Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Transkript

1 Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato

2 Billedkatalog - Perroner og materiel 2 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Heidelberg / Kirchheim (A) 4 Saarbrücken og Riegelsberg (B) 10 Strasbourg (C) 14 Mulhouse (D) 16 Freiburg (E) 22 Karlsruhe (F) 25

3 Billedkatalog - Perroner og materiel 3 Introduktion I dette billedkatalog findes fotos taget under studieture til en række større udenlandske byer med letbaner. Fotoene viser både positive og negative erfaringer, som kan bruges i forhold til letbaneprojektet i Århus-området. Af nedenstående tabel fremgår det, på hvilket tidspunkt billederne fra de forskellige steder er taget. Sted Tidspunkt Heidelberg / Kirchheim april 2010 Saarbrücken / Riegelsberg april 2010 Strasbourg april 2010 Mulhouse april 2010 Freiburg april 2010 Karlsruhe april 2010 Det ønskes med dette billedkatalog at illustrere problematikker, som opstår i forbindelse med anlægget af en letbane, samt vise, hvorledes disse problematikker kan imødegås. Derudover skal kataloget inspirere til alternative og kontekstafhængige løsninger. Ved hvert billede er der angivet en forklarende billedtekst samt en nummerering af billedet, som kan benyttes, hvis man ønsker at rekvirere billedet fra Midttrafik. Nummereringen består af et bogstav og et tal, hvor bogstavet angiver, hvilket emne billedet hører ind under, f.eks. parkering, og tallet angiver billedets nummer. Ved gengivelse af billederne bedes kildehenvisning oplyses. Dette billedkatalog er opdelt i seks afsnit efter de besøgte byer: Heidelberg / Kirchheim (A), Saarbrücken / Riegelsberg (B), Strasbourg (C), Mulhouse (D), Freiburg (E) og Karlsruhe (F).

4 Billedkatalog - Perroner og materiel 4 Heidelberg / Kirchheim (A) Figur A1 En sidelagt perron fra Heidelberg, der er etableret i beton og har en ledelinje i en taktilbelægning i hele perronens længde. Billetautomat og overdækkede siddefaciliteter er placeret i udstyrszonen i bagkanten af perronen. Der er ikke markeret en sikkerhedszone ud mod toget, ligesom der ikke er opmærksomhedsfelter ved indstigningsområder. Der er opsat hegn ud mod kørebanen. Figur A2 På den sidelagte perron er der valgt en perronhøjde på 20 cm, hvilket i mange tilfælde betyder, at der ikke kan foretages indstigning i niveau fra perronen, da letbanemateriellet har en højere indstigningshøjde. Trappetrinet besværliggør indstigning for kørestolsbrugere, folk med barnevogne og bevægelseshæmmede (Heidelberg).

5 Billedkatalog - Perroner og materiel 5 Figur A3 Perronen må betragtes som en fast genstand. Sikkerhedsafstanden mellem kørebane og perron er under de 1,0 m, som i de danske vejregler kræves ved en hastighedsgrænse for biltrafikken på 50 km/t (Heidelberg).

6 Billedkatalog - Perroner og materiel 6 Figur A4 En ø-perron fra Kirchheim, hvor overdækning, informationstavle mv. er placeret midt i perronen. Afvanding af perronen sker mod en langsgående rist i perronens længderetning i midten af perronen. Der er en ledelinje i taktil belægning i hele perronens længderetning.

7 Billedkatalog - Perroner og materiel 7 Figur A5 Eksempel på udstyr på en perron fra Heidelberg. Her informationsstander og skraldespand.

8 Billedkatalog - Perroner og materiel 8 Figur A6 Eksempel på udstyr på en perron i Heidelberg. Her læskur med reklame og ryglæn til ventende passagerer.

9 Billedkatalog - Perroner og materiel 9 Figur A7 En perron med lav højde, der betyder, at indstigning fra perron til letbanetog ikke kan ske i niveau. Fra Heidelberg.

10 Billedkatalog - Perroner og materiel 10 Saarbrücken og Riegelsberg (B) Figur B1 Terminalen på forpladsen til banegården i Saarbrücken, hvor der er omskiftningsmulighed mellem busser og letbanetog samt forbindelse til øvrige tog på banegården. Busser og tog deles om nogle af perronerne, der har samme højde i hele perronens længderetning. Figur B2 Der er anvendt en perronhøjde på 35 cm på terminalen, hvilket gør indstigning til toget i niveau muligt.

11 Billedkatalog - Perroner og materiel 11 Figur B3 Ø-perron i Riegelsberg i en stenbelægning, hvor der er en sikkerhedszone ud mod toget i en afvigende farve fra resten af perronarealet og en ledelinje i taktilbelægning umiddelbart ved siden af sikkerhedszonen. Indstigningsområderne er markeret med et opmærksomhedsfelt, der består af en ekstra taktilflise. Afvanding sker i midten af perronen, hvor perronens udstyr også er placeret. Figur B4 Eksempel på en fodgængerovergang, som sikrer passagerernes tilgængelighed til perronen. Kantstensforløbet er sænket for at undgå for store opspring. Rampen op til perronen giver gode adgangsforhold for kørestolsbrugere, folk med barnevogne og bevægelseshæmmede.

12 Billedkatalog - Perroner og materiel 12 Figur B5 Et standsningssted i Riegelsberg, hvor fortovet anvendes som perron. Figur B6 Et standsningssted i Saarbrücken på en strækning, hvor letbanetogene kører på jernbanespor. Da jernbanetog er bredere end letbanetog, er der en længere afstand mellem perron og sporet.

13 Billedkatalog - Perroner og materiel 13 Figur B7 Den længere afstand mellem perron og spor betyder, at letbanetogene skal være udstyret med udskydelige trin for at undgå et større mellemrum mellem tog og perron.

14 Billedkatalog - Perroner og materiel 14 Strasbourg (C) Figur C1 En sidelagt perron fra det centrale byområde i Strasbourg, hvor der kun er fodgænger- og cykeltrafik. Der er markeret en sikkerhedszone ud mod toget i en afvigende belægning fra resten af perronarealet, og ved siden af sikkerhedszonen er der en ledelinje i taktilbelægning. Der er placeret lyskilder i belægningen i sikkerhedszonen. Læskur, siddefaciliteter og en tavle med realtidsinformation ses til højre for ledelinjen. Figur C2 På billedet ses, at den sidelagte perron er indbygget i gaderummets fodgængerområde. Fodgængere kan således færdes bagved perronen. Billedet til højre viser, at tilgængelighed og sikkerhed for kørestolsbrugere, folk med barnevogne og bevægelseshæmmede ikke er prioriteret højst i valget af perronens udformning, hvor ramper mellem fodgængerareal og perron er undladt.

15 Billedkatalog - Perroner og materiel 15 Figur C3 Eksempel på udstyrets design i Strasbourg. Her ses en billetautomat og et læskur.

16 Billedkatalog - Perroner og materiel 16 Mulhouse (D) Figur D1 En sidelagt perron i betonbelægning fra Mulhouse på en strækning, hvor letbanen forløber i et særligt tracé i midten af vejprofilet. Fodgængerovergangen gennem hele vejprofilet og ramperne op til perronen sikrer en god tilgængelighed for passagererne. Fodgængernes krydsning af letbanen sker ureguleret. Figur D2 Til venstre ses den gennemgående ledelinje, der er etableret på perronerne. Ledelinjen er etableret i samme betonbelægning, som resten af perronen, men er gjort taktil. Til højre ses, at indstigning kan foretages i niveau, idet både perronhøjde og materiellets indstigningshøjde er 30 cm.

17 Billedkatalog - Perroner og materiel 17 Figur D3 Eksempel på udstyr på en sideperron i Mulhouse. Perronens udstyr er placeret i bagkanten af perronen og omfatter bl.a. informationstavle, overdækkede siddefaciliteter, billetautomat og en tavle med realtidsinformation. Der er etableret hegn mellem perron og kørebane. Figur D4 En ø-perron ved forpladsen til banegården. Her er der arbejdet med forskellige farvenuancer og mønstre for visuelt at adskille letbanetracé fra fodgængerområderne. Der er etableret en fodgængerovergang over letbanens tracé i en afvigende stenbelægning fra letbanetracéet. Fra midten af overgangen er der etableret en rampe op til perronen.

18 Billedkatalog - Perroner og materiel 18 Figur D5 Eksempel på udstyr på en perron i Mulhouse. Her ses bænke, overdækket billetautomat, realtidsinformation og bagved et læskur.

19 Billedkatalog - Perroner og materiel 19 Figur D6 Eksempel på udstyr på en perron i Mulhouse. Her en skraldespand. Figur D7 Eksempel på en rampe op til en perron i Mulhouse. Rampen sikrer tilgængeligheden til perronen for handicappede, gangbesværede og folk med barnevogne. For enden af rampen er der forbindelse til en fodgængerovergang, der krydser både kørebaner og letbanetracé.

20 Billedkatalog - Perroner og materiel 20 Figur D8 En af de karakteristiske standsningssteder uden for bymidten i Mulhouse, hvor letbanetogets køretråd hænger i to farvede buer. Figur D9 Ved et standsningssted i centrum af Mulhouse mødes de to linjer i byens letbanesystem. Her er der fire letbanespor.

21 Billedkatalog - Perroner og materiel 21 Figur D10 På læskærmene er det vist hvilken af de to linjer, man kan køre med fra pågældende side af perronen.

22 Billedkatalog - Perroner og materiel 22 Freiburg (E) Figur E1 En sidelagt perron fra standsningsstedet ved banegården i Freiburg. Perronen er valgt udformet i en ujævn brostensbelægning, som passer til den øvrige belægning i Freiburg midtby. Der er markeret en sikkerhedszone med en hvidmalet stenrække. Krydsning af letbanesporene er forsøgt begrænset til bestemte fodgængerovergange ved at opstille hegn mellem sporene. Materialevalget for belægning og hegn bidrager til et lavt æstetisk niveau. Figur E2 En fodgængerovergang over de to letbanespor, hvor perronkanten er dykket ned til letbanetracéets niveau, så der kan foretages en krydsning af letbanen i niveau. Fodgængerovergangen er etableret i en asfaltbelægning, der afviger fra både letbanetracéets og perronens stenbelægning.

23 Billedkatalog - Perroner og materiel 23 Figur E3 Der kan være mange mennesker på standsningsstedet ved banegården i Freiburg, og selvom de krydsende fodgængere har vigepligten, skal togførerne være opmærksomme. Figur E4 Et letbanetog ankommer til perronen i Rieselfeld, Freiburg. Perronen er etableret i en højde, så indstigning i niveau er muligt. Der er en langsgående ledelinje på perronen, men ingen opmærksomhedsfelter ved indstigningsområderne.

24 Billedkatalog - Perroner og materiel 24 Figur E5 Et standsningssted i Vauban set fra "en anden vinkel".

25 Billedkatalog - Perroner og materiel 25 Karlsruhe (F) Figur F1 En sidelagt perron i stenbelægning med en gennemgående ledelinje i en taktil belægning. I bagkanten af perronen er bl.a. overdækkede siddefaciliteter og stander med realtidsinformation. På billedet til højre ses, at perronhøjde og materiellets indstigningshøjde er ens. Da perronen er designet til dualtog, skal der dog bruges et udskydeligt trin for at sikre indstigning, fordi letbanetoget ikke har den tilstrækkelige bredde. Figur F2 En sidelagt perron, hvor perronhøjden blot svarer til en kantstenshøjde. Dette betyder, at indstigning til togene ikke kan ske i niveau, og især ved højgulvstog er der et stort spring mellem perronniveau og indstigningsniveau.

26 Billedkatalog - Perroner og materiel 26 Figur F3 En sidelagt perron med en betonbelægning og en gennemgående ledelinje i taktil belægning. Der er indarbejdet et bladmønster i designet af belægningen. Figur F4 Et nærbillede af et udskydeligt trin, der er nødvendig for at sikre indstigning uden mellemrum mellem tog og perron, fordi letbanetoget ikke har den tilstrækkelige bredde.

27 Billedkatalog - Perroner og materiel 27 Figur F5 Eksempel på designet af en skraldespand på en perron i Karlsruhe.