Lidt højere lønstigningstakt

Transkript

1 Lønudviklingen. kvartal 8. oktober 8 Lidt højere lønstigningstakt I. kvartal 8 var den årlige lønstigningstakt på DA-området, pct., hvilket er, pct.-point højere end i kvartalet før. Lønstigningstakten ligger således lidt over de ¼ pct., som den har ligget omkring siden. kvartal. Mens funktionærernes løn steg med, pct. i. kvartal 8, steg arbejdernes løn med, pct., hvilket er, pct.-point højere end lønstigningstakten i det foregående kvartal, jf. tabel. Lønudviklingen på DA-området ligger, pct.-point over referenceforløbet. Der har siden været en relativ stor afvigelse mellem Danmarks Statistiks og DA s opgørelse af lønudviklingen i den private sektor. Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger for den private sektor til, pct. i. kvartal 8, hvilket er, pct.-point under DA s opgørelse. Gennemsnitligt har forskellen på lønudviklingen i de to opgørelser været ca., pct.-point mellem. kvartal og. kvartal 8. Ifølge Danmarks Statistik var lønstigningstakten for statsansatte,8 pct. i. kvartal 8, hvilket er, pct.-point lavere end i. kvartal 8, men, pct.-point højere end det var i hvert af de tre sidste kvartaler, jf. tabel. Lønstigningstakten aftog med hhv., og, pct.-point for kommunalt og regionalt ansatte til hhv., og, pct. De faktiske lønstigninger for kommunalt ansatte, regionalt ansatte og statsansatte var hhv.,,, og,8 pct.-point under de overenskomstbestemte referenceforløb i. kvartal 8. Det skal ses i lyset af, at den aftalte lønstigning pr.. april først blev udmøntet i juni som følge af de langvarige overenskomstforhandlinger i foråret 8. Inflationen er steget med, pct.-point, svarende til en stigning i forbrugerpriserne på, pct. i. kvartal 8. Ansatte på DA-området havde en reallønsfremgang på, pct. i. kvartal 8, mens ansatte i kommuner, regioner og staten oplevede en ændring i reallønnen på hhv. -,8 pct., -, pct. og,8 pct. For alle fire grupper af ansatte var reallønsfremgangen mindre i. kvartal 8 end den var i. kvartal 8. Tabel. Oversigt over lønstigningerne, udvalgte områder. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. DA området Årlig ændring i pct Arbejdere,,,,,,, Funktionærer,,,,,,, Fremstillingssektoren,,9,,,9,, I alt,,,,,,, Det offentlige Kommuner,,9,,,,, Regioner,,,,,8,, Staten,,,,,,,8 Danske forbrugerpriser,,,8,,,, 8. kvt. International lønudvikling,,,,,,8, Anm.: Opgjort efter DB. Den internationale lønudvikling i fremstillingssektoren er baseret på Nationalbankens vægte til det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmark Statistik, DA s Internationale Lønstatistik samt egne beregninger. 8 Side af

2 Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 8, hvilket som i de tre forrige kvartaler var under lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere, som viste en lønstigningstakt på, pct. i. kvartal. Lønkonkurrenceevnen, målt ved lønudviklingen i fremstilling korrigeret for produktivitet og valutakurs, er, på trods af et mindre fald i, styrket væsentligt siden 8. Der er ydermere sket en betydelig forbedring af bytteforholdet i industrien. Industriens lønkvote steg svagt i fra det hidtidigt laveste niveau i. Industriens relative lønkvote er steget markant siden 8. Det skaber et godt grundlag for, at dansk eksport kan komme op i et endnu højere gear, hvilket vil styrke jobskabelsen i hele landet. Dansk konkurrenceevne er dermed samlet set god. Lønudviklingen og overenskomsterne på LO/DA-området På hele DA-området var lønstigningstakten på, pct. i. kvartal 8. Lønudviklingen lå dermed, pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb. Dette sker dog efter, at lønstigningstakten har ligget, pct.-point under referenceforløbet de to forrige kvartaler. Mens arbejdernes lønstigningstakt var på, pct. i. kvartal 8, var funktionærernes lønstigningstakt på, pct., jf. figur. Figur. Referenceforløb og faktisk lønstigning på LO/DA-området Arbejdere 8 9 Funktionærer I alt 8 9 Referenceforløb Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Opgørelsen af omkostningerne for de overenskomstbaserede referenceforløb på LO/DA-området beregnes som den prognosemæssige omkostningsudvikling og tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på udvalgte overenskomstområder, hvilket betyder, at fremstillingssektoren vægter mere i forhold til DA-området samlet set, mens servicesektoren vægter mindre. Stigningerne beregnes som en prognose baseret på de landsdækkende overenskomster. På den enkelte arbejdsplads kan lønudviklingen afvige herfra som følge af lokale forhandlinger mellem ledelse og de ansatte. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger. Side af

3 Pensionsindbetalinger bidrog med, pct.-point til lønstigningstakten på hele DAområdet. Fritvalgsordninger bidrog med, pct.-point, mens der ikke var et bidrag fra personalegoder. Det samlede bidrag fra genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde de, pct.-point i. kvartal 8, jf. tabel. Bidraget fra fritvalgsordninger afspejler overenskomstaftalerne, som indeholdt en stigning i bidraget til fritvalgskontoen på, pct.-point pr.. marts 8. Mellem. kvartal 8 og. kvartal 8 tiltog bidraget fra genetillægsbetalinger med, pct.-point (fra -, til,). En betydelig del af forøgelsen i lønstigningstakten kommer således herfra. Dette er ikke et udtryk for stigende genetillægsbetalinger som sådan, men snarere et udtryk for flere overarbejdstimer og mere arbejde på skæve tidspunkter. Der er således tale om en sammensætningseffekt. Tabel. Lønstigningstakternes sammensætning i hovedbrancher og DA i alt. kvartal 8. kvartal 8 Serviceprægede Hele DA prægede Service- Fremstilling og anlæg stilling og anlæg Bygge- Frem- Byggefag fag Hele DA Arbejdere,,8,,,,,, Funktionærer,,9,,,,,, Alle,,8,,,,,, Heraf: point Genetillæg, -, -, -,,,,, Fritvalgsordninger,,,,,,,, Personalegoder,,,,,,,, Pension,,,,,,,, I alt,,9,8,9,,,9, Anm.: Tabellen angiver årlig ændring i timefortjenesten. Bidraget fra pension afspejler bl.a., at pensionsbetalinger øges med lønnen. Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Brancheopdelt lønudvikling i den private sektor Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed var på, pct. i. kvartal 8. Dermed lå lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed i. kvartal 8, pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb. Det er første gang siden. kvartal, at lønstigningstakten ligger over referenceforløbet, jf. figur. I forhold til. kvartal 8 steg lønstigningstakten med, pct.-point. Lønstigningstakten for arbejdere i fremstillingsvirksomhed var, pct. i. kvartal, mens den for funktionærer var, pct., jf. tabel. Pensionsindbetalinger i fremstillingsvirksomhed bidrog med, pct.-point i. kvartal, mens fritvalgsordninger bidrog med, pct.-point, mens der ikke var bidrag fra genetillæg, jf. tabel. Fritvalgsordningen er en del af lønpuljen, hvor medarbejderen selv vælger, om beløbet skal gå til løn, pension, eller (i mindre omfang) fritid. Side af

4 Figur. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed 8 9 Faktiske lønstigninger Referenceforløb 8 9 Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Den største lønstigning i. kvartal 8 inden for fremstillingsvirksomhed var inden for kemisk industri, hvor den årlige lønstigningstakt var på,8 pct., mens den mindste lønstigning var inden for slagterierne, som oplevede en lønstigningstakt på, pct. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed var den årlige lønstigningstakt, pct. i. kvartal 8, hvilket er en stigning på, pct.-point i forhold til. kvartal 8. Den årlige lønstigningstakt var,9 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur. En del af stigningen inden for bygge- og anlægsvirksomhed skyldes bidrag fra pensionsindbetalingerne, som bidrog med, pct.-point til lønstigningerne. Fritvalgsordninger bidrog med, pct.-point til lønstigningerne, mens genetillæg bidrog med, pct.-point i lønstigningstakten. Det samlede bidrag fra genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde, pct.-point i. kvartal, jf. tabel. Ændringen i bidraget fra genetillægsbetalinger fra. til. kvartal 8 udgjorde, pct.-point. For funktionærer i bygge- og anlægsvirksomhed steg lønstigningstakten med, pct.- point til, pct. i. kvartal, mens lønstigningstakten for arbejderne steg med, pct.- point til, pct., jf. tabel. Side af

5 Figur. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren 8 9 Faktiske lønstigninger Referenceforløb 8 9 Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønningerne steg, pct. inden for serviceprægede erhverv i. kvartal 8, hvilket er en stigning på, pct.-point i forhold til. kvartal 8. Lønstigningen lå dermed, pct.-point over referenceforløbet, jf. figur. Lønstigningstakten var i. kvartal, pct. for arbejdere, mens den for funktionærer var, pct. Figur. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i serviceprægede erhverv 8 9 Faktiske lønstigninger Referenceforløb 8 9 Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s Konjunktur Statistik og egne beregninger. Side af

6 Pensionsindbetalinger, fritvalgsordninger og genetillæg bidrog alle positivt med hhv., pct.,, pct. og, pct. Det samlede bidrag fra genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde,9 pct. i. kvartal 8, jf. tabel. Ændringen i bidraget fra genetillægsbetalinger fra. til. kvartal 8 udgjorde, pct.-point. De største lønstigninger i. kvartal blandt de serviceprægede erhverv var inden for persontransport, hvor lønstigningstakten var på, pct. Tæt forfulgt af lønstigningstakterne inden for hotel- og restaurationsvirksomhed og finansiel service m.v., der begge havde en lønstigningstakt på, pct. De laveste lønstigninger var inden for de liberale erhverv, som havde en stigning på, pct. Lønudviklingen i den offentlige sektor Lønstigningstakten for ansatte i staten var,8 pct. i. kvartal 8, hvilket er, pct.- point under den private sektors lønstigningstakt, som ifølge Danmarks Statistik var, pct. i. kvartal. Lønstigningstakten for ansatte i kommuner var, pct., mens den for ansatte i regioner var på, pct., jf. figur. Figur. Lønudviklingen i offentlig og privat sektor Regionalt ansatte Kommunalt ansatte Privat sektor Statsansatte Anm.: Figuren er baseret på summariske indeks og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Til og med var kommunalt og regionalt lønindeks samlet i et. Kilde: Danmarks Statistik. Den højeste lønstigning i staten i. kvartal var inden for kultur og fritid, hvor lønstigningstakten var,8 pct. Den laveste lønstigning var inden for forskning og udvikling I dette afsnit sammenlignes de offentlige lønninger med den private lønudvikling opgjort hos Danmarks Statistik i stedet for DA s, der blev brugt i foregående afsnit. Det skyldes, at Danmarks Statistiks opgørelse af den private lønstigningstakt indgår i beregningen af de offentlige reguleringsordninger. Som tidligere nævnt, afviger DA s og Danmarks Statistiks opgørelser fra hinanden. Side af

7 på, pct. Undervisning havde en lønstigningstakt på, pct., mens statslig administration, forsvar og politi havde en på, pct. jf. tabel. Tabel. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i staten. kvt.. kvt.. kvt.. kvt Årlig ændring i pct kvt. Forskning og udvikling,,9,,, Statslig administration, forsvar og politi,8,,,, Undervisning,8,9,9,, Kultur og fritid,,,9,,8 I alt,,,,,8 Kilde: Danmarks Statistik. Alle tre delsektorer i den offentlige sektor ligger i. kvartal 8 væsentligt under deres referenceforløb. Årsagen til dette er, at resultaterne fra overenskomstforhandlingerne i foråret 8 først indgår i lønstigningstakten fra. kvartal 8 pga. af de langvarige forhandlinger. Dette uddybes i afsnittet De offentlige overenskomstforhandlinger 8. Den store forøgelse af lønstigningstaksten i staten fra. kvartal til. kvartal 8 er afspejlet i profilen for de aftalte lønstigninger i referenceforløbet. Lønstigningstakten for statsansatte lå, pct.-point over referenceforløbet i. kvartal 8. I. kvartal 8 faldt lønstigningstaksten for staten igen. Således var lønstigningstakten for. kvartal på,8 pct., hvilket er,8 pct. point under referenceforløbet, jf. figur. 8 Figur. Faktisk lønstigning og referenceforløb i staten 8 9 Faktisk lønstigning Referenceforløb 8 9 Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Lønudviklingen i. kvartal 8 er kunstigt lav, da den aftalte lønstigning pr.. april først kom med tilbagevirkende kraft i juni måned. Det skyldes den sene afslutning af overenskomstforhandlingerne. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget samt egne beregninger. Side af

8 Lønstigningstakten for ansatte i kommunerne var, pct. i. kvartal 8, hvilket var, pct.-point lavere end i. kvartal. Den højeste lønstigning i kommunerne var inden for kultur og fritid, hvor lønstigningen var på,8 pct., mens den laveste lønstigningstakt var inden for rengøring og anden operationel service, der havde en negativ lønstigningstakt på -, pct. Alle erhvervene i kommunerne, på nær kultur og fritid og administration, oplevede en mindre tilbagegang, på mellem, pct.-point og, pct.- point, fra. til. kvartal 8. Tabel. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i kommuner. kvt.. kvt.. kvt.. kvt Årlig ændring i pct kvt. Rengøring og anden operationel service,,,, -, Administration,,,,, Undervisning,,,8,, Sundhedsvæsen,,,,, Sociale institutioner,,,8,, Kultur og fritid,,,,,8 I alt,,,,, Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigningstakten for ansatte i regionerne var i. kvartal 8, pct., hvilket er, pct.-point lavere end. kvartal 8. Lønstigningstakten for sociale institutioner var, pct., mens den inden for administration og sundhedsvæsen var på henholdsvis, pct. og, pct. Inden for administration aftog lønstigningstakten med,9 pct.-point, jf. tabel. Tabel. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i regioner. kvt.. kvt.. kvt.. kvt Årlig ændring i pct Administration,,,9,, Sundhedsvæsen,,,,, Sociale institutioner,,,,9, I alt,,,8,, Kilde: Danmarks Statistik. 8. kvt. De store forskelle på de faktiske lønstigninger og referenceforløbene som følge af de langvarige overenskomstforhandlinger ses også hos kommunerne og regionerne i. kvartal 8. For kommunerne var den faktiske lønstigning for. kvartal, pct.-point under referenceforløbet, mens den hos regionerne var, pct.-point under referenceforløbet, jf. figur. 8 Side 8 af

9 Figur. Faktisk lønstigning og referenceforløb i kommuner og regioner 9 8 Kommuner Faktisk lønstigning Referenceforløb 9 8 Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Regionale lønindeks er udskilt fra 8. Lønudviklingen i. kvartal 8 er kunstigt lav, da den aftalte lønstigning pr.. april først kom med tilbagevirkende kraft i juni måned. Det skyldes den sene afslutning af overenskomstforhandlingerne. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget samt egne beregninger. Regioner Faktisk lønstigning Referenceforløb De offentlige overenskomstforhandlinger 8 Forhandlingerne om de offentlige overenskomstfornyelser i foråret 8 var langvarige. Som følge heraf blev den aftalte lønregulering pr.. april 8, som fremgår af referenceforløbene fra overenskomstfornyelsen, reelt først udmøntet i juni måned og er derfor ikke med i lønstatistikken fra. kvartal 8, der er baseret på oplysninger fra maj. På statens område betyder det, at lønstigningen på,8 pct. og udmøntningen af reguleringsordningen på, pct. pr.. april 8 først vil fremgå af. kvartals lønstatistik, mens det på kommunernes og regionernes område betyder, at lønreguleringen på, pct. først vil fremgå af. kvartals lønstatistik. Dette er der taget højde for i beregningerne af udmøntningen af reguleringsordningerne, jf. herunder. Udmøntningen af reguleringsordningerne En central del af de offentlige overenskomster er de reguleringsordninger, der over tid skal sikre en parallel lønudvikling for privatansatte og offentligt ansatte. Der er en reguleringsordning for staten, en for regionerne og en for kommunerne. Reguleringsordningerne er med overenskomstfornyelserne i år blevet ført tilbage til udformningen fra OOK. Kort sagt betyder reguleringsordningerne, at der gennemføres en lønregulering, hvis lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra lønstigningerne på det private. Hvis lønnen på det private område eksempelvis stiger med pct.-point mere end de kommunale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på,8 pct.- point til de kommunalt ansatte. Omvendt hvis de kommunale lønstigninger er højere end de private. I den seneste overenskomstperiode har den private lønudvikling i Danmarks Statistiks opgørelse overrasket negativt i forhold til overenskomstparternes forventning ved overenskomstfornyelsen. Det samme har været tilfældet i første halvår af 8. Side 9 af

10 Den kommunale reguleringsordning udmøntes den. oktober i året og baseres på udviklingen i fire kvartaler. Udmøntning af reguleringsordningen i 8 er beregnet til -, pct. den. oktober 8. Den aftalte stigning i de kommunale lønninger er, pct., hvoraf, pct.-point vedrører puljer, og den samlede lønstigning pr.. oktober 8 bliver da,9 pct. Udmøntningerne fra den regionale reguleringsordning falder også i oktober i året og baseres på fire kvartalers udvikling i den regionale lønudvikling, hvorfor udmøntningerne afviger fra de kommunale. Udmøntningen af den regionale reguleringsordning i 8 bliver -, pct. Den aftalte lønstigning på det regionale område er, pct., hvorved den samlede lønstigning i regionerne bliver,9 pct. den. oktober 8. Udmøntningen af den statslige reguleringsordning sker den. april i året og baseres på udviklingen i de private og de statslige lønninger for. kvartal året før. Udmøntningen pr.. april 8 var, pct. Tabel. Generelle lønstigninger og reguleringsordningen, / Kommuner. apr.. okt.. apr.. okt.. jan.. apr.. okt. I alt pct Generelle lønstigninger mv.,,,,,,, Puljer mv.,,,8 Reguleringsordning -,,,, I alt,,9,,,,,, Reststigning,,,, Samlet lønudvikling,9,9,,9 Regioner. apr.. okt.. apr.. okt.. jan.. apr.. okt. I alt pct Generelle lønstigninger,,,,,,, Puljer mv.,9,9 Reguleringsordning -,,,, I alt,,9,9,,,,, Reststigning,,,, Samlet lønudvikling,,,,9 Stat. apr.. okt.. apr.. okt.. apr.. feb. I alt pct Generelle lønstigninger mv.,8,,,8,,8, Puljer og andre formål,, Reguleringsordning,,,,, I alt,,,,8,8,8, Reststigning,,,, Samlet lønudvikling,,8, 8, Anm.: Puljer mv. inkluderer bl.a. organisationspuljer og rekrutteringspuljer. Udmøntningerne af reguleringsordningerne for 8 er beregnet, og kan dermed afvige fra overenskomstparternes skøn. De øvrige udmøntninger af reguleringsordningerne er baseret på overenskomstparternes skøn for udviklingen i lønningerne i den private sektor og de offentlige del-sektorer. Reststigningerne er skønnet af overenskomstparterne ved indgåelse af forligene. Kilder: Forlig mellem innovationsministeren og CFU, forlig mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, forlig mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet samt Danmarks Statistik og egne beregninger. Side af

11 Udviklingen i reallønnen Reallønnen angiver, hvor meget lønstigningen overstiger inflationen. Den er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønudviklingen. I. kvartal 8 lå inflationen på, pct., jf. figur 8, hvilket var en lille stigning i forhold til. kvartal, men stadig væsentligt mindre end niveauet fra. kvartal. Figur 8. Udviklingen i forbrugerpriserne 8 9 Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigningerne for privatansatte på DA-området sikrede, at den årlige ændring i reallønnen for privatansatte var, pct. i. kvartal 8, jf. figur 9. Den årlige ændring i reallønnen for ansatte i staten var,8 pct. i. kvartal 8, mens den for ansatte i kommunerne og regionerne var på henholdsvis -,8 pct. og -, pct., jf. figur 9. Side af

12 Figur 9. Udviklingen i reallønnen i stat, kommuner, regioner og på DA-området Regioner Kommuner Staten DA-området Anm.: Først fra 8 skelnes der mellem lønudviklingen for ansatte i kommunerne og for ansatte i regionerne. Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere Det vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på, pct. i. kvartal 8. Dermed var den udenlandske lønudvikling, pct.-point højere end den danske, som var på, pct. i fremstillingssektoren, jf. figur. Den danske lønudvikling i fremstillingssektoren har ligget under udlandets i de tre seneste kvartaler. Den danske lønudvikling lå fra til under den udenlandske, og over den udenlandske i. Ved første offentliggørelse af den vægtede udenlandske lønstigningstakt i et givet kvartal indgår en del af landene med lønudviklingen fra kvartalet før på grund af sene offentliggørelsestidspunkter. Eksempelvis Tyskland, som vægter meget i beregningen. Det indebærer, at der ofte sker revisioner af den udenlandske lønudvikling ved anden offentliggørelse af tallet.. kvartal 8 er således opjusteret med, pct.-point siden første offentliggørelse. Side af

13 Figur. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren 8 9 Sammenvejet udenlandsk lønudvikling Danmark Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i figuren er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Det er ikke unormalt med korrektioner på mellem,-, pct.-point i det enkelte kvartal. Kilde: DA s Internationale Lønstatistik. Af de lønstigningstakter, som DA har offentliggjort for. kvartal 8, stod USA for den største lønstigning i udlandet, hvor lønnen steg med,9 pct. I den modsatte ende var der en lønstigningstakt på, pct. i fremstillingssektoren i Finland, jf. tabel. Tabel. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Forrige observation Seneste observation Forskel, pct.-point Polen. kvt.,9. kvt. 8 8,, Holland. kvt.,. kvt. 8,,9 USA. kvt. 8,8. kvt. 8,9, Sammenvejet lønudvikling. kvt. 8,8. kvt. 8, -, Sverige. kvt. 8,. kvt. 8, -, Japan. kvt. 8,. kvt. 8,, Norge. kvt. 8,. kvt. 8, -, Tyskland. kvt.,. kvt. 8,, Danmark (arbejdere). kvt. 8,. kvt. 8,, Danmark. kvt. 8,. kvt. 8,, Storbritannien. kvt. 8,. kvt. 8, -, Belgien. kvt.,. kvt. 8, -, Finland. kvt. 8,. kvt. 8,, Frankrig. kvt.,. kvt. 8,, Italien. kvt.,. kvt. 8, -, Spanien. kvt.,9. kvt. 8, -,9 Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i tabellen er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Opgørelsen af den hollandske lønudvikling er et -kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: DA s Internationale Lønstatistik. Side af

14 Blandt de øvrige nordiske lande havde både Sverige og Norge en årlig lønstigningstakt på, pct. i. kvartal 8. Lønudviklingen har i lidt over halvdelen af de lande, som indgår i den internationale lønudvikling, været tiltagende siden den seneste offentliggørelse, så billedet er lidt blandet. Lønudviklingen i Holland og Finland er således tiltaget med hhv.,9 og, pct.-point. Omvendt er lønudviklingen i Sverige aftaget med, pct.-point. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen kan belyse, hvorvidt den nuværende lønudvikling er holdbar fremadrettet. Et højt lønniveau og høje lønstigninger er således kun problematisk, hvis det giver anledning til tab af job. Hvis et land kan opretholde et højt lønniveau samtidig med en lav arbejdsløshed, er man bedre stillet end i andre lande. Det må formodes, at eventuelle forringelser af konkurrenceevnen, som skete for mere end år siden vil være slået fuldt igennem i dansk eksport og import, og derfor ikke vil give anledning til tab af arbejdspladser fremadrettet. LO ser af denne grund alene på udviklingen de seneste år. Lønkonkurrenceevnen kan med et snævert begreb måles ved de relative enhedslønomkostninger, der er sammensat af udviklingen i produktiviteten og lønnen, og som endvidere korrigeres for udviklingen i kronekursen. Fra er dette mål for dansk lønkonkurrenceevne, på trods af en lille nedgang i, blevet markant forbedret med ca. 9 pct.-point, jf. figur a. Det skyldes primært højere produktivitetsvækst sammenlignet med udlandet. Figur a. Lønkonkurrence-evnen -point -point Figur b. Bytteforholdet for industrivarer -point -point Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne Akkumuleret ændring siden - Anm.: Figurerne viser den akkumulerede udvikling de seneste år, dvs. siden. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse maj 8, DA på bagrund af Eurostat og egne beregninger. En dybere forståelse af lønkonkurrenceevnen bør også tage højde for udviklingen i bytteforholdet. Siden 8 er danske virksomheders eksportpriser vokset mere end importpriserne, hvilket har forbedret bytteforholdet. Både lønkonkurrenceevnen og bytteforholdet forværredes en smule i, jf. figur b. Bytteforholdsforbedringer afspejler til dels, at virksomhedernes indtjening er blevet løftet, hvilket forbedrer deres profitmuligheder og dermed øger tilskyndelsen til at producere i Danmark. Side af

15 Et andet mål for den danske lønkonkurrenceevne, som samtidig tager højde for bytteforholdsændringer, er udviklingen i den relative lønkvote. Den relative lønkvote er defineret som udlandets lønkvote i forhold til den danske lønkvote. Et fald i den relative lønkvote betyder, at den samlede nominelle lønsum i forhold til nominel bruttoværditilvækst stiger mere i Danmark end i udlandet, hvilket betyder, at lønkonkurrenceevnen forværres. Fra til steg den relative lønkvote som følge af, at den danske lønkvote faldt mere end udlandets. Den relative lønkvote korrigeret for kronekursen har siden været mellem og pct. bedre end i, jf. figur a. Den danske lønkvote er faldet fra, pct. i 8 til omkring, pct. i, jf. figur b. I et langsigtet perspektiv har lønkvoten gennemsnitligt været på pct. siden 9. Lønkvoten bliver dog påvirket i nedadgående retning på grund af ændringer i nationalregnskabsmetode. Det sker blandt andet igennem en anderledes håndtering af forskning og udvikling og gennem større bidrag til bruttoværditilvæksten gennem udenrigshandlen. Det skal derfor tages med forbehold, at lønkvoten er faldet så kraftigt siden 8. Samlet set har Danmark dog grundlæggende en god lønkonkurrenceevne. Figur a. Lønkonkurrenceevne, relativ lønkvote i industrien Figur b. Lønkvote i industrien, Danmark Relative lønkvote Kronekurs Relative lønkvote + kronekurs Lønkvote Gns. 9- Anm.: Figur a viser den akkumulerede udvikling de seneste år. Den relative lønkvote er beregnet på tal fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi og Indenrigsministeriet og egne beregninger. Side af