National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler"

Transkript

1 National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Bilag Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen, Brian Kronvang, Hans Thodsen og Vibeke Ernstsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Aarhus Universitet DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

2 ISBN Tilgængelig via: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Øster Voldgade, København K Tlf.:. Fax: Web: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,

3 Indhold Bilag.. Bearbejdning af statistiske data opgjort på sogneniveau til brug i modelberegninger af N udvaskning Bilag.. Nitrogen model for nitrogen retention in streams Bilag.. Estimering af kvælstofretention i mindre søer Bilag.. Model for N retention i vådområder Bilag.. Catchment export model of total organic nitrogen (TON) concentrations Bilag.. Kvælstof model input datamateriale opgjort som gennemsnit for årene - for ID arealer Bilag.. Stationsplot Bilag.. Stations-stamdata

4 Bilag.. Bearbejdning af statistiske data opgjort på sogneniveau til brug i modelberegninger af N udvaskning. Inge Toft Kristensen Christen Duus Børgesen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AARHUS UNIVERSITET

5 Datagrundlag Forud for modellering af N-udvaskningen for årene til er der sket en nedskalering af arealanvendelsesdata og dyrehold opgjort på sogneniveau fra Danmarks statistik til gridcelle niveau. For årene - benyttes registerdata for afgrøde, dyrehold og gødningsforbrug. For de tidligere år, hvor der ikke findes registerdata på denne skala anvendes i stedet nedskalerede data på sogneniveau. Disse indeholder ikke oplysninger om gødningsforbrug. Da der ikke findes sognedata for hvert år i perioden, er der anvendt data for årene, 7 og for hele perioden. Danmarks statistiks tællinger for og er totaltællinger, mens 7 er en statistisk opgørelse. For årene - er anvendt sognedata fra. For -7 er anvendt 7 data og for - er anvendt sognedata. Det samlede dyrkede areal jf. sognedata er korrigeret årligt således at det samlede dyrkede areal korrigeres (reduceres) til det årligt registrerede dyrkede areal jf. Danmarks statistik. I udtrækket fra Danmarks Statistik er data, der bl.a. af krav til anonymitet ikke kan relateres til sogn i stedet henført trinvist til restværdier ift. kommune eller amt. I projektet er oplysningerne på sogneniveau derfor korrigeret således at de oplysninger, der ikke er fordelt på sogne grundet krav til anonymitet, er fordelt proportionelt på sognene ud fra den del som oplysningen udgør for sognet. I modelleringen beregnes hver kombination af bedriftstype og sogn, som en bedrift. For hver enkelt gridcelle er der behov for følgende oplysninger: Pr bedrift med areal i gridcellen Sogn bedrift kode Bedriftstype Vandingskode Samlet areal på bedrift DE i alt på bedriften DE kvæg på bedriften DE svin på bedriften DE får mv. på bedriften DE fjerkræ på bedriften Bedriftens areal i gridcellen Pr bedrift og afgrøde i gridcellen Sogn bedrift kode Afgrøde Areal med afgrøde i gridcellen

6 Der anvendes oplysninger om bedriftstype, dyrehold, afgrøde samt areal i sognet, der kan vandes. Bedrifterne er opdelt i bedriftstyper jf. Tabel. For hver bedriftstype i sognet indeholder statistikken bedriftstypens samlede areal og beregnet antal dyreenheder opdelt på kvæg, svin og andet. Statistikken indeholder derudover oplysninger på sogneniveau, der ikke er opdelt på bedriftstyper. Det gælder mere detaljerede oplysninger om dyrehold, afgrøder og areal i sognet, der kan vandes. Metode I projektet er der behov for mere detaljerede oplysninger opdelt på bedriftstypen i sognet. Det gælder opdeling af andet dyrehold i fjerkræ og får, samt afgrøder. I det følgende beskrives den anvendte metode, der tager udgangspunkt i typiske dyrehold og sædskifter på disse bedriftstyper. Trin. Fordeling af dyreenheder på bedriftstype Trin. Fordeling af afgrøder på bedriftstype Trin. Fordeling af afgrøder på GEU grid punkter Trin. Fordeling af dyreenheder på bedriftstype. For de enkelte bedriftstyper fremgår kun dyreenheder opdelt på svin, kvæg og andre. Gruppen andre dyr opdeles i to grupper - fjerkræ og får - da disse producerer forskellige gødningstyper. I udgjorde får og heste 7% af dyreenheder andet dyrehold. Som udgangspunkt er antaget, at hovedparten % af andet dyrehold på bedrifter med andre grovfoderædende dyr består af får og heste, og at % af andet dyrehold på planteavl og husdyrbrug består af får og heste. Endvidere er antaget at der ikke er nævneværdigt får og heste på gartnerier, permanente beplantninger, samt svine og fjerkræbrug. For de øvrige brug er antaget at % af andet dyrehold er får og heste. Ved fordeling på bedriftstyper i de enkelte sogne er denne fordeling tilstræbt, men tilrettet således at alle dyreenheder i det enkelte sogn fordeles.

7 Tabel. Fordeling af andre dyr på bedriftstyper (). Bedrifts type Areal i alt (ha) Agerbrug 7 7 DE i alt DE pr ha. DE kvæg DE svin DE andet i alt DE Fjer kræ DE får og heste Result erende andel får af andet Gartneri Permanente.7 7 beplantning er Malkekvæg Andre grovfoderæ dende husdyr Søer og 7. 7 smågrise 7 Slagtesvin og svin i øvrigt Fjerkræ. 7 Blandet planteavl Blandet husdyrhold Planteavl og husdyrhold Hele landet Trin. Fordeling af afgrøder på bedriftstype Fordelingen af afgrøder på bedriftstyper er foretaget på baggrund af en opdeling af afgrøderne i forskellige typer jf.. Prioriteringen af fordelingen på bedriftstyper og rækkefølgen er angivet i Tabel.

8 Tabel. Prioritering af fordeling af afgrøder. Fordelingskode Type Fordeling Rækkefølge for fordeling Specialafgrøder Græs vedvarende Primært på gartneri, dernæst på agerbrug og blandet planteavl Fordeles på bedriftstype efter grovfoderædende dyr samt på permanente beplantninger Grovfoder Fordeles på bedriftstype efter grovfoderædende dyr Græs brak Procentvis Korn og raps Primært på svinebedrifter Øvrig Primært på permanente beplantninger 7 Græs omdrift Fordeles på bedriftstype efter grovfoderædende dyr Grovfoder, græs i omdrift og vedvarende græs Grovfoderarealet er fordelt ud fra antallet af grovfoderædende dyr. Vedvarende græs er ligeledes fordelt ud fra antallet af grovfoderædende dyr. Her er antallet af DE får dog vægtet højere end mængden af kvæg (får,, kvæg,). Tabel. Dyreenheder i forhold til grovfoderareal. År Dyreenheder kvæg og får Grovfoder areal DE pr ha grovfoder og græs i omdrift.7.77.,..., 7.7..,7...,...,77 Specialafgrøder Specialafgrøder er fordelt således at afgrøden først er tildelt gartnerier. Den del af arealet, der ikke kan rummes på gartnerier i sognet inden for det dyrkede areal minus foder og vedvarende græs, er dernæst fordelt på de øvrige bedriftstyper i sognet. Der er tilstræbt en andel specialafgrøder på de enkelte bedriftstyper som angivet i Tabel.

9 Tabel. Tilstræbt andel specialafgrøder og brak på bedriftstyper. Bedriftstype Tilstræbt andel specialafgrøder Agerbrug.7 Gartneri. Permanente beplantninger Malkekvæg.7 Andre grovfoderædende husdyr.7 Søer og smågrise 7 Slagtesvin og svin i øvrigt Fjerkræ Blandet planteavl. Blandet husdyrhold.7 Planteavl og husdyrhold. Øvrige afgrøder Disse er fordelt på permanente beplantninger, hvis der er ledigt areal, ellers jævnt fordelt på de øvrige bedriftstyper. Brak Der er tilstræbt en højere brakandel på permanente beplantninger, men ellers er denne jævnt fordelt, hvor der er ledigt areal. Korn og raps m.v. Korn og raps er fordelt på det areal, der er tilbage, når de øvrige afgrøder er fordelt. Tabel. Afgrødetyper fordelt på bedriftstyper i. Nr Bedriftstype Specialafgrøder Vedv. græs Grov foder Brak Korn og raps Øvrig Græs i omdrift Agerbrug Gartneri Permanente beplantninger 7 Malkekvæg 7 7 Andre grovfoderædende husdyr Søer og smågrise 7 7 Slagtesvin og svin i øvrigt Fjerkræ 7 Blandet planteavl 7 Blandet husdyrhold 7 7 Planteavl og husdyrhold I alt 7 I alt

10 Figur. Afgrødetyper fordelt på bedriftstyper, procent af arealet på bedriftstypen i. Trin. Fordeling af afgrøder på GEU grid punkter Afgrøderne fordeles på GEU grid punkter med udgangspunkt i arealanvendelsen i disse i. Ved opgørelsen af ikke markarealer er der dog anvendt AIS data i stedet for Basemap, da disse tidsmæssigt ligger tættere på sognedataene. Ved fordelingen anvendes ovennævnte afgrødetyper. I Tabel er vist arealet af disse i sogneudtræk og opgjort på markniveau i. Forholdet gælder på landsplan. I det enkelte sogn kan der være betydelig større forskel på arealet i og. Tabel. Areal med afgrødetyper i og. Fordelingskode år Afgrødetype Areal i Areal Forhold Specialafgrøder 7 7.% Græs vedvarende 7.% Foder 7.% Græs brak % Korn og raps.7% Øvrig.% 7 Græs omdrift.% Fordeling af afgrødetyper: Selve fordelingen er foretaget på følgende vis: Som udgangspunkt er opgjort arealet ved en jævn fordeling af 7

11 afgrødetypen på grid punkterne. Hvor arealet er mindre eller lig med arealet af afgrødetypen i er dette tildelt griddet. Ufordelte areal af afgrødetyper, samt ledigt areal i opgøres. Dernæst er ufordelte arealer fordelt på de ledige arealer, således at fordeling af f.eks. vedvarende græs er prioriteret fordelt på ledigt areal med græs i omdrift. Efter denne fordeling er der stadig ufordelte arealer. Disse er forsøgt fordelt på arealer, der i opgørelsen blev klassificeret som tørre arealer i AIS. Der er kun fordelt på grid, der i opgørelsen havde en vis del af griddet som markareal. Fordeling på samtlige AIS arealer i sognet vil give meget små arealer pr. grid Typisk under, ha. På grund af inkonsistens mellem kortets sogneafgrænsning og dataene i udtrækket fra Danmarks Statistik, der er f.eks. enkelte sogne, hvor arealet i udtrækket overstiger sognets samlede areal, er der en pulje, som ikke kan fordeles indenfor det enkelte sogn. Denne er fordelt på ledige arealer i kommunen. Denne fordeling giver i visse tilfælde meget små arealer i det enkelte grid. Der er derfor foretaget en korrektion, hvor arealer under, ha. ikke indgår og de øvrige arealer i det pågældende grid er korrigeret op, således at summen af arealet stadig er den samme. Fordeling af afgrøde pr. bedriftstype. Til slut er arealet pr. afgrøde og bedriftstype fordelt på griddet relativt i forhold til arealet af afgrødetypen i griddet. Resultat For kan % af arealet fordels på denne vis, mens det i er lidt mindre 7, %. (Tabel 7). Til sammenligning kan nævnes at det i data fra enkeltbetalingsordningen er ca. %, der kan stedfæstes. I Figur er vist et eksempel på resultatet for vedvarende græs i sammenlignet med vedvarende græs i. Tabel 7. Fordeling på grid andel af areal. År Areal Fordelt Ufordelt Ufordelt procent % % 7 7.%

12 Vedvarende græs Vedvarende græs Figur. Areal med vedvarende græs fordelt på gridceller i og.

13 Tabel. Afgrøder fordelt på afgrødetyper. Fordelingstype FeltID Afgrøde Specialafgrøder Læggekartofler Kartofler til mel Spisekartofler Sukkerroer til fabrik Areal med frø til udsæd Gartneriprodukter Vedvarende græs Græsarealer udenfor omdriften fratrukket græsbrak Foderafgrøder 7 Foderroer Lucerne 7 Majs til opfodring Korn til ensilering helsæd Bælgsæd, fodermarvkål og andet grøntfoder Græs i omdrift Græs og kløvermark i omdriften Brak Brak med græs Korn og raps 7 Vinterhvede 7 Vårhvede 7 Rug 7 Vinterbyg 77 Vårbyg 7 Havre 7 Triticale og andet korn til modenhed Areal med bælgsæd til modenhed Vinterraps ikke non-food Vinterraps (non-food) Vårraps (ikke non-food) Vårraps (non-food) Anden industrifrø Øvrige Øvrige arealer

14 Bilag.. Nitrogen model for nitrogen retention in streams Joachim Audet Aarhus University, Department of Bioscience AARHUS UNIVERSITY

15 Contents Estimating denitrification in Danish streams References:

16 Estimating denitrification in Danish streams We propose the use of an empirical model developed by Seitzinger et al. (). The model was developed based on published data collected in rivers and lakes located in the temperate zone (Figure ). For our purpose we used the equation including data from rivers only. Figure. Empirical relationship between %N removed in a study area and depth/time of travel. Structure of the model: R = 7. ( D. T ) R, monthly removal of nitrogen expressed as a percentage of nitrogen input, D, depth of the stream in meters, T, Time of travel in years. T = reach length / flow velocity The streams are divided in three categories based on their width (m): -.,.-, + Velocity For each category, Autumn/Winter (i.e. November to March) and Spring/Summer (i.e. April to October) flow velocities were attributed (Table ). The velocities were calculated using data from the monitoring stations. Reach length The reach length corresponds to the mean travel length that a hypothetical drop of water would cover between the points it enters the stream and the outlet of the ID polygon. This is very challenging to estimate but it is related to the total length of stream within each polygon and to the area and shape of the polygon. The travel length ratio (α) varies between and, meaning that the nitrogen input will travel % of the total stream length (TSL). If necessary, this factor can be adjusted during the calibration. Here

17 we used some equations (power functions) to calculate the reach length (RL) in the polygons. The equations were of the form: α = TSL-β β is a calibration parameter (Table ). Depth There is no data on average stream depth but the maximum depth at the monitoring station is available. It can be assumed that the monitoring stations are usually placed in part of the stream where the profile is relatively rectangular and therefore we expect the max depth to be a good approximation of the average depth (Table ). Table. Width, depth and velocity for the three types of streams Category Stream -. m Stream.- m Stream + m Stream width (m) Stream depth (m) Velocity (m s-) β (intern streams only) Winter Summer Winter Summer Application of the model to the ID polygons. Figure. Sketch representing the stream flowing across several catchments (dark blue, connect streams ) and stream flowing in only one catchment (light blue, intern streams ). It is important to distinguish stream that are flowing only within one polygon and stream flowing across several polygons as these streams will transport N from the upstream catchments. Hence, the retention will be first calculated in the streams flowing within the catchment only (light blue in figure ). Then the N input from these streams will added to the N input coming from upstream and the model will be applied on the stream flowing across catchments (dark blue in figure ).

18 To sum up: R = 7. ( D. T ) R, monthly removal of nitrogen expressed as a percentage of nitrogen input D, depth of the stream in meters, T, Time of travel in years. T = RL / flow velocity RL, reach length RL= α*tsl TSL, total stream length and α, travel length ratio. α = TSL-β except for connect streams where α is set to.7. β is a calibration parameter (see values in table ).

19 References Seitzinger, S.P., Styles, R.V., Boyer, E.W., Alexander, R.B., Billen, G., Howarth, R.W., Mayer, B., Breemen, N.V.,. Nitrogen Retention in Rivers: Model Development and Application to Watersheds in the Northeastern U.S.A. Biogeochemistry 7/, -7.

20 Bilag.. Estimering af kvælstofretention i mindre søer Jørgen Windolf Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Z AARHUS UNIVERSITET

21 Indhold Indledning Identifikation Kvælstofretention. Gennemsnitlig kvælstofretention i forskellige søtyper. År-til-år variation i N-retentionen

22 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes N-retentionen i små søer beregnes i den ny oplandsmodel samt det forudsatte datagrundlag.

23 Identifikation er defineret som alle de søer, der kan detekteres via FOT s søtema, og som ikke er medtaget i listen over store søer. Med store søer menes de søer, der oprindeligt blev udpeget med en søspecifik kvalitets målsætning i Vandrammedirektivsammenhæng. Kun små søer med afløb tillægges en kvælstofretention. Kriteriet for identifikation af disse søer, der har afløb har været, at de skal røres af mindst et vandløb, eller der skal være et vandløb inden for en m bufferzone rundt om søen.

24 Kvælstofretention Den årlige kvælstofretention er beregnet for en række søer, der indgår i det nationale overvågningsprogram NOVANA. For søer er der som gennemsnit for perioden - beregnet en retention på kg N/(ha*søareal* år). Der er dog betydelig variation imellem søerne (Bilag ). Dertil kommer en variation fra år til år. Alle disse variationer er bl.a. relateret til variationer i oplandskarakteristika, vandopholdstid og stofbelastning. For de definerede små søer med afløb er der derfor søgt foretaget en graduering i gennemsnitlig årlig kvælstofretention ud fra en inddeling efter oplandskarakteristika (dyrkningsgrad, jordtype). Efterfølgende er den tidslige udvikling søgt beskrevet ved at inddrage en årsfaktor uddraget fra de søer, der indgår i NOVANA-programmet. Endelig er der lavet en generel antagelse for at kunne estimere den månedlige fordeling af kvælstofretentionen i et givet år. Metoden beskrives nedenstående.. Gennemsnitlig kvælstofretention i forskellige søtyper Den absolutte retention af kvælstof vil som udgangspunkt og helt overordnet være relateret til, hvor meget kvælstof der tilføres søen. Generelt vil kvælstoftilførslen til søer i oplande med megen lerjord være større end i oplande med mere sandede jorder, og tilførslen vil også være relateret til dyrkningsgraden. Derfor er de små søer kategoriseret efter dyrkningsgrad i oplandet og efter, om søen ligger i et sandet eller leret opland. Til hver søkategori er så skønnet en årlig gennemsnitlig kvælstofretention (Tabel ). De indgående søer er uden veldefinerede/kendte afstrømningsoplande. Derfor er der indledningsvist genereret en bufferzone om hver sø på - gange søens areal. Dyrkningsgrad og inddeling i ler/sand jord er efterfølgende beregnet for bufferzonen. Udgangspunktet for beregning af dyrkningsgrad har været Markblokkort (glr) og jordtypen overvejende sand (farvekode -) eller ler (=resten) i bufferzonen I alt er kategoriseret små søer med afløb med et samlet søareal på ca. km og en samlet gennemsnitlig kvælstoffjernelse på. t N/år (-). Tabel Antagen gennemsnitlig kvælstofretention i små søer med afløb fordelt på typer af kategorier (sandede og lerede oplande med forskellig dyrkningsgrad). Nret små søer (m afløb) Lerjord Rate kg N/ha år dyrk > % dyrk -% 7 dyrk< % Sandjord dyrk > % dyrk -% dyrk< %

25 . År-til-år variation i N-retentionen Den gennemsnitlige årlige tilbageholdelse vil variere fra år til som følge af variationer i klima og vand- og næringsstofafstrømning. Kvælstoftilbageholdelsen det enkelte år er derfor korrigeret med en årsspecifik faktor beregnet ud fra variationen fra år til år i søer med en komplet tidsserie af beregnede kvælstofretentioner (Bilag ). For søer i det nationale overvågningsprogram foreligger der på baggrund af målinger beregninger af den årlige gennemsnitlige kvælstofretention (kg N/hektar søareal) for de enkelte år siden (Tabel ). Såfremt der ikke foreligger målte N-retentioner i de søer ved det seneste aktuelle års beregninger, er der for de seneste år udviklet en model, hvor N-retention = f(qmm), hvor Qmm er ferskvandsafstrømningen fra Danmark. Modellen er vist i Bilag. Tidsserien for N retentionen (målt + evt. model) i de søer indekseres herefter (Tabel ). I kolonnen N-ret til faktorberegning er anført den målte gennemsnitlige retention for hvert år for -. For er der i tabellen til lige for 7- listet en modelberegnet retention. Denne model er udledt fra en lineær relation mellem den årlige arealspecifikke vandafstrømning fra Danmark (Qmm) og den målte N-retention i søerne for hvert af de forudgående år. Relationen er vist i Bilag og er tænkt at kunne uddrages og anvendes, såfremt der for det enkelte år er forsinkelser i beregningen af N-retentionen i overvågningssøerne i NOVANA. Dette princip er illustreret i Tabel, hvor der er modelberegnet en N-retention på kg N/hektar år. Dernæst er et årlig indeks udledt. Indeks N_år i Tabel er således som eksempel i beregnet som (7)/, hvor er periodegennemsnittet af kvælstofretentionen for alle år. Faktoren beregnes altså for til.. Endelig er retentionen i de enkelte søkategorier udregnet hvert år. Eksempel: For en lille sø på hektar i et leret opland med % opdyrket areal i det umiddelbare opland beregnes for en N-retention på 7 kg N/ha * hektar *. = kg N. For den samme sø beregnes for en N-retention på på 7 kg N/ha * hektar *,7 = kg N. Tabel Målt N-retention i NOVANA søer samt samlet ferskvandsafstrømning fra Danmark (Qmm). Index_Når er udledt og anvendt som beskrevet i tekst. År N-retention, (målt) kg N/ha år N-retention (model) kg N/ha år (minus år) N-retention til index beregning Qmm Danmark Index_Når 7 7,,, 7 7, 7,, 7 7,7 7 7,,

26 ,,7, 7 7,,7,,,77 7 7,, 7,,7,7??, 7

27 Bilag.. Model for N retention i vådområder Jane Bang Poulsen Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

28 Indhold Indledning Årlige- og sæsonvariationer i kvælstoftilbageholdelse Stor å Model for kvælstoftilbageholdelse. Modeller for ikke sandede vådområder, sommer og vinter 7. Modeller for sandede vådområder, sommer og vinter 7 Relation i mellem vådområdeafstrømning og oplandsafstrømning Validering af model for kvælstoftilbageholdelse Fremgangsmåde for beregning af kvælstoffjernelse i retablerede vådområder 7 Referencer

29 Indledning Det har været formålet at etablere en empirisk model for kvælstof-fjernelse i retablerede vådområder. Fastlæggelsen af den empiriske model er sket dels på baggrund af data for kvælstoffjernelse i et retableret vådområde i Stor å på Fyn og dels på baggrund af fjernelsesrater observeret i en række retablerede våndområder i Danmark (beskrevet i Hoffmann et al., ). Vådområdet ved Storåen på Fyn blev i retableret ved, at et, ha stort område blev overrislet med drænvand. Det retablerede vådområde dræner et opland på ha og der blev målt daglige data for drænafstrømning samt N-fjernelse for perioden til (Fuglsang, ). Den lange tidsserie af data for afstrømning og kvælstof -fjernelse ligger til grund for en antagelse om, at dynamikken i mellem afstrømning og kvælstof -fjernelse i Stor å vådområdet generelt kan repræsentere lignende retablerede vådområder. Dette begrundes endvidere med, at de retablerede vådområder i Danmark er udført med baggrund i de samme retningslinjer. Dermed kan det også antages at forholdet i mellem arealet af det retablerede vådområde og det opland vådområdet dræner spiller en mindre rolle, da vådområderne er etableret, så de opfylder et minimumskrav på en årlig kvælstoffjernelse på kg ha- (Hoffmann et al., ).

30 Årlige- og sæsonvariationer i kvælstoftilbageholdelse Stor å På baggrund af tidligere undersøgelser af en række retablerede vådområder fordelt over hele landet, er en årlig nitrat (N)-fjernelse på kg ha- blevet fundet til at repræsentere de fleste vådområder. Der er dog en klar tendens til, at fjernelsen er mindre i vådområder på sandede jorde (Hoffmann et al., ). Det er derfor hensigtsmæssigt at arbejde med en inddeling af vådområderne i enten overvejende lerede eller overvejende sandede. For N- fjernelsen i vådområder på sandede jorde er der færre data tilgængelige end for de lerede jorde, men den årlige fjernelsesrate forventes at ligge på omkring kg ha-, baseret på de data der er tilgængelige (Hoffmann et al., ). Den gennemsnitlige årlige fjernelse af N for Stor å vådområdet i perioden til er beregnet til at være kg per ha (figur ), altså lidt mindre end den forventede gennemsnitlige rate på kg ha-. Det ses, at der er en betydelig variation i den månedlige kvælstoffjernelse årene i mellem (figur ), hvilket understreger betydningen af at betragte månedsvariationer frem for en konstant årlig rate. Figur Årlig fjernelse af N for det retablerede vådområde ved Stor åen. Figur Månedlig fjernelse af N for perioden -, retableret vådområde ved Stor åen.

31 I etableringen af de empiriske modeller benyttes data for N fremfor total kvælstof (TN), da N generelt antages at udgøre > % af den samlede kvælstofmængde (Hoffmann et al., ). Samtidig ses det, at der for det undersøgte område ved Stor å er en tilnærmelsesvis : relation i mellem målte N og TN værdier (figur ). Figur Relationen i mellem TN og nitrat fjernelse for det retablerede vådområde ved Stor åen, perioden -.

32 Model for kvælstoftilbageholdelse Den målte afstrømning i drænene i vådområdet ved Stor åen antages at repræsentere vådområdeafstrømningen, da vådområdet under dataindsamlingen var afskærmet, så alt drænvand blev ledt igennem vådområdet (Fuglsang, ). Da N-fjernelse bl.a. afhænger af temperatur og vegetation, blev data fra Stor å vådområdet undersøgt for eventuelle trends i sæsonvariationer. Hvis der tilpasses en funktion til hver eneste måned som beskriver N- fjernelsen som funktion af vådområdeafstrømningen, fås der hovedsagligt nogle svage R værdier (<.). Betragtes data inddelt efter sæson (figur ) ses der endvidere ikke nogen signifikant forskel på modellerne, der beskriver efterår-, vinter- og forårsdata, hvorimod modellen tilpasset sommerdata adskiller sig markant fra de andre. Det blev endvidere testet, hvilken kombination af sommer/vinter måneder der gav den bedste beskrivelse af N- fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen. Resultatet blev en inddeling af data i perioderne maj til september og oktober til april, hvilket danner baggrunden for at definere to empiriske modeller til beskrivelsen af den årlige variation i N-fjernelse. Figur Modeller der beskriver omsætningen af TN i som funktion af drænafstrømningen. Modellerne er baseret på data for henholdsvis sommer, efterår, forår og vinter. For at etablere en model for N-fjernelsen på henholdsvis sandede og lerede jorde benyttes Stor å dataene, men korrigeret med en faktor. for at få en gennemsnitlig årlig fjernelsesrate på på lerede jorde og en faktor.7 for at få en gennemsnitlig årlig fjernelsesrate på på sandede jorde. På den måde benyttes den lange tidsserie fra Stor åen til at give dynamikken i N-fjernelsen som funktion af afstrømning og sæson, og de gennemsnitlige årlige rater fra vådområder over hele landet benyttes så til at justere data. De to empiriske modeller justeret med en faktor., der beskriver fjernelsen på sandede jorde, ses i figur a og de to empiriske modeller justeret med en faktor.7, der beskriver fjernelsen på lerede jorde, ses i figur b.

33 Figur Modeller der beskriver omsætningen af N i som funktion af vådområdeafstrømningen. A) Sommer og vinter model for N-fjernelse på lerede jorde. B) Sommer og vinter model for N-fjernelse på sandede jorder.. Modeller for ikke sandede vådområder, sommer og vinter N fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen i månederne maj til og med september: N fjernelse,sommer =.x.77 (a) Ligning har en R værdi på.7. N fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen i månederne oktober til og med april: N fjernelse,vinter = 7.7x. (b) Ligning a har en R værdi på... Modeller for sandede vådområder, sommer og vinter N fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen i månederne maj til og med september: N fjernelse,sommer =.x.77 (a) 7

34 Ligning har en R værdi på.7. N fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen i månederne oktober til og med april: N fjernelse,vinter =.x. (b) Ligning har en R værdi på.. Nfjernelse er givet i kg ha- mnd- og x er vådområdeafstrømningen i mm mnd-.

35 Relation i mellem vådområdeafstrømning og oplandsafstrømning De fire modeller der er blevet etableret beskriver N-fjernelse som funktion af vådområdeafstrømningen. Da retablerede vådområder etableres ud fra de gældende retningslinjer, antages det, at den sæsonvariation i mellem afstrømningen i vådområdet og N-fjernelsen som er observeret i Stor å vådområdet, kan repræsentere den generelle dynamik i retablerede vådområder. Da data for vådområdeafstrømning kun foreligger for de færreste retablerede vådområder, er der i stedet blevet etableret en sammenhæng i mellem oplandets afstrømning og vådområdeafstrømningen, på baggrund af data fra Stor å vådområdet. For at undgå, at oplandets størrelse spiller en rolle for, hvor meget vand der strømmer igennem vådområdet, benyttes en beregnet månedsvis afvigelse af oplandsafstrømningen fra den gennemsnitlige afstrømning i periode - i oplandet. Denne afvigelse beregnes ved hjælp af følgende generelle formel: Afvigelse måned = (Q aktuel Q ) Q () I ligning angiver Afvigelsemåned den aktuelle måneds afvigelse fra gennemsnittet for alle måneder i perioden -. Qaktuel er den aktuelle måneds afstrømning i mm mnd- og Q- er den gennemsnitlige månedsafstrømning for hele perioden -. I figur ses Afvigelsemåned plottet som funktion af vådområdeafstrømningen for Stor å dataene i perioden -. Den lineære relation der beskriver data benyttes til at beregne vådområdeafstrømningen (Qvådområde)i et givent vådområde, når Afvigelsemåned er fundet for det aktuelle vådområde: Q vådområde = 7, Afvigelse måned +,7 () Dermed kan ligningerne - benyttes til estimering af N-fjernelsen. Figur Sammenhæng i mellem den månedlige afstrømning i vådområdet og oplandets månedlige afstrømnings afvigelse fra - månedsmidlen.

36 Validering af model for kvælstoftilbageholdelse Da de empiriske modeller for N-fjernelse skal bruges som en generel model for alle retablerede vådområder, er modellen blevet valideret med et datasæt fra et retableret vådområde nær Lyngbygård å (leret), for. På baggrund af afstrømningsdata beregnet ud fra vandløbets vandføring blev Afvigelsemåned (ligning ) først beregnet, hvorefter ligningerne a og b blev brugt til at beregne de månedlige N-fjernelsesrater. Disse månedlige fjernelsesværdier blev så sammenlignet med de værdier for N-fjernelse der blev målt i perioden (figur ). Som det ses i Figur beskriver en lineær funktion % af variationen i data. Figur Målt og modelleret nitrat fjernelse for retableret vådområde ved Lyngbygård å for. Figur Validering af de to modeller for N tilbageholdelse for lerjorde. De tre outliers repræsenterer jun., jul. og sep.. Datagrundlaget er testet.

37 Fremgangsmåde for beregning af kvælstoffjernelse i retablerede vådområder I nedenstående Box er illustreret et flow -diagram for beregning af kvælstoffjernelse i vådområder.

38 7 Referencer Hoffmann, C. C., Baatrup-Pedersen, Amsick, S. L., Ckausen, P.,. Vådområder. Faglig rapport fra DMU, nr. 7. Fulgsang, A.,. Kvælstofomsætning i våd eng Forsøgsprojekt langs Storå på Fyn, -. Wetland Consult og Fyns Amt.

39 Bilag.. Catchment export model of total organic nitrogen (TON) concentrations Daniel Graeber Aarhus University, Department of Bioscience AARHUS UNIVERSITY

40 Report on catchment export model of total organic nitrogen (TON) concentrations Daniel Graeber February, Contents Data structure used for model establishment Calculation of TON concentrations Description of uncertainties of TON concentrations Establishment of annual TON concentration model Summary of annual TON concentration model Model of the uncertainty of annual TON concentrations 7 Glossary Supplement Abstract It is the aim of the model to predict the total organic nitrogen (TON) concentrations exported from land to small streams. Combined with a run-off model, the TON load can be calculated. Due to high errors of the monthly TON concentrations, it was only possible to establish an annual model. To predict the uncertainty of the annual TON concentrations, a second model was established for the error of TON concentrations. This report explains the data structure which was used to determine the TON concentration model, errors of the determined TON concentration, the cornerstones of the model establishment and finally will give a summary of the models.

41 Data structure used for model establishment The sampling period of the nutrient data was and samples were taken monthly. Nitrate (NO ) + nitrite (NO ) were measured as combined variable and ammonium (NH + ) and total nitrogen (TN) load were measured, as well as discharge. A table with background data of the catchments was established, which included descriptor variables for soil type (upper cm of soil, down to m of soil and percentage of loamy soils in different soil horizons), land use (Areal Informations Systemets Arealanvendelseskort, percentage of arable farming based on blokdyrk data), precipitation data, topographic data and runoff data. The entirety of the data was available for and for catchments, sampled for the NOVANA monitoring program. Thus it was decided to make first test of different models based on this time period and these stations (see a list with stations in the supplement). The final model was based on catchment data extracted for the ID catchments and combined for small catchments (the from above plus ) with overall observations from, for which nutrient data was measured in the NOVANA monitoring program. These catchments do well represent the soil and land use types with the largest areas in Denmark and the data is the same that is available for all ID catchments used in the nation-wide model. Therefore, a TON concentration model based on these catchments will represent the diffuse sources of TON in the Danish landscape, when using the ID catchments. However, urban point sources are not represented. However, these likely do not play a role for the countrywide TON export to freshwaters. Calculation of TON concentrations For each catchment and year or each catchment and month, annual and monthly discharge-weighted TON concentrations (hereinafter referred to as annual and monthly TON concentrations) were calculated as: T ON yr = T N load yr (NO load yr + NO load yr + NH + load yr) Q yr () T ON m = T N load m (NO load m + NO load m + NH + load m) Q m () In the equations () and (), the monthly loads or discharges (X m ) and annual loads or discharges (X yr ) are used. Q refers to discharge.

42 Table : Uncertainty estimates for the nutrient variables based on laboratory standards (ISO 7, ISO, ISO ). Variable Coefficient of variation (%) TN. NO + NO. NH +. Description of uncertainties of TON concentrations Based on the equations () and (), the sample concentrations of NO + NO, NH + (ISO 7) and TN, discharge (Q) and the uncertainties given in the standards for measuring the sum of NO + NO (ISO ), NH+ (ISO 7) and TN (ISO ) a Monte-Carlo (MC) simulation was conducted to calculate the propagated error of the TON concentrations (see Table for the uncertainties used in the MC simulation). The simulation assumed normal distributed data and was run with iterations. In Figure, the distribution of the uncertainties of the TON concentrations are shown. As can be seen, the uncertainties are only acceptable for the annual TON concentrations, since for the monthly TON concentrations % of the values have an error of % and % have an error > %. The reason is that, due to the calculation of TON concentrations as a difference of NO + NO + NH+ and TN measurements, the errors of these measurements propagate into the determined TON concentration. If this TON concentration only makes up a small fraction of TN, its error will be highly increased [Graeber et al., ]. As most of the TN in Denmark is NO due to the high percentage of agricultural land use [Kronvang et al., ] and concentrations of TON are relatively low compared to that, high errors of TON are a common phenomenon [Graeber et al., ]. The differences of uncertainties between annual and monthly TON concentrations are due to the fact that the monthly TON loads are summed up to get the annual TON loads, thereby reducing the error of the single monthly TON determinations in result of their aggregation. Due to the high uncertainties of the monthly TON concentrations (Figure ), a model was generated for the annual TON concentrations only. Establishment of annual TON concentration model The establishment was done as an iterative process in which the most influential descriptor variables were identified and added stepwise to a linear model. It was tried to maximise the explained variance while keeping the

43 % of TON concentrations within a uncertainty category Annual TON concentrations Error (CV) < % % % % >% n = n = n = 7 n = n = Monthly TON concentrations Error (CV) < % % % % >% n = n = n = n = n = Figure : TON concentration measurements within a pre-defined uncertainty category. CV = coefficient of variation model simple:. Data of annual TON concentrations were tested for normal distribution and found to be normal-distributed after transformation by natural logarithm.. The most influential descriptor variables were found by redundancy analysis with only TON concentration as target variable [Borcard et al., ].. The identified descriptor variables were added stepwise to a linear model which was then tested for improvement.. After a preliminary model was found, only the most influential variables were kept to simplify it as much as possible.. Model definition was supported by Eureqa, an unsupervised modelling program based on principles of machine learning [Schmidt and Lipson, ].. Since the model is based on the natural logarithm of the TON concentration, a correction according to Ferguson [] was included in the model.

44 Summary of annual TON concentration model The linear model has variables and has an adjusted R of.: T ON annual = exp (. prec.. j. slope) exp (./) () In equation, T ON annual is the annual discharge-weighted TON concentration (mg TON / L), j is the percentage of coarse sand in the upper cm of the soil for a catchment (jord in the dansk simplificerede jordbundsdata (DSJ) with a resolution of : ), prec is the annual corrected sum of precipitation in mm (from Danmarks Meteorologiske Institut), slope is the average slope of the catchment in % based on Danmarks højdemodel 7 (Geodatastyrelsen) with a m grid. Summary statistics of all variables of the model are given in Table. Layers with the variables were extracted for all ID catchments and are available on the project s FTP server. Table : Summary table for model variables used in annual TON concentration model. cmt = catchment. Variable Mean SD Minimum Maximum TON (mg / L) Coarse sand (jord, % of cmt) Fine sand (jord, % of cmt).... Organic soils (jord7, % of cmt) Precipitation (mm) Average slope of cmt (%).... Model of the uncertainty of annual TON concentrations Since the uncertainty of the determined annual TON concentrations was considerable, a second model was established which can predict the uncertainty of the annual TON concentrations for a catchment. The model establishment was done based on very similar steps as described for the TON concentration model above (Section ). The final model has parameters and an adjusted R of.:

45 T ON error = exp (. + lav. + j. +prec. + N bal +.) exp(.7/) () In equation, T ON error is the error of the annual TON concentration (as coefficient of variation), lav is the percentage of lowlying areas in a catchment, j is jord of the national soil classification for the upper cm of soils (Grov sandblandet lerjord / fin sandblandet lerjord), prec is the annual sum of precipitation in mm and Nbal is the national gross nitrogen balance in kg / ha. A summary of the model variables is given in Table. Table : Summary table for model variables used in annual TON uncertainty model. CMT = catchment, CV = coefficient of variation, N = nitrogen. Variable Mean SD Minimum Maximum TON uncertainty (% CV)....7 Lowlands in the catchment (% of.7... CMT) Grov sandblandet lerjord (% of CMT) Precipitation (mm) National nitrogen balance (kg / ha) Glossary References D. Borcard, F. Gillet, and P. Legendre. Numerical ecology with R. Springer Verlag,. RI Ferguson. River loads underestimated by rating curves. Water Resources Research, ():7 7,. URL D. Graeber, J. Gelbrecht, B. Kronvang, B. Gücker, M. T. Pusch, and E. Zwirnmann. Technical note: Comparison between a direct and the standard, indirect method for dissolved organic nitrogen determination in freshwater environments with high dissolved inorganic nitrogen concentrations. Biogeosciences, ():7,. doi:./bg--7-.

46 B. Kronvang, H.E. Andersen, C. Borgesen, T. Dalgaard, S.E. Larsen, J. Bogestrand, and G. Blicher-Mathiasen. Effects of policy measures implemented in Denmark on nitrogen pollution of the aquatic environment. Environmental Science & Policy, ():,. M. Schmidt and H. Lipson. Distilling free-form natural laws from experimental data. Science, ():,. 7

47 Supplement Table S: Station number and catchment area of NOVANA stations used for establishing the TON models Station Catchment area (km ) Continued on next page

48 Table S: Station number and catchment area of NOVANA stations used for establishing the TON models Station Catchment area (km )

49 Bilag.. Kvælstof model input datamateriale opgjort som gennemsnit for årene - for ID arealer

50 Figur indeks Kvælstof udvaskning fra rodzonen til grundvandet opgjort for dyrket og udyrkede arealer på ID skala som årlig middel for perioden... Kvælstof tilførsel via atmosfærisk deposition på vandoverflader (vandløb og søer) opgjort på ID skala som årlig middel for perioden... Organisk N tilførsel til vandløb og søer opgjort på ID skala som årlig middel for perioden Kvælstof tilførsel til vandløb og søer via regnvandsbetingede udledninger opgjort på ID skala som årlig middel for perioden... Kvælstof tilførsel til vandløb og søer via rensningsanlæg opgjort på ID skala som årlig middel for perioden... 7 Kvælstof tilførsel til vandløb og søer fra spredt bebyggelse opgjort på ID skala som årlig middel for perioden... Kvælstof tilførsel til vandløb og søer fra ferskvandsdambrug opgjort på ID skala som årlig middel for perioden... Kvælstof tilførsel til vandløb og søer fra særskilte industrielle udledninger opgjort på ID skala som årlig middel for perioden...

51 Kvælstof udvaskning fra rodzonen til grundvandet opgjort for dyrket og udyrkede arealer på ID skala som årlig middel for perioden

52 Kvælstof tilførsel via atmosfærisk deposition på vandoverflader (vandløb og søer) opgjort på ID skala som årlig middel for perioden

53 Organisk N tilførsel til vandløb og søer opgjort på ID skala som årlig middel for perioden

54 Kvælstof tilførsel til vandløb og søer via regnvandsbetingede udledninger opgjort på ID skala som årlig middel for perioden

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hydrologisk modellering af North China Plain

Hydrologisk modellering af North China Plain HYACINT Afsluttende seminar 20. marts 2013 Hydrologisk modellering af North China Plain Michael Kristensen mikr@alectia.com North China Plain (NCP) Total areal: 142,000 km 2 ~3 x DK Befolkningstal: ~130

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen København 2006 www.dmi.dk/dmi/tr06-02

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen. København 2011. www.dmi.dk/dmi/tr11-02 side 1 af 10

John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen. København 2011. www.dmi.dk/dmi/tr11-02 side 1 af 10 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret - with English translations John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-02

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

PROC TRANSPOSE. SAS-tabellen - hensigtsmæssig lagring af data. Copyright 2011 SAS Institute Inc. All rights reserved.

PROC TRANSPOSE. SAS-tabellen - hensigtsmæssig lagring af data. Copyright 2011 SAS Institute Inc. All rights reserved. PROC TRANSPOSE SAS-tabellen - hensigtsmæssig lagring af data Copyright 2011 SAS Institute Inc. All rights reserved. Transponerede tabeller Brede eller smalle? Hvad: Brede tabeller har mange kolonner med

Læs mere

KEND DIT MARKED MARKET TRENDS

KEND DIT MARKED MARKET TRENDS KEND DIT MARKED MARKET TRENDS INDHOLDSFORTEGNELSE Content 1 INTRODUKTION Introduction 3 8 FERSKE FØDEVARER Fresh Food 91 2 METODE Methodology 7 9 DYBFROSNE FØDEVARER Frozen Food 103 3 ØKONOMISKE OG DEMOGRAFISKE

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Technical Report 08-03 DMI Annual Climate Data Collection 1873-2007, Denmark, The Faroe Islands and Greenland - with graphics and Danish summary

Technical Report 08-03 DMI Annual Climate Data Collection 1873-2007, Denmark, The Faroe Islands and Greenland - with graphics and Danish summary DMI Annual Climate Data Collection 1873-2007, Denmark, The Faroe Islands and Greenland - with graphics and Danish summary John Cappelen Copenhagen 2008 www.dmi.dk/dmi/tr08-03 page 1 of 23 Colophon Serial

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen

Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen Hvordan finder man en god skala vha. Raschmetoden? Svend Kreiner & Tine Nielsen 1 Svaret: Man spørger en, der har forstand på det, som man gerne vil måle 2 Eksempel: Spiritualitet Peter A., Peter G. &

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Pilot Study: Risk Limiting Audits Denmark 99.9% Carsten Schürmann DemTech (joined work with Philip Stark, Berkeley, Daniel Gustafsson, ITU)

Pilot Study: Risk Limiting Audits Denmark 99.9% Carsten Schürmann DemTech (joined work with Philip Stark, Berkeley, Daniel Gustafsson, ITU) Pilot Study: Risk Limiting Audits Denmark 99.9% Carsten Schürmann DemTech (joined work with Philip Stark, Berkeley, Daniel Gustafsson, ITU) Facts Country: Denmark Election: EU Parliament Election 2014

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL

TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

WindPRO version 2.6.0.74 Beta Oct 2007 Project:

WindPRO version 2.6.0.74 Beta Oct 2007 Project: (MD) garanterer ikke og kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl eller indpro version 2.6..74 Beta Oct 27 Project: PARK - Main Result Calculation: 2 x V8 2M 78m navhøjde ake Model.O. Jensen (RIØ/MD)

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e Det videre forløb Jørgen Olesen Forventet tidsplan December 2010: Energiregnskaber med nøgletal og grafer afleveres til kommunerne Afleveringsdato vil afhænge af eksterne dataleverandører samt af jer Januar-

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk Page 1 Agenda Berendsen Textile Service who we are How do we use the transponders The future Page 2 You have most probably used our products,

Læs mere

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter

Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter DS-information DS/CLC Guide 29 1. udgave 2007-07-12 Temperaturer på varme overflader, det er sandsynligt man kan komme til at berøre Vejledning til Tekniske Komitéer og fabrikanter Temperatures of hot

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers Siemens tilgang til tvistløsning siemens.com/answers En af Danmarks største teknologivirksomheder Etableret i Danmark i 1893 Ansatte 2014: ca. 7.200 Heraf ~1.500 ingeniører & R&D Omsætning 2014: DKK 26,1

Læs mere

SØKORTRETTELSER 13-14

SØKORTRETTELSER 13-14 10. april 2015 27. årgang SØKOTETTELSE 13-14 DANISH CHAT COECTIONS 2015 ettelse nr. / Correction no. 183-211 Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. 84 183 160

Læs mere

WindPRO version 2.7.473 jun 2010 Printed/Page 20-01-2011 12:40 / 1. DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe 5

WindPRO version 2.7.473 jun 2010 Printed/Page 20-01-2011 12:40 / 1. DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe 5 Kappel_2010_rascl DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe WindPRO version 2..43 jun 10-01-11 12: / 1 Kraftværksvej 3 DK-000 Fredericia 11 11 Mikkel Windolf - A/S

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 454-462

Rettelse nr. / Correction no. 454-462 3. oktober 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 39 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 454-462 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere