Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Rev. 15. december april 2009 MKK/jvl/mm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2009. Rev. 15. december 2009 24. april 2009 MKK/jvl/mm"

Transkript

1 Rev. 15. december april 2009 MKK/jvl/mm Fredensborg Kommune er udarbejdet af: Fredensborg Kommune, Miljø og Teknik i samarbejde med Via Trafik.

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Læsevejledning 9 2 Visioner, mål og indsatsområder Vision Målsætninger Trafiksikkerhed Tryghed og skoleveje Mobilitet Hastighed Indsatsområder Trafiksikkerhed Tryghed og skoleveje Mobilitet Hastighed 12 3 Fysiske projekter Nye projekter Fredensborg Kongevej / Vejenbrødvej Egedalsvej / Usserød Kongevej Fredensborgvej Niverødvej øst for skolen Egedalsvej Usserød Kongevej ud for Cirkelhuset Humlebæk Strandvej nv. for Louisiana (ca. 2 km) Niverødvej / Nivåvej Trafikforplads foran Karlebo Skole Brønsholmgårdsvej Prioritering af projekter 16 4 Generelle projekter Det kommunale stinet Stiplan Uheld med knallerter i Danmark Ridning på stier Forslag til indsats Trafiktællinger og hastighed Trafiksanering i landsbyer Trafiksaneringsprincipper Forslag til indsats 25 5 Kortlægning Det kommunale vej- og stinet Vejklassifikation Hovedstinet Høringssvar Hastighedsbegrænsninger Høringssvar Trafiksikkerhed Datagrundlag Uheldsudviklingen Uheld i perioden Uheldsbelastede lokaliteter Høringssvar 42 Side 4

3 5.3.6 Overblik Skoleveje Nivå og Kokkedal Fredensborg Humlebæk Høringssvar Tryghed Temaer Utrygge steder Høringssvar Borgerhenvendelser 48 Bilag Bilag 1: Prioriteringsliste Projektforslag i prioriteret rækkefølge Kortbilag: Vejklassifikation Hovedstinet Stikort Hastighedsgrænser Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier (selvstændigt notat) Side 5

4 Side 6

5 1 Indledning Fredensborg Kommunes Miljø- og Teknikudvalg har godkendt nærværende Trafiksikkerhedsplan samt Virkemiddelkatalog og Prioriteringsliste med i alt 98 trafikprojekter. Fredensborg Kommune ligger i den bedste ende blandt Hovedstadsområdets kommuner, hvad angår antal uheld målt i forhold til indbyggertallet. Den position ønsker vi at fastholde med den nye trafiksikkerhedsplan. Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler kommunerne at udarbejde Trafiksikkerhedsplaner. Trafiksikkerhedsplaner er effektivt redskab til at prioritere og fokusere indsatsen indenfor trafikplanlægning og trafiksikkerhed. Prioriteringen af trafikprojekter i planen, er foretaget ud fra en prioriteringsmodel der indbefatter vurdering af 4 fokusområder: Trafiksikkerhed, Tryghed & Skoleveje, Mobilitet samt Hastighed. I den lokale trafiksikkerhedsindsats anbefaler Færdselssikkerhedskommissionen desuden kommunerne, at etablere lokale færdselssikkerhedsudvalg (trafiksikkerhedsudvalg) og afsætte et årligt budget til trafiksikkerhedsarbejdet. Fredensborg Kommune har i 2008 nedsat et trafiksikkerhedsudvalg, og afsætter i budgetterne midler til gennemførelse af trafiksikkerhedsarbejdet. Behovet for en ny samlet og opdateret trafikplan skal ses i lyset af at Karlebo og Fredensborg-Humlebæk kommuner den 1. januar 2007 blev sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen. Her overtog Fredensborg Kommune de tidligere amtsveje, hvilket betyder, at vejnettet er blevet større. Samtidig er de tidligere amtsveje, som nu er kommuneveje, alle af en størrelse, der medfører store udfordringer blandt andet omkring trafiksikkerhed. Som udgangspunkt forelå følgende trafikplaner for Karlebo og Fredensborg-Humlebæk kommuner: Trafikplan 2005, Øst for motorvejen Karlebo Kommune Hastighedsplan for det åbne land Karlebo Kommune, 2000 Trafikmiljøhandlingsplan for Fredensborg-Humlebæk Kommune, 2003 Byrådets plan- & agenda 21-strategi Strategi 2008 er indarbejdet. Høringssvarene repræsenterer en række borgeres synspunkter og ønsker men ikke nødvendigvis kommunens konklusion eller beslutning. Nærværende plan indbefatter således en opdatering og revurdering af undersøgelser og analyser foretaget inden for de seneste ti år. Side 7

6 Side 8

7 1.1 Læsevejledning Trafiksikkerhedsplanen er opbygget af fire hovedkapitler: Kapitel 2: Visioner, Mål og Indsatsområder Trafiksikkerhedsplanen begynder med en præsentation af målsætninger på trafikområdet, som kommunen har valgt. Målsætningerne tager udgangspunkt i en trafikal vision og bliver konkretiseret i en række indsatsområder, der er inddelt i fire emner; Trafiksikkerhed, Tryghed og skoleveje, Mobilitet og Hastighed. Kapitel 3: Fysiske projekter Listen med projektforslag fra tidligere planer (fra før kommunesammenlægningen) er opdateret, således at projekter, der allerede er udført eller ikke er relevante længere, er sorteret fra. Desuden er der suppleret med enkelte nye projekter. Projektforslagene er prioriteret ud fra en række parametre og hele listen i sin fulde længde er medtaget som bilag bagest i rapporten. Kapitel 4: Generelle projekter Foruden de fysiske projekter i kapitel 3 har kommunen en række generelle projekter angående kommunens stinet, regelmæssig evaluering samt principper for trafiksanering i landområderne. Kapitel 5: Kortlægning Trafiksikkerhedsplanens sidste kapitel indeholder analysen, der ligger til grund for målsætningerne og projektforslagene. Resultater og oversigter fra tidligere planer bliver opsummeret. Kortlægningen omfatter kommunens veje og stier, de gældende hastighedsgrænser, skoleveje, oplevet tryghed og borgerhenvendelser. Der er desuden suppleret med en ny kortlægning af problemerne med trafiksikkerhed. Side 9

8 2 Visioner, mål og indsatsområder 2.1 Vision 2.2 Målsætninger Trafiksikkerhed Byrådet i Fredensborg Kommune vedtog i 2007 en overordnet vision for hele kommunen: Fredensborg Kommune tilfredse borgere Kommunen skal med sin natur, kultur og mangfoldighed være en bæredygtig kommune i udvikling. I tæt dialog med borgerne skabes en attraktiv kommune, kendetegnet ved åbenhed og sammenhæng. I forlængelse af den overordnede vision er der opstillet en trafikal vision i Strategi 2008, Byrådets plan- og agenda 21 strategi: Trafikal vision Borgerne skal kunne færdes i tryghed i kommunen, og det skal være attraktivt at vælge miljøvenlige transportformer gang, cykling, effektiv kollektiv transport og samkørsel. Alle borgere skal have mulighed for at færdes på egen hånd til de dagligdags aktiviteter i lokalsamfundene. Den trafikale vision konkretiseres i de efterfølgende målsætninger. Fredensborg Kommune har opstillet følgende målsætninger fordelt på områderne trafiksikkerhed, tryghed og skolevej, mobilitet samt hastighed. I 2012 er målet en 40 % reduktion i dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne med udgangspunkt i et årligt gennemsnit for Konkret omsat til 2012-tal må der max være 1 dræbt, 7 alvorligt tilskadekomne og 8 lettere tilskadekomne på kommunevejene, se Tabel 1 og Tabel 2. Målsætningen følger Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger. Basis Mål 2012 Dræbte Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 1: på stats- og kommuneveje. Værdierne er afrundet til hele tal og basis 2005 er beregnet som et gennemsnit over årene Basis Mål 2012 Dræbte Alv. tilsk Let. tilsk Tabel 2: på kommunevejene alene. Værdierne er afrundet til hele tal og basis 2005 er beregnet som et gennemsnit over årene Side 10

9 2.2.2 Tryghed og skoleveje Den oplevede tryghed skal forbedres med særligt fokus på børn, og andre bløde trafikanter. Inden udgangen af 2010 igangsættes udarbejdelse af trafikpolitikker på alle kommunens skoler Mobilitet Gang, cykel og bus skal blive ligeværdige alternativer til bilen, som valg af transportmiddel på ture inden for kommunegrænsen. I 2012 er målet: en vedtaget stiplan for kommunens cykel- og gangstisystem, med særligt fokus på trafiksikkerhed, daglige trafikale mål og bedre adgang til landskabet og naturen. et sammenhængende hovedstinet Hastighed I 2012 er målet, at maksimalt 15 % overskrider de skiltede hastigheder med baggrund i politiets automatiske trafikkontrol (ATK) i kommunen. Kommunen samarbejder med politiet om at ATK-målinger udvælges i forhold til uheldsanalyser. 2.3 Indsatsområder For at kunne nå frem til målene, er det nødvendigt med nogle indsatsområder, hvortil fokus skal rettes. Der er udvalgt 4 fokusområder: Trafiksikkerhed, Tryghed og skoleveje, Mobilitet og Hastighed Trafiksikkerhed Reduktion af sorte pletter og særligt uheldsbelastede lokaliteter. Trafiksikkerhedsrevision af nyanlæg og betydelige ombygninger. Forbedring af krydsningsmuligheder for bløde trafikanter Tryghed og skoleveje Reduktion af udpegede utrygge lokaliteter herunder også skoleveje. Forbedring af forhold på udpegede skoleforpladser. Øget samarbejde mellem kommunens skoler og kommunens forvaltninger blandt andet omkring trafikpolitik for skoler. Variable hastighedstavler ved skoler med veje med for høj hastighed Side 11

10 2.3.3 Mobilitet Udbygning og forbedring af hovedstinettet både ved eksisterende og nye anlæg. Forbedrede forhold for cyklister. Tilgængelighedsrevision af nye betydelige projekter omhandlende bløde trafikanter. Forbedring af omstigningsmuligheder til og mellem kollektive transportformer og mellem cykeltransport og bus/tog (f.eks. ved opsætning af cykelstativer) Tilslutningsanlæg til motorvejen ved Nivå Hastighed Differentierede hastigheder under hensyn til lokale forhold på trafikveje med randbebyggelse, på lokale boligveje og på problemstrækninger. 40 km/t zoner i landsbyer efter konkret vurdering. Variable hastighedstavler ved skoler med veje med for høj hastighed Kampagner. Fartvisning. Kontrol. Side 12

11 3 Fysiske projekter Med baggrund i de to tidligere planer, Trafikplan 2005 fra Karlebo Kommune og Trafikmiljøhandlingsplan fra Fredensborg-Humlebæk Kommune 2003, er der udarbejdet en samlet liste med projekter, der endnu ikke er realiseret. Listen omfatter geografisk hele Fredensborg Kommune. Projekter der allerede er udført eller ikke længere er relevante grundet andre ændringer, er taget ud af listen. Projekter, der kun var udpeget på grund af uheldsbelastning, er opdateret i forhold til den nye uheldskortlægning. Der er opstillet en række nye projektforslag på baggrund af den nye uheldskortlægning og borgerhenvendelser fra 2005 og frem. De er beskrevet i afsnit 3.1. En samlet projektliste bestående af relevante projekter fra de tidligere planer samt nye projekter er præsenteret i afsnit 3.2. Den samlede prioriteringsliste med projektforslag er desuden vist i bilag Nye projekter Med udgangspunkt i borgerhenvendelser siden 2005 og den opdaterede uheldsanalyse (se afsnit 5.3) er der udarbejdet seks nye projektforslag. De nye projekter er beskrevet nedenfor Fredensborg Kongevej / Vejenbrødvej Hovedtema: Uheldsbekæmpelse Problembeskrivelse: Der er sket fem uheld over en 5-årig periode. Tre af uheldene har været med personskader. Der er samlet sket tre personskader. De registrerede uheld er mellem krydsende og ligeudkørende biler. En enkelt cyklist har været involveret. Uheldene sker hovedsageligt ved, at sidevejstrafikanterne ikke overholder deres vigepligt af forskellige årsager. Krydset har fire ben, er vigepligtsreguleret og er beliggende i det åbne land. På sidevejene er der anlagt midterheller samt spærreflader. På hovedvejen er der venstresvingsbaner fra begge sider. Projektbeskrivelse: Forvarsling, fuld stop og fartdæmpning på sidevejene. Projektet kan evt. suppleres med en digital tavle ved krydsende trafik. Effekt: Ved at forbedre opmærksomheden på sidevejstrafikkens vigepligt vil trafiksikkerheden i krydset blive forbedret Egedalsvej / Usserød Kongevej Hovedtema: Uheldsbekæmpelse Problembeskrivelse: Der er sket fire uheld over en 5-årig periode. Tre af uheldene har været med personskade. Der er samlet sket tre Side 13

12 personskader. Tre af de fire uheld involverer bløde trafikanter. To af uheldene er mellem krydsende fodgængere og biler. Krydset har fire ben, er signalreguleret og beliggende i byzonen. På den nord-syd gående Usserød Kongevej er der kanaliserede venstresvingsbaner. Der er cykelstier i begge sider af Usserød Kongevej. Projektbeskrivelse: Signaltekniske justeringer til sikring af bløde trafikanter fx før-grønt for fodgængere, belysning af fodgængerfelt, cyklistsignal eller separate faser. Effekt: Med et større fokus på de bløde trafikanter, der færdes i krydset vil sikkerheden blive forbedret. Signaltekniske justeringer kan betyde mindsket mobilitet Fredensborgvej Hovedtema: Uheldsbekæmpelse Problembeskrivelse: Der er sket ni uheld over en 5-årig periode. Tre af uheldene har været med personskader. Der er samlet sket fem personskader. Fire af uheldene er sket mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs. En enkelt bus er kollideret med en bro og en enkelt knallert-45 har været involveret i et uheld. Seks af de ni uheld er sket på strækningerne mellem sideveje. Langt de fleste involverede har været personbiler. Strækningen er 2,8 km og beliggende i byzonen. På den nordlige side løber en separat cykel- og gangsti. Fra syd tilsluttes en række stamveje, der leder ud til lokalveje i et større beboelseskvarter. Ved disse stamveje er der etableret venstresvingsbaner med spærreflader. Projektbeskrivelse: Overhalingsforbud på hele strækningen. Hvor der ikke er spærreflade, etableres der rumleriller i vejmidten og dobbelt spærrelinje. På dele af strækningen kan spærrefladen i midten af vejen forlænges. Effekt: Mødeuheldene vil blive reduceret væsentligt. Der kan opstå støjgener fra rumlerillerne Niverødvej øst for skolen Egedalsvej Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Trafikken øst for skolen kører med høj hastighed. Dette gælder særligt busser. Oversigtsforholdene er begrænsede, hvilket skaber utryghed for blandt andet bløde trafikanter. Projektbeskrivelse: Fartdæmpning øst for skolen, fx pudebump. Effekt: Ved at etablere fartdæmpning vil hastigheden blive sænket. Det vil mindske eventuelle støjgener og oversigtsforholdene bliver mindre kritiske. Trygheden vil blive øget, men bump kan give lokal støj. Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Høj hastighed og støjgener fra motorstøj for beboere langs vejen. Projektbeskrivelse: Fartdæmpning i form af indsnævring, midterheller, sikrede stikrydsninger samt bedre skiltning af hastighedsgrænse. Projektet kombineres med et eksisterende projekt om etablering af stiforbindelse parallelt med Egedalsvej til sikring af de bløde trafikanter. Side 14

13 Effekt: Ved at etablere fartdæmpning vil hastigheden blive sænket. Støjgener og utryghed vil blive mindre Usserød Kongevej ud for Cirkelhuset Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Tung hurtigkørende trafik på Usserød Kongevej skaber utryghed for skoleelever på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Projektbeskrivelse: Nedsættelse af hastighedsgrænsen i forbindelse med at elever møder og får fri. Dette sker via dynamiske tavler opsat omkring Christianshusvej efter samme princip som ved Usserød Skole (Hørsholm Kommune), idet en løsning skal tage hensyn til fremkommelighed på det overordnede vejnet. Effekt: Lavere hastighed for biltrafikken i forbindelse med at elever møder og får fri. Trygheden vil blive øget for skoleeleverne, der krydser Usserød Kongevej ved Christianshusvej Humlebæk Strandvej nv. for Louisiana (ca. 2 km) Hovedtema: Ulykkesbekæmpelse / borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Biltrafikken på denne del af Humlebæk Strandvej er vurderet til at køre med hastigheder over det tilladte. Desuden er der observeret risikoprægede overhalinger. Projektbeskrivelse: Hastighedsgrænsen på 60 km/t fastholdes men vejens udformning ændres ved at etablere fysiske indsævringer fx i form af midterheller og sideheller. Tiltagene udvælges på baggrund af hastighedsmålinger og tilpasses en samlet vurdering for Strandvejen på tværs af kommunegrænser. Effekt: Biltrafikkens hastighed vurderes at falde samtidig med at antallet af risikoprægede overhalinger vil falde. Det vil medføre højere trafiksikkerhed Niverødvej / Nivåvej Hovedtema: Borgerhenvendelse Problembeskrivelse: Stærkt trafikeret kryds, der især om morgenen betjener flere boligområder samt Nivå Centralskole. Projektbeskrivelse: Ombygning af krydset fx som rundkørsel hvor Holtebakken desuden tilkobles. Effekt: Forbedret trafikafvikling og hastighedsnedsættende virkning på Nivåvej Trafikforplads foran Karlebo Skole Hovedtema: Borgerhenvendelse / Skoleveje Problembeskrivelse: Trafikforholdene omkring Karlebo Skole er vurderet som kaotisk og særdeles belastet om morgenen omkring elevernes mødetidspunkt. Projektforslag: Midlertidigt trafikforsøg med etablering af ensrettet, afskærmet lomme for personbiler inderst på forpladsen med 6 ekstra parkeringspladser. Side 15

14 Effekt: Trafikforsøget giver mulighed for at vurdere, om den foreslåede løsning skaber de ønskede forhold, hvor skolens elever kan færdes trygt og sikkert Brønsholmgårdsvej Hovedtema: Bogerhenvendelse Problembeskrivelse: Høj hastighed for biltrafikken. Projektbeskrivelse: Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger på baggrund af hastighedsmålinger og trafiktællinger. Effekt: Hastighedsdæmpende foranstaltninger kan forventes at medføre lavere hastigheder. Strækningen vil virke mindre indbydende til at køre stærkt på. 3.2 Prioritering af projekter Den samlede liste med projekter (både gamle og nye) er vurderet ud fra en prioriteringsmodel med problemer, beskrevet ud fra fire parametre: Trafiksikkerhed (55 point) Utryghed (15 point) Mobilitet (15 point) Hastighed (15 point) De fire parametre er vægtet forskelligt og samlet kan et projekt maksimalt opnå 100 point i alt. Effekten af de fire parametre er vurderet for hvert projekt efter følgende inddeling: 1,0: Stor effekt, hvor uheldsbilledet, trygheden, mobiliteten eller hastigheden påvirkes. 0,5: Nogen effekt, hvor uheldsbilledet, trygheden, mobiliteten eller hastigheden vil kunne påvirkes indirekte eller i mindre grad. 0,0: Ingen effekt, hvor projektet ikke forventes at påvirke ovennævnte målsætninger, fx fordi der ikke er uheld, ikke køres for stærkt, etc. Projekterne er desuden vurderet i form af en sammenligning mellem effekt og omkostninger. Det kommer til udtryk ved en farvekode der illustrerer effekten i forhold til omkostninger: Rødt illustrerer lille effekt. Gul illustrerer middel effekt. grøn illustrerer stor effekt. De 25 højest prioriterede projekter er vist i Tabel 3. Den samlede liste er vist i bilag 1. Side 16

15 Prioritering Lokalitet Løsningsforslag 1 Nivåvej Fartdæmpning samt sikret stikrydsning ved Holtebakken. Mange ulykker. Utrygge forhold for cyklister langs Nivåvej. Utrygt at krydse Nivåvej v. Holtebakken 2 Humlebæk Strandvej / Fredensborgvej Tilbagetrukket stoplinie og blå cykelfelter 3 Humlebækvej v. Langstrupvej Fartdæmpning; Bump. (Alternativt fuldt stop og opstramning af Langstrupvejs udmunding) 4 Humlebæk Strandvej, Rundkørsel v. Blå cykelfelter og reflekser (evt. suppleret med bump) Torpenvej 5 Humlebæk Strandvej v. Amalievej Fodgængerfelt og hævet flade 6 Hillerødvejen v. Skovsvinget / Kratbjerg Etablering af signalregulering. Mange uheld på Hillerødvejen. 7 Fredensborgvej v. Baunebjergvej Kanalisering og midterhelle 8 Hørsholmvej v. Kellerisvej Sortpletbekæmpelse; Etablere vinkelret tilslutning v. Kellerisvej 9 Humlebæk Strandvej nv. for Louisiana Trafiksanering; fysiske foranstaltninger som fx heller og (ca. 2 km) indsnævringer. Problemer med høj hastighed. 10 Hørsholmvej / Fredensborgvej Sortpletbekæmpelse; Rundkørsel & byport. 11 Mariehøj Sti langs Mariehøj (500 m). Dårlige forhold for cyklister/gående langs Mariehøj. Høj hastighed på vejen. 12 Skovsvinget / Kratbjerg / Hillerødvejen Forbedret adgang til eksisterende stitunnel under Hillerødvejen. 13 Båstrupvej Trafiksanering; Hævede flader og 40 km/t (alternativt pudebump). 14 Usserød Kongevej/Egedalsvej Signaltekniske justeringer til sikring af bløde trafikanter fx cyklistsignal eller separat fase. Markering af særligt udsat cykelareal med blåt cykelfelt. Uheldsbelastet kryds. 15 Fredensborg Kongevej / Vejenbrødvej Forvarsling, fuld stop og fartdæmpning på sidevejene. Projektet kan evt. suppleres med en digital tavle ved krydsende trafik. Uheldsbelastet kryds. 16 Stationsvej Trafiksanering; Hævede flader (alternativt pudebump). 17 Dagløkkevej Fartdæmpning; Bump. 18 Endrupvej Nedsat hastighedsgrænse når elever møder og får fri vha. variable hastighedstavler. Herudover etablering af hævet flade ved fodgængerovergangen. Problemer med høj hastighed på skolevej. 19 Gl. Strandvej ml. Torpenvej og Oscar Hastighedszone, 40 km/t og hævede flader / bump. Bruhnsvej 20 Humlebækvej vest for Hørsholmvej Cykelsti; Vest for Hørsholmvej ved motorvejstilslutning. 21 Fredensborgvej Overhalingsforbud på hele strækningen. Hvor der ikke er spærreflade, etableres der rumleriller i vejmidten og dobbelt spærrelinje. På dele af strækningen kan spærrefladen i midten af vejen forlænges. Uheldsbelastet strækning. 22 Egedalsvej Sti langs Egedalsvej fra Egedal kirke til Usserød Kongevej (650 m) og fartdæmpning på vej. Utrygge forhold, dårlige oversigtsforhold og dårlig fremkommelighed for cyklister og bløde trafikanter. 23 Lågegyde Cykelsti langs Lågegyde (1700 m). 1 matr.sk.uheld. Utrygge forhold for cyklister. Høj hastighed og smal vej. 24 Nordvej Forvarsling på Nordvej vest for Myremosevej, samt rumlestriber og reflekseffekt i svinget på Nordvej. Utrygge forhold for cyklister. 25 Brønsholmgårdsvej Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger. Høj hastighed for biltrafikken. Tabel 3: Oversigt over de 25 højest prioriterede projekter fra bilag 1. Side 17

16 4 Generelle projekter I det forrige kapitel blev en række fysiske projekter præsenteret og prioriteret. Dette kapitel indeholder en række generelle projekter, der vil blive præsenteret overordnet. Der vil ikke blive beskrevet egentlige projektforslag. I stedet kan kapitlet fungere som inspiration til den generelle indsats i kommunen. 4.1 Det kommunale stinet Fredensborg Kommune har et veludbygget separat stisystem. Det omfatter dog ikke hele kommunen, og det kan således være nødvendigt at skulle gå eller cykle langs vejene for at komme frem som blød trafikant Stiplan I forbindelse med Byrådets Plan- og Agenda 21- strategi er det besluttet at der indenfor de næste 5 år skal vedtages en stiplan for kommunens cykel- og gangstisystem. Strategien har desuden som et mål at skabe et sammenhængende og sikkert stisystem i og mellem kommunens 4 bysamfund. Netop et sikkert stisystem er også i fokus i nærværende trafiksikkerhedsplan. Færdselssikkerhedskommissionen har udpeget uheld med unge trafikanter til at være en af hovedudfordringerne i indsatsen mod trafikuheld. Unge mænd under 18 år benytter ofte knallerten som transportmiddel. Knallerten er af typen Knallert-30 (lille knallert). Den adskiller sig fra knallert-45 (der må køre på samme arealer som bilerne), ved at den er droslet ned til kun at kunne køre 30 km/t. Nogle knallerter er imidlertid ofte tunet til at kunne køre 70 km/t og opefter. Knallerttrafik og gener udgør et fokusområde. I det separate stisystem er knallerttrafikken integreret med fodgængere og cyklister. Dette kan medføre usikkerhed og alvorlige uheld. Uheldene kan opstå når der fx køres med høj fart eller i spirituspåvirket tilstand og skaderne kan forværres, hvis en knallertfører fx ikke bærer hjelm Uheld med knallerter i Danmark På trods af de historisk lave ungdomsårgange, er antallet af dræbte og kvæstede på knallert steget. De kommende større årgange kan betyde en stigning i ulykkerne med knallert. I 1997 blev 23 personer dræbt på knallerter. Siden da er tallet svinget meget var et lavpunkt mens antallet af dræbte toppede i 2004 med 38 dræbte. Herefter blev udviklingen vendt og i 2006 var tallet 17. Året efter i 2007 kulminerede antallet igen med 38 dræbte. Antallet af alvorligt til skadekomne er steget mere jævn fra 377 i 1998 til 547 i [kilde: Side 18

17 Årsagen skal blandt andet findes i at knallerter er blevet populære. Hvor antallet af solgte knallerter i 1996 var ca , er der i 2002 solgt over Stigningen skyldes blandt andet nye typer knallerter. Knallertmodellerne er ofte de samme modeller som Knallert-45, der er droslet ned til at kunne køre 30 km/t. Disse nye modeller er lette at tune. Knallerten er det farligste køretøj i trafikken. Målt i forhold til bilen er det mere end 50 gange farligere at køre på knallert. Tallene for ulykkerne er beregnet i forhold til dræbte pr. 10 millioner kørte kilometer. Eksempler på ulykker på knallert-30 I 2003 blev 5 unge under 18 år blev dræbt på en knallert-30. Det er overvejende drenge og mænd, der kommer til skade. Fire piger og 81 drenge/unge mænd under 18 år er blevet dræbt på knallert i perioden Langt de fleste af ulykkerne på ulovlige knallerter står i hankønnets tegn. I 1/3 af alle knallertulykker er føreren spirituspåvirket. I eneulykker med knallert er næsten 2/3 påvirkede af spiritus. Over halvdelen af alle knallertkørere, der kørte på en tunet knallert og som var ude for en ulykke, havde ikke hjelm på. Politiets arbejde har været vanskeliggjort af, at der ikke er nummerplader på 30-knallerter. Fra 1. juli 2006: Alle fabriksnye knallert 30 (lille knallert), registreres og forsynes med nummerplade. Loven om nummerplader er indført for at redde liv. Ulovlig kørsel øger risikoen for at blive dræbt eller kvæstet markant. Med nummerplade på knallerterne bliver det lettere for politiet at få fat i dem, der kører ulovligt. Gælder kun fabriksnye knallerter Registreringspligten gælder alle fabriksnye knallert 30, der sælges fra 1. juli Samtidig kaldes knallert 30 i Færdselsloven fremover for "lille knallert". De typiske uheldssituationer er: knallerten der krydser en vej, støder ind i andre trafikanter. knallerten kører ind i en genstand (holdende bil/træ/lygtepæl) svingende bilister overser knallerten. Fordeling på uheldssituationer: Eneulykker: 21 % Svingningsulykker mellem medkørende: 21 % Svingningsulykker mellem krydsende køretøjer: 10 % Ulykker med krydsende køretøjer: 10 % Svingningsulykker mellem modkørende: 10 %. Side 19

18 Uheld og årsager Skader kunne mindskes ved brug af styrthjelm. I mindst 40 % af alle knallertulykker får knallertkøreren skader i hovedet. Hovedskader er de mest alvorlige. Hovedskaderne kan medføre livsfarlige hjerneskader, lammelser og i yderste konsekvens døden. Derfor er brug af hjelm vigtig. Hjerneskallen kan kun klare et sammenstød ved max. 30 km/t. Selvom 30 km/t ikke lyder af meget, svarer det til et fald fra 2. sal på hovedet vel at mærke. Hvis knallerten påkører noget med 50 km/t, svarer det til et fald ned fra 3. sal (10 meters højde). Kører knallerten 70 km/t, som mange af de ulovlige knallerter gør, bliver de ramt lige så hårdt, som et faldt ned fra 6. sal. Mere end 60 % af skaderne sker på arme og ben. Det er ikke livstruende, men skaderne er tit komplicerede og kan betyde, at du skal indlægges og genoptrænes i lang tid. De øvrige skader fordeler sig ligeligt på brystkassen, maven og rygsøjlen. Ingen hjelm Vi ved ikke, hvor mange knallertkørere, der ikke bruger hjelm. Men sygehusenes opgørelser indikerer, at kun 54 % har brugt hjelm, når de kører på en ulovlig knallert og er involveret i en ulykke. Samtidig har gruppen den højeste andel af hovedskader, nemlig 26 %. 75 % af dem som kører lovligt og er indblandet i ulykker har hjelm på. Ulykkerne sker i vej- og stikryds Ulykkerne med knallerter sker ofte, når knallertkøreren skal krydse en vej. Ligeud kørende køretøjer i kryds, støder ind i krydsende trafikanter Knallertkøreren kører ind i en fast genstand, f.eks. en holdende bil eller en lygtepæl (eneuheld) Svingende biler overser knallerten. Der sker mange ulykker, når svingende biler overser knallerten, der er på vej over krydset, eller selv svinger i et kryds. Alkohol I ca. 1/3 af knallertuheldene har føreren været påvirket af alkohol. Og i eneulykker er næsten to tredjedele påvirket. Ved eneulykkerne er alkoholen typisk eneste forklaring på ulykken. Ulovlige knallerter og for høj fart En almindelig knallert må køre 30 km/t. Desværre er mange tunede, så de kan køre helt op til km/t. Den høje fart betyder større risiko for en alvorlig ulykke. Høj fart betyder: Kortere reaktionstid Side 20

19 Længere bremselængde Flere og mere alvorlige skader ved ulykker Medtrafikanter tror, at knallerten kører 30 km/t. Hvem kommer til skade på knallert? Mænd står for langt de fleste ulykker. De unge mænd bliver kvæstet hårdest eller dør. I 85 % af ulykkerne er det en mand, der kommer til skade 97 % af uheldene på ulovlige knallerter sker med mænd Fra blev 4 unge kvinder og 70 unge mænd dræbt i knallertulykker. Undersøgelser om knallertulykker Danmarks Transportforskning, Hans Lund: 45-knallerter kørekort, risiko, hastighed, uheld Rapporten har undersøgt antallet af ulykker, skader, typer af ulykker, etc. med både 45-knallerter, 30-knallerter og motorcykler. Om 30- knallerter siger rapporten bl.a., at knallerten er det farligste køretøj i forhold til motorcykler, 45-knallerter og biler. Rapporten har desuden mange andre oplysninger om 30-knallerter og deres ulykkestal. Registreringer af uheld er normalt baseret på uheld registreret i VISdatabasen. Ulykkesanalyse Gruppen på Odense Universitetshospital laver en årlig rapport, der analyserer uheldstyper og skader. På trafikområdet sammenlignes tallene med politiets registreringer. Analyserne har vist, at under 1/10 af ulykker med cykler og under 1/3 af ulykker med biler registreres Mange af de lettere uheld og ulykker optræder aldrig i en ulykkesstatistik. Man regner med at % af knallertuheld og -skader bliver registreret af politiet. Siden 1980 er antallet af registreringer af ulykker faldet for alle trafikgrupper. Websider Her er to websider med oplysninger og inspiration vedrørende ulykker, årsager og indsats f.eks. i form af kampagner og forældrenetværk. Side 21

20 Trafiksikkerhedsmæssige mål Antallet af knallertulykker skal reduceres. Målet er i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, 40 % færre ulykker af alle slags. Isoleret set på knallerttrafik skal antallet af ulykker med knallert ned på maksimalt 206 inden år 2012 på landsplan. Knallertundervisning blev obligatorisk i Alle mellem 16 og 17 år skal gå til knallertundervisning, for at få kørekort til knallert. Rådet for Større Færdselssikkerhed har netop opdateret undervisningsmaterialet. Målet er nu også at påvirke det store antal af unge mænd, inden de bliver bilister. De fleste der tager knallertkørekort er mænd. Mange af disse ønsker at få bil, når de bliver Ridning på stier Der er mange rideskoler og stutterier m.v. i Fredensborg Kommune. Ryttere færdes blandt andet ad veje og på stier. Ifølge færdselsloven 10 og 14 må skiltede gangstier kun benyttes af gående og skiltede cykelstier må kun anvendes af cyklister, og lille knallert samt for gående, hvis der ikke forefindes fortov, gangsti eller egnet rabat. I byerne må der ikke rides på stier og veje, men i det åbne land er det tilladt, med mindre der er opsat skilt med rideforbud, eller stien er skiltet for fodgængere eller cyklister. Ryttere på stierne i kommunen giver nogle problemer i forhold til tryghed og færdsel for cyklister og fodgængere. Ridningen ødelægger stiernes asfalt- eller grusbelægning, og nogle af stiernes brugere opfatter heste som skræmmende. Hestenes efterladenskaber medfører desuden gener for cyklister og gående. Det er ikke tilladt at efterlade affald på færdselsarealerne, såsom veje og gang- og cykelstier. Hestenes efterladenskaber er affald, der er til ulempe for færdslen på veje og stier med almindelig færdsel. Kommunen, og i påtrængende tilfælde Politiet, kan lade det efterladte eller henkastede affald blive fjernet for den pågældendes regning. (Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje 17). Kommunen henstiller derfor ryttere om at følge reglerne for brug af stierne, og på de steder det er tilladt at ride, at fjerne eventuelle efterladenskaber. Det kan overvejes at forbudsskilte vedrørende ridning eller udvide/etablere stier indrettet for ridning. Etablering og udvidelser af stier kræver dog store investeringer Forslag til indsats En indsats for at forbedre trygheden og sikkerheden på kommunens separate stisystem kræver målrettede tiltag og en fokusering over en Side 22

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 Forsynings- og Miljøudvalget den 10. august 2009 Forsynings- og Miljøudvalget den. 2. november 2009, revideret efter høringsperiode SKANDERBORG KOMMUNE FORSLAG TIL TRAFIKSIKKERHEDSPLAN `09 1 Forord Du

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001

TRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001 TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007

Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Odense Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 Søren Underlien Jensen April 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse Sammenfatning...3 Forord...4

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab.

Det mål er således allerede opnået. Det signifikante resultat er skabt af det landsækkende og det lokale trafiksikkerhedsarbejde i fællesskab. ! "!#$ %&' ( Vi ønsker, at København skal udvikle sig til en unik europæisk metropol. Vi ønsker, at bylivet blomstrer, vi ønsker, at stadig flere cykler dagligt, og vi ønsker tilgængelighed for alle. Disse

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold

TRYGHED OG SIKKERHED I TRAFIKKEN. Indhold Forældres oplevelse af tryghed og sikkerhed i trafikken Marts 2014 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Metode... 4 3. Konklusioner... 6 4. Transport til skole... 9 5. Trafiksikkerhed på skolevejen... 13 6. Tryghed...

Læs mere

Trafikhandlingsplan 2007-2011

Trafikhandlingsplan 2007-2011 Trafikhandlingsplan 2007-2011 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan 2007-2011 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2007 FORORD Med Trafikhandlingsplan for 2007-2011 har Rudersdal Kommune vedtaget

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

trafik sikkerhedsplan

trafik sikkerhedsplan København 2013-2020 trafik sikkerhedsplan kort version 2 Københavns vision for trafiksikkerhed Vi skal hjælpe trafikanterne til at træffe de mest trafiksikre valg, så de sjældent kommer i trafikuheld og

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev3. 16. maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 2 Trafiktællinger... 3 2.1

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN BILAG 5 K.1 Gennemfartsvej Munkebovej ved primær lokalvej Troels Allé... 1 K.2 Gennemfartsvej Hans Schacksvej ved sekundær lokalvej Skolegade... 3 K.3 Gennemfarts- og fordelingsvej Odensevej ved tertiær lokalvej

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Læseplan for emnet færdselslære

Læseplan for emnet færdselslære Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Løsninger for cykel. Søren Underlien Jensen. Juni 2013. Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Løsninger for cykel Regler og praksis vedrørende cykelfaciliteter i Danmark, Storbritannien, Tyskland og Nederland og sikkerhed ved cykelfaciliteter på strækninger og i kryds Søren Underlien Jensen Juni

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere