ANALYSE UNØDVENDIGE INDLÆGGELSER OG AMBULANTE BESØG

Transkript

1 ANALYSE UNØDVENDIGE INDLÆGGELSER OG AMBULANTE BESØG GULDBORGSUND KOMMUNE FEBRUAR 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Fremgangsmåde... 3 Analyse... 3 Overordnet blik... 3 Aldersfordeling blandt indlagte... 4 Diagnoser blandt indlagte... 6 Behov for yderligere afdækning... 7 Konklusion... 8 Anbefalinger... 8

3 BAGGRUND Social og Sundhedsudvalget besluttede oktober 2011 at nedsætte en arbejdsgruppe med formålet at udarbejde prioriteret katalog med forslag til initiativer til at forhindre unødvendige indlæggelser og ambulante besøg. Der er til arbejdsgruppen udarbejdet en Business Case (forefindes i bilag). Arbejdsgruppen består af: Else Mortensen, Konstitueret Sundhedschef Susanne Eegholm, Teamleder for myndighed og visitation Karen Daverkosen, Distriktsleder i ældreplejens Distrikt Vest Signe Qvist Christensen (tovholder), AC medarbejder i Social og Arbejdsmarked Styregruppen består af: Jesper Rahn Jensen, Direktør for Social og Arbejdsmarked Dorthe Foersom, Konstitueret Socialchef Kommissoriet angiver, at arbejdsgruppen skal tage udgangspunkt i almen erfaring og viden om indlæggelser, samt at arbejdsgruppens analyser skal resultere i et katalog af initiativer, der kan nedsætte antallet af indlæggelser og ambulante besøg i Guldborgsund Kommune. Arbejdsgruppens fremgangsmåde, analyse og anbefalinger beskrives i det følgende. FREMGANGSMÅDE Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i statistiske opgørelser over indlæggelser, udskrivningsdiagnoser og kommunal medfinansiering (KMF) i Guldborgsund Kommune. Opgørelserne er trukket via Avaleo (statistik trukket fra det kommunale omsorgssystem) samt via esundhed, der er Indenrigs- og Sundhedsministeriets informationssystem til formidling af opgørelser af finansiering, afregning og den bagvedliggende aktivitet baseret på DRG-systemet. Af hensyn til sammenlignelighed og sikkerhed for, at statistikkerne er opdaterede, er opgørelserne baseret på indlæggelser i første halvår ANALYSE OVERORDNET BLIK Antal udskrivninger KMF 1. halvår 2011 KMF 2012-takster kr kr Tabel 1: Antal udskrivninger og kommunal medfinanisering (KMF) for 1. halvår 2011 samt den kommunale medfinansiering konverteret til 2012-takster (priserne er dog baseret på drg-taksterne for 2011). Grundbetaling, ambulant behandling og psykiatriske indlæggelser indgår ikke i opgørelsen. Kilde: esundhed. 3

4 Tabel 1 viser, at der i første halvår 2011 er registreret udskrivninger blandt borgere i Guldborgsund Kommune. Den kommunale medfinansiering hertil var 35 mio. kr. (eksklusiv grundbetaling). Tabellen viser samtidig, at de tilsvarende udskrivninger efter 1. januar 2012, ville koste kommunen 62 mio. kr. Det bør bemærkes, at opgørelsen fra 2011 ikke inkluderer det faste grundbeløb, som blev bestemt af kommunens indbyggertal, og som fra 2012 ikke længere indgår i den kommunale medfinansiering. Taksterne for 2011 og 2012 i Figur 1 er derfor ikke direkte sammenlignelige men indikerer, at kommunen kan have økonomisk incitament til at reducere antallet af indlæggelser. Til sammenligning er der i samme periode i det kommunale omsorgssystem registreret 677 indlæggelser blandt modtagere af kommunal hjemme- eller sygepleje. Trods usikkerheder forbundet med denne opgørelse 1 finder størstedelen af indlæggelser således sted blandt borgere uden relation til den kommunale ældrepleje. ALDERSFORDELING BLANDT INDLAGTE Figur 1 nedenfor viser, at antallet af indlæggelser topper ved aldersgruppen år. Det samme gælder den kommunale medfinansiering (Figur 2). Det pointeres, at opgørelsen ikke er relateret til befolkningstallene for de pågældende aldersgrupper, og grafen viser således ikke, hvor stor en andel af befolkningstallene, indlæggelserne svarer til. Figur 1: Antal indlæggelser (udskrivninger) blandt Guldborgsund-borgere i første halvår 2011, fordelt på aldersgrupper i 5-års-intervaller. Ambulant behandling og psykiatriske indlæggelser indgår ikke i opgørelsen. Kilde: esundhed. 1 Omsorgssystemets opgørelse over antal indlæggelser bør tolkes med forhold, idet registrering af indlæggelser foregår manuelt. Indlæggelser blandt personer registreret i andre kommunale systemer end ældreplejens er ikke inkluderet i opgørelsen. 4

5 Figur 2: Kommunal medfinansiering (KMF) for Guldborgsund Kommune, første halvår KMF er opgjort i henholdsvis 2011-takster og 2012-takster. Fordelt på aldersgrupper i 5-års-intervaller. Grundbetaling, ambulant behandling og psykiatriske indlæggelser indgår ikke i opgørelsen. Kilde: esundhed. Til sammenligning fremgår aldersfordelingen i ældreplejen af Figur 3. Figur 3: Aldersfordeling blandt modtagere af hjemmepleje og/eller sygepleje i Guldborgsund Kommune. Baseret på første halvår 2011 og fordelt på aldersgrupper i 5-års-intervaller. Kilde: Avaleo. 5

6 På baggrund af aldersfordelingen for såvel antal indlæggelser som for kommunal medfinansiering finder arbejdsgruppen, at det ikke kun er relevant at fokusere på de ældste aldersgrupper. Tværtimod kan indsatser vedrørende forebyggelse af indlæggelser med fordel inkludere yngre målgrupper, end det oprindeligt er tænkt i arbejdsgruppens kommissorium. Det foreslås, at målgruppen bør inkludere borgere ned til 50 års-alderen. DIAGNOSER BLANDT INDLAGTE I Tabel 2 listes de 10 somatiske diagnoser, der samlet set har udløst størst kommunal medfinanisering i første halvår 2011 for Guldborgsundborgere over 65 år. Aktionsdiagnose KMF 2011-takster KMF, 2012-takster DJ189 - Pneumoni UNS kr DZ508 - Kontakt mhp anden form for genoptræning kr DJ441 - Kronisk obstruktiv lungesygdom m akut eksacerbation UNS kr DC349 - Kræft i lunge UNS kr DZ034 - Obs. pga mistanke om myokardieinfarkt kr DI639 - Hjerneinfarkt UNS kr DI489 - Atrieflagren el atrieflimren UNS kr DD649 - Anæmi UNS kr DE869A - Dehydrering kr DI209 - Angina pectoris UNS kr Tabel 2: Kommunal medfinansiering (KMF) for de 10 somatiske diagnoser, der har genereret størst kommunal medfinansiering i første halvår 2011 for borgere 65+ år. KMF er opgjort i både 2011-takster og 2012-takster. Grundbetaling og ambulant behandling indgår ikke i opgørelsen. Kilde: esundhed. Tabel 3 viser i stedet antallet af indlæggelser, fordelt på de hyppigst forekommende diagnoser, blandt de 65+ årige. 6

7 Aktionsdiagnose Antal indlæggelser DJ189 - Pneumoni UNS 98 DZ508 - Kontakt mhp anden form for genoptræning 90 DZ034 - Obs. pga mistanke om myokardieinfarkt 56 DJ441 - Kronisk obstruktiv lungesygdom m akut eksacerbation UNS 52 DC349 - Kræft i lunge UNS 47 DI489 - Atrieflagren el atrieflimren UNS 44 DZ039 - Obs. pga mistanke om sygdom el tilstand UNS 42 DI639 - Hjerneinfarkt UNS 40 DI209 - Angina pectoris UNS 38 DE869A - Dehydrering 34 Tabel 3: Top 10 over antal indlæggelser, fordelt på diagnoser, for borgere 65+ år. Første halvdel af Kilde: esundhed. Af Tabel 2 og Tabel 3 fremgår, at det for 65+ årige stort set var de samme ti diagnoser, der i første halvår 2011 forekom hyppigst og bekostede kommunen mest. Af såvel Tabel 2 som Tabel 3 fremgår desuden, at Guldborgsund Kommune i første halvår 2011 blandt borgere over 65 år har haft flest indlæggelser og flest udgifter relateret til lungebetændelse (pneumoni ). 98 udskrivninger for lungebetændelse har samlet set kostet kommunen kr. (eksklusiv den grundtakst, som indgik i den kommunale medfinansiering til og med 2011). Omskrives dette til takster, vil et tilsvarende antal indlæggelser for lungebetændelse beløbe sig til 1,2 mio. kr. i kommunal medfinansiering. En udfordring ved drg-takstsystemet er, at den kommunale medfinansiering baseres på udskrivelsesdiagnosen, ikke nødvendigvis indlæggelsesårsagen. Af opgørelserne er det derfor uklart, hvad der oprindeligt ligger til grund for indlæggelserne. Relateret til eksemplet med lungebetændelse blandt 65+ årige efterlader statistikkerne tvivl om, hvorvidt de pågældende patienter er indlagt på grund af lungebetændelsen, eller om lungebetændelsen er opstået under indlæggelsesforløbet. For de yngre aldersgrupper har indlæggelserne mange forskellige årsager, og enkeltdiagnoser, der kan betragtes som forebyggelige, skiller sig ikke tydeligt ud. Dog er indlæggelser på grund af infektioner repræsenteret i alle aldersgrupper. BEHOV FOR YDERLIGERE AFDÆKNING Såvel sundheds- som ældreområdet har de seneste år iværksat forskellige indsatser, der på - baggrund af generel viden - forventes at medvirke til reduktion i antallet af indlæggelser: Internt iværksatte initiativer Implementering af forløbsprogrammer vedrørende KOL, hjertekarsygdomme og diabetes i forbindelse med kronikerprojektet. Bl.a. planlægges opfølgende hjemmebesøg for KOL-patienter, og der uddannes specialistsygeplejersker indenfor de tre sygdomsgrupper. 7

8 Kommende forløbsprogrammer vedrørende kræft og muskel- og skeletlidelser. Forebyggende hjemmebesøg til borgere 75+ år, herunder muligheden for hastebesøg. Telemedicinske projekter. Akutpladser samt sygeplejerskernes kompetence til visitation af disse. Statsligt/regionalt iværksatte initiativer Sundhedsaftalen , som afføder forskellige udviklingsforløb, der både direkte og indirekte er relateret til indlæggelser. KL-projekt om det nære sundhedsvæsen. Samarbejde via Lægeligt Kommunalt Udvalg. Både internt i kommunen samt på regionalt og statsligt niveau pågår der således flere initiativer med fokus på reduktion af indlæggelser. Arbejdsgruppen finder, at yderligere initiativer på baggrund af generel viden kan vise sig at være uden effekt eller måske endda at forstyrre evidensen af de igangværende indsatser. KONKLUSION Samlet set konkluderer arbejdsgruppen: At størstedelen af de indlagte borgere ikke er kendt af den kommunale hjemme- eller sygepleje. At der kan være uoverensstemmelse mellem indlæggelsesårsag og udskrivningsdiagnose. At der indlægges flest borgere i aldersgruppen år. At der allerede ER iværksat kommunale indsatser, der forventes at reducere antallet af indlæggelser, og at yderligere initiativer på baggrund af generel viden kan vise sig at være uden effekt eller måske endda at forstyrre evidensen af de igangværende indsatser. At indlæggelser på grund af infektioner er repræsenteret i alle aldersgrupper, og at der derfor bør skabes øget fokus på forebyggelse og håndtering af infektioner. At der er behov for en dyberegående årsagsanalyse af indlæggelser i Guldborgsund Kommune. ANBEFALINGER Arbejdsgruppen anbefaler, at der iværksættes en dyberegående kvalitativ årsagsanalyse, og at denne analyse danner grundlag for de fremtidige indsatser indenfor både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse i Guldborgsund Kommune. Indsatserne vil derved tage udgangspunkt i lokale problemstillinger og blive implementeret på så oplyst et grundlag som muligt. Samtidig reduceres sandsynligheden for, at der iværksættes initiativer, som er irrelevante for de konkrete forhold i Guldborgsund kommune. Metodisk kan årsagsanalysen foregå ved gennemgang af journaler (journalaudits) i eget og andres regi, fx hjemmepleje, sygehus og læger, samt ved fokusgruppeinterview med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. Metoden ligger dog ikke fast, og iværksættelse af årsagsanalysen forudsætter derfor, at der udarbejdes en projektbeskrivelse, samt at der afsættes personaleressourcer til analyseprocessen. 8

9 I analysen vil følgende spørgsmål være relevante at afdække: Hvor mange indlæggelser er planlagte? Hvor mange indlæggelser er akutte? Hvor mange akutte indlæggelser er genindlæggelser? Ved akutte hvem indlægger (borgeren selv, pårørende, vagtlæge, sygeplejen eller andre)? Ved akutte på hvilket tidspunkt af døgnet / dage indlægges borgeren? Ved akutte - hvorfra indlægges borgeren kendt og ukendt af hjemmeplejen distrikt? Ved akutte hvad er indlæggelsesårsagen? Hvilke aldersgrupper er mest relevante at rette fokus mod? Hvilke diagnoser er mest relevante at rette fokus på? Herunder hvad der er forebyggeligt. Indlæggelsesdiagnoser contra udskrivningsdiagnoser Erfaringer/viden fra andre kommuner/regioner Det anbefales yderligere: At vurdere muligheden for ansættelse af en hygiejnesygeplejerske, som både skal have fokus på forebyggelse og håndtering af infektioner. At en kontinuerlig analyse af sundhedsdata prioriteres højt i fremtiden med det formål at kunne følge udvikling og derved løbende kunne tilpasse de kommunale indsatser efter de faktiske behov i kommunen. At der fortsat er fokus på den borgerrettede forebyggelse iht. sundhedspolitikken med det formål at forebygge indlæggelser længere ud i fremtiden. 9