Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
|
|
- Viggo Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
2 Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen Metropol VIA University College Rambøll Management Consulting A/S Metropol, VIA og Rambøll vil gerne takke følgende personer for deres bidrag til materialet: Ole Andersen, Kokkedal Skole Henrik Helbo Lund, Højvangskolen Martin Norgreen, Skolen på la Cours Vej Marie Zacher Sørensen, Skolen på Duevej Christina Fuglsang Madsen, Østerhåbskolen.
3 Indholdsfortegnelse 1. Formål Hvad kendetegner intensive læringsforløb? Fastholdelse og videreførelse af de gode resultater Procesredskabets målgruppe Materialets opbygning Fokus på eleverne (fase 1) Vi udfolder, hvordan vi vil gøre (fase 2) Indhold i det intensive læringsforløb (fase 3) Opfølgning og samarbejde (fase 4)... 13
4 1. Formål Dette materiale indeholder et procesredskab til arbejdet med at planlægge et intensivt læringsforløb for elever i folkeskolens ældste klasser, der har brug for et fagligt løft for at kunne få minimum fire i gennemsnit i dansk og/eller matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Målgruppen kan variere fra skole til skole, men fælles for alle eleverne er, at de er i læringsvanskeligheder. Udvælgelsen af elever sker på baggrund af bl.a. de nationale test, standpunktskarakterer samt det pædagogiske personales vurdering af elevens personlige, sociale og faglige forudsætninger. 2. Hvad kendetegner intensive læringsforløb? Intensive læringsforløb er kendetegnet ved en helhedsorienteret fokuseret indsats i arbejdet med elevers faglige, personlige og sociale kompetencer i et tidsafgrænset forløb. Undervisningen tilrettelægges, så den bryder med vante rammer og foregår i en anden kontekst end den daglige. Samtidig etableres klare, ensartede rammer i forløbet. Indsatsen er målrettet den enkelte elevs niveau, og der lægges op til, at eleven selv er selv med til at opstille sine faglige, personlige og sociale mål. Derudover lægges vægt på, at eleven opnår faglig progression, hvilket dels er et mål i sig selv, og dels skal motivere eleven til at arbejde yderligere med faget også efter forløbet. Undervisningen kan med fordel varetages af andre end elevernes normale undervisere, således at eleverne oplever mulighed for at indgå i nye positive relationer med nye undervisere. Erfaringer fra andre intensive læringsforløb peger dog på vigtigheden af, at det er læreruddannet personale eller lærere med særlige specialkompetencer, der varetager forløbet. Det er ligeledes en fordel, at underviserne har lysten og de rette kompetencer til at gennemføre en alternativ, kreativ eller praktisk betonet undervisning, som udover arbejdet med elevernes faglige udfordringer også kan og vil arbejde med elevernes personlige og sociale udvikling. Succesen af det intensive læringsforløb afhænger i høj grad af, at underviserne brænder for at løse opgaven, vil yde en ekstra indsats og kan skabe gode relationer til de deltagende elever. 4
5 3. Fastholdelse og videreførelse af de gode resultater Flere af de intensive læringsforløb kan dokumentere særdeles markante faglige fremskridt på kort tid. Lige så vigtigt er det, at eleverne ofte selv oplever faglige fremskridt og ikke mindst øget lyst til læring. Casestudier viser dog, at elever, der har opnået væsentlige forbedringer i testresultater, ikke nødvendigvis oplever, at de faglige fremskridt fastholdes i nævneværdig grad, når eleven vender tilbage til den almene undervisning. Det er derfor helt centralt at sikre, at eleverne også kan anvende de tillærte strategier og redskaber i den almindelige undervisning på skolen. I arbejdet med at sikre elevens fastholdelse og videreførelse af de gode resultater, kan andre virkningsfulde indsatser være hjælpsomme. Der er gode erfaringer med at inddrage indsatserne i nedenstående boks både som elementer i de intensive læringsforløb og som elementer i arbejdet med at sikre overgangen mellem det intensive forløb og almenundervisningen. Inspiration til virkningsfulde indsatser Tutoring Peer learning Løbende evaluering og feedback. På EMU.dk kan du finde inspiration til at arbejde med disse indsatser (tryk her) 5
6 4. Procesredskabets målgruppe Dette materiale henvender sig til tovholdere og arbejdsgrupper på skolerne. Det vil sige de personer, der har ansvaret for, at der på skolen besluttes og gennemføres et intensivt læringsforløb, der skal bidrage til et fagligt løft af elever med gennemsnitskarakterer under fire i dansk og/eller matematik i folkeskolens ældste klasser. Det er vigtigt at have valgt en ansvarlig arbejdsgruppe for udviklingsforløbet på skolen. Forskningen viser, at dette øger sandsynligheden for en succesfuld forandringsproces. Det er centralt, at der i arbejdsgruppen deltager ledelse, som kan træffe beslutninger vedr. rammefaktorer som: Normering Lokaler til det intensive læringsforløb Kommunikation intern såvel ekstern. Strategisk tænkning ift. at benytte det intensive læringsforløb som intern kapacitetsopbygning. Skolens pædagogiske læringscenter (PLC) kan ligeledes spille en central rolle i understøttelsen af det intensive læringsforløb. PLC kan eksempelvis: Inspirere- og støtte i arbejdet med læringsprocesser og læringsresultater Sørge for, at forskningsbaseret viden om læring bliver anvendt i forløbet Samle dokumentation om læringsresultater og evaluering. 6
7 5. Materialets opbygning Materialet sætter rammen for en dialog, der igennem tematiserede spørgsmål tilgodeser opmærksomheden på afgørende elementer i planlægningen af et intensivt læringsforløb. Spørgsmålene tager afsæt i de forhold, der vurderes at have betydning for de ønskede effekter for målgruppen i de intensive læringsforløb. Procesredskabet er langt fra fyldestgørende, men er et bidrag til betydningsfulde drøftelser, når man som skole ønsker at planlægge og gennemføre et intensivt læringsforløb. Konkret består materialet af fire faser, som illustreret nedenfor De fire faser er bl.a. inspireret af faserne i Det gode udviklingsforløb udviklet til programmet for løft af de fagligt svageste elever. Det gode udviklingsforløb kan findes på emu.dk (klik her). Først indkredses den elevgruppe, som kan have udbytte af et intensivt læringsforløb. Herefter sættes rammerne for forløbet. Dernæst drøftes indholdet af det intensive læringsforløb og endelig indkredses, hvorledes der følges op på og samarbejdes omkring det intensive læringsforløb. En mulighed er, at I mødes og svarer på arbejdsspørgsmålene for de enkelte faser præsenteret på de næste sider. Arbejdsspørgsmålene relaterer til, hvordan I kan arbejde med et intensivt forløb på netop jeres skole. 7
8 5.1 Fokus på eleverne (fase 1) I fase 1 danner I jer et databaseret og så konkret billede som muligt af elevernes faglige niveau, deres ressourcer, trivsel og læringsvanskeligheder. Først identificerer I de elever, som I ønsker at arbejde med i programmet for løft af de fagligt svageste elever. Det skal være de elever, I på skolen vurderer, har brug for et fagligt løft for at kunne få minimum fire i gennemsnit i dansk og/eller matematik ved folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Denne udvælgelse kan med fordel varetages af en fra arbejdsgruppen (tovholder, vejleder eller ledelsesrepræsentant). Han/hun kan fx udvælge elevgruppen ved at undersøge, hvem der scorede ikke tilstrækkeligt eller mangelfuldt i de nationale test i 6. klasse, blev vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse eller havde under fire i gennemsnit i årskarakter i dansk og/eller matematik efter 7./8. klasse. Endvidere har det pædagogiske personales vurdering af elevens personlige, sociale og faglige forudsætninger også betydning. Arbejdsspørgsmål Kan I identificere denne målgruppe på jeres skole? Har I brug for at indsamle data og teste udvalgte elever for at afdække, hvorvidt de hører til målgruppen? Hvilke test vil I bruge? Hvor mange elever drejer det sig om? Hvem foretager den endelige udvælgelse? 8
9 5.2 Vi udfolder, hvordan vi vil gøre (fase 2) Formålet med fase 2 er, at arbejdsgruppen bliver enige om, hvordan rammerne for det intensive læringsforløb skal sættes. Fokus i denne fase er derfor at få en fælles faglig, pædagogisk og didaktisk refleksion over de punkter nedenfor, som I vurderer, det er mest relevant at arbejde videre med. Det intensive forløb er et tidsafgrænset forløb. Det anbefales, at det har en varighed af 35 timer Timerne bør fordeles over et længere forløb. Det ugentlige antal timer kan således variere fra minimum 5 til maksimum 10 timer om ugen. I flere af de intensive læringsforløb arbejdes med perioder inden og efter selve læringsforløbet for at forberede og følge op på indsatsen. Undervisningen foregår i mindre hold a 4-8 elever. Det anbefales, at en lærer med specifikke faglige kompetencer varetager undervisningen eller lærere med særlige specialkompetencer. Undervisningen kan ligeledes med fordel varetages af en anden lærer end elevens vante lærere, da skiftet kan være medvirkende til, at eleven kan opleve sig selv i en ny positiv relation En pædagog kan være god som ekstra støtte i forløbet. Undervisningen kan finde sted uden for den almindelige undervisningstid, være en del af den understøttende undervisning eller indgå som et valgfag. Ressourcerne kan hentes fra eksempelvis støttetimer, tolærerordning mv. Endelig anbefales det, at forløbet gennemføres i et fast lokale, hvor elevernes produktioner løbende kan hænges op, og deres materialer kan gemmes fra gang til gang. Arbejdsspørgsmål Hvor mange timer har I mulighed for at sætte af til arbejdet med forløbet? Hvad giver bedst mening på jeres skole? Hvor lang skal perioden med det intensive læringsforløb vare? Hvor mange elever skal der være på et hold? Hvor mange lærere og pædagoger skal være en del af forløbet? Er der eksempelvis behov for en lærer med kompetencer i dansk som andet sprog? Hvor skal undervisningen finde sted? Skal det være uden for den almindelige undervisning, som en del af den understøttende undervisning, som et valgfag eller har I andre ideer? Hvilke skematekniske greb skal finde sted? Hvor vil I hente ressourcerne fra? Hvilke lokaler vil være ideelle? 9
10 5.3 Indhold i det intensive læringsforløb (fase 3) I fase 3 drøfter arbejdsgruppen indholdet i det intensive læringsforløb. Fokus er på, hvordan I vil inddrage nedenstående opmærksomheder i jeres intensive læringsforløb, og hvordan I sideløbende hermed kan gøre brug af de positive erfaringer, I allerede har i arbejdet med målgruppen. Intensive læringsforløb kendetegnes ved differentieret undervisning målrettet den enkelte elev. Dette gælder både i forhold til elevens læringsniveau i de enkelte fag og specifikke faglige udfordringer, men også i forhold til elevens interesser. Det foreslås, at der arbejdes læringsmålstyret, hvor eleven selv er med til at opstille sine faglige, personlige og sociale mål. Derudover lægges vægt på, at eleven opnår faglig progression, hvilket dels er et mål i sig selv, og dels skal motivere eleven til at arbejde yderligere med faget også efter forløbet. Intensiteten i læringsforløbet muliggør, at der kan opnås hurtig progression. Systematik og repetition er helt afgørende i intensive læringsforløb. Systematik, ritualer og klare rammer vægtes højt. Dette gælder især i læringsforløb med elever, der også har sociale og personlige udfordringer, hvor klare rammer er med til at støtte eleverne. Især når eleverne samtidig skal arbejde med nye og afvekslende undervisningsformer og indgå i nye sociale relationer. Arbejdet med elevernes sociale og personlige udvikling er afgørende for at øge elevernes trivsel, selvtillid og faglige udvikling. Selvom hensigten kan være at styrke elevernes faglighed, fokuserer eksisterende intensive forløb også på motivation, selvtillid og koncentration. Arbejdet med den sociale og personlige udvikling kan hjælpe i fastholdelsen af resultaterne, når eleven vender tilbage til normalklassen, hvilket er den primære udfordring med forløbene. Undervisningen varieres igennem arbejdet med Cooperative Learning, brain breaks, og endelig kan forskellige apps og it-redskaber inddrages. Skiftene er vigtige for at fastholde elevernes koncentration og motivation Lærernes og pædagogernes anerkendende tilgang overfor eleverne har en afgørende betydning i de intensive læringsforløb. Da eleverne ofte er mærket af faglige og eventuelt personlige udfordringer, oplever de ofte utilstrækkelighed. Ved at fokusere på elevernes progression og succeser og anerkende det, de kan, styrkes elevernes tro på egne evner og motivation. 10
11 Her følger et eksempel på, hvordan en plan for et intensivt læringsforløb kan se ud: Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Etc. Tjek ind Tjek ind Tjek ind Tjek ind Tjek ind dansk dansk dansk dansk dansk Brain break Brain break Brain break Brain break Brain break matematik matematik matematik matematik matematik Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og arbejde med personlige og sociale kompetencer og arbejde med personlige og sociale kompetencer og arbejde med personlige og sociale kompetencer og arbejde med personlige og sociale kompetencer og arbejde med personlige og sociale kompetencer Individuel læsning Individuel læsning Individuel læsning Individuel læsning Individuel læsning Tjek ud Tjek ud Tjek ud Tjek ud Tjek ud 11
12 Arbejdsspørgsmål Hvordan vil I afdække den enkelte elevs faglige niveau, og hvordan vil I arbejde differentieret med eleverne? Hvilke brugbare erfaringer har I i arbejdet med at differentiere? Er der erfaringer, der er særligt nyttige i relation til det intensive læringsforløb? Hvordan vil I sikre systematik og repetition? Vil det være hjælpsomt at tegne en struktur, eksempelvis i form af et skema som ovenfor? Hvilke aktiviteter giver mening at medtænke i skemaet? Hvilke erfaringer har I i arbejdet med at variere undervisningen? Har I arbejdet med Cooperative Learning, brain breaks, apps og it-redskaber i almenundervisningen? Hvad vil være oplagt at arbejde med i det intensive læringsforløb? Hvilke fysiske aktiviteter kan indgå i det intensive læringsforløb? Hvilke fysiske aktiviteter har I gode erfaringer med i forhold til målgruppen? Har I erfaringer med at arbejde med elevernes selvværd og tro på sig selv? Er der særlige tilgange, redskaber eller øvelser, som I oplever er relevante og kan inddrages i dette forløb? Hvilke erfaringer har I med at motivere målgruppen? Hvad virker? Hvordan vil I understøtte motivationen i dette forløb? Hvad kendetegner en anerkendende tilgang i jeres forståelse? Har I positive erfaringer med en anerkendende tilgang i forhold til målgruppen? Hvad skal der til for, at I i jeres arbejde med målgruppen har fokus på at møde eleverne anerkendende? 12
13 5.4 Opfølgning og samarbejde (fase 4) I fase 4 drøfter arbejdsgruppen, hvordan eleverne bedst understøttes i overgangen mellem det intensive læringsforløb og den almene undervisning, således at eleverne fortsætter den positive udvikling og anvender de tillærte strategier og redskaber i egen klasse. Endvidere sættes fokus på, hvordan inddragelse af forskellige aktører i et samarbejde omkring eleverne kan have en positiv effekt på elevens udvikling i almenundervisningen. Erfaringer fra arbejdet med intensive læringsforløb peger på, at elever, der har opnået markante forbedringer i testresultater, ikke nødvendigvis oplever nævneværdige faglige fremskridt, når eleven vender tilbage til almenundervisningen. Det er derfor helt afgørende at have elevernes anvendelse af tillærte strategier og redskaber i fokus i forlængelse af det intensive læringsforløb. Casestudier viser, at flere intensive læringsforløb anvender forskellige metoder og aktiviteter til at støtte eleverne i at fastholde og videreføre de gode resultater, når eleven vender tilbage i de vante rammer. Det kan ske igennem opfølgningsforløb, hvor eleven genbesøger det intensive læringsforløb efter et stykke tid, eller ved at forløbet tilrettelægges ved at veksle mellem perioder i det intensive læringsforløb og perioder i den almindelige klasse. En anden mulighed er at arbejde med opfølgning og forankring i form af løbende skriftlig og mundtlig kommunikation mellem det intensive forløbe og den almindelige klasse fx overleveringsmøder, overleveringsnotater eller ugebreve om, hvad eleven har lært i forløbet. Endelig har elevens forældre, mentorer og rollemodeller i flere af projekterne en vigtig rolle i forhold til fx at hjælpe med at fastholde elevens motivation, hjælpe med lektielæsning og holde fast i anvendelsen af de tilegnede strategier. Arbejdsspørgsmål Hvordan vil I arbejde med at sikre elevernes gode udvikling ind i almenundervisningen i forlængelse af det intensive læringsforløb? Har I erfaringer fra andre lignende sammenhænge, der kan være brugbare ind i denne kontekst? Vil det give mening at arbejde med opfølgningsforløb på jeres skole, hvor eleven genbesøger det intensive forløb efter et stykke tid i almenklassen? Hvordan vil en tæt kommunikation mellem det pædagogiske personale i det intensive læringsforløb og det pædagogiske personale i almenklassen fungere på jeres skole? Er det muligt med en systematisk formidling af elevernes progression enten skriftligt eller ved overleveringsmøder? Hvordan vil I inddrage forældrene? Hvilken rolle forestiller I jer, at forældrene skal have? (I kan finde inspiration til forældresamarbejdet her) (Kilde: Denne tekst har indhentet data fra hovedrapporten omhandlende erfaringsopsamlingen om intensive læringsforløb udarbejdet af Epinion for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i januar 2016). 13
Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereHVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?
HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB? 1 FORMÅL Erfaringsopsamlingen skal bidrage med viden om: Hvordan intensive læringsforløb på grundskoleområdet og i kommunale ungdomsskoler i
Læs mereEksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker. Elevbog
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Eksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker Elevbog Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereEksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker. Kopimappe
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Eksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker Kopimappe Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereJammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019
Jammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019 LÆRINGSCAMP 2019 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereDe forberedende uddannelsestilbud. Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017
De forberedende uddannelsestilbud Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017 Ungdomsskolen set i relation til FGU Verdens bedste lovgivning (kan/skal) Målgruppe 14-18 år men egentlig
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereUNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017
LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION MARTS/APRIL 2017 FREMGANGSMÅDE DAGSORDEN 1. Velkomst v. USF 2. Introduktion til Læringslokomotivet: Hvad virker (kortlægning og tidligere
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven med hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven med hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereNetværk Intensive læringsforløb. Viden fra forskning og erfaringer fra praksis Tirsdag d. 28. november 2017
Netværk Intensive læringsforløb Viden fra forskning og erfaringer fra praksis Tirsdag d. 28. november 2017 Program for dagen 10.00 Velkomst Frans Ørsted Andersen - Forskning og erfaringsopsamling fra forløb
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereVELKOMMEN - WORKSHOP OM MATEMATIKFAGLIGE INDSATSER
VELKOMMEN - WORKSHOP OM MATEMATIKFAGLIGE INDSATSER Hvad glæder du dig mest til i dag? Hvad kan du huske fra sidst? Tjek-in Hvad var jeg god til sidste gang? FUNKTIONER OG REPRÆSENTATION OG SYMBOLBEHANDLING
Læs mereLæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole
LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole LæringsCampen er et intensivt læringsforløb med Jammerbugt Ungdomsskole. Campen afvikles lokalt i Jammerbugt i et samarbejde
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereGodkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund
Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereLæringslokomotivet retningslinjer og anbefalinger
Læringslokomotivet retningslinjer og anbefalinger Læringslokomotivet retningslinjer og anbefalinger Læringslokomotivet er intensive læringsforløb i ungdomsskoler for elever, der er i risiko for ikke at
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereStrategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST
Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) 2018-2020 Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST Indholdsfortegnelse Indledning s.3 Praksis anno 2017 s.3 Vejledere- og koordinatorer s.4 Læsevejledere
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereDrøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed
Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereROAL Kolding 23. januar 2019
ROAL Kolding 23. januar 2019 Sprog har afgørende betydning for senere læring i skolen. Desværre har en relativ stor gruppe af elever så svært ved at forstå og anvende sproget, at det medfører negative
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereHvor kan EUD lære af grundskolens brug af data?
Hvor kan EUD lære af grundskolens brug af data? Mette Helding Madsen og Rasmus Dyrendal, læringskonsulenter på hhv. Grundskoleområdet og EUD Side 1 Mål Sammen undersøges det, hvordan viden og metoder fra
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger, Undervisningsministeriet
Pitstop Pitstop er et særligt tilrettelagt undervisnings- og vejledningsforløb for udvalgte fokuselever i. eller. klasse. Forløbet er bygget op omkring lektioner /ugentligt i 1 uger (i alt lektioner) med
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereDatainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring -
Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring - Alle LearnLab s digitale redskaber giver institutionen data om børnegruppens og det enkelte barns aktuelle udvikling og kompetencer Med udgangspunkt
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs merePraksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereIfølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.
Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mere