Boligsocialt Nyhedsbrev. Beboerhøjskole i udsatte boligområder

Transkript

1 Tema Forankring og uddannelse af frivillige Januar 2013 Boligsocialt Nyhedsbrev Udgives af Tverskov Kommunikation & Udvikling c/o Huset Mandag Morgen Valkendorfsgade København K Boligsocial læringsstrategi: Læring i lokale fællesskaber Beboerhøjskole i udsatte boligområder Læringsmiljøet skal flyttes fra kursuscentre til nærmiljøet i beboerhuse. Læringen skal være lokal, fleksibel, netværksopbyggende og handlingsrettet. Sådan beskrives den nye læringsstrategi, som Beboerhøjskolen vil arbejde ud fra. Det nye læringsmiljø skal kombinere personlig udvikling med styrkelse af teamsamarbejde, og der skal bygges bro imellem ny læring og lokal handling. Af Kim Tverskov Mange beboerildsjæle, ejendomsfunktionærer og beboervalgte i den almene sektor har brug for flere komptencer, hvis de skal være med til at udvikle og forankre de boligsociale projekter. Det er boligorganisationerne, som står for uddannelse af de beboervalgte, og kurserne arrangeres i regelen som standard-tilbud på kursuscentre langt fra boligområderne. Men mange bestyrelsesmedlemmer og frivillige - der står på spring for at tage et lokalt ansvar har ikke tid til tidskrævende kurser, og mange vil hellere deltage i et lokalt læringsmiljø med nogen, de kender i forvejen. Derfor skal læringsstrategien være nærværende, lokal og skræddersyet til enkeltpersoner og mindre grupper af beboere. Og den skal bygge bro imellem ny læring og lokal handling. Skole for livet På basis af mange års erfaringer med uddannelse og kompetenceudvikling har Tverskov Kommunikation & Udvikling derfor taget initiativ til at starte Beboerhøjskolen, der vil skabe anderledes læringsforløb, som designes med udgangspunkt i de lokale ressourcer og behov. Ideen med at kalde det for en højskole er, at højskolen er en skole for livet, der kombinerer læring med personlig udvikling. Højskolen er et fristed og et udviklingsmiljø, hvor der opbygges mange nye relationer, og hvor tankerne kan få lov til at flyve frit. I den almene sektor er det ikke nok at skabe traditionel individuel læring. Hvis læring skal give mening og opbygge energi og social kapital, skal den hægtes op på konkrete projekter og fælles handling. Fleksible kurser Frivillige, beboervalgte og ansatte i den almene sektor er ikke vant til at sidde på skolebænken, så det er vigtigt, at undervisningen er konkret og målrettet mod noget lokalt. Læringen skal være fleksibel og udvikle sig i en tæt dialog med deltagerne, så der udvikles et fælles, trygt og kreativt læringsrum, hvor deltagerne får ny energi og lyst til at engagere sig. For at fastholde motivationen og energien, 1

2 skal det i læringsforløbet være fleksibelt, og det skal være muligt undervejs at justere kursusindholdet i forhold til deltagernes ønsker og behov. Kurserne skal have et klart tema, der kan kombineres med viden og værktøjer inden for en lang række områder som f.eks. kommunikation, beboerinddragelse, projektudvikling, beboerdemokrati, inddragelse af frivillige, organisations- og ledelsesudvikling, formidling, journalistik og medieforståelse. Samarbejdspartnere Beboerhøjskolen er i gang og tilbyder nu sine første kurser. I løbet af foråret 2013 vil højskolen finde relevante samarbejdspartnere og flere undervisere og oprette en hjemmeside, der får domænenavnet: Beboerhøjskolen ønsker at tiltrække undervisere med en bred erfaring inden for det boligsociale- og det frivillige arbejde. Skolen satser især på at udvikle et team af gode undervisere med anden etnisk baggrund end dansk. Beboerhøjskolen vil: Etablere skræddersyede kurser i samarbejde med de lokale aktører Bruge læringsforløb som springbræt til at igangsætte lokale aktiviteter Motivere til fornyelse ved at bryde med rutiner og gamle konventioner Kombinere læring med netværksdannelse, teamsamarbejde og udvikling af partnerskaber Udfordre de almene traditioner og normer og skabe en ny og kreativ frivilligkultur Fremme dialog om fremtidens boligområder med nye driftsformer og beboerinddragelse Kulturbærere i Munkebo Frivilligkursus i Munkebo skabte energiske kulturbærere klædt på til at skabe positive tiltag i boligområdet Af Kim Tverskov Fire mandage med frivilligkursus fra kl satte i november og december skub i unge og ældre beboere i Munkebo i Kolding. Kurset har givet dem ideer og værktøjer til at udvikle projekter og inddrage frivillige i deres boligområde. Nye aktiviteter De frivillige kulturbærere vil udvikle samarbejdet mellem de unge og de ældre om konkrete projekter, bl.a. den årlige sommerfest, Sankt Hans og andre arrangementer i boligområdet. De vil udvikle beboerdemokratiet og skabe bedre information via Facebook og udvikling af Munkebos beboerblad. Blandt deltagerne var der unge med fra Munkebos ungeklub Klub 101, der gerne vil i tættere dialog med afdelingsbestyrelsen og arrangere aktivitetsdage, ungediskoteker og sommerrejser til storbyer i Europa. Udviklede idékatalog De frivillige har bl.a. fået viden om kortlægning af ressourcer (ABCD-metoden), om idé- og projektudvikling, om anerkendende tilgang og udvikling af beboerdemokratiet. I løbet af kurset udarbejdede deltagerne et idékatalog over nye aktiviteter i Munkebo. Efter kurset har de boligsociale medarbejdere taget over og skal i 2013 arbejde videre med de konkrete ideer og projekter. Frivilligkurset Kulturbærere i Munkebo var tilrettelagt i et samarbejde mellem Tverskov Kommuni-kation & Udvikling og de boligsociale medarbejdere i Munkebo. Kurserne foregik i Munkebos nye beboerhus. 2

3 Evaluering Projekterne virker - men slår de også rødder? Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) bidrager til at skabe bedre boligsociale evalueringsværktøjer. Men de fokuserer for meget på aktiviteten og for lidt på forankringen Af Kim Tverskov Det er ikke ligetil at evaluere de boligsociale projekter, og det er positivt, at Center for Bolig-social Udvikling bidrager til at udvikle den boligsociale evalueringskultur ved at udarbejde en skabelon til selvevaluering, som projektansatte skal udfylde og sende til godkendelse i Landsbyggefonden. Boligsocial succes? I evalueringsskemaet, der består af en A4-side med nogle rubrikker, skal projektmedarbej-deren beskrive problem, målgruppe og aktiviteter i projektperioden, der deles op i tre trin og et endemål. Der er i projektmiljøet delte meninger om evalueringsskemaets anvendelighed. Skemaets styrke er dets enkelhed. Men den største svaghed er, at CFBU ikke i sit skema lægger op til, at projektmedarbejderen skal dokumentere, hvordan og af hvem projektet forankres i boligområdet. Et projekt kan dermed (isoleret set) betragtes som en succes, fordi nogle beboe-re har deltaget i et antal møder eller aktiviteter. Men det er ikke det samme som, at projektet fører til varige ændringer og forankres af lokale kræfter. Forankringsstrategi Tverskov Kommunikation & Udvikling har udviklet et bud på en boligsocial forankringsstrategi, der består i en strategi, en metode og en plan. Strategien formuleres i indledningen til helhedsplanen, hvor man slår fast, at projekterne som udgangspunkt skal vurderes og evalue-res ud fra et hovedkriterie om forankring. Dette får konsekvenser for designet af projektet, der formes ud fra lokale ressourcer og realistiske forankringsmuligheder. Det anbefales, at der som en fast procedure skal laves en midtvejsstatus, så de boligsociale samarbejdspartnere i den sidste del af projektforløbet kan samarbejde om en konkret forankringsplan, der anviser hos hvem, hvordan og hvornår slut-forankringen skal foregå. Fra projekt til drift Kommunernes Landsforening skriver i organisationens nye boligsociale udspil fra november 2012, at det er afgørende at der lægges en forankringsplan for alle boligsociale indsatser. Man henviser til, at langt størstedelen af de boligsociale indsatser gennem tiderne er ophørt ved projektperiodens udløb. Skal projekterne have mening, skal der fokuseres på, hvordan man går fra projekt til drift, så projekterne sætter sig varige spor i boligområde og lokalsam-fund. Kommunernes Landsforenings ny boligsociale politik Bred boligsocial indsats og fokus på forankring Kommunernes Landsforening har udarbejdet 10 anbefalinger til kommunerne om, hvordan det boligsociale arbejde kan styrkes 3

4 Af Kim Tverskov Der er behov for en mere effektiv indsats i de udsatte boligområder, og der skal arbejdes mere på tværs af sektorer og fagområder og de boligsociale indsatser skal samtænkes. Det er nogle af hovedpointerne i Kommunernes Landsforenings nye boligsociale udspil, der kom i novem-ber Styrk samarbejdet Kommunerne skal tage mere fat i det strategiske arbejde, og KL opfodrer kommuner og boligorganisationer til at intensivere deres lokale samarbejde og formulere fælles målsætninger, fordele ansvar og opgaver. KL gør også opmærksom på, at helhedsplanerne ikke i sig selv kan løse problemerne. Det kan kun kommunens kernedrift, som i højere grad skal integreres i det boligsociale arbejde. Lav en forankringsplan I KLs udspil er man inde på problemerne med den manglende forankring af de boligsociale projekter, idet man skriver: Langt størstedelen af de boligsociale indsatser gennem tiderne er ophørt ved projektperiodens udløb også de indsatser som havde potentiale til at skabe for-andring på længere sigt. Det er derfor afgørende, at der lægges en forankringsplan for alle boligsociale indsatser, således at de kan videreføres som en del af driften i enten kommunen eller boligorganisationen efter endt projektperiode, hvis de har vist gode resultater. Brug fleksibel udlejning I udspillet opfordrer KL kommuner og boligselskaber til i højere grad at bruge reglerne om fleksibel udlejning, men at gøre det med omtanke, og til at bruge anvisningen til at fordele de udsatte borgere på flere boligområder. I udspillet pointeres bl.a. følgende: Særligt brugen af fleksibel udlejning kan skabe en varig ændring i beboersammensætningen. Kommunerne bliver imidlertid kritiseret for at anvise for mange udsatte borgere til boligafde-linger, som i forvejen er udsatte. Bedre dokumentation Flere af de store kommuner har allerede udviklet eller er i gang med at udvikle deres egne boligsociale dokumentationsredskaber, men KL vurderer, at det er for stor en opgave for den enkelte kommune. KL mener, at man på nationalt plan har behov for at udvikles et dokumen-tationsredskab, som den enkelte kommune kan sætte egne data ind i. Dermed kan kommunen følge udviklingen i de udsatte boligområder. KLs 10 anbefalinger 1. Stat, kommuner og boligorganisationers lovgivning, økonomi og administration skal fremme den boligsocial indsats. 2. Regeringen skal afsætte en økonomisk ramme, der kan sikre at regeringens mål om en halvering af ghettoområder i 2020 realistisk kan nås. 3. Landsbyggefondens puljemidler skal kunne bevilges i mere end en 4-årig periode. 4. Kommuner og boligorganisationer skal lokalt gå sammen og formulere fælles målsætninger og aftaler om, hvem der løser hvilke opgaver, og hvordan opgaverne koordineres. 5. Kommunerne skal fokusere på kernedriften i de udsatte boligområder og sikre at alle boligsociale indsatser tænkes sammen med kernedriften med henblik på en fremtidig forankring. 4

5 6. Kommuer og boligorganisationer skal tidligt sætte ind med forebyggende indsatser i boligområder, der kan udvikle sig negativt. 7. Kommuner og boligorganisationer skal indgå i tæt samarbejde omkring brugen af udlejningsredskaber. 8. Kommuner skal have en lokal styringsmodel på det boligsociale område. Ansvaret for det boligsociale arbejde skal entydigt være placeret politisk og på ledelsesniveau. Der bør i kommunen være et stærkt og handlingsorienteret lokalt samarbejde. 9. Der bør på nationalt plan udvikles et dokumentationsredskab, som gør det muligt at følge udviklingen i de udsatte boligområder. 10. Der skal i forbindelse med udviklingen af et nationalt dokumentationsredskab udvælges en række relevante indikatorer, som den boligsociale indsats skal måles på. Kompetenceudvikling: Boligsocial succes kræver mange kompetencer Der er for lidt fokus på sammenhængen mellem lokal forankring og de frivilliges kompetencer. Skal det boligsociale arbejde have succes, er der brug for et gigantisk uddannelses- og kompetenceløft. Et signalement af de boligsociale aktører. Signalement: De frivillige De vil ikke bruge alle deres ressourcer på beboerarbejde, og de er ikke parate til at investere oceaner af tid på at deltage i weekendkurser langt fra deres boligområde. De vil dog gerne tage ansvar og påtage sig større eller mindre opgaver og være med, hvis kurser og kompetenceudviklingen foregår lokalt, er tidsbegrænsede, udvikler lokale netværk og frisætter deres tanker og visioner i form af konkrete projekter. De frivillige har behov for viden om ABCD-metode/anerkendende tilgang, værktøjer og metoder til beboerinddragelse, frivilligt arbejde, viden om beboerdemokratiets funktion og muligheder, bedre mødekultur, kommunikation og projektarbejde. Signalement: De beboervalgte De vil gerne gøre en forskel, men de mangler ofte personlige kompetencer, viden og værktøjer, der kan skabe en mere effektiv mødekultur, en bedre intern arbejdsdeling og organisering. De mangler viden om IT, om interkulturel forståelse, om kommunikation, om beboerinddragelse og om projektarbejde. Afdelingsbestyrelserne arbejder ikke som teams. Det er ofte afdelingsformanden, der laver det meste af arbejdet. Bestyrelserne har brug for en ajourført årsplan og en god forretningsorden. De har brug for at reflektere over, om bestyrelsen er ekskluderende eller inkluderende i sin arbejdsform? Beboerdemokrater bliver (ubevidst) hæmmet af de mange juridiske regler i beboerdemokratiet og boligorganisationernes krav om at følge disse spilleregler. Beboerdemokraterne skal være mindre administratorer og fungere mere som politikere, der gåri spidsen for at sikre mere beboerinddragelse, innovation og fornyelse. Signalement: Ejendomsfunktionærerne De har tæt kontakt med mange beboergrupper og har en stor viden om at bo alment i et flerkulturelt bomiljø. En viden, der sjældent opsamles, bearbejdes og formidles. Når de løser serviceopgaver, møder de beboere, som de løser mange opgaver for, fordi beboerne har sociale problemer og er dårligt 5

6 integrerede. I de udsatte områder er de udsat for et stort arbejdspres ofte som følge af dårlige affaldssystemer og vanskeligheder med flerkulturel beboerkommunikation. De har en opdragende opgave i form af at fastholde og udvikle en bæredygtig beboeradfærd og at skabe orden i en kaotisk flerkulturel bokultur. Ejendomsfunktionærerne beskæftiger sig for meget med brandslukning og fopr lidt med forebyggelse. De har brug for en indbyrdes dialog om deres erfraringer om forebyggelse, beboerkontakt, beboerdialog og håndhævelse af god beboeradfærd. Signalement: De boligsociale medarbejdere De har meget forskellig uddannelses- og erhvervsbaggrund. Derfor agerer de forskelligt og påtager sig forskellige roller fra område til område. Nogle har meget fokus på aktiviteteter og på at udvikle netværk. Andre arbejder mere strategisk. De har brug for viden om beboerinddragelse, beboerdemokratiets regler og funktion, projektarbejde, kommunikation, formidling og ledelse af frivillige. Nogle projektansatte har for lidt fokus på at udvikle de lokale resssourcer og kompetencer via lokale uddannelsesprojekter. Andre har for meget fokus på aktiviteter. Nogle er for meget projektledere og for lidt facilitatorer for den lokale proces. Mange mangler overblik og strategisk forståelse af deres projekter, der ikke styres ud fra en overordnet strategi for udvikling af social kapital og forankring. Beboerhøjskolens 5 teser om fornyelse af den almene sektor NYE VEJE FOR DEN ALMENE SEKTOR Beboerhøjskolen har sit udgangspunkt i den almene sektor, men vil skabe et læringsrum der kan udfordre sektorens tankegange og rammer. Tese 1. Bryd med silotænkningen Mange steder i samfundet arbejder man i dag med at nedbryde silotænkningen, og man satser meget på det tværfaglige samarbejde for at finde nye løsninger, da tidens udfordringer er langt mere komplekse end tidligere. Boligområderne skal udvikles i et tæt samarbejde imellem frivillige, afdelingsbestyrelse, ejendomskontor, boligorganisation, kommune og de boligsociale medarbejdere. Ingen af parterne kan alene tackle udfordringerne. Samarbejdet er ikke tæt nok, og parterne bevæger sig rundt i hver deres silo. Derfor skal siloerne nedbrydes, og der skal udvikles nye, fælles lærings- og udviklingsrum, som en forudsætning for at skabe nye og mere bæredygtige løsninger. Tese 2. Beboerne i centrum De almene boligområder administreres i store træk efter de samme principper over hele landet. Boligområderne ses som ensartede produkter og som standardvarer. Udviklingen har skabt et billede af de almene boliger som steder, hvor socialt udsatte borgere bliver sendt hen eller placeret. Den almene sektor er (og skal stadig være) et positivt tilvalg. Det enkelte boligområde skal ses som et unikt boligområde, og det skal have størst mulig grad af selvstyre. Den individuelle råderet og beboerens indflydelse på egen bolig er afgørende for at udvikle beboernes engagement og deltagelse også i fællesskabet. Der skal være højt til loftet og mulighed for at skabe individuelle løsninger, der tager hensyn til fællesskabet. Tese 3. Nyt aktivt bo-koncept Den almene sektor har - ligesom velfærdssamfundet - behov for at gentænke og videreudvikle sin model. I velfærdssamfundet er det menneskelige ansvar blevet overtaget af professio-nelle. Det samme er sket i den almene sektor. Her opfatter mange beboere trappevask, ren-gøring, 6

7 beboeraktiviteter og beboerdemokratiet som en service, de betaler for over hus-lejen. Service er trådt i stedet for inddragelse og medansvarlighed. Der er behov for en værdi-diskussion om ret og pligt, og om beboernes fremtidige rolle som aktive og ansvarlige med-borgere driften af deres boligområde. En del af driftens nuværende problemer kan løses på nye måder ved øget bruger- og beboerinddragelse. Tese 4. Nye almene spilleregler Beboerdemokratiets rammer og indhold er udformet af politikere og jurister, og det har skabt nogle rammer og en beboerdemokratisk kultur med meget formelle regler og rammer. Lovg-ivningen er med til at skabe en juridisk frivilligkultur og et arbejdssprogbrug med mange almene begreber, der er svære at forstå. Boligorganisationerne og de beboervalgte skal naturligvis følge loven, men de skal også udfordre den og om nødvendigt få den lavet om, så den bedre kan fremme frivilligheden og kreativiteten. Den omfattende almene lovgivning har tendens til at skabe en administrativ tankegang hos de beboervalgte, og en regelkultur i stedet for en innovativ frivilligkultur. Tese 5. Mangfoldige boligområder Hvert boligområde har nogle styrker og svagheder, og bør i princippet opfattes som en del af et lokalsamfund. Mangler der ældreboliger, bør det overvejes, om en boligblok kan omdannes til ældreboliger? I stedet for at have en husorden, der gælder for alle, kan man have en husor-den, der kun gælder for den enkelte boligblok (de, der føler sig som naboer). Ét alment bolig-område kan få status som et øko-samfund, mens et andet kan være et interessefællesskab, hvor man f.eks. holder høns og dyrker egne grøntsager. Den almene sektor har brug for en ny fremtidsvision, der gør op med industrisamfundets middelmådige og ensformige velfærdskul-tur, der fokuserer mere på forbud end på beboernes fælles muligheder. Januar