Notat 16. marts Status på IGU indsatsen i Skanderborg Kommune

Transkript

1 Notat 16. marts 2017 Status på IGU indsatsen i Skanderborg Kommune Regeringen og arbejdsmarkeds parter indgik i marts 2016 en trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration. Aftalen indeholdt forskellige initiativer som skal være med til at hjælpe flygtninge og familiesammenførte ud på arbejdsmarkedet. Et af initiativerne var oprettelsen af en integrationsgrunduddannelse (herefter IGU), som skal være med til at opkvalificere flygtninge og familiesammenførte til at blive en del af arbejdsmarkedet eller blive i stand til at starte på en erhvervsuddannelse. Dato 16. marts 2017 Sagsnr.: P Din reference Lars Tiede Barsballe Tlf: Nedenfor gives der en kort gennemgang af grundprincipperne i IGU uddannelsen og mulighederne for at hjemtage resultattilskud til finansiering af indsatsen. Derefter gives der en gennemgang af indsatsen for at oprette IGU forløb i Skanderborg Kommune. Herefter gennemgås to businesscases, som gennemgår hhv. et privat og et kommunalt IGU forløb. Der afsluttes med en overordnet gennemgang af de budgetmæssige konsekvenser af IGU indsatsen. Det første IGU forløb er allerede oprettet i Skanderborg Kommune og der mærkes stor efterspørgsel blandt virksomhederne. Det forventes derfor, at det er muligt at oprette 40 IGU pladser i Skanderborg Kommune inden året udgang. Overordnet set viser de to businesscases, at brugen af IGU forløb er en god idé for den ledige, virksomhederne og kommunen. Oprettelsen af kommunale IGU forløb skal dog ses i lyset af, om den relevante afdeling har lønsummen til at give løn i praktikdelen og evt. betale overenskomstmæssig løn efter at IGU forløbet er afsluttet. Opnår flygtningen ikke ordinær ansættelse eller uddannelse efter IGU forløbet, kan IGU forløbet dog være med til at øge de kommunale udgifter til forsørgelse, da IGU forløbet giver ret til A- dagpenge. Satsen på A-dagpenge overordnet set er højere end integrationsydelsen, og dermed er der en risiko for at IGU forløbet kun fører til at flygtningen får ret A-dagpenge. Derfor er det vigtigt, at der allerede mens IGU forløbet er i gang, iværksættes en fastholdelsesindsats, som skal være med til at sikre at de starter i ordinær arbejde eller ordinær uddannelse efter at IGU forløbet afsluttes.

2 Kort gennemgang af IGU Nedenfor gives der en kort introduktion til IGU samt de tilskud og bonusser som hhv. kommune og private virksomheder kan få når der oprettes et IGU forløb. Formålet med IGU er at give nytilkomne flygtninge og familiesammenførte bedre mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller et grundlag for at kunne starte på en erhvervsrettet uddannelse. IGU minder meget om Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i sin opbygning. Målgruppen for uddannelsen er den primære forskel mellem IGU og EGU. For at blive ansat som IGU-praktikant, skal den pågældende på starttidspunktet være: 1. flygtning eller familiesammenført med en flygtning 2. mindst 18 år og højst 40 år 3. have haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år IGU varer samlet 2 år og består af to elementer. En lønnet ansættelse i en praktikstilling og 20 ungers skoleundervisning. Der opkræves ikke deltagerbetaling for den undervisning som indgår i IGU forløbet. IGU er en midlertidig ordning, der løber fra 1. juli 2016 til 30. juli Efter denne periode kan nye IGU forløb ikke startes op, men de igangsatte forløb færdiggøres. Resultattilskud til kommune og bonus til privat virksomhed Skanderborg Kommune kan hjemtage et engangsbeløb på kr., når en flygtning inden for de første 3 år af integrationsperioden har været selvforsørgende i seks måneder. I det fjerde eller femte år af integrationsperioden kan kommunen kun hjemtage kr. Der er i alle businesscases regnet med et resultattilskud på kr. Resultattilskuddet er ikke afhængig af, om IGU forløbet er kommunalt eller privat. Private virksomheder får en bonus på kr. når en flygtning har været ansat i et IGU forløb i seks måneder. Når IGU forløbet er afsluttet efter to år, får virksomheden endnu en bonus på kr. Offentlige virksomheder modtager ikke denne bonus. Side 2 af 8

3 Indsatsen for at oprette IGU forløb for Skanderborg Kommune Indsatsen for at oprette IGU for Skanderborg Kommune er placeret på Kompetencecenteret, under Beskæftigelse og Sundhed. Der er ansat to konsulenter som skal hjælpe med til at der sker et match mellem den enkelte flygtning og en relevant virksomhed ift. at få oprettet et IGU forløb. Der tilbydes også hjælp til virksomhederne, hvis de er i tvivl omkring ordningen og oplever problemer med den administrative del. Dette er med til at lette sagsgangen for virksomhederne og understøtter dermed, at der oprettes et eller flere IGU forløb på virksomheden. Et IGU forløb i Skanderborg Kommune startes op med et praktikforløb på mellem 1-3 måneder. Dette er med til at sikre, at flygtningen og virksomheden kan se hinanden an, inden IGU kontrakten underskrives. Kompetencecenteret har taget initiativ til og faciliterer en netværksgruppe med de omkringliggende kommuner og tre uddannelsesinstitutioner. Netværksgruppen skal være med til at sikre, at hvis en østjysk kommune ikke kan finde en egnet kandidat til et IGU forløb, samarbejdes der med de andre østjyske kommuner for at finde en kandidat. Samtidig er netværksgruppen med til at understøtte, at uddannelsesinstitutionerne leverer nogle skoleforløb, som kan bruges ind i IGU forløbet. For at sikre, at der også skabes interesse for IGU forløbene blandt flygtningene, har Kompetencecenteret også en IGU sprogcafé på sprogskolen. Dette er med til at understøtte at flygtningene også bliver opmærksomme på mulighederne for IGU og ser det som en mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Kompetencecenteret vurderer, at der er mange virksomheder som er interesseret i at ansætte en eller flere IGU praktikanter. Der er derfor fastsat et mål om, at der skal oprettes 40 IGU forløb i Skanderborg Kommune i løbet af Det første IGU forløb er allerede oprettet og flere praktikker er allerede igangsat for at munde ud i et IGU forløb. Sociale klausuler Sociale klausuler giver også en mulighed for at oprette yderligere IGU forløb. Gennem brugen af sociale klausuler kan Skanderborg Kommune sikre, at der oprettes IGU forløb i forbindelse med udbud af f.eks. bygge og anlægsopgaver. Side 3 af 8

4 Businesscases for oprettelse af IGU forløb Nedenfor gives der to forskellige business cases, som viser den kommunal økonomiske konsekvens af at oprette IGU forløb. Eksemplerne viser et privat IGU forløb for en flygtning som er en forsørger og et kommunalt IGU forløb for en flygtning som ikke er forsørger. Da det er disse to businesscases som har hhv. den mindste og største betydning for den kommunale økonomi, tages der udgangspunkt i disse. De to business cases er på et overordnet niveau og der vil derfor være tilfælde, hvor der vil komme kommunale udgifter til f.eks. befordring, mentor eller hjælpemidler. Udgifter til boligstøtte tages heller ikke med, da dette afhænger af den husleje som den enkelte integrationsydelsesmodtager har. Samtidig tages der udgangspunkt i, at flygtningen har modtaget offentlig forsørgelse i mere end ét år, så Skanderborg Kommune kun modtager 20 % i refusion på forsørgelsesudgifterne. Privat ansættelse af forsørger Nedenfor gennemgås businesscasen ved at ansætte en forsørger i et privat IGU forløb. Der tages udgangspunkt i forsørgersatsen på kr. om måneden, at flygtningen er tilknyttet en virksomhedskonsulent og deltager i sprogundervisning. Dette giver, som tabellen neden for viser, samlet set en årlig nettoudgift på kr. til forsørgelse og indsats for Skanderborg Kommune. Tabellen viser også den kommunale udgift til A-dagpenge, hvis flygtningen efter et endt IGU forløb ikke bliver ansat i en privat virksomhed eller starter på ordinær uddannelse, men i stedet begynder at modtage A-dagpenge. Der antages også, at flygtningen vil modtage sprogundervisning i tre år i alt. Denne indsats vil flygtningen deltage i, ligegyldigt om der igangsættes et IGU forløb eller ej. Forsørgelse og indsats (forsørger 2017 p/l) Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal udgift år 1 udgift år 2 udgift år 3 udgift år 4 Integrationsydelse ( kr. pr. måned med 20 % refusion) Beskæftigelsesfremmende indsats på integrationsydelse (Virksomhedskonsulent i 46 uger á 450 kr. med 50 % refusion) A-dagpenge i 52 uger (3.396 kr. pr. uge fordelt efter refusionstrappen) Beskæftigelsesfremmende indsats på A-dagpenge (6 ugers uddannelse á kr. med 80 % refusion) Sprogundervisning (2 moduler á kr. med 50% refusion) I alt Side 4 af 8

5 Tabellen neden for viser de kommunale udgifter til forsørgelse og indsats, når der oprettes et privat IGU forløb samt de indtægter, som Skanderborg Kommune modtager i forbindelse med forløbet. Da IGU praktikanten får løn under hele praktikperioden og skoleundervisningen, har Skanderborg Kommune kun udgiften til sprogundervisningen under IGU forløbet. Privat ansat IGU (2017 p/l) Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal udgift år 1 udgift år 2 udgift år 3 udgift år 4 Resultattilskud (minus betyder indtægt) Sprogundervisning (2 moduler á kr. med 50% refusion) I alt Forskel mellem kommunale udgifter til en privat IGU-ansættelse og offentlig forsørgelse til en forsørger (minus betyder indtægt/mindre forbrug) Tabellen oven for viser, at samlet set har Skanderborg Kommune mindre udgifter for kr. det første år, hvis der oprettes et privat IGU forløb for en forsørger kr. skyldes den sparede forsørgelse, mens kr. skyldes resultattilskuddet. Derfor falder mindre forbruget til kr. i år 2, da resultattilskuddet kun kan hjemtages én gang. I de efterfølgende år antages der, at IGU lærlingen ansættes i ordinær beskæftigelse eller begynder på en ordinær uddannelse. Derfor vil være en besparelse som svarer til A-dagpengene. Tabellerne viser, at det kommunal økonomisk giver god mening at oprette et privat IGU forløb. Tabellen viser også, at hvis IGU forløbet ikke efterfølgende fører til ordinær ansættelse eller ordinær uddannelse, vil Skanderborg Kommune kun have en besparelse i de to år, hvor IGU forløbet kører. Side 5 af 8

6 Kommunal ansættelse af ikke forsørger Nedenfor gennemgås businesscasen ved at ansætte en ikke-forsørger i et kommunalt IGU forløb. Der tages udgangspunkt i satsen til ikke-forsørgere på kr. om måneden og at flygtningen er tilknyttet en virksomhedskonsulent og deltager i sprogundervisning i løbet af et år. Dette giver, som tabellen neden for viser, samlet set en årlig nettoudgift på kr. til forsørgelse og indsats for Skanderborg Kommune. Tabellen viser også, som i det tidligere eksempel, udgifterne til A-dagpenge hvis flygtningen efter endt IGU forløb ikke bliver ansat i en virksomhed eller begynder på en ordinær uddannelse. Forsørgelse og indsats (ikke-forsørger 2017 p/l) Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal udgift år 1 udgift år 2 udgift år 3 udgift år 4 Integrationsydelse (6.106 kr. pr. måned med 20 % refusion) Beskæftigelsesfremmende indsats på integrationsydelse (Virksomhedskonsulent i 46 uger á 450 kr. med 50 % refusion) A-dagpenge i 52 uger (3.396 kr. pr. uge efter refusionstrappen) Beskæftigelsesfremmende indsats på A-dagpenge (6 ugers uddannelse á kr. med 80 % refusion) Sprogundervisning (2 moduler á kr. med 50% refusion) I alt Tabellen neden for viser de kommunale udgifter ved at oprettet et kommunalt IGU forløb og de indtægter, som Skanderborg Kommune modtager i forbindelse med forløbet. Der tages udgangspunkt i, at IGU-praktikanten modtager 7.976,35 kr. pr. måned i løn under praktikdelen. Mens IGU-praktikanten er i skole, modtager vedkommende uddannelsesgodtgørelse som svarer til integrationsydelsen. Der gives 100% refusion på uddannelsesgodtgørelsen, så derfor er de 20 ugers skoleophold omkostningsneutral for Skanderborg Kommune. Efter seks måneders ansættelse kan Skanderborg Kommune hjemtage resultattilskud på kr. Samtidig antages der, at sprogundervisningen fortsætter gennem IGU-forløbet. Kommunalt ansat i IGU (2017 p/l) Kommunal Kommunal Kommunal udgift år 1 udgift år 2 udgift år 3 Løn i praktikdelen (7.976,35 kr. pr. måned i 42 uger) Uddannelsesgodtgørelse (10 uger pr. år á kr. pr. måned) Overenskomstmæssig løn Resultattilskud (minus betyder indtægt) % Refusion på Uddannelsesgodtgørelse (minus betyder indtægt) Sprogundervisning (2 moduler á kr. med 50% refusion) I alt Kommunal udgift år 3 Overenskomstmæssig løn Side 6 af 8

7 Forskel mellem kommunale udgifter til en kommunal IGU-ansættelse og offentlig forsørgelse til en ikke-forsørger (minus betyder indtægt/mindre forbrug) Sammenlignes den kommunale udgift ved offentlig forsørgelse og IGU-forløbet for en ikkeforsørger, har Skanderborg Kommune en mindre udgift på kr. det første år og en merudgift på kr. det andet år. Dette skyldes at resultattilskuddet kun kan hjemtages én gang. Samtidig er satsen for integrationsydelsen så lav for en ikke forsørger, at lønnen i praktikdelen er højere end den offentlige forsørgelse. Samlet set giver det dog stadig en nettobesparelse i løbet af de to år, hvis der oprettes et IGU-forløb for en ikke forsørger pga. resultattilskuddet. Hvis IGU-praktikanten opnår ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse efter endt IGUforløb, opnås der en besparelse på kr. i det tredje år og i det fjerde år, da Skanderborg Kommune ikke vil have udgiften til A-dagpenge. I stedet vil flygtningen modtage overenskomstmæssig løn, som er fastlagt alt efter hvor flygtningen opnår ansættelse. Sker dette ikke, vil Skanderborg Kommune have udgiften til A-dagpenge. Da udgiften til A- dagpenge er væsentligt højere end integrationsydelsen til en ikke forsørger, vil dette give Skanderborg Kommune højere udgifter til forsørgelse, end hvis IGU forløbet ikke var blevet oprettet. Budgetmæssige konsekvenser af IGU indsatsen I dette afsnit gives en vurdering af de budgetmæssige konsekvenser af IGU indsatsen og at der forventes at blive oprettet 40 IGU forløb inden årets udgang. Da IGU forløbene oprettes løbende og er det vanskeligt at beregne de præcise budgetmæssige konsekvenser fordelt på de enkelte budgetår, da en del vil ligge i 2017, mens resten vil ligge i 2018 og frem. Tabellen nedenfor viser derfor de budgetmæssige konsekvenser fordelt på årsbasis, hvis der oprettes hhv. 40 IGU forløb for ikke forsørgere, 20 forløb for forsørgere og 20 forløb for ikke forsørgere eller 40 forløb for forsørgere p/l (minus betyder mindre udgift) Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal udgift år 1 udgift år 2 udgift år 3 udgift år 4 Budgetmæssige konsekvenser ved 40 ikke forsørgere Budgetmæssige konsekvenser ved 20 forsørgere og 20 ikke forsørgere Budgetmæssige konsekvenser ved 40 forsørgere Tabellen viser, at der på kort sigt er stor forskel på den mindre udgift som Skanderborg Kommune har til integrationsydelse. Oprettes der 40 IGU forløb for ikke forsørgere kan Skanderborg Kommune forvente at de samlede udgifter reduceres med 2,7 mio. kr., mens 40 IGU forløb for forsørgere vil reducere udgifterne med 8,1 mio. kr. Dette skyldes den store forskel der er på ydelsen til hhv. forsørgere og ikke forsørgere. Samtidig får Skanderborg Kommune i det første år en stor ekstraindtægt pga. der kan hjemtages resultattilskud. Dette er med til at forklare forskellen på 3 mio. kr. mellem år 1 og år 2 i tabellen. I år 3 og år 4 forventes det, at IGU praktikanterne kommer i ordinær uddannelse eller job og derfor ikke vil begynde at modtage A- dagpenge. Hvis nogle af IGU praktikanterne begynder på dette, vil Side 7 af 8

8 Skanderborg Kommunes udgifter til A-dagpenge stige i takt med at IGU forløbene afsluttes. Derfor er det vigtigt at understøtte IGU praktikanterne mens de er i gang med forløbet og sikre, at de, allerede mens IGU forløbet er i gang, understøttes ift. deres muligheder for at få ordinær arbejde eller starte i ordinær uddannelse efter endt IGU forløb. En fastholdelsesindsats, som kan sammenlignes med den indsats som normalt gives af en virksomhedskonsulent, vil være med til at sikre, at Skanderborg Kommune ikke uddanner til arbejdsløshed. Denne indsats er, som vist overfor i begge businesscases, sat til kr. netto om året. Side 8 af 8