Sammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.

Transkript

1 Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord fra fase 1: b d l Observeret adfærd ll Fase 6 Hvad vil vi gøre for at støtte barnets trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Observeret adfærd ll Stikord fra fase 1: b d l Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte barnets trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? ll l l ll Observeret adfærd Stikord fra fase 1: b d l Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem leg og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? ll l l ll Observeret adfærd Stikord fra fase 1: b d l LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 3.0 August 2012

2

3 LTU modellen Indholdsfortegnelse LTU-modellen i Rødovre Kommune...5 LTU-modellens faser...7 LTU-ANALYSESKEMA...16 LTU-HANDLEPLAN...17 Processtyrerens opgaver...18

4 4 LTU modellen

5 LTU modellen 5 LTU-modellen i Rødovre Kommune LTU-modellen er et analyse- og handleværktøj udviklet på Pædagogisk Udviklingscenter (PUC) i Rødovre Kommune. Værktøjet kan effektivt hjælpe lærere og pædagoger med én af deres største udfordringer: at skabe Læring, Trivsel og Udvikling (LTU) hos børn, der er i lærings- og trivselsmæssige vanskeligheder. I 2009 blev det besluttet, at LTU-modellen skulle udbredes og anvendes som fælles pædagogisk værktøj for alle lærere og pædagoger på skoler og SFO i Rødovre Kommune. Fra 2009 til 2012 har alle lærere og pædagoger i deres respektive team deltaget i et længere kompetenceudviklingsforløb på PUC. LTU-modellen i daginstitutioner Fra har alle medarbejderne i daginstitutionen Børnehuset Carlsro og efterfølgende medarbejderne i Børnehuset Græshoppen arbejdet målrettet med LTU-modellen. Erfaringerne har vist, at der også i daginstitutionsregi er et stort udbytte ved kompetenceudviklingsforløbene og anvendelsen af LTUmodellen. LTU-kompetenceudviklingsforløb vil derfor i de kommende år udbydes bredt til dagsinstitutionerne, så det kan blive et virkningsfuldt fælles pædagogisk værktøj for alle daginstitutionerne i Rødovre Kommune. Fra september 2012 påbegyndes LTU-kompetenceudviklingsforløb i daginstitutionerne Elvergården, Nyager, Søtorp og Æblehaven. Dette er Teamguide til LTU-modellen Daginstitutioner Version 3.0 og er opdateret i august Teamguiden er dels blevet udviklet på baggrund af den meget omfattende erfaring fra skole og SFO, samt mere specifikt justeret efter erfaringerne fra Børnehuset Carlsro og Børnehuset Græshoppen. LTU-implementering og kompetenceudviklingsstøtte Kompetenceudviklingsforløbene består af fem moduler af i alt 18 timers varighed. Alle pædagogiske medarbejdere (pædagoger, medhjælpere, støttepædagoger og eventuelt studerende) deltager i forløbene, og de deltager sammen. De arbejder i team à 4-8 personer, som inden forløbene udvælges i samarbejde mellem daginstitutionslederen og konsulenterne i forhold til, hvordan det bedst matcher arbejdet med børnene i hverdagen. 80 % af tiden på de første 4 moduler arbejdes der med konkrete LTU-analyser, hvor hvert team har en konsulent, der intensivt understøtter teamet i arbejdet. Det sidste og 5. modul har form af en fælles workshop, hvor leder og medarbejdere arbejder med en løsning til hvorledes anvendelsen af LTU-modellen rent praktisk kan integreres som et aktivt redskab i hverdagen.

6 6 LTU modellen Mellem de enkelte moduler anvender de deltagende team LTU-modellen ved deres almindelige møder, som en integreret del af den måde man på møderne arbejder med lærings- og trivselsmæssige problemstillinger for specifikke børn. Psykologer og konsulenter fra PUC er hjemmevante i LTU-modellen og kan derfor også bruge modellen i andre sammenhænge, hvor man samarbejder med det pædagogiske personale i daginstitutionerne omkring specifikke sager. Processtyrer I arbejdet med LTU-modellen er det vigtigt at have en god processtyrer. For hvert deltagende team er valgt en processtyrer, der i løbet af året deltager i 4 netværksmøder for en gruppe af processtyrere. Netværksmøderne er målrettet kompetenceudvikling med det formål at klæde processtyrerne særligt på til rollen. Hvor finder jeg mere om LTU-modellen? På PUC s hjemmeside kan du finde diverse materiale og information relateret til LTU-modellen.

7 LTU modellen 7 LTU-modellens faser LTU-modellen består af forberedelse samt otte faser, som bliver uddybet på de følgende sider. Forberedelse Forberede Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 Fase 7 Fase 8 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? Hvad kan vi gøre for at støtte barnets trivsel og udvikling? Hvad vil vi gøre for at støtte barnets trivsel og udvikling? Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Analysere Handle Illustrationen viser, at LTU-modellen skal forstås som en cirkulær proces. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord fra fase 1: b d l Observeret adfærd ll Fase 6 Hvad vil vi gøre for at støtte barnets trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Observeret adfærd ll Stikord fra fase 1: b d l Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte barnets trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? ll Observeret adfærd Stikord fra fase 1: b d l Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem leg og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? ll Observeret adfærd Stikord fra fase 1: b d l

8 8 LTU modellen Forberedelse Inden personalet laver en LTU-analyse, har man aftalt, hvilket barn man vil tage op. Det vil være en fordel, at en medarbejder inden mødet har fundet ud af, hvad der eventuelt har været af særlige tiltag i forhold til det barn, man vil tale om i LTU-analysen. Det kan eksempelvis være: Hvilke undersøgelser af barnet er der lavet? Har psykologen været involveret hvordan? Har der været foretaget observationer af barnet? Har der været samtaler med forældrene om særlige bekymringer? Erfaringerne viser, at muligheden for at finde nye handlemuligheder er større, hvis én eller flere medarbejdere har lavet observationer af barnet forud for LTU-analysen. Ved observationerne skal man særligt kigge på, i hvilke situationer barnet har en hensigtsmæssig adfærd, og i hvilke situationer barnet har en bekymrende adfærd. Man kan her skelne til de ni perspektiver i fase 3, som præsenteres i denne teamguide (se side 10 og frem).

9 LTU modellen 9 Fase 1: Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Inden man går i gang med selve analysen, fortæller den person, der har indhentet viden på forhånd, kort, hvad der hidtil har været gjort i forhold til barnet. Herefter laver personalet en liste over den konkrete observerede adfærd, man er bekymret for. Beskrivelsen af den Observerede adfærd skal udelukkende opliste, hvad barnet helt konkret gør eller siger. Formålet med denne fase er, at teamet sammen får en konkret og objektiv beskrivelse af den adfærd, man er bekymret over uden at fortolke den. 1 Ofte ender man med en længere liste af observeret adfærd, som man er bekymret over. I disse tilfælde drøfter man kort og prioriterer, hvilken observeret adfærd man er mest bekymret over, og derfor ønsker at tage udgangspunkt i under arbejdet med LTU-analysen. Fase 2: Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Når personalet er blevet enigt om, hvilken observeret adfærd man er særlig bekymret for, drøfter man kort følgende to spørgsmål: Hvilke konsekvenser har adfærden for barnet nu og eventuelt på sigt? Hvilke pædagogiske udfordringer giver adfærden os som personale? 1 Hvad er Observeret adfærd? Det er helt afgørende, at man i denne fase får beskrevet den rene adfærd, man er bekymret for og filtrerer egne tolkende udsagn og forforståelser fra. Dette betyder bl.a., at man skal undgå alle formuleringer, hvor man tillægger barnet motiver eller intentioner for den adfærd, man ser. Drengen gemmer sig bag gardinet. Nej, så tillægger vi barnet en intention om, at han gemmer sig. Som den rene observation vil det være, at han står bag gardinet. Man skal undgå generaliserende og vurderende formuleringer af barnet: En god rettesnor for dette er bl.a. at undgå alt hvad man kan sætte er foran,. Eksempelvis er: han er dominerende, konfliktsky, opmærksomhedssøgende mv. ikke objektive beskrivelser af adfærd. Den observerede adfærd er noget, man helt konkret har set barnet sige eller gøre.

10 10 LTU modellen Fase 3: Hvilke sammenhænge er der mellem leg- og læringsmiljøet, relationer og den observerede adfærd? Personalet undersøger i denne fase sammenhænge og mønstre mellem leg- og læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd i forhold til følgende perspektiver: A. Tid B. Barn-barn relation C. Aktiviteter, hverdagssituationer og lege D. Relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet E. Stuens og daginstitutionens sociale fællesskab og samværsformer F. Samarbejdet mellem de pædagogiske medarbejdere G. Barnets forudsætninger H. Daginstitution-hjem samarbejdet I. Aktør A) Tid Hvornår er den observerede adfærd, man er særligt bekymret for, startet eller taget til? Er der sket væsentlige ændringer i barnets kontekst og relationer omkring dette tidspunkt eksempelvis i forhold til børn eller personale, som barnet har haft nære relationer til, i forhold til børnegruppen, i hjemmet eller andre væsentlige ændringer i omgivelserne.

11 LTU modellen 11 B) Barn-barn relation Med hvilke andre børn forekommer den observerede adfærd man er særligt bekymret for særligt ofte? Hvor/hvornår? Med hvilke andre børn forekommer den observerede adfærd, man er særligt bekymret for sjældent eller aldrig? Hvor/hvornår? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. spørge til specifikke børn, specifikke børn på særlige tidspunkter af dagen eller med særlige børn i forhold til specifikke aktiviteter, drenge, piger, yngre, ældre, jævnaldrende, på tomandshånd med andre børn, med større eller mindre grupper af børn, typer af børn mv. C) Aktiviteter, hverdagssituationer og lege I forhold til hvilke aktiviteter, hverdagssituationer og lege forekommer den observerede adfærd, man er særligt bekymret for, særligt ofte? I forhold til hvilke aktiviteter, hverdagssituationer og lege forekommer den observerede adfærd, man er særligt bekymret for, sjældent eller aldrig? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. overveje specifikke typer aktiviteter og lege, aktiviteter med høj eller lav grad af voksenstyring, eller hvor der slet ikke er voksne til stede, udenfor, indenfor, ved fysisk aktivitet, kreative aktiviteter, fordybende aktiviteter, ro, uro, særlige aktiviteter på specifikke tidspunkter på dagen mv. D) Relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet Hvilken betydning kan relationen mellem de pædagogiske medarbejdere og barnet have for barnet og den observerede adfærd, man er særligt bekymret for? I forhold til relationen mellem pædagogiske medarbejdere og barnet kan man bl.a. overveje: Hvordan er de voksnes relation til barnet? Er den tillidsfuld, søger barnet kontakt med den voksne? Er der forskel på, hvem barnet søger og trives særligt med? Er der forskel i, hvordan man i teamet oplever barnet og problemerne? Har barnet en særligt god eller mindre god relation til enkelte voksne? Kan de forskellige oplevelser og

12 12 LTU modellen tilgange til barnet forklare noget omkring den observerede adfærd? Hvad karakteriserer den kontakt, der er med barnet (daglige samtaler, sidde på skød, konflikter, irettesættelser osv.)? E) Stuens og daginstitutionens sociale fællesskab og samværsformer Hvilken betydning kan stuens sociale fællesskab og de grupperinger og samværsformer, som barnet indgår i, have for barnet og den observerede adfærd, man er særligt bekymret for? I forhold til stuens sociale fællesskab og samværsformer kan man blandt andet overveje: hvordan er børnenes forhold til hinanden? Hvilke holdninger/adfærd giver status? Hvor er barnet i hierarkiet? F) Samarbejdet mellem de pædagogiske medarbejdere Hvilken betydning kan personalets samarbejde have for barnet og den observerede adfærd, man er særligt bekymret for? I forhold til personalets samarbejde kan man bl.a. overveje: Hvordan samarbejdes der om barnet? Arbejder personalet mod samme mål? Håndterer personalet udfordringerne ens/forskelligt? Hvilken betydning har det evt.? Osv. G) Barnets forudsætninger Hvilken betydning kan barnets forudsætninger have for barnet og den observerede adfærd, man er særligt bekymret for? I forhold til barnets forudsætninger kan man bl.a. overveje: Hvad er barnet særligt god til? Er der noget barnet har særligt svært ved (motorisk, sprogligt, kognitivt eller andet)? Hvad kan barnet godt lide at lave og mindre godt lide at lave? Er der særlige egenskaber hos barnet, som kan betyde noget for den observerede adfærd? Er der væsentlige familiemæssige forhold, der kan have betydning for de vanskeligheder, barnet er i?

13 LTU modellen 13 H) Daginstitution-hjem samarbejdet Hvilken betydning kan samarbejdet mellem daginstitution og hjem have for barnet og den observerede adfærd, man er særligt bekymret for? I forhold til samarbejdet mellem daginstitution og hjem kan man bl.a. overveje: Hvordan oplever vi samarbejdet med forældrene? Hvad er henholdsvis godt/svært i samarbejdet? Hvordan bruger vi den information, vi har fra forældrene i hverdagen? Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets udfordringer? I) Aktør Hvad siger barnet selv om den adfærd, man er særlig bekymret for? Man kan her også spørge til, hvad barnet i øvrigt udtrykker eller viser (verbalt/nonverbalt) om den adfærd, man er særligt bekymret for.

14 14 LTU modellen Fase 4: Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? I denne fase er formålet at identificere de faktorer i relationer og leg- og læringsmiljø, der er med til at fastholde barnet i den adfærd, man er særligt bekymret for. På baggrund af analysen i fase 3 laver personalet en brainstorm på et af følgende spørgsmål: Hvad kunne/skulle vi gøre, hvis vi ville fastholde barnet i den adfærd, vi er særligt bekymrede for? Hvad er samlet set med til at fastholde barnet i den adfærd, vi er bekymrede over? Fase 5: Hvad kan vi gøre for at støtte barnets trivsel og udvikling? Formålet med denne fase er, at personalet finder handlemuligheder, der kan støtte barnets positive udvikling. Med udgangspunkt i fase 3 og særligt fase 4 laver teamet en brainstorm. Hvilke ting kan I som pædagogiske medarbejdere gøre for at ændre det, der er med til at fastholde barnet i den bekymrende adfærd? Brainstorm er en kreativ metode med nogle særlige regler, som skal følges. Reglerne er: Alle ideer er velkomne Al kritik af ideerne er forbudt Ideerne skal ikke diskuteres

15 LTU modellen 15 Fase 6: Hvad vil vi gøre for at støtte barnets trivsel og udvikling? Ud fra brainstorm-listen prioriterer personalet hvilke tiltag, man ønsker at prøve af i de følgende fire uger. Det er afgørende, at de prioriterede tiltag er realistiske og overkommelige for personalet at gennemføre. Samtidig kan man i prioriteringen af tiltag også skelne til hvilke tiltag, man tror, vil have den største positive effekt for barnet. Rettesnoren for prioriteringen skal være, at teamet vælger et overskueligt antal tiltag, som skal gennemføres i de følgende fire uger. Personalet udfylder handleplanen for de prioriterede tiltag. I handleplanen beskriver personalet kort de prioriterede tiltag, de vil gennemføre, hvem der har ansvar for at gennemføre de enkelte tiltag, hvornår man gennemfører dem, og hvornår man fælles følger op tiltagene. Fase 7: Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Personalet gennemfører de aftalte tiltag over en periode på 3-4 uger. Det er afgørende, at perioden ikke bliver for lang, da det vil gøre det vanskeligere at foretage eventuelle løbende justeringer. Fase 8: Vi følger op på tiltagene hvordan går det med barnet? Efter fire uger følger personalet op, og vurderer om de valgte tiltag har været virksomme. Personalet tager udgangspunkt i handleskemaet og vurderer her, om de kan se, høre og/eller fornemme, at der er sket en forandring i forhold til den adfærd, man har været særligt bekymret for (beskrevet i forbindelse med fase 1). Her vurderer personalet, om tiltagene har haft en effekt i forhold til den uhensigtsmæssige adfærd. Her følger personalet op på, hvad der har fungeret godt i forhold til de gennemførte tiltag, og hvad man måske kan gøre bedre eller ændre.

16 16 LTU modellen LTU-ANALYSESKEMA

17 LTU modellen 17 LTU-HANDLEPLAN

18 18 LTU modellen Processtyrerens opgaver Processtyreren har fire opgaver under LTU-analysen. Nedenfor er vist nogle eksempler på, hvad de fire opgaver kan indebære: Mødeledelse: Rammesætte mødet (hvem fremlægger en udfordring, rolleafklaring) Tidtager (kan uddelegeres) Holde styr på talerækken (kan uddelegeres) Sørge for at mødelokalet er godt indrettet (opstilling af stole/bord/smartboard/flip-over) Sørge for de nødvendige LTU-støttematerialer Facilitering: Stille undersøgende og nysgerrige spørgsmål til perspektiverne i fase 3 Sørge for at alle i personalet bidrager og deltager Holde fast i at dialogen tager udgangspunkt i/forholder sig til den observerede adfærd (jf. fase 1) Processtyring: Fastholde at personalet går frem efter LTU-modellens faser Lave opsummeringer ved faseskift Sørge for at der noteres i LTU-skemaerne Produktstyring: Understøtte at personalet når frem til at beslutte konkrete tiltag Opfordre personalet til at vælge tiltag, der er overkommelige og realistiske Konkretisere tiltagene med henblik på hvem, hvornår og hvad skal der komme ud af det Få sat punktet følge op på tiltag (jf. fase 8) på dagsorden

19

20 Rødovre kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tæbyvej Rødovre Tlf Fax E-post puc@rk.dk