Vindmøller sydøst for Nees

Transkript

1 Vindmøller sydøst for Nees VVM-redegørelse og miljørapport. November 2008 Lemvig Kommune

2 Forord Dette hæfte indeholder en VVM-redegørelse og en miljørapport for et projekt med seks nye store vindmøller sydøst for Nees i Lemvig kommune. Ifølge planloven skal der udarbejdes en vurdering af virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse, ved et vindmølleprojekt, der rejser flere end tre vindmøller, eller hvor møllens totalhøjde er over 80 meter. Endvidere skal planerne vurderes i en miljørapport ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer. De to miljøvurderinger er næsten identiske, så de er her for overskuelighedens skyld samlet i ét hæfte, der opfylder kravene til begge vurderinger.

3 Indhold 1 Indledning 1.1 Projektforslag Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning 5 2 Ikke teknisk resume Indledning 9 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 9 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 9 Sikkerhedsforhold 10 Landskabelige og visuelle forhold 10 Naboforhold 11 Luftforurening og klima 11 Grundvand 11 Geologi 11 Naturbeskyttelse 11 Rekreative interesser 12 Beskyttelse af kulturelementer 12 Landbrugsjord 12 Socioøkonomiske forhold 12 Sundhed 12 Overvågning 12 Sammenfatning 13 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering efter endt drift 18 4 Landskabelige forhold 4.1 Landskabsbeskrivelse Kulturlandskabet og rekreative forhold Visuelle forhold Valg af visualiseringspunkter Visualiseringer i nærzone Visualiseringer i mellemzone Visualiseringer i fjernzone Vurdering af påvirkning af landskabet Metode for visualisering 69 5 Miljøkonsekvenser ved naboer 5.1 Visuel påvirkning Støjpåvirkning Skyggekast Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Ressourcer og affald Andre miljømæssige forhold Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser Andre forhold 7.1 Nul-alternativet Udtaget areal af landbrugsdrift Forhold til lufttrafik Radiokæder Ledningsanlæg Socioøkonomiske forhold Manglende viden Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Overvågning Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Anvendte forkortelser og begreber Referenceliste Yderligere litteratur 114 3

4 1 Indledning Skovgård Invest og lodsejere på Hedemark og Nees Hede har ansøgt Lemvig Kommune om tilladelse til at opføre ialt seks vindmøller på op til 149,9 meters højde sydøst for Nees. Projektet har været i offentlig debatfase fra den 21. oktober til den 11. november Ved projektet vil der blive saneret ni mindre vindmøller på kw. Saneringsmøllerne står alle i Lemvig kommune. 1.1 Projektforslag Ved projektforslaget bliver der opstillet seks nye vindmøller sydøst for Nees. Området er udlagt som vindmølleområde 19, Nees Hede, og vindmølleområde 20, Skalstrup Nord, i Lemvig Kommunes vindmølleplan, der er vedtaget i juni Reference /1/ I forbindelse med projektet bliver der nedtaget ni vindmøller i Lemvig kommune, hvoraf de to står tæt på vindmølleområdet ved Skalstrup kyst. De seks nye vindmøller vil stå ca 2,5 km sydøst for Nees, henholdsvis nordvest og øst for Skalstrup Skov. Kort 1.1 Vindmøllernes placering i Lemvig kommune Vindmøllernes placering sydøst for Nees. Vindmøllerne i den nordvestlige gruppe på Nees Hede vil have en totalhøjde op til 130,5 m, mens de tre i Skalstrup Nord i den østlige del vil have en maksimal højde på 149,9 m. Projektet vil have en samlet maksimal kapacitet fra 15 til 19 megawatt, MW. Navhøjden bliver 80 til 105 meter. Møllerne vil få en rotordiameter fra 80 til 123 meter. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil alt efter valg af model variere mellem 1:0,9 og 1:1,39. I visualiseringerne og beregningerne er der anvendt en vindmølle på 130,5 m med en rotordiameter på 101 m og en navhøjde på 80 m for den nordvestlige gruppe på Nees Hede, mens der for den østlige gruppe i Skalstrup Nord er anvendt en vindmølle med betontårn på 149,9 m med en rotordiameteren på 123 m og en navhøjde på 88,4 m. Her er der visualiseret med en betonmølle, hvor mølletårnet har en diameter på ti meter ved jorden. Alternativer Der er ikke alternativer ud over 0-alternativet, det vil sige den situation, hvor vindmøllerne ikke rejses. 1.2 Hovedproblemer Oplevelsen af landskabet Projektområdet ligger sydøst for Nees på den jævne hedeflade, hvor der er mange levende hegn, skove og plantager. Godt et par km mod sydvest ligger Nissum Fjord. Mod øst og nord er landskabet ret lukket. Mod nordvest - nord for Nees - åbner landskabet sig omkring Indfjorden og videre mod nord. Der er 13 km mod nord til bakkelandskaber og cirka otte kilometer mod sydøst til den skovrige Skovbjerg Bakkeø. Denne redegørelse skal vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af landskabet. Oplevelsen fra nærmeste byer Inden for en afstand på 4,5 km fra projektområdet ligger alene landsbyen Nees og ikke andre byer. Desuden ligger Bækmarksbro og Vemb omkring fem km fra mølleområdet og Bøvlingbjerg godt seks kilometer væk. Den visuelle påvirkning af byerne skal vurderes i denne redegørelse. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Inden for en afstand på 4,5 km ligger Nees og Gørding kirker, hvor den nærmeste er Nees Kirke i afstanden 2,5 km. Rapporten skal vurdere, hvorledes vindmøllerne påvirker oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet. Endvidere skal rapporten vurdere, hvorledes udsynet fra kirkegårdene bliver påvirket. Støj og skyggekast ved naboboliger Inden for en afstand af en km fra de nye vindmøller ligger der 28 beboelser i det åbne land. Rapporten skal vurdere, hvordan nabobeboelserne i det åbne land bliver påvirket visuelt af vindmøllerne samt af støj og skyggekast fra vindmøllerne. Øst for de nye vindmøller står der i dag fem vindmøller i Skalstrup Vindmøllepark, og vest for de nye vindmøller står fem vindmøller i Nørager. Rapporten skal vurdere den samlede påvirkning af vindmøllerne ved nabobeboelserne - såvel fra støj og skyggekast, som visuelt. Påvirkning af klima, geologi,beskyttet natur og miljø Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets påvirkning af klimaet ved at mindske udledningen af CO 2. Rapporten vil desuden vurdere projektets påvirkning af områdets geologi. Rapporten skal vurdere, hvordan mølleprojektet vil påvirke dyre- og planteliv, herunder specielt fuglelivet og en række smådyr i henhold til EUs Habitatdirektiv artikel 12, bilag IV. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben med flere. Ligeledes skal rapporten vurdere mølleprojektets betydning for drikkevandsinteresserne, og rapporten vil berøre affaldsforholdene ved energiproduktionen. 1.3 Rapportens opbygning Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i ni kapitler: 4

5 Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer Menneske Landsbykirke 25 m høj silo i Lemvig 44,0 m mølle ca 225 kw 70 m mølle ca 750 kw Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer og planlægningsmæssige forhold. Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten. Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægs- og driftsfasen, og med en senere nedtagning af møllerne. Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, beskriver, analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes påvirkning af landskabet. Analysen anvender blandt andet visualiseringer af møllerne i landskabet. Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast. Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, geologi samt forbrug af ressourcer. Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for fravalgte alternativer, for 0-alternativet samt for arealanvendelse, ledningsanlæg og telesignaler samt socioøkonomiske konsekvenser af projektet. Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvorledes projektet påvirker helbredet, og hvorledes det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt i anlægs- drifts- og nedtagningsfasen. Niende kapitel, Henvisninger, indeholder referencer, litteraturhenvisninger med videre. 1.4 Lovgivning og planlægning En række love, bekendtgørelser og overordnede planer kan have indflydelse på, hvor det bliver tilladt at opstille vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt berører projektet ved Nees, og afsnittet redegør for, hvordan projektet forholder sig til dem. Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved 130,5 m mølle (101 m rotor og 80 m nav) ca 2 MW (2.000 kw) 149,9 m mølle med betontårn (123 m rotor og 88,4 m nav) ca 3 5 MW at blive revideret som konsekvens af strukturreformen og de store vindmøller, der er aktuelle i dag. Indtil revisionen foreligger, bliver der administreret efter det eksisterende cirkulære. Vindmøllecirkulæret pålagde amterne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en regionplan. Området ved Nees er ikke udpeget som vindmølleområde i regionplanen, men blev ved en efterfølgende planlægning for vindmøller i Lemvig Kommune 2008 udlagt som vindmølleområde nr 19 Nees Hede og nr 20 Skalstrup Nord. Planlægningen er udført efter strukturreformen, hvor kommunerne har overtaget vindmølleplanlægningen. Ifølge vindmøllecirkulæret skal arealernes størrelse tilpasses vindmøllernes forventede maksimale størrelse og antal og den afstand, der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på de ansøgte vindmøller er henholdsvis op til 130,5 m og 149,9 m, og det medfører en mindsteafstand på 522 og 600 m til nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer. Nærmeste ejendomme ligger 535 m vest for vindmølleområde 19, Nees Hede, hvor minimumsafstanden er 522 m. Den nærmeste beboelse til vindmøllerne i vindmølleområde 20, Skalstrup Nord, ligger 610 m øst for de to sydligste vindmøller. Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et planlægningsudvalg for vindmøller på land for at finde områder til møller over 100 m totalhøjde og revidere retningslinjerne for planlægningen. Udvalgets konklusioner vil på flere punkter medføre en revision af Vindmøllecirkulæret. Revisionen er endnu ikke gennemført, men den vil formentlig medføre ændrede bestemmelser og vejledninger for 5

6 blandt andet størrelsesforholdet mellem rotordiameter og navhøjde samt afstanden mellem vindmølleparker. Støjbekendtgørelsen Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr af 14. december I daglig tale kaldet Støjbekendtgørelsen. Det åbne land Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal, der ligger højst 15 m fra nabobeboelse, ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Støjfølsomme arealer Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen er udlagt til boliger, institutioner, sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Generelt Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte projekt. For prototyper skal der foreligge målinger, der sandsynliggør, at møllen vil kunne overholde støjgrænserne. Kommunen vil kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s ved den mest udsatte nabo. Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 om naturbeskyttelse er kendt som Naturbeskyttelsesloven, der har til formål at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. Ved Nees berøres ingen beskyttede naturtyper. Fire af vindmøllerne vil komme til at stå inden for skovbyggelinjen, hvilket kræver en dispensation af Lemvig Kommune. VVM-redegørelsen vurderer projektets påvirkning af områdernes plante- og dyreliv, og beskriver eventuelle afværgeforanstaltninger. Kort 1.2 Skovbyggelinjen Skovbyggelinjen Nordvestlige møller Østlige møller Planloven Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, må ifølge planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. Samtidig er det fastsat i Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. VVM-bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også væsentlige alternativers konsekvenser, skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, nul-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter. Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. 6

7 Kort 1.3 Planforhold N Nees Hede Skalstrup Nord Nyt rammeområde Eksisterende vindmølle 200 m Eksisterende rammeområde Reference /1/ 7

8 Regionplanen Vindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøjde under 150 m er overgået til kommunerne med strukturreformen, der nedlagde amterne. I planperioden frem til 2009 er Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt ophøjet til landsplandirektiv, og det medfører, at kommunerne i det tidligere amt skal planlægge for de områder, der er udlagt til vindmøller i rigionplanen. Med vedtagelsen af Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune i juni 2008 er vindmølleplanlægningen i Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne i kommuneplanen for Lemvig Kommune. Reference /1/ Kommuneplanen og lokalplaner Før vindmølleprojektet kan gennemføres skal Lemvig Kommune udarbejde en lokalplan samt et kommuneplantillæg for udvidelse af området og udlægning af støjkonsekvensområde. Til planerne skal der udarbejdes en miljørapport, og for projektet en VVMredegørelse. Ved nærværende projekt ved mølleområde 19, Nees Hede, skal der særligt udarbejdes et kommuneplantillæg, idet der i område 19 ønskes opstillet tre vindmøller i stedet for to, som der er forudsat i kommuneplanens retningslinier. For vindmølleområde 19, Nees Hede, er der følgende retningslinjer i kommueplanen: I området kan opføres maksimalt to vindmøller. Maksimal totalhøjde 150 m. Minimum totalhøjde 100 m For vindmølleområde 20, Skalstrup Nord, er der følgende retningslinier i kommuneplanen: I området kan opføres maksimalt tre vindmøller. Maksimal totalhøjde 150 m. Minimum totalhøjde 100 m Vindmøllerne skal stå på en ret linje med cirka lige stor afstand. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan med VVM-redegørelse skal opstillingen i område 20 og 21 afstemmes, så de harmonerer. I vindmølleplanen er der givet mulighed for, at de eksisterende vindmøller i område 18 og 21, der står på hver sin side af område 19 og 20, kan udskiftes til færre og større vindmøller. I område 18 drejer det sig om muligheden for at skifte til to vindmøller med maksimal højde 100 m og i område 21 til fire vindmøller med maksimal højde 150 m. Det er for område 21 krævet, at en ny opstilling skal harmonere med opstillingen i område 20, hvilket vil medføre, at der sandsynligvis kun kan opstilles tre vindmøller på en enkelt række. De nye møller i område 21, Skalstrup Nord, harmonerer med de nuværende møller i område 21, da de står på parallelle linjer. I Lemvig Kommunes Temaplan for vindmøller er områderne på Nees-egnen udlagt ret tæt. Det skyldes, at man har valgt at friholde de højtliggende bakkede og åbne områder i den nordlige del af tidligere Lemvig kommune, for til gengæld at koncentrere vindmøllerne i det næsten flade og ret lukkede landskab på Nees-egnen. Denne prioritering medfører, at nogle boliger på Nees-egnen vil blive påvirket af flere vindmølleparker. Den samlede påvirkning af vindmøllerne skal derfor vurderes i VVM-redegørelsen. Der er ikke planlagt nye boligområder i nærheden af vindmøllerne. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen vil Lemvig Kommune udarbejde en VVM-tilladelse til vindmøllerne i område 19, Nees Hede, og område 20, Skalstrup Nord. Tilladelsen vil blandt andet rumme miljøkrav til vindmøllerne om eksempelvis støj, skyggekast, højde og belysning. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer være vurderet i en miljørapport. For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle sundhed og overvågning af miljøkravene foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Dette hæfte udgør både en VVM-redegørelse og en miljørapport. 8

9 2 Ikke teknisk resume Indledning Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af seks nye vindmøller sydøst for Nees med en højde på op til 130,5 og 149,9 meter. I forbindelse med projektet bliver der nedtaget ni vindmøller, som alle står i Lemvig kommune. Projektet er undersøgt i en VVM-redegørelse og miljørapport, der desuden beskriver et 0-alternativ, nul-alternativ, som er en fortsættelse af de eksisterende forhold. Vindmølleplanlægningen for vindmøller med totalhøjde under 150 m er overgået til kommunerne med strukturreformen, der nedlagde amterne. Med vedtagelsen af Temaplan for vindmøller i Lemvig Kommune i juni 2008 er vindmølleplanlægningen i Ringkjøbing Amts Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne i kommuneplanen for Lemvig Kommune. Området ved Nees var ikke udpeget som vindmølleområde i Ringkjøbing Amts Regionplan 2005, men blev ved den efterfølgende planlægning for vindmøller i Lemvig Kommune udlagt som vindmølleområde nr 19 Nees Hede, og nr. 20 Skalstrup Nord. For at vindmølleforslaget kan gennemføres, må Lemvig Kommune udarbejdes et kommuneplantillæg, da vindmølleprojektet ønsker retningslinien for mølleområde 19, Nees Hede, ændret fra maksimalt to til tre vindmøller. Baggrunden for ønsket er, at det giver mulighed for, at flere lodsejere kan deltage i projektet. VVM-undersøgelsen og miljørapporten, Vindmøller sydøst for Nees, viser, at landskabet på hedesletten ved Nees er fladt og præget af mange hegn og skove samt flere vindmøllegrupper. Landskabskarakteren er lukket, og det jævne terræn giver ingen højdedrag at orientere sig efter. Kun vindmøllerne mellem træerne kan virke som landemærker. Den lille Nees Kirke ligger lavt og opleves ikke meget fra omgivelserne i sydøst. Anlægget består af to grupper med hver tre vindmøller på en knækket række fra vest til øst og efter et ophold på 750 m fortsat fra nordvest til sydøst. Afstan- den mellem vindmøllerne i de to grupper er lige stor, ca 300 m. De visualiserede vindmøller har en totalhøjde på henholdsvis 130,5 og 149,9 meter. De er således ikke lige høje og har heller ikke samme forhold mellem navhøjde og rotordiameter. Anlægget virker totalt ikke som en samlet gruppe fra de fleste vinkler. Fra nogle vinkler virker det dog som seks vindmøller på en række. Mest problematisk vil opstillingen blive oplevet fra Nørager Hede, hvor den nordvestlige række stå i en klump og den nordligste vindmølle i den østlige række står inden for klumpen. Fra denne vinkel er der meget bevoksning, som tager det meste af udsynet, så der ikke bliver noget væsentligt visuelt problem. Størrelsesforskellen vil ikke blive oplevet som problematisk, selvom den er med til at fastholde det samlede anlæg som to mindre adskilte anlæg. Perspektivet og afstanden mellem de to grupper medfører, at størrelsesforskellen ikke bliver oplevet som problematisk. Med placeringen på den store flade og med en højde, hvor vingerne næsten altid vil være over bevoksningen i nærområdet, virker vindmøllerne harmoniske fra afstande over cirka to km. Men på tæt hold inden for to km fra de østlige vindmøller i område 20, Skalstrup Nord, virker den relativt store rotor uharmonisk. Både den enkelte vindmølle og det samlede anlæg med alle seks vindmøller vil virke mere harmonisk, hvis der i område 20, Skalstrup Nord, opstilles møller med diameter 107 meter og navhøjde 90 m. Landskabet kan både lokalt og på lidt større afstand rumme de seks vindmøller. Møllerne vil årligt producere en strøm, der svarer til mere end husstandes forbrug. Vindmøllerne vil spare miljøet for ton kuldioxid årligt i mindst 20 år. Ved vurdering af de øvrige miljøforhold er der hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen afgørende forhold, der taler imod opstillingen. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Arbejds- og vendepladser bliver anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. Fundamenterne til møllerne bli- ver etableret mindst en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift ved valg af ståltårn, mens der vil gå yderligere cirka en måned ved valg af betontårn. Arbejdspladserne bliver permanente og på ca 800 m 2. Det er beregnet, at der til støbning af de seks fundamenter skal køre 500 lastbiler med beton. Endvidere vil der komme otte til tolv større lastbiler med fundamentsdele. Der vil desuden komme cirka 75 lastvognstog med vindmølledele. Vælges der betontårn for de tre østlige vindmøller, vil der istedet komme 66 lastvognstog med vindmølledele og 180 almindelige lastbiler med beton og øvrige dele til tårnene. Der vil i op til seks uger blive arbejdet hele døgnet med støbning af tårnene i to uger for hvert tårn. Der vil således være byggepladsstøj fra blandt andet dieselmotorer hele døgnet i op til seks uger for alle tre vindmøller. I de mørke timer, vil der være belysning af arbejdspladsen. På arbejdspladserne vil op til tre kraner kunne være i brug samtidig, og større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. Kranerne har en arbejdsradius op til 35 meter, og de vil blive benyttet i fire seks dage ved hver vindmølle ved opsætningen. Der bliver nyanlagt og forstærket cirka 1,75 km vej. Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør cirka m 3. Vejmaterialet vil ankomme på 500 lastbiler. I anlægsfasen, der strækker sig over to tre måneder, vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. For betontårnene vil der være større trafik- og støjbelastning, som fra en stor byggeplads, i yderligere op til fem uger. Aktiviteterne i anlægsfasen kan give gener for dyreliv. Miljøpåvirkninger i driftsfasen Ved anlægget I driftsfasen skal der være adgang for servicebiler til møllerne. Det anslås, at der vil være to serviceeftersyn til hver vindmølle om året. Det vurderes, at aktiviteterne i driftsfasen kun i yderst begrænset omfang vil påvirke miljøet. 9

10 Sikkerhedsforhold Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificeringsog godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Efter et par havarier på mellemstore vindmøller i starten af 2008 er kravene til sikkerhedseftersyn på vindmøllerne blevet skærpet, så sikkerhedsudstyret bliver holdt i orden, efter de er opstillet. Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, men vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, der medfører, at isen falder lodret ned, inden vindmøllen starter. På grund af afstanden til beboede arealer og offentlig vej og sti vurderes der ikke at være væsentlige risici i forhold til isnedfald. Ingen radiokæde-operatører har haft indvendinger mod projektet. Der er ingen kloakledninger i nærheden, og ikke kendskab til vandledninger nær mølleplaceringerne. Statens Lufthavnsvæsen vil sandsynligvis af hensyn til flysikkerheden kræve vindmøllerne afmærket med et rødt lys. Lyset har en styrke på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Landskabelige og visuelle forhold Til brug for vurdering af de landskabelige og visuelle forhold er der foretaget visualiseringer fra punkter i landskabet, hvor folk færdes, hvor de bor, og hvor de tilbringer fritiden, samt fra udsigtspunkter. Landskabsanalysen er opdelt på tre afstandszoner: Nærzone 0 4,5 km, mellemzone 4,5 10 km, og fjernzone over 10 km. Ved realiseringen af forslaget bliver ni vindmøller taget ned. De to af vindmøllerne står i nærheden af Skalstrup og de øvrige syv i den nordlige del af Lemvig kommune. Vindmøllerne har en samlet kapacitet på 1,875 MW, der svarer til omkring 10 % af kapaciteten for de nye vindmøller, der i det anvendte eksempel i VVM-rapporten har en kapacitet på 18,9 MW. Anlæggets fremtræden Selve anlægget ved Nees er enkelt og oftest letopfatteligt i landskabet, da det oftest opleves som to grupper med tre vindmøller i hver, der står på en række eller en knækket række. Inden for nærzonen kan de dog virke mindre harmoniske, hvor man ser ind i rækken på den ene del og den anden del ses på tværs. Den udbredte bevoksning medfører dog, at flere af vindmøllerne forsvinder bag bevoksningen, så oplevelsen bliver mindre voldsom. Se visualisering nr 6. Vindmøllerne i de to delområder vil have forskellig størrelse. Størrelsesforskellen opleves ikke problematisk, selv om den er med til at fastholde det samlede anlæg som to mindre adskilte anlæg. Perspektivet og afstanden mellem de to grupper medfører, at størrelsesforskellen ikke opleves problematisk. Den enkelte vindmølle i område 20 kan enten få betontårn eller ståltårn. Vælges der betontårn bør bunddiameteren ikke være over 8,0 8,5 meter, da det vil få vindmøllen til at virke meget tung og mindre harmonisk. Vindmøllerne, der er visualiseret, har et harmoniforhold på 1:1,39 i område 20, Skalstrup Nord, og 1:1,26 i område 19, Nees Hede. Med placeringen på den store flade og med en højde, hvor vingerne næsten altid vil være over bevoksningen i nærområdet, virker vindmøllerne harmoniske fra afstande over cirka to km. Men på tæt hold, inden for en km fra de østlige vindmøller i område 20, virker den relativt store rotor uharmonisk. Statens Lufthavnsvæsen vil sandsynligvis af hensyn til flysikkerheden kræve vindmøllerne afmærket med et rødt lys. Lyset har en styrke på mindst 10 Candela, der svarer til styrken i en 9 Watt pære. Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet, at lyset ikke vil være generende. Oplevelsen af landskabet Landskabet på og omkring Nees er lukket og præget af bevoksning og vindmøller. På Nees-egnen er landskabet mellem bevoksningen af lille skala med mange små landskabsrum. Vindmøllerne bryder skalaen. Bevoksningen medfører imidlertid, at vindmøllerne ikke opleves overalt.der er ingen udsigtspunkter eller markante overgange i landskabet, som forstyrres af vindmøllerne. fjordlandskabet. Landskabet i mellemzonen og fjernzonen er generelt af stor skala, der harmonerer med de store vindmøller. Landskabet omkring Nissum Fjord i mellemzonen, har en storhed, som harmonerer med de store vindmøller. Oplevelsen fra byerne Fra Nees vil man kun se mindre dele af vindmøllerne mellem eller over bevoksningen. Der vil ikke være væsentlige visuelle gener fra byen. Fra Bøvlingbjerg vil man formodentlig kunne se vindmøllerne fra første sal i boliger, der er orienteret mod syd i den sydlige del af byen i afstanden mindst fem kilometer, hvorfor det ikke vurderes at give væsentlige gener. Fra Bækmarksbro og Vemb vil det være endnu vanskeligere at se de nye vindmøller, da byerne ligger bag større bevoksninger set i forhold til de nye vindmøller. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Oplevelsen af kulturmiljøer og synlige arkæologiske elementer, som gravhøje, vil ikke blive forstyrret af vindmøllerne. Der er ingen visuel påvirkning af de to middelalderkirke, Nees Kirke, der ligger nordvest for projektområdet, og Gørding Kirke, der ligger sydvest for projektområdet. 10

11 Skalstrup Skov, der ligger tæt på vindmøllerne, indeholder både vandrestier og naturlejrplads. Der kan være støj fra vindmøllerne ved færdsel i skoven. Skoven er dog ikke udlagt som rekreativt område. Fritidsaktiviteter på Nissum Fjord samt ophold i sommerhusområdet ved Harpøt Bæk vil ikke blive påvirket af vindmøllerne. Visuelt samspil med andre vindmøller Samspillet med andre vindmøller er uden problemer i nærzonen og fjernzonen. I mellemzonen vil de nye vindmøller forstærke dominansen af vindmøller på Nees-egnen og fra nogle vinkler fra nord- og sydvest kan det virke som en rodet opstilling. Når en del af de eksisterende vindmøller udskiftes med færre større - og nogle helt forsvinder - vil der blive mindre rodet. Det er i kommuneplanen valgt at koncentrere vindmøllerne på Nees-egnen for at kunne friholde de høje bakkede områder omkring Lemvig. Naboforhold Der er 28 boliger i det åbne land inden for en afstand af 1,0 km. Afstandskravene på minimum fire gange totalhøjden, 522 henholdsvis 600 m, til bygninger med beboelse er overholdt for samtlige naboboliger. Naboerne 6 på Nørtoftvej, 20 og 23 på Skalstrupvej vest for område 19 vil mest markant opleve vindmøllerne, idet der ikke er bevoksning omkring boligerne i retning mod møllerne. Støjpåvirkning Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt for alle naboboliger i det åbne land. Det gælder det samlede støjbidrag, idet støjen fra de eksisterende vindmøller ved Skalstrup og Nørager er taget med i beregningen. De højeste støjbidrag ved vindhastighederne 6 m/ sek og 8 m/sek for nabobeboelserne ligger mindre end 1 db(a) under grænseværdierne. Lemvig Kommune vil kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Den største støjpåvirkning får nabo 1, Ballesigvej 14, nabo 2, Nørtoftvej 14, nabo 8, Østre Dalgårdvej 2 og nabo 17, Ballesigvej 17. Skyggekast Ni naboboliger vil teoretisk få mere end 10 timers skyggekast om året på udendørs opholdsareal. Indendørs vil det være otte naboboliger. Skyggekastet falder eftermiddag og aften ved de mest belastede boliger. Flere af boligerne er skærmet af bevoksning mod en eller flere af møllerne. Der bør foretages en beregning af skyggekastene, hvor bevoksningen tages med i beregningen, før der stilles eventuelle krav om skyggestop i forhold til disse boliger. Bliver der valgt en mindre vindmøllerotor i område 20, Skalstrup Nord, vil otte naboboliger få over 10 timer skyggekast årligt. Nabobolig 11 på Kikkenborgvej og 20 Skalstrupvej 96 er mest belastede af skyggekast, da de ligger mest åbent i forhold til vindmøllerne. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop, hvis det viser sig nødvendigt. Samlet vurdering af naboforhold Lovgivning om afstand er overholdt ved alle boliger. Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt for alle naboboliger i det åbne land. Op til ni naboboliger vil teoretisk få mere skyggekast end det anbefalede maksimum på ialt 10 timer om året. En beregning af skyggekastene, hvor der er taget hensyn til bevoksningen, bør foretages, før der eventuelt stilles krav om skyggestop. Bygherre er indstillet på at installere skyggestop, hvis det viser sig nødvendigt. Nabobolig 6 på Nørtoftvej og 20 og 23 på Skalstrupvej 96 og 100 er visuelt mest belastet. Nabobolig 2 på Nørtoftvej og 17 på Ballesigvej 17 er mest støjbelastet. Nabobolig 11 på Kikkenborgvej og 20 Skalstrupvej 96 er mest belastet af skyggekast. Luftforurening og klima Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på knap t CO 2, eller knap t/ år. Det svarer til omkring 3 promille af den mængde, som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget sig til at spare inden år Det vil sige, at der skal godt 300 lignende projekter til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse i forhold til at reducere emissionen af CO 2. Projektets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart, og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning, som er konsekvensen af en fortsat emission af CO 2 i uændret målestok. Set i et bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Sammenlagt sparer forslaget desuden miljøet for en affaldsproduktion, støv og aske, på ca tons, eller ca t/år. Grundvand Vindmøllerne opstilles i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er derfor ikke særlige planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvandsbeskyttelsen i området. Samlet set vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter både i forbindelse med anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Geologi Vindmøllerne placeres ikke i et geologisk interesseområde. Naturbeskyttelse Projektets gennemførelse vil ikke give nogen konflikter med internationale beskyttelsesområder, habitatområder, nationale beskyttelsesområder eller særlige flora og faunaelementer. 11

12 Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for EUs habitatdirektivs bilag IV-arter. Der er desuden i området, hvor møllerne præcist placeres, ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede (rødeller gullistede) plante- og dyrearter, som vil kunne tænkes at blive negativt påvirket. I nærområdet findes nogle få beskyttede småbiotoper, et mindre hedeareal umiddelbart vest for den sydligst placerede mølle samt en mindre sø, som muligvis indeholder forskellige padder og krybdyr. Det er væsentligt for beskyttelsen af disse dyr, at biotoperne ikke berøres af projektet i anlægsfasen. Tages nødvendige hensyn, vurderes projektet ikke at være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. Begge biotoper er groet til i dag. Den største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra konventionelle kraftværker. Rekreative interesser Vindmølleområdet anvendes til planteavl. Skalstrup Skov, der ligger sydøst og vest for vindmøllerne, fungerer som nærrekreativt område. Den nordlige del af skoven er ret ung og indeholder mange forskellige træarter. Træerne har i dag en højde på 5 6 meter. Der er anlagt vandrestier og en mindre naturlejrplads i skoven. Området er ikke udlagt som rekreativt areal i nogen planer. Der vil kunne være støj fra vindmøllerne på naturlejrpladsen og på stierne i den nordlige del af skoven. I den sydvestlige del af skoven er der anlagt en skovlegeplads, der ligger så langt væk fra vindmøllerne, at den ikke vil blive berørt. Selve mølleområdet bliver næppe anvendt ret meget af offentligheden, men derimod anvendes arealerne til jagt af lokale lodsejere. Projektet vurderes ikke at forringe nogen af disse anvendelser. Beskyttelse af kulturelementer Der er ingen fredede kulturminder eller fredede diger i nærheden af projektområdet, som vil blive påvirket af vindmøllerne. Holstebro Museum har vurderet, at det ikke er sandsynligt, at man ved projektet vil risikere at ødelægge arkæologiske levn. Lemvig Museum har kortlagt væsentlige kulturmiljøer i kommunen. Inden for nærzonen ligger to mindre kulturmiljøer, der dog ikke vil blive berørt af vindmølleprojektet. Nærmest ligger en kreaturfold tilknyttet studevejene, ca en km nord for projektområdet. Inden for nærzonen på 4,5 km ligger de to middelalderkirker, Nees og Gørding. VVM-rapporten vurderer, at ingen af kirkerne vil blive væsentligt påvirket. Landbrugsjord I alt udtages permanent omkring m 2 eller 1,3 hektar, jord af landbrugsdrift. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. Socioøkonomiske forhold VVM-rapporten vurderer, at de forventede miljøpåvirkninger af anlægget ikke vil have negative socioøkonomiske effekter på eksempelvis turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri. Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Emissioner og affald Vindmøllerne ved Nees vil reducere udledningen af kuldioxid samt svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på i alt tons CO 2, eller ca t/år. Det svarer til omkring 3 af den mængde, Danmark ifølge Kyoto-aftalen har forpligtiget sig til at spare inden år Samlet sparer vindmøllerne desuden en produktion af slagger og flyveaske på ca t pr år eller tons i møllernes samlede levetid. Støj Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. Niveauet ligger mellem støjen fra almindelig tale og støjen fra legende børn. Beregninger viser, at ingen naboboliger udsættes for mere støj fra vindmøllerne end 43,4 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/sek. Støjenniveauet svarer til sagte tale. Støjen kommer som et sus, der gentages hvert andet sekund, og monotonien kan være en del af problemet. Lemvig Kommune vil kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, når de er rejst. Skyggekast Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. Skyggekastet kan virke stressende. Derfor er det vejledende fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. Ni naboboliger vil teoretisk få mere end 10 timers skyggekast om året på udendørs opholdsarealer. Bygherre er indstillet på at etablere skyggestop, og Lemvig Kommune vil i VVM-tilladelsen kræve det indført. Flere af naboboligerne er skærmet af bevoksning mod møllerne. Der bør foretages en beregning af skyggekastene, hvor bevoksningen tages med i beregningen, før der stilles eventuelle krav om skyggestop i forhold til disse boliger. Overvågning 12

13 Kommunens miljøtilsyn skal sikre, at kravene i VVMtilladelsen overholdes. Inden der udstedes ibrugtagningstilladelse, vil der normalt foregå en besigtigelse af forholdene. Endvidere sikrer kommunen sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Klage fra naboer kan også medføre, at kommunens miljøtilsyn pålægger ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. Sammenfatning VVM-undersøgelsen viser, at opstillingen af vindmøller hverken i anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen medfører væsentlige negative miljøkonsekvenser i forhold til omgivelserne. Vælges betontårn frem for ståltårn i det østlige område 20, Skalstrup Nord, vil det give en større belastning i anlægsfasen, idet der vil være lys og støj fra en byggeplads døgnet rundt i op til seks uger. Undersøgelsen viser desuden, at gennemførelsen af vindmølleprojektet ikke vil få væsentlig negativ indflydelse på naturinteresserne i området. Vindmølleprojektet vil derimod spare miljøet for knap tons CO 2 og tons slagger og aske. I forbindelse med opstillingen af de nye møller er det forudsat, at der nedtages ni eksisterende vindmøller, der alle står i Lemvig kommune. Tabel 2.1 Sammenligning af projektet og 0-alternativet Forslag Antal møller i landskabet Samlet kapacitet (MW) 15,0 18,9 1, alternativ Rotordiameter (m) Navhøjde (m) Totalhøjde, maksimum (m) 130,5 / 149,9 43 Rotoromdrejninger pr minut, maksimum ca 50 Produktion pr år, maksimalt (MWh) Samlet produktion over 20 år (MWh) Støj, maksimal db(a) ved nærmeste naboer ved vindhastighed 6 m/s og 8 m/s 41,9 og 43,4 ukendt Skyggekast, maksimalt ved naboer om året, indendørs og udendørs (timer:minutter) 19:31 og 23:43 ukendt Antal møller, som nedtages 9 0 Sparet udledning til miljøet over 20 år (tons) Kuldioxid (CO 2) Svovldioxid (SO 2) Kvælstofoxider (NO x) Slagger og flyveaske I møllernes tekniske restlevetid, der gennemsnitlig er 3 år pr mølle, der er under 20 år. 2 Kvælstofoxider - NO x - er kvælstofoxid - NO - og kvælstofdioxid - NO 2 Det lukkede landskab på Nees-egnen medfører, at der ikke er fundet noget uheldigt visuelt samspil mellem vindmøllerne i nærzonen. I mellemzonen kan samspillet virke rodet fra nordvest og sydvest. I fjernzonen er vindmøllerne kommet på så stor afstand, at oplevelsen af Nees-området bliver en mørk stribe bevoksning med vindmøllevinger over. Det er kun på særligt klare dage, at man vil opleve vindmøllerne fra fjernzonen. Kravene i den nye støjbekendtgørelse fra 2006 er overholdt. Lemvig Kommune vil kræve, at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne, når de er rejst. Kommunene vil også kræve af bygherre, at vindmøllerne opstilles med en støjreducerende indstilling, der kan anvendes, såfremt det viser sig, at støjkravene ikke overholdes med den påtænkte indstilling af vindmøllerne. På baggrund af, at de vejledende værdier for skyggekast overskrides ved ni naboboliger, vil kommunen i en VVM-tilladelse stille krav om, at vindmøllerne, der er årsag til overskridelsen, stoppes i de tidsrum, hvor skyggekast giver anledning til problemer. Herved kan det sikres, at ingen naboer påvirkes med skyggekast, der overstiger den vejledende grænseværdi på 10 timer årligt. 13

14 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget Vindmøllerne Ved forslaget bliver der opstillet to grupper cirka 2,5 km sydøst for Nees med tre vindmøller i hver. Afstanden mellem møllerne bliver omkring 300 m inden for hver gruppe. Mellem de to grupper er der en afstand på 750 m. Vindmøllerne nordvest for Skalstrup Skov, i mølleområde 19, Nees Hede, kan blive op til 135,0 m høje til øverste vingespids, mens de øst for Skalstrup Skov i mølleområde 20, Skalstrup Nord, kan blive op til 149,9 m. Navhøjden bliver meter i nordvest og meter mod øst. Rotordiameteren vil være fra 80 til 105 m i nordvest og m i øst. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og konisk rørtårn. Farven på møllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der næppe giver anledning til lysreflekser. Mod øst kan der blive tale om, at de store vindmøller med 123 m i vingediameter og navhøjde 88,4 m vil få betontårn. Betontårnet vil have kraftigere dimensioner end ståltårnet. Hvor ståltårnet i bunden har en diameter på omkring fem meter, vil betontårnet få en diameter på 7,5 10,3 meter. I toppen bliver diameteren cirka den samme for stål- og betontårn, nemlig cirka 2,3 meter. 3 2 Mølleområde 19 Nees Hede 1 Skalstrup Skov Farven på betontårnet vil være som for lys beton, en lys grå farve. Overfladen vil være helt mat i modsætning til ståltårnet. Det vil især være på tæt hold, inden for de nærmeste 3 4 km, at man vil opleve forskellen. Betontårnet med den største bunddiameter vil blive mere spidst end ståltårnet og vil blive oplevet som tungere end ståltårnet. Specielt på helt tæt hold, hvor man kan se den nederste trediedel af tårnet. Kort 3.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer Mål 1: Mølleområde 20 Skalstrup Nord 6 Generatorstørrelsen vil være fra to til fire MW, afhængig af møllens dimensioner og fabrikat. Den samlede installerede effekt vil således ligge mellem 15 og 21 MW. Der er foretaget beregninger for de størst mulige vindmøller i projektområdet: En 2,3 MW vindmølle med navhøjde 80 m og rotordiameter 101 m mod nordvest og en 4,0 MW vindmølle med navhøjde 88,4 m 5 4 N Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag Forslag Antal møller Navhøjde m Rotordiameter m Maksimal totalhøjde m Maksimal omdrejningstal pr minut Effekt pr mølle kw maksimalt Område , Område , Årlig produktion MWh maksimalt Produktion over 20 år for møllerne MWh maksimalt (1) Nedtagning af ældre møller Antal Mistet produktion på ældre møller MWh (2) 1 Total produktion for projektet over 20 år MWh (1-2) løsning ca Note 1 Ved beregning af de ældre møllers produktion anvendes deres restlevetid, indtil de er 20 år gamle, idet 20 år er sat som vindmøllers tekniske levetid. Den tekniske restlevetid er i gennemsnit tre år for saneringsmøllerne. 14

15 Kort 3.2 Vindressourcerne N Energiindhold i vinden i 100 meters højde kwh/m 2 /år Reference /2/ og rotordiameter 123 m mod øst. Det medfører et forhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,26 for de nordvestlige vindmøller og 1:1,39 for de østlige vindmøller. Totalhøjden bliver 130,5 m for de nordvestlige vindmøller og 149,9 m for de østlige vindmøller. Ingen af disse vindmøller er i serieproduktion, men de er de største, der kan blive aktuelle i projektet ved Nees. Vælges en traditionel 3,6 MW vindmølle med ståltårn for de østlige vindmøller vil navhøjden blive 90,0 m og rotordiametren 107 m, hvilket giver en totalhøjde på 143,5 m og et forhold mellem navhøjde og rotordiameter på 1:1,19, der meget modsvarer forholdet for de nordvestlige vindmøller. Veje, arbejdsarealer og fundamenter I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejdsvej og arbejdsplads som vist på kort 3.1. Arbejdsvejene bliver anlagt på eksisterende markveje eller som ny vej, og bliver op til 5,5 meter brede. Arbejdspladsernes størrelse bliver permanent op til ca 800 m 2, men i anlægsfasen vil midlertidige arbejdsog opbevaringsarealer lægge beslag på yderligere op til ca 450 m 2 ved hver vindmølle. Arbejdsvej, arbejdsplads, vendevej og opbevaringsarealer får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt vejmateriale. Efter endt anlægsarbejde vil belægningen på de midlertidige områder blive fjernet og områderne dækket med jord og tilsået som det omgivende område. Vindmøllefundamenternes størrelse er afhængig af vindmøllernes størrelse og de geotekniske forhold. Fundamenterne vil være kvadratiske med en bredde på 16 til 20 m, afhængig af møllestørrelsen. Se figur 3.1. Nettilslutning Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra nærmeste 60/20 kv-station. Transformere installeres inde i tårnene. Der er ikke andre bygninger end vindmøllerne. Produktion Produktionen fra de nye vindmøller er beregnet til cirka MWh årligt for møllerne med rotordiameter 101 og 123 m. Det svarer til husstandes årlige elforbrug på hver 3,523 MWh. Reference /1/ Møllerne vil i deres tekniske levetid på 20 år producere MWh. Ser man i stedet på, hvor meget vindmøllerne ved Nees øger elproduktionen fra vindmøller, skal man fratrække produktionen på de møller, som bliver nedtaget. Det er beregnet, at de fem ældre nedtagningsmøller i deres tekniske restlevetid op til 20 år vil producere cirka MWh. De nye vindmøller vil således øge elproduktionen i de nye vindmøllers tekniske levetid på 20 år med MWh. 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Opstilling af nye møller Anlægsfasen forventes at strække sig over to til tre måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs til vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen for området være som for en mellemstor byggeplads. Vindmøllefundamenter, arbejdspladser og veje Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Det er estimeret, at der til støbning af et enkelt fundament i gennemsnit skal bruges 85 læs beton, når en lastbil, en såkaldt betonkanon, kører med 8 m 3. Til etablering af de seks fundamenter skal der derfor køre godt 500 lastbiler med beton. Endvidere skal der køre otte til tolv større lastbiler med fundamentsdele. Ved ståltårnene vil der komme tre store specialtransporter for hver vindmølle, eller ni ialt for tre tårne. Det tager cirka 2 til 3 dage pr mølle at rejse tårnene. Hvis der opsættes betontårne på de tre østlige vindmøller, vil der komme ni færre vogntog med tårnene. I steder vil der komme cirka 180 biler med beton og udstyr til de tre tårne. Betontårnene bliver rejst ved glideforskalling, og det tager to uger for hver mølle. I perioden med glideforskallingen vil der være kørsel med og brug af betonkanoner i døgndrift. Endvidere vil byggepladsen være belyst i de mørke timer - ved vinterbyggeri kan det være døgnet rundt. Der vil således være byggepladsaktivitet med kørsel, støj fra specielt dieselmotorer og belysning i op til 42 døgn for alle tre vindmølletårne. Støjen vil være som fra en større byggeplads. Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne har en arbejdsradius på m. Større vindmølledele kan blive opbevaret kortvarigt på pladserne. Der bliver forstærket og nyanlagt cirka 1,75 km vej. Det stabile vejmateriale til veje og arbejdsarealer udgør cirka m 3. Vejmaterialet vil ankomme på 500 lastbiler. Dele af vejmaterialet kan være genanvendt nedknust beton fra de vindmøller, som nedtages. Figur 3.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning Fundamentbredde m Dybde 2,5 m 15

16 Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver bragt til depot, som kommunen anviser. Bortgravet muldlag ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer bliver fordelt på de omkringliggende marker. Tilslutning til offentlig vej Tilkørsel til de tre nordvestlige vindmøller sker fra Ballesigvej, der ligger øst for vindmøllerne. Herefter fortsættes ad nyanlagt vej på cirka 800 m. Adgang til de østlige vindmøller sker fra Øster Dalgårdvej. Til den nordligste af disse vindmøller anlægges ny vej fra Øster Dalgårdvej og til den sydligste anvendes eksisterende markvej. Den midterste vindmølle får en stikvej fra Øster Dalgårdvej. Nettilslutning Nordvestjysk Elforsyning tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel. Sammen med elledningerne bliver der fremført telekabel for fjernovervågning og fjernstyring. Nordvestjysk Elforsyning træffer de nødvendige aftaler med de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi, nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning. Størstedelen af arbejdet foregår uden for projektområdet. Vindmøllernes transport, opsætning og indkørsel Der vil komme op til 75 lastvognstog med vindmølledele, hvis der opstilles vindmøller med ståltårn i begge områder. To tre store kraner opererer i fire seks dage pr vindmølle ved opsætningen. Hvis der opsættes betontårne på de østligste vindmøller, vil der komme 9 færre vogntog med tårnene. I steder vil der komme cirka 180 biler med beton og udstyr til de tre tårne. Betontårnene bliver rejst ved glideforskalling, og det tager to uger for hver mølle. I perioden med glideforskallingen vil der være kørsel med betonkanoner i døgndrift. Forskellen i transport på de to mølletyper med ståltårn og betontårn er således, at betontårnet sparer de meget lange transportvogntog med tårnet, men til gengæld kræver det forsyning med beton fra betonkanoner i døgndrift i perioden, hvor betontårnet rejses. Kort 3.3 Saneringsmøller 1 km N 1 1 Vindmøller, som saneres ved opsætning af nye vindmøller ved Nees samt Fåre og Ramme. Vindmøllerne har en kapacitet på kw. Gruppenummer 1 ved Nees henviser til nummer i tabel 3.2. Vindmøller, som eventuelt kan blive saneret ved projekt på Nees Hede. Vindmøller, som bliver saneret ved Nees og andre projekter. 16

17 Ved transporterne med store anlægsdele, møller og kraner, vil politiet blive orienteret, så politiets krav om skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store lastbiler kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik på landevejene. Efter opsætning forventes det at tage yderligere fem syv uger at køre vindmøllen ind i automatisk drift. Sanering af eksisterende møller Ved realisering af projektforslaget vil der blive nedtaget ni eksisterende vindmøller, der alle har en kapacitet på kw. To af vindmøllerne, der har en kapacitet på 150 kw hver, står ved Skalstrup kyst. De øvrige syv er ikke fastlagt, men de står alle i Lemvig Kommune i de bakkede områder omkring Lemvig. De vindmøller, der kan blive tale om at udskifte, er vist på kort 3.3. Hvilke, der præcist bliver tale om, vil blive aftalt inden endelig vedtagelse af lokalplanen. Vindmøllerne har en samlet kapacitet på ca kw. Vindmøllernes kan potentielt blive stående op til 15 år, hvis de vedligholdes omhyggeligt, men ved beregning af deres produktion til sammenligning af projektforslag og 0-alternativ anvendes deres tekniske restlevetid indtil de er 20 år gamle, da vindmøllers tekniske levetid er sat til 20 år. Metoden anvendes på denne måde, da projektforslagets produktion med videre ligeledes er beregnet i en teknisk levetid på 20 år. Den tekniske restlevetid for de vindmøller, der formodentlig bliver saneret i projektet, og som endnu ikke er over 20 år, er i gennemsnit 3,0 år. Tabel 3.2 Saneringsmøller Møllegruppe nr Mølle nr Kapacitet pr mølle (kw) Lokalitet Skalstrup kyst Ukendt Lemvig nord Total op til Møllegruppe nummer 1 henviser til nummer nederst på kort Der er aftale om nedtagelse af ni møller, men den præcise placering bliver aftalt inden endelig vedtagelse af lokalplan. Nedtagning af ældre møller Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Vindmøller med en effekt på 225 kw eller større vil ofte blive nedtaget med henblik på salg til genopstilling andetsteds. Møller, der ikke skal genopstilles, bliver ofte demonteret, så hovedkomponenterne kan blive genanvendt som reservedele. Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning, hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis afstanden fra fundamentet til naboboliger gør det muligt at sprænge fundamentet uden risiko for problemer for naboboligerne, bliver der lagt en sprængmåtte over fundamentet for at forhindre, at skærverne bliver spredt over området. Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Et pløjelag på minimum 0,3 m i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen af områderne, der efter et par års drift fremstår som oprindeligt. Demonteringen skønnes at vare to tre uger og vil blive udført før, de nye møller bliver idriftsat. 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis miljømyndigheden kræver det. Driftsaktiviteter Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn på vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol foregår via fjernovervågningssystemer. 3.4 Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Der har i 2008 været et par større havarier af vindmøller omkring 600 kw i Danmark, formodentlig på grund af mangelfuld vedligeholdelse. Det har medført, at kravene til service på vindmøllerne er blevet skærpet, således at man kan have sikkerhed for at bremsesystemer og øvrigt sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /3/ Isnedfald Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft fra havet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Den vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give risici for boliger eller forbipasserende. Alle møller er placeret mindst 535 m fra nærmeste nabo, og står på steder, hvor der ikke færdes særlig mange mennesker. Med de givne afstande vil der ikke være risiko ved isnedfald. Trafik I driftsfasen vil tilkørslen ikke give nogen væsentlig miljøbelastning, da der vil være en meget begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel udskift- 17

18 ning af større dele vil sikkerheden for trafikken blive varetaget som i anlægsfasen. 3.5 Retablering efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtiget til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplanen fastsætter. Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne. Det er i dag muligt at genanvende ca 80 %. Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er endnu ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen. Veje, vendepladser, fundamenter, nedgravede kabler og øvrige installationer vil blive behandlet på samme måde som ved nedtagning af de ældre møller. Med en afstand til nærmeste naboer på minimum 535 m vurderes rystelserne ved sprængning af fundamenterne ikke at være kritiske. Demonteringen skønnes at vare to måneder, og påvirkningen af miljøet vil have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. 18

19 19

20 4 Landskabelige forhold 4.1 Landskabsbeskrivelse Landskabet Projektområdet ligger cirka seks meter over havet, godt to km fra kysten på en store hedeslette, der falder jævnt mod kysten fra Klosterheden til Nissum Fjord. Cirka fjorten km mod nord starter de kuperede morænebakker fra sidste istid, mens man mod sydøst skal syv km væk fra projektområdet, før man møder morænebakkerne fra forrige istid på den vældige Skovbjerg Bakkeø. På hedesletten findes enkelte indlandsklitter nord for projektområdet. Hedesletten brydes mod nord af Indfjorden og mod sydøst af marsk afsat af tidevand. Enkelte mindre bakkeøer bryder hedesletten og giver bakkeformationer, hvorfra man kan skue milevidt ud over sletten mod bakkerne. Nærmest Nees ligger Møborg Bakkeø, hvor der er vid udsigt fra den 45 m høje bakke syd for Møborg Kirke. Dog skærmer bevoksning omkring kirken for udsigten til vindmøllerne ved Ne- Kort 4.1 Landskabets dannelse Projektområde Hedeslette Randmorænelandskab Marsk afsat af tidevand Tunneldal Landskab med dødisrelief Morænelandskab fra tidligere istid, overvejende sandbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Per Smed 1979 N es. Det flade lavtliggende land er præget af vandlidende marker og langs kysten våde områder med rør. Bevoksning I projektområdet er der tæt bevokset, blandt andet med mange levende hegn, hvoraf en stor del er ældre nåletræshegn. Desuden er der flere skovområder, dels lokalt med Skalstrup Skov, dels ved Nørager mod vest og Kikkenborg samt Amstrup mod øst. Det lukkede landskab fortsætter mod sydvest til kysten. Nord for Nees, godt 2,5 km borte, skifter landskabet karakter til at være meget åbent. Bebyggelse Bebyggelsen er lokalt meget spredt med gårde langs vejene, der ligger i et næsten kvadratisk mønster, og med en mindre samling i Nees by og i Skalstrup langs vejen syd for Skalstrup Skov. I en afstand på fem km fra projektområdet ligger de to stationsbyer, Bækmarksbro og Vemb, og seks til syv km borte Bøvlingbjerg, der ligger lidt hævet over hedesletten samt Thorsminde på tangen ved Vesterhavet. Infrastruktur Projektområdet ligger langt fra større veje. De nærmeste overordnede veje ligger fire km mod øst. Der er ingen overordnede højspændingsledninger i - eller tæt på - projektområdet, men en 10 kv-luftledning krydser det nordvestlige mølleområde, mens en anden 10 kv-luftledning passerer sydvest om det østlige mølleområde. Eksisterende vindmøller Inden for en afstand på 4,5 km fra projektområdet er der 31 eksisterende vindmøller. Heraf er kun to vindmøller under 450 kw. De to vindmøller er på 150 kw og står ved kysten ved Skalstrup. De vil blive nedtaget i forbindelse med opstilling af projektet ved Nees. De resterende 29 vindmøller er alle kw opstillet i grupper på tre eller fem vindmøller. Tre af grupperne med fem vindmøller står henholdsvis 1,75 km nordvest for og 2,5 km nordøst for de nordvestlige møller samt 1,2 km sydøst for de østlige møller. Mellem 4,5 og 10 km borte står fire mindre klynger med vindmøller under 450 kw, som vil blive udskiftet i forbindelse med opstilling af nye vindmøller ved Fåre i Lemvig Kommune og ved Ulfborg i Holstebro Kommune. Desuden står der tre grupper med mellemstore vindmøller og to større parker ved Volder Mark og Bur med mellemstore vindmøller. De mellemstore vindmøller vil alle - bortset fra to vindmøller syd for Bøvlingbjerg - kunne udskiftes til større vindmøller på et tidspunkt. Endelig står der fem op til 165 meter høje vindmøller på Den Nationale Prøvestation for Store Vindmøller. Prøvestationen ligger ni til ti km nordvest for projektområdet. De eksisterende vindmøller vil blive oplevet sammen med de nye vindmøller fra flere vinkler. Dels på tæt hold, dels fra vestlige retninger, hvor de øvrige vindmøller omkring Nees ses sammen over vandfladen. Endvidere vil man fra bakkerne syd for Møborg opleve de mange vindmøller. 20