Indkørsel X Ø80 DRÆN 5 GARAGE SF DK: 25,10 UK: 24,10. Overløb fra bassin SF DK: 25,10 UK: 21,75 X Ø80 DRÆN 5 OVERDÆKKET

Transkript

1 Indkørsel A Byggelinje GB DK: ~25,00 BK: 24,15 Ø80 DRÆN 5 X GARAGE TN GB DK: ~24,50 BK: 23, B 3900 SF DK: 25,10 UK: 24,10 TN GA HV HV Ø80 DRÆN 5 KAR X SF DK: 25,10 UK: 24,10 Overløb fra bassin SF DK: 25,10 UK: 21,75 X Ø110 PP - ~ C E F X Ø80 DRÆN 5 Ø80 DRÆN 5 Terrasse TN SF DK: 25,10 UK: 24,10 UDL O.T. X WC OVERDÆKKET Terrasse GB DK: 25,10 LK: 22,00 TN D 408 Ø80 DRÆN 5 OVERDÆKKET 16m² Solceller Ø80 DRÆN 5 KV Ø80 DRÆN 5 X Velux ovenlysvindue med automatik 780 x 1400 TN WC HV SF DK: 25,10 UK: 21,75 Ø80 DRÆN 5 RB DK: 22,30 UK: 21,65 TN X X GB DK: ~24,25 BK: 21,60 GB DK: ~24,25 BK: 21, K.01 Terrasse G Ø80 DRÆN 5 X X EKSIST. Ø425 SKELBRØND D: B: ~21,50 EKSIST. Ø425 SKELBRØND D: B: ~21,10 EKSIST. Ø425 BRØND D: B: 21,31 EKSIST. Ø425 BRØND D: B: 21, FORELØBIGT TRYK REV. DATO REVISIONEN OMFATTER E D C B A BYGHERRE: LENE & FREDERIK STAAL PEDERSEN PROJEKT: HJERTEGRÆSBAKKEN 10 DATO FORTRYK EMNE: KLOAKPLAN REV. MÅL: UDARBEJDET AF: 1:100 GBJ/MBM SAG.NR VOGNSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S UDBYHØJVEJ 69 // DK 8930 RANDERS NØ // TLF // CVR-NR WEBSITE // MAIL@VOGNSEN.DK // MEDL. F.R.I. TEGN.NR. K.01

2

3 A.1 PROJEKTGRUNDLAG Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ Nærværende projektgrundlag omfatter kun bærende konstruktioner i stueplan. Konstruktioner for kælder og fundamenter er projekteret af Stokvad Rådgivende ingeniører. Sag nr: Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 19/

4 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 1 A1.1 Bygværket... 1 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 1 A1.1.2 Konstruktioners art og opbygning... 2 A1.2 Grundlag... 2 A1.2.1 Normer og standarder... 2 A1.2.2 Sikkerhed... 2 A1.2.3 IKT-værktøjer... 2 A1.2.4 Referencer... 2 A1.4 Konstruktioner... 3 A1.4.1 Statisk virkemåde... 3 Det bærende hovedsystem... 3 Det afstivende system... 3 A1.4.2 Funktionskrav... 3 A1.5 Konstruktionsmaterialer... 4 A1.5.1 Grund og jord... 4 A1.5.2 Beton... 4 A1.5.3 Stål... 4 A1.6 Laster... 5 A1.6.1 Lastkombinationer... 5 A1.6.2 Permanente laster... 6 Tagkonstruktion... 6 Etageadskillelser Vægge m.m A1.6.3 Nyttelast... 7 A1.6.4 Naturlaster... 7 A Vindlast... 7 A Snelast A1 Projektgrundlag A1.1 Bygværket A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse Byggeriet omfatter et nyt enfamiliehus med delvis kælder.

5 A1.1.2 Konstruktioners art og opbygning Bygningens stueplan opføres fuldmuret og med gitterbjælkespær. A1.2 Grundlag A1.2.1 Normer og standarder Eurocode 0 Eurocode 1 Eurocode 2 Eurocode 3 Eurocode 4 Eurocode 5 Eurocode 6 Eurocode 7 Eurocode 9 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Last på bærende konstruktioner Betonkonstruktioner Stålkonstruktioner Kompositkonstruktioner Trækonstruktioner Murværkskonstruktioner Geoteknik Aluminiumkonstruktioner A1.2.2 Sikkerhed Konsekvensklasse Dokumentationsklasse Konstruktionen henføres til middel konsekvensklasse (CC2) og middel dokumentationsklasse jf. tabel 1 i SBi 223. Middel konsekvensklasse CC2: KFI=1,0 Normal kontrolklasse: 3:1,0 A1.2.3 IKT-værktøjer Der er i udarbejdelsen af den statiske dokumentation anvendt følgende IKT-værktøjer: FEM Design A1.2.4 Referencer Teknisk Ståbi, Nyt Teknisk Forlag, 24. udgave. SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner

6 A1.4 Konstruktioner A1.4.1 Statisk virkemåde Det bærende hovedsystem Spær oplægges på bagmure og skillevægge. Væggene fører lasten til fundament/ kælderydervæg. Spær er parallelgitterbjælkespær med momentstiv kipsamling således de har et fritspæn på maksimalt ca. 7,0 m. over den midterste bygningskrop og ca. 5,5 m. over de yderste bygningskroppe. Det afstivende system Bygningen opføres som en skivekonstruktion, med tagskive af krydsfiner og vægskiver af murværk. A1.4.2 Funktionskrav Krav til stivheder i konstruktionen, max deformationer og svingninger samt revnevidder mv. Kravene opgives i A2 under beregningerne for de specifikke bygningsdele.

7 A1.5 Konstruktionsmaterialer A1.5.1 Grund og jord Se materiale fra Stokvad Rådgivende ingeniører. A1.5.2 Beton A1.5.3 Stål S275, fyk = 235 MPa Ek = MPa gs=1,10 Regningsmæssig flydestyrke, fyd = 214 MPa (for materialetykkelser mindre end 16 mm.) Bolte: Materialer: Styrkeklasse 8.8

8 A1.6 Laster A1.6.1 Lastkombinationer Konsekvensklasse CC2: Relevante lastkombinationer (stabilitet), KFI = 1,0: Brudgrænsetilstand - vedvarende dimensioneringstilstande ULS 1 (6.10b): Kombination med dominerende snelast: KFI ( G G+ S S V 0,V V) ULS 2 (6.10b): Kombination med dominerende snelast (uden vindlast): KFI ( G G+ S S) ULS 3 (6.10b): Kombination med dominerende vindlast: KFI ( G G+ S ψ0,s S V V) idet ψ0,s = 0 for sne ved dominerende vind. ULS 4 (6.10b): Kombination med minimal egenvægt + dominerende vindlast: 0,9 G + KFI 1,5 V

9 A1.6.2 Permanente laster Tagkonstruktion Tagkonstruktion over bolig: Vingetegl 0,45 kn/m² Lægter 0,04 kn/m² Underpap 0,05 kn/m² 18 mm. fast undertag 0,07 kn/m² Gitterbjælkespær 0,03 kn/m² 475 mm. mineraluld 0,19 kn/m² 45x145 mm. reglar + iso. 0,10 kn/m² Forskalling 0,02 kn/m² 475 mm. mineraluld 0,19 kn/m² 25 mm. træbeton 0,15 kn/m² 22x45 mm. lister pr. 70 mm. 0,05 kn/m² I alt 1,34 kn/m² Tagkonstruktion over bolig med solceller: Solceller 0,50 kn/m² Lægter 0,04 kn/m² 2 lag tagpap 0,10 kn/m² 18 mm. fast undertag 0,07 kn/m² Gitterbjælkespær 0,03 kn/m² 475 mm. mineraluld 0,19 kn/m² 45x145 mm. reglar + iso 0,10 kn/m² Forskalling 0,02 kn/m² 25 mm. træbeton 0,15 kn/m² 22x45 mm. lister pr. 70 mm. 0,05 kn/m² I alt 1,25 kn/m² Etageadskillelser. Indskudt dæk over garderobe: Let dæk I alt Hems dæk: Let dæk I alt 1,00 kn/m² 1,00 kn/m² 0,3 kn/m² 0,3 kn/m² Vægge m.m. Murede vægge i ½-sten: 108 mm. tegl 1800 kg/m³ 1,94 kn/m² I alt 1,94 kn/m²

10 A1.6.3 Nyttelast Kategori H: Tagflader q=0 kn/m 2 Q= 1,5 kn A1.6.4 Naturlaster A Vindlast Vindlasten er bunden last. Se næste sider.

11 Statisk vindberegning - Saddel- og trugtage Vindens maksimale karakteristiske hastighedstryk Sagsnr.: Projekt: Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ Emne Vind på bygning Basisvindhastighed v b,0 = 24 m/s Bygningsbredden, b = 22,50 m Luftens densitet r = 1,25 kg/m 3 Bygningsdybden, d = 20,70 m Sæsonfaktor c season = 1 Bygningshøjden, h (til højeste punkt) = 5,80 m Terrænkategori 2 Taghældningen, α = (-45 α 75 ) 25 Vurdering af værste vindretning Vindretning N - SSV VSV V - VNV NNV Terrænkatagori Højde over terræn z = 5,8 5,8 5,8 5,8 m Retningsfaktorens kvadrat c 2 dir = 0,8 0,9 1,0 0,9 Basisvindhastighed v b = 21,5 22,8 24,0 22,8 m/s Ruhedslængde z 0 = 0,05 0,05 0,05 0,05 m Min. højde z min = m Terrænfaktor k r = 0,19 0,19 0,19 0,19 Skråningshøjde H = m Skråningslængde L u = m Skråningslængde L d = m Skråningsplacering x = m Lokationsfaktor s(z) = Skråningshældning F = 0,00 0,00 0,00 0,00 Orografifaktor c o (z) = Turbulensintensitet I v (z) = 0,21 0,21 0,21 0,21 Ruhedsfaktor c r (z) = 0,90 0,90 0,90 0,90 Middelhastighed v m (z) = 19,4 20,6 21,7 20,6 m/s Peakhastighedstryk q p (z) = 0,581 0,653 0,726 0,653 kn/m 2 Særlige bemærkninger: Ved vindretning fra 0 grader ændrer værdierne sig hurtigt mellem positivt og negativt fortegn, ved taghældninger mellem +5 og +45 grader. For disse hældninger skal 4 tilfælde betragtes, hvor de største og mindste værdier i zonerne F, G, H bliver kombineret med de største og mindste værdier i zonerne I og J. Der må ikke blandes positive og negative værdier på samme flade. Ved taghældninger mellem -5 og +5 grader anvendes beregningsskema for flade tage. Der anvendes her fladt tag med skarp kant. Der ses bort fra den tosidede hældning ved fastlæggelse af værdier på "luv og læ" side. Husk formfaktorer for indvendigt tryk og sug. Disse kan, hvis det samlede åbningsareal på en side ikke overskrider 30%, henføres at være: 0,75 x C pe - Hvis arealet af åbninger i den dominerende er 2 gange arealet af åbninger i de øvrige flader 0,90 x C pe - Hvis arealet af åbninger i den dominerende er 3 gange arealet af åbninger i de øvrige flader Mellemliggende værdier kan interpoleres. Bemærk: Arealet af åbninger (ventilatorer, skorstene, sprækker, åbne vinduer etc.) kan normalt sættes til mellem 0,01 og 0,1% :42 VOGNSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S VERS

12 Formfaktorer for vindretning 0 Karakteristisk hastighedstryk, q p(z) = 0,73 kn/m2 Vindretning, 0 : Taghældning, α = 25 Bygningsbredde,b = 22,500 m Bygningslængde,d = 20,700 m Bygningshøjde,h = 5,800 m e = 11,600 m e/2 5,800 m e/4 2,900 m e/5 2,320 m e/10 1,160 m 4/5e 9,280 m d-e 9,100 m h/d 0,28 Felt C pe, 10 tryk C pe, 10 sug C pe, 1 tryk C pe, 1 sug A 0,00-1,20 0,00-1,40 B 0,00-0,80 0,00-1,10 C 0,00-0,50 0,00-0,50 D 0,70 0,00 1,00 0,00 E 0,00-0,31 0,00-0,31 F 0,53-0,63 0,53-1,67 G 0,53-0,60 0,53-1,50 H 0,33-0,23 0,33-0,23 I 0,00-0,40 0,00-0,40 J 0,00-0,67 0,00-0,83 Påføres koefficienter på luv (D) og læ (E) side samtidig, skal der tages hensyn til manglen på korrelation Korrelationsfaktor 1, :42 VOGNSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S VERS

13 Formfaktorer for vindretning 90 Karakteristisk hastighedstryk, q p(z) = 0,73 kn/m2 Vindretning, 90 : Taghældning, α = 25 Bygningsbredde,b = 20,700 m Bygningslængde,d = 22,500 m Bygningshøjde,h = 5,800 m e = 11,600 m e/2 5,800 m e/4 2,900 m e/5 2,320 m e/10 1,160 m 4/5e 9,280 m d-e 10,900 m h/d 0,26 Felt C pe, 10 tryk C pe, 10 sug C pe, 1 tryk C pe, 1 sug A 0,00-1,20 0,00-1,40 B 0,00-0,80 0,00-1,10 C 0,00-0,50 0,00-0,50 D 0,80 0,00 1,00 0,00 E 0,00-0,30 0,00-0,30 F 0,00-1,17 0,00-1,67 G 0,00-1,37 0,00-2,00 H 0,00-0,73 0,00-1,20 I 0,00-0,50 0,00-0,50 Påføres koefficienter på luv (D) og læ (E) side samtidig, skal der tages hensyn til manglen på korrelation Korrelationsfaktor 1, :42 VOGNSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S VERS

14 A Snelast Snelasten regnes som bunden last. Karakteristisk terrænværdi sk = 1,0 kn/m 2. Ved kombination med dominerende nyttelast kategori E: 0 = 0,6, 2 = 0. Ved kombination med dominerende vindlast: 0 = 0, 2 = 0. Ellers: 0 = 0,3, 2 = 0 Snelast på tag: s = µi Ce Ct sk Saddeltag αw= 25 µ1=0,8 S1=0,80 kn/m² µ2=1,47 S2=1,47 kn/m²

15

16

17

18 EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges. Stålsøjler er et relativt nyt begreb i det murede byggeri. I gamle dage var byggetraditionen anderledes. Taget var som oftest et tungt tegltag på kraftige spær og murene massive eller som minimum opmuret med faste bindere. Herved blev etableret en kraftig lodret stabiliserende last på nogle relativt tykke mure, hvorved stabilitet og bæreevne kunne opnås uden stålsøjler. Moderne byggeri er kendetegnet ved adskilte for- og bagmure, store vægfelter og store vinduesåbninger i kombination med let tag og lav rejsning. Det vil sige, at når vindlasten skal optages, er der ingen lodret stabiliserende last til rådighed og kun begrænset tykkelse og længde af det effektive vægfelt. Den styrkeparameter, der er relevant i forbindelse med optagelse af vindlasten, er bøjningsstyrken. Når bøjningsstyrken bestemmes efter de generelle værdier i konstruktionsnormerne, opnår man kun meget lave værdier, da værdien skal dække alle i praksis forekommende mørtler og sten., Byggeri har foretaget en analyse af de økonomiske forhold omkring stålsøjler, hvor der er foretaget skøn over det nødvendige antal stålsøjler i et almindeligt parcelhus. Det en gængs opfattelse i rådgiverbranchen, at anvendes de relativt lave styrker i normkomplekset, skal der cirka indsættes stålsøjler pr. 2 m løbende facade. Selvom halvdelen af stålsøjlerne typisk kan undværes på grund af tværvægge, og en række andre forhold tages i betragtning, må der, alt i alt, indsættes minimum 9 stålsøjler i et hus. Hvad koster stålsøjler Priser er indhentet i Den totale pris for en stålsøjle inklusive materiale, korrosionsbehandling, montering og isolering er angivet til: 4.100,- kr. Det vil sige, for det beregnede eksempel må forventes en merpris på: = ,- kr. Der vil der være tale om en væsentlig økonomisk besparelse ved at kunne udelade stålsøjler. Ud over økonomien repræsenterer stålsøjler i byggeriet en række andre ulemper: Krav til korrosionsbeskyttelse, der er næsten umulige at efterkomme Forøget varmetab, da stålsøjler udgør markante kuldebroer Forøget risiko for vandindtrængning, da fugtspærren kan være vanskelig at placere korrekt omkring foden af stålsøjlen

19 EPS søjler: Alternativet til stålsøjler har gennemført et udviklingsprojekt og fundet frem til en enkel og billig løsning, som overflødiggør stålsøjler i muren: EPS-søjler. En EPS-søjle består i al sin enkelhed af fleksibel men hård isolering i hulmuren, kombineret med indlimet lodret armering. Materialerne er murværk, EPS (ekspanderet polystyren), musetrapper og fliseklæb. Teknikken er simpel og et sådant forstærket murfelt har en bøjningsstyrke på 10 til 20 gange en almindelig hulmur. Bredden af en søjle er typisk ½ til 1 meter. Sådan et murfelt kan effektivt afstive op til flere meter murværk. Princippet i en EPS søjle er vist på figuren: Fig. 1. EPS og armering i smalle hulmure til erstatning af stålsøjler (bindere ikke vist). Lodret snit

20 Fig. 2. EPS og armering i smalle hulmure til erstatning af stålsøjler (bindere ikke vist). Vandret snit Når bøjningstyrken og stivheden er forøget så meget, vil det svage led være forankringen af muren i top og bund, der for hårdt belastede vægfelter skal udføres stærkere end vanligt. Såfremt vægfelterne påvirkes til bøjning sker der følgende: Fig. 3. For etagehøje elementer er det i praksis kun muligt at introducere bøjningsbrud for meget små tykkelser af EPS. Bøjningsstivheden er forøget så meget at det svage led er flyttet til understøtningerne

21 Fig. 4. Forskydningsbrud i top Fig. 5. Forskydningsbrud i top

22 Beregningsværktøj Til beregning af momentbæreevnen for smalle hulmure (2 108 mm) opbygget med EPSsøjler kan anvendes nedenstående tabeller gældende for h = 3,0 m og h = 4,0 m. Forudsætninger: Materialer mindst som anført i nedenstående tabel 1: Søjlens dele Lodret armering ved for- og bagmur Fleksibel hård isolering i hulrummet Klæb til armering og isolering Muremørtel Sten i for- og bagmur Materialekrav Murtec (rustfast) EPS: C80 eller S80 (ekspanderet polystyren) Lip Multiklæb grå CE: C2E S1 KC 50/50/700 eller stærkere Trykstyrke mindst f b > 18 MPa Udføres som beskrevet i vejledningen nedenfor mm af bredden fradrages til brandisolering (mineraluld eller lignende). Begge vanger er forankret i top og bund. Kun ½-delen af tværsnittet regnes aktivt ved forankringen. Ved bestemmelse af forskydningskapaciteten i top og bund er forudsat: f vk0 = 0,25 MPa. Tykkelse af EPS sættes til tykkelse af det isolerede hulrum minus 10 mm. Der regnes med følgende højdebegrænsninger: Den maksimale højde = 3655 mm for hovedsageligt lodret belastet murværk = 4055 mm for hovedsageligt vandret belastet murværk Tykkelsen af det isolerede hulrum bør ikke overstige 400 mm (svarende til en normal hulmurstykkelse på ca. 62 cm). Metode: I tabel 2 er nogle værdier markeret med *. For disse (sjældne) belastninger skal forankringen i top og bund analyseres nøjere. Dette vil normalt kræve, at forskydningsstyrken f vk > 0,25 MPa, hvilket i mange tilfælde kan opnås med deklarerede styrkeparametre eller såfremt, der er en permanent lodret last på væggen (se eksempel)

23 Tabel 2. Regningsmæssig vandret last (p d,cap ) i kn/m for h = 3,0 m n Netto bredde (mm) Faktisk bredde (mm) Tykkelse af det isolerede hulrum (mm) * 252* 312* 372* 400* ,33 4,96 6,15 7,34 8,52 9,71 10, ,74 5,43 6,73 8,03 9,33 10,63 11, ,15 5,90 7,32 8,73 10,14 11,56 12, ,13 8,17 10,13 12,09 14,04 16,00 16, ,54 8,64 10,71 12,78 14,85 16,92 17, ,52 10,91 13,52 16,14 18,75 21,36 22, ,93 11,38 14,11 16,83 19,56 22,29 23,56 n= Antal armeringssystemer ved for- og bagmur Tabel 3. Regningsmæssig vandret last (p d,cap ) for h = 4,0 m n Netto bredde (mm) Faktisk bredde (mm) Tykkelse af det isolerede hulrum (mm) * ,43 2,79 3,46 4,13 4,79 5,46 5, ,67 3,06 3,79 4,52 5,25 5,98 6, ,90 3,32 4,12 4,91 5,71 6,50 6, ,01 4,60 5,70 6,80 7,90 9,00 9, ,24 4,86 6,03 7,19 8,35 9,52 10, ,35 6,14 7,61 9,08 10,55 12,02 12, ,59 6,40 7,94 9,47 11,00 12,54 13,25 n= Antal armeringssystemer ved for- og bagmur Der kan interpoleres mellem værdierne og tabellerne. For vægfelter med en højde < 3,0 m regnes med værdierne fra tabellen svarende til h = 3,0 m

24 Eksempel 1: For en væg med højden 3,0 m er udført et vægfelt med bredden 708 mm. På hver side er placeret et etagehøjt vinduesparti med bredderne 1,6 m og 2,0 m. Vindlasten er 1,57 kn/m 2. Hulmurstykkelsen er 200 mm. Der anvendes således EPS med en tykkelse på 190 mm. Der er anvendt en mørtel med f vk0 = 0,25 MPa Fig. 6. Opstalt af vægfelt med etagehøje vinduer Den samlede regningsmæssige last på vægfeltet kan konservativt sættes til: p d =(1,6/2 + 2,0/2 + 0,708) 1,57 = 3,94 kn/m Ved interpolation i tabel 2 ses, at bæreevnen er: p d,cap = 7,51 kn/m Bæreevnen er således tilstrækkelig. Da den faktiske last ikke er markeret med * (5,90 kn/m), regnes forankringskapaciteten i top og bund værende tilstrækkelig. Ovenstående fordeling af vindlasterne er konservativ, da døre/vinduer typisk er kilet op i bund og forankret i top (når længden > 1,20 m), hvilket vil sige, at en del af vindlasten typisk vil blive overført til top og bund. (Fordelingen af vindlasten kan foretages efter de faktiske længder ift den samlede omkreds)

25 Eksempel 2: For en facade med en permanent lodret last til gunst fra fx huldæk på 24,08 kn/m hvilkende af på bagmuren, som er opmuret med en sten/mørtelkombination med f vk0 = 0,35 MPa fås følgende regningsmæssige forskydningsstyrke f vd : f vd = 0,35/1,7 + 1,0/1,3 24,08/108 = f vk0 /γ c + µ k / γ c p d /t = 0,21 + 0,17 = 0,38 MPa

26 Opmuring med EPS-søjler Trinvis udførelse: Fig. 7. Opmuring af bagmur startes på sædvanlig vis. Eventuelt vælges en lim-pap-lim løsning i bund for at forøge forskydningskapaciteten mod sokkel Fig. 8. Opmuring af 1. skifte

27 Fig. 9. Ved bund og top indsættes 1 binder pr sten i 3. skifte fra bund og top. For den viste væg er dette 3 bindere i de aktuelle skifter Fig. 10. I den resterende del af væggens højde indsættes 1 binder pr 3. skifte. 1 binder gældende for en vægbredde op til 0,96 m eller 4 sten. Ellers 1 binder pr 0,96 m/4 sten

28 Fig. 11. Bagmuren er færdigmuret og hærder af Fig. 12. I top er indlimet 2 gevindstænger i de øverste 3 skifter. Mange forskellige løsninger kan anvendes ved forankring af toppen

29 Fig. 13. Rem monteres med spændeskive og møtrik Fig. 14. Multiklæb påsmøres i baner, hvor armeringen skal placeres, hvorefter armeringen trykkes ind i denne

30 Fig. 15. EPS-blokkene påsmøres lim i liggefuge, på bagside og trykkes mod bagvæg (vådt i vådt). Der anvendes tandspartel eller andet egnet værktøj Fig. 16. Påsmøring af Multiklæb

31 Fig. 17. Bagvægge med EPS pålimet

32 Fig. 18. På EPS påføres Multiklæb i baner, som armeringen presses ind i. Fig. 19 Fig

33 Fig. 21 Fig. 22 Fig. 23 Formuren opmures, men samtidig med, at der er påført mørtel på liggefuge og studsen slået, skal der smøres lim på bagside af stenen (min 50 % af arealet). Dette kræver lidt håndelag, men indøves hurtigt. Man kan f.eks. påføre limen på hver ende af stenen, så man kan gribe i midten uden at få (ret meget) lim på fingrene

34 Fig. 24. Formuren opføres inden, Multiklæb på EPS er hærdnet helt op Fig. 25. Fugerne skrabes og trykkes på sædvanlig vis efter opmuringen

35 Fig. 26. Bemærk formuren kan være længere tid om at hærdne og tørre ud end normalt, da dette kun kan foregå fra 1 side mod normalt 2 (væg til højre er uden EPS). Kvalitetssikring af udførelsen Det sikres ved løbende stikprøvekontrol, at: Limbaner, armering og EPS mod bagmuren monteres indenfor Multiklæbens lukketid Limbaner, armering og formuren mod EPS monteres indenfor Multiklæbens lukketid Tykkelsen af den lodrette limfuge mellem EPS og formur/bagmur maksimalt er 8 mm Mindst 50 % af hver mursten er på bagsiden påført Multiklæb ved opmuring af formuren. Dette skal foretages løbende under opmuringen, så limen er frisk Alle byggesten og EPS-blokke trykkes omhyggeligt således, at limfuge bliver aktiv over hele fladen