DI s 2025-plan. > Nye mål for et stærkt Danmark

Transkript

1 DI s 2025-plan > Nye mål for et stærkt Danmark

2 Udgivet af DI Redaktion: Morten Granzau Nielsen, Kirstine Flarup Tofthøj m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN:

3 FORORD Danmark er et velstående og velfungerende land. De seneste års reformer har bidraget til at bringe vores land på ret kurs, og vi har nu et bedre udgangspunkt for at klare os i konkurrencen med udlandet, end før finanskrisen ramte os. Men verden omkring os udvikler sig. DI ønsker, at Danmark også fremover skal være blandt de mest velstående lande med råd til en høj grad af velfærd både privat og offentlig. Det kræver, at vi kan følge med den vækst, som landene omkring os præsterer. Og at vores politikere tør opstille langsigtede mål for Danmarks fremtid, som de løbende realiserer gennem konkrete politiske initiativer. DI s 2025-plan Nye mål for et stærkt Danmark er DI s bud på en sammenhængende og fuldt finansieret plan for, hvordan vi løfter væksten og beskæftigelsen i Danmark over de næste ti år. I planen, der bygger videre på DI s 2020-plan, opstiller DI fem strategiske målsætninger og 11 konkrete mål for, hvordan vi skal udvikle det danske samfund frem mod I planen fremlægger vi også de konkrete politiske forslag, der skal sikre, at vi når i mål. Hvis Danmark skal kunne gribe det opsving, der er undervejs til gavn for os alle skal vores virksomheder først og fremmest have bedre adgang til nok kvalificerede medarbejdere. Og medarbejderne skal i højere grad have en uddannelse, der matcher virksomhedernes efterspørgsel. Derudover skal det bedre kunne betale sig at drive virksomhed i Danmark. Vi har brug for, at flere danske og udenlandske virksomheder vælger at investere i vores land frem for i udlandet. Endelig skal vi have skabt en bedre balance mellem den offentlige og den private sektor ved at øge den private vækst og begrænse væksten i de offentlige udgifter. DI s plan vil løfte Danmarks velstand med 120 mia. kr. i 2025, skabe over ekstra private arbejdspladser i 2025, og som minimum sikre balance på de offentlige budgetter i 2025 og årene derefter. Det vil komme hele Danmark til gode. Danmark fortjener en ambitiøs plan for fremtiden. Derfor håber jeg, at politikere og andre beslutningstagere vil tage godt imod DI s 2025-plan. September 2015 Karsten Dybvad Adm. direktør

4 INDHOLD DI s 2025-plan Nye mål for et stærkt Danmark 5 DI s vision Et åbent og velstående samfund 5 DI s strategiske målsætninger Danmark står fortsat over for udfordringer 5 DI s mål Danmark skal være attraktivt for virksomheder og medarbejdere 7 DI s 2025-plan giver højere vækst, øget privat beskæftigelse og balance på den offentlige saldo 11 Indledning 11 DI s mål Højere vækst, øget beskæftigelse og budgetbalance 11 DI s 2025-plan øger velstanden 11 DI s 2025-plan øger den private beskæftigelse 16 DI s 2025-plan er finansieret og sikrer balance på den offentlige saldo 18 Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår 23 Indledning Virksomhederne er udfordrede 23 Udfordring Høje udgifter til løn og skat 23 DI s mål Styr på omkostningerne 29 DI s løsninger Indsats på alle områder 31 Effekt af DI s forslag Lavere skattetryk, højere beskæftigelse og større velstand 35 En offentlig økonomi som fylder mindre og yder mere 39 Indledning Balance mellem den private og den offentlige sektor 39 Udfordring De offentlige udgifter er for høje 40 DI s mål Mindre forbrugsandel og mere effektiv offentlig sektor 42 DI s løsninger Lavere forbrugsvækst, øget konkurrenceudsættelse og digitalisering 43 Effekt af DI s forslag Forbrugsandelen falder med to procentpoint 46

5 Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse 49 Indledning Kvalificeret og motiveret arbejdskraft øger velstanden 49 Udfordring Mangel på kvalificeret arbejdskraft 49 DI s mål Løft af arbejdsstyrken og flere med tekniske kompetencer 57 DI s løsninger Flere dygtige medarbejdere 59 Effekt af DI s forslag flere i arbejdsudbud 64 Blandt de mest produktive og innovative i verden 67 Indledning Krav om højere produktivitet 67 Udfordring Vi sakker bagud 68 DI s mål Løft af produktivitet og innovation 73 DI s løsninger Højt nationalt ambitionsniveau 75 Effekt af DI s forslag Produktiviteten løftes med 40 mia. kr. 79 Et åbent samfund, der griber de globale muligheder 83 Indledning Grib de globale muligheder 83 Store globale muligheder og udfordringer 83 DI s mål Eksporten skal øges 87 DI s løsninger Internationale muligheder udnyttes bedre 89 Effekt af DI s forslag Dansk vækst øges 94 DI s samlede forslag 96 DI s forslag til skatte- og afgiftslempelser 97 DI s forslag der sikrer lavere forbrugsandel og en effektiv offentlig sektor 98 DI s forslag til reformer på arbejdsmarkedet 99 DI s forslag til reformer på uddannelsesområdet 100 DI s forslag til at øge produktiviteten og innovationen 101 DI s forslag omkring forbedrede globale muligheder 102

6 SIDE 4 5 DI s vision Et åbent og velstående samfund 5 DI s strategiske målsætninger Danmark står fortsat over for udfordringer 7 DI s mål Danmark skal være attraktivt for virksomheder og medarbejdere

7 SIDE 5 DI S 2025-PLAN NYE MÅL FOR ET STÆRKT DANMARK DI s vision Et åbent og velstående samfund DI ønsker et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt er det DI s vision, at Danmark skal blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Denne vision har været styrende for både DI s politiske og medlemsrettede arbejde siden januar 2012, hvor vi fastlagde DI s 2020-strategi. Et helt centralt element i 2020-strategien er DI s 2020-plan. Den har igennem de seneste tre et halvt år sat pejlemærkerne og dannet grundlaget for vores politiske arbejde. Planen har været en succes i den forstand, at en del af de bud på politiske reformer, som vi har foreslået i planen, rent faktisk er blevet gennemført i større eller mindre omfang gennem de seneste år med et bredt politisk flertal. Nye reformer indfases typisk over en årrække. Med under fem år til 2020 og forventningen om, at regeringen i løbet af sit første år vil præsentere deres egen 2025-plan, er det derfor nu tid for DI til at flytte fokus og sætte nye pejlemærker for udviklingen frem mod DI s strategiske målsætninger Danmark står fortsat over for udfordringer DI s 2025-plan bygger på DI s vision og fem strategiske indsatsområder for, hvor vi skal rykke os som samfund, og hvor der skal tages politiske beslutninger, for at indfri DI s vision. Indsatsområderne blev formuleret i forbindelse med DI s 2020-strategi og lå også til grund for DI s 2020-plan. De fem indsatsområder er udpeget med afsæt i følgende fem udfordringer, som DI s medlemmer peger på, at det danske samfund skal have løst. Højt dansk omkostningsniveau. Udfordret offentlig økonomi. Adgang til kvalificeret arbejdskraft. Lav produktivitets- og innovationsvækst. Uudnyttede muligheder i globaliseringen. Både udfordringer og indsatsområder er lige så relavante i dag, som de var i januar Indsatsområderne fremgår af nedenstående figur. Det gør vi med DI s 2025-plan Nye mål for et stærkt Danmark.

8 SIDE 6 DI s 2025-plan: Vision og strategiske indsatsområder Vision: DI s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Et åbent samfund der griber de globale muligheder Blandt de mest produktive og innovative i verden Anvendelse af ressourcerne Indsatsområder Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Ressourcerne En offentlig økonomi som fylder mindre og yder mere Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår Fundamentet Men de beslutninger, der er truffet, og den udvikling, der har været i de forgangne tre et halvt år, har stillet os bedre som samfund og har samtidig betydet, at nogle indsatsområder i dag har højere prioritet end tidligere. Dengang var det vigtigste for virksomhederne at få nedbragt omkostningsniveauet. Derfor er det rigtig glædeligt, at der i de forgangne år vurderes at have været den største fremgang inden for netop dette område. Det kan tilskrives, at der i denne periode er gennemført en række fornuftige reformer, eksempelvis skatteaftalen fra 2012 og vækstaftalerne fra 2013 og Samtidig er det, med de seneste overenskomster og en bedre produktivitetsudvikling i fremstillingserhvervene, lykkedes at genvinde en stor del af den svækkelse, vi havde af Danmarks lønkonkurrenceevne i nullerne. I dag står adgang til kvalificeret arbejdskraft højest på prioriteringslisten. Mange virksomheder melder allerede ved indgangen til opsvinget om udfordringer med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Det kalder på arbejdsmarkedsreformer, fokus på at uddanne mere til arbejdsmarkedets behov samt bedre muligheder for at kunne rekruttere udefra. Men det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke længere er vigtigt at have et stærkt fokus på at sikre konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår eller på at løfte produktiviteten. For selvom der er sket fremskridt inden for alle indsatsområderne, er vi fortsat et godt stykke fra at indfri de mål for 2020, der indgik som en vigtig del af DI s 2020-plan. Med DI s 2025-plan flytter vi nu fokus og opstiller nye mål for udviklingen i det danske samfund frem mod 2025 samt ikke mindst for de konkrete politiske tiltag, vi mener, er nødvendige for at bringe os derhen.

9 SIDE 7 Status på DI s 2020-plan Et åbent samfund der griber de globale muligheder Blandt de mest produktive og innovative i verden Anvendelse af ressourcerne Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Indsatsområder Ressourcerne En offentlig økonomi som fylder mindre og yder mere Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår Fundamentet Udfordringen er blevet større Lidt tættere på målsætning God fremdrift mod målsætning Målsætning stort set indfriet Udfordring i DI s 2020-plan Status sommer 2015 DI s mål Danmark skal være attraktivt for virksomheder og medarbejdere Det følger af DI s vison, at både danske og internationale virksomheder skal se Danmark som det foretrukne land at investere i og etablere arbejdspladser i, når virksomheden har behov for velkvalificeret, produktiv og innovativ arbejdskraft dækkende over alt fra den engagerede praktikant til den dygtige faglærte og den førende specialist. Samtidig bør Danmark også i højere grad end i dag være en attraktiv destination for udenlandsk arbejdskraft. Det gælder både de økonomiske betingelser, man møder som en del af det danske arbejdsmarked, og den måde, man bliver budt velkommen på i det danske samfund. Hvis DI s vision skal blive til virkelighed, så er der behov for en mange-facetteret indsats. Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår. Vores omkostninger og investeringsklima skal være konkurrencedygtige. Vi skal ikke konkurrere på lønnen med lavtlønslande, og ej heller skal vi halvere vores skattetryk og størrelsen af vores offentlige sektor. Men det er helt centralt, at vi fastholder og bygger videre på de seneste års bedring af konkurrenceevnen og samtidig sikrer, at vores skatter og afgifter er konkurrencedygtige i forhold til verden omkring os. Sund offentlig økonomi. For at vi kan få konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår, skal vi have en offentlig økonomi, som fylder mindre, men som på de afgørende felter yder mere. Og som er i balance også i årene efter 2025.

10 SIDE 8 Reformer af arbejdsmarked og uddannelser. Gennem arbejdsmarkedsreformer og uddannelsesreformer skal vi sikre, at virksomheder i Danmark har adgang til verdens bedste arbejdskraft. Det bør stå meget højt på den politiske dagsorden lige nu. Højere produktivitet. Produktivitets væksten har de seneste år været lavere end tidligere og lavere end i udlandet, trods de bedre takter i fremstillingserhvervene. Vi skal have løftet produktivitetsvæksten, så virksomheder i Danmark har adgang til nogle af verdens mest produktive og innovative medarbejdere. Globale muligheder udnyttes. Endelig skal vi som land og som virksomheder blive bedre til at udnytte de globale muligheder. Virksomhederne skal øge salget og tilstedeværelsen i hele verden samtidig med, at Danmark som land bliver langt bedre til at tiltrække virksomheder, investeringer og medarbejdere udefra. Med fremgang inden for hver af disse fem strategiske indsatsområder vil vi kunne skabe grundlaget for en langt højere økonomisk vækst og velstand, og Danmark vil tage et stort skridt frem mod at blive det mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Med et konkurrencedygtigt omkostningsniveau og en mindre, men mere effektiv, offentlig sektor vil vi få lagt fundamentet. Med arbejdskraft i verdensklasse vil vi have de nødvendige ressourcer. Og med en øget produktivitet og en bedre udnyttelse af de globale muligheder vil vi sikre bedre produkter til flere markeder. Det vil tilsammen give markant flere private arbejdspladser i Danmark. 11 konkrete målepunkter for Danmark i Det er afgørende, at vi inden for hvert af de fem områder får gjort Danmark mere konkurrencedygtigt. DI har derfor opstillet en række konkrete målepunkter for 2025, som vi mener, Danmark bør arbejde hen imod. Målepunkterne er ambitiøse, men realistiske 1. Otte mål for fremgang på de fem indsatsområder. Fremgangen inden for hvert af de fem strategiske indsatsområder måles med otte indsatsmålepunkter (KPI er). Det er målepunkter for eksempelvis arbejdsudbud, produktivitet, offentlige forbrugsudgifter, skatte- og afgiftstryk samt eksport. Tre overordnede mål: Højere vækst, øget privat beskæftigelse og offentlig budgetbalance. Hvis alle de ovenstående otte mål nås, så indfries også de tre overordnede målepunkter. Velstanden i Danmark skal frem mod 2025 løftes med mindst 115 mia. kr. som følge af konkrete initiativer. Samtidig skal den private beskæftigelse øges med mindst personer som et resultat af politiske initiativer. Og der skal som minimum være skabt balance på den offentlige saldo i Det er tre meget ambitiøse, men opnåelige målsætninger. De seneste års reformpolitik skal intensiveres yderligere, og hver medarbejder og hver virksomhed skal hele tiden fokusere på at gøre tingene bedre og smartere. Hvis det lykkes, vil danskerne opleve en markant fremgang i den private købekraft og samtidig få offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. De i alt 11 målepunkter udgør DI s bud på, hvordan det danske samfund bør se ud i 2025, hvis det skal være tilstrækkelig attraktivt for private virksomheder at investere og skabe arbejdspladser i Danmark. Det kræver, at det danske velfærdssamfund videreudvikles, og det kræver, at vi tager ved lære af de af vores europæiske nabolande, der gør det bedst. DI fremlægger konkrete initiativer til at nå målene. Målsætninger alene gør det selvfølgelig ikke. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål, som DI har opstillet for det danske samfund, så kræver det konkrete politiske initiativer. På den baggrund fremlægger DI i denne publikation en lang række konkrete politikforslag. Forslagene gennemgås i kapitel Målepunkterne er for status i 2025 renset for konjunktursituationen.

11 SIDE 9 DI s målepunkter for 2025 DI s vision er et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra 3 resultat-kpi er Reformer og politiske initiativer skal løfte velstanden med mindst 115 mia. kr. Reformer og politiske initiativer skal løfte den private beskæftigelse med mindst fuldtidspersoner V1 V2 V3 Der skal som minimum være offentlig budgetbalance Et åbent samfund der griber de globale muligheder 8 Eksporten skal udgøre mindst tre fjerdedele af BNP 8 indsats- KPI er for de fem strategiske indsatsområder Blandt de mest produktive og innovative i verden 6 Reformer og politiske initiativer skal løfte produktiviteten og dermed velstanden med mindst 40 mia. kr. Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse 4 Reformer og politiske initiativer skal øge arbejdsudbuddet med mindst fuldtidspersoner En offentlig økonomi som fylder mindre og yder mere 7 De offentlige udgifter til udd., F&U samt investeringer skal udgøre mindst 21½ pct. af de primære udgifter 5 Mindst 30 pct. af dimittenderne fra universiteterne skal have en teknisk eller naturvidenskabelig udd. Anvendelse af ressourcerne Ressourcerne 2 De offentlige forbrugsudgifter skal udgøre maksimalt 24 pct. af BNP 3 En effektivisering, digitalisering og modernisering af den offentlige sektor skal frigøre mindst 20 mia. kr. Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår Fundamentet 1 Skattepolitiske tiltag skal reducere skattetrykket med mindst to pct. af BNP

12 SIDE Indledning 11 DI s mål Højere vækst, øget beskæftigelse og budgetbalance 11 DI s 2025-plan øger velstanden 16 DI s 2025-plan øger den private beskæftigelse 18 DI s 2025-plan er finansieret og sikrer balance på den offentlige saldo

13 SIDE 11 DI S 2025-PLAN GIVER HØJERE VÆKST, ØGET PRIVAT BESKÆFTIGELSE OG BALANCE PÅ DEN OFFENTLIGE SALDO > Resumé DI vil øge væksten og rykke Danmark op blandt de ti mest velstående lande i Bliver DI s plan fulgt, vil vores velstand blive 120 mia. kr. større i 2025, den private beskæftigelse vil være mindst højere i 2025 og den offentlige saldo vil komme i balance. Det kræver imidlertid, at vi gennemfører reformer af det danske arbejdsmarked, sænker skatter og afgifter, gør det lettere at drive virksomhed i Danmark og investerer mere i forskning, udvikling, infrastruktur og uddannelse. Planen skal finansieres gennem reformer og reduceret vækst i den offentlige sektor. Indledning I dette kapitel gennemgås de samlede effekter af de politiske forslag i DI s 2025-plan på de tre overordnede mål om at løfte væksten og den private beskæftigelse samtidigt med, at der sikres balance på den offentlige saldo. Kapitlet skitserer planens overordnede virkemidler og finansiering, mens de enkelte politiske forslag og effekten heraf gennemgås mere detaljeret i de følgende kapitler. Kapitel 3 7 er inddelt efter de fem strategiske indsatsområder, som er præsenteret i kapitel 1. DI s 2025-plan bygger oven på fremskrivningen af dansk økonomi fra Konvergensprogram 2015, som indregner den demografiske udvikling og allerede vedtaget politik. DI s mål Højere vækst, øget beskæftigelse og budgetbalance De tre overordnede mål i DI s 2025-plan er, at: Reformer og politiske initiativer skal løfte BNP med mindst 115 mia. kr. i Reformer og politiske initiativer skal løfte den private beskæftigelse med mindst fuldtidspersoner i Der skal som minimum være balance på den offentlige saldo i Målene afspejler DI s vision om et velstående samfund i vækst og balance. Vækst er afgørende. Selvom Danmark er et velstående land, så er der behov for at øge væksten i de kommende år, hvis vi også i fremtiden skal være blandt de lande i verden, der har den højeste velstand og bedste offentlige service. De seneste årtier har skiftende regeringer haft økonomiske planer med langsigtede mål for dansk økonomi. Planerne har i mange år haft stort fokus på den offentlige saldo og arbejdsudbuddets betydning for de offentlige finanser. Fra 2012 blev dette fokus udvidet med et mål for løft i velstanden, herunder via højere produktivitet. DI opfordrer regeringen til at sætte ambitiøse mål. Det er endnu uvist, hvad regeringen vil sætte af mål i en kommende økonomisk plan. DI opfordrer regeringen til at sætte et ambitiøst mål for både løft i arbejdsudbud, produktivitet og velstand. Samtidig er det afgørende, at regeringen planlægger og følger en ansvarlig økonomisk politik inden for grænserne i budgetloven og stabilitets- og vækstpagten. DI s 2025-plan øger velstanden Danmark sakker bagud på velstand skabt i landet. I 90 erne var Danmark det sjetterigeste land i verden målt på bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger (justeret for forskelle i købekraft). I dag er vi nummer 15. Målt ud fra den velstand, der skabes i Danmark, er vi altså stille og roligt blevet overhalet af andre nationer. Virksomhederne og Danmark har brug for høj vækst. Det er vigtigt for Danmark at fastholde en høj vækst og et højt velstandsniveau. Gode vækstvilkår for den private sektor er først og fremmest forudsætningen for, at vi som samfund kan fast-

14 SIDE 12 Danmarks placering på velstandsranglisten Danmarks velstand relativt til velstanden i verdens 10. rigeste land Indeks (nr. 10 s BNP pr. indbygger = 100) Verdens 10. rigeste land < Anm.: På baggrund af BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder. Danmarks placering står over hver søjle. Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN, Finansministeriet og DI-beregninger holde vores virksomheder og dermed også vores arbejdspladser. Derudover kræver det også konkurrencedygtige virksomheder at kunne afsætte sine varer internationalt, så vi har råd til at importere varer fra andre lande. Tilsvarende er den offentlige sektor afhængig af, at velstanden følger med den internationale udvikling, hvis Danmark, også i fremtiden, skal kunne tilbyde et tidssvarende serviceniveau i f.eks. vores sundhedssystem på højde med lande som Norge og Sverige. Derfor er det vigtigt, at væksten i Danmark kan følge med væksten i andre velstående lande. Forskellige måder at måle velstand. Hvis der fokuseres på den velstand, der tilfalder danskere, frem for den velstand som danskerne skaber, er billedet lidt bedre. Dette måles med brutto- eller nettonationalindkomsten, hvor BNP korrigeres for løn- og formueindkomster til og fra udlandet. Danmark udmærker sig ved at have fået ret store formueindtægter fra udlandet 1, mens andre lande, som for eksempel Irland, har store formueoverførsler til udlandet. Det skal være mere attraktivt at skabe værdi i Danmark. Vi skal ikke bare læne os tilbage og satse på, at vi kan blive ved med at kompensere for den manglende vækst i Danmark ved at være bedre end andre til hente formueindtægter fra udlandet. 2 Vi skal sikre, at vi løfter den velstand, der skabes i Danmark, så vi kan sikre langtidsholdbar vækst i velstanden, og så vi igen kan rykke op ad ranglisten målt på BNP pr. indbygger. Det ligger i direkte forlængelse af DI s vision om, at det skal være mere attraktivt at skabe værdi i Danmark. Vækst på 1,7 pct. om året frem til I de kommende ti år skønnes velstandsudviklingen i Danmark (målt ved væksten i BNP) at ligge i den lave ende sammenlignet med andre velstående lande. I fravær af nye politiske reformer ventes en BNPvækst på 1,7 pct. om året i gennemsnit i årene 2016 til Væksten understøttes af indvandring. Væksten i dansk økonomi i det kommende årti understøttes af fremgang i befolkningen. Målt pr. indbygger er der således blot udsigt til en årlig vækst på ca. 1,3 pct. Og da stort set hele befolkningsvæksten i de kommende år skønnes at komme fra en fortsat nettoindvandring til Danmark, afhænger en stor del af vores velstandsfremgang af, at vi fortsat kan 1 Formueindtægterne fra udlandet kan i høj grad henføres til vores pensionsopsparing og danske virksomheders investeringer i udlandet. 2 Nettoformueindkomst fra udlandet afhænger af en meget lang række meget usikre parametre, som det er meget vanskeligt at fremskrive. Der foreligger derfor ikke nogen internationalt sammenlignelige fremskrivninger af BNI. Og eventuelle danske fremskrivninger af BNI er ligeledes behæftet med en meget stor usikkerhed.

15 SIDE 13 Dansk vækst ikke i top i de kommende ti år Gennemsnitlig årlig real BNP-vækstrate fra Taiwan Hong Kong Singapore Israel Slovakiet Sydkorea Australien Island Luxembourg New Zealand USA Sverige Malta Norge Irland Tjekkiet Cypern Canada Spanien Slovenien Danmark Storbritannien Schweiz Portugal Frankrig Belgien Holland Østrig Finland Tyskland Italien Japan Grækenland* 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 < Pct. Real BNP vækst Real BNP vækst pr. capita Anm.: Vækstraterne for Grækenland er for hele perioden regnet ud med tal fra AWG frem for pga. tal fra IMF i som de øvrige lande. Kilde: IMF, EU-Kommisionen, Consensus Economics, Finansministeriet og DI-beregninger. tiltrække flere udenlandske medarbejdere til danske virksomheder, jf. kapitel 5. Væksten løftes også af de seneste års reformer. Der er de seneste år gennemført et antal reformer, herunder Tilbagetrækningsaftalen, Skatteaftalen og Vækstpakker fra 2013 og 2014, som har forbedret de danske vækstudsigter mærkbart. Det skal vi være glade for. For uden disse reformer havde vækstudsigterne været langt dårligere i det kommende årti og efterfølgende. De gode takter skal fortsættes, så Danmark igen kan komme tilbage i toppen. DI mener, at der er behov for at fortsætte de gode takter og forbedre den danske vækst yderligere. Ellers vil Danmark fortsat halte efter de mest velstående lande. Med den forventede vækst på 1,7 pct. årligt skønnes Danmark at være det 14.-rigeste land i 2025 målt på BNP pr. indbygger (justeret for købekraft). Og det forudsætter endda, at de omkringliggende lande ikke gennemfører nye reformer, der øger erhvervsfrekvensen eller produktiviteten og dermed væksten. DI s reformer øger velstanden med 120 mia. kr. DI foreslår omfattende reformer, der løfter arbejds udbuddet og øger produktiviteten. Samlet set skønnes DI s reformforslag at øge velstanden i Danmark med 120 mia. kr., hvilket er lidt mere end DI s mål om at øge velstanden med 115 mia. kr. Et sådant løft i velstanden på 120 mia. kr. vil øge den gennemsnitlige årlige vækst i fra de 1,7 til 2¼ pct. Det vil betyde, at Danmark i 2025 igen rykker op blandt de ti mest velstående lande i verden og vil indtage en placering som nummer fem blandt de europæiske lande målt på BNP pr indbygger (justeret for købekraft).

16 SIDE 14 DI s 2025-plan bringer Danmark i top ti blandt de velstående lande BNP pr. indbygger i købekraftskorrigerede enheder i 2025, USD Uden nye tiltag Med DI s 2025-plan 1 Singapore 125,8 1 Singapore 125,8 2 Luxembourg 113,7 2 Luxembourg 113,7 3 Norge 87,1 3 Norge 87,1 4 Hong Kong 85,1 4 Hong Kong 85,1 5 USA 78,6 5 USA 78,6 6 Taiwan 76,6 6 Taiwan 76,6 7 Schweiz 76,2 7 Schweiz 76,2 8 Irland 71,3 8 Irland 71,3 9 Australien 65,8 9 Australien 65,8 10 Sverige 64,5 10 Danmark 64,8 11 Island 64,4 11 Sverige 64,5 12 Holland 64,1 12 Island 64,4 13 Tyskland 62,2 13 Holland 64,1 14 Danmark 61,2 14 Tyskland 62,2 15 Østrig 60,9 15 Østrig 60,9 16 Canada 60,0 16 Canada 60,0 17 Belgien 55,4 17 Belgien 55,4 18 Sydkorea 55,3 18 Sydkorea 55,3 19 Frankrig 53,9 19 Frankrig 53,9 20 Storbritannien 53,3 20 Storbritannien 53,3 Kilde: IMF, EU-Kommissionen, Consensus Economics, FN, Finansministeriet og DI-beregninger.

17 SIDE 15 DI s 2025-plan løfter velstanden i 2025 markant Løft i BNP i 2025, opgjort i 2015-niveau Mia. kr. 140 < Løft i F&U og udd. Færre byrder og bedre indre marked (6 mia. kr.) (15 mia. kr.) Højere produktivitet sfa. politiske tiltag (41 mia. kr.) Kilde: DI-beregninger Lavere skatter, afgifter og politisk bestemte omkostninger (48 mia. kr.) Højere arbejdstid (19 mia. kr.) Arbejdsmarkedsreformer (52 mia. kr.) Øget beskæftigelse (62 mia. kr.) 0 Tiltag Håndtag Højere beskæftigelse øger BNP. Af løftet i BNP på 120 mia. kr. giver DI s forslag til arbejdsmarkedsreformer et bidrag på i alt 52 mia. kr. i De største enkeltbidrag kommer fra forslaget om senere tilbagetrækning og reformer af førtidspensionssystemet. Arbejdsmarkedsreformerne er nærmere beskrevet i kapitel 5. Lavere skatter og afgifter. DI s skattepakke giver højere produktivitet og højere arbejdsudbud. De skattepolitiske tiltag giver et samlet løft i BNP på 48 mia. kr. i Heraf kommer de største enkeltbidrag fra reduktion af selskabsskatten til 13 pct. og afskaffelse af topskatten, som skønnes at øge velstanden i 2025 med ca. 15 mia. kr. hver. Alle skatteforslagene er beskrevet mere indgående i kapitel 3. Færre byrder og bedre indre marked. DI ønsker at reducere de administrative byrder for danske virksomheder og skabe et mere velfungerende indre marked. Dette vurderes sammen med en række andre produktivitetsfremmende forslag at løfte BNP med 15 mia. kr. i Forslagene er nærmere beskrevet i kapitel 6 og 7. Flere midler til forskning, infrastruktur og uddannelse Endeligt indebærer DI s 2025-plan en massiv satsning på F&U, infrastruktur og uddannelse, som skønnes at løfte BNP med yderligere seks mia. kr. i Forslagene i DI s 2025-plan øger velstanden ved at øge arbejdsudbuddet i både hoveder og timer, samtidig med at produktiviteten styrkes. Forslag om lavere skatter for virksomhederne, lavere topskat, øgede bevillinger til F&U mv. samt færre administrative byrder og bedre indre marked bidrager til at øge produktiviteten. Skatteforslagene bidrager ligeledes til at øge arbejdsudbuddet fortrinsvis ved at øge arbejdstiden, mens arbejdsmarkedsreformerne primært øger arbejdsudbuddet ved at flytte folk fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Samlet set sikrer de forslag, der forbedrer produktiviteten, et løft i BNP på knap 41 mia. kr., hvilket svarer til ca. en tredjedel af det samlede BNP-løft fra DI s 2025-plan. De restende to tredjedele stammer fra højere arbejdsudbud i både hoveder og timer.

18 SIDE 16 En mere effektiv offentlig sektor. Ud over et løft i BNP fra politiske tiltag på 120 mia. kr. i 2025 indebærer DI s 2025-plan også en effektivisering af den offentlige sektor for ca. 20 mia. kr., som er beskrevet i kapitel 4. Det kan løfte BNP yderligere, idet visse typer af effektiviseringsgevinster bidrager til en øget realvækst i det offentlige forbrug og dermed til en øget vækst i det samlede BNP. Mere produktive virksomheder. Dertil kommer, at produktiviteten og dermed velstanden i samfundet også kan øges gennem tiltag i virksomhederne, som ikke kræver politisk understøttelse. Virksomhedernes produktivitet har længe været et fokusområde i DI. De seneste år har DI således lanceret en række virksomhedsrettede tiltag inden for eksempelvis digitalisering, optimering af forsyningskæder, løn og ledelse, jf. kapitel 6. Der vurderes fortsat at være et stort potentiale for at øge produktiviteten i virksomhederne. Konkret skønnes det groft, at tiltag i virksomhederne kan forbedre produktiviteten og dermed BNP med op mod 30 mia. kr. i Den faktiske forbedring afhænger dog i høj grad af, hvor mange virksomheder, der implementerer de produktivitetsforbedrende tiltag. De mulige velstandsløft på op til 20 mia. kr. fra offentlige effektiviseringer og op til 30 mia. kr. fra tiltag i virksomhederne er ikke indregnet i DI s plan. DI s 2025-plan øger den private beskæftigelse Opsvinget er ved at bide sig fast, og selvom der endnu ikke er tegn på generel arbejdskraftmangel, så er der allerede nu områder, hvor virksomhederne har svært ved at skaffe den arbejdskraft, de har brug for. De kommende år vurderes der ifølge Konvergensprogram 2015 at være udsigt til, at den private beskæftigelse øges med i alt godt personer uden nye tiltag. Ca personer skønnes at følge af den demografiske udvikling og af allerede vedtagne reformer. Det er især Velfærdsaftalen og Tilbagetrækningsaftalen, der bidrager til beskæftigelsesstigningen. Dertil kommer, at den forventede normalisering af konjunkturerne med nogen usikkerhed skønnes at bidrage med et løft i den private beskæftigelse på ca personer. På trods af, at der er udsigt til en betragtelig stigning i den private beskæftigelse de kommende 10 år, er der som nævnt udsigt til en relativt beskeden vækst. Det bemærkes desuden, at den forudsatte beskæftigelsesstigning i høj grad hviler på en antaget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft i de kommende år, jf. også kapitel 5. Mål om flere privat beskæftigede. DI ønsker, at der gennemføres omfattende reformer, der kan øge arbejdsudbuddet. Det skal suppleres med, at væksten i den offentlige sektor begrænses, så der frigøres arbejdskraft til den private sektor. DI s mål er, at konkrete politiske tiltag skal øge den private beskæftigelse i 2025 med yderligere fultidspersoner 3. Arbejdsmarkedsreformer øger beskæftigelsen. Det største bidrag til at løfte den private beskæftigelse kommer fra DI s forslag til arbejdsmarkedsreformer og uddannelsestiltag, der tilsammen øger den private beskæftigelse med ca fultidspersoner. Arbejdsmarkedsforslagene øger arbejdsudbuddet, primært ved at bringe folk fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse, jf. kapitel 5. Sammenhængende ydelsessystem og højere tilbagetrækningsalder. Det største enkeltbidrag til løftet i arbejdsudbuddet kommer fra forslaget om et sammenhængende ydelsessystem (herunder reform af førtidspension og fleksjob), som øger den private beskæftigelse med ca fuldtidspersoner. Dertil kommer forslaget om at hæve tilbagetrækningsalderen ved at afkorte varslet i indekseringsmekanismen, hvilket skønnes at øge den private beskæftigelse med godt fuldtidspersoner. 3 Fuldtidspersoner er i DI s 2025-plan defineret som personer med et gennemsnitligt timeudbud.

19 SIDE 17 Løft i privat beskæftigelse i fuldtidspersoner Ændring i reelt arbejdsudbud (1) Ændring i ledighed (2) Ændring i beskæftigelse (3)=(1) (2) Ændring i offentlig beskæftigelse (4) Løft i privat beskæftigelse = (3) (4) Allerede vedtagne tiltag og demografi Normalisering af konjunktursituation Uden yderligere tiltag Lavere skatter, afgifter og politisk bestemte omk. Lavere realvækst i det offentlige forbrug Arbejdsmarkedsreformer og uddannelse Flere midler til forskning mv. Erhvervsvenlig EU- lovgivning Samlet bidrag fra DI s politiske forslag Løft i privat beskæftigelse inkl. DI's forslag Kilde: Konvergensprogram 2015 samt DI-beregninger. Lavere skatter på arbejdsindkomst øger beskæftigelsen. Derudover bidrager DI s skatteforslag, herunder især forslagene om at fjerne topskatten og afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, med et løft i den private beskæftigelse på ca fuldtidspersoner, jf. kapitel 3. Skatteforslagene øger arbejdsudbuddet, primært ved at personer, som allerede er i beskæftigelse, arbejder flere timer. Frigør arbejdskraft fra den offentlige til den private sektor. Den private beskæftigelse øges i DI s 2025-plan med yderligere personer ved, at der frigøres arbejdskraft fra den offentlige sektor til den private sektor. DI foreslår således, at realvæksten i det offentlige forbrug begrænses i forhold til det, som SR-regeringen planlagde i Konvergensprogram 2015, jf. kapitel 4. Det skønnes at frigøre ca fuldtidspersoner til den private sektor. I modsat retning trækker især DI s forslag om at øge de offentlige udgifter til F&U (jf. kapitel 6), hvilket skønnes at indebære, at der ansættes flere i offentlige forskningsenheder.

20 SIDE 18 DI s 2025-plan øger især den private beskæftigelse Ændring i fuldtidsbeskæftigelse fra 2015 til 2025 med og uden DI s 2025-plan personer < Kilde: Konvergensprogram 2015 og DI-beregninger Privat beskæftigelse ( ) Privat beskæftigelse ( ) 50 0 Off. besk. Uden nye tiltag (30.000) Off. besk. DI's plan (21.000) Godt flere privat beskæftigede med DI s 2025-plan. Alt i alt indebærer DI s politiske forslag et løft i den private beskæftigelse på fuldtidspersoner, hvilket er lidt højere end målet på Inklusive allerede vedtagne tiltag og konjunkturgenopretning skønnes det således at give et samlet løft i den private beskæftigelse fra 2015 til 2025 på ca fuldtidspersoner i DI s 2025-plan. Dertil kommer, at den offentlige beskæftigelse på trods af en forudsat lavere vækst i det offentlige forbrug kan stige med ca personer frem mod 2025 i DI s 2025-plan, så den samlede beskæftigelse alt i alt skal vokse med ca fuldtidspersoner over en ti-årig periode. Det svarer til en årlig vækst i de præsterede timer på ca. 1,1 pct., hvilket er en stor og ambitiøs udvidelse af arbejdsudbuddet. Det er imidlertid ikke helt uset, at arbejdstyrken og beskæftigelsen kan udvides betydeligt over en kortere årrække. Således steg de præsterede timer i gennemsnit med en pct. årligt i perioden DI s 2025-plan er finansieret og sikrer balance på den offentlige saldo Alle forslag i DI s 2025-plan er fuldt finansierede inklusive de afledte adfærdseffekter. Finansieringen kommer især fra lavere vækst i det offentlige forbrug og DI s forslag til arbejdsmarkedsreformer. DI anbefaler, at de offentlige udgifter som udgangspunkt holdes i ro frem til 2020 og følger det demografiske træk herefter 4. Det giver et provenu på ca. 30 mia. kr. Lav forbrugsvækst sikrer finansiering og stram finanspolitik. Det er væsentligt, at det offentlige forbrug begrænses allerede i de kommende år, fordi det giver et sikkert og umiddelbart finansieringsbidrag, mens f.eks. adfærdseffekterne fra arbejdsmarkeds- og skattereformerne vil komme med lidt forsinkelse, ligesom der ofte er en indfasningsperiode for reformer. 4 Det demografiske træk angiver, hvordan de offentlige forbrugsudgifter skønnes at blive påvirket af ændringer i befolkningens alderssammensætning. Trækket viser udviklingen i det offentlige forbrug, når udgifterne pr. bruger følger lønudviklingen og brugergrundlaget følger den demografiske udvikling.

21 SIDE 19 DI s 2025-plan er fuldt finansieret Effekt på primær offentlig saldo i 2025 Mia. kr. (2015-niveau) Færre byrder og bedre indre marked DI's forslag til arbejdsmarkedsreformer (1½ mia. kr.) (39½ mia. kr.) Løft i forbrugsvækst samt provenutab fra omlægning af registreringsafgift Løft i F&U, uddannelse og infrastruktur (22½ mia. kr.) (10½ mia. kr.) < Kilde: Konvergensprogram 2015 samt DI-beregninger. 1 Det løft i det offentlige forbrug, der er muligt med en forbrugsandel på maksimalt 24 pct. af BNP i 2025 og balance på den offentlige saldo Lavere vækst i det offentlige forbrug (30 mia. kr.) DI's forslag til lavere skattetryk og lavere politisk bestemte omk. (34 mia. kr.) 0 Finansiering Balance på off. saldo Anvendelse (4 mia. kr.) Det er samtidig vigtigt, at den samlede finanspolitik holdes stram i de kommende år. Både fordi den offentlige saldo ikke efterlader plads til finanspolitiske lempelser, og fordi konjunktursituationen tilsiger, at finanspolitikken skal strammes for at undgå mangelsituationer og pres på arbejdsmarkedet. DI s 2025-plan sikrer balance i I fravær af DI s eller andre nye reformer skønnes i Konvergensprogram 2015, at der vil være et lille offentligt underskud i 2025 på ca. fire mia. kr. Det hul lukkes med den tilvejebragte finansiering i DI s 2025-plan, så der er sikret balance på den offentlige saldo i Skattelettelser og flere midler til F&U. Dernæst prioriterer DI at sænke skatter, afgifter og politisk bestemte omkostninger og at løfte de offentlige udgifter til F&U, uddannelse og infrastruktur. DI s 2025-plan sikrer desuden plads til det midlertidige provenutab, som følger af DI s forslag om en omlægning af bilafgifterne. Omlægningen er provenuneutral på langt sigt, men vil over en periode på ca. 10 år give et mindre provenu, fordi afgifterne indkræves i løbet af bilens levetid frem for ved indregistreringen af bilen i Danmark. Det resterende råderum kan prioriteres til at løfte det offentlige forbrug i forhold til udgangspunktet i DI s 2025-plan. Udgiftsstop frem til Som nævnt anbefaler DI, at der i fravær af reformer planlægges efter udgiftsstop frem til 2020 og en vækst på ca. 0,6 pct. herefter svarende til det demografiske træk. Det giver en gennemsnitlig årlig realvækst på ca. 0,3 pct. i årene Med den tilvejebragte finansiering og de øvrige udgiftsforslag i DI s 2025-plan er der plads til at løfte væksten i det offentlige forbrug til ca. 0,6 pct i gennemsnit i årene

22 DI ANALYSE DI S 2025-PLAN SIDE 20 Løft i de offentlige ressourcer med DI s 2025-plan Gennemsnitlig realvækst i det offentlige forbrug, Pct. 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Offentlige effektiviseringer < Kilde: Konvergensprogram 2015 og DI-beregninger. 1 Det yderligere løft i det offentlige forbrug, der er muligt med en forbrugsandel på maksimalt 24 pct. af BNP og balance på saldoen i ,0 Konvergensprogram 2015 Udgangspunkt i DI's 2025-plan Med DI's politikpakke (reduceret realvækst) og generelt løft i forbrugsvækst 1 Dertil kommer, at en effektivisering og digitalisering af den offentlige sektor skal frigøre 20 mia. kr. Det er ikke en del af planens finansiering, og kan derfor tilbageføres til det offentlige forbrug og dermed reelt løfte den offentlige service. Dermed kan der med DI s 2025-plan opnås et løft i den offentlige service på op mod en pct. i gennemsnit i årene Til sammenligning indebærer den tidligere regerings Konvergensprogram fra 2015 en realvækst i det offentlige forbrug på i alt 0,9 pct. årligt i Balance fra 2021 og lavere underskud på langt sigt. SR-regeringen skønnede i Konvergensprogram 2015, at den offentlige saldo i fravær af nye reformer vil blive forbedret frem mod 2020 og være positiv i årene Herefter vil saldoen forringes, og der vil være udsigt til offentlige underskud helt frem til Og fra ca til 2060 vil underskuddet overstige grænsen i budgetloven på ½ pct. af BNP. Alt i alt sikrer DI s 2025-plan, at der er mindst balance på den offentlige saldo fra 2021 og i de nærmeste år derefter. DI s 2025-plan sikrer balance i 2025 og også i årene efter Offentlig saldo med og uden DI s 2025-plan Pct. af BNP < Med DI s 2025-plan Uden yderligere tiltag Med DI s 2025-plan, ekskl. likviditetstab Kilde: Konvergensprogram 2015 og DI-beregninger

23 DI ANALYSE DI S 2025-PLAN SIDE 21 Effekt af DI s forslag inden for de fem strategiske målsætninger Velstanden løftes med mindst 115 mia. kr. Privat besk. løftes med mindst fuldtidspersoner Balance på den offentlige saldo Mia. kr pers. Pct. af BNP Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår ,8 En offentlig økonomi, som fylder mindre og yder mere ,7 Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse ,9 Blandt de mest produktive og innovative i verden ,4 Et åbent samfund der griber de globale muligheder 9 0 0,0 Samlet bidrag fra de fem strategiske målsætninger ,4 Krævet løft for at nå målepunkter ,2 Skattepolitiske tiltag skal reducere skattetrykket med mindst 2 pct. af BNP 1 ) Forbrugstrykket må maksimalt udgøre 24 pct. af BNP Vækstudgifters andel af de offentlige udgifter skal være mindst 21½ pct. Højere produktivitet øger velstanden med 40 mia. kr. Pct. af BNP Pct. af BNP Procentpoint Mia. kr. Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår En offentlig økonomi, som fylder mindre og yder mere Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse Blandt de mest produktive og innovative i verden Et åbent samfund der griber de globale muligheder Samlet bidrag fra de fem strategiske målsætninger -2,3-0,3 0,0 32-0,1-0,8 0,3 0-0,9-0,6 0,6-12 0,0-0,1 1,0 12 0,0 0,0 0,0 9-3,3-1,7 2,0 41 Krævet løft for at nå målepunkter -2,0-1,5 1, ) De skattepolitiske tiltag er samlet i den strategiske målsætning Konkurrencedygtige omkostninger og investeringsvilkår. Kilde: DI-beregninger.

24 SIDE Indledning Virksomhederne er udfordrede 23 Udfordring Høje udgifter til løn og skat 29 DI s mål Styr på omkostningerne 31 DI s løsninger Indsats på alle områder 36 Effekt af DI s forslag Lavere skattetryk, højere beskæftigelse og større velstand

25 SIDE 23 KONKURRENCEDYGTIGE OMKOSTNINGER OG INVESTERINGSVILKÅR > Resumé Danske virksomheder skal kunne konkurrere med udlandet for at vinde ordrer og arbejdspladser til Danmark. Men verdens højeste skatteniveau, relativt høje lønomkostninger og et middelmådigt investeringsklima forringer virksomhedernes vilkår og gør det sværere at være virksomhed i Danmark. DI foreslår, at skatter, afgifter og omkostninger for virksomhederne sænkes, så beskæftigelsen øges og det bliver mere attraktivt at investere i Danmark. Forslagene vil øge arbejdsudbuddet med personer, produktiviteten med 1,6 pct. og Danmarks velstand med 48 mia. kr. i Indledning Virksomhederne er udfordrede Danmarks konkurrenceevne er i stor udstrækning påvirket af de omkostninger, vi pålægger produktion og investeringer i Danmark. Hvis danske virksomheder skal klare sig i den internationale konkurrence, er det afgørende, at de kan sælge deres produkter og services til konkurrencedygtige priser. Det kræver et konkurrencedygtigt dansk omkostningsniveau. Tilsvarende gælder, at hvis danske virksomheder skal kunne tiltrække investeringer både fra Danmark og udlandet er det afgørende, at vilkårerne for at investere i Danmark er konkurrencedygtige sammenlignet med alternative investeringslande. Hvorvidt Danmark er attraktiv for erhvervslivet afhænger også af, om der er et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft med de rette kvalifikationer, som leverer en arbejdsindsats med høj produktivitet og innovation. Derfor fokuserer DI s plan også på at øge arbejdsudbuddet med de rette kompetencer samt på at løfte produktivitet og innovationsevnen i de danske virksomheder, jf. kapitel 5 og 6. Udfordring Høje udgifter til løn og skat De danske lønninger samt skatter og afgifter er blandt de højeste i verden, hvilket presser danske virksomheder i den internationale konkurrence. Høje omkostninger gør det sværere at være konkurrencedygtig i forhold til vores udenlandske konkurrenter. Forbedring af lønkonkurrenceevnen efter mange års forværring Stigning i timefortjeneste inden for fremstilling Pct. 6 5 < Udland (vægtet gennemsnit) Danmark 4 3 Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik og egne beregninger

26 SIDE 24 HØJE ARBEJDSOMKOSTNINGER Arbejdsomkostninger er typisk en stor udgiftspost for de fleste virksomheder. De danske lønninger steg over en længere periode frem til 2008 mere end i udlandet, hvilket har medført, at Danmark har nogle af verdens højeste medarbejderomkostninger. Siden finanskrisen har overenskomsternes fokus på konkurrenceevnen og de lave lønstigninger ved de lokale lønforhandlinger dog holdt den danske lønudvikling nede og under udlandets. Fremstillingsindustrien har tabt arbejdspladser. Sammen med løn er produktivitet en vigtig del af virksomhedernes samlede lønkonkurrenceevne. Siden finanskrisen er produktiviteten inden for fremstillingsindustrien steget mere end lønnen. Også ad denne vej er det således lykkedes at forbedre lønkonkurrenceevnen (der typisk måles ved enhedslønomkostningerne og/eller lønkvoten) til et væsentligt bedre udgangspunkt, end da finanskrisen ramte Danmark. Fremstillingsindustriens samlede lønkvote er nu på et lavere niveau end i Genopretningen af konkurrenceevnen har dog kostet mange arbejdspladser. Den danske fremstillingsindustri er blandt dem i Europa, der har tabt flest arbejdspladser siden finanskrisen. Det gælder især i de løntunge dele af fremstillingsindustrien, hvilket har været medvirkende til faldet i lønkvoten. Erhvervsstrukturerne varierer på tværs af lande. Inden for fremstillingsindustrien fylder f.eks. medicinalindustrien meget i Danmark, mens elektronik industrien er mindre end i mange andre lande. Korrigeres fremstillingsindustriens lønkvote for brancheforskelle og ændrede valutakurser, er den fortsat svækket med 10 pct. siden 2000 relativt til udlandet. Det svarer nogenlunde til den forringelse, vi ser i lønkonkurrenceevnen, når denne opgøres ved enhedslønomkostningerne. Samlet set er det dog relativt klart, at Danmark siden 2008 har oplevet en tiltrængt forbedring af fremstillingsindustriens lønkonkurrenceevne, omend der er store forskelle på tværs af underbrancher. Der ses også de første klare tegn på, at de seneste års hårde fokus på at genoprette lønkonkurrenceevnen endelig begynder at vise sig i form af tilbageerobring af markedsandele og stigende industribeskæftigelse. Det er derfor helt centralt at fastholde fokus også når det begynder at gå lidt bedre. Lønkonkurrenceevnen skal fortsat styrkes i årene fremover, sær- Fremstillingsindustriens konkurrenceevne forbedret Fremstillingsindustriens lønkvote og enhedslønomkostninger ift. udlandet Indeks, 2000 = < Relativ lønkvote Relativ lønkvote, ved samme branchestruktur og fælles valuta Relative enhedslønomkost ninger i fælles valuta Kilde: Eurostat, BEA, Macrobond, CAO, Danmarks Nationalbank og DI-beregninger. Anm.: Udlandet består af følgende lande: Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Østrig, Polen, Portugal, Finland, Sverige, Storbritannien, Norge, USA og Japan. Landene er vejet sammen med kronekursvægte fra 2014, og de dækker 81 pct. af landene i den samlede effektive kronekurs. Efter 2012 foreligger der ikke detaljerede branchedata for alle lande. Udviklingen på underbrancher er fremskrevet med den generelle udvikling inden for fremstilling.

27 SIDE 25 Danmark ligger i top på skatten Skattetryk i udvalgte EU-lande , pct. af BNP Pct < Danmark Belgien Frankrig Sverige Finland Italien Østrig Anm: Skattetrykket er opgjort ekskl. frivillige sociale bidrag, jf. Danmarks Konvergensprogram. Kilde: Ubrudt linje: Økonomisk Redegørelse aug og DI-beregninger på baggrund af data fra Eurostat. Stiplet linje: EU s stabilitets og konvergensprogrammer. ligt hvis DI s ambitioner om fremgang i velstand og privat beskæftigelse frem mod 2025 skal indfries. VERDENS HØJESTE SKATTENIVEAU I forhold til skatter og andre politisk bestemte omkostninger er der ligeledes taget skridt i den rigtige retning de senere år. Ambitionsniveauet har dog været for lavt, hvis Danmark skal fastholde og tiltrække den økonomiske aktivitet, som er afgørende for vækst og velstand. Derfor er der fortsat behov for skattereformer, som nedbringer de direkte og indirekte omkostninger for danske virksomheder og giver bedre vilkår for både danske og udenlandske investeringer i Danmark. Det høje danske skattetryk er én af de tydeligste manifestationer af det høje danske omkostningsniveau og de suboptimale vilkår for investeringer i Danmark. Efter den seneste gennemførte hovedrevision af nationalregnskabet udgjorde det samlede danske skattetryk i 2014 omkring 51 pct. af BNP, hvilket var det højeste i verden Udsigt til bedring. Det danske skattetryk er i disse år ekstraordinært højt grundet fremrykning af dele af pensionsbeskatningen, herunder beskatning af kapitalpensioner. Med uændret skattepolitik og de øvrige forudsætninger i Konvergensprogram 2015 forventes skattetrykket således at falde til 44,7 pct. af BNP i Frem mod 2025 forventes skattetrykket herefter at stige svagt til 45,2 pct. af BNP. Dermed har Danmark kurs mod at overlade sin førsteplads i skattetryk til Belgien. Det centrale er dog, hvorvidt de enkelte skatter og afgifter er konkurrencedygtige i forhold til omverden og generelt understøtter vækst og optimal ressourceallokering. I den forbindelse kan følgende tre områder fremhæves: Beskatning af lønindkomst og forbrug. Afgifter og andre politisk bestemte omkostninger på virksomhederne. Skat på investeringer. HØJE SKATTER PÅ LØNINDKOMST OG FORBRUG For så vidt angår personskatterne, har de seneste mange års skattereformer gradvist nedbragt skatten af den sidst tjente krone for både lav- og mellemindkomstgrupper til et internationalt konkurrencedygtigt niveau. På grund af topskatten er den øverste marginalskat på lønindkomst dog fortsat blandt verdens højeste især når der tages højde for de høje danske forbrugsafgifter, som også reducerer realværdien af en ekstra arbejdsindsats. Med skatteaftalen fra 2012 blev topskattegrænsen gradvis hævet frem mod 2022, men selv til den tid vil der være godt topskatteydere, svarende til ca. hver syvende fuldtidsbeskæftigede. Hertil kommer de mange lønmodtagere, der har ind-