Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC. Kim Schrøder. Hvor er nyhederne? I TV-Avisen, på Google News, i morgenavisen eller på Facebook?

Transkript

1 Kim Schrøder Hvor er nyhederne? I TV-Avisen, på Google News, i morgenavisen eller på Facebook? Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC DM Fyraftensmøde, Aarhus 18. november 2015

2 What s on Smart tonight? - den medialiserede fremtid?

3 Samfundets og kulturens medialisering: Teknologier og kulturelle former Den institutionelle tilgang: Medierne er blevet en selvstændig institution Medieinstitutionen medialiserer andre samfundsinstitutioner, fx politik, religion, sport, kunst, leg, etc. (Hjarvard; Strömbäck) Medieinstitutionens logikker dominerer over andre institutioners logikker Forskningsperspektiv: Oppefra og ned Livsverden-tilgangen: Det er hverdagslivet, der medialiseres, i den måde mennesker bruger medier på (Hepp) Medierne er rammesættende kræfter Men livsverdenens logikker er en medskabende kraft, fx brugeradfærd ift. medierne Forskningsperspektiv: Nedefra og op

4 Danskernes færden i nyhedsmedielandskabet Nyhedsbrug og demokratisk deltagelse Tværmedialt fokus medierne kan ikke ses som siloer : Hvordan navigerer folk i dagens medialiserede nyhedslandskab? Hvordan skaber folk mening i nyhedernes supermarked? Deskriptivt forskningsformål At bygge en fakta-bank kortlægge danskernes nyhedsbrug Hvilke nyhedsmedier bruger du? Kvantitative og kvalitative undersøgelser: The Reuters Digital News Survey The media landscapes of European audiences (survey, Jensen og Helles 2015) Hvordan bygger folk nyhedsrepertoirer? - Kvalitativ undersøgelse : 4

5 Min forskningsbaggrund Hvad bruger folk medierne til i hverdagen? Hvordan oplever seerne Dollars/Dynasty (1980erne) Hvordan oplever folk CSRreklamer? (1990erne)

6 Hvilke metoder bruger man til at forske i mediebrug? (2003) (Schrøder, Drotner, Kline, Murray) Hvordan taler medier og borgere om politik? (2004) (Phillips & Schrøder)

7 Hvorfor er nyhedsmedier vigtige? Informative ressourcer for borgerne: følge med i stort og småt Vidensgrundlag for demokratisk deltagelse (samtale, valg, politiske organisationer) Forum for meningsudveksling: demokratisk debat (politik, kultur) Kritik og kontrol af magthaverne: den 4. statsmagt Den 4. servicemagt (Eide): hjælp til at klare hverdagen Hvordan gør man børn mindre kræsne? Hvordan tænder man op i en grill? Hvilken slags kammerjunkere er bedst i test? Hvordan skruer man nummerpladen fast med skruer?

8 Hvordan forandrer nyhedslandskabet sig? Nye medieteknologier, nye muligheder Nyhedslandskabets udseende afhænger af, hvilke teknologier/softwares/platforme, brugerne tager til sig Hvordan bruges smartphones og tablets til nyheder? Hvorfor er Facebook stort til nyheder, men ikke Twitter? Overlever papiravisen? Tekst-TV? Beholder TV-nyheder en dominerende rolle? Hvilken rolle får radio(nyheder) fremover? (DAB) Hvor magtfulde bliver globale spillere som Facebook, Google, Apple? Brugernes valg bestemmer fremtidens nyhedslandskab: hvem dominerer? Hvem overlever? Hvilke forretningsmodeller er levedygtige? Politikernes valg bestemmer fremtidens nyhedslandskab: Hvordan skal public service-nyheder og private mediers nyheder komplementere hinanden? Hvem skal have mediestøtte?

9 Hvad bestemmer vores brug af nyhedsmedier? Vi vælger de nyhedsmedier, der opfylder vores behov: worthwhile! 7 worthwhileness-faktorer : Et nyhedsmedie skal: være tiden værd: Vi ta r os tid: vigtige nyhedsmedier Tidslommer: ikke noget bedre at give sig til opretholde forbindelsen til samfundet: relationer til samfundsdomæner og netværk, gennem relevant indhold: demokratisk worthwhileness: politiske og kulturelle forhold: borgeridentiteten Hverdags-worthwhileness: vores nære relationer, netværk, praktisk information er afhængigt af egne og andres normative forventninger: hvilke nyhedsmedier bruger jeg og hvilke ikke?

10 Worthwhileness of news media (cont.) Et nyhedsmedie skal: give mulighed for deltagelse: Læserbreve, del en nyhed, skriv en blog-kommentar, osv. user-generated content være pengene værd (pris) have teknologisk appel (smartphone, tablet, Applewatch, smart-tv) Passe ind i situationen (køkken, stue, tog, bus, bil) Alle faktorerne indgår i worthwhiless-ligningen: - En samlet score der bestemmer hvilke nyhedsmedier, vi indoptager i vores nyhedsrepertoire

11

12

13 Brugernes nyhedslandskab: Hovedmedierne: nyhedsbrug i Danmark % 80% 70% 60% 50% 40% % 20% 10% 0% TV-nyheder Radionyheder Trykte aviser Aviser online TV/radio online Sociale medier

14 Hovedmedierne: nyhedsbrug i Danmark 2015 Alder % 52% 48% 45% 65% Social media Websites/apps of TV and radio companies 47% 43% (2013=31%) (2013=35%) % 38% 46% 52% 48% Websites/apps of newspapers Television news bulletins or programmes (2013=54%) % (2013=80%) % % 52% 56% 64% 61% 59% 55% 63% 75% 77%

15

16

17

18 SOCIAL MEDIA AS A SOURCE OF NEWS ALL COUNTRIES

19

20

21 Hvilke typer af nyheder er vigtige for dig? 70% 60% 50% 40% 30% 20% Serie1 10% 0%

22 Daglig mediebrug til information og underholdning (13-23 år ) Kilde: DREAM-rapport, Danske unges medie- og museumsbrug (2015) 80% 70% 68% 60% 50% 47% 40% 38% % 27% 22% 26% 27% 20% 10% 12% 13% 12% 11% 11% 0% Tv Radio Bøger Avis Få nyheder Film

23 Sammenhængen mellem samfundsviden og mediebrug

24 Borgernes viden fra mediedagsordenen Spørgsmål Lavt Middel Højt Se og Hørs redaktør Lars Løkkes tøjpenge Annette Vilhelmsens ministerpost Israels siddende præsident Konflikt mellem Le Pen jr. og sr ISISs religiøse orientering HA-relateret drab Barroso s post i EU Politkovskajas drabsmænd Vækst i kernevåbenarsenal Prinsgemalems fødselsdagsfejring VMs åbningskamp FIFA-korruption Kanye West og Kim Kardashians bryllup Peter Høeghs nye roman Klyngens andel blandt respondenterne 26% 58% 16%

25 Sammenhængen mediebrug/viden Positive og negative afvigelser fra gennemsnittet (nul) Mediebrugerprofiler Lav viden Mellem viden Høj viden Medietyper: TV Radio Trykt avis Netsider Samtale Sociale medier Profil 1: Alle medier undtagen aviser Profil 2: Alle medier Profil 3: Traditionelle nyhedsmedier Profil 4: Kun TV

26 Vidensgruppernes mediebrug Høj viden-gruppen: Bredt sammensat medieforbrug Høj brugsintensitet (hyppighed, tid) Lang uddannelse, mænd, alder 57 år Mellem viden-gruppen: Varieret medieforbrug Lavere brugsintensitet Lang uddannelse, M/K, alder 50 år Lav viden-gruppen: Ensidig brug af mest TV Lav brugsintensitet Kort uddannelse, kvinder, alder 44 år

27 Virkeligheden bag tallene Hvordan ser den virkelighed ud, hvor disse statistiske tal bliver til? Ude i danskernes hverdag, hvor mange enkeltindividers brug af nyhedsmedier aggregerer til de viste brugstal Magtbalancen mellem nyhedsplatforme og formater er et produkt af de mange enkelthandlinger i hverdagen Hvordan ser disse hverdagspraksisser så ud?

28 Pause: sandwich og sodavand

29 Virkeligheden bag tallene Hvordan ser den virkelighed ud, hvor disse statistiske tal bliver til? Ude i danskernes hverdag, hvor mange enkeltindividers brug af nyhedsmedier aggregerer til de viste brugstal Magtbalancen mellem nyhedsplatforme og formater er et produkt af de mange enkelthandlinger i hverdagen Hvordan ser disse hverdagspraksisser så ud?

30 En dag med nyhedsmedierne 2014 (Kirsten Hansen: førtidspensioneret børnehavepædagog) Morgen Browser , så Facebook (læser ikke, svarer ikke) dr.dk: læser overskrifter og hovednyheder + Facebook: læser, svarer, kommenterer Facebook: følger links til nyhedshjemmesider: denkorteavis.dk, avisen.dk, ekstrabladet.dk, information.dk, YouTube. Bliver ophidset: svarer bliver ført på afveje : læser flere nyheder Dagen igennem: (gentagelse) , Facebook, dr.dk Aften: Primetime TV nyheder (DR or TV2) TV aktualitets- og debatudsendelser Google er min ven fører til Wikipedia og nyheds-sider

31 Kirsten Jensen er. Ikke repræsentativ for danskerne, men heller ikke atypisk Hendes nyhedsmedie-top-5: Public service online nyheder Facebook Public service TV Public service TV aktualitets- og debatårpgrammer Google Højest rangerede trykte avis: Nr. 16 Sociale medier har en dobbeltfunktion: De er selv nyhedsmedier De indeholder links til kendte nyhedsmedier online Hvilke 5 nyhedsmedier er vigtigst for dig?

32 Hvordan kan man undersøge individers nyhedsmediebrug og finde mønstre på tværs af individer? Vores løsning: En kvalitativ metodologi integreret med en statistisk generaliseringsprocedure (Q-metode) Projekt i forlængelse af COST netværket Transforming Audiences, Transforming Societies ( ) 12 deltagerlande Tyskland, Belgien (flamsk), Belgien (fransk), Holland, Polen, Danmark, Kroatien, Portugal, Spanien, Israel, New Zealand, Canada Feltarbejde med 36 deltagere og 36 nyhedsmedieplatforme og formater Samarbejde med Christian Kobbernagel, Roskilde Universitet

33 Hvordan integrerer man det kvalitative og det kvantitative? Kvalitativ inspiration: Dybdeinterview: A-day-in-the-life med nyhedsmedierne Tænk-højt under kort-puslelegen Kvantitativ inspiration: Q-metode finder gennem faktoranalyse eksakte typologier i små stikprøver Kort spørgeskema: deltagernes politiske engagement og deltagelse Hvorfor integrere? Generalisering i rent kvalitativ analyse er ofte uigennemsigtig 33

34 Oversættelse fra kvalitativ til kvantitativ Kirsten s kort-pusleleg

35 36 nyhedsplatforme og formater på Q-kortene TV nyheder og aktualitet/debat (på TV-apparat eller en anden teknologi) 8 nyhedsmedier Radionyheder og aktualitet/debat (på en radio eller en anden teknologi) 3 nyhedsmedier Trykte aviser 6 avistyper (kvalitet, tabloid, regional, lokal) Avisers og public servicemediers nyhedshjemmesider (på computer eller et mobilmedie) 9 nyhedsmedietyper Nyheder på sociale medier (på computer eller et mobilmedie) 5 typer Andre nyhedsmedier 5 typer

36 Danskerne danner 6 nyhedsmedie-repertoirer R1: Ivrig online-nyhedsbruger R2: Public-service nyhedselsker R3: Den tværmediale Overblikker R4: Den konventionelle Netværker R5: Den professionelle/intellektuelle Netværker R6: Traditionel aviselsker

37 Repertoire 3 som eksempel: De 10 vigtigste nyhedsmedier Tabloid-avis online 24-timers TV-nyheder Landsdækkende public service TV Facebook Tekst-TV TV-debat og aktualitet (let) Trykt tabloid-avis Landsdækkende kvalitetsavis online TV-debat og aktualitet (seriøs) Gratisavis online Osv. Deltagere i R3 No.26 No.22 No.5 No.7 No.14 No.31 No.13

38 Fortolkning af repertoirernes konfiguration af nyhedsmedier: Hvordan er gruppens nyhedsmedier fordelt mht. vigtighed? Pejlemærker til en karakteristik: Nyhedsmedier i gruppens top-5 Højest placerede trykte avis Public-service TV-nyheder Tekst-TV Højest placerede radionyheder Højest rangerede onlin-avis Højest rangerede public-servicemedie online Højest rangerede sociale medie Nyhedsaggregatorers placering Højest rangerede internationale nyhedsmedie

39 R1 Ivrig online-nyhedsbruger Top 2: Online nyhedsmedier Landsdækkende online-kvalitetsavis Født-online nyhedsmedier Top 3-5: Online nyhedsmedier Public service-nyheder online YouTube Internationale online nyhedsmedier Signalement: foretrækker onlinenyheder fra både traditionelle og fødte-online nyhedsmedier. Top-10 er rent online, bortset fra den trykte gratisavis, og omfatter traditionelle nyhedsmedier online, sociale medier, aggregatorer, og blogs.

40 R2 Public-service nyhedselsker Top 2: Public-servicemedier Public service-radio Online public service-nyheder Top 3-5: Public service-medier og trykt avis Landsdækkende online kvalitetsavis Public-serviceTV-nyheder public service tekst-tv Signalement: 7 nyhedsmedier i Top 10 er public service-medier, 6 af dem er TV/radionyheder, 1 er online. Glad for radionyheder (nr. 1). Alle i Top-10 er traditionelle nyhedsmedier. Sociale medier er perifere som nyhedsmedier.

41 R3 Den tværmediale overblikker Top 2: Tabloidavis online; 24-timers TV-nyhedskanal Top 3-5: Public-service TV-nyheder Facebook-nyheder Tekst-TV Signalement: Går efter hyppige opdateringer af nyhedsbilledet i de korte og lette nyhedsformater, på en varieret række af teknologiske platforme, hvor TV formater dominerer. Trykte aviser er mere i baggrunden af repertoiret, mens onlineaviser spiller en central rolle (nr.1).

42 R4 Den konventionelle Netværker Top 2: Landsdækkende trykt kvalitetsavis Andre sociale medier (end Facebook og Twitter) Top 3-5: Internationale TV-nyheder Public-service TV-nyheder Facebook-nyheder Signalement: Et alsidigt nyhedsrepertoire (jf. R1), kendetegnet ved forskellige strategier for nyhedsbrug: Med den landsdækkende kvalitetsavis i front, og public-service TVnyheder som nr. 4, finder de nyheder gennem deres netværk på nettet (nyheder på/fra sociale medier).

43 R5 Den professionelle/intellektuelle netværker Top 2: Nyheder på Facebook Radio aktualitetsprogrammer Top 3-5: Fagblade TV-debat og aktualitet (seriøs) Nyheder på Twitter Signalement: Nyheder på sociale medier spiller en hovedrolle, hvor Twitter er usædvanlig i en dansk sammenhæng. Forskellen ift. R4 har især at gøre med vigtigheden af aktualitetsprogrammer på TV og i radio for radios vedkommende signalerer det P1-lytter (eller Radio 24/7).

44 R6 Traditionel aviselsker Top 2: Trykt gratisavis Landsdækkende trykt kvalitetsavis Top 3-5: Lokal trykt ugeavis Lokalt dagblad Public-service TV-nyheder Signalement: Nyhedsbrugen domineres af trykte nyheder landsdækkende og lokale aviser, der omfatter både betalte og gratis aviser. Aviserne suppleres med public service TV-nyheder, efterfulgt af supplerende nyhedsmedier som Regionale nyheder og TV-aktualitetsprogrammer

45 Hvilken nyhedsbrugertype er du? Kan du genkende dig selv i nogen af de 6 repertoirer?

46 Er der sammenhæng mellem nyhedsrepertoirer og demokratisk deltagelse? Spørgeskema: Hvor aktive er folk i diskussioner på sociale medier? Hvor aktive er folk i politiske bevægelser og partier? deler de nyheder med andre på sociale medier? diskuterer de nyheder med andre på sociale medier? er de aktive i kulturelle aktiviteter (teater, musik, litteratur, osv.)? deltager folk i folkelige bevægelser/ngo er (miljø, bistand, osv.) og politiske partier?

47 Hænger nyhedsmediebrug sammen med deltagelse i online-aktivitet på sociale medier og politisk deltagelse? Sociale medier i Top-5 Deltagelse i onlinediskussioner Deltagelse i politiske aktiviteter R1: Ivrig onlinenyhedsbruger YouTube Middel Høj R2:Publicservice Ingen Lav Middel nyhedselsker R3:Tværmedial Overblikker Facebook Høj Lav R4: Konventionel Netværker R5: Professionel /intellektuel Netværker 1. Andre 2. Facebook 1. Facebook 2. Twitter Lav Lav Lav Høj R6: Traditionel aviselsker Ingen Lav Middel

48 Hvilket nyhedsmedieunivers er danskerne (mest) fælles om? Fælles nyhedsplatforme 2014 Antal forekomster i Top-5 (N=36) Public-service TV-nyheder 26 Landsdækkende kvalitetsavis online 19 Nyheder på Facebook 16 Landsdækkende trykt kvalitetsavis 14 TV-debat og aktualitetsprogrammer (seriøse) 10 Landsdækkende tabloidavis online 10 Regionale TV-nyheder 9 Landsdækkende public-service radionyheder 9

49 Hvad siger nyhedsbrugen om medierne som demokratiske ressourcer? Public-service nyhedsmedier Lande med højt forbrug af public-service nyhedsmedier har et højere vidensniveau for samfundsmæssige spørgsmål (Curran et al. 2009) Sociale medier til nyheder Folk der bruger sociale medier til nyheder kommer i berøring med en større mangfoldighed af nyhedsmedier end de ellers ville have gjort Frygten for Ekko-kammer -effekten er formentlig ubegrundet

50 Ikke-nyhedsbrugere (news avoiders) Et fåtal bruger ikke/sjældent nyheder! (DK: 3%-7%) en del unge er ikke ihærdige nyhedsbrugere er de hægtet af samfundsdebatten? Even when young adults are not really motivated to use the news, it seems that they get informed anyway (Rouw & Hermans, 2015) Utilsigtet nyhedsbrug: Hører radio med nyhedsindslag Zapper forbi nyheder på TV Følger links på sociale medier Gratisaviser i tog/bus Fokus på ikke-nyhedsbrugere i Reuters 2016

51 The Daily ME? (Nicholas Negroponte 1995) Internet-mediernes mangfoldighed og frihed for den enkeltes informationssøgning Folk skræddersyr indholdet af deres nyhedspalet så det passer med deres interesser, værdier og holdninger Folk udsættes sig ikke for divergerende meninger Sådanne individuelle ekkorum skader demokratisk debat

52 The Daily ME (2) Reuters-analysen 2014: en tilnærmet undersøgelse: Hvor varieret er danskernes nyhedspalet: Antal nyhedskilder? Mangfoldighed af nyhedskilder siger ikke direkte noget om mangfoldighed af indhold Men måske alligevel: en vis mangfoldighed i informationer og synspunkter. En mindre gruppe har et langt mindre mangfoldigt nyhedsmediebrug. 12% bruger ingen eller højst ét traditionelt nyhedsmedie, mens hele 38% bruger ingen eller højst ét onlinenyhedsmedier

53 The Daily ME (3) Pew Research Centre 2014 Analyserer i hvilket omfang amerikanere opsøger politiske nyheder, de er enige med: I USA er det kun de 10% mest radikale konservative og de 10% mest radikale liberale, der opsøger politiske nyheder, hvis ideologi de er enige med In America today, it is virtually impossible to live in an ideological bubble. Most Americans rely on an array of outlets with varying audience profiles for political news. And many consistent conservatives and liberals hear dissenting political views in their everyday lives (Pew Report 2014: 156)

54 Tak for opmærksomheden!