fundet på internettet som er skrevet af Lis Møller, hun referere til både Anne-Lise Løvlie 4

9 Schibbye og Berit Bae. Da hun bruger disse to teoretiker i sin artikel, mener jeg også her at er kilden pålidelig. Humanistisk tilgang. Jeg bruger den humanistiske skrivestil i min opgave, da jeg er ved at uddanne mig til pædagog og dermed, har med mennesker at gøre. Jeg skriver dog ikke om det konkrete individ, der kan få lov til at udvikle sig frit da min brugergruppe er individer i et fængsel og de derfor, skal indordne sig efter regler og rammer som andre individer og samfundet, har sat op for dem. Kvalitativ undersøgelsesmetode. Jeg bruger den kvalitative undersøgelsesmetode, da jeg har været ude og interviewe et individer der sidder i et fængsel, derudover har jeg også interviewet en pædagog. Det vil sige, at jeg ikke bruger forskningen til at skrive min opgave med men, at jeg i stedet bruger de interviews jeg har lavet med to forskellige personer. Begrebsafklaring. Jeg forstår begrebet inklusion som værende et begreb, hvor både grupperinger, fællesskaber og samfundet skal tilpasse sig det enkelte individ, så individet ikke føler sig udenfor. Ved inklusion forstår jeg også, at det dog ikke kun er grupperinger, fællesskaber og samfundet der skal tilpasse sig individet, men at det også er det enkelte individ, der skal tilpasse sig de forskellige grupperinger, fællesskaber og samfundet så de dermed mødes på halvvejen. Inklusionen er hvis der er et individ der for eksempel har været i fængsel, og dermed har været væk fra samfundet, i alt fra en måned og op til flere år, og som derfor skal tilpasses samfundet igen, og dermed blive en del af samfundet igen. Jeg har også i min opgave valgt, at bruge begreber som relation og anerkendelse. Relation forstår jeg ved, at man som to individer først begynder at snakke lidt sammen, og jo mere man snakker sammen jo bedre bliver relationen til hinanden, altså begynder man at lære hinanden bedre og bedre at kende. Relation kan også opnås gennem en fælles aktivitet eller hvis man kender nogen af de samme mennesker. Anerkendelse er, hvor man ikke blot roser det enkelte individ. Som Berit Bae siger og som står i emnebegrundelsen, så er det måden man respektere og ser hinanden 5

10 ligeværdigt på, der er med til at gøre anerkendelse til anerkendelse, altså gennem ros ser man på det et individ har lavet, men respektere det ikke nødvendigvis som man gør ved anerkendelse (Bae, 1996). Ikke alle individer ser hinanden som ligeværdige og hvis man ikke gør dette, så kan man ikke være anerkendende da dette har en stor betydning for, om man kan anerkende andre individer. Brugerbeskrivelse. Da efterbehandlingen ligger i et åbent fængsel, er det indsatte i fængsler der er brugergruppen. De indsatte der primært er på efterbehandlingen, er indsatte der enten studere eller har arbejde. Efterbehandlingen støtter op om de indsatte, der tager en uddannelse enten inde i eller udenfor fængslet. Når man bor på efterbehandlingen, skal man have været igennem et behandlingsforløb i sådan et omfang, at der skal arbejdes videre med det. Det vil sige, at de indsatte der bor på efterbehandlingen, alle er tidligere stofmisbrugere eller alkoholikere. På efterbehandlingen er det nemmere for de indsatte, at få frigang 2 til skole eller arbejde udenfor fængslet, og derfor er der en del af de indsatte på efterbehandlingsafdelingen, som går i skole eller arbejder udenfor fængslet. På efterbehandlingen skriver man under på en kontrakt, når man kommer over på afdelingen, de indsatte skriver under på, at de ikke vil tage stoffer eller indtage alkoholiske drikke mens de sidder på efterbehandlingsafdelingen. Hvis de gør dette, bliver de bortvist fra efterbehandlingen og flyttet et andet sted hen i fængslet. På efterbehandlingen ser man ikke så gerne, at der kommer indsatte ind som har et massivt forbrug af lægeordineret medicin, for hvis de indsatte ikke får for eksempel smertestillende piller nok, kan de selvmedicinere sig og få piller andre steder i fængslet. De indsatte kan også finde på, at gemme deres piller til videresalg til andre indsatte. Love og retningslinjer. I Bkg. Om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper står der (Jappe, 2011): 1. kommunerne skal koordinere handleplaner efter 140, stk. 1 og 3, samt 141 i lov om social service med kriminalforsorgen med henblik på at understøtte en 2 Frigang betyder at man kan få lov til at tage ud af fængslet for enten at arbejde eller gå i skole. Dog skal man komme tilbage efter endt arbejdsdag eller skoledag. 6

11 langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet overfor fælles klienter. (Jappe, s. 578) I det pædagogiske arbejde, arbejder man med handleplaner for at kunne følge de indsattes inklusion til samfundet. I forvaltningsloven står der: 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. Borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. (Jappe, 2011 s. 109) Vi har som pædagoger tavshedspligt. Vi må som pædagoger ikke, fortælle noget hvor andre vil vide hvem vi snakker om. Forskning. Der er lavet en Campbell forskningsoversigt som viser, at ved at behandle indsatte misbrugere, kan man reducere de indsattes tilbagefald til kriminaliteten med 20 %. Dog lægger de også vægt på, at der er stor forskel på hvordan de forskellige behandlingsmetoder virker, på de indsatte og de har i denne forskning taget udgangspunkt i fire behandlingstyper. Terapeutisk samfund har en positiv effekt både i forhold til at få de indsatte ud af kriminalitet og stofmisbrug. Rådgivningsprogrammer reducerer kun det kriminelle tilbagefald, men virker tilsyneladende ikke lige så godt på alle typer af kriminelle. Andre former for behandling substitutionsbehandlingsprogram (fx metadonbehandling) og de såkaldte boot camps ser ikke ud til at have effekt i forhold til at begrænse misbrugernes tilbagefald til kriminalitet (http://www.sfi.dk d. 3/1 kl ) Det terapeutiske samfund adskiller, de deltagende indsatte fra de ikke deltagende indsatte og køre et program, hvor beboerne selv skal være involveret i behandlingen, de lægger også vægt på, en støttende og konfronterende tilgang til de indsatte, der ses også på de sygdomme, som de indsatte kan have og dermed ikke kun stofmisbruget, men vægter det der kan være skyd i de indsattes misbrug. Rådgivningsprogrammer tager udgangspunkt i, foreksempel 12-trins programmer 7

12 hvor det kan indebære møder ved AA og NA, der er også træning i de indsattes kognitive færdigheder, undervisning om stoffer samt undervisning i basale skolefærdigheder (http://www.sfi.dk), såsom læsning og regning så de indsatte har mulighed for at få en uddannelse, derudover er der også træning i livsfærdigheder. Begge behandlingsformer bruger somregel, gruppeterapi og i nogen omfang også indivudiel terapi. Disse to behandlingsformer er de der har været mest succes med. De indsatte der har været igennem en af disse behandlingsmetoder har større chance for, at komme ud og ikke lave kriminalitet igen, eller komme tilbage til deres misbrug. Derimod er Boot Camps ikke så effiktiv, da det er bygget op efter den militære grunduddannelse med disciplinære øvelser (http://www.sfi.dk). Mens substitutionsbehandlingsprogrammer er baseret på, brugen af opioid medicinering hvor man foreksempel anvender metadon, som kan have en virkning mens de indsatte er i fængslet, men de indsatte stopper med det, når de bliver løsladt og derfor vil deres trang, til enten stoffer eller alkohol komme tilbage. Forskningsoversigten viser at stofmisbrugsbehandlingen virker men, at nogle former for behandling har en bedre indvirkning end andre. Foreksempel har den terapeutiske samfundsbehandling, en virkning på de indsatte uanset om der er en obligatorisk efterbehandling er inkluderet eller ej, det finder sted i et statsfængsel eller et lokalt arresthus, programmet er udviklet for under 1 år siden, for 1 til 3 år siden, eller om programmet har eksisteret i mere end 3 år, længden af behandlingen er mere eller mindre end 90 dage, deltagelse er obligatorisk eller frivillig. (http://www.sfi.dk d. 3/1 kl ) Altså har den terapeutiske samfundsbehandling en effekt, uanset hvad næsten. Mens rådgivningsprogrammer ikke reducere misbruget, men ellers lader til at være lige så effiktiv, som det terapeutiske samfundsbehandlingsprogram når man ser på kriminaliteten. Rådgivningsprogrammerne er dog ikke ligeså effiktive, når det gælder blandede grupper og for unge. Hverken Boot Camps eller Substitutionsbehandlingsprogrammer har nogen effekt, på de indsattes kriminalitet eller misbrug når de bliver løsladt. Resultaterne i forskningsoversigten er baseret på en metaanalyse af 66 selvstændige evalueringer. Disse indgår i 53 studier, der inkluderer over kriminlle (en enkelt evaluering inkluderede over kriminelle). 58 studier blev udført i USA, tre 8

13 i Australien, tre i Canada, et i Taiwan, et i England. (http://www.sfi.dk d. 3/1. kl ) Altså vil jeg mene, at denne forskning har været ude og undersøge det grundigt, og dermed er den pålidelig som en kilde. De skriver også i forskningsrapporten, at der ikke har været noget litteratur om behandlingsrelaterede arbejde med indsatte i fængsler, frem til 1996 og dermed er det meget sparsomme oplysninger, der findes indenfor dette område. Analyse. Inklusion. Schur og Pedersen mener, at der bliver stadig større forventninger om at pædagoger i arbejdet indenfor både normal- og specilområdet med andre individer, kan bidrage til en bedre inklusion, ved brug af større rummelighed. Dette skal gøres ved at pædagogens fokus bliver flyttet, fra individet og over på individets og fællesskabets relation til hinanden (Schou, 2010). Schur og Pedersen mener også, at det ikke er individet i sig selv der er problemet men, at det er måden man opfatter og skaber fællesskaberne på, der er problemet (Schou, 2010). Så målet er ikke, at arbejde med at den enkelte indsattes skal tilpasse sig det normale fællesskab og samfund men, at arbejde på den indsattes relation til fællesskaber og samfundet. Inklusion er ifølge Schur og Pedersen et begreb, hvor det ikke kun er det enkelte individ der skal tilpasse sig samfundet, men både individet og samfundet der skal tilpasse sig hinanden, da det er gennem fællesskaber, at vi som individer udvikler os som mennesker (Schou, 2010). Nye mulige måder at være fællesskab på, nye regler, normer og værdier samt nye måder at forstå relationer på. Det vil sige, at deltagerne i inklusionsprocessen er indstillet på, at der ikke kun finder forandringer sted i den person, der inkluderes, men også i fællesskabet (Schou og Pedersen s. 179.) Dermed møder de indsatte ikke en resocialiserende pædagogik, hvor det er de indsatte der fuldt ud skal tilpasse sig fællesskabet og samfundet, men de møder en pædagogik hvor det lige så meget er fællesskabet og samfundet der skal tilpasse sig de indsatte. Men det kan stadig blive svært for de indsatte, at blive inkluderet i samfundet, da der er forskellige holdninger til tidligere indsatte i fængsler. Der er på nogen arbejdsplsadser hvor man gerne ser, at medarbejderne ikke har en kriminel fortid og dermed lægger vægt på, at de kan aflevere en ren straffeattest. Dette kan 9

14 medvirke til, at de tidligere indsatte får problemer med, at få et arbejde når de efter deres dom skal søge arbejde. Denne holdning til starffeattester kan medvirke til, at de tidligere indsatte ikke føler den gensidige inklusion, som samfundet burde have ifølge diffenationen på inklusionsbegrebet. Inklusion af indsatte kræver en del arbejde, for at inklusionen kan lykkedes bedst muligt for alle parter. Her er nogle af forudsætningerne: - Der skal være tilstrækkelig støtte til det enkelte individ. - Der skal være en handleplan for hvert enkelt individ som løbende skal tilpasses individet og dens udvikling. - De ansatte skal efteruddannes for at kunne komme med nye måder at drive behandling af de indsatte på. - Der skal i arbejdstiden være tid til planlægning, møder, udvikling og evaluering i personalegruppen. - Der skal afsættes tid til supervision til de ansatte så de kan få hjælp til, at komme videre hvis de har brug for hjælp til et enkelt individ eller en gruppe. - Der skal være et godt samarbejde mellem tværprofessionelle samarbejdspartnere. (Schou, 2010) Som man kan se, ud fra punkterne er der en del der skal tages højde for, for at der kan ske en vellykket inklusion af indsatte i fængsler. De punkter jeg finder vigtigst vil jeg kort uddybe herunder: Jeg har i min praktik i fængslet fundet ud af, at alle disse punkter er vigtige for, at de indsatte for det første får en god afsoning, og får en blid og behagelig inklusion til samfundet. Det er vigtigt at den indsatte får den støtte de har behov for, via individuel behandling, hvor pædagogerne kan få en snak med den indsatte, hvor man kan kommer ind på, hvad den indsatte går og tænker på og hvad der kan være med til, at den indsatte har en svær periode, og dermed kan den indsatte få snakket med en, der kan hjælpe i en grad, så den indsatte har mindre at spekulere over. For at få den bedste mulige behandling til de indsatte, bliver pædagogerne nødt til, at komme på de nye kurser der er, og dermed få de nyeste behandlingsmetoder. Det er også vigtigt, at pædagogerne kommer med til debatdage, sammen med andre pædagoger fra landet så de på den måde, kan supplere hinanden og høre hvad andre har oplevet, og hvad for nogle erfaringer andre har gjort sig. Mens jeg var ude på 10

15 fængslet, var pædagogerne i gennemsnittet på to kurser og til to debatdage, hvor pædagogerne fik nye remedier med til behandlingen og dermed, kunne forsøge at inkludere de indsatte bedre til samfundet, eller gøre dem mere klar til at kunne begå sig, nogenlunde udenfor fængslets regler og struktur. Kommunen og politikerne spiller en rolle, da det er politikerne der sætter regler og rammer, for hvor meget man skal opnå i behandlingen med de indsatte, som politikerne giver videre til kommunerne og kommunerne giver videre til pædagogerne. Dermed har pædagogerne nogle mål som de skal opfylde, ellers kan andre behandlingsudbydere gå ind og overtage dette tilbud, som de ellers har, dette gøres for at de indsatte får den bedste mulige behandling, og dermed får nemmere ved at blive inkluderet til samfundet. Pædagogisk arbejde har nemlig som opgave at realisere de mål, der er formuleret på et politisk niveau. Hvad de pædagogiske indsatser skal føre til, er således et politisk og ikke et pædagogisk spørgsmål. Til gengæld er det pædagogerne, der har ansvaret for at finde frem til, hvordan det er pædagogisk muligt at nå de politisk formulerede mål. (Schou og Pedersen, s. 165.) Her ser man, at det er politikerne der sætter målene for hvad der skal nås, men at det er pædagogernes arbejde, at finde ud af hvordan de politiske mål bliver realiseret. Det grundlæggende mål er for det meste, hvilke forestillinger der hersker mellem individet og fællesskabet, der findes i det danske samfund. Relationer og anerkendelse. Jeg har under min praktik, haft en anerkendende tilgang til de indsatte som var i fængslet ved, at vise dem respekt og behandle dem ligeværdigt. Dette føler jeg stadig var den rigtige måde, at gøre det på da de indsatte har ikke blot brug for ros, når de har været igennem et behandlingsforløb, men også har brug for den anerkendelse, som vi pædagoger kan give dem. Vi som pædagoger skal gå ind og se, hvert enkelt individ som det er og respektere og acceptere, de forskelligheder der er og på den måde kan man som pædagog hjælpe de indsatte til en bedre inklusion til samfundet. Det er også gennem anerkendelse at vi som pædagoger, kan opnå en sund relation til de indsatte, da vi gennem anerkendelsen respektere andre og deres meninger og holdninger. 11

16 Hovedpointen er, at anerkendelse er forskellig fra ros og positiv bekræftelse, idet anerkendelse indebærer accept og respekt for menneskers hele oplevelsesverden. Det kan lyde enkelt, men i praksis viser det sig at være lettere sagt end gjort. At forholde sig anerkendende indebærer, at den professionelle løbende arbejder med egen selverkendelse og er optaget af eget bidrag i samspil med andre mennesker. (http://cfu.dk d. 30/12 kl ) Som vi ser, ud fra citatet er ros og anerkendelse to vidt forskellige ting. Ros er hvor man kan sige, ej hvor er det godt og det er jeg glad for, men man ser ikke mennesket som det egentlig er og dermed ikke, respektere eller behandler individet ligeværdigt. Hvor man i en anerkendende tilgang, ser mennesket og respektere hvad dette individ har lavet og foreksempel, holder øjenkontakten eller giver sig tid til, at snakke med individet om hvad det har lavet. Anerkendelse er med til at give, brugerne en bedre selvtillid og selvfølelse da man som sagt ser mennesket. Berit Bae mener, at når man møder et menneske på en anerkendende måde, er det en værdifuld væremåde og en etiskholdning, som mennesker har nemt ved at slutte sig til. Hun mener også, at specielt i en kultur præget af hierarkiske relationer, er individerne ikke vandt til, at blive mødt med en anerkendende tilgang og at individerne, derfor er i underskud med at blive set, på en anerkendende måde (http://cfu.dk) og dette forefindes i de danske fængsler. Uanset hvad man gør vil hierakiet altid være, at den stærkeste er øverst og sædeligheds forbryderne vil altid være nederst i hierakiet. I fængslet ser pædagogerne somregel de indsatte, på en anerkendende måde og derfor kan pædagogerne, få en god relation til de indsatte og dermed køre en behandling for de indsatte, som kan føre til en bedre inklusion til samfundet. Hvis pædagogerne ikke havde den anerkendende tilgang til de indsatte, ville de indsatte ikke have, den samme tillid til pædagogerne og dermed, ville behandlingen af de indsatte ikke kunne fungere. Det kræver dog også meget af pædagogerne, at arbejde med den anerkendende tilgang til indsatte i et fængsel, man bliver som pædagog nødt til, at give de indsatte noget af en selv, for at kunne få noget af de indsatte. Det vil sige, at pædagogerne inddrager de indsatte i dele af deres liv for, at kunne opbygge en anerkendende relation til de indsatte, så de indsatte har tillid til de pædagoger der er på stedet. Når man som jeg har været i praktik i et fængsel, ser man hurtigt at fængselsbetjente ikke har, en anerkendende tilgang til de indsatte. Fængselsbetjentene ser de indsatte som individer, der blot skal afsone deres straf og de skal marke ret efter fængselsbetjentene og de ser ikke, mennesket bag den der 12

17 har lavet kriminalteten. De indsatte har ikke den samme tillid, respekt og relation til fængselsbetjentene som de har til pædagogerne fordi fængselsbetjentene ikke ser de indsatte på en anerkendende måde. Berit Bae skriver følgende: Ikke-anerkendende relationer derimod vil skabe forudsætninger for tilbagetrækning, lukkethed og modstand, og barnet får negative oplevelser af sig selv i læringssituationer. (Bae, 1996) Altså skal man som pædagog i et behandlingsforum se de indsatte på en anerkendende måde for at behandlingen og dermed inklusionen til samfundet bliver bedre. Hvis man ikke ser dem på en anerkendende måde og dermed har den gode relation kan man resikere at de indsatte trækker sig tilbage og lukker sig inde i sig selv og i værste fald får en negativ opfattelse af sig selv i behandlingsforløbet som dermed ikke vil have nogen effekt på den indsatte, og kan føre til en dårlig inklusion til samfundet. Jeg har her valgt at tage en model ind om relationer, for gennem relationer opstår den virkelige anerkendelse mellem individer. Ydre virkelighed Initiativer Initiativer Indre verden Mødet Samspil Indre verden Interpersonelle relationer Gøres indre: subjektiv bearbejdning (http://cfu.dk d. 2/1 kl ) Her ser vi at der er to individer der mødes. Ved denne figur skal der forståes, at vi som individer ikke har en fast afgrænsning men at vi alle er modtagelige overfor omverdenen og andre individer. Dermed bliver alle individer mere eller mindre påvirket af andre individer eller af samspillet med andre. Dette betyder at alle individer gennem hele deres liv bliver påvirket udefra af andre og af verdenen. Det vil sige, at vi gensidigt skaber hinandens forudsætninger, og at vi udvikles i det relationelle rum, hvor to oplevelsesverdener mødes (http://cfu.dk d. 2/1 kl ) I 13

18 den pædagogiske praksis kan dette give pædagogen nogle muligheder da dette indebære at vi som pædagoger skal justere vores eget bidrag i samspillet med den indsatte eller brugeren generelt, og på denne måde kan vi skabe nye forudsætninger for den indsattes måde at være til stede på. Men for pædagoge er det en forudsætning at man er villig til at se på hvad man selv bidrager med i samme omfang, som man ser den indsattes. Case. VI havde en indsat i det åbne fængsel, som havde en lang dom. Han var kommet på behandlingsafdelingen fra et lukket fængsel, hvor han havde sat i en årrække. Den indsatte havde i mange år ikke prøvet, at stå i en kø som går ind som en tragt men var vand til den lige kø, som var ved købmanden i fængslet. På en tur til Mac Donalds, blev den indsatte stående og kunne slet ikke finde ud af, hvordan han skulle komme ind i køen. Det ender med at pædagogen som er med på turen, bliver nødt til at tage fat i den indsattes arm og føre ham langsomt, ind i køen indtil den går som en lige række. Den indsatte bestiller den burger der er på det største billede, men da han får burgeren er den ikke lige så stor som den var på billedet, dette forstår den indsatte ikke, og siger til pædagogen det er ikke den burger jeg har bestilt, den jeg har bestilt er meget større på billedet. Hvorefter vi måtte forklare ham, hvorfor burgeren på billedet var meget større, end den han havde fået. Analyse af case. I casen fremgår det, at den pågældende indsatte har været væk fra samfundet så længe, at han har glemt eller slet ikke ved hvordan det fungere, når der er billeder af forskellige varer og bliver derfor skuffet, da han opdager at billeder og virkeligheden ikke høre sammen. Set fra den inkluderende pædagogik så skal pædagogerne have lært den indsatte, hvordan man bestiller mad på en restuarent uden man bliver skuffet. Vi tog ud og fik is engang imellem med de indsatte, hvor den pågældende indsatte fik en større forståelse for, hvordan billeder og det man bestiller hænger sammen. Derudover skulle den indsatte også lære, hvordan man begik sig blandt andre mennesker, for eksempel det med at stå i kø. Hvis de indsatte kigger forkert på andre indsatte i fængslet, kan det have konsekvenser i form af slåskampe. Vi skulle her lære den indsatte, at det er okay at kigge andre i øjenene udenfor fængslet, og at det ikke ville have konsekvenser. 14

19 Pædagogerne får nogle gange indsatte ind hvor det kræver en del arbejde, med den indsatte for at få den indsatte klar til, at blive inkluderet i samfundet. I inklusions pædagogikken skal både individ og samfund tilpasse sig hinanden, dog kan individet som her have været væk fra samfundet så længe, at individet skal arbejde ekstra hårdt for at tilpasse sig samfundet, så samfundet er klar til også at tilpasse sig individet. For at kunne hjælpe den pågældende indsatte bedst muligt, skal der være en gensidig respekt mellem pædagog og indsatte, og dermed en anerkendende tilgang til hinanden, så den indsatte ikke kommer til at føle at pædagogen har magten, men blodt vil hjælpe den indsatte. Dog kan den indsatte på et punkt muligvis ikke føle sig som ligeværdig med pædagogen, da de foreksempel står i køen hvor pædagogen hjælper den indsatte med at komme ind i køen, da det der er pædagogen der tager kontrollen over den indsatte og føre ham ind i køen, der udviser den indsatte tillid til pædagogen og lader pædagogen føre ham ind. Efterfølgende skal pædagogen med den anerkendende tilgang, altså gensidig respekt og se den indsatte som ligeværdig sørge for, at hjælpe den indsatte med at blive inkluderet til samfundet, så den indsatte stadig har denne respekt og ligeværdighed overfor pædagogen, som den indsatte udviser gennem casen. Interview med en indsat om inklusion til samfundet. Jeg har interviewet en indsat, som sidder på Efterbehandlings/udslusningsafdeling i det åbne fængsel, hvor jeg har været i praktik. Den indsatte har været på efterbehandlingen i 1½ år og har før det, været i misbrugsbehandling for stoffer i et lukket fængsel. Den indsatte mener dog ikke, han får noget ud af at være på efterbehandlingen/udslusningen. Han går til daglig i skole udenfor fængslet, og er ved at tage en uddannelse som han har planer om, at gøre færdig selvom han bliver løsladt. Når han er færdig med sin uddannelse, vil han gerne have arbejde indenfor dette område. Den indsatte mener, at der er nogen som bliver fejlplaceret ovre på efterbehandlingen/udslusningen, da denne afdeling, har et ry for at være et nemt sted at afsone, han er dog også sikker på, der er nogle indsatte der bruger det som skalkeskjul, da andre indsatte ikke må komme ind, på deres afdeling uden de har fået lov, af enten fængselsbetjente eller pædagoger. Han mener også, at der på afdelingen er en manglende opmærksomhed på, hvordan de indsatte har det 15

20 og at mangelfuld rengøring af celler, kan være et råb om hjælp fra de indsatte. Han er dog selv glad for at være på efterbehandlingen/udslusningen, da han føler der er en ro på afdelingen, så han kan koncentrere sig om sit studie og mange af de indsatte, der kommer derover for at afsone er velfungerende. Dog lægger han vægt på, at han er glad for den kontrakt der er på afdelingen, om nul tolerance overfor stoffer og alkoholiske drikke. Den indsatte mener ikke, at efterbehandlingen/udslusningen kan hjælp ham med at blive inkluderet bedre til samfundet, da han altid har haft arbejde, når han ikke har afsonet og han har altid betalt regninger og passet det, han skulle passe og har taget ansvar for det han skulle. Han lægger også vægt på, at man som pædagog ikke kan hjælpe de indsatte som ikke vil hjælpes og derfor er, det ikke altid at pædagogerne kan hjælpe indsatte til, at blive klar til at blive inkluderet til samfundet. Men det gør en forskel for nogle af de indsatte som kommer til at føle sig mere klar til, at blive inkluderet til samfundet. Dog mener han, at det er en meget stor fejl at deres ugentlige tur til købmanden er blevet fjernet, da denne tur var med til at få de indsatte ud af de faste rammer og regler, som der er i fængslet. Han mener også, det er hårdt at blive ved med at finde på noget som afdelingen kan lave mandag og torsdag, når den tilknyttede pædagog har aftenvagt på afdelingen. Jeg spurgte den indsatte, om han følte sig klar til at komme ud i samfundet igen, hvor til han svarede at det gør han, han syntes han har fået nogle gode klassekammerater som han glæder sig til at kunne mødes med privat, da dette ikke kan lade sig gøre mens han sidder i fængsel. Han mener frigangen til skolen hver dag er med til, at han føler han er i samfundet hver dag og er en del af samfundet. Han mener ikke, at den anerkendende tilgang kan være med til at gøre så de indsatte får lyst til, at holde den rene linje når de bliver løsladt. Men han siger dog, at han mener at de indsatte kan blive manipuleret til, at tro det inde i fængslet. Pension Skejby. En Pension er et sted, hvor indsatte kan komme hen og afsone, op til de sidste tre måneder af deres afsoning. På en pension er reglerne ikke, lige så stramme som i selve fængslet. De indsatte der arbejder eller går i skole udenfor pensionen, tager af sted om morgenen og skal ikke være hjemme igen, før om aftenen hvor de så vil blive låst inde, på deres celler natten over. De indsatte der arbejder på pensionen kan 16

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Find vejen frem VIA University College Dato: 13. marts 2015 Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Formålet med at registrere og uploade dit afsluttende projekt til UC Viden er, at

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Pædagog med erfaring i botræning

Pædagog med erfaring i botræning Pædagog med erfaring i botræning KÆRE INTERESSEREDE At arbejde inden for autismeområdet er så anderledes og spændende end alt andet, så derfor er det et langt skriv, så gør os og dig selv den tjeneste

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus

Kort beskrivelse af Nystadens Børne og Ungdomshus Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus Januar 2010 Forord I Sydslesvig er der i alt 11 Fritidshjem. I dag ligger fire institutioner i Flensborg (Sortevej, Nystadens Børne-

Læs mere

Statsfængslet i Jyderup. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb

Statsfængslet i Jyderup. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb Statsfængslet i Jyderup Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb Oktober 2008 1 1.0 Organisatoriske forhold på praktikstedet. 1.1 Præsentation af Statsfængslet i

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Stu t die i ordnin i g 20 2 1 0 4-16

Stu t die i ordnin i g 20 2 1 0 4-16 Studieordning 2014-16 Formål, fagligt indhold og kompetencer 1 Formål Uddannelsen til Danish Addiction Counselor (DAC) har til formål at gøre den studerende i stand til at varetage rådgivning og behandling

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er Jeg er hovedsagligt tilfreds med at bo på Rismøllegården

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Hvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen

Hvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen Hvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen Hvad er relationsorientering? Anerkendende, bekræftende og ressourceorienteret tilgang at arbejde med processen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus.

Tilsynsrapport 2013 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus. Dato November 2013 Dok.nr. 167853-13 Sagsnr. 13-3437 Ref. Kirstin Gaasedal Tilsynsrapport 2013 for Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus. Faktuelle forhold: Det blå Hus Tørvevej 13 6852 Billum

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Vejledning om indhentelse af børneattester ved erhvervsdrivendes ansættelse af turistguider, børnepassere mv.

Vejledning om indhentelse af børneattester ved erhvervsdrivendes ansættelse af turistguider, børnepassere mv. September 2009 Vejledning om indhentelse af børneattester ved erhvervsdrivendes ansættelse af turistguider, børnepassere mv. Formålet med lov om børneattester er at skabe et grundlag for en styrket indsats

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere