National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler"

Transkript

1 National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Bilag Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen, Brian Kronvang, Hans Thodsen og Vibeke Ernstsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Aarhus Universitet DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

2 ISBN Tilgængelig via: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Øster Voldgade, København K Tlf.:. Fax: Web: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,

3 Indhold Bilag.. Bearbejdning af statistiske data opgjort på sogneniveau til brug i modelberegninger af N udvaskning Bilag.. Nitrogen model for nitrogen retention in streams Bilag.. Estimering af kvælstofretention i mindre søer Bilag.. Model for N retention i vådområder Bilag.. Catchment export model of total organic nitrogen (TON) concentrations Bilag.. Kvælstof model input datamateriale opgjort som gennemsnit for årene - for ID arealer Bilag.. Stationsplot Bilag.. Stations-stamdata

4 Bilag.. Bearbejdning af statistiske data opgjort på sogneniveau til brug i modelberegninger af N udvaskning. Inge Toft Kristensen Christen Duus Børgesen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AARHUS UNIVERSITET

5 Datagrundlag Forud for modellering af N-udvaskningen for årene til er der sket en nedskalering af arealanvendelsesdata og dyrehold opgjort på sogneniveau fra Danmarks statistik til gridcelle niveau. For årene - benyttes registerdata for afgrøde, dyrehold og gødningsforbrug. For de tidligere år, hvor der ikke findes registerdata på denne skala anvendes i stedet nedskalerede data på sogneniveau. Disse indeholder ikke oplysninger om gødningsforbrug. Da der ikke findes sognedata for hvert år i perioden, er der anvendt data for årene, 7 og for hele perioden. Danmarks statistiks tællinger for og er totaltællinger, mens 7 er en statistisk opgørelse. For årene - er anvendt sognedata fra. For -7 er anvendt 7 data og for - er anvendt sognedata. Det samlede dyrkede areal jf. sognedata er korrigeret årligt således at det samlede dyrkede areal korrigeres (reduceres) til det årligt registrerede dyrkede areal jf. Danmarks statistik. I udtrækket fra Danmarks Statistik er data, der bl.a. af krav til anonymitet ikke kan relateres til sogn i stedet henført trinvist til restværdier ift. kommune eller amt. I projektet er oplysningerne på sogneniveau derfor korrigeret således at de oplysninger, der ikke er fordelt på sogne grundet krav til anonymitet, er fordelt proportionelt på sognene ud fra den del som oplysningen udgør for sognet. I modelleringen beregnes hver kombination af bedriftstype og sogn, som en bedrift. For hver enkelt gridcelle er der behov for følgende oplysninger: Pr bedrift med areal i gridcellen Sogn bedrift kode Bedriftstype Vandingskode Samlet areal på bedrift DE i alt på bedriften DE kvæg på bedriften DE svin på bedriften DE får mv. på bedriften DE fjerkræ på bedriften Bedriftens areal i gridcellen Pr bedrift og afgrøde i gridcellen Sogn bedrift kode Afgrøde Areal med afgrøde i gridcellen

6 Der anvendes oplysninger om bedriftstype, dyrehold, afgrøde samt areal i sognet, der kan vandes. Bedrifterne er opdelt i bedriftstyper jf. Tabel. For hver bedriftstype i sognet indeholder statistikken bedriftstypens samlede areal og beregnet antal dyreenheder opdelt på kvæg, svin og andet. Statistikken indeholder derudover oplysninger på sogneniveau, der ikke er opdelt på bedriftstyper. Det gælder mere detaljerede oplysninger om dyrehold, afgrøder og areal i sognet, der kan vandes. Metode I projektet er der behov for mere detaljerede oplysninger opdelt på bedriftstypen i sognet. Det gælder opdeling af andet dyrehold i fjerkræ og får, samt afgrøder. I det følgende beskrives den anvendte metode, der tager udgangspunkt i typiske dyrehold og sædskifter på disse bedriftstyper. Trin. Fordeling af dyreenheder på bedriftstype Trin. Fordeling af afgrøder på bedriftstype Trin. Fordeling af afgrøder på GEU grid punkter Trin. Fordeling af dyreenheder på bedriftstype. For de enkelte bedriftstyper fremgår kun dyreenheder opdelt på svin, kvæg og andre. Gruppen andre dyr opdeles i to grupper - fjerkræ og får - da disse producerer forskellige gødningstyper. I udgjorde får og heste 7% af dyreenheder andet dyrehold. Som udgangspunkt er antaget, at hovedparten % af andet dyrehold på bedrifter med andre grovfoderædende dyr består af får og heste, og at % af andet dyrehold på planteavl og husdyrbrug består af får og heste. Endvidere er antaget at der ikke er nævneværdigt får og heste på gartnerier, permanente beplantninger, samt svine og fjerkræbrug. For de øvrige brug er antaget at % af andet dyrehold er får og heste. Ved fordeling på bedriftstyper i de enkelte sogne er denne fordeling tilstræbt, men tilrettet således at alle dyreenheder i det enkelte sogn fordeles.

7 Tabel. Fordeling af andre dyr på bedriftstyper (). Bedrifts type Areal i alt (ha) Agerbrug 7 7 DE i alt DE pr ha. DE kvæg DE svin DE andet i alt DE Fjer kræ DE får og heste Result erende andel får af andet Gartneri Permanente.7 7 beplantning er Malkekvæg Andre grovfoderæ dende husdyr Søer og 7. 7 smågrise 7 Slagtesvin og svin i øvrigt Fjerkræ. 7 Blandet planteavl Blandet husdyrhold Planteavl og husdyrhold Hele landet Trin. Fordeling af afgrøder på bedriftstype Fordelingen af afgrøder på bedriftstyper er foretaget på baggrund af en opdeling af afgrøderne i forskellige typer jf.. Prioriteringen af fordelingen på bedriftstyper og rækkefølgen er angivet i Tabel.

8 Tabel. Prioritering af fordeling af afgrøder. Fordelingskode Type Fordeling Rækkefølge for fordeling Specialafgrøder Græs vedvarende Primært på gartneri, dernæst på agerbrug og blandet planteavl Fordeles på bedriftstype efter grovfoderædende dyr samt på permanente beplantninger Grovfoder Fordeles på bedriftstype efter grovfoderædende dyr Græs brak Procentvis Korn og raps Primært på svinebedrifter Øvrig Primært på permanente beplantninger 7 Græs omdrift Fordeles på bedriftstype efter grovfoderædende dyr Grovfoder, græs i omdrift og vedvarende græs Grovfoderarealet er fordelt ud fra antallet af grovfoderædende dyr. Vedvarende græs er ligeledes fordelt ud fra antallet af grovfoderædende dyr. Her er antallet af DE får dog vægtet højere end mængden af kvæg (får,, kvæg,). Tabel. Dyreenheder i forhold til grovfoderareal. År Dyreenheder kvæg og får Grovfoder areal DE pr ha grovfoder og græs i omdrift.7.77.,..., 7.7..,7...,...,77 Specialafgrøder Specialafgrøder er fordelt således at afgrøden først er tildelt gartnerier. Den del af arealet, der ikke kan rummes på gartnerier i sognet inden for det dyrkede areal minus foder og vedvarende græs, er dernæst fordelt på de øvrige bedriftstyper i sognet. Der er tilstræbt en andel specialafgrøder på de enkelte bedriftstyper som angivet i Tabel.

9 Tabel. Tilstræbt andel specialafgrøder og brak på bedriftstyper. Bedriftstype Tilstræbt andel specialafgrøder Agerbrug.7 Gartneri. Permanente beplantninger Malkekvæg.7 Andre grovfoderædende husdyr.7 Søer og smågrise 7 Slagtesvin og svin i øvrigt Fjerkræ Blandet planteavl. Blandet husdyrhold.7 Planteavl og husdyrhold. Øvrige afgrøder Disse er fordelt på permanente beplantninger, hvis der er ledigt areal, ellers jævnt fordelt på de øvrige bedriftstyper. Brak Der er tilstræbt en højere brakandel på permanente beplantninger, men ellers er denne jævnt fordelt, hvor der er ledigt areal. Korn og raps m.v. Korn og raps er fordelt på det areal, der er tilbage, når de øvrige afgrøder er fordelt. Tabel. Afgrødetyper fordelt på bedriftstyper i. Nr Bedriftstype Specialafgrøder Vedv. græs Grov foder Brak Korn og raps Øvrig Græs i omdrift Agerbrug Gartneri Permanente beplantninger 7 Malkekvæg 7 7 Andre grovfoderædende husdyr Søer og smågrise 7 7 Slagtesvin og svin i øvrigt Fjerkræ 7 Blandet planteavl 7 Blandet husdyrhold 7 7 Planteavl og husdyrhold I alt 7 I alt

10 Figur. Afgrødetyper fordelt på bedriftstyper, procent af arealet på bedriftstypen i. Trin. Fordeling af afgrøder på GEU grid punkter Afgrøderne fordeles på GEU grid punkter med udgangspunkt i arealanvendelsen i disse i. Ved opgørelsen af ikke markarealer er der dog anvendt AIS data i stedet for Basemap, da disse tidsmæssigt ligger tættere på sognedataene. Ved fordelingen anvendes ovennævnte afgrødetyper. I Tabel er vist arealet af disse i sogneudtræk og opgjort på markniveau i. Forholdet gælder på landsplan. I det enkelte sogn kan der være betydelig større forskel på arealet i og. Tabel. Areal med afgrødetyper i og. Fordelingskode år Afgrødetype Areal i Areal Forhold Specialafgrøder 7 7.% Græs vedvarende 7.% Foder 7.% Græs brak % Korn og raps.7% Øvrig.% 7 Græs omdrift.% Fordeling af afgrødetyper: Selve fordelingen er foretaget på følgende vis: Som udgangspunkt er opgjort arealet ved en jævn fordeling af 7

11 afgrødetypen på grid punkterne. Hvor arealet er mindre eller lig med arealet af afgrødetypen i er dette tildelt griddet. Ufordelte areal af afgrødetyper, samt ledigt areal i opgøres. Dernæst er ufordelte arealer fordelt på de ledige arealer, således at fordeling af f.eks. vedvarende græs er prioriteret fordelt på ledigt areal med græs i omdrift. Efter denne fordeling er der stadig ufordelte arealer. Disse er forsøgt fordelt på arealer, der i opgørelsen blev klassificeret som tørre arealer i AIS. Der er kun fordelt på grid, der i opgørelsen havde en vis del af griddet som markareal. Fordeling på samtlige AIS arealer i sognet vil give meget små arealer pr. grid Typisk under, ha. På grund af inkonsistens mellem kortets sogneafgrænsning og dataene i udtrækket fra Danmarks Statistik, der er f.eks. enkelte sogne, hvor arealet i udtrækket overstiger sognets samlede areal, er der en pulje, som ikke kan fordeles indenfor det enkelte sogn. Denne er fordelt på ledige arealer i kommunen. Denne fordeling giver i visse tilfælde meget små arealer i det enkelte grid. Der er derfor foretaget en korrektion, hvor arealer under, ha. ikke indgår og de øvrige arealer i det pågældende grid er korrigeret op, således at summen af arealet stadig er den samme. Fordeling af afgrøde pr. bedriftstype. Til slut er arealet pr. afgrøde og bedriftstype fordelt på griddet relativt i forhold til arealet af afgrødetypen i griddet. Resultat For kan % af arealet fordels på denne vis, mens det i er lidt mindre 7, %. (Tabel 7). Til sammenligning kan nævnes at det i data fra enkeltbetalingsordningen er ca. %, der kan stedfæstes. I Figur er vist et eksempel på resultatet for vedvarende græs i sammenlignet med vedvarende græs i. Tabel 7. Fordeling på grid andel af areal. År Areal Fordelt Ufordelt Ufordelt procent % % 7 7.%

12 Vedvarende græs Vedvarende græs Figur. Areal med vedvarende græs fordelt på gridceller i og.

13 Tabel. Afgrøder fordelt på afgrødetyper. Fordelingstype FeltID Afgrøde Specialafgrøder Læggekartofler Kartofler til mel Spisekartofler Sukkerroer til fabrik Areal med frø til udsæd Gartneriprodukter Vedvarende græs Græsarealer udenfor omdriften fratrukket græsbrak Foderafgrøder 7 Foderroer Lucerne 7 Majs til opfodring Korn til ensilering helsæd Bælgsæd, fodermarvkål og andet grøntfoder Græs i omdrift Græs og kløvermark i omdriften Brak Brak med græs Korn og raps 7 Vinterhvede 7 Vårhvede 7 Rug 7 Vinterbyg 77 Vårbyg 7 Havre 7 Triticale og andet korn til modenhed Areal med bælgsæd til modenhed Vinterraps ikke non-food Vinterraps (non-food) Vårraps (ikke non-food) Vårraps (non-food) Anden industrifrø Øvrige Øvrige arealer

14 Bilag.. Nitrogen model for nitrogen retention in streams Joachim Audet Aarhus University, Department of Bioscience AARHUS UNIVERSITY

15 Contents Estimating denitrification in Danish streams References:

16 Estimating denitrification in Danish streams We propose the use of an empirical model developed by Seitzinger et al. (). The model was developed based on published data collected in rivers and lakes located in the temperate zone (Figure ). For our purpose we used the equation including data from rivers only. Figure. Empirical relationship between %N removed in a study area and depth/time of travel. Structure of the model: R = 7. ( D. T ) R, monthly removal of nitrogen expressed as a percentage of nitrogen input, D, depth of the stream in meters, T, Time of travel in years. T = reach length / flow velocity The streams are divided in three categories based on their width (m): -.,.-, + Velocity For each category, Autumn/Winter (i.e. November to March) and Spring/Summer (i.e. April to October) flow velocities were attributed (Table ). The velocities were calculated using data from the monitoring stations. Reach length The reach length corresponds to the mean travel length that a hypothetical drop of water would cover between the points it enters the stream and the outlet of the ID polygon. This is very challenging to estimate but it is related to the total length of stream within each polygon and to the area and shape of the polygon. The travel length ratio (α) varies between and, meaning that the nitrogen input will travel % of the total stream length (TSL). If necessary, this factor can be adjusted during the calibration. Here

17 we used some equations (power functions) to calculate the reach length (RL) in the polygons. The equations were of the form: α = TSL-β β is a calibration parameter (Table ). Depth There is no data on average stream depth but the maximum depth at the monitoring station is available. It can be assumed that the monitoring stations are usually placed in part of the stream where the profile is relatively rectangular and therefore we expect the max depth to be a good approximation of the average depth (Table ). Table. Width, depth and velocity for the three types of streams Category Stream -. m Stream.- m Stream + m Stream width (m) Stream depth (m) Velocity (m s-) β (intern streams only) Winter Summer Winter Summer Application of the model to the ID polygons. Figure. Sketch representing the stream flowing across several catchments (dark blue, connect streams ) and stream flowing in only one catchment (light blue, intern streams ). It is important to distinguish stream that are flowing only within one polygon and stream flowing across several polygons as these streams will transport N from the upstream catchments. Hence, the retention will be first calculated in the streams flowing within the catchment only (light blue in figure ). Then the N input from these streams will added to the N input coming from upstream and the model will be applied on the stream flowing across catchments (dark blue in figure ).

18 To sum up: R = 7. ( D. T ) R, monthly removal of nitrogen expressed as a percentage of nitrogen input D, depth of the stream in meters, T, Time of travel in years. T = RL / flow velocity RL, reach length RL= α*tsl TSL, total stream length and α, travel length ratio. α = TSL-β except for connect streams where α is set to.7. β is a calibration parameter (see values in table ).

19 References Seitzinger, S.P., Styles, R.V., Boyer, E.W., Alexander, R.B., Billen, G., Howarth, R.W., Mayer, B., Breemen, N.V.,. Nitrogen Retention in Rivers: Model Development and Application to Watersheds in the Northeastern U.S.A. Biogeochemistry 7/, -7.

20 Bilag.. Estimering af kvælstofretention i mindre søer Jørgen Windolf Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Z AARHUS UNIVERSITET

21 Indhold Indledning Identifikation Kvælstofretention. Gennemsnitlig kvælstofretention i forskellige søtyper. År-til-år variation i N-retentionen

22 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes N-retentionen i små søer beregnes i den ny oplandsmodel samt det forudsatte datagrundlag.

23 Identifikation er defineret som alle de søer, der kan detekteres via FOT s søtema, og som ikke er medtaget i listen over store søer. Med store søer menes de søer, der oprindeligt blev udpeget med en søspecifik kvalitets målsætning i Vandrammedirektivsammenhæng. Kun små søer med afløb tillægges en kvælstofretention. Kriteriet for identifikation af disse søer, der har afløb har været, at de skal røres af mindst et vandløb, eller der skal være et vandløb inden for en m bufferzone rundt om søen.

24 Kvælstofretention Den årlige kvælstofretention er beregnet for en række søer, der indgår i det nationale overvågningsprogram NOVANA. For søer er der som gennemsnit for perioden - beregnet en retention på kg N/(ha*søareal* år). Der er dog betydelig variation imellem søerne (Bilag ). Dertil kommer en variation fra år til år. Alle disse variationer er bl.a. relateret til variationer i oplandskarakteristika, vandopholdstid og stofbelastning. For de definerede små søer med afløb er der derfor søgt foretaget en graduering i gennemsnitlig årlig kvælstofretention ud fra en inddeling efter oplandskarakteristika (dyrkningsgrad, jordtype). Efterfølgende er den tidslige udvikling søgt beskrevet ved at inddrage en årsfaktor uddraget fra de søer, der indgår i NOVANA-programmet. Endelig er der lavet en generel antagelse for at kunne estimere den månedlige fordeling af kvælstofretentionen i et givet år. Metoden beskrives nedenstående.. Gennemsnitlig kvælstofretention i forskellige søtyper Den absolutte retention af kvælstof vil som udgangspunkt og helt overordnet være relateret til, hvor meget kvælstof der tilføres søen. Generelt vil kvælstoftilførslen til søer i oplande med megen lerjord være større end i oplande med mere sandede jorder, og tilførslen vil også være relateret til dyrkningsgraden. Derfor er de små søer kategoriseret efter dyrkningsgrad i oplandet og efter, om søen ligger i et sandet eller leret opland. Til hver søkategori er så skønnet en årlig gennemsnitlig kvælstofretention (Tabel ). De indgående søer er uden veldefinerede/kendte afstrømningsoplande. Derfor er der indledningsvist genereret en bufferzone om hver sø på - gange søens areal. Dyrkningsgrad og inddeling i ler/sand jord er efterfølgende beregnet for bufferzonen. Udgangspunktet for beregning af dyrkningsgrad har været Markblokkort (glr) og jordtypen overvejende sand (farvekode -) eller ler (=resten) i bufferzonen I alt er kategoriseret små søer med afløb med et samlet søareal på ca. km og en samlet gennemsnitlig kvælstoffjernelse på. t N/år (-). Tabel Antagen gennemsnitlig kvælstofretention i små søer med afløb fordelt på typer af kategorier (sandede og lerede oplande med forskellig dyrkningsgrad). Nret små søer (m afløb) Lerjord Rate kg N/ha år dyrk > % dyrk -% 7 dyrk< % Sandjord dyrk > % dyrk -% dyrk< %

25 . År-til-år variation i N-retentionen Den gennemsnitlige årlige tilbageholdelse vil variere fra år til som følge af variationer i klima og vand- og næringsstofafstrømning. Kvælstoftilbageholdelsen det enkelte år er derfor korrigeret med en årsspecifik faktor beregnet ud fra variationen fra år til år i søer med en komplet tidsserie af beregnede kvælstofretentioner (Bilag ). For søer i det nationale overvågningsprogram foreligger der på baggrund af målinger beregninger af den årlige gennemsnitlige kvælstofretention (kg N/hektar søareal) for de enkelte år siden (Tabel ). Såfremt der ikke foreligger målte N-retentioner i de søer ved det seneste aktuelle års beregninger, er der for de seneste år udviklet en model, hvor N-retention = f(qmm), hvor Qmm er ferskvandsafstrømningen fra Danmark. Modellen er vist i Bilag. Tidsserien for N retentionen (målt + evt. model) i de søer indekseres herefter (Tabel ). I kolonnen N-ret til faktorberegning er anført den målte gennemsnitlige retention for hvert år for -. For er der i tabellen til lige for 7- listet en modelberegnet retention. Denne model er udledt fra en lineær relation mellem den årlige arealspecifikke vandafstrømning fra Danmark (Qmm) og den målte N-retention i søerne for hvert af de forudgående år. Relationen er vist i Bilag og er tænkt at kunne uddrages og anvendes, såfremt der for det enkelte år er forsinkelser i beregningen af N-retentionen i overvågningssøerne i NOVANA. Dette princip er illustreret i Tabel, hvor der er modelberegnet en N-retention på kg N/hektar år. Dernæst er et årlig indeks udledt. Indeks N_år i Tabel er således som eksempel i beregnet som (7)/, hvor er periodegennemsnittet af kvælstofretentionen for alle år. Faktoren beregnes altså for til.. Endelig er retentionen i de enkelte søkategorier udregnet hvert år. Eksempel: For en lille sø på hektar i et leret opland med % opdyrket areal i det umiddelbare opland beregnes for en N-retention på 7 kg N/ha * hektar *. = kg N. For den samme sø beregnes for en N-retention på på 7 kg N/ha * hektar *,7 = kg N. Tabel Målt N-retention i NOVANA søer samt samlet ferskvandsafstrømning fra Danmark (Qmm). Index_Når er udledt og anvendt som beskrevet i tekst. År N-retention, (målt) kg N/ha år N-retention (model) kg N/ha år (minus år) N-retention til index beregning Qmm Danmark Index_Når 7 7,,, 7 7, 7,, 7 7,7 7 7,,

26 ,,7, 7 7,,7,,,77 7 7,, 7,,7,7??, 7

27 Bilag.. Model for N retention i vådområder Jane Bang Poulsen Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

28 Indhold Indledning Årlige- og sæsonvariationer i kvælstoftilbageholdelse Stor å Model for kvælstoftilbageholdelse. Modeller for ikke sandede vådområder, sommer og vinter 7. Modeller for sandede vådområder, sommer og vinter 7 Relation i mellem vådområdeafstrømning og oplandsafstrømning Validering af model for kvælstoftilbageholdelse Fremgangsmåde for beregning af kvælstoffjernelse i retablerede vådområder 7 Referencer

29 Indledning Det har været formålet at etablere en empirisk model for kvælstof-fjernelse i retablerede vådområder. Fastlæggelsen af den empiriske model er sket dels på baggrund af data for kvælstoffjernelse i et retableret vådområde i Stor å på Fyn og dels på baggrund af fjernelsesrater observeret i en række retablerede våndområder i Danmark (beskrevet i Hoffmann et al., ). Vådområdet ved Storåen på Fyn blev i retableret ved, at et, ha stort område blev overrislet med drænvand. Det retablerede vådområde dræner et opland på ha og der blev målt daglige data for drænafstrømning samt N-fjernelse for perioden til (Fuglsang, ). Den lange tidsserie af data for afstrømning og kvælstof -fjernelse ligger til grund for en antagelse om, at dynamikken i mellem afstrømning og kvælstof -fjernelse i Stor å vådområdet generelt kan repræsentere lignende retablerede vådområder. Dette begrundes endvidere med, at de retablerede vådområder i Danmark er udført med baggrund i de samme retningslinjer. Dermed kan det også antages at forholdet i mellem arealet af det retablerede vådområde og det opland vådområdet dræner spiller en mindre rolle, da vådområderne er etableret, så de opfylder et minimumskrav på en årlig kvælstoffjernelse på kg ha- (Hoffmann et al., ).

30 Årlige- og sæsonvariationer i kvælstoftilbageholdelse Stor å På baggrund af tidligere undersøgelser af en række retablerede vådområder fordelt over hele landet, er en årlig nitrat (N)-fjernelse på kg ha- blevet fundet til at repræsentere de fleste vådområder. Der er dog en klar tendens til, at fjernelsen er mindre i vådområder på sandede jorde (Hoffmann et al., ). Det er derfor hensigtsmæssigt at arbejde med en inddeling af vådområderne i enten overvejende lerede eller overvejende sandede. For N- fjernelsen i vådområder på sandede jorde er der færre data tilgængelige end for de lerede jorde, men den årlige fjernelsesrate forventes at ligge på omkring kg ha-, baseret på de data der er tilgængelige (Hoffmann et al., ). Den gennemsnitlige årlige fjernelse af N for Stor å vådområdet i perioden til er beregnet til at være kg per ha (figur ), altså lidt mindre end den forventede gennemsnitlige rate på kg ha-. Det ses, at der er en betydelig variation i den månedlige kvælstoffjernelse årene i mellem (figur ), hvilket understreger betydningen af at betragte månedsvariationer frem for en konstant årlig rate. Figur Årlig fjernelse af N for det retablerede vådområde ved Stor åen. Figur Månedlig fjernelse af N for perioden -, retableret vådområde ved Stor åen.

31 I etableringen af de empiriske modeller benyttes data for N fremfor total kvælstof (TN), da N generelt antages at udgøre > % af den samlede kvælstofmængde (Hoffmann et al., ). Samtidig ses det, at der for det undersøgte område ved Stor å er en tilnærmelsesvis : relation i mellem målte N og TN værdier (figur ). Figur Relationen i mellem TN og nitrat fjernelse for det retablerede vådområde ved Stor åen, perioden -.

32 Model for kvælstoftilbageholdelse Den målte afstrømning i drænene i vådområdet ved Stor åen antages at repræsentere vådområdeafstrømningen, da vådområdet under dataindsamlingen var afskærmet, så alt drænvand blev ledt igennem vådområdet (Fuglsang, ). Da N-fjernelse bl.a. afhænger af temperatur og vegetation, blev data fra Stor å vådområdet undersøgt for eventuelle trends i sæsonvariationer. Hvis der tilpasses en funktion til hver eneste måned som beskriver N- fjernelsen som funktion af vådområdeafstrømningen, fås der hovedsagligt nogle svage R værdier (<.). Betragtes data inddelt efter sæson (figur ) ses der endvidere ikke nogen signifikant forskel på modellerne, der beskriver efterår-, vinter- og forårsdata, hvorimod modellen tilpasset sommerdata adskiller sig markant fra de andre. Det blev endvidere testet, hvilken kombination af sommer/vinter måneder der gav den bedste beskrivelse af N- fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen. Resultatet blev en inddeling af data i perioderne maj til september og oktober til april, hvilket danner baggrunden for at definere to empiriske modeller til beskrivelsen af den årlige variation i N-fjernelse. Figur Modeller der beskriver omsætningen af TN i som funktion af drænafstrømningen. Modellerne er baseret på data for henholdsvis sommer, efterår, forår og vinter. For at etablere en model for N-fjernelsen på henholdsvis sandede og lerede jorde benyttes Stor å dataene, men korrigeret med en faktor. for at få en gennemsnitlig årlig fjernelsesrate på på lerede jorde og en faktor.7 for at få en gennemsnitlig årlig fjernelsesrate på på sandede jorde. På den måde benyttes den lange tidsserie fra Stor åen til at give dynamikken i N-fjernelsen som funktion af afstrømning og sæson, og de gennemsnitlige årlige rater fra vådområder over hele landet benyttes så til at justere data. De to empiriske modeller justeret med en faktor., der beskriver fjernelsen på sandede jorde, ses i figur a og de to empiriske modeller justeret med en faktor.7, der beskriver fjernelsen på lerede jorde, ses i figur b.

33 Figur Modeller der beskriver omsætningen af N i som funktion af vådområdeafstrømningen. A) Sommer og vinter model for N-fjernelse på lerede jorde. B) Sommer og vinter model for N-fjernelse på sandede jorder.. Modeller for ikke sandede vådområder, sommer og vinter N fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen i månederne maj til og med september: N fjernelse,sommer =.x.77 (a) Ligning har en R værdi på.7. N fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen i månederne oktober til og med april: N fjernelse,vinter = 7.7x. (b) Ligning a har en R værdi på... Modeller for sandede vådområder, sommer og vinter N fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen i månederne maj til og med september: N fjernelse,sommer =.x.77 (a) 7

34 Ligning har en R værdi på.7. N fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen i månederne oktober til og med april: N fjernelse,vinter =.x. (b) Ligning har en R værdi på.. Nfjernelse er givet i kg ha- mnd- og x er vådområdeafstrømningen i mm mnd-.

35 Relation i mellem vådområdeafstrømning og oplandsafstrømning De fire modeller der er blevet etableret beskriver N-fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen. Da retablerede vådområder etableres ud fra de gældende retningslinjer, antages det, at den sæsonvariation i mellem afstrømningen i vådområdet og N-fjernelsen som er observeret i Stor å vådområdet, kan repræsentere den generelle dynamik i retablerede vådområder. Da data for vådområdeafstrømning kun foreligger for de færreste retablerede vådområder, er der i stedet blevet etableret en sammenhæng i mellem oplandets afstrømning og vådområdeafstrømningen, på baggrund af data fra Stor å vådområdet. For at undgå, at oplandets størrelse spiller en rolle for, hvor meget vand der strømmer igennem vådområdet, benyttes en beregnet månedsvis afvigelse af oplandsafstrømningen fra den gennemsnitlige afstrømning i periode - i oplandet. Denne afvigelse beregnes ved hjælp af følgende generelle formel: Afvigelse måned = (Q aktuel Q ) Q () I ligning angiver Afvigelsemåned den aktuelle måneds afvigelse fra gennemsnittet for alle måneder i perioden -. Qaktuel er den aktuelle måneds afstrømning i mm mnd- og Q- er den gennemsnitlige månedsafstrømning for hele perioden -. I figur ses Afvigelsemåned plottet som funktion af vådområdeafstrømningen for Stor å dataene i perioden -. Den lineære relation der beskriver data benyttes til at beregne vådområdeafstrømningen (Qvådområde)i et givent vådområde, når Afvigelsemåned er fundet for det aktuelle vådområde: Q vådområde = 7, Afvigelse måned +,7 () Dermed kan ligningerne - benyttes til estimering af N-fjernelsen. Figur Sammenhæng i mellem den månedlige afstrømning i vådområdet og oplandets månedlige afstrømnings afvigelse fra - månedsmidlen.

36 Validering af model for kvælstoftilbageholdelse Da de empiriske modeller for N-fjernelse skal bruges som en generel model for alle retablerede vådområder, er modellen blevet valideret med et datasæt fra et retableret vådområde nær Lyngbygård å (leret), for. På baggrund af afstrømningsdata beregnet ud fra vandløbets vandføring blev Afvigelsemåned (ligning ) først beregnet, hvorefter ligningerne a og b blev brugt til at beregne de månedlige N-fjernelsesrater. Disse månedlige fjernelsesværdier blev så sammenlignet med de værdier for N-fjernelse der blev målt i perioden (figur ). Som det ses i Figur beskriver en lineær funktion % af variationen i data. Figur Målt og modelleret nitrat fjernelse for retableret vådområde ved Lyngbygård å for. Figur Validering af de to modeller for N tilbageholdelse for lerjorde. De tre outliers repræsenterer jun., jul. og sep.. Datagrundlaget er testet.

37 Fremgangsmåde for beregning af kvælstoffjernelse i retablerede vådområder I nedenstående Box er illustreret et flow -diagram for beregning af kvælstoffjernelse i vådområder.

38 7 Referencer Hoffmann, C. C., Baatrup-Pedersen, Amsick, S. L., Ckausen, P.,. Vådområder. Faglig rapport fra DMU, nr. 7. Fulgsang, A.,. Kvælstofomsætning i våd eng Forsøgsprojekt langs Storå på Fyn, -. Wetland Consult og Fyns Amt.

39 Bilag.. Catchment export model of total organic nitrogen (TON) concentrations Daniel Graeber Aarhus University, Department of Bioscience AARHUS UNIVERSITY

40 Report on catchment export model of total organic nitrogen (TON) concentrations Daniel Graeber February, Contents Data structure used for model establishment Calculation of TON concentrations Description of uncertainties of TON concentrations Establishment of annual TON concentration model Summary of annual TON concentration model Model of the uncertainty of annual TON concentrations 7 Glossary Supplement Abstract It is the aim of the model to predict the total organic nitrogen (TON) concentrations exported from land to small streams. Combined with a run-off model, the TON load can be calculated. Due to high errors of the monthly TON concentrations, it was only possible to establish an annual model. To predict the uncertainty of the annual TON concentrations, a second model was established for the error of TON concentrations. This report explains the data structure which was used to determine the TON concentration model, errors of the determined TON concentration, the cornerstones of the model establishment and finally will give a summary of the models.

41 Data structure used for model establishment The sampling period of the nutrient data was and samples were taken monthly. Nitrate (NO ) + nitrite (NO ) were measured as combined variable and ammonium (NH + ) and total nitrogen (TN) load were measured, as well as discharge. A table with background data of the catchments was established, which included descriptor variables for soil type (upper cm of soil, down to m of soil and percentage of loamy soils in different soil horizons), land use (Areal Informations Systemets Arealanvendelseskort, percentage of arable farming based on blokdyrk data), precipitation data, topographic data and runoff data. The entirety of the data was available for and for catchments, sampled for the NOVANA monitoring program. Thus it was decided to make first test of different models based on this time period and these stations (see a list with stations in the supplement). The final model was based on catchment data extracted for the ID catchments and combined for small catchments (the from above plus ) with overall observations from, for which nutrient data was measured in the NOVANA monitoring program. These catchments do well represent the soil and land use types with the largest areas in Denmark and the data is the same that is available for all ID catchments used in the nation-wide model. Therefore, a TON concentration model based on these catchments will represent the diffuse sources of TON in the Danish landscape, when using the ID catchments. However, urban point sources are not represented. However, these likely do not play a role for the countrywide TON export to freshwaters. Calculation of TON concentrations For each catchment and year or each catchment and month, annual and monthly discharge-weighted TON concentrations (hereinafter referred to as annual and monthly TON concentrations) were calculated as: T ON yr = T N load yr (NO load yr + NO load yr + NH + load yr) Q yr () T ON m = T N load m (NO load m + NO load m + NH + load m) Q m () In the equations () and (), the monthly loads or discharges (X m ) and annual loads or discharges (X yr ) are used. Q refers to discharge.

42 Table : Uncertainty estimates for the nutrient variables based on laboratory standards (ISO 7, ISO, ISO ). Variable Coefficient of variation (%) TN. NO + NO. NH +. Description of uncertainties of TON concentrations Based on the equations () and (), the sample concentrations of NO + NO, NH + (ISO 7) and TN, discharge (Q) and the uncertainties given in the standards for measuring the sum of NO + NO (ISO ), NH+ (ISO 7) and TN (ISO ) a Monte-Carlo (MC) simulation was conducted to calculate the propagated error of the TON concentrations (see Table for the uncertainties used in the MC simulation). The simulation assumed normal distributed data and was run with iterations. In Figure, the distribution of the uncertainties of the TON concentrations are shown. As can be seen, the uncertainties are only acceptable for the annual TON concentrations, since for the monthly TON concentrations % of the values have an error of % and % have an error > %. The reason is that, due to the calculation of TON concentrations as a difference of NO + NO + NH+ and TN measurements, the errors of these measurements propagate into the determined TON concentration. If this TON concentration only makes up a small fraction of TN, its error will be highly increased [Graeber et al., ]. As most of the TN in Denmark is NO due to the high percentage of agricultural land use [Kronvang et al., ] and concentrations of TON are relatively low compared to that, high errors of TON are a common phenomenon [Graeber et al., ]. The differences of uncertainties between annual and monthly TON concentrations are due to the fact that the monthly TON loads are summed up to get the annual TON loads, thereby reducing the error of the single monthly TON determinations in result of their aggregation. Due to the high uncertainties of the monthly TON concentrations (Figure ), a model was generated for the annual TON concentrations only. Establishment of annual TON concentration model The establishment was done as an iterative process in which the most influential descriptor variables were identified and added stepwise to a linear model. It was tried to maximise the explained variance while keeping the

43 % of TON concentrations within a uncertainty category Annual TON concentrations Error (CV) < % % % % >% n = n = n = 7 n = n = Monthly TON concentrations Error (CV) < % % % % >% n = n = n = n = n = Figure : TON concentration measurements within a pre-defined uncertainty category. CV = coefficient of variation model simple:. Data of annual TON concentrations were tested for normal distribution and found to be normal-distributed after transformation by natural logarithm.. The most influential descriptor variables were found by redundancy analysis with only TON concentration as target variable [Borcard et al., ].. The identified descriptor variables were added stepwise to a linear model which was then tested for improvement.. After a preliminary model was found, only the most influential variables were kept to simplify it as much as possible.. Model definition was supported by Eureqa, an unsupervised modelling program based on principles of machine learning [Schmidt and Lipson, ].. Since the model is based on the natural logarithm of the TON concentration, a correction according to Ferguson [] was included in the model.

44 Summary of annual TON concentration model The linear model has variables and has an adjusted R of.: T ON annual = exp (. prec.. j. slope) exp (./) () In equation, T ON annual is the annual discharge-weighted TON concentration (mg TON / L), j is the percentage of coarse sand in the upper cm of the soil for a catchment (jord in the dansk simplificerede jordbundsdata (DSJ) with a resolution of : ), prec is the annual corrected sum of precipitation in mm (from Danmarks Meteorologiske Institut), slope is the average slope of the catchment in % based on Danmarks højdemodel 7 (Geodatastyrelsen) with a m grid. Summary statistics of all variables of the model are given in Table. Layers with the variables were extracted for all ID catchments and are available on the project s FTP server. Table : Summary table for model variables used in annual TON concentration model. cmt = catchment. Variable Mean SD Minimum Maximum TON (mg / L) Coarse sand (jord, % of cmt) Fine sand (jord, % of cmt).... Organic soils (jord7, % of cmt) Precipitation (mm) Average slope of cmt (%).... Model of the uncertainty of annual TON concentrations Since the uncertainty of the determined annual TON concentrations was considerable, a second model was established which can predict the uncertainty of the annual TON concentrations for a catchment. The model establishment was done based on very similar steps as described for the TON concentration model above (Section ). The final model has parameters and an adjusted R of.:

45 T ON error = exp (. + lav. + j. +prec. + N bal +.) exp(.7/) () In equation, T ON error is the error of the annual TON concentration (as coefficient of variation), lav is the percentage of lowlying areas in a catchment, j is jord of the national soil classification for the upper cm of soils (Grov sandblandet lerjord / fin sandblandet lerjord), prec is the annual sum of precipitation in mm and Nbal is the national gross nitrogen balance in kg / ha. A summary of the model variables is given in Table. Table : Summary table for model variables used in annual TON uncertainty model. CMT = catchment, CV = coefficient of variation, N = nitrogen. Variable Mean SD Minimum Maximum TON uncertainty (% CV)....7 Lowlands in the catchment (% of.7... CMT) Grov sandblandet lerjord (% of CMT) Precipitation (mm) National nitrogen balance (kg / ha) Glossary References D. Borcard, F. Gillet, and P. Legendre. Numerical ecology with R. Springer Verlag,. RI Ferguson. River loads underestimated by rating curves. Water Resources Research, ():7 7,. URL D. Graeber, J. Gelbrecht, B. Kronvang, B. Gücker, M. T. Pusch, and E. Zwirnmann. Technical note: Comparison between a direct and the standard, indirect method for dissolved organic nitrogen determination in freshwater environments with high dissolved inorganic nitrogen concentrations. Biogeosciences, ():7,. doi:./bg--7-.

46 B. Kronvang, H.E. Andersen, C. Borgesen, T. Dalgaard, S.E. Larsen, J. Bogestrand, and G. Blicher-Mathiasen. Effects of policy measures implemented in Denmark on nitrogen pollution of the aquatic environment. Environmental Science & Policy, ():,. M. Schmidt and H. Lipson. Distilling free-form natural laws from experimental data. Science, ():,. 7

47 Supplement Table S: Station number and catchment area of NOVANA stations used for establishing the TON models Station Catchment area (km ) Continued on next page

48 Table S: Station number and catchment area of NOVANA stations used for establishing the TON models Station Catchment area (km )

49 Bilag.. Kvælstof model input datamateriale opgjort som gennemsnit for årene - for ID arealer

50 Figur indeks Kvælstof udvaskning fra rodzonen til grundvandet opgjort for dyrket og udyrkede arealer på ID skala som årlig middel for perioden... Kvælstof tilførsel via atmosfærisk deposition på vandoverflader (vandløb og søer) opgjort på ID skala som årlig middel for perioden... Organisk N tilførsel til vandløb og søer opgjort på ID skala som årlig middel for perioden Kvælstof tilførsel til vandløb og søer via regnvandsbetingede udledninger opgjort på ID skala som årlig middel for perioden... Kvælstof tilførsel til vandløb og søer via rensningsanlæg opgjort på ID skala som årlig middel for perioden... 7 Kvælstof tilførsel til vandløb og søer fra spredt bebyggelse opgjort på ID skala som årlig middel for perioden... Kvælstof tilførsel til vandløb og søer fra ferskvandsdambrug opgjort på ID skala som årlig middel for perioden... Kvælstof tilførsel til vandløb og søer fra særskilte industrielle udledninger opgjort på ID skala som årlig middel for perioden...

51 Kvælstof udvaskning fra rodzonen til grundvandet opgjort for dyrket og udyrkede arealer på ID skala som årlig middel for perioden

52 Kvælstof tilførsel via atmosfærisk deposition på vandoverflader (vandløb og søer) opgjort på ID skala som årlig middel for perioden

53 Organisk N tilførsel til vandløb og søer opgjort på ID skala som årlig middel for perioden

54 Kvælstof tilførsel til vandløb og søer via regnvandsbetingede udledninger opgjort på ID skala som årlig middel for perioden

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Pollution from shipping in Denmark

Pollution from shipping in Denmark AARHUS UNIVERSITET Pollution from shipping in Denmark Thomas Ellermann, Helge R. Olesen, Jesper Christensen, Morten Winther, and Marlene Plejdrup National Environmental Research Institute, Aarhus University

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.

Læs mere

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-07

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-07 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-07 Årlige landstal af temperatur, nedbør, solskinstimer og skydække for Danmark; 1873-2001 Yearly Temperature, Precipitation, Hours

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012

Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012 Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2012 Gitte Blicher-Mathiesen Jørgen Windolf Institut

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Naturstyrelsen december 2013

Naturstyrelsen december 2013 Forord Dette regneark er primært udarbejdet af Karsten Wandall, Vejle Amt, og kan anvendes som et hjælpemiddel til beregning af kvælstoffjernelse for VMPII og VMPIII vådområdeprojekter. Naturstyrelsen

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer RØRCENTERDAGENE 2011 Konferencedel B3 Lokal afledning af regnvand D. 9. juni 2011, kl. 9-11 Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer Ph.d. urbanhydrolog Jan Jeppesen Introduktion High amount of transpiration

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Projekt DATA step view

Projekt DATA step view Projekt DATA step view Af Louise Beuchert Formål Formålet med dette projekt, er at sammenligne tid/ressourcekonsekvenser ved at køre SASjobs på data hentet som henholdsvis en fysisk kopi af data filen

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Vindpark Øster Børsting. Bilag 7 Vindberegninger og vurderinger

Vindpark Øster Børsting. Bilag 7 Vindberegninger og vurderinger Vindpark Øster Børsting Bilag 7 Vindberegninger og vurderinger (EMD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl Loss&Uncertainty - Hovedresultat Main data for PARK PARK calculation

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og

Læs mere

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Notat om Nitratklassekortet

Notat om Nitratklassekortet Notat om Nitratklassekortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2015 Jørgen Windolf, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen & Ane Kjeldgaard Institut for Bioscience

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere