FONDEN DANMARKS CENTER FOR VILDLAKS

Transkript

1 FONDEN DANMARKS CENTER FOR VILDLAKS Brusgårdsvej Randers SØ Årsrapport 1. januar december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/03/2017 Jens Jørgen Pedersen Dirigent

2 Side 2 af 17 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger... 3 Påtegninger Ledelsespåtegning... 4 Erklæringer Den uafhængige revisors revisionspåtegning... 5 Ledelsesberetning Ledelsesberetning... 7 Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Egenkapitalopgørelse Noter... 17

3 Side 3 af 17 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Bankforbindelse Revisor FONDEN DANMARKS CENTER FOR VILDLAKS Brusgårdsvej Randers SØ Telefonnummer: Fax: CVR-nr: Regnskabsår: 01/01/ /12/2016 Danske Bank Østervold Randers Revisionsfirmaet Iversen & Hald Brotorvet Holstebro DK Danmark CVR-nr: P-enhed:

4 Side 4 af 17 Ledelsespåtegning Ledelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2015 for Fonden Danmarks Center for Vildlaks. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling 31.december 2015 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til bestyrelsens godkendelse. Randers, den 07/03/2017 Direktion Gert Højer Holdensgaard Bestyrelse Bent Kristian Winkler-Kristensen Jens Jørgen Pedersen Henrik Odderskjær Jensen Kjeld Georg Hilligsøe Hillingsø Hans Jørgen Okholm

5 Side 5 af 17 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til bestyrelsen i Fonden Danmarks Center for Vildlaks Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for FONDEN DANMARKS CENTER FOR VILDLAKS for regnskabsåret 1. januar december 2016, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr 31. december 2016 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2016 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet. Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for regnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af regnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

6 Side 6 af 17 Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften. Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Holstebro, 07/03/2017 Preben Hald registreret revisor Revisionsfirmaet Iversen & Hald CVR:

7 Side 7 af 17 Ledelsesberetning Dette er 20. årsregnskab, efter Fonden i 1997 blev etableret under navnet Fonden FOS-Laks Laksehallen. Fondens primære aktiviteter er, som ved stiftelsen, at formere og opdrætte laksefisk til afsætning, primært med henblik på udsætning i naturlige vandløb. Desuden har fonden, gennem undersøgelser og anvendt forskning, bidraget med viden inden for fiskeopdræt og fiskebiologi, samt via undervisning mv. formidlet viden inden for fiskeri og vandmiljø. I efteråret 2005 har Fonden udvidet sine aktiviteter med rådgivning og projekteringsopgaver indenfor vandløbsrestaurering. Siden 2012 er produktion af Aborreyngel til alm. konsumproduktion indgået i den ordinære produktionsplan. I 2016 indgik DCV i et partnerskab med DTU i et større forskningsprojekt SDPAS. Fondens faste medarbejdere: Direktør Gert Holdensgaard Produktionsleder Søren Thomassen Bogholder Lene Carlsen Fiskemester Søren Larsen Fiskemester Janus Lysdal Fiskeassistent Marc Petersen Fiskeassistent John Christensen (ansat 01.03) Produktionsmedarbejder Martin Skelmose (ansat 15.02) Produktionsmedarbejder Carsten Staal Produktionsmedarbejder John Andersen Fiskeassistent Lærling Mikkel Lodal Mortensen Biologisk konsulent Kim Iversen Biolog Postdoc. Martin Hage Larsen Formidlingskoordinator Kenny Frost (ansat 01.11) Informationsmedarbejder Lewis Bardt (ansat 04.04) Status for drift og produktion Fondens aktiviteter er delt på to lokaliteter/afdelinger henholdsvis DCV-Randers på Brusgårdsvej 15 i Randers og DCV-Skjern på Ånumvej 163 i Skjern. Fra DCV-Randers var der til udsætninger i Gudenåen stk. laksesmolt, års unglaks og stk. ½-års unglaks. Til lakseprojekter i tyske vandløb blev der i foråret eksporteret stk. laksesmolt. Udsætningsplanen for Storåen på års unglaks blev opfyldt. Produktionen af den nye generation, der blev startfodret i 2016, har været meget tilfredsstillende. Produktionen af æg, yngel og ½-års unglaks til eksport var hhv stk., stk. og stk. Fra DCV-Skjern blev der i foråret udsat smolt og stk. 1-års unglaks. I efteråret blev der udsat ½-års unglaks. Produktionen af havørreder i 2016 var alene baseret på de få ørredmoderfisk der blev indfanget i forbindelse med indfangningen af laksemoderfisk. Produktionen af havørred 1-års ungfisk udsat i 2016 var således kun stk.. Produktionen af aborreyngel til videreopdræt i akvakultur var i 2015 fordelt på tre produktionscyklusser. I 2016 blev disse 3 populationer af moderfisk delt til 4 populationer, så det fremover vil være muligt at opnå 4 gydninger per år. Det betød desværre at 3 af gydningerne helt eller delvist mislykkedes fordi moderfiskene var blevet manipuleret i deres årsrytme. Der blev i alt leveret stk. sættefisk (1-3 gram) i Produktionen af lakseungfisk til udsætning i foråret 2017 forløber meget tilfredsstillende. Beholdningen af 1-års unglaks i DCV-Randers er stk. Heraf udsættes stk. som 1-års i Storåen og ca eksporteres til udsætningsprojekter i Tyskland. Resten udsættes i Gudenåen.

8 Side 8 af 17 Beholdningen af 1-års ungfisk i DCV-Skjern er stk. unglaks, hvilket rigeligt opfylder udsætningsplanerne for 1-års laks i de syd- og vestjyske vandløb. Beholdningen af avlsfisk genbank af laks i DCV-Randers, ultimo 2016, er ca stk. Der opretholdes ikke længere genbank i DCV-Skjern. I november/december 2016 er der i DCV-Randers indlagt ca lakseæg. Heraf er ca æg afstrøget af vildlaks indfanget i Gudenåen i I DCV-Skjern er der indlagt lakseæg, heraf ca stk. fra vildlaks indfanget i Varde Å og stk. fra vildlaks indfanget i Ribe Å. Med udgangspunkt i den gode produktion af lakseæg i vinteren 2016 forventes det at udsætningsplanerne for ½-års laks i efteråret 2017 samt udsætningsplanerne for 1-års laks i 2018, kan opfyldes. Samlet set forventes det således at udsætningsplanerne for laks, til alle de danske vandløb Danmarks Center for Vildlaks er leverandør til, kan opfyldes i Vigtige begivenheder i regnskabsåret Laksefiskeriet i Gudenåen har i 2016 ifølge lystfisker registrerede fangster været det bedste i de 5 år fangsterne er blevet registreret på Gudenåsammenslutningens hjemmeside. Der blev i alt registreret 426 laks. Udsætningerne i Gudenåen er finansieret af de tre kommuner nedstrøms Tangeværket, Fiskeplejen og DCV. Det er lykkedes at fastholde kommunerne og Fiskeplejen på det samme finansierings niveau som i Ligeledes har lystfiskerforeningerne i den nedre del af Gudenåen også i 2016 været i stand til at indsamle et væsentligt tilskud til driften af DCV. Lystfiskeriet i de fleste vestjyske vandløb har i 2016 været særdeles godt. Der bliv i 2016 registreret laksefangster samlet for de danske laksevandløb, hvilket er det største antal i nyere tid. Efter en stagnation i årene fra 2008 til 2014 er fiskeriet tilbage i en positiv udvikling. Det er Fiskeplejen der primært finansierer udsætningerne i de vestjyske vandløb. Kun i Skjern Å medfinansierer kommunerne udsætningerne, hvilket betyder at udsætningsmængden i Skjern Å, kan holdes på et væsentligt højere antal i forhold til Fiskeplejens udsætningsplaner. Dette er imidlertid kun muligt i Skjern Å, hvor udsætningspotentialet ikke er nået. I 2016 har flere af de vestjyske lystfiskerforeninger bidraget med tilskud til DCV, hvilket har bidraget positivt til årets resultat. Eksporten af lakseungfisk til lakseprojekter i Tyskland var forventet at falde i 2015 og 2016 som følge af at det største lakseprojekt i Tyskland Sieg, er nået et stadie, hvor lakseopgangen kan forsyne den fortsatte produktion af udsætningsfisk. Imidlertid har opgangen af laks ikke været tilstrækkeligt til at opnå den ønskede ægproduktion, så vi har i 2016 kunnet eksportere lakseæg til Sieg. De gamle lakseprojekter i nordtyskland, som DCV har forbindelse til, har fortsat deres udsætninger i 2016, men udviklingen er stagneret. DCV har desuden i 2016 kunnet øge eksporten af lakseæg til projekter i Sachsen og Tjekkiet. Kvaliteten af vores udsætningsfisk samt vores faglige kompetencer er fortsat højt respekteret og vores samarbejde med div. lystfiskerforeninger og offentlige fiskeri- og miljøinstitutioner er godt. I 2016 var det forventet at vi skulle kunne producere aborreyngel fra 4 gydninger. Det har imidlertid vist sig problematisk at indkøre disse gydecyklusser og to af produktionerne lykkedes ikke. Efterspørgelsen efter aborreyngel er høj og vi har en god samarbejds-partner i Schweiz. Derfor er det besluttet at øge indsatsen for at få produktionerne til at lykkedes. I februar startede den store Lakseundersøgelse et forskningsprojekt der skal undersøge laksebestande i Skjern Å og udpege mulige flaskehale der begrænser laksebestanden fra at udvikle sig yderligere. Projektet har også som formål at medvirke til udvikling af lystfisketurisme. Projektet er finansieret af Danmarks Innovationsfond, Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner og gennemføres i samarbejde med DTU-Aqua. Afledt af dette projekt besluttede Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune at investere yderligere i direkte udvikling af lystfisketurisme. DCV er blevet engageret til at udvikle et lystfiske-turist-informationscenter i det eksisterende naturcenter på Ånumvej i Skjern. Bygningerne der ejes af Naturstyrelsen har tilbudt DCV en partnerskabsaftale om anvendelse af bygningerne. Dansk Laksefond, Skjern Å Sammenslutningen, Gudenå Sammenslutningen og en lang række lystfiskerforeninger både ved de vestjyske vandløb og i den nedre del af Gudenåen, har ligesom i tidligere år

9 Side 9 af 17 været gode samarbejdspartnere og ydet økonomisk støtte til Fondens generelle drift. Forventninger til fremtiden Fonden Danmarks Center for Vildlaks holder fast i en vision om, at blive anerkendt som et af de førende videncentre for genetablering af vilde bestande af laksefisk i Europa. Realiseringen af den vision er rykket helt tæt på ved indgåelsen af dels en samarbejds-aftale med DTU dels en investeringsaftale med Danmarks Innovationsfond om et fælles forskningsprojekt. Forskningsprojektets mål er at styrke de danske laksebestande til et stadie, hvor lakse populationerne er fuldstændige selvreproducerende og kan tåle et kontrolleret bæredygtigt laksefiskeri. Målet nås ved at tilvejebringe forsknings baseret viden som direkte kan implementeres i rådgivning og forvaltningsplaner. Via tre hovedindsats områder fordelt på syv arbejdspakker gennemføres: 1. Undersøgelse af begrænsende flaskehalse i 4 af laksens livsstadier. 2. Forskning i den aktuelle genetiske kondition af de lokale laksebestande samt kvaliteten af udsætningsfiskene anvendt i ophjælpningsprogrammet. 3. Kommunikation med interessegrupper om formidling af data med henblik på bedre udnyttelse af viden i markedsføring til lystfisketurisme. Forskningsprojektet ledes af DCV i samarbejde med DTU-aqua og vil komme til at fylde meget i DCV s aktiviteter i de næste 4 år. Projektet alene har betydet ansættelse af yderligere 3 personer fra staten af Fonden Danmarks Center for Vildlaks vil fortsat i 2017 have stor fokus på at udvikle rådgivnings- og konsulentvirksomheden. Fremadrettet er det sandsynligt, at det vil være disse aktiviteter, der vil blive fondens hovedaktivitet, i trit med at behovet for udsætningsfisk falder. Ligeledes med etableringen af et lystfisker informationscenter Laksens Hus, udvider vi vores aktiviteter omkring formidling og kommunikation direkte til lystfisketurister. Et spændende projekt der på sigt skal være med til at bane vejen for et netværk af formidlingscentre 4-5 steder i Jylland, der samlet skal styrke lystfisketurismen i Danmark. Det er fortsat en væsentlig aktivitet for DCV at producere udsætningsfisk af bedste kvalitet til de danske lakseprojekter, med dertilhørende service ydelser. Succesen med lakseophjælpningen i de danske vandløb er efterhånden nået dertil, at udsætnings-behovet falder. Der vil således i de kommende år blive reduceret i udsætningsplanerne, med faldende omsætning for DCV til følge. Vi forventer at reduktionen vil falde gradvist, så DCV har mulighed for at omstille sine aktiviteter. En systematisk eksport af vestjyske vildlaks til nordtyske lakseprojekter er væsentlig for den samlede omsætning og vil også fremadrettet være væsentlig. To lakseprojekter i tilløb til Elben er i god udvikling og der forventes en stigende afsætning til dette område. I de store tyske floder Weser og Ems er der betydelige fysiske problemer i form af opstemninger af vandet til elkraft produktion. Lakseprojekter i denne region er således problematiske og der må nok i fremtiden forventes en faldende interesse for udsætninger af laks. Det er også en del af Fondens vision at blive anerkendt som en kompetent samarbejdspartner i sammenhæng med udvikling af nye bæredygtige nicheproduktioner til akvakultur. I forventning til, i løbet af 2017, at kunne udvikle en stabil og rationel produktion af aborreyngel, vil vi øge vores indsats og ansætte yderligere kompetence for at være opfront udviklingen. På den baggrund har DCV netop modtaget en bevilling fra Danmarks Innovationsfond til at udvikle en ny intensiv produktionsmodel for aborreyngel. Der ud over planlægges der netop i år, på internationalt niveau, med at etablere et samarbejde om udvikling af et fælles avlsprogram. Det er DCV s mål at være med i forreste række i den udvikling. På sigt kan produktionen af aborre sættefisk, blive den bærende produktion i Randers. Fremadrettet skal der også undersøges nye muligheder for at udvikle nicheproduktioner af andre fiskearter til afsætning til konsumopdrættere. Årets resultat Årets resultat viser et overskud på kr I primo budgettet for 2016 var der kalkuleret med et overskud på kr Redegørelse for god fondsledelse

10 Redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77a, kan ses på fondens hjemmeside: Redegørelse for fondens uddelingspolitik Fonden uddeler ikke legater til personer eller organisationer. Side 10 af 17

11 Side 11 af 17 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for Regnskabsklasse B. Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde fonden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå fonden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Resultatopgørelse Periodisering Indtægter og omkostninger er fordelt på regnskabsår, så de svarer til de beløb, der faktisk er erhvervet og afholdt i regnskabsåret, uanset betalingstidspunkt Periodisering af f.eks. udgifter til forsikring, vægtafgift og lignende vil dog ikke blive foretaget, men udgiftsføres i det år, hvor opkrævningen forfalder til betaling Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen m.v. Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære indtægter består af donationer fra fonde og foreninger. Balance Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Materielle anlægsaktiver, der blev overtaget i forbindelse med fondens stiftelse i 1997, blev optaget i årsregnskabet til nedskrevet værdi 1. januar Enkelte aktiver blev optaget til aktuel anslået værdi og kostpris 1. januar 1997 ud fra tilbudspris fra leverandør. Anskaffelser efter fondens stiftelse måles til kostpris. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af

12 Side 12 af 17 aktivernes forventede brugstider: Bygninger år Tekniske anlæg og maskiner 5-20 år Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-10 år Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen. Varebeholdninger Det er fondens opfattelse, at der ikke er nogen reel retvisende måde at opgøre varebeholdningen på. Produktionen af vildfisk til udsætning er meget følsom, og beholdningen eller væsentlige dele heraf kan være tabt/døde fra en dag til en anden. Halvfabrikata eksisterer ikke, da fiskene kun kan udsættes på bestemte tider af året. Varebeholdningen er derfor ikke medtaget i balancen. I stedet opgøres beholdningen i denne note i form af aktuel biomasse eller stykantal som dokumentation for faktisk produktion og potentiel afsætning. Beholdning Skjern Laks Havørred ½-års ungfisk stk. 0 stk. Æg stk. Beholdning Randers Laks Aborre Moderfisk 900 stk stk. ½-års ungfisk stk. Æg/yngel stk. 0 stk. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab efter en individuel vurdering af tilgodehavender. Gældsforpligtigelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved låneoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger, I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris. Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

13 Side 13 af 17 Resultatopgørelse 1. jan dec 2016 Note kr. kr. Bruttofortjeneste/Bruttotab Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver Resultat af ordinær primær drift Andre finansielle indtægter Øvrige finansielle omkostninger Ordinært resultat før skat Andre skatter Årets resultat Forslag til resultatdisponering Overført resultat I alt

14 Side 14 af 17 Balance 31. december 2016 Aktiver Note kr. kr. Grunde og bygninger Produktionsanlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

15 Side 15 af 17 Balance 31. december 2016 Passiver Note kr. kr. Registreret kapital mv Overført resultat Egenkapital i alt Hensættelse til udskudt skat Hensatte forpligtelser i alt Gæld til realkreditinstitutter Gæld til banker Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring Langfristede gældsforpligtelser i alt Gæld til realkreditinstitutter Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt

16 Side 16 af 17 Egenkapitalopgørelse 1. jan dec 2016 Registreret kapital mv. Overført resultat kr. kr. kr. Egenkapital, primo Årets resultat Egenkapital, ultimo Gennemsnitligt antal medarbejdere udgør 13,3 I alt

17 Side 17 af 17 Noter 1. Personaleomkostninger kr. kr. Løn og gager Pensionsbidrag Jævnfør vedtægterne udbetales der ikke vederlag til bestyrelsen. 2. Oplysning om eventualforpligtelser Ingen eventualforpligtelser. 3. Oplysning om pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for lån ydet af Nykredit, Danske Bank og Ringkjøbing Amt er udstedt og tinglyst 1 ejerpantebrev samt 1 skadesløsbrev i fondens grunde og bygninger, pålydende i alt kr.