Jeg er ikke fucking hjemløs

Transkript

1 PROFESSIONSBACHELOR - PÆDAGOGUDANNELSEN FRØBEL Jeg er ikke fucking hjemløs froe Tommy Dalegaard Madsen

2 Indholdsfortegnelse Jeg er ikke fucking hjemløs Kapitel Indledning og problemfelt... 3 Problemformulering... 5 Opgavens opbygning... 6 Metode og afgrænsning... 8 Kapitel Et historisk perspektiv... 9 Samfundets ansvar Hvornår er man hjemløs? Hvem er de hjemløse unge? Distanceblænderne Udviklingen af hjemløsheden i København Regeringens Hjemløsestrategi Hvad indeholder Hjemløsestrategien Analyse om hvorvidt Hjemløs strategien har været en succes eller ej Relevant kritik af forvaltningen Sammenfatning Kapitel Hvilke tilbud er der til unge hjemløse i København? Kofoeds Kælder Teori Analyse i Goffmans perspektiv Kapitel Analyse med anerkendelse som udslagsgivende element De pædagogiske udfordringer i arbejdet med en ung med hjemløseproblematikker Hus Forbi. Sex for en sofa. 4. april Konklusion Perspektivering Litteraturliste Kilder Bilag

3 Kapitel 1. Indledning og problemfelt De nordiske lande er kendte for deres velfærdssystem. Systemet er bygget op af forholdsvis høje skatter og en moralsk ide om, at vi støtter dem, der har mindre for så at skabe mere lighed. Tanken om lighed og lige handlemuligheder for alle er utopisk, men alligevel vælger vi som samfund at arbejde ud fra og bakke op om dette ideal. Vi, som individer, er gået ind på præmissen om fællesskabet og accepterer og værdsætter i høj grad det som det danske velfærdssystem giver os af muligheder. Statens fremtrædende rolle i de nordiske lande er generelt accepteret; vi har haft stor succes med at organisere livskvalitet i lighedsprincippets tjeneste. En eventuel slagside kan dog være at med denne ide om lighed følger også en blotlæggelse af individer, der på den ene eller anden måde ikke passer ind i denne lighed dette fællesskab, da systemet stiller en række krav, som de på ingen måde kan leve op til. Hvis man modtager kontanthjælp eller på anden måde er afhængig af ydelse fra staten, skal man oplyse om parforhold. Hvis man psykiske problemer, eller er handicappet bliver der sågar spurgt ind til ens seksualitet. Man skal bekende sig, før at der kan iværksættes en pædagogisk handleplan. 1 ( 141) Som borger har man pligt til at svare lydigt. Spørgsmålet er om denne mekanisme også er med til at fastholde borgeren som syg eller anderledes? Som ung hjemløs bliver der ligeledes spurgt ind til alverdens personlige emner. Man skal blandt andet gøre rede for, hvad man bruger sin ydelse til og om man indtager stoffer. 2 Sådanne spørgsmål kan af den adspurgte fremstå som værende mistænkeliggørende i og med, der bliver stillet spørgsmålstegn ved den ens evne til at disponere sin tid, træffe de rigtige valg og ens troværdighed. Spørgsmålet er om denne mistillid fastholder den unge i en patientlignende tilstand, hvor han eller hun så at sige bliver patienter af samfundet? I de seneste år har der været en debat omhandlende de begrænsninger, der kan være i ønsket om lighed. Med individets i fokus er der sket en stigning i private alternativer med mulighed for særbehandling så som privatskoler, -hospitaler og private plejehjem. Dette er sket samtidig med at den offentlige sektor rammes af nedskæringer og krav om effektivisering og dokumentation. 3 De 1 kildehttp:// 2 kildehttp:// 3 kildehttp:// 3

4 organisatoriske forandringer inde for det offentlige og effektiviseringen af socialmedarbejderes, forvalteres og pædagogers arbejdsgang har for mange affødt en frustration. Det stigende krav om dokumentation har ligeledes for mange affødt en usikkerhed omkring, hvordan dette udføres korrekt. De bureaukratiske processer forekommer til tider meningsløse for både embedsmænd, socialarbejdere og borgere. F.eks. virker det absurd at Københavns Kommunes Socialforvaltning sender 73 millioner kroner tilbage til Socialministeriet, der ellers var øremærket boliger til hjemløse. Men da Kommunen ikke havde afsat penge til drift af boligerne, blev boligerne ikke opført og pengene sendt retur 4. Man kan spørge sig selv, om dette ikke indikerer et forvaltningsmæssigt problem. Der har ellers fra Regeringens side været taget initiativ til at mindske gruppen af hjemløse. Hjemløsestrategien blev præsenteret i 2007 og ifølge Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har det medført at ni ud af ti er blevet hjulpet ud af hjemløshed. I en konkluderende evaluering af Hjemløsestrategien understreges det ligeledes, at de otte kommuner, der har deltaget i strategien har haft en mindre stigning på 8 % i antal af hjemløse, hvorimod andre kommuner i Danmark har oplevet en stigning på 43 %. 5 Generelt ses dog en bekymrende tendens: I procentdelen af hjemløse ses en stigning af unge under 30 år. Jeg er ikke fucking hjemløs, sådan lyder sloganet for en kampagne, der fokuserer på problematikken netop omkring denne stigning. I kampagnen oplyses det, at hver tredje hjemløs, er en ung under tredive. 6 Hvad skyldes denne stigning i antallet af unge hjemløse, trods Regeringens indsats mod hjemløshed generelt? Siden 2007 er antallet steget markant også selvom regeringens har iværksat en særlig indsats, som netop skulle reducere hjemløsheden! Hvordan kan det være, at det er netop de unge, der i markant grad bidrager til procentdelen af ufrivillige hjemløse i Danmark? Det ønsker jeg at undersøge i denne opgave, samt undersøge pædagogens rolle i arbejdet med unge hjemløse. Sloganet Jeg er ikke fucking hjemløs indkapsler i høj grad de dilemmaer, der kan være i forhold til det, at være ung uden et sted at bo man har ikke lyst til at vedkende sig den kendsgerning. En problematik pædagoger og socialarbejdere kender til, når de forsøger at arbejde med de unge udsatte. En anden problematik, er at disse unge, ofte har svært ved at have tiltro til systemet. Mange

5 har gang på gang oplevet svigt. Det kan være en socialarbejder eller en pædagog som de har været særligt tilknyttet til har sagt op, eller fordi at de har oplevet at deres sag er blevet væk i systemet. Derudover kæmper hjemløse unge ofte med en række andre problematikker. Nogle af dem har en diagnose eller har misbrugsproblemer, hvilket giver ekstra udfordringer i forhold til at rehabilitere sig - få et job eller overholde aftaler med socialforvaltningen. Mange unge, der ender på gaden kommer fra en kaotisk opvækst. Mange er børn af forældre, der ikke selv har været i stand til at varetage eget liv og derfor har ladt deres børn i stikken. Er man barn af en sådan opvækst uden forbilledlige forældre til at give en den nødvendige vejledning og indføring i, hvad det vil sige at være en del af samfundet, kan det være vanskeligt at leve op til de faste normer og forventninger samfundet har til, hvordan man er en god borger. Samtidig får man heller ikke de nødvendige færdigheder og indsigt i, hvordan man får hjælp og støtte fra det offentlige og dermed del i samfundets goder. Musikproducenten og Kendismagneten Thomas Blachman, kendt fra tv-programmet X-Faktor bliver brugt som talsmand for kampagnen. I X-Faktor vurderer han, hvorvidt deltagerne har stjernepotentiale eller ej. Han er kendt for at ytre radikale meninger og har blandt andet betegnet den danske ungdom som desillusioneret af deres egen forkælede opvækst, og derfor ender op uden realitetssans og indblik i hvem, de i virkeligheden selv er. 7 Han bliver brugt som talsmand for kampagnen, hvor han kommer ind på, hvordan det påvirker selvværdet, at være hjemløs. 8 Han fortæller om unge med potentiale, med kreative kræfter, der er blevet hjemløse, fordi de ikke passer ind i systemet. Og hvordan man så kan tro, at det er én selv der er noget galt med, og ikke det system vi lever i. Kampagnen er igangsat af Kofoed Skole som tilbyder beskæftigelse for mennesker, der er socialt udsatte. Kofoeds Skole har udover deres skole med værksteder, både Kofoeds Skoles Ungdomsboliger og Kofoeds Kælder. Sidstnævnte er et kontaktsted for unge hjemløse, der kan de komme og få vasket tøj og få hjælp til at finde en bolig. 9 Problemformulering Hvilke årsager påvirker den stigende hjemløshed blandt unge? Samt hvilke udfordringer står pædagogen over for i håndteringen af en ung med hjemløs problematikker? 7 kilde 8 kilde

6 Opgavens opbygning I det ovenstående indledende afsnit, kapitel 1, har jeg forsøgt at tydeliggøre nogle af de dilemmaer og problematikker vi som samfund har når det kommer til unge hjemløse. Jeg har desuden søgt at skitsere og problematisere kompleksiteten i det pædagogiske arbejde, når man beskæftiger sig med unge hjemløse. I dette afsnit vil jeg beskrive opgavens videre opbygning. Hertil kommer metodeovervejelser og opgavens afgrænsninger. Kapitel 2 er en redegørelse af, hvem de hjemløse er og hvilke problematikker, der er på spil når man taler om unge hjemløse. Her benytter jeg artikler fra bogen Udsat for forståelse, en antologi om socialt udsatte. 10 Jeg benytter Jørgen Elm Larsens artikel Forståelser af begrebet socialt udsathed, Søren Juuls artikel Solidariteten med sårbare og anderledes mennesker og Birgit Kirkebæks artikel Behandlingen af socialt udsatte historisk set. Derudover har jeg benyttet mig af rapporter fra henholdsvis og , udarbejdet af det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI til at yderligere at skitsere problemerne med hjemløshed. Derudover anvender jeg rapporten Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet, fra Rådet for Socialt Udsatte, hvor udsatte unge udtaler sig om de problematikker, de oplever i kontakten med det danske velfærdssystem. 13 For at svare på første spørgsmål i problemformulering, hvilke årsager påvirker den stigende hjemløshed blandt unge? søger jeg i kapitel 2 at belyse, hvordan den danske stat håndterer problematikken hjemløshed og problematisere de bureaukratiske processer som er igangsat for at forhindre og forebygge hjemløsheden i Danmark. Her ser jeg nærmere på Regeringens Hjemløsestrategi fra 2007, anvender forskellige artikler og paragraffer, der omhandler indsatsen omkring unge hjemløse samt avisartikler om emnet. I kapitel 3 bliver andet spørgsmål i problemformuleringen, delvist besvaret. Nemlig: hvilke udfordringer står pædagogen overfor i håndteringen af en ung med hjemløs problematikker? 10 Rådet for Socialt Udsatte. Oplag: 1.000Tryk og layout: Silkeborg Bogtryk Hjemløshed i Danmerk 2009, national kortlægning. Benjaminsen,lars. Sfi- det nationale forskningcenter for velfærd HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORT LÆGNING Lars Benjaminsen, Lauritzen, Heidi Hesselberg. SFI- det nationale forskningscenter for velfærd

7 Her arbejder jeg empirisk og bruger et interview med Bent Kristensen, Teamleder og daglig leder af Kofoeds Kælder. Så benytter jeg mig af Erving Goffmans begreb ansigtsarbejde til at beskrive nogle af de mekanismer, der træder i kraft, når man som menneske forsøger at tilpasse sig. 14 Man påtager sig en facade, et ansigt udadtil, så man passer ind i det sociale sammenhæng. Ifølge Goffman benytter alle mennesker sig af denne overlevelsesstrategi. En strategi der både kan vise sig hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig for en ung hjemløs. Desuden vil jeg benytte hans teori om Stigma 15 i dette kapital. De to begreber bliver anvendt til at analysere de unges situation og jeg vil argumentere for, at de udsatte unge er påvirket af disse faktorer; stigma og ansigtsarbejde. Kapitel 4 fortæller Bent Kristensen om de udfordringer, der er som pædagog i arbejdet med en ung med hjemløs og om de mange problemer den unge kæmper med. For at belyse den særlige pædagogiske indsats det kræver at arbejde med unge hjemløse, beskriver I interviewet skinner hans særlige tilgang til den unge igennem og anerkendelse og respekt er nøgleord. Derfor Benytter jeg Axel Honnets Begreber om anerkendelse i de tre sfære. Bent Kristensen i interviewet ligeledes en ny type hjemløse dem, hvor man ikke umiddelbart kan se de er hjemløse. Og hvorledes netop dette gør at, det pædagogiske arbejde er anderledes end med den almindelige type hjemløs. Jeg har valgt at benytte en artikel fra hus forbi. Der hedder sex for en sofa skrevet; den 4 april. Her fortæller Anja om en generel mere udbredt tendens i pigers overlevelsesstrategi for at undgå ikke at have et sted at sove. Nemlig det faktum at kvinderne, benytter deres seksualitet, ved enten at vælge kærester der kan huse dem. Jeg vil supplere denne information, med en udtalelse fra Bent Kristensen. Til afslutning af kapitel 4 vil der være konklusion og perspektivering. 14 Goffmann,Erving. Socialsamhandling og mikrosociologi. Om ansigtsarbejde. En tekstsamling Hans ritzels forlag, 15 Goffman, Erving. Stigma, om afvigerens sociale identitet. Dansk udgave Gyldendalske boghande 7

8 Metode og afgrænsning Jeg er ikke fucking hjemløs Som metode til den empiriske del af opgaven, har jeg valgt et semikonstrueret interview. Fordelen herved ligger i det semikonstruerede interviews natur - at det føles mere som en samtale end et reelt interview med spørgsmål/svar. Det bliver en mere organisk proces, der fordrer utilsigtede samtaleemner, og tillader samtalen at tage nye drejninger. Fordelen er ydermere at intervieweren er fri til at følge op på nogen de ting meddeleren kommer med og interviewet dermed bliver mere flydende. Interviewet bliver fortroligt og levende. På den anden siden rummer det semikonstruerede interview visse potentielle ulemper. Svarene er spontane og ikke-forberedte, hvilket kan indebære en manglende refleksion, og interviewet risikerer at løbe af sporet og komme til at omhandle emner, der viser sig ikke at have relevans. Som beskrevet indledningsvis er København blandt de kommuner, der deltog i Hjemløsestrategien igangsat af Regeringen i Det er derfor oplagt at fokusere på de unge hjemløse i netop dette område og se på de tilbud, der forefindes og deres effekt. Jeg har af etiske årsager valgt, ikke at udspørge en ung hjemløs, da dette kan give dem en følelse af stigmatisering og yderligere marginalisering, som jeg også indledningsvis har beskrevet. Materialet fra Hus Forbi samt et kort citat fra man føler sig om en tennisbold kastet frem og tilbage i systemet har til denne opgave været tilstrækkeligt til at give et billede af den unge hjemløse og dennes typiske problemer. Til at belyse pædagogens rolle i forhold til håndteringen af en ung hjemløs problematikker har jeg benyttet mig af det empiriske materiale fra interviewet med Bent Kristensen. Som daglig leder af Kofoeds kælder, kommer han i interviewet ind på pædagogens rolle, i forhold til brugerne og de etiske aspekter, i sammen været mellem bruger og pædagog. Bent Kristensens måde at tale på kan til tider være svær at forstå, der har jeg nogen enkelte steder valgt at ændre, småord så hans buskab blev mere forståeligt. Opgaven begrænser sig til at omhandle unge i 18 til 30 år. Årsagen til dette er at stigningen i denne gruppe har været så markant og at kampagnen Jeg er ikke fucking hjemløs har haft denne gruppe 8

9 som sit primære fokus. 16 Desuden er denne gruppe for mig personligt, som kommende pædagog, interessant, da jeg oplever, at der for denne gruppe er mere bevægelig ud af hjemløsheden, end for ældre aldersgrupper. Det giver nogle spændende muligheder for mig som pædagog, til at kunne være med til at motiverer en ung hjemløs ud af sine problematikker. Jeg afgrænser mig ligeledes fra et fokus i opgaven på hjemløse endnu ikke fyldt 18 år, da den pædagogiske og juridiske indsats for unge under 18 år differentierer sig på vitale punkter i forhold til ungegruppen på over 18 år og dermed umuliggør en sammenhængende analyse af indsatsen. 17 Kapitel 2 I dette kapitel vil jeg forsøge at beskrive det ansvar og indsatser der er fortaget i Københavns kommune for de ungehjemløse. Dette har jeg gjort for at tydeliggøre det samfundsmæssige perspektiv i årsagen til den stigende hjemløshed. Et historisk perspektiv Omkring 1900-tallet var det ulovligt at være hjemløs og blev forbundet med betleri og andre lovovertrædelser. Vagabonder var farlige elementer og blev ofte anbragt på anstalter. Her blev kvinder betegnet som potentiel farlige for samfundets dyder og mænd erklæret åndssvage. Med disse stigma påhæftet kunne de modtage hjælp, men blev aldrig værdige personer med rettigheder. Deres identitet blev en såkaldt uværdig og de kunne aldrig blive en del af normalen. 18 Hvis et menneske modtog fattighjælp, medførte det paa forskellig Maade en Forringelse af hans Retsstilling, ligesom han til en vis Grad bliver Fattigvæsenets Myndighed undergivet, skriver K.K. Steinke i Håndbog om Forsørgelsesvæsen fra På de 100 år, der er gået, er der heldigvis sket meget indenfor opfattelsen af socialt udsatte. Men vi befinder os i et samfund, der konstant er i bevægelse og også måden vi ser de hjemløse på konstrueres løbende og i takt med tiden. Solidaritetsfølelsen påvirkes ligeledes af tiden. Det argumenterer i hvert fald Søren Juul i artiklen Solidaritet med sårbare og anderledes mennesker udsat for forståelse afsnittet behandlingen af socialt udsatte historisk set. Kirkebæk, Birgit s K.K. Steincke: Haandbog i Forsørgelsesvæsen. Anden gennemsete udgave. G.E.C. Gads Forlag, København 1918: 99. (udsat for forståelse) 20 S. 57 9

10 Samfundets ansvar Rådet for Socialt Udsatte har forsøgt at sætte en fattigdomsgrænse i Danmark da man ifølge EU`S og OECD`S måling for fattigdom har registreret en stigning i antal siden I Danmark foreligger det sådan at 50pct til 60pct af befolkningen ligger under medialinkomsten, dvs. indkomsten hos den person, der ligger midt i indkomstfordelingen. 21 Det har givet anledning til at Rådet for Socialt Udsatte har reageret kritisk, når Regeringen har spillet ud med tiltag, der i Rådets øjne har medført forringelser i de sociale forsørgelsesydelser. Da fattigdomsgrænsen kom til debat i 2011/2012 kom debatten til at druknet i Carina-sagen 22 og i stedet for at diskutere fattigdomsbekæmpelse, blev det en debat om, hvornår man er fattig og om der er overhoved er fattigdom i Danmark. Jann Sjursen, formand for rådet for Socialt Udsatte, argumenterer for at det er vigtigt at udover at sætte en fattigdomsgrænse, faktisk at diskutere og bestemme, hvad fattigdom reelt set er. Således at man kan se, om den politik, der føres skaber mere eller mindre fattigdom 23. Alligevel har Folketinget afvist at sætte en økonomisk fattigdomsgrænse, og i stedet fokuseret på lavindkomstproblemer og talt om kulturel fattigdom - sociale udsattes manglende kompetencer til at begå sig i samfundet. 24 I 2009 fik Rådet for Socialt Udsatte til opgave at finde ud af, hvordan det danske samfund burde satse i forhold til indsatsen over for socialt udsatte mennesker i forhold til de 500 mio. kr., der årligt fordeles via satspuljeordningen til sociale projekter og lovinitiativer. Her skulle Rådet vurdere, om der skulle satses bredt med en forebyggende indsats, eller lave en mere snæver og målrettet indsats. F.eks. skulle der satses på flere skæve huse eller skulle den almene boligsektor blive bedre til at rumme socialt udsatte. 25 I rapporten fra SFI Hjemløshed i Danmark 2009 angives fire niveauer, der forårsager hjemløshed. Her angives: det strukturelle, det institutionelle, det relationelle, og til sidt det individuelle niveau. De strukturelle årsager til hjemløshed er eksklusion fra arbejdsmarked. Derudover er det faktum, at der er få boliger med lav husleje også en årsag. 21 Rådet for Socialt Udsatte. Oplag: 1.000Tryk og layout: Silkeborg Bogtryk En sag om den unge fattige mor på kontanthjælp med et rådighedsbeløb på 16000kr 23 Hus forbi, nr 1. januar 2012 årgng Hus forbi, nr 1. januar 2012 årgng Rådet for Socialt Udsatte. Oplag: 1.000Tryk og layout: Silkeborg Bogtryk

11 Det relationelle og sidstnævnte individuelle niveau omhandler som ordene siger de relationelle og individuelle forhold. Det kan være svage familierelationer, fysisk eller psykisk sygdom, misbrugsproblemer, handicaps og/eller kriminalitet. Mellem det strukturelle og det individuelle niveau befinder sig det institutionelle niveau. Det er her det offentlige træder ind, her har de forskellige sociale indsatser med mekanismer til at modificere de negative processer, der skaber og fastholder hjemløsheden. 26 På dette niveau forefindes botilbudene til alternative boliger, behandlingstilbud og anden social støtte og andre serviceydelser. Men er det tilstrækkeligt? Er der nok pladser? Er indsatsen koordineret korrekt? Årsagerne til unges hjemløshed er i højere grad betinget af stofmisbrug, hvor ældre hjemløse er alkoholmisbrug. De unge siger også, at økonomien spiller en væsentlig faktor for deres hjemløshed % af de unge adspurgte mener problemet er at de ikke kan finde en bolig, mens det, der især er udslagsgivende for unges hjemløshed er, at de ikke længere har kunnet bo hos venner eller familie. 38 % mener at, det er årsagen til deres hjemløshed. 28 Hvornår er man hjemløs? Da der ikke er nogen officiel definition på en hjemløs har Rådet for Socialt Udsatte følgende i forhold til en definition: I 2007, 2009, 2011 og igen i 2013, gennemførte Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, SFI, de første nationale kortlægninger af hjemløshed i Danmark. I forbindelse med undersøgelserne blev det defineret, hvad det vil sige at være hjemløs. I den nyeste undersøgelse fra 2013 defineres en person som hjemløs, hvis han/hun befinder sig i en af følgende syv situationer: Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur eller lignende Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem Personen opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie 26 Hjemløshed i Danmerk 2009, national kortlægning. Benjaminsen,lars. Sfi- det nationale forskningcenter for velfærd.2009, (s. 82) 27 Hjemløshed i Danmerk 2009, national kortlægning. Benjaminsen,lars. Sfi- det nationale forskningcenter for velfærd.2009, S Hjemløshed i Danmerk 2009, national kortlægning. Benjaminsen,lars. Sfi- det nationale forskningcenter for velfærd.2009, ( s. 90) 11

12 Personen bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt Personen hører under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen Personen er indlagt på hospital eller opholder sig på et behandlingssted og planlægges udskrevet inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivningen 29 Følgende personer regnes IKKE som hjemløse: Personer, som bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos pårørende/slægtninge. Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx 108-boformer eller boliger efter almenboligloven med lejekontrakt). Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart, unge, der ønsker at flytte hjemmefra, samt personer, der midlertidigt er uden bolig pga. brand e.l. Personer, der opholder sig på et krisecenter pga. vold i familien 30 Kortlægningen er gennemført i uge 6 i 2013, hvor sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet har udfyldt et spørgeskema for hver hjemløs person, de har haft kontakt med eller kendskab til i løbet af den pågældende uge. SFI' s definition af hjemløse er en smal definition, i det der findes en del personer, der på papiret har en bolig, men i praksis har det man kan betegne som "hjemløseadfærd". Herhjemme er det Serviceloven samt Almenboligloven, der definerer indsatsen over for hjemløshed under følgende paragraffer: 110, der omhandler herberger og forsorgshjem, der er indsatstyper under 99, der er henvendt til psykisk syge, stofmisbrugere og hjemløse, samt 85, der tildeles en person, der har brug for social støtte efter tildeling af bolig og også paragrafer omhandlende længerevarende boformer så som 107 og 108 kan anvendes til hjemløse. Kommunerne er underlagt disse paragrafer og i Københavns Kommune er 33 % af den almene ledige boligmasse øremærket socialt udsatte. Hvor det de i resterende kommuner kun er 25 %. Det er dog kommunerne selv der får lov til at fastlægge kriterierne for at få tildelt en almen bolig. 31 Disse kriterier varierer fra kommune til kommune, hvor blandt andet tilgængelighed af boligerne spiller ind Hjemløshed i Danmerk 2009, national kortlægning. Benjaminsen,lars. Sfi- det nationale forskningcenter for velfærd.2009, ( s. 97) 12

13 Socialt udsatte tilhører ifølge arbejdsmarkedsstyrelsen matchgruppe 2 eller 3. Borgere i matchgruppe 2 er dem, der kan deltage i et beskæftigelsestilbud, men ikke kan tage et reelt arbejde og desuden ikke har været i arbejde indenfor de sidste tre måneder. Matchgruppe 3 er de borgere med alvorlige problemer og som ikke kan deltage i et tilbud rettet mod beskæftigelse. Med denne matchmodel kan jobcentrene erhverve sig et overblik over den reelle arbejdskraftpotentiale. Herunder sygedagpengemodtagere, der vurderes at kunne vende tilbage til arbejde indenfor tre måneder. 32 Hvem er de hjemløse unge? Unge hjemløse er ikke at finde på de traditionelle sociale tilbud som herberg eller typiske cafeer for hjemløse. De er ikke nemme at se i gadebilledet som de ældre hjemløse. De ligner andre unge, sover hos venner og bekendte, og synes ikke selv at de, at de har brug for hjælp. Det er dog et faktum at jo længere tid man er uden bolig, des større er sandsynligheden for, at hjemløsheden bliver permanent. 33 Men man skal ikke tage fejl. De adskiller sig fra almindelige unge, der også i en periode af deres liv kan have en tendens til en ustabil og omskiftelig livsstil. Som at sove på en vens sofa i forbindelse med boligskift, skifte uddannelse eller have en ustabil økonomi i en periode. Ligeledes er det ikke unormalt for et ungt menneske at eksperimentere med stoffer. Men Forskellen lige i at disse unge ikke har et socialt netværk til at støtte op om dem. Ej heller er de en fase hvor de er studiesøgende, lige flyttet til byen og mangler en bolig. Nej deres problematikker er ofte en samspil af flere udslagsgivende elementer. Som så efterlader dem hjemløse. Så en ung hjemløs er en del af det segment kaldet socialt udsatte, men er en sammensat gruppe, der alle har det til fælles at de kæmper med komplekse sammensatte problemer. Distanceblænderne Distanceblænderne kaldes det af fagfolk og beskriver det fænomen, hvor den unge tilsyneladende fremstår velfungerende, men tumler med omfattende komplekse problemer. De unge er godt selv klar over denne strategi, og beskriver det som, en nødvendighed for at skjule alvoren af deres problemer, for at virke mere normale. Men ifølge rapporten Man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet, udarbejdet af Rådet for Socialt Udsatte giver strategien bagslag i mødet med kommunen: Ifølge de unge understøtter kommunen ofte de unges tildækning

14 af problemerne frem for at bakke de unge op i at erkende problemerne. Flere unge havde oplevet, at deres problemer blev negligeret, når de endelig havde fundet mod til at italesætte dem hos kommunen. 34 Undersøgelsen rapporten bygger på, omhandler de problematikker, udsatte unge støder ind i, når de henvender sig til det kommunale system. Undersøgelsen havde lige fordeling af mænd og kvinder og i alderen 18 til 30 år. De unge adspurgte havde også komplekse sociale problematikker som hjemløshed, psykiske lidelser, misbrug, fattigdom, prostitution. 35 I rapporten står der ydermere: I alt er der i perioden januar-marts 2013 blevet interviewet 30 udsatte unge. Desuden er psykiske lidelser ofte endnu ikke diagnosticerede hos de unge, og de omfattende sociale problemer har måske endnu ikke sat sine spor i samme grad som hos udsatte voksne. Alt det kan være med til, at de unge ofte fremstår som umiddelbart velfungerende. Selvom de unge i undersøgelsen er forskellige og har forskellige problemer, er temaerne i deres fortællinger overraskende ens: De unge savner at blive lyttet til. De savner målrettede indsatser, som tager særligt hensyn til deres problemer med misbrug, psykisk sygdom, belastende opvækstbetingelser, problemfyldt skolegang, gæld, manglende uddannelse og arbejde. De unge efterspørger sagsbehandlere, der ved noget om udsatte unges særlige udfordringer udfordringer, der kræver koordinering, indsigt og viljen til at forfølge langsigtede mål. De unge ønsker især hjælp til at navigere i det komplekse kommunale system. Og så ønsker de sig boliger, som de kan betale. 36 Udviklingen af hjemløsheden i København De fleste hjemløse bor i de større Danske byer. Ca. 70 % svarende til 4086 personer er enten bosat i København, Frederiksberg, Københavns omegn, Århus, Odense eller Aalborg. I tabellen nedenfor ser man en stigning i hjemløsheden generelt, især i antallet af gadesovere og dem der overnatter på varmstue. Her er en tabel over hjemløse borgere i Københavns Kommune fordelt efter hjemløshedssituation: man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Maj rådet for socialt udsatte. www. Udsatte.dk 36 man føler sig som en tennisbold, der bliver kastet frem og tilbage i systemet. Maj rådet for socialt udsatte. www. Udsatte.dk 14

15 TABEL Gaden Natvarmestue Herberg Hotel Familie/venner Udslusning Kriminalforsorgen Hospital Andet Uoplyst I alt Jeg er ikke fucking hjemløs I denne tabel fra SFI s rapport om hjemløshed i 2013 er der dog en hvis portion usikkerhed omkring tallene. Usikkerheden i statistikken indbefatter at det er svært at kortlægge antallet af gadesovere, da nogen af dem her kan være gengangere, da de ikke har oplyst personnummer. Derudover kan der være svært at måle om nogle blot er på gennemrejse og dermed er hjemløse i Danmark midlertidigt. Alligevel kan man spore en klar indikation af at der er sket en stigning inden for hjemløsheden. SFI-rapporten 2013 viser at 50 % af de hjemløse unge har overnattet hos familie og venner, 22 % har overnattet på et herberg, 6 % har overnattet på gaden, og 1 % har overnattet på en natvarmestue. Der er på landsplan sket en stigning i omfanget af hjemløshed fra personer i 2009 og personer i 2011 til personer i Stigningen fra 2011 til 2013 er på 10 pct., mens den fra 2009 til 2013 er på 16 pct. Stigningen er først og fremmest sket i antallet af borgere, der overnatter midlertidigt hos familie og venner, hvor tallet er steget fra personer i 2011 til personer i Også antallet af gadesovere er steget, fra 426 personer i 2011 til 595 personer i 2013, ligesom antallet af personer, der har overnattet på et herberg eller forsorgshjem, er steget fra personer i 2011 til personer i Derimod er der sket et fald i antallet af personer, der afventer en løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra et hospital eller behandlingssted uden en boligløsning Hjemløshed i danmark, 2013, Benjaminsen, lars Lauritzen, Hesselberg Heidi. SFI 38 Hjemløshed i danmark, 2013, Benjaminsen, lars Lauritzen, Hesselberg Heidi. SFI 15

16 SFI-rapporten 2013, der definerer unge hjemløse som værende i alderen fra 18 til 24 år, konkluderer at antallet af hjemløse er steget kraftigt. Fra 633 personer i kortlægningen fra 2009 til 1138 i en stigning på 80 %. I København er det 37 % af de unge hjemløse der har indvandrerbaggrund, 51% har en psykisk sygdom, 32 % er både psykisk syge og er misbrugere. Faktisk har 50 % et hashmisbrug. Kun 19 % er misbrugere af hårdere stoffer. Til gengæld menes de unge ikke har de store problemer med alkohol - kun 13 %. 26 % har hverken en psykisk sygdom eller et misbrug. Desværre er kun en tredjedel skrevet op til en boligløsning, og det samme gælder med hensyn til en støttekontaktperson, bostøtte og lignende. Dertil skal det siges at kun en fjerdedel af de unge hjemløse har en kommunal handleplan. Dette er også selvom og til trods for at evalueringen af Regeringens Hjemløsestrategi påviser, at størstedelen af de indsatser, der virker for de unge hjemløse er dem, der inkluderer en boligløsning. En anden betydelig faktor er hvis de får individuel social støtte. 39 Selvom der er en markant stigning i antallet af hjemløse unge, er der ikke særlig mange tilbud rettet direkte til de unge. København har Rådmandsgade 60 som er et Herberg for unge. Her kommer unge hjemløse, mange med psykiske, sociale og/eller misbrugsproblemer. Men der findes ikke et herberg direkte til unge. Regeringens Hjemløsestrategi I 2009 blev hjemløsestrategien iværksat, som er flerårigt program hvis formål er at nedsætte hjemløsheden i Danmark. Programmet er gennemført i årene og otte kommuner har deltaget i strategien med en samlet økonomiske ramme på 500 mio. kr. Strategien har fire fokuspunkter i forsøget på at reducere hjemløshed. Ingen borger skal leve et liv på gaden Unge bør som udgangspunkt ikke opholde sig på et forsorgshjem, men tilbydes andre løsninger efter serviceloven eller almenboligloven Ophold på forsorgshjem eller herberg bør ikke vare mere end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i en bolig med den fornødne støtte Løsladelse fra fængsel og udskrivning fra sygehuse eller behandlingstilbud bør forudsætte at der er en løsning på boligsituationen (s.107) : nov 16

17 Hvad indeholder Hjemløsestrategien De tre bostøttemetoder er: Assertive Community Treatment (ACT) Individual Case Management (CM) Critical Time Intervention (CTI) De øvrige metoder er: Udredning og plan God løsladelse Opsøgende og kontaktskabende indsatser 41 Tabellen i bilag 1 viser at København som den eneste forsøgskommune ikke benytter CM metoden. Indsatsen fra et Assertive Community Treatment-team (ACT-team) er en helhedsorienteret tværfaglig indsats, hvor fokus er på borgeren, og hvor det er borgerens behov og ønsker, der er styrende for indsatsen. At indsatsen er helhedsorienteret betyder, at borgerens samlede behov for eksempelvis sagsbehandling, misbrugshjælp, psykiatrisk behandling mv. er samlet i ACTindsatsen. 42 Critical Time Intervention (CTI) er en metode, som anvendes til at sikre en vellykket overgang for den enkelte borger fra en institutionslignende bolig (herberg, hospital, fængsel eller lignende) til egen bolig. Metoden fungerer på den måde, at borgeren skal igennem et forløb på tre faser over 9 måneder hvor borgeren gradvist får mere og mere ansvar, så han eller hun ikke falder tilbage i hjemløshed. 43 God løsladelse er en metode, der har fokus på at sikre, at borgere, der bliver løsladt fra fængsel, ikke går en uvis boligsituation i møde. Overordnet går God Løsladelse ud på, at der, mens borgeren er indsat, sker en udredning af borgerens situation, hvad angår helbred (fysisk, psykisk), bolig, osv. Dernæst lægges en individuel plan for borgeren, som skal sikre, at der er en afklaring af relevante problemstillinger inden løsladelse. 41 Se bilag 1 for at se kommunernes indsatser på hjemløseområdet

18 Individual Case Management er en metode til at forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og koordineringen af de tilbud, der gives til særligt udsatte borgere, herunder hjemløse. Det fungerer således, at den enkelte borger tilknyttes en kontaktperson (en case manager). Case managerens hovedopgave er at skabe overblik og sammenhæng i den enkelte borgers samlede støtte- og behandlingsmæssige indsats. 44 Opsøgende og kontaktskabende arbejde er en metode i socialt arbejde, som anvendes overfor udsatte grupper, som ikke selv kan eller vil opsøge støtte og hjælp fra systemet. Målet med metoden er at etablere en menneskelig og personlig kontakt med det primære sigte at arbejde med omsorg & harm reduction, brobygning til relevante tilbud samt respektfuldt menneskeligt med- og modspil. 45 Udredning og Plan er en metode til at systematisere og effektivisere indsatsen over for hjemløse, som sikres ved at alle væsentlige problemstillinger for borgeren er systematisk udredt. Metoden har to dele en udredning og en plan. Teorien bag metoden er, at man ved at skabe rammer for en observerbar progression, hjælper borgere og medarbejdere til at håndtere den kaotiske her-og-nu livsstil, der karakteriserer hjemløshed. 46 Udover de forskellige indsatser har vi i Danmark også kigget på de andre lande til udformning af strategien. Der har de blandt andet benyttet specialiserede indsatser som har fokuseret på bostøtte i egen bolig. Ellers har mange af de andre lande benyttet sig af Housing First retningen. Hvilket er en permanent boligløsning med vægt på indsatsen i det tidlige forløb. 47 Men Housing First kan ikke stå alene som behandling. Det er nødvendigt at personen kan indgå i visse aftaler der herunder er forklaret. Housing First hjælper den hjemløse, med det problematik hvad angår boligsituationen. Derefter når den situationen er stabiliseret hjælpes der med øvrige sociale problemer. 48 Housing First ikke kan stå alene som indsats på området, men skal understøttes af tilknyttede indsatser, der kan bidrage til at håndtere de enkelte borgeres problemer. Bolig og støttetilbud skal være målrettede og individualiserede mod den enkeltes konkrete behov

19 Det er vigtigt, at der i løsningen også er fokus på borgerens økonomi. Den nedenstående model viser hvordan borgeren kan vurderes i forhold til den relevante indsats for den enkelte person. normaliseringsmodel kædemodel trappetrinsmodel indsats Bo uafhængigt i egen bolig Bo uafhængigt efter en midlertidig fase mellem herberg og egen bolig Hierarki af boligindsatser, permanent bolig for dem, som er kvalificerede metode Individuel bostøtte Kæde af interventioner - udslusningstilbud Differentieret sanktions/belønningssystem ideologi 49 Hjemløse har samme behov som andre - men har brug for social støtte i hverdagen En negativ cirkel brydes gennem gradvis tilvænning Hjemløse har brug for at lære at bo selv, men ikke alle vil kunne komme til det Analyse om hvorvidt Hjemløs strategien har været en succes eller ej Evalueringen af hjemløsestrategien, viser at kommunerne har haft succes, og det er også selvom den samlede hjemløshed stiger. Det som i særlig grad viser sig at give pote er Housing First pricippet. Her arbejdes der med seks metoder, hvor det centrale for strategien er de tre bostøttemetoder. De sigter specifikt på at stabilisere. De øvrige metoder er udredning og planer for at sikre en bedre udslusning fra fængsel og opsøgende kontaktskabende indsatser. 50 Samtidig viser evalueringen at selvom der desværre generelt er sket en stigning i antallet af hjemløse i perioden, så har kommuner, der har deltaget i strategien, oplevet en markant mindre stigning på kun otte pct. sammenlignet med landets andre kommuner, der har oplevet en gennemsnitlig stigning på 43 pct. 51 Så hjemløsestrategien hjælper ni ud af 10 hjemløse. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: Med evalueringen af Hjemløsestrategien ved vi, at arbejdet med helhedsorienterede indsatser for de hjemløse virker. Det betyder, at vi kan tilbyde hjemløse den rette hjælp til at vende tilbage til en god tilværelse. Vi vil blive ved med at bekæmpe hjemløshedsproblemer på flere fronter, for vi ved, at hjemløse også kæmper med andre problemer, 49 Tre interventionsmodeller -Kilde: Dyb (2005) based on Harvey (1998) and Sahlin (1996) :02 20/ :07 20/10 19

20 end det at stå uden tag over hovedet. Derfor har jeg fremlagt en misbrugspakke, der blandt andet skal hjælpe unge misbrugere, og regeringen har med vores Psykiatriudvalg sat gang i et arbejde, som skal hjælpe mennesker med psykiske vanskeligheder. 52 Det kan undre mig at Karen mener som hun gør, og jeg synes hendes udtalelse i højere grad minder om politisk spin. I kommunerne rundt om hovedstaden, er antallet af hjemløse steget siden 2009 fra 701 til 1341 personer 53. Det vil sige næsten en fordobling. Sammenlagt er lidt over halvdelen af de hjemløseborgere i hovedstadsområdet 3100 personer deraf har 1581 af dem hjemmehørende i Københavns kommune. Så hjemløsheden her, er altså også blevet et markant problem, selvom de har deltaget i Hjemløs strategien. Tillige er der blandt psykisk syge hjemløse unge sket en radikal udvikling. De unge mellem 18 til 24 år er steget med 51 pct. og blandt de 25 til 29årige er vi helt oppe på 54 pct. Så der kan man undre sig hvorfor denne gruppe af hjemløse er steget, eftersom der skulle være iværksat en særlig indsats både ACT og CTI indsatsen skulle jo netop støtte op og disse udsatte borgere? Her beskriver Rambøll og SFI. 54 At det kan være vanskeligt at få systemerne til at hænge sammen. Der tales om det psykiatriske behandlingssystem og misbrugshandlingssystemet. Her mener de, at der skal sættes yderligt fokus på ACT indsatsen. Det kan undre mig, også hvordan at man med udredning og plan tilgangen ikke har formået at rykke væsentligt ved pct. delen af borger der skrevet op til en bolig. I 2009 lå den på 30pct og i dag ligger den på 32 pct. 55 Rambøll og SFI 2013 konstaterer, at det er fordi der ikke er sammenhæng mellem borgers betalings evne og de høje huslejer der er i københavnsområdet. Her skal man tage i betragtning at hovedparten af hjemløse er kontanthjælpsmodtagere. Her ligger også de strukturelle forhold til grund for den stigende hjemløshed. De almene boliger har gennemgået en kæmpe renovering der har højnet boligkvaliteten men også medført så kraftige huslejestigninger. Samt det faktum at der indført fleksibel udlejning i en række boligområder, her kan der blandt andet være krav som, at tilflyttere skal være i arbejde. Alt sammen er udslagsgivende for at der er færre boliger til de socialt udsatte. Rambølls og SFI rapport af kortlægningen af hjemløsheden i Danmark påpeger, at det som har virket særligt godt i Hjemløsestrategien er deres bostøtte og hjælp med en kontakt person. Det forhold, at hver tredje hjemløs ikke har en kontakt person, eller modtager bostøtte, er noget der skal :07 20/

21 arbejdes mere med, det konkluderer De (Rambøll SFI). Til det vil jeg gøre opmærksom på, at København slet ikke har benyttet sig af CM strategien i forbindelse med Hjemløs strategien. Rambøll og SFI påpeger at fordi at der netop er så mange der er akut hjemløse. At ICM og CTI at disse skal tages mere i brug. De mener at hvis der sker en svækkelse på disse områder, fjernes varmestuer, herberger og væresteder. Vil det få katastrofale konsekvenser. I evalueringen af Hjemløsestrategien konstateres det at der er: en stigende mangel på billige boliger til anvisning til de udsatte grupper som en væsentlig årsag til det fortsat høje omfang af hjemløshed i København. Det hænger bl.a. sammen med omfattende renoveringer i den almene boligmasse og deraf følgende huslejestigninger. Samtidig er det kun er en mindre del af de hjemløse borgere i kommunen, der har været omfattet af Hjemløsestrategiens bostøtteindsatser. 56 Sådan som jeg læser alt det her, ser jeg at indenfor alle metoderne kan laves forbedringer. Jeg ved ikke om strategien i sig selv er en forbedring af hjemløsheden i Danmark, og om strategien overhoved er virksom og kan nå sit mål og ingen hjemløshed overhoved? Jeg tænker bare at siden strategien er blevet iværksat er der i hvert fald ikke sket umiddelbare forandringer til det bedre. En del af dette vil nok være det forvaltningsmæssige, det tager jo altid en hvis inkorporering at forholde sig til nye metoder. En anden er nok at Hjemløs strategien bare ikke har formået at følge med de samfundsmæssige forandringer. Her tænker jeg på offentlige nedskæringer skævvridninger i forhold til indkomst og udgifter. Her kan der også være tale om husstande, der har været berørt af den økonomiske krise. Relevant kritik af forvaltningen Derudover er der sket en forvaltningsmæssig brøler. når 73 mio. kr. bliver sendt tilbage til den danske statskasse fordi Københavns Socialforvaltning ikke formå at bruge penge på boliger til de hjemløse. 57 Det forklares at der ikke er sat penge af til pædagogisk tilsyn med boligerne og det derfor ikke har kunnet lade sig gøre, samtidig med at der håbes på at pengene bliver overført til næste puljeordning. Warming 58 siger dog at 317 boliger med pladser til hjemløse er sikret. 56 Hjemløshed i danmark, 2013, Benjaminsen, Lars Lauritzen, Hesselberg Heidi. SFI :44 22/11 58 Socialborgmester i københavs kommune siden

22 Sammenfatning Til at besvare den første halvdel af problemformuleringen, nemlig hvilke årsager påvirker den stigende hjemløshed blandt unge, har jeg pointeret hvorledes udsatte håndteres og opfattes og hvorledes det kan have en negativ effekt. Fra det tidlige 1900-tallet, hvor opfattelse var at en, der ikke var i arbejde var et ugideligt menneske, der kunne gemmes væk på anstalt og var til fare for at smitte andre med sin ugidelighed. Frem til vores mere nutidige opfattelse af de udsatte. Her har den politiske diskurs om ansvar for eget liv haft betydning for den enkeltes opfattelse af sin situation og problemer. Det er ikke kun på grund af den politiske debat at det kan være tabubelagt ikke at kunne være i stand til at klare sig selv. Mediebilledet stormer frem med underholdningsprogrammer, hvor individets hyldest til egen overlevelse belønnes frem for valget af fællesskabet og solidaritetsfølelsen. Søren Juul beskriver i artiklen Udsat for forståelse: Hvorledes konstruktionen af hvordan samfundet ser på mennesker der er udsatte er udslagsgivende for hvorledes håndteringen af dem foregår. Bliver de stemplet som syge eller taget hånd om. Bliver de inkluderet og mødt med forståelse. Eller ekskluderet og yderlige marginaliseret. Det alvorligste problem for mange dårligt stillede mennesker er i dag, at de føler sig nedværdiget, stigmatiseret og usynliggjort i mødet med velfærdsstatens institutioner og ikke oplever, at der er rettigheder, der beskytter dem (jf. Høilund & Juul 2005). Det fører til tab af selvværd og selvagtelse og svækker deres deltagelsesmuligheder i samfundet. Et samfund, der krænker og ekskluderer bestemte befolkningsgrupper, er hverken solidarisk eller retfærdigt. 59 Både indenfor modtagere af sociale ydelse, behandlinger af misbrugsproblemer og antallet af unge hjemløse er steget kraftigt siden Denne stigning er sket selvom der har været særlig opmærksomhed på hjemløshedsproblematikken. Selvom der har været en udbredt forståelse for at de unge hjemløse har brug for at få iværksat Housing First metoden, har der alligevel ikke været tilstrækkelige boliger til rådighed. Det er ikke alle, der kan indgå i samfundet på normal vis, og hvis ikke vi skal lade dem sejle i egen sø, bliver vi nødt til at skabe en socialpolitik, der kan rumme dem. Dertil skal det siges at de indsatser med Hjemløs strategien, og lovmæssige forpligtelser kommunerne skal overholde. Ikke er tilstrækkelige når det gælder stigningen at hjemløsheden. Er det fordi disse indsatser er forkerte? Eller tager det tid før de er implementeret tilstrækkeligt i embedsmænds gangen? Eller er det fordi 59 Juul, Søren. Udsat for forståelse.solidariteten med sårbare og anderledes mennesker. S.75 22

23 at de indsatser simpelthen ikke kan følge med i forhold til det krav der stilles. Enten på grund af samfundets skævvridning, flere fattige både på grund af finanskrise, de strukturelle forhold. Den stigende arbejdsløshed og de høje høj leje udgifter? Dertil kan det jo tænkes at årsagen til stigningen at mange af de unge hjemløse, at der ikke bliver iværksat nok udredninger og derfor ikke kan ydes den rette indsats. At den pct. ligger på det samme siden 2009, kan jo tyde på at, der er behov for flere socialrådgivere til at håndtere denne kraftige stigning. Altså dette kapitel indeholdte, hvilke indsatser og årsager, set i et samfunds samfundsmæssigt, perspektiv der kan påvirke, den stigende hjemløshed blandt unge. Kapitel 3 Dette kapitel vil indeholde min empiri, et interview fra en daglig leder at et hjemløseungetilbud, samt teori og analyse i et Goffmans perspektiv. Jeg vil gøre dette for at belyse kompleksiteten af de unges problematikker, som i sidste ende vil være, en nødvendighed for at besvare anden del af min problemformulering: Samt hvilke udfordringer står pædagogen over for i håndteringen af en ung med hjemløs problematikker? Hvilke tilbud er der til unge hjemløse i København? For at de unge skal komme lidt væk fra herberget og have lov til at være unge, har Røde Kors oprettet et initiativ for de unge. På længere sigt ønsker de også at favne unge hjemløse, der ikke er tilknyttet et herberg. De laver arrangementer ud af huset og to gange om ugen laves der mad på værestedet. Ellers har de mulighed for at spille Playstation og hygge, få en pause fra deres ellers kaotiske liv. 60 Et andet tilbud er Kofoeds Skole som ikke kun er til unge, men er et uddannelsestilbud til udsatte generelt. Her er den pædagogiske metode hjælp til selvhjælp. Denne metode arbejder værestedet Kofoeds Kælder, der er en del af Kofoeds Skole, også ud fra, men dog kun målrettet unge hjemløse. Her kan den unge komme og få juridiske bistand, få vasket tøj, hygge foran computer eller fjernsynet og være sammen med andre hjemløse unge og frivillige