Generelle forudsætninger Til Økonomiudvalget behandling foreligger et forslag til budget , som bygger på følgende forudsætninger:

Transkript

1 Økonomi og Analyse Sagsnr Brevid Ref. TKK Dir. tlf NOTAT: Opdateret samlet overblik over budget august 2014 Generelle forudsætninger Til Økonomiudvalget behandling foreligger et forslag til budget , som bygger på følgende forudsætninger: Skønnet over kommunens økonomiske balancer er baseret på statsgarantien i 2015 for skat og tilskud/udligning, da selvbudgetteringen kun ligger 12,1 mio. kr. over statsgarantien i 2015 og er behæftet med betydelig usikkerhed. Der henvises til notat i budgetmappen (bilag 2) Der er indarbejdet merudgifter på tekniske korrektioner på i alt 6,7 mio. kr. Heraf udgør lov- og cirkulæreprogrammet mindreudgifter på 20,6 mio. kr., mens konjunkturvurdering udgør merudgifter på 11,6 mio. kr. og P/L-regulering mindreudgifter på i alt 0,7 mio. kr. i forhold til det forudsatte ved budgetlægningen i 2014 for Herudover er der foretaget øvrige ændringer på drift, renter, afdrag, lån og finansforskydninger på i alt 16,4 i merudgifter. Der er tale om ændringer i forhold til budget 2015, som det var ved budgetvedtagelsen for Ændringerne fremgår af særskilt notat (bilag 3). Ejendomssalg og køb på 50 mio. kr. i alle årene (bilag 7). Anlægsniveau på netto 175,0 mio. kr. med udgangspunkt i den strategiske anlægsplan (bilag 6), tilhørende afledt drift samt lånefinansierede energiinvesteringer for 35 mio. kr. Det økonomiske resultat Roskilde Kommunes økonomi viser på baggrund af de indarbejdede forudsætninger et overskud i 2015 på den ordinære driftsvirksomhed på 179,3 mio. kr. (inkl. indregnet produktivitetsstigning), jf. tabel på næste side. Efter indarbejdelse af det forudsatte anlægsprogram på 175,0 mio. kr., energiinvesteringer for 35 mio. kr. samt indtægter vedr. ejendomssalg og køb på 50 mio. kr. bliver dette overskud reduceret til 19,4 mio. kr. som resultat af det skattefinansierede område. Efter indregning af de finansielle poster viser den samlede balance på det skattefinansierede område et underskud på 0,6 mio. kr., og efter indregning af det brugerfinansierede område viser balancen et overskud på 0,2 mio. kr. I lighed med sidste år er der i budget afsat en bufferpulje på 10 mio. kr. til imødegåelse af den statslige regnskabssanktion i tilfælde af udsving mellem årene i omfanget af overførte midler fra et budgetår til det næste. Da bufferpuljens beløb imidlertid forudsættes ikke at skulle bringes i anvendelse, må det reelle træk på de likvide aktiver i alle årene forventes at blive 10 mio. kr. mindre, dvs. et overskud på 10,2 mio. kr. i 2015, underskud på 3,4 mio. kr. i 2016, overskud på 45,2 mio. kr. i 2017 og 79,8 mio. kr. i Der er tale om en lille forbedring i 2017 og 2018 siden udsendelsen den 20. august på grund af en mindre fremrykning af byggemodningsudgifter vedrørende Trekroner fra 2016 og 2017 til afholdelse i 2014 i stedet, jf. beslutning på Økonomiudvalgets møde d. 20. august.

2 Side2/5 Mio. kr. i årets priser (- = udgifter, + = indtægter) Resultat af ordinær driftsvirksomhed 179,3 169,1 206,0 236,1 Anlægsudgifter inkl. byggemodning -175,0-175,0-174,1-173,2 Energiinvesteringer -35,0-35,0 0,0 0,0 Ejendomssalg 50,0 50,0 50,0 50,0 Resultat af det skattefinansierede område 19,4 9,1 81,9 112,8 Optagne lån 41,0 41,0 6,0 6,0 Afdrag på lån (langfristet gæld) -76,9-79,2-68,9-65,9 Indskud i landsbyggefonden -5,0-5,0-5,0-5,0 Øvrige finansforskydninger 6,1 5,2 5,7 6,3 Frigivelse af deponerede midler 14,8 14,8 14,8 14,8 Samlet balance på det skattefinansierede område -0,6-14,1 34,5 69,0 Effekt af det brugerfinansierede område 0,7 0,7 0,7 0,7 Ændring af likvide aktiver 0,2-13,4 35,2 69,8 - Heraf afsat bufferpulje vedr. håndtering af overførsler -10,0-10,0-10,0-10,0 Ændring af likvide aktiver (forudsat, at bufferpuljen ikke forbruges) 10,2-3,4 45,2 79,8 Nedenfor er angivet de driftsindtægter og nettodriftsudgifter, som indgår i ordinær drift. Mio. kr. i årets priser (- = udgifter, + = indtægter) Det skattefinansierede område Driftsindtægter: Skatter 4.461, , , ,7 Tilskud og udligning 500,3 393,4 378,0 370,0 Kommunale bidrag til regionerne -10,8-11,1-11,4-11,4 Indtægter i alt 4.950, , , ,3 Nettodriftsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed): Økonomiudvalget -580,8-578,0-580,0-578,3 Kultur & Idrætsudvalget -194,3-191,0-188,8-188,8 Beskæftigelses & Socialudvalget , , , ,5 Skole & Børneudvalget , , , ,3 Plan & Teknikudvalget -196,1-196,9-197,1-197,0 Klima & Miljøudvalget -52,4-50,1-51,9-51,9 Sundheds & Omsorgsudvalget -999, , , ,5 Lov- og cirkulære 0,0 0,0 0,0 0,0 Produktivitetsstigning 25,0 50,0 75,0 100,0 Afledt drift -0,4-11,2-12,8-15,6 Pris- og lønskøn 0,0-89,7-181,6-276,0 Udgifter i alt , , , ,9 Renter m.v. -16,6-17,0-16,3-15,4 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 179,3 169,1 206,0 236,1

3 Side3/5 Skat og tilskud/udligning Budgetmaterialet er baseret på uændrede skattesatser, dvs. indkomstskatteprocent på 25,2 pct. grundskyldspromille på 24,31 dækningsafgift på erhvervsejendomme på 8,46 promille dækningsafgift på statsejendommes samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille Beregningerne på skat og tilskud/udligning viser, at der p.t. kun er 12,1 mio. kr. i forskel mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2015, og da selvbudgettering er behæftet med betydelig usikkerhed, er det statsgarantien, der er indarbejdet i budgettet. Der vil frem til budgetvedtagelsen komme reviderede indtægts- og vækstskøn som baggrund for det endelige valg mellem statsgaranti og selvbudgettering, som træffes ved 2. behandlingen af budgettet. Indtægtsskønnet på baggrund af statsgaranti giver samlede merindtægter på i alt 22,1 mio. kr. i 2015 i forhold til det oprindelige budgetoverslagsår I forhold til vurderingen ved forårsseminaret er der tale om merindtægter vedrørende merindtægter på selskabsskat og tilskud og udligning. Merindtægterne vedr. tilskud og udligning skyldes dels en fortsættelse af likviditetstilskuddet til kommunerne i aftalen mellem KL og regeringen (29,9 mio. kr.) samt kompensation for lavere skatteskøn. Omvendt er der tale om en nedjustering af indkomst- og ejendomsskatteprovenuet. Der henvises til et uddybende notat om skat og tilskud/udligning (bilag 2). Konjunkturvurderingen Forvaltningen har foretaget en gennemgang af arbejdsmarkeds- og overførselsindkomster, dvs. pensioner, arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, boligsikring og boligydelse, personlige tillæg m.v. samt A-dagpenge for de forsikrede ledige. Disse udgifter indgår i balancerne med merudgifter på i alt 11,6 mio. kr. i 2015 og overslagsårene. Merudgifterne i konjunkturvurderingen skal ses i sammenhæng med mindreudgifterne i lov- og cirkulæreprogrammet (jf. nedenfor), da der i konjunkturvurderingen indgår merudgifter vedrørende sygedagpengereformen til de foranstaltninger, som borgerne modtager i stedet for sygedagpenge. Mindreudgiften til sygedagpenge som følge af lovændringerne indgår derimod i lov- og cirkulæreprogrammet. Der henvises til særskilt notat om konjunkturvurderingen (bilag 4). Lov- og cirkulæreprogrammet I lov- og cirkulæreprogrammet sker der en økonomisk regulering af kommunernes budgetter på de områder, hvor ny lovgivning har betydet mer- eller mindreudgifter for kommunerne. Lov- og cirkulæreprogrammet er en del af aftalen mellem KL og regeringen. Som følge af årets lov- og cirkulæreprogram er der blevet indarbejdet samlede mindreudgifter på 20,6 mio. kr. i budget 2015 samt mindreudgifter på 21,2 mio. kr. i 2016, på 19,6 mio. kr. i 2017 og på 20,0 mio. kr. i Bloktilskuddet til Roskilde Kommune som følge af lov- og cirkulæreprogrammet er imidlertid kun nedsat med 18,4 mio. kr. i Med de indarbejdede mindreudgifter på driften er der således tale om en balanceforbedring for kommunen på 2,2 mio. kr. i 2015 som følge af indarbejdelsen af lov- og cirkulæreprogrammet. De væsentligste lovændringer samt tilhørende kompensationsbeløb er beskrevet yderligere i et notat (bilag 5). Øvrige tekniske korrektioner Ud over de allerede nævnte korrektioner vedrørende pris- og lønregulering, lov- og cirkulæreprogrammet og konjunkturvurdering er der siden budgetvedtagelsen i budget 2014 for overslagsåret 2015 foretaget tekniske korrektioner for 16,4 mio. kr. i merudgifter. Heri indgår demografireguleringen med mindreudgifter på 15,8 mio. kr., ligesom

4 Side4/5 effekten af politiske sager indgår i de tekniske korrektioner med 1,7 mio. kr. i merudgifter. Af øvrige væsentlige korrektioner kan nævnes merudgifter vedrørende kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af borgernes regionale sundhedsydelser (20 mio. kr.) samt udgifter svarende til Roskilde Kommunes andel af den såkaldte ældremillard (14,8 mio. kr.) samt en række øvrige korrektioner i både op- og nedadgående retning. Der henvises til en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte tekniske korrektioner (bilag 3). Serviceudgifter Aftalen mellem KL og regeringen foreskriver en maksimal kommunal vækst i serviceudgifterne. Aftalen for 2015 ligger på niveau med budgetterne for 2014 korrigeret for helårseffekten af folkeskolereformen og et nettoløft på 150 mio. kr. (løft til det nære sundhedsvæsen på 350 mio. kr. på landsplan delvist finansieret af effektiviseringer på befordrings- og beredskabsområdet). På baggrund af KL s beregnede loft for serviceudgifterne på 3.637,1 mio. kr. ligger udgiftsniveauet i Roskilde Kommune på nuværende tidspunkt ca. 16 mio. kr. over dette med de nuværende, budgetterede serviceudgifter på 3.653,4 mio. kr. Serviceudgiftsberegningen ovenfor er foretaget under forudsætning af, at den indarbejdede produktivitetsstigning i 2015 på 25 mio. kr. fuldt ud anvendes til andre serviceudgifter. Hvis produktivitetsforbedringerne slet ikke anvendes til andre serviceudgifter, vil der være luft på serviceudgiftsrammen på 8,7 mio. kr. Hvis kommunerne under ét ikke overholder rammen for serviceudgifterne i budget 2015, kan der fra regeringens side i lighed med tidligere år ske en tilbageholdelse af det betingede balancetilskud på op til 3 mia. kr., svarende til 45 mio. kr. for Roskildes vedkommende. Anlæg og ejendomssalg og -køb Der indgår på baggrund af Byrådets beslutning d. 30. maj 2013 i balancerne anlæg svarende til den strategiske anlægsplan på 175,0 mio. kr. i 2015 samt 35 mio. kr. vedrørende energiinvesteringer i alt 215,5 mio. kr. i bruttoanlægsudgifter, da der indgår anlægsindtægter i begrænset omfang i enkelte anlægsprojekter. Den strategiske anlægsplan er vedhæftet (bilag 6). Der er efter udsendelsen d. 20. august truffet beslutning om at fremrykke byggemodningsudgifter vedrørende Trekroner i et mindre omfang fra 2016 og 2017 til Derfor er balancerne ændret tilsvarende. I forbindelse med budgetlægningen for 2013 var der indført en regnskabssanktion, som betød tilbageholdelse af en del af det samlede bloktilskud, hvis den samlede anlægsramme i 2013 ikke blev overholdt af kommunerne under ét i budgetlægningen. I budget 2015 er der ikke udmeldt en egentlig anlægsramme og derfor heller ikke en anlægssanktion, men det er blevet pointeret fra KL s side, at der er en meget klar statslig forventning om, at den indgåede aftale overholdes også på anlægsområdet. Der er desuden budgetteret med et ejendomssalg og køb på 50 mio. kr. i alle årene. Provenuet fra ejendomssalget er budgetteret på baggrund af en vurdering af eksisterende salgsmuligheder. Dette er beskrevet i et særskilt notat i budgetmappen (bilag 7). Halvårsregnskabet for 2014 Halvårsregnskab viser en samlet forværring af kassen med 102,3 mio. kr. Merforbruget skyldes: Merforbrug på anlæg og byggemodning på 45,3 mio. kr. som finansieres af tillægsbevillinger og overførsler fra 2013.

5 Side5/5 Merforbrug vedr. ejendomssalg og køb på 41,5 mio. kr. Der er solgt for 40,4 mio. kr. og købt for 31,9 mio. kr. Det er jf. budgetforlig aftalt, at strategiske køb kan finansieres af kassen. Merforbrug på driftsbudgettet på 12,2 mio. kr. Heri indgår et væsentligt merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering på 20 mio. kr., mindreforbrug på diverse områder samt merindtægter på skat, tilskud/udligning og renter. Merudgifter som følge af lavere låneoptagelse og finansforskydninger på i alt 3,3 mio. kr. Kommunens likviditet En kommunes råderum afhænger blandt andet af, hvordan kommunens likvide beholdning og disponible kassebeholdning udvikler sig. Hvis budgettet i 2014 anvendes som forudsat med de ændringer, der kan aflæses til og med de forventede beslutninger i august, vil den likvide beholdning ved udgangen af 2014 udgøre 104,2 mio. kr. Beregningen af den likvide beholdning baserer sig på de forbrugsskøn, der indgår i halvårsregnskabet. Skøn på overførsler fra 2014 til 2015 svarer på driftsudgifterne til overførslerne mellem 2013 og 2014, mens beløbet vedrørende anlæg svarer til forvaltningens skøn for anlægsoverførsler i halvårsregnskabet for Kommunerne skal i forhold til likviditet overholde det formelle krav, der er fastsat i kassekreditreglen. Kassekreditreglen foreskriver, at en kommunes daglige saldo på de likvide aktiver i gennemsnit over 12 måneder ikke må være negativ. På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at den likvide beholdning opgjort efter kassekreditreglen ultimo 2014 vil udgøre ca mio. kr. Der henvises til bilag vedrørende kassebeholdningen (bilag 8). Lån og tilskud Der er indarbejdet lån i 2015 på i alt 41,0 mio. kr. Heraf vedrører 35 mio. kr. låneoptag til energiinvesteringer samt 6 mio. kr. vedrørende lån til indefrysning af pensionisters ejendomsskatter. Det er en nedjustering i forhold til tidligere år på 6 mio. kr. vedrørende pensionisters lån til indefrysning af ejendomsskatter, idet færre pensionister ønsker at gøre brug af muligheden, mens låneoptaget til energiinvesteringer er opskrevet med 10 mio. kr. parallelt med det budgetterede energiinvesteringsindsats. Der er ikke budgetteret med lån til anlæg som følge af aftalen mellem KL og regeringen, idet lånepuljerne til anlæg på i alt 600 mio. kr. er øremærket kommuner med lav likviditet, hvilket formindsker Roskilde Kommunes sandsynlighed for at få del i denne låneadgang. Roskilde Kommune har dog indsendt ansøgninger svarende til indholdet i den strategiske anlægsplan. Der er desuden i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen afsat tre tilskudspuljer til særligt vanskeligt stillede kommuner på henholdsvis landsplan (300 mio. kr.) og i hovedstadsområdet (203,5 mio. kr.) samt kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer (413,3 mio. kr.). Roskilde Kommune har ansøgt om midler fra tilskudspuljen vedr. kommuner med en høj andel af sociale problemer, da de øvrige tilskudspuljer er øremærket kommuner med et bl.a. et budgetmæssigt, demografisk og likviditetsmæssigt pres, som gør, at Roskilde Kommune ikke vil kunne komme i betragtning. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer at afgive svar på ansøgningerne inden udgangen af august 2014.