Afgørelse. efter 48 i jordforureningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007:

Transkript

1 MILJØKLAGENÆVNET Rentemestervej København NV Telefon: Telefax: mkn@mkn.dk Den 18. november 2009 J.nr. MKN Afgørelse efter 48 i jordforureningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007: Miljøklagenævnet stadfæster Vejen Kommunes afgørelse af 25. juni 2009 om oprensning af en jordforurening med olie på ejendommen Esbjergvej 109, 6670 Holsted (matr.nr. 14t, Nr. Holsted By, Holsted). Afgørelsen er truffet af konstitueret ankechef, cand.jur. Pouel Pedersen uden medvirken af beskikkede medlemmer, jf. miljøbeskyttelseslovens 106, stk. 3. Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 12 måneder, jf. jordforureningslovens 87, stk. 1. Afgørelsen indeholder følgende afsnit og bilag: Sagens indbringelse for nævnet...2 Redegørelse for sagen... 3 Klagen til nævnet... 9 Nye oplysninger under nævnsbehandlingen Beskrivelse af efterladt restforurening på ejendommen Miljøklagenævnets bemærkninger Miljøklagenævnets afgørelse Bilag 1 Skitse over undersøgelser, afgravning og restforurening fra januar Bilag 2 Skitse over undersøgelser fra juni Bilag 3 Udgravning ved udskiftning af murværk i Bilag 4 Indvindingsoplande og vandforsyningsboringer Bilag 5 Topografiske forhold... 24

2 - 2 - Sagens indbringelse for nævnet Nærværende klagesag angår Vejen Kommunes påbud af 25. juni 2009 om oprensning af en efterladt restforurening med fyringsolie fra en olietank på ejendommen Esbjergvej 109 (tidligere Esbjergvej 9), 6670 Holsted (matr.nr. 14t, Nr. Holsted By, Holsted). Den 1. februar 2002 overtog Charlotte Søgaard Wollesen og Per Wiekhorst ejendommen på Esbjergvej 109 (som fra august 2003 ejes alene af Per Wiekhorst). Ejendommen havde en overjordisk l olietank og et oliefyr. Olietanken var placeret i en separat garagebygning syd for beboelsen. Herfra gik et kobberrør under jorden ind gennem fundamentet til kælderrummet, hvor oliefyret var placeret. Kældergulvet ligger ca. 1 m under terræn. Køberne konstaterede ved indflytning, at gulvet i fyrrummet var mørkfarvet af olie, og at røret fra olietanken havde en utæt samling. Forsikringsselskabet Almindelig Brand, hvor der var tegnet ejerskifteforsikring, foranstaltede, at den utætte samling blev repareret. I februar 2003 blev gulvet brækket op, og forurenet jord umiddelbart under gulvet blev bortskaffet. Grundejerne anmeldte olieforureningen til daværende Holsted Kommune den 25. februar I skrivelse af 19. marts 2003 meddelte Sydjysk Miljøfællesskab I/S på vegne af Holsted Kommune et påbud om undersøgelse og fjernelse af den konstaterede forurening, jf. jordforureningslovens 48. Topdanmark Forsikring A/S, der er tankejerens forsikringsselskab i henhold til den lovpligtige forsikringsordning efter jordforureningslovens 49, lod herefter foretage undersøgelser af forureningen gennem Oliebranchens Miljøpulje, som antog rådgivningsfirmaet DGE. Undersøgelsen blev afrapporteret af DGE den 19. juni Ifølge rapporten blev der fundet jordforurening ned til ca. 2 m under kældergulvsnivau og inden for en cirkel med diameter ca. 3 m. Der fandtes lokal forurening i det sekundære grundvand, som blev truffet ca. 2 m under kældergulvet. Topdanmark Forsikring A/S lod derpå foretage en afgravning af forurenet jord under kældergulvet. Da der ikke var fast sokkel under kældervæggene, og der ikke blev foretaget understøbning, blev der under fyret kun bortgravet ca. 1 m og tættere på væggen bortgravet mindre end 1 m. Gulvet blev retableret med underliggende passivt dræn. DGE foretog undersøgelser i forbindelse med afgravningen og gav et skøn over omfanget af efterladt restforurening på ejendommen i en rapport dateret 12. januar Den 4. februar 2004 meddelte Sydjysk Miljøfællesskab I/S på vegne af Holsted Kommune grundejeren, at kommunens påbud ikke ansås for efterkommet ved den gennemførte delvise oprensning af forureningen. I skrivelse af 2. marts 2004 påklagede advokat Vivi Bruhn Knudsen på vegne af Topdanmark Forsikring A/S kommunens afgørelse af 4. februar 2004 til Miljøstyrelsen. Klagesagen var ikke færdigbehandlet af Miljøstyrelsen den 1. januar 2007, og Miljøstyrelsen videresendte sagen til Miljøklagenævnet, idet styrelsens kompetence som klageinstans pr.

3 - 3 - denne dato blev overført til Miljøklagenævnet, jf. 2, stk. 6, i lov nr. 568 af 24. juni 2005 om ændring af lov om forurenet jord. Nævnet traf afgørelse i klagesagen den 25. juli 2008 (nævnets sag nr. MKN ). Nævnets afgørelse var følgende: Afgørelsen af 4. februar 2004, udstedt af Sydjysk Miljøfællesskab I/S på vegne af Holsted Kommune, ændres, idet Charlotte Søgaard Wollesen og Per Wiekhorst i forening meddeles påbud i medfør af jordforureningslovens 48, stk. 1, om at udarbejde et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen, således at den miljø- og sundhedsmæssige risiko fra forureningen herved fjernes ( ). Projektet skal mindst indeholde følgende: En beskrivelse af metode og tidsplan for oprensningen samt angivelse af økonomisk overslag over oprensningsomkostningerne. I det omfang, projektet ikke betyder en fuld oprensning af forureningen, skal projektet omfatte en risikovurdering af restforureningen, som med høj grad af sikkerhed godtgør, at restforureningen hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Der kan kun efterlades restforurening i en mængde, hvor det med høj grad af sikkerhed kan godtgøres, at forureningen vil blive nedbrudt til et acceptabelt niveau ved naturlige processer i jordmiljøet i løbet af den periode, hvor ejendommen med rimelighed kan forventes at bestå uændret. I denne periode må restforureningen ikke udgøre risiko for grundvand, recipienter eller indeklima i bygninger på ejendommen. Såfremt restforurening efterlades, skal projektet tillige omfatte efterfølgende dokumentation af, at en sådan restforurening ikke går ud over, hvad der er forudsat i risikovurderingen. Projektet skal fremsendes til Vejen Kommune senest 3 måneder efter datoen for nævnets afgørelse. Til opfyldelse af Miljøklagenævnets påbud udarbejdede DGE et projekt dateret 9. september 2008 for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen. Projektet blev fremsendt til Vejen Kommune med brev af 21. oktober 2008 fra advokat Vivi Bruhn Knudsen. Med enslydende skrivelser af 25. juni 2009 til Per Wiekhorst og Charlotte Wollesen meddelte Vejen Kommune påbud om oprensning af forureningen i overensstemmelse med det fremsendte projekt. Med skrivelse af 30. juni 2009 påklagede advokat Vivi Bruhn Knudsen på vegne af Topdanmark Forsikring A/S kommunens afgørelse af 25. juni 2009 til nævnet. Klagen er indkommet rettidigt, og Topdanmark Forsikring A/S er klageberettiget i henhold til jordforureningslovens 82, stk. 1, nr. 2. Redegørelse for sagen Projektet fra DGE af 9. september 2008 for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen blev fremsendt til Vejen Kommune med brev af 21. oktober 2008 fra advokat Vivi Bruhn Knudsen. Advokaten anførte følgende i fremsendelsesbrevet: Miljøklagenævnet har som bekendt den 25. juli 2008 ændret Holsted Kommunes afgørelse af 4. februar 2004, således at der er meddelt påbud i medfør af jordforureningslovens 48, stk. 1, om at udarbejde et projekt for en mere omfattende oprensning af forurening på ejendommen, således at den miljø- og sundhedsmæssige risiko for forureningen herved fjernes.

4 - 4 - Topdanmark Forsikring A/S er enig med Miljøklagenævnet i, at afværgeforanstaltninger efter jordforureningsloven skal afhjælpe de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med forureningen. Det er imidlertid Topdanmark Forsikring A/S opfattelse, at den risikovurdering, som Miljøklagenævnet har anvendt til vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige risici, ikke er teknisk velfunderede, og er uforenelig med Miljøstyrelsens vejledninger mv. om risikovurderingsmodeller. Dertil kommer, at afgørelsen dels er baseret på usaglige forvaltningsretlige kriterier, dels principper, hvorefter forvaltningens frie skøn er sat under en regel. Endvidere er den anvendte risikovurdering og dermed det endelige oprensningsniveau, som Miljøklagenævnet kræver, ikke i overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Det er Topdanmark Forsikring A/S vurdering, at den allerede gennemførte oprensning på ejendommen har medført, at der ikke er nogen miljø- og sundhedsmæssig risiko forbundet med den efterladte restforurening. Dette bekræftes af de seneste udtagne prøver. Alligevel har Miljøklagenævnet stillet krav om, at der skal udarbejdes et projekt for en mere omfattende oprensning end den allerede foretagne oprensning. Med henblik på opfyldelse af Miljøklagenævnets afgørelse vedlægges notat af 9. september 2008 fra DGE. Opfyldelsen af Miljøklagenævnets afgørelse af 25. juli 2008 ved det fremsendte notat fra DGE skal således på ingen måde anses for at være udtryk for, at Topdanmark Forsikring A/S er enig i afgørelsen. Topdanmark Forsikring A/S har alene opfyldt Miljøklagenævnets afgørelse af 25. juli 2008, da indbringelse af påbuddet for domstolene ikke har opsættende virkning. Miljøklagenævnets påbud af 25. juli 2008 vil blive indbragt for domstolene med påstand om, at afgørelsen er ugyldig, og med påstand om erstatning for afholdte omkostninger i forbindelse med opfyldelsen af det ugyldige påbud. Notatet af 9. september 2008 fra DGE rummede en redegørelse for og resultater af forundersøgelser gennemført forud for DGE s udarbejdelse af projektet for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen. Forundersøgelserne omfattede pejling af grundvandsstand og udtagning og analyse af vandprøve fra undersøgelsesboring B104, som er en af de filtersatte undersøgelsesboringer på ejendommen. Der blev fundet indhold af kulbrinterne toluen og xylener i vandprøven. Forundersøgelserne omfattede endvidere udtagning og analyse af 3 prøver af poreluft (benævnt PL1, PL2 og PL3) fra eksisterende moniteringssonder under husets gulv. Der blev fundet indhold af kulbrinter (herunder TEX er og C 9 -C 10 -aromater) i alle 3 prøver. Notatet af 9. september 2008 fra DGE omfattede endvidere følgende forslag til et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen: Forslag til projekt for en mere omfattende oprensning Til udførelse af en mere omfattende oprensning på ejendommen anbefales det at foretage opgravning af den efterladte restforurening i intervallet fra ca. 0,5-0,9 meter under gulv ned til grundvandsspejlet, der pt. er beliggende ca. 2,2 meter under kældergulvet. Der stiles hermed efter at bortgrave hele den efterladte restforurening. De enkelte delposter er kortfattet gengivet i bilag 1 1. Der udføres indledningsvist en lokal grundvandssænkning, hvorefter der udføres en understøbning af fundamenterne til den maksimale gravedybde. Understøbningen udføres i etaper, og udføres primært fra ydersiden af bygningen. Den opgravede jord, der produceres i forbindelse med understøbningen, bortskaffes som forurenet jord. Der udtages kontrolprøver til dokumentation af rene fronter uden for ejendommen. 1 Ikke vedlagt nævnets afgørelse.

5 - 5 - Herefter opskæres/opbrydes ca. 13 m 2 kældergulv, der er vist på bilag 2 2. Understøbning af fundamenter mod bad og værelse samt mod stueplan udføres efterfølgende fra indersiden. I forbindelse med understøbning af fundamentet i nordlig retning, mod stueplan, udføres fuldtids miljøtilsyn med henblik på belysning af eventuel tidligere overset restforurening i denne retning, I denne forbindelse fjernes eksisterende trappe til stueplanet, hvorefter der udføres gennembrydning af murværk og understøtning af trægulvet i stueetagen. Efter afhærdning af de understøbte fundamenter afgraves restforureningen til ca. 2,2 meter under kældergulv. Der udtages bundprøver til kontrol af oprensningen, hvorefter der indbygges rent fyldsand, og kældergulvet retableres. Der udføres efterfølgende 3-4 filtersatte boringer i umiddelbar nærhed af kælderlokalet. Dette udføres med henblik på en mere detaljeret kortlægning af grundvandspotentialet i det terrænnære magasin. Eventuelt indhold af opløste komponenter i grundvandet vil i den forbindelse blive risikovurderet. Økonomisk overslag Som det fremgår af bilag 1, kan den mere omfattende oprensning udføres for kr ,-. Fra projektstart til dato er der afholdt for ca. kr ,-, svarende til at projektet i alt vil beløbe sig til ca. kr ,- eksklusiv moms. Tidsplan Følgende tidsplan regnes fra den dato Kommunen giver sin accept af indeværende projekt. Udarbejdelse af retableringsplan, udbudsmateriale og licitation Entreprenør arbejde inklusiv miljøtilsyn og retablering Monitering og afrapportering I alt 1 måned 2 måneder 1 måned 4 måneder Med skrivelse af 9. januar 2009 oplyste Vejen Kommune, at kommunen ville anse Miljøklagenævnets påbud for opfyldt, såfremt der inden yderligere oprensning igangsættes udføres en måling af poreluft under gulv i husets stue og forstue. Målingen skulle ifølge kommunen dokumentere afdampningen af kulbrinter fra jord og murværk før yderligere oprensning, og resultatet af målingen skulle benyttes, såfremt det ved oprensningen skulle blive nødvendigt at efterlade en restforening. Poreluftmålingen blev udført og med brev af 4. marts 2009 fremsendte DGE resultatet af målingen. Der blev målt i et punkt benævnt PL.UE.1 under gulv i husets entre. Der blev fundet indhold af kulbrinter (herunder BTEX er og C 9 -C 10 -aromater) i prøven. Med skrivelse af 12. maj 2009 varslede Vejen Kommune det efterfølgende påklagede påbud om oprensning af forureningen på ejendommen i overensstemmelse med det fremsendte projekt fra DGE af 9. september Med skrivelse af 26. maj 2009 gav advokat Vivi Bruhn Knudsen bemærkninger til det varslede påbud. Bemærkningerne var sålydende: Hermed skal jeg på vegne af Topdanmark Forsikring A/S bekræfte modtagelsen af Vejen Kommunes varsling af påbud om oprensning af olieforurening på ejendommen Esbjergvej 109, 6670 Holsted. Oprensningspåbuddet agtes udstedt efter jordforureningslovens Ikke vedlagt nævnets afgørelse.

6 - 6 - Miljøklagenævnet udstedte den 25. juli 2008 påbud om, at Per Wiekhorst og Charlotte Søgaard Wollesen skulle udarbejde et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen Esbjergvej 109, 6670 Holsted. Med henblik på opfyldelse af Miljøklagenævnets påbud af 25. juli 2008 udarbejdede DGE notat af 9. september I forbindelse med udarbejdelsen af notatet af 9. september 2008 blev der udtaget supplerende vandprøver fra B104, der er placeret ca. 4,5 meter nedenstrøms den efterladte restforurening og ca. 3 meter nedenstrøms ejendommen. Der blev ikke konstateret overskridelser af Miljøstyrelsens grundvandskriterier i vandprøve B104. Der blev endvidere den 19. august 2008 udtaget poreluftprøver fra målepunkterne PL1, PL2 og PL3. Der blev ikke konstateret overskridelser af afdampningskriterierne for hverken BTEX er eller C9-C10 aromater. På denne baggrund vurderede DGE, at der inden for de seneste 5 år er sket en tydelig reduktion i indholdet af de mest flygtige kulbrinter i restforureningen under ejendommen. Ved brev af 9. januar 2009 meddelte Vejen Kommune grundejer, at Vejen Kommune ville anse Miljøklagenævnets påbud for opfyldt, såfremt der, inden oprensningen blev igangsat, blev udført en poreluftmåling under stuen og forstuen. DGE udførte den 19. februar 2009 den supplerende poreluftsondring under gulvet i stueplan. Sonden blev ført fra øverste trin i kældertrappen og skråt ind under entréen i stueplan. Der blev ikke konstateret indhold af totalkulbrinter over detektionsgrænsen på 50 µg/m 3. Der blev således ikke i poreluften under entréen konstateret indhold af totalkulbrinter, der overskred Miljøstyrelsens afdampningskriterier på 100 mikrogram pr. kubikmeter. Den eneste enkeltkomponent, der overskrider afdampningskriteriet, var benzen, hvor der blev konstateret et mindre indhold på 0,46 µg/m 3. DGE udarbejdede derfor en beregning af indeklimabidraget i henhold til vejledning 6/1998. JAGG-beregningen viste et potentielt benzenbidrag til indeklimaet på 0,02 µg/m 3. Bidraget til indeklimaet i forhold til benzen overskred dermed ikke Miljøstyrelsens afdampningskriterium på 0,13 µg/m 3. DGE s resultater blev afrapporteret i notat af 4. marts 2009 til Vejen Kommune. Det er således fortsat Topdanmark Forsikring A/S opfattelse, at den efterladte restforurening ikke udgør nogen risiko for indeklimaet. DGE har endvidere i forbindelse med den for Østre Landsret verserende sag vedrørende lovligheden af Miljøklagenævnets afgørelse af 25. juli 2008 udarbejdet vedlagte JAGG-beregning over for det primære og sekundære grundvandsmagasin. 3 Det fremgår heraf, at den efterladte restforurening ved anvendelsen af lovlige og sædvanlige risikovurderingsprincipper ikke vil kunne indebære en risiko for grundvandet i området, ikke mindst hvis det tages i betragtning, at ejendommen ikke er beliggende i et område med særlige grundvandsinteresser. Grundvandsforureningen i det sekundære grundvandsmagasin udgør heller ikke en risiko i relation til Holsted Å. I denne forbindelse henvises til den seneste vandprøve udtaget fra B104, der som nævnt ikke indeholdte spor af kulbrinter. 4 Endelig udgør restforureningen heller ikke nogen risiko i forhold til arealanvendelsen henset til restforureningens placering i et område på ca. 7 m 2 under kældergulvet i det tidligere fyrrum i et niveau på ca. 2-3 meter under terræn. Vejen Kommune har i forvarslingen af 12. maj 2009 varslet påbud om, at den efterladte restforurening oprenses i overensstemmelse med det fremsendte projekt for en mere omfattende oprensning på ejendommen udarbejdet af DGE den 9. september Ikke vedlagt nævnets afgørelse. Ikke korrekt. Der blev påvist indhold af kulbrinter i den senest udtagne vandprøve fra boring B104, jf. notat fra DGE af 9. september 2008 (nævnets bemærkning).

7 - 7 - Omkostningerne forbundet med gennemførelsen af den mere omfattende oprensning forventes at udgøre ca. kr ekskl. moms. Efter jordforureningslovens 48, stk. 1, kan en jordforurening påbydes fjernet, således at tilstanden forud for forureningen genoprettes. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til jordforureningslovens 41, hvortil bemærkningerne til 48 henviser, at genopretningsprincippet skal administreres under hensyn til, og dermed modificeres af det almindelige proportionalitetsprincip. Højesteret fandt i UfR H, at proportionalitetsprincippet blandt andet førte til, at en forurening eller en restforurening med olie uafhængig af omkostningernes størrelse ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Hvis en forurening eller en restforurening ikke indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, er der således ikke hjemmel i jordforureningslovens 48 til at kræve den fjernet. Det er vores opfattelse, at såfremt Vejen Kommune udsteder et oprensningspåbud i overensstemmelse med det forvarslede påbud af 12. maj 2009, vil dette kunne tilsidesættes som ugyldigt under henvisning til, at der ikke er nogen miljø- og sundhedsmæssig begrundelse for at påbyde en fuldstændig oprensning af forureningen på ejendommen. Dertil kommer, at det ikke fremgår af forvarslet, om Vejen Kommune konkret har taget stilling til, om den efterladte forurening på ejendommen reelt udgør en risiko over for arealanvendelsen, grundvand, indeklima eller recipient. Vejen Kommune har således i strid med forvaltningslovens 22 ikke begrundet, hvorledes den efterladte restforurening skulle udgøre en risiko for menneskers sundhed og miljøet. Det er vores opfattelse, at den efterladte restforurening hverken udgør en risiko i forhold til arealanvendelsen, grundvand, indeklima eller recipienten. Der henvises i denne forbindelse til de af DGE udførte rapporter i forbindelse med den oprindelige oprensning af forureningen samt de supplerende vandprøver og poreluftundersøgelser, der er foretaget efter Miljøklagenævnets afgørelse samt den vedlagte JAGG-beregning af 31. marts Henset til, at der ikke er nogen miljø- og sundhedsmæssig risiko forbundet med den efterladte restforurening, er det således Topdanmark Forsikring A/S opfattelse, at der ikke i jordforureningslovens 48 er hjemmel til at udstede påbud om en fuldstændig oprensning af den efterladte restforurening. Dertil kommer, at selv hvis der skulle være en lille risiko for mennesker, sundhed eller miljøet som følge af den efterladte restforurening, følger det af det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at de yderligere foranstaltninger vedrørende restforurening dels skal være nødvendige, dels skal stå i rimeligt forhold til risikoen forbundet med den efterladte restforurening. Det vil således være i strid med proportionalitetsprincippet at kræve yderligere tiltag i forhold til den efterladte restforurening, herunder udstedelse af påbud om yderligere oprensning. Det bemærkes i denne forbindelse, at jeg mener, at et påbud som forvarslet, under hensyn til, at Vejen Kommune tilsyneladende slet ikke har foretaget en proportionalitetsvurdering, alene af denne grund vil kunne tilsidesættes som ugyldigt, jf. Højesterets afgørelse refereret i UfR H. Dertil kommer, at der selv efter medinddragelse og anvendelse af proportionalitetsprincippet, så vil et krav om yderligere oprensning være i strid med proportionalitetsprincippet, og dermed ugyldigt. Der kom ikke yderligere bemærkninger til forvarslet. Derefter meddelte Vejen Kommune med enslydende skrivelser af 25. juni 2009 til Per Wiekhorst og Charlotte Wollesen følgende oprensningspåbud:

8 - 8 - Påbud om oprensning af olieforurening på ejendommen Esbjergvej 109, 6670 Holsted Matr. nr. 14t Nr. Holsted By, Holsted Vejen Kommune meddeler hermed påbud efter jordforureningslovens 48, stk. 1 om følgende: 1. Der skal foretages en oprensning af den efterladte restforurening i overensstemmelse med det fremsendte projekt af for en mere omfattende oprensning. Det vil sige, der stiles efter at bortgrave hele den efterladte restforurening. 2. Hvis der efterlades en restforurening, skal der udarbejdes en risikovurdering af restforureningen, som med høj grad af sikkerhed godtgør, at restforureningen hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø eller sundhedsmæssig risiko. Der kan kun efterlades restforurening i en mængde, hvor det med høj grad af sikkerhed kan godtgøres, at forureningen vil blive nedbrudt til et acceptabelt niveau ved naturlige processer i jordmiljøet i løbet af den periode, hvor ejendommen med rimelighed kan forventes at bestå uændret. I denne periode må restforureningen ikke udgøre en risiko for grundvand, recipienter eller indeklima i bygninger på ejendommen. Efterlades en restforurening skal der redegøres for de økonomiske konsekvenser ved total oprensning af forureningen. Vejen Kommune beslutter derefter, om der kan efterlades en restforurening. 3. Der skal udarbejdes en rapport, der dokumenterer oprydningen. Dokumentationen skal ske ved prøvetagning og analyser udført af et akkrediteret laboratorium. 4. Rapporten skal fremsendes til Vejen Kommune. 5. Oprensningen skal påbegyndes senest 6 uger efter påbuddet er givet. Vejen Kommune kommenterede og begrundede påbuddet ved følgende: Vejen Kommune varslede d et påbud om oprensning. Fristen for at komme med udtalelser udløb d Der er indkommet kommentarer fra Lett Advokatfirma på vegne af Topdanmark Forsikring A/S, der er tankejerens forsikringsselskab i henhold til den lovpligtige forsikringsordning efter jordforureningsloven. Bemærkninger til udtalelsen fra Topdanmark Forsikring A/S Topdanmark Forsikring A/S gør opmærksom på, at efter deres opfattelse indebærer den efterladte restforurening ikke en miljø- eller sundhedsmæssig risiko vil det være i strid med proportionalitetsprincippet at kræve yderligere oprensning. Miljøklagenævnet har i afgørelse af oplyst følgende: Sammenfattende finder nævnet ikke, at der er sikkerhed for, at den efterladte restforurening med olie på ejendommen Esbjergvej 109 hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Ifølge det af Topdanmark fremsendte projekt for en mere omfattende oprensning af stiles der efter at bortgrave hele den efterladte restforurening. Vejen Kommune vil derfor kun foretage en risikovurdering, såfremt det efterfølgende viser sig, at omkostninger ved at fjerne restforureningen væsentligt vil overstige det anslåede beløb på kr kr. Miljøklagenævnet har i afgørelse af vurderet følgende: I rapport af 12. januar 2004 anfører DGE på baggrund af et indhentet prisoverslag fra entreprenør, at fjernelse af restforureningen under kældergulvet med tillæg af rådgiverydelser m.v. vil koste ca kr. ekskl. moms. Miljøklagenævnet bemærker, at der også findes forurening uden for huset, og at fjernelsen af dette ikke er prissat af DGE. Nævnet vurderer, at fjernelse af forureningen uden for huset ikke vil beløbe sig til større omkostninger end fjernelsen af den resterende forurening under huset. Udgiften til fjernelse af restforureningen må dermed skønnes næppe at overstige kr. ekskl. moms.

9 - 9 - Nævnet finder ikke, at omkostninger til oprydningsforanstaltninger i denne størrelsesorden i det konkrete tilfælde strider mod det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. På denne baggrund er det Vejen Kommunens opfattelse, at udgifterne til en mere omfattende oprensning står i rimeligt forhold til, at risikoen for miljø og sundhed helt fjernes, såfremt projektet af kan gennemføres. Topdanmark A/S gør desuden opmærksom på, at påbuddet ikke er begrundet. Baggrunden for påbuddet fremgår i nedenstående afsnit. Baggrunden for påbuddet Vejen Kommune modtog d Projekt for en mere omfattende oprensning på ejendommen, Esbjergvej 109, 6670 Holsted, Om-sag nr / Skadenummer Projektet er dateret og er udarbejdet af Dansk GeoservEx a/s (DGE) for Topdanmark Forsikring A/S på baggrund af Miljøklagenævnets påbud af om en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen. D meddelte Vejen Kommune, at Miljøklagenævnets påbud anses for opfyldt, såfremt der, inden oprensningen igangsættes, udføres en poreluftmåling under gulvet i stuen og forstue. Det fremgår af brevet, at resultatet af poreluftmålingen skal benyttes i forbindelse med en vurdering af indeklimaet, såfremt det bliver nødvendigt at efterlade en restforurening. DGE Group har d fremsendt resultatet af poreluftprøve under gulv i entreen. Prøven viser, at der ikke er konstateret indhold af kulbrinter over detektionsgrænsen på 50 µg/m 3. Prøvens indhold af kulbrinter overskrider dermed ikke Miljøstyrelsens afdampningskriterium på 100 µg/m 3. Den eneste enkeltkomponent, der overskrider afdampningskriteriet er benzen, hvor der er konstateret et indhold på 0,46 µg/m 3. DGE har herefter beregnet et potentielt benzenbidrag til indeklimaet på 0,02 µg/m 3, hvilket ikke overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium for benzen på 0,13 µg/m 3. Miljøklagenævnet har i sin afgørelse redegjort for de miljø- og sundhedsmæssige risici ved at efterlade den resterende forurening. Det er Vejen Kommunes opfattelse, at de efterfølgende målinger ikke ændrer afgørende på Miljøklagenævnets konklusioner. Vejen Kommune fastholder derfor, at der skal foretages en mere omfattede oprensning i overensstemmelse med det fremsendte projekt af Klagen til nævnet På vegne af Topdanmark Forsikring A/S klagede advokat Vivi Bruhn Knudsen med brev af 30. juni 2009 over Vejen Kommunes påbud af 25. juni Klagen var sålydende: Påklage af Vejen Kommunes påbud om oprensning af olieforurening på adressen Esbjergvej 109, 6670 Holsted Hermed skal jeg på vegne af Topdanmark Forsikring A/S påklage Vejen Kommunes påbud af 25. juni 2009 om oprensning af olieforureningen på ejendommen Esbjergvej 109, 6670 Holsted. Oprensningspåbuddet er udstedt efter jordforureningslovens 48. Miljøklagenævnet udstedte den 25. juli 2008 påbud om, at Per Wiekhorst og Charlotte Søgaard Wollesen skulle udarbejde et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen Esbjergvej 109, 6670 Holsted. Med henblik på opfyldelse af Miljøklagenævnets påbud af 25. juli 2008 udarbejdede DGE notat af 9. september I forbindelse med udarbejdelsen af notatet af 9. september 2008 blev der udtaget supplerende vandprøver fra B104, der er placeret ca. 4,5 meter nedstrøms den efterladte restforurening og ca. 3 meter nedstrøms ejen-

10 dommen. Der blev ikke konstateret overskridelser af Miljøstyrelsens grundvandskriterier i vandprøven fra B104. Der blev endvidere den 19. august 2008 udtaget poreluftprøver fra målepunkterne PL1, PL2 og PL3. Der blev ikke konstateret overskridelser af afdampningskriterierne for hverken BTEX er eller C9-C10 aromater. På denne baggrund vurderede DGE, at der inden for de seneste 5 år var sket en tydelig reduktion i indholdet af de mest flygtige kulbrinter i restforureningen under ejendommen. Ved brev af 9. januar 2009 meddelte Vejen Kommune grundejer, at Vejen Kommune ville anse Miljøklagenævnets påbud for opfyldt, såfremt der, inden oprensningen blev igangsat, blev udført en poreluftsmåling under stuen og forstuen. DGE udførte den 19. februar 2009 den supplerende poreluftsmåling under gulvet i stueplan. Sonden blev ført fra øverste trin i kældertrappen og skråt ind under entreen i stueplan. Der blev ikke konstateret indhold af totalkulbrinter over detektionsgrænsen på 50 µ/m 3. Der blev således ikke i poreluften under entréen konstateret indhold af totalkulbrinter, der overskred Miljøstyrelsens afdampningskriterium på 100 µ/m 3. Den eneste enkeltkomponent, der overskred afdampningskriteriet, var benzen, hvor der blev konstateret et mindre indhold på 0,46 µ/m 3. DGE udarbejdede derfor en beregning af indeklimabidraget i henhold til vejledning 6/1998. JAGG-beregningen viste et potentielt benzenbidrag til indeklimaet på 0,02 µ/m 3. Bidraget til indeklimaet i forhold til benzen overskred dermed ikke Miljøstyrelsens afdampningskriterium på 0,13 µ/m 3. DGE s resultat blev afrapporteret i notat af 4. marts 2009 til Vejen Kommune. Det er således Topdanmark Forsikring A/S opfattelse, at den efterladte restforurening ikke udgør nogen risiko for indeklimaet. Topdanmark Forsikring A/S mener endvidere, at den efterladte restforurening heller ikke udgør en risiko i forhold til grundvandet. DGE har udarbejdet en JAGG-beregning for at vurdere den efterladte restforurenings risiko over for det primære og sekundære grundvandsmagasin. Det fremgår heraf, at den efterladte restforurening ved anvendelsen af lovlige og sædvanlige risikovurderingsprincipper ikke vil kunne indebære en risiko for grundvandet i området, ikke mindst når det tages i betragtning, at ejendommen ikke er beliggende i et område med særlige grundvandsinteresser. Grundvandsforureningen i det sekundære grundvandsmagasin udgør heller ikke en risiko i relation til Holsted Å. I denne forbindelse henvises til den seneste vandprøve udtaget fra B104, der som nævnt ikke indeholdte spor af kulbrinter. 5 Endelig udgør restforureningen heller ikke nogen risiko i forhold til arealanvendelsen henset til restforureningens placering i et område på ca. 7 m 2 under kældergulvet i det tidligere fyrrum i et niveau på ca. 2 til 3 meter. Alligevel har Vejen Kommune ved påbuddet af 25. juni 2009 udstedt påbud om, at den efterladte restforurening oprenses i overensstemmelse med det fremsendte projekt for en mere omfattende oprensning på ejendommen udarbejdet af DGE den 9. september Omkostningerne forbundet med gennemførelsen af den mere omfattende oprensning forventes at udgøre ca. kr eksklusive moms. Efter jordforureningslovens 48, stk. 1, kan en jordforurening påbydes fjernet, således at tilstanden forud for forureningen genoprettes. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til jordforureningslovens 41, hvortil bemærkningerne til 48 henviser, at genopretningsprincippet skal administreres under hensyn til, og dermed modificeres af det almindelige proportionalitetsprincip. 5 Ikke korrekt. Der blev påvist indhold af kulbrinter i den senest udtagne vandprøve fra boring B104, jf. notat fra DGE af 9. september 2008 (nævnets bemærkning).

11 Højesteret fandt i UfR H, at proportionalitetsprincippet blandt andet førte til, at en forurening eller en restforurening med olie uafhængigt af omkostningernes størrelse ikke kan påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Hvis en forurening eller en restforurening ikke indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko, er der således ikke hjemmel i jordforureningslovens 48 til at kræve den fjernet. Det kan som følge heraf ikke være i overensstemmelse med lovens forarbejder og Højesterets praksis at udstede et påbud om oprensning af forureningen, når den efterladte restforurening vurderet efter sædvanlige principper, herunder Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 om oprydning på forurenede lokaliteter, ikke udgør nogen risiko for hverken arealanvendelsen, grundvand, recipienter eller indeklimaet. Det er Topdanmark Forsikring A/S opfattelse, at Vejen Kommunes påbud af 25. juni 2009 skal tilsidesættes som ugyldigt under henvisning til, at der ikke er nogen miljø- og sundhedsmæssig begrundelse for at påbyde en fuldstændig oprensning af forureningen på ejendommen. Dertil kommer, at selv hvis der skulle være en lille risiko for mennesker, sundhed eller miljøet som følge af den efterladte restforurening, følger det af det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, at de yderligere foranstaltninger vedrørende restforureningen, dels skal være nødvendige, dels stå i rimeligt forhold til risikoen forbundet med den efterladte restforurening. Selv efter medinddragelse og anvendelsen af proportionalitetsprincippet, vil krav om yderligere oprensning være i strid med proportionalitetsprincippet og dermed ugyldigt. Afslutningsvis bemærkes, at Topdanmark Forsikring A/S forbeholder sig retten til at komme med en uddybning af denne foreløbige klage. Nye oplysninger under nævnsbehandlingen I nævnets kvittering for klagens modtagelse af 22. september 2009 til advokat Vivi Bruhn Knudsen anførte nævnet bl.a. følgende: Miljøklagenævnets afgørelse af 25. juli 2008 i sag MKN angik samme olieforurening, som nærværende klagesag. Nævnet påbød ved sin afgørelse udarbejdelse af et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen, end den som på daværende tidspunkt var udført. En mere omfattende oprensning skulle tilrettelægges, således at den miljø- og sundhedsmæssige risiko fra forureningen fjernes. Efterfølgende udarbejdede og fremsendte firmaet DGE på vegne af Topdanmark Forsikring A/S et projekt dateret 9. september 2008 til Vejen Kommune. Ved projektet stiles der mod at bortgrave hele restforureningen. Vejen Kommune har ved sin afgørelse af 25. juni 2009 påbudt, at der skal foretages en oprensning af forureningen i overensstemmelse med DGE s projekt af 9. september Nævnet bemærker umiddelbart, at det ikke af projektet fremgår, hvorvidt der er overvejet andre muligheder for oprensning, som kunne sikre, at den miljø- og sundhedsmæssige risiko fra forureningen fjernes (se nævnets afgørelse af 25. juli 2008). I det omfang De måtte have yderligere bemærkninger til sagen, bedes disse fremsendt, så de er Miljøklagenævnet i hænde senest den 26. oktober Med henvisning til nævnets kvitteringsskrivelse af 22. september 2009 oplyste advokat Vivi Bruhn Knudsen i skrivelse af 9. oktober 2009, at hun ikke havde yderligere bemærkninger til sagen. Svend Aage Hansen har på vegne af Per Wiekhorst bl.a. den 28. september 2009 telefonisk over for nævnet oplyst, at familien navnlig i forhold til deres lille barn er meget utrygge ved forureningen og den påvirkning af husets indeklima, som kan forårsages af forureningen. Utrygheden har ført til, at familien har valgt midlertidigt at fraflytte huset.

12 Per Wiekhorst har bl.a. på møde den 9. november oplyst, at familien har konkrete planer om bygningsmæssige forandringer på ejendommen i form af udbygning af huset, som i dag er for lille til familien. Han har videre oplyst, at planerne indtil videre ikke har kunnet realiseres på grund af den efterladte restforurening på ejendommen. Der indkom ikke yderligere bemærkninger til sagen fra sagens parter. Beskrivelse af efterladt restforurening på ejendommen Restforurening Der er i 2003 udført undersøgelsesboringer med udtagning af jordprøver til afgrænsning af jordforureningen på ejendommen. Der er endvidere udtaget jordprøver fra gravefronter ved bortgravningen af forurenet jord under kældergulvet gennemført i I alt blev 5 jordprøver fra undersøgelsesboringer og gravefront udvalgt til kemiske analyser for indhold af oliekomponenter. Placeringen af prøvetagningsstederne fremgår af kortbilag til de to undersøgelsesrapporter i sagen udarbejdet af DGE. Bilag 1 og 2 til denne afgørelse rummer gengivelser heraf. I forbindelse med en udskiftning af forurenet murværk foretaget i 2005 blev der også bortgravet forurenet jord på ydersiden af kældervægen mod nord. I den forbindelse blev der også udtaget jordprøver fra gravefronter. Heriblandt blev en (benævnt Pr4) udvalgt til kemiske analyser for indhold af oliekomponenter. Placeringen af prøvetagningsstederne fremgår af bilag 3 til nærværende notat. Der er således samlet set udført kemiske analyser for indhold af oliekomponenter på i alt 6 jordprøver udtaget på ejendommen. Resultaterne heraf er gengivet i tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er også anført Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier for de pågældende stoffer 7. Tabel 1. Resumé af analyseresultater fra 2003 for jordprøver samt Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier. Boring/m u.t. HB1/0,5* ) HB1/2,0 HB2/2,0 +) RB1/0,5 HB4/1,0 Pr4/ Kriterium Totalkulbrinter & mg/kgts C 6 H 6 -C 10 mg/kgts >C 10 -C 25 mg/kgts >C 25 -C 35 mg/kgts <2,0 52 < <2,0 260 < Benzen mg/kgts Toluen mg/kgts Xylen mg/kgts <0,3 <0,3 * ) Jorden omkring HB1/0,5 er afgravet (til en dybde af ca. 1 m under kældergulvet) +) Boring HB2 er benyttet til at afgrænse forureningen og således udført udenfor det forurenede område & Analyser er foretaget for C 6 -C 35, kvalitetskriteriet gælder for C 5 -C 35 1,5 6 7 Mødet (skønsforretning) blev afholdt som led i en retssag om nævnets afgørelse i den første klagesag (sag nr. MKN ) om den efterladte restforurening på ejendommen. Miljøstyrelsens hjemmeside: Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, senest revideret december Kriterierne for kulbrinter jord er ændret i 2008, men kun for analyser udført efter nyere analysemetode.

13 Indeklima Der er udført poreluftmålinger via 3 sonder under kældergulv inden den afgravning af forurenet jord, som blev foretaget i 2003, P1-P3, samt via 3 sonder anbragt efter afgravningen, M1- M3. Resultaterne heraf er gengivet i tabel 2 nedenfor. Til sammenligning er også anført Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterier for bidrag til indeklima af de målte stoffer 8. Tabel 2. Resumé af poreluftanalyser samt Miljøstyrelsens luftkvalitetskriterier for bidrag til indeklima. Før afværgeforanstaltninger Efter afværgeforanstaltninger P1 6/5-03 P2 6/5-03 P3 6/5-03 M1 14/11-03 M2 14/11-03 M3 14/11-03 Kriterium Totalkulbrinter & µg/m³ C 6 H 6 -C 10 µg/m³ >C 10 -C 25 µg/m³ i.p. <87 < Benzen µg/m³ Toluen µg/m³ Ethylbenzen µg/m³ Xylener µg/m³ 1,3 6, ,35 2,4 2,7 3, <0, ,9 5,5 5,0 10 3,2 2,6 15 0,25 3,5 3,3 16 0, } 100 C 9 -aromater µg/m³ C 10 -aromater µg/m³ C 9 +C 10 -ar. µg/m³ <1,5 <2,1 i.p. Ikke påvist & Analyser er foretaget for C 6 -C 35, kvalitetskriteriet gælder for C 5 -C Efter bortgravningen af forurenet jord foretaget mellem de to målerunder blev der også udlagt luftdræn til passiv ventilation af jorden under bygningen. Herover blev der lagt dampspærre og støbt nyt kældergulv. Placeringen af sonderne M1-M3 fremgår af bilag 1. Fra sonderne P2 og P3 blev der suget poreluft fra områder, som ikke blev berørt af den foretagne afgravning af forurenet jord, mens der fra sonden P1 blev suget poreluft fra et område, hvor der efterfølgende blev bortgravet forurenet jord. DGE har efter nævnets afgørelse af 25. juli 2008 udarbejdet et notat dateret 9. september 2008 med beskrivelse af et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen. Forud herfor har DGE den 14. august 2008 udført nye poreluftmålinger via sonderne M1-M3. Mærkningen af sonderne fandtes ikke ved de nye prøvetagninger, og de nye poreluftmålinger kan således ikke relateres konkret til de enkelte sonder M1-M3. De nye målinger er i stedet benævnt PL1-PL3, og resultaterne heraf er gengivet i tabel 3 nedenfor. Endelig har DGE efter anmodning fra Vejen Kommune i skrivelse af 9. januar 2009 udtaget en poreluftprøve benævnt PL.UE.1 via en ny sonde under gulvet i husets stuesektion (del af huset uden kælder og med trægulve). Der er ikke tidligere udtaget poreluftprøver under denne del af huset. Prøvetagningen og resultaterne er afrapporteret i brev fra DGE af 4. marts Resultaterne for PL.UE.1 er ligeledes gengivet i tabel 3. Det bemærkes, at der er påvist et forholdsvist højt indhold af benzen i prøven. 8 Miljøstyrelsens hjemmeside: Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, senest revideret december 2005.

14 Tabel 3. Resumé af poreluftanalyser udført senere end nævnets afgørelse af 25. juli PL1 14/8-08 PL2 14/8-08 PL3 14/8-08 PL.UE.1 19/2-09 Kriterium Totalkulbrinter & µg/ m³ < Benzen µg/m³ Toluen µg/m³ Ethylbenzen µg/m³ Xylener µg/m³ 8,0 1,8 6,6 4,7 1,4 4,3 <0,50 0,20 0,69 0,46 2,8 0,51 0,78 0, } 100 C 9 +C 10 -ar. µg/m³ ,9 0,44 30 & Analyser er foretaget for C 6 -C 35, kvalitetskriteriet gælder for C 5 -C 35 DGE anførte i øvrigt i brevet af 4. marts 2009, at grundejer ved den nye prøvetagning i 2009 har oplyst, at der til tider lugter surt i stueetagen. Grundvand og recipient Der blev, jf. undersøgelsesrapport af 19. juni 2003 udarbejdet af DGE, etableret 4 filtersatte boringer på ejendommen (benævnt HB1, B102, B103 og B104). Boringerne blev boret til 4 5 m u.t. og filtersat over en 2 m strækning i bunden af boringerne. I april 2003 blev der udtaget vandprøver til kemisk analyse for indhold af oliekomponenter fra 3 af boringerne. Analyseresultaterne er resumeret i tabel 4 nedenfor. I tabellen er også angivet Miljøstyrelsens kvalitetskriterier for indhold af oliekomponenter i grundvand 9. Tabel 4. Resumé af vandanalyser fra 2003 samt Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier. Boring HB1 B102 B104 Kriterium Totalkulbrinter & µg/l C 6 H 6 -C 10 µg/l >C 10 -C 25 µg/l >C 25 -C 35 µg/l <15,0 i.p. <5,0 <9,0 <15, Benzen µg/l Toluen µg/l Xylener µg/l 2,3 2,4 77 2,6 0,18 70 <0,3 i.p. Ikke påvist & Analyser er foretaget for C 6 -C 35, kvalitetskriteriet gælder for C 5 -C Ifølge undersøgelsesrapporten af 19. juni 2003 blev de 4 filtersatte boringer nivelleret og grundvandsstanden i boringerne pejlet. Rapporten rummer ikke nærmere beskrivelser heraf. Af boreprofiler for de 4 boringer givet i rapportens bilag 3 fremgår det, at boringerne er pejlet på udførelsesdatoen. Undersøgelserne har således ikke omfattet en egentlig pejlerunde for pejling af grundvandsspejlet i de filtersatte boringer på ejendommen. 9 Miljøstyrelsens hjemmeside: Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, senest revideret december 2005.

15 Ud fra nivellement og pejling er der ligeledes i rapportens bilag 3 anført relative koter for grundvandsspejlet i de 4 boringer. I bilag 1 til undersøgelsesrapport af 12. januar 2004 ligeledes udarbejdet af DGE er grundvandets strømningsretning angivet til at være stik syd. DGE har efter nævnets afgørelse af 25. juli 2008 udarbejdet notatet dateret 9. september 2008 med beskrivelse af et projekt for en mere omfattende oprensning af forureningen på ejendommen. Forud herfor har DGE den 14. august 2008 forsøgt at pejle grundvandsspejlet i de filtersatte boringer på ejendommen samt udtaget en vandprøve til kemisk analyse fra boringen benævnt B104. Det lykkedes kun DGE at pejle boring B104, og pejlingen har dermed ikke tilvejebragt yderligere oplysninger om grundvandets strømningsretning herunder en evt. validering af, om retningen er mod boring B104. Ved analysen af vandprøven fra boring B104 blev der nu fundet indhold af oliekomponenterne toluen (0,11 µg/l) og xylener (0,052 µg/l). Der blev ikke påvist indhold af andre kulbrinter. Om end de fundne indhold ikke overskrider Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier, er der dog tale om en negativ udvikling, idet der ikke blev påvist indhold af oliekomponenter ved den tidligere analyse af en vandprøve fra boring B104 udført i Miljøklagenævnets bemærkninger De generelle principper for sagens afgørelse er anført i den afgørelse i Miljøklagenævnets sag nr. MKN , som nævnet traf den 25. juli 2008 i den første klagesag om den efterladte restforurening med fyringsolie på ejendommen på Esbjergvej 109. For en redegørelse herfor henvises der således til afgørelsen af 25. juli For så vidt angår den efterladte forureningsmængde på ejendommen bemærkede nævnet følgende i sin afgørelse af 25. juli 2008: På grund af det begrænsede prøveantal og en usikker afgrænsning af restforureningen både horisontalt og vertikalt finder nævnet, at der er en betydelig usikkerhed på vurderingen af den efterladte forureningsmængde. Efter nævnets vurdering repræsenterer skønnet på 96 l olie derfor et minimumsestimat af den efterladte oliemængde. Der er ikke siden udført yderligere undersøgelser af omfanget af den efterladte restforurening, hvorfor skønnet på 96 l olie efter nævnets vurdering fortsat repræsenterer et minimumsestimat af den efterladte oliemængde. Nævnet bemærker, at usikkerheden på afgrænsning af den efterladte restforurening især er knyttet til følgende: Prøven HB4/1,0, som er kraftigt forurenet, er horisontalt udtaget i udkanten af (eller lige uden for) det område, hvor restforureningen ifølge DGE er efterladt. Vertikalt er prøven udtaget i en dybde mellem 0 og 1 m u.t., hvor restforureningen ifølge DGE alene skulle være efterladt i en dybde mellem 2 og 3 m u.t. Forureningen er konstateret ca. 1½ m u.t. i bunden af den udgravning lige nord for kældervæggen, som blev udført i forbindelse med udskiftningen af forurenet murværk (jf. prøven Pr1, se bilag 3), hvilket er over den dybde, hvor restforureningen ifølge DGE er efterladt.

16 Forureningen er også konstateret under husets stuesektion i prøven Pr4 i udgravningen lige nord for kældervæggen. Dette prøvetagningspunkt ligger såvel vertikalt som horisontalt uden for det område, hvor restforureningen ifølge DGE er efterladt. Forureningen er, jf. advokat Vivi Bruhn Knudsens skrivelse af 13. marts 2008 i den første klagesag 10, muligvis spredt mod øst til boring B102, som ligger uden for det område, hvor restforureningen ifølge DGE er efterladt. Med hensyn til risiko over for arealanvendelsen og mulighed for kontakt med forurenet jord på ejendommen bemærker nævnet, at der er efterladt kraftigt forurenet jord uden for huset i en dybde mellem 0 og 1 m u.t., som udgør en risiko for arealanvendelsen. Dette er dokumenteret ved de tidligere gennemførte undersøgelser og synes endvidere afspejlet ved grundejers oplysninger. Hertil kommer dokumenteret kraftigt forurenet jord efterladt dybere, som ved bygningsforandringer kan udgøre risiko for arealanvendelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at grundejer, jf. det oplyste i sagen, har konkrete planer om bygningsmæssige forandringer på ejendommen. Der er ikke siden nævnets afgørelse af 25. juli 2008 udført yderligere undersøgelser af risikoen over for arealanvendelsen og muligheden for kontakt med forurenet jord på ejendommen. Det bemærkes i øvrigt, at restforureningen på ejendommen er kortlagt på vidensniveau 2 med kortlægningsnr bl.a. af hensyn til risiko ved eventuel fremtidig jordflytning eller ændring af arealanvendelsen. I forhold til påvirkning af indeklima i huset på ejendommen er undersøgelsesgrundlaget efter nævnets afgørelse af 25. juli 2008 udbygget med 2 nye runder med målinger af oliekomponenter i poreluft i jorden under huset (se tabel 3 ovenfor). Det bemærkes, at der ved disse målinger ikke er tilført nye oplysninger, som kan belyse spredning af olieforureningen til indeklimaet i huset via indtrængning i kældervæggen. Nævnet vurderer således fortsat, at det ud fra de foreliggende analyseresultater og det i sagen oplyste ikke kan afvises, at der kan ske fornyet indtrængning af olie i væggen, og at en sådan indtrængning kan bevirke en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i huset. Hertil kommer, at der ved en måling under gulvet i husets stuesektion er fundet et forholdsvist højt indhold af benzen. Det bemærkes, at den beregning af indeklimabidrag, DGE her har udført, jf. DGE s brev af 4. marts 2009, ikke følger Miljøstyrelsens vejledning 6/1998, idet der alene er medregnet et diffusivt men ikke også et konvektivt indeklimabidrag. Endvidere foreligger der ikke nærmere oplysninger om gulvkonstruktionen for denne del af huset. Nævnet finder således, at de udførte målinger og beregninger ikke kan føre til, at der foreligger en høj grad af sikkerhed for, at den efterladte forurening hverken aktuelt eller i fremtiden vil forårsage en uacceptabel påvirkning af indeklimaet i huset. Nævnets afgørelse 25. juli 2008 rummede ikke beregning med f.eks. Miljøstyrelsens JAGG beregningsværktøj af påvirkning af grundvandet i området forårsaget af den efterladte restforurening på ejendommen. Det skyldes, at forureningen allerede ved de da udførte undersøgelser var påvist i grundvandet under ejendommen (i en koncentration op til µg/l). Advokat Vivi Bruhn Knudsen har med sine bemærkninger af 26. maj 2009 til Vejen kommunes påbudsvarsel fremlagt JAGG-beregninger fra DGE dateret 31. marts Advokaten har også refereret til disse beregninger i klagen til nævnet. Det bemærkes, at der ved beregningerne på JAGG trin 1 (samt også på JAGG trin 2) beregnes markante overskridelser af Miljøsty- 10 Advokatens skrivelse er refereret i nævnets afgørelse af 25. juli 2008 i den første klagesag om forureningen på ejendommen på Esbjergvej 109 (nævnets sag nr. MKN ).

17 relsens grundvandskvalitetskriterier for såvel sekundært som primært magasin. Selv ved beregning på JAGG trin 3 med inddragelse af sorption og nedbrydning af de forurenende stoffer hvis forløb og omfang i øvrigt ikke i sagen er dokumenteret i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning 6/1998 leder beregningerne til, at der kan forventes overskridelser af grundvandskvalitetskriterierne. Nettonedbøren i området er ca. 650 mm/år, jf. Miljøstyrelsens vejledning 6/1998. Med en grundvandsdannelse i denne størrelsesorden og givet at det forurenede areal er 7 m 2, og at oliestofferne udvaskes med den målte koncentration på µg/l, kan en olieflux fra den forurenede jord beregnes til mg/år. Der er efterladt en betydelig forureningsmængde på ejendommen med et skønnet indhold af olie på mere end 96 l (mere end 82 kg). Med en olieflux på mg/år vil en fuldstændig fjernelse af den efterladte restforurening ved udvaskning til grundvandet alene vare mere end år, og forureningen vil således i mange år kunne udgøre en kilde til forurening af grundvandsmagasinet. Ejendommen ligger i dag udenfor OSD område, men i et område med drikkevandsinteresser. Der foretages vandindvinding fra flere kildepladser i området. Omkring ejendommen ligger der således indvindingsoplande til 4 almene vandforsyningsanlæg: Esbjerg Vandforsyning (Sekær kildeplads), Bjøvlund Vandværk, Holsted By Vandværk og Holsted Stationsby Vandværk. Blandt disse ligger ejendommen blot 250 m fra indvindingsoplandet til Bjøvlund Vandværk, se bilag 4. Hertil kommer et stort antal mindre indvindingsanlæg, hvoriblandt flere indvinder vand fra det øverstliggende sandmagasin, hvortil forureningen på ejendommen har spredt sig. Nævnet finder således efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at der er betydelig risiko for, at den efterladte restforurening på ejendommen vil fortsætte med at forårsage en uacceptabel forurening af grundvandsmagasinet i området. DGE anførte i undersøgelsesrapporten af 19. juni 2003, at dispersion, sorption og nedbrydning bevirker, at forureningen ikke er spredt med det sekundære grundvand uden for 1 års afstrømning. Det anførte var baseret på DGEs antagelse af, at grundvandets strømningsretning var stik syd, og at der ikke var påvist indhold af oliekomponenter i den således antagne nedstrøms beliggende boring B104. Pejlingen af en enkelt boring (boring B104) udført af DGE 14. august 2008 og analyseresultatet for en vandprøve udtaget samme dag (også boring B104), hvor der modsat tidligere kunne påvises indhold af oliekomponenter, giver ikke et forbedret grundlag til at vurdere grundvandets strømningsretning. Nævnet finder således fortsat, at grundvandets strømningsretning under lokaliteten er usikkert bestemt, hvorfor grundlaget for det af DGE anførte er spinkelt. Dette er endvidere belyst i bilag 5. Det fremgår af bilag 5, at såfremt det lægges til grund, at grundvandets strømningsretning følger terrænfaldet mod Holsted Å, har grundvandet en sydøstlig strømningsretning. Det må på denne baggrund fastholdes, at grundvandets strømningsretning under lokaliteten er usikkert bestemt, og at det således er meget usikkert, hvorvidt boring B104 er placeret nedstrøms den efterladte restforurening på ejendommen. Endvidere finder nævnet, at usikkerhederne om grundvandets strømningsretning og forureningens spredning må føre til, at en påstand om, at restforureningen på ejendommen kan efter-

18 lades uden risiko for recipient, savner dokumentation. Det bemærkes, at nærmeste recipient er Holsted Å, som udgør en del af EF-habitatområde 79, Sneum Å og Holsted Ådal 11, se bilag 5. Sammenfatning af risikoforhold Ud fra ovenstående sammenfattes følgende vurderinger: Resterende forureningsmængde: Den efterladte forureningsmængde er usikkert bestemt, men må ud fra det oplyste skønnes til minimum 96 l. Arealanvendelse: Der er efterladt kraftigt forurenet jord uden for huset i en dybde mellem 0 og 1 m u.t., som udgør en risiko for arealanvendelsen. Hertil kommer kraftigt forurenet jord efterladt dybere under og uden for huset, som ved bygningsforandringer kan udgøre risiko for arealanvendelsen. Indeklima: Der er fundet markante indhold af oliekomponenter i poreluften i jorden under huset. Der er endvidere set indtrængning af olie i kældervæggen med mulig påvirkning af indeklimaet til følge. Der er således ikke sikkerhed for, at den efterladte forurening hverken aktuelt eller i fremtiden vil kunne forårsage uacceptabel påvirkning af indeklimaet i huset. Grundvand og recipient: Forureningen er påvist med indhold over Miljøstyrelsens grundvandskvalitetskriterier i grundvandet under ejendommen, og forureningens udbredelse i grundvandsmagasinet er ikke med sikkerhed afgrænset. Forureningspåvirkningen fra den efterladte jordforurening vil fortsætte i mange år fremover. Der er tale om et grundvandsmagasin, hvor Miljøstyrelsens kvalitetskriterier skal være opfyldt. Klagerens påstand om, at restforureningen på ejendommen kan efterlades uden risiko for recipienten Holsted Å (EF-habitatområde 79), savner endvidere dokumentation. Nævnet finder herefter, at resultaterne af de undersøgelser af forureningen på ejendommen, der er gennemført siden nævnet traf sin afgørelse af 25. juli 2008, må lede til, at nævnet tilslutter sig Vejen Kommunes opfattelse af, at der ikke er tilvejebragt sikkerhed for, at den efterladte restforurening med olie på ejendommen Esbjergvej 109 hverken aktuelt eller i fremtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Oprensningsforslag og proportionalitet Nævnet fandt ved sin afgørelse af 25. juli 2008, at omkostninger til oprydningsforanstaltninger af størrelsesorden kr. ekskl. moms ikke i det konkrete tilfælde stred mod det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Det fremlagte projekt fra DGE af 9. september 2008 for oprensning af forureningen påregnes at kunne gennemføres for kr. ekskl. moms, og holder sig således, som også bemærket af Vejen Kommune, indenfor førnævnte størrelsesorden. Med hensyn til det fremlagte oprensningsprojekt forstår nævnet også efter nævnets bemærkninger givet i forbindelse med kvittering for klagens modtagelse af 22. september 2009 at Topdanmark Forsikring A/S har valgt at stile efter at bortgrave hele den efterladte restforurening i jorden frem for at gå ind i nærmere overvejelser og undersøgelser af andre muligheder for oprensning, som kunne sikre, at den miljø- og sundhedsmæssige risiko fra foru- 11 Udpeget iht. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen).

19 reningen fjernes, jf. nævnets tidligere afgørelse af 25. juli Nævnet har ikke bemærkninger hertil, idet det konkrete valg af metode, der opfylder kravet om at fjerne risikoen fra forureningen, tilkommer påbudsadressaten, i dette tilfælde Topdanmark Forsikring A/S i henhold til den lovpligtige forsikringsordning. Det må i øvrigt for god ordens skyld bemærkes, at det forudsættes, at det fremlagte projekt også omfatter oprensning af den forurening på ejendommen, som findes uden for huset, jf. nævnets afgørelse af 25. juli Miljøklagenævnet kan herefter stadfæste Vejen Kommunes påbud af 25. juni 2009 om oprensning af den efterladte restforurening med fyringsolie på ejendommen på Esbjergvej 109. Nævnet kan i den forbindelse tiltræde, at fristen for påbegyndelse af oprensningen er fastsat til 6 uger fra afgørelsesdato, det vil sige nu fra datoen for nævnets afgørelse. Oprensningen gennemføres i øvrigt efter den tidsplan, der er indeholdt i det fremlagte projekt fra DGE af 9. september Miljøklagenævnets afgørelse Vejen Kommunes påbud af 25. juni 2009 om oprensning af jordforureningen med olie på ejendommen Esbjergvej 109, 6670 Holsted, stadfæstes. P.N.V. Pouel Pedersen

20 Bilag 1 Skitse over undersøgelser, afgravning og restforurening fra januar 2004 Skitsen er gengivet fra rapport udarbejdet af DGE og dateret 12. januar 2004

21 Bilag 2 Skitse over undersøgelser fra juni 2003 Skitsen er gengivet fra rapport udarbejdet af DGE og dateret 19. juni 2003

22 Bilag 3 Udgravning ved udskiftning af murværk i 2005 Situationsplanen er gengivet fra plan udarbejdet af DGE og dateret den 3. juni 2005 Placering af prøvetagningssteder samt resultater af PID-målinger af udtagne prøver fremgår også

23 Bilag 4 Indvindingsoplande og vandforsyningsboringer Esbjergvej 109

24 Bilag 5 Topografiske forhold Pilen angiver retning for terrænfald (og hertil knyttet mulig strømningsretning for terrænnært grundvand) 35 32, ,5 25 EF-habitatområde 79 Sneum Å og Holsted Ådal