Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken"

Transkript

1 Rapport om Projektet vedrørende forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Afgivet til Økonomiministeren den 14. december 1999 Udenrigshandel December 1999

2 2

3 Forord På finansloven for 1999 blev Danmarks Statistik tildelt en ekstra bevilling på 5,9 mio. kr. for 1999 og 5,1 mio. kr. permanent i de efterfølgende år med henblik på at styrke kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken. Bevillingen skulle bl.a. anvendes til, at: 1. Kontrollere udenrigshandelsstatistikkens tal med de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik en kontrol som blev mulig efter omlægningen af betalingsstatistikken pr. 5. oktober Øge kontrollen af udenrigshandelstallene vedr. handel med EU-landene (INTRASTAT) ved sammenligninger med angivelserne på momsindberetningerne 3. Øge kontrollen af udenrigshandelsstatistikken på detaljeret niveau ved at gennemføre en mere finmasket fejlsøgning og øge omfanget af fejlretning for at sikre tallenes konsistens. Nærværende rapport er første foreløbige samlede fremstilling af de resultater Danmarks Statistik i tæt samarbejde med Danmarks Nationalbank har opnået for at forbedre kvaliteten af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken. Danmarks Nationalbank har leveret flere bidrag til rapporten, men Danmarks Statisik er ansvarlig for rapportens endelige udformning. En opfølgende rapport planlægges udsendt i juni Danmarks Statistik, december 1999 Jan Plovsing 3

4 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING RESULTATER VIDEREFØRELSEN AF PROJEKTET KILDER DER BELYSER DANMARKS VAREHANDEL MED UDLANDET UDENRIGSHANDELSSTATISTIK BETALINGSSTATISTIKKEN FRA DANMARKS NATIONALBANK RUBRIK A/B PÅ MOMSANGIVELSEN BAGGRUND FOR PROJEKTET ETABLERING AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG INDLEDNING GENERELT OM OPGØRELSE AF VAREBETALINGER OG VARETRANSAKTIONER UH- OG BS-STATISTIKKEN FORMÅLSKODER OG TRANSAKTIONSTYPER UH-STATISTIKKEN OG MOMSANGIVELSENS RUBRIK A/B ANVENDELSE AF SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG SAMMENLIGNINGER PÅ MAKRO-NIVEAU - RESULTATER FORMÅLS-/KATGOKODER OG TRANSAKTIONSTYPER LANDEFORDELINGER SAMMENLIGNINGER PÅ FIRMA-NIVEAU, PILOTUNDERSØGELSE KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF DE FØRSTE FIRMAER TIL UNDERSØGELSE UNDERSØGELSENS GENNEMFØRELSE HOVEDRESULTATER AF UNDERSØGELSEN ÅRSAGER TIL DIFFERENCER ANDRE RESULTATER OG ERFARINGER FRA UNDERSØGELSERNE STYRKELSEN AF ANDRE KONTROLMULIGHEDER MOMSTJEK KONSISTENSTJEK PROJEKTETS GENNEMFØRELSE - STATUS...56 BILAG...60 BILAG 1. NØGLE MELLEM BS-STATISTIKKENS FORMÅLSKODER OG UH-STATISTIKKENS TRANSAKTIONSTYPER...61 BILAG 2. KREDITTIDER I FORBINDELSE MED VAREHANDEL...87 BILAG 3. FØLGEBREV (TIL FIRMAER SOM INDGIK I PILOTPROJEKTET)...91 BILAG 4. GENEREL VEJLEDNING...92 BILAG 5. BILAG TIL GENEREL VEJLEDNING...97 BILAG 6. EKSEMPEL PÅ TABELMATERIALE BILAG 7. BETALINGSSTATISTIKSYSTEMET - SAGSBEHANDLING OG TEKNISK DOKUMENTATION BILAG 8. FORSKRIFTER FOR DET ERHVERSSTATISTISKE REGISTERSYSTEM BILAG 9. FORSKRIFTER FOR STATISTISK AFDELINGS BETALINGSSTATISTIK

5 1. Sammenfatning 1.1 Resultater Baggrund Pilotundersøgelse Indberetningerne Sammenligninger af udviklingen i udenrigshandelstallene (UH-tallene) fra Danmarks Statistik og de tilhørende varebetalinger i Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik (BS-statistik) har indikeret, at det tidligere stabile forhold mellem tallene i de to statistikker gradvist er eroderet siden indførelsen af INTRASTAT pr. 1. januar Sammenligninger af udviklingen i UH-tallene med andre statistiske kilder udviser ikke tilsvarende afgivelser. Der er derfor en særlig interesse knyttet til en afdækning af baggrunden for differencerne mellem UH- og BS-statistikken. Som led i bestræbelserne for at få belyst sammenhængen mellem UH- og BS-tallene har Danmarks Statistik i samarbejde med Danmarks Nationalbank gennemført en pilotundersøgelse, hvor indberetninger fra 100 firmaer for perioden marts-maj 1999 er undersøgt. Disse "pilotfirmaer" modtog i oktober-november 1999 en henvendelse fra Danmarks Statistik, hvor de blev bedt om at redegøre for årsagen til de store forskelle i deres indberetninger til UH- og BS-statistikken samt eventuelt også til forskelle mellem de afgivne oplysninger på momsangivelsen og indberetningerne til INTRASTAT (varehandel med EU-landene). Pilotfirmaernes samlede indberetninger til de forskellige statistikker, der belyser Danmarks varehandel med udlandet, dvs. EXTRASTAT (handel med ikke EU-lande), INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen (handel med EU-lande) samt Danmarks Nationalbanks BS-statistik fremgår af tabel 1, og differencer af tabel 1 og tabel 2. 5

6 Tabel 1. Pilotfirmaernes indberetninger og differencer, marts-maj 1999 Moms INTRASTAT Moms > INTRASTAT I alt Firmaer BS UH BS < UH Firmaer BS UH BS < UH Værdi Antal Mio.kr. Antal Mio. kr. Mio. kr. Import-indberetninger til: EXTRASTAT INTRASTAT Momsangivelse, rubrik A UH (1+2, eller 1+3) 1) BS-statistik, udgift Difference (4-5) Eksport-indberetninger til: EXTRASTAT INTRASTAT Momsangivelse, rubrik B UH (1+2, eller 1+3) 1) BS-statistik, indtægt Difference (4-5) ) Rækken benævnt UH er lig summen af indberetninger til EXTRASTAT og INTRASTAT, 1+2, hvis indberetningerne til INTRASTAT er større end beløbet på momsangivelsen (venstre del af tabellen). Ellers indeholder rækken summen af EXTRASTAT og beløbet på momsangivelsen, 1+3 (højre del af tabellen). Denne metode anvendes, når UH-tallene sammenlignes med BS-tallene, idet kun differencer mellem disse to statistikker som ikke kunne identificeres via momsangivelserne er interessante i denne sammenhæng. Forklaring til tabel 1 BS-tallene er netto større end UH-tallene I tabel 1 er foretaget en opdeling af pilotfirmaerne alt efter om deres indberetninger til INTRASTAT er større eller mindre end de afgivne oplysninger om EU-varehandel på momsangivelsen. Det er generelt antaget, at det største af disse beløb bedst beskriver omfanget af pilotfirmaets udenrigshandel med de øvrige EU-lande i udgangssituationen. Da der forinden offentliggørelsen af UH-statistikken altid korrigeres for væsentlige uoverensstemmelser mellem indberetningerne til INTRASTAT er det relevante sammenligningsgrundlag til BS-statistikken de momskorrigerede INTRASTAT-tal. Som det fremgår af tabel 1 forekommer der både positive og negative differencer mellem indberetningerne til UH- og BS-statistikken. For alle pilotfirmaer under ét er BS-tallene større end UH-tallene. Årsagerne til differencerne er undersøgt ved direkte henvendelse til firmaerne. I tabel 2 er differencerne fordelt på den hovedårsag som er identificeret i samarbejde med firmaerne. Med henblik på direkte at kunne afspejle resultaterne af kontakterne til pilotfirmaerne er differencerne i tabel 2 baseret på de ikke-momskorrigerede INTRASTAT-tal. 6

7 Tabel 2. Differencer mellem UH- og BS-statistikken fordelt på hovedårsager Import minus udgifter Eksport minus indtægter Firmaer Netto Numerisk Netto Numerisk Antal Mio. kr. Differencer i alt, jf. tabel Differencer i alt, uden momskorrektion Vanskeligheder med sammenknytning af SE-enheder Begrebsmæssige forskelle heraf periodisering Henvendelse er ikke besvaret Differencer hvis årsag ikke kan fordeles på statistikkilde (2+3+4) Differencer hvis årsag kan fordeles på statistikkilde (1-5) Heraf: 7. Fejlindberetninger til BS-statistikken Fejlkodning i forbindelse med trekantshandel Anden fejlkodning Manglende indberetninger Modregning/netting Manglende periodisering Fejlindberetninger til UH-statistikken Manglende indberetninger til INTRASTAT Øvrige årsager Anm: Differencerne er fordelt efter hovedårsag; men årsagen til den samlede difference er typisk resultatet af både hovedårsagen og en række andre, men værdimæssigt mindre betydende, årsager. Årsager Om BS-statistikken Fejlkodning i BS-statistikken Trekantshandel For 37 af firmaerne skyldes differencerne vanskeligheder med sammenknytning af de SE-numre firmaerne anvender ved indberetning til de forskellige statistikker. For 8 firmaer kan differencerne forklares ved begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne altså de tilfælde, hvor der skal være differencer. Endvidere er der endnu ikke opnået besvarelse fra 2 firmaer. For de resterende firmaer skyldes differencerne fejlagtige indberetninger til BSstatistikken i 41 tilfælde, imens der er konstateret fejlindberetning til UHstatistikken i 12 tilfælde. BS-statistikkens styrke ligger i, at alle betalinger som altovervejende hovedregel registreres een og kun een gang, er dens svaghed især, at en del betalinger vedrørende varer som ikke passerer grænsen anmeldes som varer, der passerer grænsen. Det er endvidere konstateret, at en række betalinger ikke er indberettet og at der ved modregning/netting tilsyneladende ikke er indleveret de tilhørende bruttotal. Den hyppigste enkeltfejl ved indberetning til BS-statistikken er anvendelse af forkerte koder for betalingsformål primært anvendelse af en kode for varer som passerer den danske grænse, selv om varen rent faktisk ikke passerer grænsen. Denne fejlagtige anvendelse af formålskoderne ved indberetning til BS-statistikken indikerer, at de nuværende BS-tal vedr. varebetalinger er overvurderede. Baggrunden for den fejlagtige anvendelse af formålskoder kan ikke entydigt fastlægges; men i flere tilfælde er konstateret, at det hænger sammen med 7

8 trekantshandel, dvs. handel hvor tre firmaer er involveret og varebevægelsen og betalingsstrømmen ikke følges ad. Der synes at være en tendens til, at varebetalinger indberettes som betalinger for varer der passerer den danske grænse uanset om dette er tilfældet eller ej. UH-statistikken Status Betalingsbalance Fejlindberetningerne til UH-statistikken skyldes i altovervejende grad mangelfulde indberetninger til INTRASTAT, hvilket dog aldrig får lov til at slå igennem i de offentliggjorte UH-tal, idet der estimeres et tillæg ved udnyttelse af oplysningerne på momsangivelsen, jf. tabel 1. Endvidere har et firma indberettet en varebevægelse som ikke passerede den danske grænse som led i et trekantshandelsarrangement og et andet firma har klassificeret arten af nogle varebevægelser forkert. Sammenfattende peger de foreløbige resultater fra pilotundersøgelsen på, at UH-tallene er de mest korrekte for de fleste pilotfirmaers vedkommende, og har ikke givet grundlag for at anfægte de momskorrigerede UH-tals troværdighed i nævneværdig grad. Da der på nuværende tidspunkt indgår væsentlige skønsmæssige elementer i klassificeringen af differencerne efter årsager, er de korrektioner, fimaerne skal foretage i deres indberetninger endnu ikke fastlagt, og der kan derfor ikke siges noget endeligt om deres omfang. Opgørelsen af betalingsbalancen foretages primært på basis af UH- og BSstatikken, hvorfor rettelser i disse statistikker som hovedregel også vil vise sig i betalingsbalancestatistikken. 1.2 Videreførelsen af projektet Kontrollen af indberetninger til UH- og BS-statistikken udvides Undersøgelsen fortsætter Omfanget af de indtil nu gennemførte firma-sammenligninger af indberetninger til UH- og BS-statistikken giver ikke basis for håndfaste konklusioner - hertil er materialet i statistisk forstand for lidt repræsentativt (selv om de 100 pilotfirmaers udenrigshandel med varer udgør ca pct. af Danmarks samlede udenrigshandel). Hertil kommer, at hovedparten af sagerne ikke er færdigbehandlet, og at de foreløbige resultater indeholder skøn. Det videre arbejde vil derfor bestå, dels i at komme til bunds i eksisterende sager, dels i at udvide undersøgelsen til at omfatte flere af de firmaer, hvor der er konstateret væsentlige differencer i indberetningerne til de forskellige statistikker. Dette er vigtigt i relation til kvalitetssikring af både BS- og UH-statistikken: 1. BS-statistikkens kvalitet kan forbedres, hvis indberetningerne kontrolleres ved sammenligning med andre statistiske opgørelser - UH-statistikken er den eneste anden statistikkilde, der er velegnet til dette formål 2. UH-statistikkens samlede kvalitet er primært bestemt af INTRASTATindberetningernes kvalitet, der hidtil alene er kontrolleret ved at sammenligne INTRASTAT-beløbene med oplysningerne i momsangivelsens rubrik A/B. Der er dog intet som automatisk sikrer, at der ikke afgives fejlagtige oplysninger på momsangivelsen. Indberetningerne til BS- 8

9 statistikken er den eneste mulighed for at kontrollere om oplysningerne i rubrik A/B er korrekte. Handelstal af høj kvalitet er afgørende Undersøgelsen skal udvides Løbende overvågning er påkrævet UH-statistikken er en central datakilde til opgørelsen af betalingsbalancen og nationalregnskabet, ligesom et betydeligt antal virksomheder til deres markedsovervågning abonnerer på UH-statistikkens detaljerede vare-landefordelte oplysninger. Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på at kunne offentliggøre en pålidelig UH-statistik, og vil derfor udvide kontrolindsatsen. Dette indebærer, at flere firmaer, hvor der er konstateret væsentlige differencer mellem indberetningerne til UH- og BS-statistikken, under behørigt hensyntagen til de begrebsmæssige forskelle mellem statistikkerne, inddrages i kontrolarbejdet. Dette betyder ikke, at alle firmaer med differencer skal undersøges - kun firmaer med differencer, der i betydeligt omfang påvirker kvaliteten af UH- og BS-statistikken, eller firmaer for hvilke særligt komplekse forhold skal afklares, kontaktes. Kontrolarbejdet gennemføres efter en fast skabelon med en rykkerprocedure, der er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks generelle regler for rykning af respondenter. Under hensyntagen til, at der er tale om et helt nyt, og kompliceret, kontrolsystem, vil rykkerproceduren i begyndelsen blive forvaltet lempeligt. Danmarks Statistiks erfaringer fra det hidtidige arbejde med kontrollen af indberetninger til INTRASTAT og oplysningerne på momsangivelsen understreger nødvendigheden af, at der løbende skal foretages firmahenvendelser med henblik på identifikation af årsager til uoverensstemmelser mellem UH-statistikken og de øvrige statistikker som belyser Danmarks varehandel med udlandet Momstjekket integreres med de øvrige kontroller Integration af kontrollerne giver firmaerne det komplette billede Momstjekket, der omfatter kontrol af firmaernes indberetninger vedr. EUvarekøb og -salg på momsangivelsen og til INTRASTAT, har hidtil været det centrale system til at kontrollere dækningsgraden i INTRASTAT. Rent systemmæssigt er momstjekket nu integreret i kontrollen af UH-tallene og BS-tallene - en systemændring som det har været muligt at etablere efter indførelsen af den månedlige momsafregning pr. 1. januar I pilotundersøgelsen er de udvalgte firmaer blevet konfronteret med deres indberetninger til alle fire statistiksystemer (INTRA- og EXTRASTAT, momsindberetningerne og indberetninger til BS-statistikken). Denne integrerede fremgangsmåde er yderst rationel, idet firmaerne for en given periode konfronteres med et meget komplet billede af deres indberetninger til alle væsentlige statistikker vedr. varehandel med udlandet. Når årsager til differencer imellem de enkelte statistikker for en given periode er afklaret, og eventuelle korrektioner er foretaget, vil der ikke være behov for yderligere kontakt til firmaerne vedr. denne periodes indberetninger. 9

10 1.2.3 Kontrolindsatsen på detaljeret talniveau De detaljerede tal er også vigtige Det er vigtigt, at den markedsinformation som er indeholdt i de detaljerede vare-landefordelte tal (både værdier og mængder) er af høj kvalitet. Dette sikres ved systematisk at kontrollere alle de detaljerede indberetninger til UH-statistikken; primært ved sammenligning med enhedsværdier beregnet på basis af tidligere indberetninger. Denne kontrolproces, der anvendes af alle landes statistikinstitutioner, vil blive videreført - og intensiveret i det omfang ressourcerne rækker Styrkelse af kvaliteten af betalingsbalancestatistikken i øvrigt Handel med tjenesteydelser bør belyses i større omfang ved insamling af oplysninger fra større firmaer Indsatsen for at forbedre betalingsbalancestatistikken vil i 2000 blive udbredt til at dække flere områder end international handel med varer. Navnlig vil der blive sat kræfter ind på at give opgørelsen af handel med tjenester et kvalitetsløft. Der er noteret stor efterspørgsel efter en sådan statistik fra såvel indland som udland - konkret i forbindelse med de internationale GATSforhandlinger om tjenestehandelen. Arbejdet med denne statistik vil i første omgang tage udgangspunkt i BS-statistikken, der åbner nye muligheder på området, og i forskellige andre statistikker. Derudover overvejes det at indhente oplysninger direkte hos navnlig de større danske aktører i international handel med tjenester om en række udvalgte tjenesteposter. Disse aktører vil blive identificeret ud fra betalingsstatistikkens oplysninger; og opregning vil ligeledes ske på grundlag af denne statistik. I 2000 søges en kortlægning af området gennemført Afsluttende bemærkninger Den foreløbige undersøgelse af forskellen mellem UH-statistikken og BSstatistikken har påvist nogle mulige årsager til forskelle mellem de to opgørelser. Det er dog for tidligt at drage faste konklusioner på det foreliggende grundlag. En mere fyldestgørende rapport baseret den udvidede undersøgelse planlægges udsendt i juni Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank vil på den baggrund tage stilling til konsekvenserne for de fremtidige opgørelser. 10

11 2. Kilder der belyser Danmarks varehandel med udlandet Flere kilder Den centrale kilde vedr. Danmarks varehandel med udlandet er udenrigshandelsstatistikken (UH-statistikken), men der findes andre statistiske kilder som helt eller delvis belyser Danmarks udenrigshandel det drejer sig om følgende kilder: 1. UH-statistik vedr. varehandel med Danmark opgjort af partnerlandets statistikinstitution, fx skal Statistisches Bundesamts opgørelse af importen fra Danmark i princippet ligge ret tæt på Danmarks Statistiks opgørelse af eksporten til Tyskland. Sammenligninger af denne art betegnes spejlstatistikker 2. Danske industrivirksomheders eksport af varer registreres som totaltal i forbindelse med Danmarks Statistiks månedlige opgørelse af industriens ordre- og omsætningssituation 3. I forbindelse med indførelsen af EUs indre marked den 1. januar 1993 bortfaldt grænseformaliteterne ved varehandel mellem EU-landene, men moms- og afgiftsregler blev bibeholdt uændret. Da momslovgivninger tilsiger, at der skal betales moms i forbrugslandet er der behov for at følge hvilke firmaer som modtager varer, når de købes i et andet EU-land, for derved at kunne kontrollere om varemodtageren angiver det momspligtige køb. Der blev derfor etableret et administrativt kontrolsystem benævnt VIES: VAT (Value Added Tax) Information Exchange System) på dansk benævnt LISTE-systemet. Danske firmaer som eksporterer varer til andre firmaer i EU skal hvert kvartal til Told Skat oplyse varemodtagerens momsnummer, i hvilket EU-land varemodtageren er momsregistreret og værdien af varesalget (eksporten) 4. Ligeledes i forbindelse med indførelsen af EUs indre marked blev antallet af oplysninger på momsangivelsen udvidet med bl.a. to rubrikker vedr. EU-varekøb (rubrik A) og EU-varesalg (rubrik B). Formålet med disse rubrikker er primært at muliggøre fastlæggelse af den population som skal indberette detaljerede tal vedr. EU-varehandel, dvs. indberette til INTRASTAT 5. I betalingsstatistikken fra Danmark Nationalbank (BS-statistikken) registreres alle betalinger mellem Danmark og udlandet, fordelt på formål og land betalinger som vedrører varehandel kan identificeres særskilt. Momstjekket Andre undersøgelser på firmaniveau Oplysningerne fra momsangivelsens rubrik A/B, jf. punkt 4, anvendes løbende til systematisk kontrol af INTRASTAT-indberetningerne på firmaniveau, idet væsentlige differencer mellem de to statistikker undersøges ved henvendelse til de indberettende firmaer i daglig tale betegnet "momstjekket". Endvidere anvendes oplysningerne til opregning for manglende indberetning til INTRASTAT. Der er foretaget ad hoc analyser af sammenhængen mellem firmaernes indberetningerne til industriens ordre- og omsætningsstatisitk, vedr. afsætningen på eksportmarkederne, jf. punkt 2, indberetninger til LISTE-systemet, jf. punkt 3, og eksportoplysninger afgivet til UH-statistikken. Disse analyser har generelt verificeret de til UH-statistikken afgivne oplysninger og har ikke bidraget til at styrke kvaliteten af kontrolarbejdet i nævneværdigt omfang alle væsentlige mangler ved indberetning til UH-statistikken har det 11

12 været muligt at identificere via momstjekket. Der er derfor ikke etableret permanente kontrolsystemer udover momstjekket. Forbedret grundlag til sammenligning af UH- og BS-statistikken Der er forskelle Sammenligninger af BS-statistikken og UH-statistikken har tidligere været foretaget på firmaniveau, men har været væsentligt besværliggjort af, at kun betalinger over 2 mio. kr. (tærskelgrænsen) kunne identificeres med hensyn til betalingsmodtager/afsender samt betalingsformål. Omlægningen af BSstatistikken pr. 5. oktober 1998, har markant forbedret dette sammenligningsgrundlag, grundet nedsættelse af tærskelgrænsen til kr. Nærværende rapport skal netop ses i lyset af dette forhold, jf. afsnit 6. Af de nævnte alternative kilder, der belyser Danmarks varehandel med udlandet, er oplysningerne på momsangivelsen og i betalingsstatistikken de mest dækkende, hvorfor arbejdet med kontrol af UH-statistikken er koncentreret om at sammenligne UH-statistikkens tal med tallene på momsangivelsen og i BS-statistikken. Statistikkerne udarbejdes efter forskellige opgørelsesmetoder mv., hvilket beskrives i resten af dette afsnit. 2.1 Udenrigshandelsstatistik INTRASTAT og EXTRASTAT Datagrundlaget for den danske UH-statistik stammer fra to forskellige systemer: 1. EXTRASTAT, der vedrører varehandel med ikke EU-lande 2. INTRASTAT, der omfatter varehandel mellem EU-landene. De to systemer er på en række områder ret forskellige og beskrives derfor i separate afsnit nedenfor EXTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Særlige varebevægelser Dækning og registreringstidspunkt EXTRASTAT omfatter varebevægelser mellem Danmark og ikke EU-lande (3. lande) Færøerne og Grønland betragtes i denne forbindelse som ikke EU-lande. I princippet skal enhver vareforsendelse som passerer den danske grænse registreres separat (transaktionsopgørelse), hvis varen forøger eller formindsker beholdningen af varer, der er til rådighed i Danmark. Hvis varer kommer fra eller sendes til ikke EU-lande skal der altid foretages en anmeldelse til toldmyndighederne, hvilket sikrer totaldækning af alle varetransaktioner som lovligt passerer dansk grænse på vej til/fra ikke EU-lande. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken - det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. 12

13 Oplysningsomfang Transaktionstærskel To principper Generalhandel Specialhandel Transit I Danmark optælles generalhandel For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (oprindelses- og afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og evt. supplerende mængdeenhed og procedurekode. For varetransaktioner af ringe værdi og nettovægt (værdi på kr. og vægt på kg. eller derunder for handel med Færøerne og Grønland er værdigrænsen dog kr.) behøver varekoden dog ikke at blive specificeret. Denne ordning benævnes tærskelværdiordningen, og de konkrete grænser benævnes statistiske tærskelværdier eller transaktionstærskler Opgørelsesmetode UH-statistik kan opgøres efter to forskellige principper: Enten efter generalhandels- eller specialhandelsprincippet. Ved opgørelse efter generalhandelsprincippet medtages alle varebevægelser, når varerne passerer grænsen for det danske statistikområde, der bortset fra den danske del af fastlandssoklen, er sammenfaldende med det danske toldområde varebevægelserne medtages i UH-statistikken uafhængig af varernes toldmæssige status. Ved opgørelse efter specialhandelsprincippet medtages varebevægelserne når varerne overgår til fri omsætning 1 eller til anvendelse i industrielle frizoner eller på lokaliteter for aktiv forædling. Hvis varerne fx ved import oplægges på toldoplag medtages varerne først når de fraføres toldoplaget ved generalhandelsopgørelsen medtages varerne straks ved oplæggelsen på toldoplaget. Varer der transiterer igennem Danmark for udenlandsk regning medtages hverken ved opgørelse af general- eller specialhandel. I Danmark anvendes generalhandelsprincippet ved opgørelse af UH-statistikken. 1 Der skelnes mellem overgang til fri omsætning og frit forbrug. Overgang til fri omsætning forudsætter, at varen er toldbehandlet, imens overgang til frit forbrug tillige kræver, at afgifter, herunder moms, er afregnet. Ved EUs ydre grænse kan enhver vare frigøres til fri omsætning ved erlæggelse af told, mens overgangen til frit forbrug sker i de enkelte medlemslande, idet de forskellige nationale afgiftsregler skal iagttages. 13

14 Procedurekoderne Hvilke varetransaktioner som konkret optælles i UH-statistikken bestemmes af hvilke procedurekoder som angives, når varerne skal fortoldes eller udførselsberigtiges. Procedurekoder 2 er 5 cifrede koder, hvor: angiver den toldprocedure som varerne ønskes behandlet under ciffer angiver hvilken forudgående toldprocedure varerne har været underlagt 5. ciffer er en national opdeling, der anvendes til statistiske formål Der eksisterer et sæt procedurekoder for både import og eksport. Ved import kan anvendes ca. 140 forskellige koder, mens der i eksporten findes ca. 180 koder. Import Eksport Varer og lande Varenomenklatur Landenomenklatur Landebegreb i importen Landebegreb i eksporten Værdiansættelse Værdiansættelsen af importen fra lande udenfor EU sker i henhold til EUs bestemmelser om varens toldværdi 3. Værdien opgøres franco den danske grænse, dvs. ekskl. told og afgifter, men inkl. omkostninger til transport og forsikringer frem til den danske grænse. Denne pris betegnes CIF-prisen (Cost Insurance Freight). Værdiansættelsen i eksporten er FOB-prisen (Free On Board), dvs. ekskl. eventuelle eksportrestitutioner i medfør af EUs landbrugsordninger, men inkl. omkostninger til transport og forsikring frem til den danske grænse Klassifikationer UH-statistikken offentliggøres på det mest detaljerede niveau fordelt på varer og lande. Kodningen af varer foretages i henhold til EUs Kombinerede Nomenklatur (KN), der svarer til Toldtariffens første 8 cifre. KN er baseret på den internationale 6 cifrede nomenklatur benævnt Harmonized System (HS) de første 6 cifre i KN er identisk med klassificeringen i HS. KN revideres årligt og indeholder i dag ca varekoder. Kodningen af lande foretages ved anvendelse af EUs fælles landefortegnelse, der indeholder ca. 220 landekoder. Importerede varer opgøres efter oprindelsesland, hvilket er det land hvor varen er fremstillet eller, hvis fremstillingen er foregået i to eller flere lande, det land hvori den sidste væsentlige forarbejdning er foretaget. Eksporterede varer opgøres efter bestemmelsesland, hvilket er det - på eksporttidspunktet - sidst kendte land, hvortil varen afsendes. 2 En detaljeret beskrivelse af de enkelte procedurekoder findes i Toldvejledningen, der udgives årligt af Told Skat. 3 En detaljeret redegørelse for opgørelse af toldværdien findes i Toldvejledningen, afsnit A.6. 14

15 Told Skat og andre kilder Indsamling af data Indsamlingen af oplysninger om varehandel med 3. lande, er en integreret del af Told Skats behandling af virksomheders im- og eksportangivelser af varer. Told Skat edb-registrerer alle oplysninger og videresender disse til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik foretager på dette grundlag statistisk kontrol af de indsamlede oplysninger, mens selve fejlretningen foretages af Told Skat. For en række særlige varebevægelser, fx skibe og fly, indhenter Danmarks Statistik oplysninger vedr. udenrigshandel fra andre kilder (fx Dansk Internationalt Skibsregister) INTRASTAT Varebevægelser mellem Danmark og andre EU-lande Ikke alle varebevægelser medtages Særlige varebevægelser Oplysningsomfang Periodeangivelser Dækning og registreringstidspunkt INTRASTAT 4 omfatter alle varebevægelser mellem Danmark og de øvrige EU-lande. Varer, der alene transporteres igennem Danmark med henblik på anvendelse i et andet EU-land registreres ikke i INTRASTAT (transitbevægelser). Varer, der afsendes fra Danmark til et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land, skal i INTRASTAT registreres som eksport til EU-landet. Tilsvarende skal varer, der indføres fra et andet EU-land med henblik på udførsel til et ikke EU-land via Danmark, medtages som import til Danmark i INTRASTAT. En række varebevægelser medtages imidlertid ikke ved opgørelsen af UHstatistikken, det drejer sig primært om varer der udveksles midlertidigt, ikke-erhvervsmæssige transaktioner mv. UH-statistikken dækker også en række varebevægelser, hvor opgørelsen ikke finder sted ved grænsepassagen det drejer sig fx om skibe og fly, som i UH-statistikken registreres hvis ejendomsretten til varerne skifter fra en danske resident til en udenlandsk eller omvendt. For alle varetransaktioner specificeres bl.a. varekode, landekode (afsendelsesland for import og bestemmelsesland for eksporten), varens værdi, nettovægt i kg og/eller supplerende mængdeenhed og transaktionsart. Oplysningerne til INTRASTAT kan afgives summeret på månedsbasis for hver ens kombination af vare, land, strøm og transaktionsart - identifikation af hver enkelt varebevægelse er ikke nødvendig ved indberetningen, men i praksis vælger mange virksomheder at indberette enkelttransaktioner, akkurat som i EXTRASTAT. 4 En nærmere beskrivelse af INTRASTAT fremgår af Vejledning til INTRASTAT

16 INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem Indberetningspligtige virksomheder Transaktionstærskel Estimation INTRASTAT er et fælles EU-statistiksystem, der blev indført i forbindelse med etableringen af det indre marked i 1993, hvor al told- og udførselskontrol for handel med varer mellem EU-lande bortfaldt 5. Oplysninger afgivet til INTRASTAT anvendes alene til udarbejdelse af UH-statistik. Fastlæggelsen af INTRASTAT-populationen sker hovedsagelig ud fra oplysningerne i rubrik A/B (EU-varekøb og EU-varesalg) på momsangivelsen, idet der er i INTRASTAT er indført tærskelgrænser, der fritager firmaer med beskeden EU-varehandel for at indberette detaljerede oplysninger benævnt fritagelsestærskler. De danske fritagelsestærskler er siden 1997 fastsat til 1,5 og 2,5 mio. kr. for henholdsvis import og eksport firmaer med en årlig EU-varehandel, der er lig med eller overstiger disse fritagelsestærskler, er indberetningspligtige til INTRASTAT. I INTRASTAT-systemet findes tilsvarende forenklinger med hensyn til indberetning til UH-statistikken som i EXTRASTAT-systemet, idet varetransaktioner med en værdi på kr. og en nettovægt på kg eller derunder ikke skal specificeres med hensyn til varekode, men kan angives samlet under en særlig varekode ("andre varer"). De anførte tærskelværdier benævnes transaktionstærskler. For at gøre UH-statistikken totaldækkende, foretager Danmarks Statistik estimation på baggrund af oplysningerne på momsangivelsens rubrik A/B. Omfanget af estimation fremgår af nedenstående tabel 2.1. Tabel 2.1. Estimationselementer i INTRASTAT EU-import EU-eksport Indberettet Indberettet Heraf: Transaktionstærsketærskesponse Fritagelses- No re- Heraf: Transaktions- Fritagelses- No re- I alt I alt I alt tærskel tærskel sponse I alt 1 1.a 2 3 4= a 2 3 4= Pct ,4 0,7 1,2 8, ,4 0,3 1,1 6, ,4 0,6 1,2 8, ,4 0,3 1,0 6, ,4 0,5 1,0 8, ,4 0,4 0,8 6, ,6 0,5 1,0 7, ,7 0,2 0,8 6,5 100 Mio kr. 5 Lovgrundlaget for INTRASTAT er EUs forordning 3330/91 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser. 16

17 ,3 0,4 2,5 8, ,1 0,2 2,1 4, ,8 0,4 2,5 9, ,3 0,2 2,1 4,6 100 Kilde: Kvaliteten af udenrigshandelstallene, af 15. oktober 1999, tabel 3 Ca pct,'s estimation INTRASTAT ligner generalhandel Statistisk værdi indtil 1. januar herefter fakturaværdi Samme vare- og landenomenklatur som i EXTRASTAT Landebegreb Transaktionsarter Indsamling via Told Skat Dækningsgraden er formelt ca. 99 pct. frem til 1996, hvorefter den reduceres til lidt under 98 pct. i 1997 som følge af, at fritagelsestærsklerne forhøjes i I praksis er dækningsgraden dog væsentlig lavere som følge af noresponse, hvilket bevirker, at der må foretages estimation af totaltallene samt vare- og landefordeling af tallene for ca pct. af den samlede EUhandels vedkommende. Beløb indberettet under transaktionstærsklen skal alene fordeles på varer via estimation Opgørelsesmetode Sondringen mellem general- og specialhandel er alene relevant i et tolddokumentbaseret indsamlingssystem. Opgørelsesprincippet som anvendes i INTRASTAT har imidlertid mange lighedspunkter med generalhandelsprincippet, hvilket var afgørende for valg af generalhandelsprincippet ved offentliggørelse af 3. landshandelen fra 1993 og fremefter Værdiansættelse Indtil 1. januar 1998 skulle alle værdier angives i statistisk værdi ved indberetning til INTRASTAT, dvs. samme værdiniveau som for 3. landshandlens vedkommende, jf. afsnit For at lette indberetningsbyrden indførtes fra og med januar 1998, at firmaerne skulle indberette fakturaværdien. UH-statistikken publiceres dog stadig i statistisk værdi, idet Danmarks Statistik estimerer den statistiske værdi Klassifikationer I INTRASTAT anvendes den samme vare- og landenomeklatur som i EXTRASTAT, jf. afsnit , hvilket sikrer, at hele UH-statistikken kan offentliggøres på det samme detaljeringsniveau. Eksporten opgøres fordelt på bestemmelseslande, dvs. samme princip som i EXTRASTAT, hvorimod importen alene opgøres efter afsendelsesland - oplysning om oprindelsesland indsamles ikke i INTRASTAT. Der anvendes 13 transaktionsarter til klassificering af varebevægelserne - altså langt færre end de tilsvarende procedurekoder som anvendes i EXTRASTAT. Denne forenklede klassificering hænger sammen med, at der ikke er behov for iagttagelse af komplicerede toldregler i INTRASTAT Indsamling af data Indsamlingen af data foretages af praktiske årsager også af Told Skat. Danmarks Statistik gennemfører både fejlsøgning og fejlretning af alle data - sidstnævnte via direkte kontakt til indberetterne. 6 Estimationsmetoden er beskrevet i Statistiske Efterretninger: Udenrigshandel, 1998:6. 17

18 2.2 Betalingsstatistikken fra Danmarks Nationalbank Anmeldelser fra godt 70 pengeinstitutter grundlag for poster på betalingsbalancen Omlægning af betalingsstatistikken 5. oktober 1998 Betalingsstatistikken (BS-statistikken 7 ) baseres på anmeldelse af transaktioner fra godt 70 danske pengeinstitutter vedrørende transaktioner med udlandet, der dagligt modtages af Danmarks Nationalbank. Derudover suppleres med rapportering af kontoindberetninger og modregning/netting, hvor danske virksomheder indberetter direkte til Nationalbanken vedrørende deres transaktioner med udlandet. I BS-statistikken indgår alle typer betalinger overfor udlandet, og BS-statistikken indgår derfor i grundlaget for betalingsbalancens løbende poster såvel som finansielle transaktioner. På vareområdet er BS-statistikkens registreringer mindre detaljerede end UH-statistikken. Pr. 5. oktober 1998 blev BS-statistikken omlagt, således at alle indberetninger fra pengeinstitutter nu sker elektronisk baseret på automatiske registreringer af enkelttransaktionerne i pengeinstitutterne. Samtidigt indførtes et nyt kodesystem for betalingsformålet, der retter sig mod pengeinstitutternes kunder. I den nye kodestruktur blev indført nye koder for varebetalinger, hvor varen ikke passerer grænsen, herunder bunkring mv. (kode 2400). De tidligere samleanmeldelser af enkelttransaktioner under 2 mio. danske kroner bortfaldt, hvilket har muliggjort en mere detaljeret sammenligning på virksomhedsniveau end tidligere Dækning og registreringstidspunkt kroners grænsen Estimation Datering af betalingsanmeldelser Alle enkelttransaktioner over danske kroner anmeldes med identifikation af indenlandsk kunde og betalingsformål. Hvis betalingen er under danske kroner, kan den anmeldes som del af en samleanmeldelse, hvor hverken kundeidentifikation eller betalingsformål fremgår. Den samlede mængde betalinger fra disse samleanmeldelser fordeles herefter ud på betalingsformål ved brug af fordelingsnøgler. Fordelingsnøglerne er konstrueret med udgangspunkt i strukturen af betalinger i størrelsesintervallet kr, hvor varehandel tildeles omkring 2/3 af disse betalingsstrømme, der udgør ca. 4 mia. kr. pr. måned i såvel indsom udadgående betalinger. I BS-statistikken registreres transaktioner ved tidspunktet for deres betaling. Det betyder, at hvad angår varetransaktioner, så vil BS-statistikken typisk have et lag på 1-2 måneder i forhold til UH-statistikken svarende til den gennemsnitlige kredittid (jf. bilag 2). I BS-statistikken findes imidlertid oplysninger hvornår varen indføres/udføres (klareringstidspunktet). Ved sammenligning af UH- og BS-tallene på detaljeret niveau anvendes denne oplysning. 7 Se i øvrigt Nationalbankens kvartalsoversigt 2. kvartal 1999; Lasse Tryde: Nationalbankens nye indberetningssystem til betalingsstatistikken. 18

19 Modregning/netting Kontoindberetning Hvis transaktioner afregnes ved modregning, hvor der ikke sker effektiv betaling, eller ved netting, hvor flere transaktioner afregnes ved et nettobeløb, fremsendes bruttoanmeldelser direkte til Nationalbanken. Hvis transaktioner afregnes over indlændinges konti i udenlandske pengeinstitutter, skal de pågældende virksomheder fremsende indberetninger direkte til Nationalbanken (kontoindberetning) Værdiansættelse Den faktisk foretagne betaling Der er ingen egentlige principper for værdiansættelse af enkelttransaktioner i BS-statistikken, da den mere sigter på at få alle betalinger placeret i den rigtige kategori. Indberetningsreglerne er således, at der skal indberettes det beløb, der afregnes overfor udlandet Klassifikationer Betalingsformål Indførsel af ny, omfattende kodestruktur Opfyldelse af internationale krav Import- og eksporttidspunkt Landebegreb BS-statistikken opererer med såkaldte betalingsformålskoder. Betalingsformålskoder angiver hovedformålet med en given betaling og er således det væsentligste grundlag for placeringen af betalingen i den samlede betalingsbalance. Der opereres med 150 forskellige betalingsformål, hvoraf ca. 15 er direkte relevante for vareområdet. Ved indførelsen af det ny indberetningssystem indførtes en firecifret kodestruktur hvor 1. ciffer angiver hovedformålet med betalingen og de efterfølgende 3 cifre specificerer formålet. Tidligere anførte virksomheder eller pengeinstitutter i al væsentlighed tekster på de papirbaserede anmeldelser. Den firecifrede kodestruktur understøtter moderne krav om automatiseringsvenlighed, men samtidigt er det betydeligt vanskeligere at sikre korrekt klassificering af en betaling, men stiller samtidig større krav til overskuelighed og præsentation. Kodestrukturen er opbygget således, at man kan opfylde internationale krav til betalingsbalanceopgørelser. For varetransaktioner indberettet med kode 1xxx (dvs. 1-tal forrest), skal der tillige oplyses et Import/eksporttidspunkt (klareringsdato). Dette tidspunkt angives som den måned, hvor varen passerer grænsen. Er der tale en betaling, som dækker over mange varetransaktioner, angives en gennemsnitsmåned. Denne oplysning bruges til opregning på årsbasis af betalingsbalancens vareposter. Derudover oplyses for alle typer af betalinger modpartens hjemland, dvs. det land, hvor modparten på forretningen er hjemhørende. Oplysningen bruges til at opstille en landefordelt betalingsbalance. 19

20 2.2.4 Indsamling af data Indberetning umiddelbart efter bogføring transmitteres en gang om dagen Indberetning til BS-statistikken sker umiddelbart efter en given transaktion er bogført. For de dele af BS-statistikken, hvor pengeinstitutternes kunder skal afgive betalingsformål, vil udgående betalinger typisk være påført betalingsformål i forbindelse med bestilling af overførslen, mens betalinger fra udlandet typisk først påføres betalingsformål 1-2 uger efter betalingen er modtaget. Pengeinstitutterne indhenter typisk betalingsformål via homebanking systemer, telefonisk eller ved skriftlig henvendelse. Hver nat transmitteres dagens transaktioner til Nationalbankens edb-central, BEC, hvor data stilles til rådighed for de enkelte pengeinstitutter, og hvorfra Nationalbanken henter data til den videre behandling. 2.3 Rubrik A/B på momsangivelsen Omfang af EU-varekøb -og salg Ved indførelsen af INTRASTAT i 1993 blev samtidig indført, at firmaerne skulle oplyse omfanget af deres EU-handel i forbindelse med deres momsangivelse. Til det formål blev to nye rubrikker tilføjet på momsangivelsen, nemlig rubrik A (EU-varekøb) og rubrik B (EU-varesalg) Dækning og registreringstidspunkt Varebevægelser til og fra det danske momsområde Momspligt og momsregistrering Det danske momsområde dækker de danske landområder, de territoriale farvande samt luftrummet over disse områder. Denne afgrænsning svarer stort set til definitionen af det statistiske område, der anvendes i UH-statistikken - dog er firmaer på kontinentalsoklen ikke omfattet af momsområdet, men dette område er en del af det danske statistikområde. Momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer (og er følgeligt af den grund også enhver form for selskabs- og virksomhedsdannelse), der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Hvis flere momspligtige personer registreres under ét betragtes de som én momspligtig person. Hvis én momspligtig person har flere virksomheder, der registreres hver for sig, dvs. delregistreres, anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder som én momspligtig person. EU-varekøb og EU-varesalg foretaget af momsregistrerede virksomheder skal oplyses på momsangivelsen. Registreringstidspunkt EU-varekøb og EU-varesalg, skal registreres på momsangivelsen på leveringstidspunktet, som defineres som værende den 15. i den måned, der følger efter den måned i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura efter levering men inden denne dato anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunktet. I praksis anses faktureringstidspunktet som værende leveringstidspunktet. Finder betalingen helt eller delvist sted inden leveringen eller inden faktura udstedes anses betalingstidspunktet som leveringstidspunkt. Det samme er tilfældet ved varer i konsignation, idet faktura først må udstedes ved afregning. 20

Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken

Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Rapport om Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Afgivet til Økonomiministeren den 30. juni 2000 Udenrigshandel Juni 2000 Forord På finansloven for 1999 blev Danmarks Statistik

Læs mere

Udenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske

Udenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske Maj 2016 Udenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske registre 1. INTRODUKTION... 2 2. UDENRIGSHANDEL MED FLY OG HELIKOPTERE I UDENLANDSKE REGISTRE... 2 2.1. HVEM SKAL INDBERETTE?... 2 2.2. HVAD

Læs mere

Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere

Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere Maj 2016 Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere 1. INTRODUKTION... 2 2. SKIBE, FLY OG HELIKOPTERE I DANSKE REGISTRE... 2 2.1. HVEM SKAL INDBERETTE?... 2 2.2. HVAD SKAL INDBERETTES?... 2 2.3. HVORDAN

Læs mere

Angivelse af Intrastat, Moms og EU-salg uden moms Særlige begreber

Angivelse af Intrastat, Moms og EU-salg uden moms Særlige begreber Angivelse af Intrastat, Moms og Særlige begreber I nedenstående tabel er vist hvorledes international handel med varer angives i hhv. Intrastat og SKAT s momsangivelse og. Det skal understreges, at oplysningerne

Læs mere

Udenrigshandel og betalingsbalance. Kilder og metoder 2015

Udenrigshandel og betalingsbalance. Kilder og metoder 2015 Udenrigshandel og betalingsbalance Kilder og metoder 2015 Udenrigshandel og betalingsbalance Kilder og metoder 2015 Udenrigshandel og betalingsbalance Kilder og metoder 2015 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Ansøgning. Ansøgning om bevilling til aktiv forædling. Aktiv forædling. Forenklet fremgangsmåde. Ny bevilling

Ansøgning. Ansøgning om bevilling til aktiv forædling. Aktiv forædling. Forenklet fremgangsmåde. Ny bevilling Aktiv forædling Ansøgning Dato SE-nr. Til (toldcentret) Navn Adresse Tlf.nr. og ref. Ansøgning om bevilling til aktiv forædling Forædler (Udfyldes når forædler ikke er identisk med ansøgeren) Navn, adresse

Læs mere

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v.

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v. Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v.(momspakkenm.v.) Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter

Læs mere

Handler du med udlandet?

Handler du med udlandet? Handler du med udlandet? Fakta om momspakken Sidste år vedtog EU et direktiv, den såkaldte Momspakke, som fra 1. januar i år har ændret den måde, din virksomhed skal håndtere og rapportere moms, hvis I

Læs mere

I DSM omtales dette som Intrastat rapportering. Kundens eller leverandørens landekode Varens brugstarifnummer Varens nettovægt Transaktionsarten

I DSM omtales dette som Intrastat rapportering. Kundens eller leverandørens landekode Varens brugstarifnummer Varens nettovægt Transaktionsarten Intrastat Alle virksomheder i EU skal rapportere deres handel med andre EUlande. I Danmark skal bevægelsen af varer rapporteres til statistikmyndighederne hver måned, og rapporten skal indleveres til skattemyndighederne.

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1172/95. af 22. maj om statistikker over Fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med tredjelande

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1172/95. af 22. maj om statistikker over Fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med tredjelande RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1172/95 af 22. maj 1995 om statistikker over Fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder med tredjelande RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Ny betalingsbalancestatistik i Danmark

Ny betalingsbalancestatistik i Danmark Ny betalingsbalancestatistik i Danmark Bidrag til Nordisk statistikermøde i Åbo, august 2004 Karin Blix (kwb@dst.dk) Katja Møller (kmo@dst.dk) Selma Mulalic (smu@dst.dk) Ny betalingsbalance, Danmarks Statistik

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Supplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 12. november 2004

Supplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 12. november 2004 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 62 O 8. april 2005 Supplerende besvarelse af spørgsmål 118, alm. del, stillet af Folketingets Skatteudvalg den 12. november 2004 Spørgsmål 118: Ministrene bedes, som

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Moms ved køb og salg af ydelser fra 1. januar 2010. hvad skal du vide?

Moms ved køb og salg af ydelser fra 1. januar 2010. hvad skal du vide? Moms ved køb og salg af ydelser fra 1. januar 2010 hvad skal du vide? Moms ved køb og salg af ydelser januar 2010 Copyright BDO ScanRevision, januar 2010 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk,

Læs mere

I DSM omtales dette som Intrastat rapportering. Kundens eller leverandørens landekode Varens brugstarifnummer Varens nettovægt Transaktionsarten

I DSM omtales dette som Intrastat rapportering. Kundens eller leverandørens landekode Varens brugstarifnummer Varens nettovægt Transaktionsarten Intrastat Alle virksomheder i EU skal rapportere deres handel med andre EUlande. I Danmark skal bevægelsen af varer rapporteres til statistikmyndighederne hver måned, og rapporten skal indleveres til skattemyndighederne.

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen?

Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen? November 2016 Udenrigsøkonomi Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen? Eksport i udenrigshandelsstatistikken er hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, mens eksport i betalingsbalancen

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013

Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift. 21. februar 2013 Den Danske Fondsmæglerforening Kursus om moms og lønsumsafgift 21. februar 2013 Program Brush up på Deutsche Bank dommen / dansk praksis Registreringsforhold moms og lønsumsafgift Moms Salgsmoms Udenlandske

Læs mere

Hvad er dansk industri i statistikkerne?

Hvad er dansk industri i statistikkerne? Hvad er dansk industri i statistikkerne? Ingeborg Vind, Konjunkturstatistik Kontaktudvalg for industristatistik, 20. nov. 2014 Hvornår er noget dansk? Svar 1 Grænseprincip/territorium Det foregår i Danmark

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42? EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2011 KOM(2011) 733 endelig KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) 1 I bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

finansielle virksomheder mv.), der ikke er momsregistreret i særlig stor grad, men som i stedet afregner lønsumsafgift.

finansielle virksomheder mv.), der ikke er momsregistreret i særlig stor grad, men som i stedet afregner lønsumsafgift. Notat Jord & Affald J.nr. MST-779-00115 Ref. RH 11. maj 2010 Oversigt over virksomheder med omsætning under 50.000 kr. i 2008 Oversigten er et hjælpemiddel, som kommunerne kan benytte sig af i forbindelse

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre

Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre Undgå at blive snydt Få styr på dine momsnumre Indhold Kontakt Sandra Erichsen T: 8932 5654 E: sae@pwc.dk Irene Drejsig Petersen T: 3945 3424 E: idp@pwc.dk Hvad skal du være opmærksom på ved en leverance

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Industriens køb af varer og tjenester

Industriens køb af varer og tjenester Velkommen til online-indberetning til Industriens køb af varer og tjenester Kvikguiden viser, hvordan blanketten udfyldes trin for trin. På sidste side kan I læse yderligere forklaring af hvad I skal indberette.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2015 COM(2015) 201 final 2015/0104 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1387/2013 om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Danmarks vareimport og -eksport 2001. External Trade of Denmark 2001

Danmarks vareimport og -eksport 2001. External Trade of Denmark 2001 Danmarks vareimport og -eksport 2001 External Trade of Denmark 2001 Danmarks vareimport og -eksport 2001 Udgivet af Danmarks Statistik December 2002 119. årgang ISBN 87-501-1253-8 ISSN 1398-0777 Pris:

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS. Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere.

7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS. Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere. 7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere. Nationalbanken lægger vægt på, at prisstrukturen ikke er diskriminerende,

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet 1. oktober 16 16:16 Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet Af Caroline Bo og Søren Burman Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Vejledning om eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik. Marts 2014

Vejledning om eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik. Marts 2014 Vejledning om eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik Marts 2014 Kolofon Vejledning om eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik Marts 2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Møde i Indberetterudvalget, 4. december 2012

Møde i Indberetterudvalget, 4. december 2012 Danmarks Statistik, Virksomhedsindberetninger 19. december 2012 SMC/- Møde 5 Til Indberetterudvalget Møde i Indberetterudvalget, 4. december 2012 Tid og sted Deltagere kl. 12.30-14.00 i Danmarks Statistik,

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Nethandel få styr på moms og told

Nethandel få styr på moms og told www.pwc.dk Nethandel få styr på moms og told Få overblik over de vigtigste moms-, toldog afgiftsmæssige forhold ved internetsalg til privatkunder. Nethandel Nethandel er en nem måde at sælge til kunder

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

FAQ Udenrigshandel med tjenester

FAQ Udenrigshandel med tjenester FAQ Udenrigshandel med tjenester INDHOLD Generelt... 2 Varer som ikke passerer grænsen til Danmark... 3 Fakturering... 4 Kreditnota... 5 Transport... 6 Rejser... 7 Forsikringer... 8 Bygge- og Anlæg...

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Moms Skoler og andre institutioners salg af pakkerejser

Moms Skoler og andre institutioners salg af pakkerejser RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser.

I forbindelse med disse ændringer er der i Rådets forordning 282/2011 vedtaget en række gennemførelsesbestemmelser. Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0002 Bilag 1 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Rådets forordning om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår særordninger

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Bilag 4 - Udkast til kontrakt

Bilag 4 - Udkast til kontrakt Bilag 4 - Udkast til kontrakt Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Analyse og Finans Viborg, den xx.xx.2009 Leasingkontrakt vedr. rammeaftale om finansiel leasing af medicinsk udstyr til hospitalerne i Region

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Vejledning til Intrastat

Vejledning til Intrastat Vejledning til Intrastat Januar 2016 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø 1/25 INDHOLD 1. KOM I GANG MED INTRASTAT... 3 1.1 OM INTRASTAT... 3 1.2 INDLEDNING OG OVERSIGT... 3 1.3 NYT I 2016...

Læs mere

Moms ved handel med udlandet

Moms ved handel med udlandet Moms ved handel med udlandet En praktisk vejledning Maj 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden

Bekendtgørelse om registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden BEK nr 1494 af 16/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Forbrugerstyrelsen, j.nr. 09/05102 Senere ændringer

Læs mere

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7.

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 652 Offentligt Tale 4. maj 2015 J.nr. 15-1267148 Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. maj 2015 Spørgsmål

Læs mere

Tilgang af nye virksomheder

Tilgang af nye virksomheder Side 1 af 5 Tilgang af nye virksomheder Adgangsbarrierne er i redegørelsen illustreret ved to mål: Antallet af nye virksomheder i pct. af eksisterende virksomheder i Danmark, og sammenlignet med udlandet.

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

R s. Få styr på momsen ved handel med ydelser over landegrænser. Indledning. Hvad er en tjenesteydelse?

R s. Få styr på momsen ved handel med ydelser over landegrænser. Indledning. Hvad er en tjenesteydelse? R s Få styr på momsen ved handel med ydelser over landegrænser RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2014

Status på udvalgte nøgletal oktober 2014 Status på udvalgte nøgletal oktober 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Forventningerne til dansk økonomi synes desværre at være drejet i mere negativ

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Europaudvalget, Skatteudvalget 2004 KOM (2004) 0728 Bilag 2, SAU Alm.del Bilag 69 Offentligt

Europaudvalget, Skatteudvalget 2004 KOM (2004) 0728 Bilag 2, SAU Alm.del Bilag 69 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget 2004 KOM (2004) 0728 Bilag 2, SAU Alm.del Bilag 69 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

EU- udbud 2014/S 040-06591 på levering af operationel leasing af gasbiler til Skive Kommune

EU- udbud 2014/S 040-06591 på levering af operationel leasing af gasbiler til Skive Kommune EU- udbud 2014/S 040-06591 på levering af operationel leasing af gasbiler til Skive Kommune Spørgsmål/svar af 17.03.2014 Spørgsmål Svar Ændring til udbudsmaterialet 1. 2.9 Afprøvning I punkt 2.9 afprøvning

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

rækker en hånd ud til busbranchen

rækker en hånd ud til busbranchen skat rækker en hånd ud til busbranchen Af: SKAT/ Foto: SKAT SKAT har i 2012 haft busbranchen under lup og gennemført et pilotprojekt med fokus på delvist fradrag i busvirksomheder. Erfaringsmæssigt kan

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. september 2012 fra Retten i (bynavn).

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 11. september 2012 fra Retten i (bynavn). København, den 20. december 2013 Sagsnr. 2012-2998/3KR/AKC/LOV 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X firma v/y klaget over indklagede advokatfirma. Sagens tema: X firma v/y har

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere