GAMMEL HADERSLEV KIRKE
|
|
- Ellen Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Gl. Haderslev. Ydre, set fra sydost. E. M GAMMEL HADERSLEV KIRKE K irken, der nu ligger i Haderslev by, var i middelalderen indviet til S. Søren og kaldes stadig blandt befolkningen Severins kirke. Kirken, der 1309 benævnes capella, var allerede dengang skænket til kollegiatkapitlet ved Frue kirke 1 med fuld patronatsret og fritagelse for alle biskoppelige afgifter, hvorfor den overhovedet ikke nævnes i det ældste cathedraticumregister og i det yngre opføres uden afgift sammen med Frue kirke 2. Ved reformationen blev den hertugelig, og efter hertug Hans død 1580 kongelig. Dog synes byens magistrat, der her som i alle købstæder havde valgret ikke kaldsret til andenpræsteembedet, også at have haft med den at skaffe. I hvert fald er et afslag fra 2. marts fra overretten på Gottorp om kirkens udvidelse ikke, som man kunne vente, stilet til Haderslev provsti skønt provsten ifølge Rhode 4 havde jus patronatus
2 BYGNINGSHISTORIE 221 Fig. 2. Gl. Haderslev. Plan. 1:300. Målt af El. M men til magistraten. 4. marts bifaldt kongen, at der i begge hertugdømmer afholdtes en kollekt til fordel for kirken, hvis bygfældighed betegnes som»notorisk og stor«. En helligkilde, kaldet»fruenshuh, findes i sognet, nordvest for Dyringkær 6. Kirken ligger vestligt i byen, på nordsiden af Haderslev Dam, fra hvilken kirkegården stiger terrasseformet op mod bygningen. I vest hegnes kirkegården af en mur fra 1954, i nord af bebyggelse, i øst af en cementmur og i syd, mod fjorden af en række gamle kastanietræer; regnskaberne nævner flere gange østsidens plankeværk, og af undersøgelseskommissionens beretning fra 1711 (rtk.) fremgår det, at»den vestre og nør side bliver årlig gærdet«; 1816 havde vestsiden dog forlængst fået plankeværk 7. Terrasserne er dels sat af granitkvadre, dels af gamle gravsten. Kirkegårdens (indtil 1954) eneste indgang, som findes mellem husene i nord, har port og to låger fra 1877 af smedejern mellem stenstolper erhvervedes et jordstykke ved Ribe landevej til anlæggelse af en assistenskirkegård 9. Kirken består af romansk kor og skib, gotisk tårn (forhøjet 1912), sakristi med ligkapel på korets nordside fra , våbenhus vest for tårnet fra 1912 og apsis 10 fra Et våbenhus og et sakristi, begge sikkert middelalderlige, samt et våbenhus fra 1800 rne er nedrevet. Kirken har nogen afvigelse til nord. Den romanske granitkvaderkirke, kor og skib, har en 5 cm fremspringende hulkantsokkel; på det gotiske tårns hjørnekvadre, som må hidrøre fra skibets vestsokkel, findes hjørneknopper af form som et menneskehoved. Skibet er godt een meter bredere i vest end i øst, og dets murhøjde er 4,5 m over sokkel. Korets indvendig stærkt smigede nordvindue er blændet i ydre murflugt, hvor det måler cm, mens den indvendige bredde er ca. 105 cm; to
3 222 GL. HADERSLEV KIRKE Fig. 3. Gl. Haderslev. Ydre, set fra nordøst, før tårnets forhøjelse Hude romanske vinduesindfatninger (udv cm), som er indmuret i apsiden og tilhugget efter dennes krumning, skal efter sigende stamme fra korets østog sydmur 11 ; alle tre vinduer har monolitoverligger og -sålbænk. Skibets to nordvinduer, der ligeledes var stærkt smigede indvendig, blev først ødelagt efter Begge skibets døre er tilmuret i forrige århundrede, men deres pladser kendes endnu i den brudte sokkel; den nordre har haft en bredde på knap 120 cm, mens den søndre var helt oppe på 203 cm, hvilket sammenholdt med det halvvejs bevarede kilestensstiks store højde (285 cm over sokkel) viser, at syddøren udvendig må have været forsynet med een eller to false, hvori der kan have stået søjler. I det nuværende våbenhus vestgavl er der indmuret et rundbuet tympanon, som ifølge Haupt (V, 313) 13 skal stamme fra norddøren; tympanet, der prydes af et kors flankeret af sol, måne og to træer, er stærkt ophugget. Hverken triumfbuen eller de oprindelige taggavle er bevaret. Ændringer og tilføjelser. Et rundbuet, smiget vindue vestligt i korets sydmur blev afdækket 1952; det er af munkesten og stammer antagelig fra senromansk tid. Fra gotisk tid stammer den spidse triumfbue og korets højtspændte krydshvælv, der kun har skjoldbuer i øst og vest; ribberne har pærestavprofil, nedre halvdel af den nordøstre er dog retkantet, men hvælvingen er helt ommuret på dette sted; kapperne er halvsten tykke, muret af usædvanlig lange sten (32 cm) og forsynet med helstens rulskiftemurede overribber. Det med skibet jævnbrede tårn, hvis mure inden forhøjelsen kun var godt en meter højere end skibets (fig. 3), er af munkesten i munkeskifte, men i
4 BYGNINGSHISTORIE 223 Fig. 4. Gl. Haderslev. Interiør, set fra vest. K. M dets vestmur er der mange kvadre fra skibets vestgavl. I højde med skibets murkrone har tårnets nordmur to små cirkelblændinger. Tårnrummet, der står i forbindelse med skibet ved en stor, spidsbuet arkade, har til hver af de frie sider en bred spareblænding (den søndre spids, de andre fladbuede), hvis sål ligger cm over nuværende gulv; i nordblændingen er der et lille, fladbuet, tilmuret vindue og i syd spor efter et større. Rummet dækkes af et samtidigt, ottedelt, krydshvælv med kvartstensribber, der mødes om en slutskive; på oversiden har diagonalribberne helsten brede, lette overribber med trinkamme. Fra tårnrummet er der gennem en fladbuet, falset dør, hvis underkant ligger to trin over nuværende gulv, adgang til trappen i nordmuren; skakten er oval, spindelen retkantet, loftet af fladbuede, udkragede binderstik, og trappen munder ud i en lille, fladbuet gang ud for hvælvingens nordvestre lomme. Indtil 1911 havde tårnet et lavt tagværk med helvalme i øst-vest og små kviste i syd, vest og nord; taget var tækket med bæverhaler. Muren har talrige jernankre og i vest årstallet Sakristi og ligkapel på korets nordside er en pseudoromansk bygning fra (bygningsinspektør Fischer, Haderslev) 14. Tårnets forhøjelse med to stokværk og et spir af Tørninglen-typen er fra
5 224 GL. HADERSLEV KIRKE E. M E. M Fig Gl. Haderslev. Kalkmalede vrængemasker på tårnhvælvingen (p. 225) (arkitekterne N. Jürgensen og Peter Jürgensen Gram, begge af Haderslev) 15. Våbenhuset ved tårnets vestside er samtidigt med tårnforhøjelsen, men det indeholder muligvis rester af et ældre våbenhus, som svarede helt til det, der 1889 opførtes ved Bjerning kirke (Sdr.-Tyrstrup hrd.) og nedreves I våbenhusets vestgavl er norddørens tympanon indmuret (sml. ovfr.). Apsiden fra 1926 er af gule sten på skråkantsokkel, og det indre har halvkuppelhvælv (bygmester Jürgensen, Haderslev). Et sikkert middelalderligt våbenhus lå foran kirkens syddør, hvor det har efterladt sig et svagt spor på muren; ifølge undersøgelseskommissionen fra 1711 (rtk.) var det 10 alen i kvadrat, bygget af brændte sten og teglhængt. Et sakristi på korets nordside, som blev nedrevet 1877, var formentlig sengotisk; det målte ca. 5 5 m, og på nordvæggen fandtes en kamin 16. Korets østgavl er ommuret af små, gule sten, formentlig 1772, hvilket årstal sammen med initialerne HPF fandtes på gavlen indtil apsidens opførelse. Skibets østgavl blev omsat 1837, da kirken som helhed blev istandsat; ved denne lejlighed forsvandt blytaget fra koret og»de syv fag«på skibets nordside. Kirken står hvidkalket, tårnforhøjelse, våbenhus og apsis dog i blank mur. Tagværkerne over kor og skib er middelalderlige, af eg, men omsatte og supplerede; apsiden har blytag, de øvrige bygningsafsnit tegltag; vindueskarmene af træ med blysprosser stammer fra Skibet har loft af gamle egebjælker indklædt med gråmalede brædder, korhvælvet er hvidkalket, og apsiden forsynedes 1952 med fresker, da korets indre istandsattes (arkitekt Rolf Graae). Solur. En solskive anskaffedes KALKMALERIER Tårnhvælvet har naive, sengotiske kalkmalerier udført i blåt og rødt, men stærkt restaurerede 1912 af A. Wilckens. På ribberne og løberskiftet i øst og
6 KALKMALERIER. INVENTAR 225 Fig. 7. Gl. Haderslev. Apsidens freskodekoration, 1952, af Hjalte Skovgaard (p. 225). K. M vest er der sparremønster og nederst på kapperne primitive planter, hvoraf de fleste vistnok er nymalede. Omkring de små huller i hvælvsviklerne findes store brølemasker med spidse huer; i sydvest udgår der fra det ene hul en arm med et sværd og i nordøst en arm, som støder efter et narrehoved (fig. 5-6). På vestkapperne bag orglet ses i nord en løbende mand med hævet økse og en trebenet gryde med slikkende hund(?), i syd en bisp med stav foran en stor blomsterkande 17. Korets østvæg var indtil apsidens opførelse helt dækket af et landskabsmaleri, restaureret 1871, med oliebjerget og Jerusalem 18. Apsidens fresker (fig. 7, 8), udført 1952 af Hjalte Skovgaard, viser i grønne, gule og hvide farver det apokalyptiske himmerige. INVENTAR Alterbordet er af granit, halvrundt, på tre piller, gjort efter tegning af arkitekt Rolf Graae. Alterklæde fra 1689, ,5 cm, af rødt klæde sammensyet på midten, med guldgaloner langs kanten og tre reliefbroderede, symmetriske våben- Danmarks Kirker, Haderslev amt 15
7 226 GL. HADERSLEV KIRKE E. M Fig. 8. Gl. Haderslev. Apsidens freskodekoration. Detail af karton (p. 225). skjolde under initialer. De to yderste våbens mærke er lykkehjulet, og hjelmene har kun vesselhorn; initialerne er PHE og SHE, det midterste indeholder et af to pile gennemstukket hjerte foran en mur, under tre seksoddede stjerner; som hjelmtegn tjener en halv hjort til venstre. Over våbenet A B og under Nu ophængt i glas og ramme på sakristiets vestvæg eller 08 anskaffedes et»antependienstreifen mit Borden und Franze«fra diakonisseanstalten i Flensborg 8. Som alterprydelse tjener et 75 cm højt krucifiks af egetræ, delvis forgyldt, skåret af Hjalte Skovgaard Det afløste et 51 cm højt krucifiks af gips, der atter var trådt i stedet for et 103 cm højt støbejernskrucifiks fra o. 1875; det sidste er nu ophængt i ligkapellet. Storstykket af den gamle renæssance- altertavle hænger nu på sakristiets sydvæg; i oprindelig skikkelse har den svaret til altertavlen i Fole (Frøs hrd.), med hvilken den har næsten identiske storsøjler. Det kvadratiske storfelt flankeres af fyldinger, foran hvilke står frie, joniske søjler med beslagværksprydbælter. Den kraftigt profilerede og forkrøbbede gesims, der er delvis fornyet, har beslagværksfladsnit på undersiden. Tavlen er i ny tid malet med gråt og hvidt, søjlerne marmorerede. I postamentfeltet skimtes ældre skrift. Maleriet, olie på træ, fra o. 1750, forestillende nadveren, er malet efter samme (italienske) forlæg som altertavlemalerierne i Hoptrup (Haderslev hrd.) og Magstrup (Gram hrd.), men ikke af samme maler. En gråbrun søjlehal danner baggrund for hovedscenen, og i forgrunden til venstre er der et blåt draperi; på gulvet, forrest i billedplanet, er anbragt en kumme og en kande. Kristus og disciplene er iført farverige gevandter, hvor rødt dominerer; de opvartes af en tjener i baggrunden. Altersølv. Kalk, nyere, af plet. Disk,»Von Neuen umgemagt 1780«indprikket under foden sammen med to mestermærker, CO, for Haderslevguldsmeden Claus Otzen (Bøje 1580); på randen graveret et bladagtigt kors i cirkel samt»b S 83«. Glat oblatæske og vinkande af sølv,»givet 1930 til Minde om 16. Januar 1907«. En oblatæske og en vinkande af plet, sidstnævnte nu anvendt som dåbs-
8 INVENTAR 227 E. M E. M Fig Gl. Haderslev. Font og fontedetail (p. 228). kande, indkøbtes 1910 i C. Ernsts Kunstanstalt für Kirchenschmuck i Berlin, begge med graveret indskrift under bunden svarende til Moltrups (Haderslev hrd.). Vinkande af københavnsk porcelæn, fra 1840 rne. I inventariet omtales en gammel, forgyldt kalk og disk med tilhørende læderfutteral; det er sikkert det sæt, der endnu findes i kirken indkøbtes ifølge regnskaberne en messing oblatæske 7. Sygekalk, 1773, svarende til Moltrups, 10,5 cm høj. På bægeret indprikket skriveskrift:»in usum Pastorum Ecclesiæ Palæo. Haderslebiensis 1773«(»til brug for præsterne ved Gl. Haderslev kirke«). Under foden to gange gentaget CO (jfr. disk ovfr.). Indsat vinflaske med oblatskruegemme. Disk med graveret cirkelkors og samme stempel. I inventariet nævnes foruden en sølvforgyldt sygekalk og -disk en trææske og en tinkrukke beregnet til brød og vin ved sygebesøg. Alterstager fra 1609, i hovedsagen svarende til Branderups (Nr. Rangstrup hrd.), 41 cm høje, med kraftigt profileret fod- og lyseskål, skaft med fortrykt renæssancebaluster, på hvis midtskive er fæstet et støbt, symmetrisk skjold med graveret mærke og versaler: 1)»Gades denst tho ehr vnd disser gemein! gifft Nis Brvn felbereder disse lvchter klein. Anno 1609«, herunder et bomærke, hvori indgår bogstavet B. 2)»Kierstin Nisses Anno 1609«, hvorunder en halsende hund eller ulv, der springer frem fra nogle træer. I inventariet 1776 nævnes to små messingstager. Alterskranke fra 1951 med lige, rektangulære smedejernspiller; den tidligere skranke var fra 1871 af støbejern 8, af egnens vanlige type, sikkert leveret af Spielwerg & Co., Christiansfeld. Brudesmykke,»der nu [1776] ikke mere bruges, da byens jordemødre og andre i menigheden har anmasset sig at holde et sådant«9. 15*
9 228 GL. HADERSLEV KIRKE Font (fig. 9-10), romansk, af granit, af samme mester som Skrydstrups (Gram hrd.) 19. Den store, blåsorte kumme, 83 cm i tvm., har let indadskrånende sider; den er kun udhulet til halv højde og har intet afløb. Langs mundingsranden en tovstav mellem spinkle rundstave, der løber ud i tre kraftigt fremspringende hoveder. Det største har i den flade overside en fordybning (olielampe? eller salthul?), hvorfra der rejser sig et lille kors i svagt relief. Under hovederne markeres kroppenes klædebon; de opdeler kummen i tre felter, som foroven har en frise med en bølgeranke og derunder en løve, en drage med tvedelt tunge, over dens hoved en cirkelskive samt en løve med lang tunge og et spidssnudet dyr med lang hale på hver side af en akantusplante. Foden, af en rødlig sten, der er formet som et omvendt terningkapitæl og slutter direkte til kummen, har rundstav foroven, på hjørnerne eet råt tilhugget hoved og tre knopper, af hvilke den ene er omgivet af en arkade. På hver side en arkade, der omslutter en symmetrisk akantusplante, alle fire ens havde fonten et trælåg 9, måske det simple med drejet midtknop, der nu ligger på kirkeloftet. Dåbsfad, af messing, fra På randen vinranke med glatte blade og drevne klaser. Dåbskande, se ovenfor. Prædikestol, med reliefskåret årstal 1609, men gennemgribende istandsat 1871 af billedskærer C. Dahl, således at den mere har præg af 1800 rne end af 1600 rne 20. Den femfagede stol, der nu er rykket et stykke ud fra muren, har af det oprindelige snitværk kun bevaret de naivt skårne statuetter i arkaderne, Kristus med verdenskuglen og de lire evangelister med deres symboler og indskårne navne på konsollerne; på Kristi konsol»anno 1609«. I postamentfelterne en reliefskåret, latinsk indskrift:»non vos estis q(ui) loq(vi)mini sed spirit(us) patris vestri qvi loqvitur in vobis. Anno Ch(rist)i 1609«(»det er ikke eder, som taler, men eders Faders ånd, som taler i eder. I Kristi år 1609«). Fornyet er fyldingerne med bueslag mellem de tynde, drejede, snoede hjørnesøjler, frisen og kronlisten med beslagværk samt den glatte fodstolpe med store bøjler. Lydhimmel, fra 1723, da der sluttedes kontrakt med billedhugger Christian Gotsch om et nyt»verdeck«over prædikestolen 9. Den er formet som en ligesidet oktogon med små topstykker af akantusblade og på undersiden en otteoddet stjerne med flammer og hængedue. Den kronedes tidligere af den opstandne frelser. Den medtagne figur, der (1951) lå på loftet, skal restaureres og genopsættes. Stoleværket, med små gipsrosetter, fra tiden efter 1871, da det gamle ifølge regnskaberne 8 skulle nedbrydes; gråmalet. En degnestol med et lille skab, hvori alterkarrene gemtes, nævnes i inventariet
10 INVENTAR 229 Fig. 11. Gl. Haderslev. Jernbunden kiste (p. 229). E. M Pulpitur fik 16 dannemænd ret til på egen bekostning at opføre»et tabulatur«oven over kvindestolene og ned til den nørre dør, 5 alen bred og 17 alen lang, med adgang fra den nørre stols gangstol blev pulpituret forlænget og forsynet med en ny trappe af snedkermester Hansen i Haderslev 8. Det har under en underskåret gesims glatte fyldinger med enkle profileringer mellem glatte pilastre. Grå- og blåmalet. Et vestpulpitur, der i en kirkeproces 1728 omtales som bygget , blev nedrevet Jernbunden kiste (fig. 11), fra tallet, 173,5 cm lang, 52 cm bred og 44,5 cm høj, af eg, med to rum og lille læddike i den ene side og to oprindelige, firkantede låsekasser indvendig. Muligvis den jernbundne bænk med lås til altertøjet og kirkens bøger, som omtales i inventariet Nu i sakristiet. Lille, jernbunden pengekasse til klingpungspenge, nævnt , 50,5 cm lang, 33 cm bred, 28 cm høj, bundet med tre jernbånd, hvoraf det midterste går ned over låsehullerne, med hjørnebeslag og endehanke samt to pengeslidser. På loftet. Malerier. I sakristiet hænger tre oliemalerier i forgyldte stukrammer af maleren C. Hartwig. De forestiller præsterne H. P. og H. S. Prahl, malet henholdsvis 1911 og 1912, samt provst C. A. Valentiner, død 1892, malet I sakristiet opbevares ligeledes et gipskrucifiks, en afstøbning efter et krucifiks fra begyndelsen af 1500 rne. Lysekroner. 1) Lille renæssancekrone fra , med skaft bestående af langagtig baluster mellem to skiver, kronet af langskægget landsknægt med brystpanser. Som hængekugle har den et lille, dobbelt løvehoved med ring i flaben. 2 6 arme, de fleste fornyede. 2) Barok, fra o (fig. 12); balusterskaft
11 230 GL. HADERSLEV KIRKE V. M Fig. 12. Gl. Haderslev. Lysekrone (p. 229). med lille, fladtrykt kugle øverst, kronet af flakt ørn. 2 8 arme samt prydarme i form af havheste; stor hængekugle. De to kroner er overført fra Hospitalskirken, ved hvilken lejlighed de kopier antagelig er blevet udført, der også hænger i kirken. Lysekrone, fra 1700 rne, af smedejern, bestående af seks vandrette arme udgående fra lille midtkugle, smykket med C-formede bøjlevolutter kronet af volutblomst 18. Orgel, leveret 1912 af Marcussen & søn, Åbenrå, men ombygget 1944; to manualer med 15 stemmer og pedal 22. Samtidigt pulpitur med simpelt tremmeværk. I eller 40 rne skænkedes et forgel til kirken 23. Klingpung med indprikket skriveskrift langs randen:»gammel Hadersleb Kirke 1781«, endnu i brug. Ring med lyreagtig påfæstning til skafttappen, alt af messing; nyere, skindforet fløjlspose med guldgaloner; drejet skaft. Klokken mangler. Klokker. I tårnet tre genforeningsklokker fra de Smithske jernstøberier i Ålborg, tegnet af Kåre Klint og Utzon Franck. Klokker. 1) 1573 anskaffedes en ny klokke (rgsk.). 2) Fra , rimeligvis støbt i Husum, hvorfra den fragtedes (rgsk.). 3) Fra 1770, vejede 618 pd., støbt af Johann David Kriesche, Eckernförde, med indskriften:»me fecit Johann David Kriesche in Eckernförde anno Herr Friedrich von Klingenberg, amtmann, herr Joachim Cretschmer, propst, herr Johann Peter Krahe, pastor,
12 GRAVMINDER 231 kirchenjurat [dvs. værge] Falle Engsen Ladegaard«(klokkecirkulære). 4 5) Støbt 1912 af M. og N. Ohlsson i Lybæk, begge af malm. Den største, med tysk indskrift, vejede 669,5 kg, den mindste, med dansk indskrift, 250 kg. De tre sidstnævnte klokker blev afgivet ved tvangsafleveringen 1917 (klokkecirkulære) 9. GRAVMINDER E. M Fig. 13. Gl. Haderslev. Gravsten over Michel Knudsen, død 1574 (p. 231). Gravsten. 1) (Fig. 13) fra tiden o. 1574; tilføjet indskrift o Hr. Michel Knudsen.»Anno 1574 up gronen Donner dach (Skærtorsdag) is(t) de erwerdi(ge) Her Michel Knudsen In godt selich entslapen, den g(ott) o. (?)«. Gotlandsk kalksten, cm, med minuskler i randskrift, brudt i hjørnerne af cirkler med evangelisttegn over halvkartoucher med fordybede evangelistnavne i versaler. Midtfeltets øvre del optages af den sekundære indskrift, en slidt tværskrift med minuskler:»anno 1590 den 25 februar... Kattrine Miche...«, måske Michel Knudsens hustru. Herunder et symmetrisk, kartoucheagtigt skjold, ved en rem ophængt i en krog, hvorfra der til hver side udgår en bøjle, i hvis ende der hænger en lille klokke. Skjoldet, hvis mærke består af et latinsk kors inden for et stiliseret gevir, flankeres af fordybede versaler: H.M. Stenen er antagelig identisk med det»epitaf«over præsten Knud Berthelsen, død 1574, som Rhode omtaler p. 266, men hvis navn han må have læst galt. Ifølge Abildgaards dagbog 1775 (p. 102) lå stenen delvis under alterknæfaldet; nu op mod korets nordvæg (C. A. Jensen: Gravsten, nr. 586). 2) O Jacob Boysen, født 17. aug. 1753, compastor ved S. Johannis på Føhr fra 1780 til 1790, pastor i Alt Hadersleben fra 1790 til 1828, død 21. dec Rød, gotlandsk kalksten, cm. Den glatte sten bærer en indskrift på tysk, skriveskrift, med præstens data; en nedenfor stående religiøs indskrift er med versaler. Indsat i blændingen på våbenhusets vestgavl. 3) O Marie Rasmussen, født 26. febr. 1789, død Petersen (!) 9. sept Rødlig, gotlandsk kalksten, cm. Det øverste felt prydes af en søjlebåret arkade med trekantgavl i stråleglans, hvori ses et øje. Skriveskrift på tysk.
13 232 GL. HADERSLEV KIRKE 4) O Karen Lund, født Laugesen, født i Gildbjerg, Lindknud sogn 1. maj 1792, død i Haderslev 3. nov. 1842, 50 år, 6 måneder og 3 dage gammel.»hun efterlader en sørgende ægtefælle med 4 uopdragne børn, som helliger hende dette minde«. Grå sandstensstele, 145 cm høj, med trekantgavl kronet af kors. I gavlfeltet bladranke. Hvid marmortavle med skriveskrift. Herunder en bikube i relief, hvorfra udgår to grene, alt omgivet af blade. Nederst på stelen indsat en marmorplade over Anna Lund, død Bag på stelen er ligeledes indfældet to andre mindetavler over medlemmer af familien Lund. På kirkegården er rejst en stor granitmindestøtte over Laurids Skau, født i Sommersted 22. maj 1817, død på Mariegård 11. maj 1864.»Efterslægten rejste denne sten«. KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Haderslev provstearkiv: Kirkeregnskabsbøger for Gl. Haderslev (rgsk.). Sager angående de enkelte sogne, Gl. Haderslev Sager angående de enkelte sogne, Haderslev by (uordnet). Haderslev provstis fælleskirkekasse: Regnskaber med bilag Gl. Haderslev præstearkiv: Bd. 12. Sager til aktfortegnelsen II, 9,»Das kirchliche Bauwesen« Bd. 15. Sager til aktfortegnelsen II, 13 14,»Inventar u. Rechnungswesen«og»Die Kirchenvisitationen« Cc. 1. Inventarium og beretning om præsternes indtægter Haderslev visitatorialsager, sager til slesv. registraturer: nr. 21. Kirche zu Althadersleben Haderslev byhistoriske arkiv. General-Visitation. Se iøvrigt arkivalier for Haderslev provsti i almindelighed p. 28. Kirkeklokkecirkulære af Museumsindberetninger af C. A. Jensen 1910, arkitekt Rolf Graae 1947 og 1953 (restaurering). Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Møller, Erik Moltke og Vibeke Michelsen Haupt I, E. Pontoppidan: Annales ecclesiæ Danicæ. II, 98, sml. Rhode p Quellensammlung. VI, 262 og Haderslev rådstuearkiv. General-kirkevisitation. 4 p Visitatorialsager. 6 Aug. F. Schmidt: Danmarks Helligkilder, p Fælleskirkekassen, rgsk. med bilag Fælleskirkekassen, rgsk. med bilag Sager ang. de enkelte sogne Kirken har næppe tidligere været forsynet med apsis; i alt fald siger Haupt, at der ikke fandtes noget spor af et sådant bygningsafsnit. Haupt nævner forholdet, fordi Braunius stik i Teatrum urbium 1585 (p.235) viser kirkens østligste bygningsafsnit som en apsis; men antagelig er der kun tale om en signatur. 11 Den ene indfatning kan meget vel stamme fra korets østmur, men hvis de begge har været til stede ved kirken, må den anden snarere stamme fra skibets nordmur, hvis romanske vinduer først blev ødelagt i forrige århundredes sidste halvdel, hvorimod korets søndre allerede tidligt synes erstattet med et større. 12 Vinduerne kendes fra tegninger, som opbevares ved embedet, bl.a. et længdesnit udført 1870 af bygningsinspektør Fischer, Haderslev. Se fælleskirkekassen, rgsk. med bilag Sml. også Mackeprang: Portaler p Tegninger til sakristiet findes ved embedet. 15 Et projekt til et tårn af nordfrisisk type udarbejdet 1909 af arkitekt Voss, Kiel, turde kirkeforstanderskabet ikke anbefale, fordi det var for dyrt; forstanderskabet henvendte sig derefter til arkitekt Jürgensen, Haderslev, som efter uoverstemmelser med Voss fremsendte skitser til et nyt tårn (sml. note 9). Disse
14 KIRKER I HADERSLEV EFTER tegninger, fra 1. april 1911, er signeret af N. Jürgensen, mens de approberede fra 5. juli samme år bærer P. Grams navn; sidstnævnte angives som ledende arkitekt i det dokument, der er indlagt i spirknappen; se præstearkiv, sager til aktfortegn. II, Ved embedet findes en skitsemæssig plan af bygningen. 17 En farvelagt tegning af Wilckens findes ved embedet; se også T. O. Achelis: Haderslev i gamle dage. I p L.Å. Haderslev landrådsarkiv fag 138 nr Inventarier. Haderslev provsti. Kendes fra et fotografi i NM. 19 Mackeprang: Døbefonte p. 332 f. 20 Fælleskirkekassen, rgsk. med bilag Se under Amtsvisitatorialsager, diverse udtagne sager. 22 Organist- og Kantorembederne. 1953, 5. udg., p Ifølge visitatorialsager maj 1856 har kirken et orgel, jfr. fælleskirkekassen, rgsk E. Pontoppidan: Den danske Atlas. VII p KIRKER I HADERSLEV EFTER 1850 Kristuskirken er en frimenighedskirke og ligger i Ringgade; den er opført i nyromansk stil med skib og tårn (arkitekt Th. Hagerup), men først indviet 16. september Evangelisk-luthersk frikirke, der ligger i Buegade, ejes af»missouribevægelsen«; den er indviet 23. oktober S. Marie, byens katolske kirke, ligger på hjørnet af Mellem- og Mariegade; den er opført 1908 og indviet 11. oktober samme år. 1 Thade Pedersen: De sønderjydske Frimenigheders Historie p. 205 ff., 280 ff.
Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereFig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED
Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereAf oprindelige ydre enkeltheder
Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereRUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning
RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereNr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereFig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED
Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereKirken den er et gammelt
RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereS k r ø b e l e v k i r k e
Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereHistorien om Sundkirken
Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en
Læs mereKirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5
I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der
Læs mereHæftet må gerne tages med hjem TODBJERG KIRKE EN KORT BESKRIVELSE
Hæftet må gerne tages med hjem TODBJERG KIRKE EN KORT BESKRIVELSE BYGNINGEN Kirkens ældste dele, skib og kor, er fra 1100-tallet, men er stærkt ændrede siden dengang. Hvælvinger og våbenhus er fra 1400-tallet,
Læs mereDEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG
DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009
Læs mereKIRKEBYGNING INDVIELSESKORS
Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereKONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN
KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.
Læs mereFig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED
Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereFig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE
Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være
Læs mereFig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED
Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED
Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der efter det yngste cathedraticumregister betalte 12 sk. i bispeafgift efter det ældste 18 sammen med Frorup var
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereGrindsted Kirke - 800 års historie
Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.
Læs mereASKOV KIRKE MALT HERRED
Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse
Læs mereBILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden
BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske
Læs mereTrækirken ved Moesgård
Øster Hornum Kirke byens ældste bygning Skrevet 2007 af Niels Nørgaard Nielsen på baggrund af arkitekt Poul Brøggers bog om Øster Hornum Kirke fra 1972 og materiale 1 fra Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum.
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereBAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning
Læs mereNazarethkirken i Ryslinge
Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til
Læs mereRolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar
Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs mereKirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE
Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund
Læs mereLindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.
Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN BORGERLIGE VELGØRENHEDS STIFTELSE, PRÆSTØ VORDINGNBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 09.02.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/390-0001
Læs mereFig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED
Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I
Læs mereByggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015
Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer
Læs mereSystemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils
Læs mereKirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke
Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-
Læs mereNAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk
NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereSKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen
SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen
Læs mereForeningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Midtjylland. Nr. Snede - Kollemorten 6-8. Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km
Den danske Pilgrimsrute Midtjylland Nr. Snede - Kollemorten 6-8 Afstand: Nørhoved - Kollemorten, 18 km Smuk himmel - husk at kig op Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails som Friluftsrådets Ud i
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.
Læs mereFig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947
Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereTORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.10.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Torvet
Læs mereMartinus & Mausoleum & Pyramider..
Martinus & Mausoleum & Pyramider.. Indledning I bladet KOSMOS årgang 1986, nr. 4, skrev Aage Hvolby en artikel Martinus bisat i Mausoleum hvorfra jeg citerer: I Martinus' "bisættelsesdokument" er som nævnt
Læs mereGravminderegistrering
Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster
Læs mereAns Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift
Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst
Læs mereFREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift
FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mere