Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken"

Transkript

1 Rapport om Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Afgivet til Økonomiministeren den 14. december 1999 Udenrigshandel December 1999

2 2

3 Forord På finansloven for 1999 blev Danmarks Statistik tildelt en ekstra bevilling på 5,9 mio. kr. for 1999 og 5,1 mio. kr. permanent i de efterfølgende år med henblik på at styrke kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken. Bevillingen skulle bl.a. anvendes til, at: 1. Kontrollere udenrigshandelsstatistikkens tal med de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik en kontrol som blev mulig efter omlægningen af betalingsstatistikken pr. 5. oktober Øge kontrollen af udenrigshandelstallene vedr. handel med EU-landene (INTRASTAT) ved sammenligninger med angivelserne på momsindberetningerne 3. Øge kontrollen af udenrigshandelsstatistikken på detaljeret niveau ved at gennemføre en mere finmasket fejlsøgning og øge omfanget af fejlretning for at sikre tallenes konsistens. Nærværende rapport er første foreløbige samlede fremstilling af de resultater Danmarks Statistik i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank har opnået for at forbedre kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken. Danmarks Nationalbank har leveret flere bidrag til rapporten, men Danmarks Statisik er ansvarlig for rapportens endelige udformning. En opfølgende rapport planlægges udsendt i juni Danmarks Statistik, december 1999 Jan Plovsing 3

4 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING RESULTATER VIDEREFØRELSEN AF PROJEKTET KILDER DER BELYSER DANMARKS VAREHANDEL MED UDLANDET UDENRIGSHANDELSSTATISTIK BETALINGSSTATISTIKKEN FRA DANMARKS NATIONALBANK RUBRIK A/B PÅ MOMSANGIVELSEN BAGGRUND FOR PROJEKTET ETABLERING AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG INDLEDNING GENERELT OM OPGØRELSE AF VAREBETALINGER OG VARETRANSAKTIONER UH- OG BS-STATISTIKKEN FORMÅLSKODER OG TRANSAKTIONSTYPER UH-STATISTIKKEN OG MOMSANGIVELSENS RUBRIK A/B ANVENDELSE AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG SAMMENLIGNINGER PÅ MAKRO-NIVEAU - RESULTATER FORMÅLS-/KATGOKODER OG TRANSAKTIONSTYPER LANDEFORDELINGER SAMMENLIGNINGER PÅ FIRMA-NIVEAU, PILOTUNDERSØGELSE KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF DE FØRSTE FIRMAER TIL UNDERSØGELSE UNDERSØGELSENS GENNEMFØRELSE HOVEDRESULTATER AF UNDERSØGELSEN ÅRSAGER TIL DIFFERENCER ANDRE RESULTATER OG ERFARINGER FRA UNDERSØGELSERNE STYRKELSEN AF ANDRE KONTROLMULIGHEDER MOMSTJEK KONSISTENSTJEK PROJEKTETS GENNEMFØRELSE - STATUS...56 BILAG...60 BILAG 1. NØGLE MELLEM BS-STATISTIKKENS FORMÅLSKODER OG UH-STATISTIKKENS TRANSAKTIONSTYPER...61 BILAG 2. KREDITTIDER I FORBINDELSE MED VAREHANDEL...87 BILAG 3. FØLGEBREV (TIL FIRMAER SOM INDGIK I PILOTPROJEKTET)...91 BILAG 4. GENEREL VEJLEDNING...92 BILAG 5. BILAG TIL GENEREL VEJLEDNING...97 BILAG 6. EKSEMPEL PÅ TABELMATERIALE BILAG 7. BETALINGSSTATISTIKSYSTEMET - SAGSBEHANDLING OG TEKNISK DOKUMENTATION BILAG 8. FORSKRIFTER FOR DET ERHVERSSTATISTISKE REGISTERSYSTEM BILAG 9. FORSKRIFTER FOR STATISTISK AFDELINGS BETALINGSSTATISTIK

5 1. Sammenfatning 1.1 Resultater Baggrund Pilotundersøgelse Indberetningerne Sammenligninger af udviklingen i udenrigshandelstallene (UH-tallene) fra Danmarks Statistik og de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik (BS-statistik) har indikeret, at det tidligere stabile forhold mellem tallene i de to statistikker gradvist er eroderet siden indførelsen af INTRASTAT pr. 1. januar Sammenligninger af udviklingen i UH-tallene med andre statistiske kilder udviser ikke tilsvarende afgivelser. Der er derfor en særlig interesse knyttet til en afdækning af baggrunden for differencerne mellem UH- og BS-statistikken. Som led i bestræbelserne for at få belyst sammenhængen mellem UH- og BS-tallene har Danmarks Statistik i samarbejde med Danmarks Nationalbank gennemført en pilotundersøgelse, hvor indberetninger fra 100 firmaer for perioden marts-maj 1999 er undersøgt. Disse "pilotfirmaer" modtog i oktober-november 1999 en henvendelse fra Danmarks Statistik, hvor de blev bedt om at redegøre for årsagen til de store forskelle i deres indberetninger til UH- og BS-statistikken samt eventuelt også til forskelle mellem de afgivne oplysninger på momsangivelsen og indberetningerne til INTRASTAT (varehandel med EU-landene). Pilotfirmaernes samlede indberetninger til de forskellige statistikker, der belyser Danmarks varehandel med udlandet, dvs. EXTRASTAT (handel med ikke EU-lande), INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen (handel med EU-lande) samt Danmarks Nationalbanks BS-statistik fremgår af tabel 1, og differencer af tabel 1 og tabel 2. 5

6 Tabel 1. Pilotfirmaernes indberetninger og differencer, marts-maj 1999 Moms INTRASTAT Moms > INTRASTAT I alt Firmaer BS UH BS < UH Firmaer BS UH BS < UH Værdi Antal Mio.kr. Antal Mio. kr. Mio. kr. Import-indberetninger til: EXTRASTAT INTRASTAT Momsangivelse, rubrik A UH (1+2, eller 1+3) 1) BS-statistik, udgift Difference (4-5) Eksport-indberetninger til: EXTRASTAT INTRASTAT Momsangivelse, rubrik B UH (1+2, eller 1+3) 1) BS-statistik, indtægt Difference (4-5) ) Rækken benævnt UH er lig summen af indberetninger til EXTRASTAT og INTRASTAT, 1+2, hvis indberetningerne til INTRASTAT er større end beløbet på momsangivelsen (venstre del af tabellen). Ellers indeholder rækken summen af EXTRASTAT og beløbet på momsangivelsen, 1+3 (højre del af tabellen). Denne metode anvendes, når UH-tallene sammenlignes med BS-tallene, idet kun differencer mellem disse to statistikker som ikke kunne identificeres via momsangivelserne er interessante i denne sammenhæng. Forklaring til tabel 1 BS-tallene er netto større end UH-tallene I tabel 1 er foretaget en opdeling af pilotfirmaerne alt efter om deres indberetninger til INTRASTAT er større eller mindre end de afgivne oplysninger om EU-varehandel på momsangivelsen. Det er generelt antaget, at det største af disse beløb bedst beskriver omfanget af pilotfirmaets udenrigshandel med de øvrige EU-lande i udgangssituationen. Da der forinden offentliggørelsen af UH-statistikken altid korrigeres for væsentlige uoverensstemmelser mellem indberetningerne til INTRASTAT er det relevante sammenligningsgrundlag til BS-statistikken de momskorrigerede INTRASTAT-tal. Som det fremgår af tabel 1 forekommer der både positive og negative differencer mellem indberetningerne til UH- og BS-statistikken. For alle pilotfirmaer under ét er BS-tallene større end UH-tallene. Årsagerne til differencerne er undersøgt ved direkte henvendelse til firmaerne. I tabel 2 er differencerne fordelt på den hovedårsag som er identificeret i samarbejde med firmaerne. Med henblik på direkte at kunne afspejle resultaterne af kontakterne til pilotfirmaerne er differencerne i tabel 2 baseret på de ikke-momskorrigerede INTRASTAT-tal. 6

7 Tabel 2. Differencer mellem UH- og BS-statistikken fordelt på hovedårsager Import minus udgifter Eksport minus indtægter Firmaer Netto Numerisk Netto Numerisk Antal Mio. kr. Differencer i alt, jf. tabel Differencer i alt, uden momskorrektion Vanskeligheder med sammenknytning af SE-enheder Begrebsmæssige forskelle heraf periodisering Henvendelse er ikke besvaret Differencer hvis årsag ikke kan fordeles på statistikkilde (2+3+4) Differencer hvis årsag kan fordeles på statistikkilde (1-5) Heraf: 7. Fejlindberetninger til BS-statistikken Fejlkodning i forbindelse med trekantshandel Anden fejlkodning Manglende indberetninger Modregning/netting Manglende periodisering Fejlindberetninger til UH-statistikken Manglende indberetninger til INTRASTAT Øvrige årsager Anm: Differencerne er fordelt efter hovedårsag; men årsagen til den samlede difference er typisk resultatet af både hovedårsagen og en række andre, men værdimæssigt mindre betydende, årsager. Årsager Om BS-statistikken Fejlkodning i BS-statistikken Trekantshandel For 37 af firmaerne skyldes differencerne vanskeligheder med sammenknytning af de SE-numre firmaerne anvender ved indberetning til de forskellige statistikker. For 8 firmaer kan differencerne forklares ved begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne altså de tilfælde, hvor der skal være differencer. Endvidere er der endnu ikke opnået besvarelse fra 2 firmaer. For de resterende firmaer skyldes differencerne fejlagtige indberetninger til BSstatistikken i 41 tilfælde, imens der er konstateret fejlindberetning til UHstatistikken i 12 tilfælde. BS-statistikkens styrke ligger i, at alle betalinger som altovervejende hovedregel registreres een og kun een gang, er dens svaghed især, at en del betalinger vedrørende varer som ikke passerer grænsen anmeldes som varer, der passerer grænsen. Det er endvidere konstateret, at en række betalinger ikke er indberettet og at der ved modregning/netting tilsyneladende ikke er indleveret de tilhørende bruttotal. Den hyppigste enkeltfejl ved indberetning til BS-statistikken er anvendelse af forkerte koder for betalingsformål primært anvendelse af en kode for varer som passerer den danske grænse, selv om varen rent faktisk ikke passerer grænsen. Denne fejlagtige anvendelse af formålskoderne ved indberetning til BS-statistikken indikerer, at de nuværende BS-tal vedr. varebetalinger er overvurderede. Baggrunden for den fejlagtige anvendelse af formålskoder kan ikke entydigt fastlægges; men i flere tilfælde er konstateret, at det hænger sammen med 7

8 trekantshandel, dvs. handel hvor tre firmaer er involveret og varebevægelsen og betalingsstrømmen ikke følges ad. Der synes at være en tendens til, at varebetalinger indberettes som betalinger for varer der passerer den danske grænse uanset om dette er tilfældet eller ej. UH-statistikken Status Betalingsbalance Fejlindberetningerne til UH-statistikken skyldes i altovervejende grad mangelfulde indberetninger til INTRASTAT, hvilket dog aldrig får lov til at slå igennem i de offentliggjorte UH-tal, idet der estimeres et tillæg ved udnyttelse af oplysningerne på momsangivelsen, jf. tabel 1. Endvidere har et firma indberettet en varebevægelse som ikke passerede den danske grænse som led i et trekantshandelsarrangement og et andet firma har klassificeret arten af nogle varebevægelser forkert. Sammenfattende peger de foreløbige resultater fra pilotundersøgelsen på, at UH-tallene er de mest korrekte for de fleste pilotfirmaers vedkommende, og har ikke givet grundlag for at anfægte de momskorrigerede UH-tals troværdighed i nævneværdig grad. Da der på nuværende tidspunkt indgår væsentlige skønsmæssige elementer i klassificeringen af differencerne efter årsager, er de korrektioner, fimaerne skal foretage i deres indberetninger endnu ikke fastlagt, og der kan derfor ikke siges noget endeligt om deres omfang. Opgørelsen af betalingsbalancen foretages primært på basis af UH- og BSstatikken, hvorfor rettelser i disse statistikker som hovedregel også vil vise sig i betalingsbalancestatistikken. 1.2 Videreførelsen af projektet Kontrollen af indberetninger til UH- og BS-statistikken udvides Undersøgelsen fortsætter Omfanget af de indtil nu gennemførte firma-sammenligninger af indberetninger til UH- og BS-statistikken giver ikke basis for håndfaste konklusioner - hertil er materialet i statistisk forstand for lidt repræsentativt (selv om de 100 pilotfirmaers udenrigshandel med varer udgør ca pct. af Danmarks samlede udenrigshandel). Hertil kommer, at hovedparten af sagerne ikke er færdigbehandlet, og at de foreløbige resultater indeholder skøn. Det videre arbejde vil derfor bestå, dels i at komme til bunds i eksisterende sager, dels i at udvide undersøgelsen til at omfatte flere af de firmaer, hvor der er konstateret væsentlige differencer i indberetningerne til de forskellige statistikker. Dette er vigtigt i relation til kvalitetssikring af både BS- og UH-statistikken: 1. BS-statistikkens kvalitet kan forbedres, hvis indberetningerne kontrolleres ved sammenligning med andre statistiske opgørelser - UH-statistikken er den eneste anden statistikkilde, der er velegnet til dette formål 2. UH-statistikkens samlede kvalitet er primært bestemt af INTRASTATindberetningernes kvalitet, der hidtil alene er kontrolleret ved at sammenligne INTRASTAT-beløbene med oplysningerne i momsangivelsens rubrik A/B. Der er dog intet som automatisk sikrer, at der ikke afgives fejlagtige oplysninger på momsangivelsen. Indberetningerne til BS- 8

9 statistikken er den eneste mulighed for at kontrollere om oplysningerne i rubrik A/B er korrekte. Handelstal af høj kvalitet er afgørende Undersøgelsen skal udvides Løbende overvågning er påkrævet UH-statistikken er en central datakilde til opgørelsen af betalingsbalancen og nationalregnskabet, ligesom et betydeligt antal virksomheder til deres markedsovervågning abonnerer på UH-statistikkens detaljerede vare-landefordelte oplysninger. Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på at kunne offentliggøre en pålidelig UH-statistik, og vil derfor udvide kontrolindsatsen. Dette indebærer, at flere firmaer, hvor der er konstateret væsentlige differencer mellem indberetningerne til UH- og BS-statistikken, under behørigt hensyntagen til de begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne, inddrages i kontrolarbejdet. Dette betyder ikke, at alle firmaer med differencer skal undersøges - kun firmaer med differencer, der i betydeligt omfang påvirker kvaliteten af UH- og BS-statistikken, eller firmaer for hvilke særligt komplekse forhold skal afklares, kontaktes. Kontrolarbejdet gennemføres efter en fast skabelon med en rykkerprocedure, der er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks generelle regler for rykning af respondenter. Under hensyntagen til, at der er tale om et helt nyt, og kompliceret, kontrolsystem, vil rykkerproceduren i begyndelsen blive forvaltet lempeligt. Danmarks Statistiks erfaringer fra det hidtidige arbejde med kontrollen af indberetninger til INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen understreger nødvendigheden af, at der løbende skal foretages firmahenvendelser med henblik på identifikation af årsager til uoverensstemmelser mellem UH-statistikken og de øvrige statistikker som belyser Danmarks varehandel med udlandet Momstjekket integreres med de øvrige kontroller Integration af kontrollerne giver firmaerne det komplette billede Momstjekket, der omfatter kontrol af firmaernes indberetninger vedr. EUvarekøb og -salg på momsangivelsen og til INTRASTAT, har hidtil været det centrale system til at kontrollere dækningsgraden i INTRASTAT. Rent systemmæssigt er momstjekket nu integreret i kontrollen af UH-tallene og BS-tallene - en systemændring som det har været muligt at etablere efter indførelsen af den månedlige momsafregning pr. 1. januar I pilotundersøgelsen er de udvalgte firmaer blevet konfronteret med deres indberetninger til alle fire statistiksystemer (INTRA- og EXTRASTAT, momsindberetningerne og indberetninger til BS-statistikken). Denne integrerede fremgangsmåde er yderst rationel, idet firmaerne for en given periode konfronteres med et meget komplet billede af deres indberetninger til alle væsentlige statistikker vedr. varehandel med udlandet. Når årsager til differencer imellem de enkelte statistikker for en given periode er afklaret, og eventuelle korrektioner er foretaget, vil der ikke være behov for yderligere kontakt til firmaerne vedr. denne periodes indberetninger. 9

10 1.2.3 Kontrolindsatsen på detaljeret talniveau De detaljerede tal er også vigtige Det er vigtigt, at den markedsinformation som er indeholdt i de detaljerede vare-landefordelte tal (både værdier og mængder) er af høj kvalitet. Dette sikres ved systematisk at kontrollere alle de detaljerede indberetninger til UH-statistikken; primært ved sammenligning med enhedsværdier beregnet på basis af tidligere indberetninger. Denne kontrolproces, der anvendes af alle landes statistikinstitutioner, vil blive videreført - og intensiveret i det omfang ressourcerne rækker Styrkelse af kvaliteten af betalingsbalancestatistikken i øvrigt Handel med tjenesteydelser bør belyses i større omfang ved insamling af oplysninger fra større firmaer Indsatsen for at forbedre betalingsbalancestatistikken vil i 2000 blive udbredt til at dække flere områder end international handel med varer. Navnlig vil der blive sat kræfter ind på at give opgørelsen af handel med tjenester et kvalitetsløft. Der er noteret stor efterspørgsel efter en sådan statistik fra såvel indland som udland - konkret i forbindelse med de internationale GATSforhandlinger om tjenestehandelen. Arbejdet med denne statistik vil i første omgang tage udgangspunkt i BS-statistikken, der åbner nye muligheder på området, og i forskellige andre statistikker. Derudover overvejes det at indhente oplysninger direkte hos navnlig de større danske aktører i international handel med tjenester om en række udvalgte tjenesteposter. Disse aktører vil blive identificeret ud fra betalingsstatistikkens oplysninger; og opregning vil ligeledes ske på grundlag af denne statistik. I 2000 søges en kortlægning af området gennemført Afsluttende bemærkninger Den foreløbige undersøgelse af forskellen mellem UH-statistikken og BSstatistikken har påvist nogle mulige årsager til forskelle mellem de to opgørelser. Det er dog for tidligt at drage faste konklusioner på det foreliggende grundlag. En mere fyldestgørende rapport baseret den udvidede undersøgelse planlægges udsendt i juni Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank vil på den baggrund tage stilling til konsekvenserne for de fremtidige opgørelser. 10

11 2. Kilder der belyser Danmarks varehandel med udlandet Flere kilder Den centrale kilde vedr. Danmarks varehandel med udlandet er udenrigshandelsstatistikken (UH-statistikken), men der findes andre statistiske kilder som helt eller delvis belyser Danmarks udenrigshandel det drejer sig om følgende kilder: 1. UH-statistik vedr. varehandel med Danmark opgjort af partnerlandets statistikinstitution, fx skal Statistisches Bundesamts opgørelse af importen fra Danmark i princippet ligge ret tæt på Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten til Tyskland. Sammenligninger af denne art betegnes spejlstatistikker 2. Danske industrivirksomheders eksport af varer registreres som totaltal i forbindelse med Danmarks Statistiks månedlige opgørelse af industriens ordre- og omsætningssituation 3. I forbindelse med indførelsen af EUs indre marked den 1. januar 1993 bortfaldt grænseformaliteterne ved varehandel mellem EU-landene, men moms- og afgiftsregler blev bibeholdt uændret. Da momslovgivninger tilsiger, at der skal betales moms i forbrugslandet er der behov for at følge hvilke firmaer som modtager varer, når de købes i et andet EU-land, for derved at kunne kontrollere om varemodtageren angiver det momspligtige køb. Der blev derfor etableret et administrativt kontrolsystem benævnt VIES: VAT (Value Added Tax) Information Exchange System) på dansk benævnt LISTE-systemet. Danske firmaer som eksporterer varer til andre firmaer i EU skal hvert kvartal til Told Skat oplyse varemodtagerens momsnummer, i hvilket EU-land varemodtageren er momsregistreret og værdien af varesalget (eksporten) 4. Ligeledes i forbindelse med indførelsen af EUs indre marked blev antallet af oplysninger på momsangivelsen udvidet med bl.a. to rubrikker vedr. EU-varekøb (rubrik A) og EU-varesalg (rubrik B). Formålet med disse rubrikker er primært at muliggøre fastlæggelse af den population som skal indberette detaljerede tal vedr. EU-varehandel, dvs. indberette til INTRASTAT 5. I betalingsstatistikken fra Danmark Nationalbank (BS-statistikken) registreres alle betalinger mellem Danmark og udlandet, fordelt på formål og land betalinger som vedrører varehandel kan identificeres særskilt. Momstjekket Andre undersøgelser på firmaniveau Oplysningerne fra momsangivelsens rubrik A/B, jf. punkt 4, anvendes løbende til systematisk kontrol af INTRASTAT-indberetningerne på firmaniveau, idet væsentlige differencer mellem de to statistikker undersøges ved henvendelse til de indberettende firmaer i daglig tale betegnet "momstjekket". Endvidere anvendes oplysningerne til opregning for manglende indberetning til INTRASTAT. Der er foretaget ad hoc analyser af sammenhængen mellem firmaernes indberetningerne til industriens ordre- og omsætningsstatisitk, vedr. afsætningen på eksportmarkederne, jf. punkt 2, indberetninger til LISTE-systemet, jf. punkt 3, og eksportoplysninger afgivet til UH-statistikken. Disse analyser har generelt verificeret de til UH-statistikken afgivne oplysninger og har ikke bidraget til at styrke kvaliteten af kontrolarbejdet i nævneværdigt omfang alle væsentlige mangler ved indberetning til UH-statistikken har det 11

12 været muligt at identificere via momstjekket. Der er derfor ikke etableret permanente kontrolsystemer udover momstjekket. Forbedret grundlag til sammenligning af UH- og BS-statistikken Der er forskelle Sammenligninger af BS-statistikken og UH-statistikken har tidligere været foretaget på firmaniveau, men har været væsentligt besværliggjort af, at kun betalinger over 2 mio. kr. (tærskelgrænsen) kunne identificeres med hensyn til betalingsmodtager/afsender samt betalingsformål. Omlægningen af BSstatistikken pr. 5. oktober 1998, har markant forbedret dette sammenligningsgrundlag, grundet nedsættelse af tærskelgrænsen til kr. Nærværende rapport skal netop ses i lyset af dette forhold, jf. afsnit 6. Af de nævnte alternative kilder, der belyser Danmarks varehandel med udlandet, er oplysningerne på momsangivelsen og i betalingsstatistikken de mest dækkende, hvorfor arbejdet med kontrol af UH-statistikken er koncentreret om at sammenligne UH-statistikkens tal med tallene på momsangivelsen og i BS-statistikken. Statistikkerne udarbejdes efter forskellige opgørelsesmetoder mv., hvilket beskrives i resten af dette afsnit. 2.1 Udenrigshandelsstatistik INTRASTAT og EXTRASTAT Datagrundlaget for den danske UH-statistik stammer fra to forskellige systemer: 1. EXTRASTAT, der vedrører varehandel med ikke EU-lande 2. INTRASTAT, der omfatter varehandel mellem EU-landene. De to systemer er på en række områder ret forskellige og beskrives derfor i separate afsnit nedenfor EXTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Særlige varebevægelser Dækning og registreringstidspunkt EXTRASTAT omfatter varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande (3. lande) Færøerne og Grønland betragtes i denne forbindelse som ikke EU-lande. I princippet skal enhver vareforsendelse som passerer den danske grænse registreres separat (transaktionsopgørelse), hvis varen forøger eller formindsker beholdningen af varer, der er til rådighed i Danmark. Hvis varer kommer fra eller sendes til ikke EU-lande skal der altid foretages en anmeldelse til toldmyndighederne, hvilket sikrer totaldækning af alle varetransaktioner som lovligt passerer dansk grænse på vej til/fra ikke EU-lande. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken - det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. 12

13 Oplysningsomfang Transaktionstærskel To principper Generalhandel Specialhandel Transit I Danmark optælles generalhandel For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (oprindelses- og afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende mængdeenhed og procedurekode. For varetransaktioner af ringe værdi og nettovægt (værdi på kr. og vægt på kg. eller derunder for handel med Færøerne og Grønland er værdigrænsen dog kr.) behøver varekoden dog ikke at blive specificeret. Denne ordning benævnes tærskelværdiordningen, og de konkrete grænser benævnes statistiske tærskelværdier eller transaktionstærskler Opgørelsesmetode UH-statistik kan opgøres efter to forskellige principper: Enten efter generalhandels- eller specialhandelsprincippet. Ved opgørelse efter generalhandelsprincippet medtages alle varebevægelser, når varerne passerer grænsen for det danske statistikområde, der bortset fra den danske del af fastlandssoklen, er sammenfaldende med det danske toldområde varebevægelserne medtages i UH-statistikken uafhængig af varernes toldmæssige status. Ved opgørelse efter specialhandelsprincippet medtages varebevægelserne når varerne overgår til fri omsætning 1 eller til anvendelse i industrielle frizoner eller på lokaliteter for aktiv forædling. Hvis varerne fx ved import oplægges på toldoplag medtages varerne først når de fraføres toldoplaget ved generalhandelsopgørelsen medtages varerne straks ved oplæggelsen på toldoplaget. Varer der transiterer igennem Danmark for udenlandsk regning medtages hverken ved opgørelse af general- eller specialhandel. I Danmark anvendes generalhandelsprincippet ved opgørelse af UH-statistikken. 1 Der skelnes mellem overgang til fri omsætning og frit forbrug. Overgang til fri omsætning forudsætter, at varen er toldbehandlet, imens overgang til frit forbrug tillige kræver, at afgifter, herunder moms, er afregnet. Ved EUs ydre grænse kan enhver vare frigøres til fri omsætning ved erlæggelse af told, mens overgangen til frit forbrug sker i de enkelte medlemslande, idet de forskellige nationale afgiftsregler skal iagttages. 13

14 Procedurekoderne Hvilke varetransaktioner som konkret optælles i UH-statistikken bestemmes af hvilke procedurekoder som angives, når varerne skal fortoldes eller udførselsberigtiges. Procedurekoder 2 er 5 cifrede koder, hvor: angiver den toldprocedure som varerne ønskes behandlet under ciffer angiver hvilken forudgående toldprocedure varerne har været underlagt 5. ciffer er en national opdeling, der anvendes til statistiske formål Der eksisterer et sæt procedurekoder for både import og eksport. Ved import kan anvendes ca. 140 forskellige koder, mens der i eksporten findes ca. 180 koder. Import Eksport Varer og lande Varenomenklatur Landenomenklatur Landebegreb i importen Landebegreb i eksporten Værdiansættelse Værdiansættelsen af importen fra lande udenfor EU sker i henhold til EUs bestemmelser om varens toldværdi 3. Værdien opgøres franco den danske grænse, dvs. ekskl. told og afgifter, men inkl. omkostninger til transport og forsikringer frem til den danske grænse. Denne pris betegnes CIF-prisen (Cost Insurance Freight). Værdiansættelsen i eksporten er FOB-prisen (Free On Board), dvs. ekskl. eventuelle eksportrestitutioner i medfør af EUs landbrugsordninger, men inkl. omkostninger til transport og forsikring frem til den danske grænse Klassifikationer UH-statistikken offentliggøres på det mest detaljerede niveau fordelt på varer og lande. Kodningen af varer foretages i henhold til EUs Kombinerede Nomenklatur (KN), der svarer til Toldtariffens første 8 cifre. KN er baseret på den internationale 6 cifrede nomenklatur benævnt Harmonized System (HS) de første 6 cifre i KN er identisk med klassificeringen i HS. KN revideres årligt og indeholder i dag ca varekoder. Kodningen af lande foretages ved anvendelse af EUs fælles landefortegnelse, der indeholder ca. 220 landekoder. Importerede varer opgøres efter oprindelsesland, hvilket er det land hvor varen er fremstillet eller, hvis fremstillingen er foregået i to eller flere lande, det land hvori den sidste væsentlige forarbejdning er foretaget. Eksporterede varer opgøres efter bestemmelsesland, hvilket er det - på eksporttidspunktet - sidst kendte land, hvortil varen afsendes. 2 En detaljeret beskrivelse af de enkelte procedurekoder findes i Toldvejledningen, der udgives årligt af Told Skat. 3 En detaljeret redegørelse for opgørelse af toldværdien findes i Toldvejledningen, afsnit A.6. 14

15 Told Skat og andre kilder Indsamling af data Indsamlingen af oplysninger om varehandel med 3. lande, er en integreret del af Told Skats behandling af virksomheders im- og eksportangivelser af varer. Told Skat edb-registrerer alle oplysninger og videresender disse til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik foretager på dette grundlag statistisk kontrol af de indsamlede oplysninger, mens selve fejlretningen foretages af Told Skat. For en række særlige varebevægelser, fx skibe og fly, indhenter Danmarks Statistik oplysninger vedr. udenrigshandel fra andre kilder (fx Dansk Internationalt Skibsregister) INTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og andre EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Særlige varebevægelser Oplysningsomfang Periodeangivelser Dækning og registreringstidspunkt INTRASTAT 4 omfatter alle varebevægelser mellem Danmark og de øvrige EU-lande. Varer, der alene transporteres igennem Danmark med henblik på anvendelse i et andet EU-land registreres ikke i INTRASTAT (transitbevægelser). Varer, der afsendes fra Danmark til et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land, skal i INTRASTAT registreres som eksport til EU-landet. Tilsvarende skal varer, der indføres fra et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land via Danmark, medtages som import til Danmark i INTRASTAT. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken, det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og/eller supplerende mængdeenhed og transaktionsart. Oplysningerne til INTRASTAT kan afgives summeret på månedsbasis for hver ens kombination af vare, land, strøm og transaktionsart - identifikation af hver enkelt varebevægelse er ikke nødvendig ved indberetningen, men i praksis vælger mange virksomheder at indberette enkelttransaktioner, akkurat som i EXTRASTAT. 4 En nærmere beskrivelse af INTRASTAT fremgår af Vejledning til INTRASTAT

16 INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem Indberetningspligtige virksomheder Transaktionstærskel Estimation INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem, der blev indført i forbindelse med etableringen af det indre marked i 1993, hvor al told- og udførselskontrol for handel med varer mellem EU-lande bortfaldt 5. Oplysninger afgivet til INTRASTAT anvendes alene til udarbejdelse af UH-statistik. Fastlæggelsen af INTRASTAT-populationen sker hovedsagelig ud fra oplysningerne i rubrik A/B (EU-varekøb og EU-varesalg) på momsangivelsen, idet der er i INTRASTAT er indført tærskelgrænser, der fritager firmaer med beskeden EU-varehandel for at indberette detaljerede oplysninger benævnt fritagelsestærskler. De danske fritagelsestærskler er siden 1997 fastsat til 1,5 og 2,5 mio. kr. for henholdsvis import og eksport firmaer med en årlig EU-varehandel, der er lig med eller overstiger disse fritagelsestærskler, er indberetningspligtige til INTRASTAT. I INTRASTAT-systemet findes tilsvarende forenklinger med hensyn til indberetning til UH-statistikken som i EXTRASTAT-systemet, idet varetransaktioner med en værdi på kr. og en nettovægt på kg eller derunder ikke skal specificeres med hensyn til varekode, men kan angives samlet under en særlig varekode ("andre varer"). De anførte tærskelværdier benævnes transaktionstærskler. For at gøre UH-statistikken totaldækkende, foretager Danmarks Statistik estimation på baggrund af oplysningerne på momsangivelsens rubrik A/B. Omfanget af estimation fremgår af nedenstående tabel 2.1. Tabel 2.1. Estimationselementer i INTRASTAT EU-import EU-eksport Indberettet Indberettet Heraf: Transaktionstærsketærskesponse Fritagelses- No re- Heraf: Transaktions- Fritagelses- No re- I alt I alt I alt tærskel tærskel sponse I alt 1 1.a 2 3 4= a 2 3 4= Pct ,4 0,7 1,2 8, ,4 0,3 1,1 6, ,4 0,6 1,2 8, ,4 0,3 1,0 6, ,4 0,5 1,0 8, ,4 0,4 0,8 6, ,6 0,5 1,0 7, ,7 0,2 0,8 6,5 100 Mio kr. 5 Lovgrundlaget for INTRASTAT er EUs forordning 3330/91 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser. 16

17 ,3 0,4 2,5 8, ,1 0,2 2,1 4, ,8 0,4 2,5 9, ,3 0,2 2,1 4,6 100 Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 15. oktober 1999, tabel 3 Ca pct,'s estimation INTRASTAT ligner generalhandel Statistisk værdi indtil 1. januar herefter fakturaværdi Samme vare- og landenomenklatur som i EXTRASTAT Landebegreb Transaktionsarter Indsamling via Told Skat Dækningsgraden er formelt ca. 99 pct. frem til 1996, hvorefter den reduceres til lidt under 98 pct. i 1997 som følge af, at fritagelsestærsklerne forhøjes i I praksis er dækningsgraden dog væsentlig lavere som følge af noresponse, hvilket bevirker, at der må foretages estimation af totaltallene samt vare- og landefordeling af tallene for ca pct. af den samlede EUhandels vedkommende. Beløb indberettet under transaktionstærsklen skal alene fordeles på varer via estimation Opgørelsesmetode Sondringen mellem general- og specialhandel er alene relevant i et tolddokumentbaseret indsamlingssystem. Opgørelsesprincippet som anvendes i INTRASTAT har imidlertid mange lighedspunkter med generalhandelsprincippet, hvilket var afgørende for valg af generalhandelsprincippet ved offentliggørelse af 3. landshandelen fra 1993 og fremefter Værdiansættelse Indtil 1. januar 1998 skulle alle værdier angives i statistisk værdi ved indberetning til INTRASTAT, dvs. samme værdiniveau som for 3. landshandlens vedkommende, jf. afsnit For at lette indberetningsbyrden indførtes fra og med januar 1998, at firmaerne skulle indberette fakturaværdien. UH-statistikken publiceres dog stadig i statistisk værdi, idet Danmarks Statistik estimerer den statistiske værdi Klassifikationer I INTRASTAT anvendes den samme vare- og landenomeklatur som i EXTRASTAT, jf. afsnit , hvilket sikrer, at hele UH-statistikken kan offentliggøres på det samme detaljeringsniveau. Eksporten opgøres fordelt på bestemmelseslande, dvs. samme princip som i EXTRASTAT, hvorimod importen alene opgøres efter afsendelsesland - oplysning om oprindelsesland indsamles ikke i INTRASTAT. Der anvendes 13 transaktionsarter til klassificering af varebevægelserne - altså langt færre end de tilsvarende procedurekoder som anvendes i EXTRASTAT. Denne forenklede klassificering hænger sammen med, at der ikke er behov for iagttagelse af komplicerede toldregler i INTRASTAT Indsamling af data Indsamlingen af data foretages af praktiske årsager også af Told Skat. Danmarks Statistik gennemfører både fejlsøgning og fejlretning af alle data - sidstnævnte via direkte kontakt til indberetterne. 6 Estimationsmetoden er beskrevet i Statistiske Efterretninger: Udenrigshandel, 1998:6. 17

18 2.2 Betalingsstatistikken fra Danmarks Nationalbank Anmeldelser fra godt 70 pengeinstitutter grundlag for poster på betalingsbalancen Omlægning af betalingsstatistikken 5. oktober 1998 Betalingsstatistikken (BS-statistikken 7 ) baseres på anmeldelse af transaktioner fra godt 70 danske pengeinstitutter vedrørende transaktioner med udlandet, der dagligt modtages af Danmarks Nationalbank. Derudover suppleres med rapportering af kontoindberetninger og modregning/netting, hvor danske virksomheder indberetter direkte til Nationalbanken vedrørende deres transaktioner med udlandet. I BS-statistikken indgår alle typer betalinger overfor udlandet, og BS-statistikken indgår derfor i grundlaget for betalingsbalancens løbende poster såvel som finansielle transaktioner. På vareområdet er BS-statistikkens registreringer mindre detaljerede end UH-statistikken. Pr. 5. oktober 1998 blev BS-statistikken omlagt, således at alle indberetninger fra pengeinstitutter nu sker elektronisk baseret på automatiske registreringer af enkelttransaktionerne i pengeinstitutterne. Samtidigt indførtes et nyt kodesystem for betalingsformålet, der retter sig mod pengeinstitutternes kunder. I den nye kodestruktur blev indført nye koder for varebetalinger, hvor varen ikke passerer grænsen, herunder bunkring mv. (kode 2400). De tidligere samleanmeldelser af enkelttransaktioner under 2 mio. danske kroner bortfaldt, hvilket har muliggjort en mere detaljeret sammenligning på virksomhedsniveau end tidligere Dækning og registreringstidspunkt kroners grænsen Estimation Datering af betalingsanmeldelser Alle enkelttransaktioner over danske kroner anmeldes med identifikation af indenlandsk kunde og betalingsformål. Hvis betalingen er under danske kroner, kan den anmeldes som del af en samleanmeldelse, hvor hverken kundeidentifikation eller betalingsformål fremgår. Den samlede mængde betalinger fra disse samleanmeldelser fordeles herefter ud på betalingsformål ved brug af fordelingsnøgler. Fordelingsnøglerne er konstrueret med udgangspunkt i strukturen af betalinger i størrelsesintervallet kr, hvor varehandel tildeles omkring 2/3 af disse betalingsstrømme, der udgør ca. 4 mia. kr. pr. måned i såvel indsom udadgående betalinger. I BS-statistikken registreres transaktioner ved tidspunktet for deres betaling. Det betyder, at hvad angår varetransaktioner, så vil BS-statistikken typisk have et lag på 1-2 måneder i forhold til UH-statistikken svarende til den gennemsnitlige kredittid (jf. bilag 2). I BS-statistikken findes imidlertid oplysninger hvornår varen indføres/udføres (klareringstidspunktet). Ved sammenligning af UH- og BS-tallene på detaljeret niveau anvendes denne oplysning. 7 Se i øvrigt Nationalbankens kvartalsoversigt 2. kvartal 1999; Lasse Tryde: Nationalbankens nye indberetningssystem til betalingsstatistikken. 18

19 Modregning/netting Kontoindberetning Hvis transaktioner afregnes ved modregning, hvor der ikke sker effektiv betaling, eller ved netting, hvor flere transaktioner afregnes ved et nettobeløb, fremsendes bruttoanmeldelser direkte til Nationalbanken. Hvis transaktioner afregnes over indlændinges konti i udenlandske pengeinstitutter, skal de pågældende virksomheder fremsende indberetninger direkte til Nationalbanken (kontoindberetning) Værdiansættelse Den faktisk foretagne betaling Der er ingen egentlige principper for værdiansættelse af enkelttransaktioner i BS-statistikken, da den mere sigter på at få alle betalinger placeret i den rigtige kategori. Indberetningsreglerne er således, at der skal indberettes det beløb, der afregnes overfor udlandet Klassifikationer Betalingsformål Indførsel af ny, omfattende kodestruktur Opfyldelse af internationale krav Import- og eksporttidspunkt Landebegreb BS-statistikken opererer med såkaldte betalingsformålskoder. Betalingsformålskoder angiver hovedformålet med en given betaling og er således det væsentligste grundlag for placeringen af betalingen i den samlede betalingsbalance. Der opereres med 150 forskellige betalingsformål, hvoraf ca. 15 er direkte relevante for vareområdet. Ved indførelsen af det ny indberetningssystem indførtes en firecifret kodestruktur hvor 1. ciffer angiver hovedformålet med betalingen og de efterfølgende 3 cifre specificerer formålet. Tidligere anførte virksomheder eller pengeinstitutter i al væsentlighed tekster på de papirbaserede anmeldelser. Den firecifrede kodestruktur understøtter moderne krav om automatiseringsvenlighed, men samtidigt er det betydeligt vanskeligere at sikre korrekt klassificering af en betaling, men stiller samtidig større krav til overskuelighed og præsentation. Kodestrukturen er opbygget således, at man kan opfylde internationale krav til betalingsbalanceopgørelser. For varetransaktioner indberettet med kode 1xxx (dvs. 1-tal forrest), skal der tillige oplyses et Import/eksporttidspunkt (klareringsdato). Dette tidspunkt angives som den måned, hvor varen passerer grænsen. Er der tale en betaling, som dækker over mange varetransaktioner, angives en gennemsnitsmåned. Denne oplysning bruges til opregning på årsbasis af betalingsbalancens vareposter. Derudover oplyses for alle typer af betalinger modpartens hjemland, dvs. det land, hvor modparten på forretningen er hjemhørende. Oplysningen bruges til at opstille en landefordelt betalingsbalance. 19

20 2.2.4 Indsamling af data Indberetning umiddelbart efter bogføring transmitteres en gang om dagen Indberetning til BS-statistikken sker umiddelbart efter en given transaktion er bogført. For de dele af BS-statistikken, hvor pengeinstitutternes kunder skal afgive betalingsformål, vil udgående betalinger typisk være påført betalingsformål i forbindelse med bestilling af overførslen, mens betalinger fra udlandet typisk først påføres betalingsformål 1-2 uger efter betalingen er modtaget. Pengeinstitutterne indhenter typisk betalingsformål via homebanking systemer, telefonisk eller ved skriftlig henvendelse. Hver nat transmitteres dagens transaktioner til Nationalbankens edb-central, BEC, hvor data stilles til rådighed for de enkelte pengeinstitutter, og hvorfra Nationalbanken henter data til den videre behandling. 2.3 Rubrik A/B på momsangivelsen Omfang af EU-varekøb -og salg Ved indførelsen af INTRASTAT i 1993 blev samtidig indført, at firmaerne skulle oplyse omfanget af deres EU-handel i forbindelse med deres momsangivelse. Til det formål blev to nye rubrikker tilføjet på momsangivelsen, nemlig rubrik A (EU-varekøb) og rubrik B (EU-varesalg) Dækning og registreringstidspunkt Varebevægelser til og fra det danske momsområde Momspligt og momsregistrering Det danske momsområde dækker de danske landområder, de territoriale farvande samt luftrummet over disse områder. Denne afgrænsning svarer stort set til definitionen af det statistiske område, der anvendes i UH-statistikken - dog er firmaer på kontinentalsoklen ikke omfattet af momsområdet, men dette område er en del af det danske statistikområde. Momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer (og er følgeligt af den grund også enhver form for selskabs- og virksomhedsdannelse), der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Hvis flere momspligtige personer registreres under ét betragtes de som én momspligtig person. Hvis én momspligtig person har flere virksomheder, der registreres hver for sig, dvs. delregistreres, anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder som én momspligtig person. EU-varekøb og EU-varesalg foretaget af momsregistrerede virksomheder skal oplyses på momsangivelsen. Registreringstidspunkt EU-varekøb og EU-varesalg, skal registreres på momsangivelsen på leveringstidspunktet, som defineres som værende den 15. i den måned, der følger efter den måned i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura efter levering men inden denne dato anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunktet. I praksis anses faktureringstidspunktet som værende leveringstidspunktet. Finder betalingen helt eller delvist sted inden leveringen eller inden faktura udstedes anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt. Det samme er tilfældet ved varer i konsignation, idet faktura først må udstedes ved afregning. 20

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Ny betalingsbalancestatistik i Danmark

Ny betalingsbalancestatistik i Danmark Ny betalingsbalancestatistik i Danmark Bidrag til Nordisk statistikermøde i Åbo, august 2004 Karin Blix (kwb@dst.dk) Katja Møller (kmo@dst.dk) Selma Mulalic (smu@dst.dk) Ny betalingsbalance, Danmarks Statistik

Læs mere

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v.

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v. Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v.(momspakkenm.v.) Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter

Læs mere

Handler du med udlandet?

Handler du med udlandet? Handler du med udlandet? Fakta om momspakken Sidste år vedtog EU et direktiv, den såkaldte Momspakke, som fra 1. januar i år har ændret den måde, din virksomhed skal håndtere og rapportere moms, hvis I

Læs mere

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013 Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift 21. februar 2013 Program Brush up på Deutsche Bank dommen / dansk praksis Registreringsforhold moms og lønsumsafgift Moms Salgsmoms Udenlandske

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre

Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre Indhold Kontakt Sandra Erichsen T: 8932 5654 E: sae@pwc.dk Irene Drejsig Petersen T: 3945 3424 E: idp@pwc.dk Hvad skal du være opmærksom på ved en leverance

Læs mere

R s. Få styr på momsen ved handel med ydelser over landegrænser. Indledning. Hvad er en tjenesteydelse?

R s. Få styr på momsen ved handel med ydelser over landegrænser. Indledning. Hvad er en tjenesteydelse? R s Få styr på momsen ved handel med ydelser over landegrænser RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere

Læs mere

Hvad er dansk industri i statistikkerne?

Hvad er dansk industri i statistikkerne? Hvad er dansk industri i statistikkerne? Ingeborg Vind, Konjunkturstatistik Kontaktudvalg for industristatistik, 20. nov. 2014 Hvornår er noget dansk? Svar 1 Grænseprincip/territorium Det foregår i Danmark

Læs mere

Nethandel få styr på moms og told

Nethandel få styr på moms og told www.pwc.dk Nethandel få styr på moms og told Få overblik over de vigtigste moms-, toldog afgiftsmæssige forhold ved internetsalg til privatkunder. Nethandel Nethandel er en nem måde at sælge til kunder

Læs mere

Moms ved handel med udlandet

Moms ved handel med udlandet Moms ved handel med udlandet En praktisk vejledning Maj 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

EU- udbud 2014/S 040-06591 på levering af operationel leasing af gasbiler til Skive Kommune

EU- udbud 2014/S 040-06591 på levering af operationel leasing af gasbiler til Skive Kommune EU- udbud 2014/S 040-06591 på levering af operationel leasing af gasbiler til Skive Kommune Spørgsmål/svar af 17.03.2014 Spørgsmål Svar Ændring til udbudsmaterialet 1. 2.9 Afprøvning I punkt 2.9 afprøvning

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Bilag 4 - Udkast til kontrakt

Bilag 4 - Udkast til kontrakt Bilag 4 - Udkast til kontrakt Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Analyse og Finans Viborg, den xx.xx.2009 Leasingkontrakt vedr. rammeaftale om finansiel leasing af medicinsk udstyr til hospitalerne i Region

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Mamut Kundskabsserie Intrastatregistrering og rapportering

Mamut Kundskabsserie Intrastatregistrering og rapportering [Type text] Mamut Business Software Mamut Kundskabsserie Intrastatregistrering og rapportering 1 Intrastatregistrering og rapportering Indhold Intrastat... 3 Indstillinger for Intrastat... 4 Intrastatregistrering...

Læs mere

Moms ved handel med udlandet

Moms ved handel med udlandet Moms ved handel med udlandet En praktisk vejledning STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Momsinstruks Version.: 30.06.2007

Momsinstruks Version.: 30.06.2007 Indholdsfortegnelse MOMSINSTRUKS FOR AARHUS UNIVERSITET... 2 INDLEDNING... 2 HOVEDPRINCIPPER... 2 1) HVOR DER HANDLES... 3 2) HVEM DER HANDLES MED... 3 INDLAND... 3 UDLAND... 3 3) HVAD DER HANDLES... 3

Læs mere

Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser

Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser Ændringer til adressen skrives i bemærkningsfeltet på sidste side i hæftet Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser Vejledning Betalingsbalancen skal registrere alle transaktioner

Læs mere

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008

L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 L 320/432 DA Den Europæiske Unions Tidende 29.11.2008 IFRS 8 Driftssegmenter GRUNDPRINCIP 1. En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af dens årsregnskab at vurdere arten og

Læs mere

Udvikling af en integreret indberetningsløsning til intrastat og listesystemet. Bilag 3: Ydelser/kravspecifikation og grænseflader

Udvikling af en integreret indberetningsløsning til intrastat og listesystemet. Bilag 3: Ydelser/kravspecifikation og grænseflader Bilag 3: Ydelser/kravspecifikation og grænseflader 1 2 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...4 2 Læsevejledning...6 3 Interessenter...7 4 Begrebsmodel...8 5 Overordnede processer...11 5.1 Rettighedsstyring...11

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Memo Til: / Kontor: Fra: / Kontor: Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Statsautoriseret revisor Poul Erik Nielsen / PricewaterhouseCoopers Dato: 24. oktober 2006 Vedrørende: Status vedrørende

Læs mere

Moms Grænseoverskridende transaktioner

Moms Grænseoverskridende transaktioner Moms Grænseoverskridende transaktioner RSM plus er Danmarks 7. største revisionsog rådgivnings-virksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer,

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1998. 97-28.199. Spørgsmål vedrørende lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Lov om forsikringsvirksomhed 210 g. (Holger Dock, Eskil Trolle og Niels Larsen) Advokat D har i skrivelse

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Moms. Moms. Dannelse og bogføring af moms i Navision sker ud fra oplysninger fra kunde/leverandør og momsoplysninger fra varen.

Moms. Moms. Dannelse og bogføring af moms i Navision sker ud fra oplysninger fra kunde/leverandør og momsoplysninger fra varen. Moms Dannelse og bogføring af moms i Navision sker ud fra oplysninger fra kunde/leverandør og momsoplysninger fra varen. Navision håndterer flere landes momsregler bl.a. differentieret moms. Denne fleksibilitet

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Registrering af virksomhed - Start. Skriv korrekt branche. Find den på: www.branchekode.dk

Registrering af virksomhed - Start. Skriv korrekt branche. Find den på: www.branchekode.dk Registrering af virksomhed - Start HUSK NÅR DU UDFYLDER BLANKETTEN Skriv korrekt branche. Find den på: www.branchekode.dk Skriv startdato Alle tegningsberettigede skal underskrive blanketten, ellers kan

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Momsvejledning. ectrl Light

Momsvejledning. ectrl Light Momsvejledning ectrl Light Side 1 af 23 01-11-2011 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 OPSÆTNING AF MOMS... 4 Momskoder... 5 Momsgruppe... 6 Varemomsgrupper... 8 Finanskonteringsgruppe... 9 Momsafregningsperioder...

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21.

Aftalen træder i kraft ved underskrift, og er gældende indtil 1. november 2012, eller til den opsiges skriftligt af en af parterne, jf. punkt 1.21. 1 Kontrakt vedrørende rådgivning og bistand til forarbejdet til etablering af campus i Næstved 1.1 Parterne Følgende kontrakt er indgået mellem Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved CVR. 2918 9625

Læs mere

Når der bogføres automatisk på momskontiene dannes der også momsposter. Momsposterne bruges til at danne et grundlag for momsafregningen.

Når der bogføres automatisk på momskontiene dannes der også momsposter. Momsposterne bruges til at danne et grundlag for momsafregningen. Moms Dannelse og bogføring af moms i Navision sker ud fra oplysninger fra kunde/leverandør og momsoplysninger fra varen. Navision håndterer flere landes momsregler bl.a. differentieret moms. Denne fleksibilitet

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Tjenesteundersøgelse 1814-01 B

Tjenesteundersøgelse 1814-01 B Ændringer til adressen skrives i bemærkningsfeltet på sidste side i hæftet Tjenesteundersøgelse Vejledning Betalingsbalancen skal registrere alle transaktioner mellem Danmark og Danmarks Statistiks ansvar

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

BILAG 3, LEASINGAFTALE

BILAG 3, LEASINGAFTALE BILAG 3, LEASINGAFTALE LEASINGAFTALE mellem Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj og [NAVN] [ADRESSE] CVR-nr. [***] Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet.

kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per Karleby for Revisornævnet. Den 4. december 2014 blev der i sag nr. 32/2014 SKAT mod Registreret revisor Johnny Per Karleby afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 8. april 2014 har SKAT indbragt registreret revisor Johnny Per

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-021-0023

Skatteministeriet J.nr. 2005-021-0023 Finansudvalget (2. samling) L 175 - Svar på 38 Spørgsmål 5 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-021-0023 Den Til Folketingets Finansudvalg Hermed sendes i 5 eksemplarer endeligt svar på spørgsmål nr.

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Chapter 10 - liabilities (fortsat)

Chapter 10 - liabilities (fortsat) Chapter 10 - liabilities (fortsat) 1. Kunne skelne mellem de økomiske karakteristika og regnskabsmæssige kriterier for operationel leasing og finansiel leasing og kunne vise regnskabsmæssige effekter af

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 21 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Moms Skoler og andre institutioners salg af pakkerejser

Moms Skoler og andre institutioners salg af pakkerejser RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Moms, afgifter og told for kædevirksomheder

Moms, afgifter og told for kædevirksomheder www.pwc.dk/afgifter Moms, afgifter og told for kædevirksomheder Hvilke regler gælder for din virksomhed? Moms-, afgiftsog toldregler for kædevirksomheder (2013) Afgifter I Danmark er der afgift på en række

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Opsætning og afregning af moms og afgifter

Opsætning og afregning af moms og afgifter Opsætning og afregning af moms og afgifter I Mamut Stellar er det muligt at opsætte en momsafregning, hvor du enten kan vælge Manuel indberetning/ periodeaflæsning (beløbene flyttes IKKE til Momsafregningskontoen),

Læs mere

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Side 1 (Version 13.2014_290514)

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Side 1 (Version 13.2014_290514) Almindelige salgs- og leveringsbetingelser Side 1 1. Generelt Med mindre andet skriftligt er aftalt, gælder disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter Betingelser) for leverancer fra 1264,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den

Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den http://webregforum.pro.dir.dk/log/eogs/library/startblanket-revideret2-prod-maj06.pdf I denne artikel gennemgår vi - rubrik for rubrik - blanketten

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 28.12.98 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/55 BERETNING om regnskab for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Alicante) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning af visse oplysninger til Danmarks Statistik

Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning af visse oplysninger til Danmarks Statistik Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning af visse oplysninger til Danmarks Statistik I medfør af 3 b, stk. 1 og 2, 3 c, stk. 1 og 2, og 3 d, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Ny og mere detaljeret

Ny og mere detaljeret Ny og mere detaljeret MFI-statistik Jens Uhrskov Hjarsbech og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Nationalbanken har offentliggjort en ny MFI-statistik, der bygger på nye,

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

BILAG 3, LEASINGAFTALE

BILAG 3, LEASINGAFTALE BILAG 3, LEASINGAFTALE LEASINGAFTALE mellem Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj og [NAVN] [ADRESSE] CVR-nr. [***] INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Leasingaftalens

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 15 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere