Mobilitystokke og blinde småbørn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobilitystokke og blinde småbørn"

Transkript

1 Mobilitystokke og blinde småbørn Lene Herlyng Kreuter Synskonsulent og instuktør i Orientering & Mobility

2 Indholdsfortegnelse: Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 10 Side 11 Side 12 Forord Generelt om stokketyper til børn Rådgivning og undervisning i orientering og småbørnsmobility Hvilke børn har glæde af og brug for en mobilitystok? Valg af mobilitystokke til børn Hvor lang skal mobilitystokken være? Hvornår skal småbarnet introduceres for en mobilitystok? Forventninger til det blinde småbarn Før I går i gang Viden om barnet Begrebsindlæring i forbindelse med orientering og mobility Brug de samme benævnelser hver gang Ikke for meget snak Ekkolokalisering og brug af intakte sanser At tage afsæt og holde retning Beskyttelsesteknikker Synscenter Refsnæs Kystvejen Kalundborg Udarbejdet af Lene Kreuter Kursusafdelingen Synscenter Refsnæs Layout og tryk Synscenter Refsnæs Materialaboratoriet Ordre nr. 346 Trykt december 2014 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 20 Side 21 Side 22 Introduktion og præsentation af mobilitystokken Stokkelege og at opdage forhindringer Eksempel på en Stokkeleg hvor småbarnet instrueres af en voksen Kendemærker, kendetegn, opmærksomhedsfelter og ledelinjer Grebet og mobilitystokkens placering Pendulteknik og diagonalteknik At gå lige over en vej At færdes på trapper Brug af mobilitystok ved ruteindlæring Brug af kort og modeller ved orientering og ruteindlæring 2

3 Forord Denne publiktion henvender sig til forældre og andre pårørende til blinde småbørn samt pædagoger, nye instruktører i orientering og mobility, synskonsulenter og andre fagpersoner, som ønsker viden og inspiration i forhold til blinde småbørn og brug af mobilitystok. Publikationen er tænkt som supplement og opfølgning til publikationen Mobility med blinde småbørn metoder og inspiration, hvor jeg har beskrevet grundlæggende mobilityteknikker og metoder i forhold til blinde småbørn og selvstændig færden. Lene Herlyng Kreuter Synskonsulent og Instruktør i Orientering og Mobility Rådgivningen Synscenter Refsnæs 3

4 Generelt om stokketyper til børn Mobilitystokke er et hjælpemiddel der ofte kendetegnes som den lange hvide stok, hvis formål er at give blinde og stærkt svagsynede børn informationer og beskyttelse, når barnet færdes. Mobilitystokken signalerer samtidig, at barnet har et synshandicap. Mobilitystokke findes i diverse kvaliteter, materialer, størrelser og prisniveauer. De kan for eksempel være sammenklappelige, have teleskopskaft eller med forskellige håndtag. Ved anskaffelsen har stokkene som regel en smal lige spids, som kan udskiftes med en rullespids. De fleste børn anbefales og vælger at anvende rullespidser frem for den smalle spids, idet stokken dermed glider lettere på underlag og hænger mindre fast i ujævnheder. Der findes forskellige typer rullespidser. Valg af både mobilitystok og rullespids er individuelt, og afhænger af barnets funktionsniveau, motivation samt øvrige situation. Mobilitystokken skal udskiftes efterhånden som barnet vokser, og rullespidsen skal udskiftes når den er slidt. Markeringsstokke ligner mobilitystokke, men markeringsstokke er kortere og spinklere. De er ikke egnede til at give optimal beskyttelse, men beregnet til svagsynede med det formål at markere for omgivelserne, at barnet har en synsnedsættelse. Til børn med særlige behov, f.eks. børn med balanceproblemer, findes der andre mere individuelt tilpassede mobilitystokke som f.eks. Precane. Det er en form for stok, hvor barnet holder med begge hænder, som f. eks. når et barn går med en skubbevogn/dukkevogn. Synscenter Refsnæs udleverer nogle typer markeringsstokke og mobilitystokke som undervisningsmateriale og hjælpemiddel til børn og unge. Stokkene kan desuden rekvireres på nogle af landets Synscentraler og Kommunikationscentre, eller købes i butikker der har specialiseret sig i hjælpemidler til mennesker med synshandicap. Eksempler på mobilitystokke med rullespidser Rådgivning og undervisning i orientering og småbørnsmobility Der findes instruktører i Orientering og Mobility på Synscenter Refsnæs og på Synscentraler, Kommunikationscentre m.m., som kan rådgive med hensyn til, hvornår det er hensigtsmæssigt at tilbyde en mobilitystok til et småbarn, samt hvornår det er relevant at påbegynde undervisning og stokketræning. Instruktøren kan vejlede og undervise barnet, dets pårørende og fagpersoner omkring barnet. 4

5 Hvilke børn har glæde af og brug for en mobilitystok? Blinde børn samt blinde børn med en lille synsrest har brug for at lære at færdes med mobilitystok. Svagsynede børn med f.eks. stærkt nedsat syn, mørkesynsproblemer eller med begrænset synsfelt kan tillige have brug for, at kunne færdes med mobilitystok, når synet ikke rækker. Svagsynede børn og blinde børn med en synsrest er ofte ikke så motiverede, for at lære at færdes med mobilitystok, selv om det vurderes at barnet har behov for det. Mange af disse børn forsøger at udnytte deres synsrest optimalt. De bruger ofte mange ressourcer på at få øje på mest muligt, frem for at udnytte deres intakte sanser. Ofte kan det være nødvendigt at gøre en ekstra indsats, for at motivere de børn, ikke mindst i forhold til børnenes trafiksikkerhed. Valg af mobilitystokke til børn Det anbefales at få rådgivning af fagpersoner og at afprøve forskellige stokketyper, da det er individuelt hvilken stok og spids, som passer til det enkelte barn. Nogle børn har glæde af en let stok, mens andre børn har glæde af en stok med lidt mere tyngde. For nogle børn betyder håndtagets udformning og materiale en del, nogle børn foretrækker f.eks. en stok hvor håndtaget er udformet som en krog. Hvis barnet f.eks. har aversioner med hensyn til at røre ved bestemte materialer, kan det være væsentligt om håndtaget er af træ, plast, stof eller gummi. Små forskelle kan have stor betydning. Hvor lang skal mobilitystokken være? Mobilitystokkens længde skal som hovedregel svare til afstanden fra barnets armhule eller brystben til underlaget. Det er vigtigt at stokken har den rigtige længde, idet stokken skal nå at advare barnet om forhindringer, inden barnet når hen til forhindringen. Til børn som færdes i et hurtigt tempo, kan det være hensigtsmæssigt med en lidt længere stok. Stokkens længde skal tjekkes jævnligt, med henblik på, om det er på tide at udskifte stokken. Stokken har den helt rigtige længde 5

6 Hvornår skal småbarnet introduceres for en mobilitystok? Det er individuelt, hvornår det er relevant at påbegynde stokketræning. I udlandet har man nogle steder valgt at give helt små børn en stok kort efter, at barnet har lært at gå. Her i landet er vi lidt mere tilbageholdende, oftest på baggrund af, at det lille barn først og fremmest skal have tilstrækkeligt med forudsætninger samt optimale betingelser for at opleve, lære, forstå sin omverden med alle sine sanser. En mobilitystok kan være en hæmsko, når barnet skal undersøge omgivelser og høste erfaringer med bl.a. sine hænder og fødder. Til småbørn som f.eks. er for passive, og som har brug for ekstra tryghed, anbefales det i nogle tilfælde, at tilbyde barnet en mobilitystok tidligere og inspirere barnet med tingfinderlege og bankelege, selv om barnet måske ikke er modent til decideret stokketræning. Hvis det ønskes, at barnet tidligt bliver fortroligt med en mobilitystok som sin ejendel, kan stokken i starten anvendes som andet legetøj, hvor man dog skal være opmærksom på, at der kan være nogle uvaner ved håndteringen som senere skal aflægges, som f.eks. hvis barnet kaster med stokken eller svinger den rundt i luften. Forventninger til det blinde småbarn Blinde småbørn er naturligvis lige så forskellige som seende småbørn. Kompetencer og forudsætninger er forskellige. Nogle børn har brug for ekstra opmuntring og inspiration, andre inspireres eller forstyrres let af andet og mister måske koncentra- tionen. Nogle børn har brug for mange og hyppige gentagelser m.m.. Undervisningen og vejledningen vil derfor altid skulle tilpasses det enkelte barn. De enkelte forløb kan være forskellige. Nogle dage er barnet måske mindre oplagt, ligesom der kan være andet barnet fokuserer på frem for stokketræningen. Tidsfaktoren spiller en stor rolle, idet rigtig meget tager tid, når man har et synshandicap, og ikke mindst når det handler om et lille barn, hvor det meste skal indlæres i samvær og leg. Det kræver mange øvelser og rutiner gennem hele barndommen at udføre stokketeknikker helt korrekt. Vi kan forvente at småbørn har et ustabilt pendulsving, at det enten er for smalt eller bredt, at barnet går pasgang, at stokken falder til den ene side, at grebet ikke er helt korrekt og at stokken ikke holdes i midtlinjen. Det vigtigste er, at barnet bliver motiveret og kommer i gang med at øve sig, og at vi som fagpersoner, forældre m.m. har viden om, hvad barnet skal mestre på sigt. 6

7 Før I går i gang Det er vigtigt at kende til de gængse mobilitymetoder og teknikker for voksne, når man skal undervise/vejlede et småbarn. Forventninger og forløb skal naturligvis ikke foregå som med voksne, men det er vigtigt at vide, hvilke færdigheder barnet skal tilegne sig på sigt, og samtidig have øje for at barnet ikke får uheldige vaner, som måske kan være svære at aflægge igen. Når det handler om et småbarn, skal undervisning og træning foregå lystbetonet og i legeprægede aktiviteter i almindelige daglige sammenhænge, hvor barnet er motiveret og hvor aktiviteten giver mening for barnet. Almindeligvis vil det være i korte seancer på minutter, som gentages med jævne mellemrum. Det er en fordel at starte indendørs i lokaler med trægulv, vinyl eller andre gulve, hvor stokken kan glide let, og hvor der kun findes begrænsede forhindringer, samt udfordringer/opgaver som underviseren har valgt. Der skal være ro og en god stemning, så barnet har mulighed for at koncentrere sig og får lyst til at medvirke. Det har afgørende betydning, at de mennesker som er omkring barnet, er motiveret og indstillet på at støtte barnet, samt at der er mulighed for undervisning/vejledning af fagpersoner. Det er desuden væsentligt, at være bevidst om formålet med at give barnet en mobilitystok. Parat til nye udfordringer 7

8 Viden om barnet Før der udleveres en mobilitystok til et barn, er det vigtigt at have viden om barnets forudsætninger og at have gjort sig overvejelser med hensyn til bl.a.: Synsmæssigt Hvad er barnets diagnose samt synsbrøk? Har barnet tidligere haft syn/mere syn? Har barnet en synsrest f.eks. lyssans, orienteringssyn eller andet? Hvis ja: Har barnet vekslende synsevne? Hvordan bruger barnet sit syn? Hvordan er barnets synsfelt? Er barnet mørkeblindt og afhængig af lys og kontraster? Er barnet lysoverfølsom og blændes ekstra ved sol/modlys og reflekser? Hvordan er barnets syn ved skift fra lys til mørke og omvendt? Hvordan er farvesynet? Hvordan afsøger og scanner barnet? Hvordan er barnets evne til at se helheder og detaljer? Kan barnet se ting/personer i bevægelse? Hvordan er barnets synsevne, når det selv er i bevægelse? Anvender barnet optiske hjælpemidler som f.eks. briller, kikkert? Hvordan er barnets visuelle hukommelse, koncentration og opmærksomhedsradius? Personlighed, motivation og interesse Har barnet tillægshandicap eller andre vanskeligheder? Er barnet trygt og harmonisk? Har barnet brug for hyppige pauser eller skiftende aktiviteter? Er barnet nysgerrigt og interesseret i at undersøge og lære nyt? Viser barnet interesse for omgivelserne og interesse for at udforske og få erfaringer? Tager barnet selv nye initiativer eller har det brug for ekstra inspiration? Hvor højt mon der er til loftet? Motorik/sansemotorik Er barnet motorisk alderssvarende udviklet? Har barnet fornemmelse for egen krop? Hvordan er barnets balance? Kan barnet krydse egen midtlinje? Kan barnet holde stokken midt foran kroppen? Har barnet valgt hånd? Har barnet aversioner i forhold til at røre ved nogle materialer? Er barnet taktilt nysgerrigt? 8

9 Auditivt Er barnet lydopmærksomt? Er barnet følsomt i forhold til lyd og f.eks. pludselig støj? Kommenterer barnet lydindtryk? Kan barnet gå efter en lyd? Kan barnet afstandsbedømme? Er barnet opmærksomt på ekkolokalisation (registrerer ekkolyde fra omgivelserne)? Forsøger barnet selv at forstærke ekkolyde ved f.eks. at trampe, klappe eller andet? Sprog/kommunikation Har barnet undersøgt omgivelser og ved hvad ting er og hedder (navn på genstande)? Benævner barnet uopfordret det som barnet finder i sine omgivelser? Kan barnet følge en verbal instruktion? Forstår/reagerer barnet på instruktioner som op, ned, forlæns, baglæns, frem, tilbage osv.? Er barnet sikker i højre / venstre i forhold til sin krop? Orienteringsevne Hvordan er barnets opmærksomhedsradius? Har barnet brug for ekstra tid til at orientere sig, bearbejde indtryk og reagere? Registrerer barnet niveauændringer? Tager barnet selv initiativ til at mærke underlag osv. med hænder og fødder? Genkender barnet f.eks. belægninger i underlag? Har barnet rum og retningsforståelse? Selvstændig færden Har barnet lyst og evner til at færdes alene? Går barnet selv på opdagelse? Hvordan er barnets tempo? Er der forskel på hvordan barnet færdes i kendte og ukendte områder? Færdes barnet frit eller går barnet langs vægge, møbler, hegn og andre holdepunkter? Kan barnet gå langs med/ følge en række fliser, kantsten, græskanter, ledelinjer m.m.? Kan barnet gå lige og holde en retning? Har barnet lært og anvender beskyttelsesteknikker? Hvilken forståelse har barnet for trafiksikkerhed? 9

10 Begrebsindlæring i forbindelse med orientering og mobility Fra barnet er ganske lille anbefales det i naturlige sammenhænge at anvende konkret sprogbrug og anvisninger, bl.a. begreber som højre, venstre, frem, tilbage, op, ned, til siden, fremad, bagved, baglæns osv. Det en stor fordel, at barnet forstår og kan reagere på disse anvisninger, når barnet skal instrueres og lære at færdes selvstændigt med sin mobilitystok. Det er samtidig en stor fordel, at barnet har undersøgt relevante ting/genstande i omgivelserne med alle sine intakte sanser, og at barnet ved hvad ting hedder. Nogle blinde børn kender og bruger en masse ord og betegnelser, men nogle gange viser det sig i praksis, at barnet ikke kender til ordets konkrete betydning. Eksempelvis kan vi ikke forvente, at barnet forstår opfordringen stop ved risten, hvis ikke barnet har hørt benævnelsen og haft mulighed for grundigt at undersøge forskellige riste, mærke med hænder og fødder, lytte når der trampes med forskelligt fodtøj, samt haft mulighed for at opleve og undersøge ved forskellige vejrforhold. Brug de samme benævnelser hver gang Når småbarnet skal lære de begreber at kende, som bruges i mobilityundervisning, skal der hver gang bruges de samme benævnelser for bl.a. kendemærker, ledelinjer, belægninger og opmærksomhedsfelter. Nogle ledelinjer bliver f.eks. benævnt marcipanbrød, opmærksomhedsfelter bliver f.eks. benævnt knopfliser, brostensfelter eller de små fliser. Det er vigtigt at barnet ikke skal bruge unødvendige ressourcer på at forstå instruktioner. Instruktør, forældre og andre skal på forhånd aftale, hvilke benævnelser/ begreber der skal anvendes, og bruge de samme begreber hver gang. Ikke for meget snak Mange blinde børn snakker meget, det kan være som en form for beskæftigelse og leg, men barnet kan også forsøge at holde en samtale i gang for at sikre sig, at den voksne er til stede. Når barnet skal koncentrere sig om stokkeøvelserne, er det vigtigt, at barnet holder fokus og at samtalen handler om stokkens signaler, hvad stokken finder osv.. For nogle børn kan det være hensigtsmæssigt, at lave præcise aftaler med hensyn til snakkepauser og mødesteder. 10

11 Ekkolokalisering og brug af intakte sanser Når det blinde småbarn skal orientere sig og lære at færdes med mobilitystok, skal der være fokus på alle de informationer, som barnet får via alle sine intakte sanser, dvs. alt det som barnet hører, dufter, fornemmer og mærker med hænder, fødder og hele sin krop. Det er vigtige informationer, som instruktøren skal være opmærksom på, at barnet får mulighed for at anvende. Mange blinde børn registrerer ekkolyde, dermed får barnet informationer om sine omgivelser. Nogle børn lærer at bruge ekkolokalisering ved at frembringe lyde som tilbagekastes, de benytter sig af at klappe eller måske lave klik-lyde, dermed kan de bedre høre f.eks. en væg, en hæk, en døråbning, et halvtag, stolper, lygtepæle og lignende. Mobilitystokken kan også anvendes til at frembringe og forstærke lyde, så lydene tilbagekastes og giver informationer om rum, retning, afstande og det som findes i omgivelserne, Eksempelvis ved at barnet banker med stokken mod underlag, og dermed hører f.eks. halvtaget. Det er godt at stå stille og lytte Som seende er synet vores stærkeste sans, så måske er vi ikke opmærksomme på alle de øvrige sanseindtryk, som barnet måske oplever. Blinde småbørn oplever f.eks. små niveauændringer, dufte, skiftende vinde og lyde som vi måske ikke bemærker. Ofte hører og udnytter blinde børn indtryk som vi seende ikke har lært at anvende. 11

12 At tage afsæt og holde retning Når småbarnet skal orientere sig og holde en retning med sin mobilitystok, er det væsentligt med et godt afsæt. Mange blinde småbørn står jævnligt og vender sig og drejer rundt, dermed mister de nemt orienteringen. I vante omgivelser betyder det måske mindre, men når barnet skal lære at færdes selvstændigt i nye omgivelser, er det nødvendigt at barnet har et godt udgangspunkt og afsæt. Et godt afsæt er f.eks., når barnet står med ryggen/hælene op ad en mur eller dør, hvor barnet kan læne sig lidt frem, og dermed får optimale betingelser for at kunne gå lige frem. Barnet kan også holde en retning ved at lade stokken følge f.eks. en ledelinje, en fliserække eller en græskant. Barnet kan også gå langs en mur, væg eller andet, hvor barnet går med stokken og samtidig følger væggen med hånden (og senere håndryggen). Beskyttelsesteknikker Selv om småbarnet færdes med sin mobilitystok, kan der være situationer, hvor det er relevant at barnet benytter beskyttelsesteknikker, f.eks. hvor der hænger grene eller andet ned foran barnet. Til småbørn er det betegnelsen høj arm som bruges mest, formålet er at beskytte ansigtet. Barnet kan f.eks. lære teknikken ved at få instruktionen og anvist: 1. læg din hånd (med håndfladen) på panden 2. vend hånden om 3. hold hånden lidt foran dit ansigt Når barnet kan teknikken, og reagerer når der bliver sagt høj arm eller f.eks. op med hånden, så kan barnet forhåbentligt undgå, at støde ind i noget med ansigtet. Ledsagelse og brug af mobilitystok Væggen kan også være god at følges med Som hovedregel anvendes der ikke mobilitystok, når et blindt barn ledsages af en seende. I nogle tilfælde, f.eks. hvor der skal skabes tryghed, kan det være hensigtsmæssigt at den voksne holder småbarnet i en finger eller i hånden, mens barnet øver sig i at færdes med mobilitystokken. 12

13 Introduktion og præsentation af mobilitystokken Når småbarnet får en mobilitystok, skal det begynde at lære sin stok at kende. En voksen skal instruere barnet i at undersøge stokken med alle sine sanser. Barnet skal have tid og mulighed for at: undersøge stokken fra håndtaget til spidsen mærke/fornemme tyngden af stokken folde stokken sammen og folde den ud måle stokken og tjekke længden fra armhulen eller brystbenet undersøge hvordan rullespidsen virker lytte til rullespidsen på forskellige underlag lave bankelyde med stokken lytte når stokken støder på forskellige materialer finde særlige taktile kendetegn/afmærkninger, så barnet kan genkende sin stok fra andre blinde børns Når barnet introduceres for mobilitystokken, er det tillige vigtigt at lære barnet, hvor stokken skal være, når den ikke bruges, dvs. at stokken holdes lodret tæt til kroppen hvis den er foldet ud. Barnet skal desuden lære, hvor stokken har sin faste plads, når den ikke er i brug, som f.eks. på en knage, i en taske eller lignende, hvor barnet selv kan finde sin stok. Stokken lyder forskelligt, når jeg banker med den på forskellige underlag 13

14 Stokkelege og at opdage forhindringer Når blinde småbørn skal instrueres og øve sig i brug af mobilitystok, er det vigtigt at seancen foregår som leg, hvor barnet motiveres og opmuntres. Det lidt større førskolebarn kan måske inspireres ved, at barnet oplever opgaverne skoleprægede, og seancen som noget særligt. Men det er vigtigt at barnet ikke presses, så barnet siger helt fra mht. til at bruge mobilitystok. I forhold til småbørn kaldes mobilitystokken ofte for en tingfinderstok, idet stokketræningen bl.a. handler om, hvilke forhindringer stokken finder både på kendte og ukendte steder. Leg hvor stokken fungerer som en tingfinderstok 14

15 Det er vigtigt at få lov til at undersøge og lege Eksempel på en stokkeleg hvor barnet instrueres af en voksen Et antal skåle, baljer eller lign. fordeles jævnt på f.eks. et let tilgængeligt gangareal, langs en væg eller lignende enten inde eller udendørs. I hver skål placeres en seddel med en mobilityopgave, som den voksne skal læse op for barnet. Barnet introduceres til legen, hvorefter den voksne skal guide barnet og sørge for, at stokken støder på de forskellige poster, så barnet oplever det er spændende og sjovt, hvad stokken finder. Benævn: højre - venstre frem til siden ligeud - følges med osv. Sørg for en gevinst/skat ved sidste post. Ideer til mobilityopgaver ved posterne: 1. Hvordan skal du holde på din stok? 2. Vis hvordan du kan beskytte dig med Høj arm. 3. Kravl op på bord/stol. Kan du nå loftet med din stok? 4. Hvor hurtigt kan du folde din stok? 5. Hvis ikke du kan holde en voksen i hånden, hvad kan du så følges med? 6. Nu skal du læse skilte (f.eks. navneskilte på punkt). Hvilket skilt er dit? 7. Kender du lydene fra trafikken? (f.eks. hverdags lyde fra en CD) 8. Hvilken mobilitystok er længst din eller den anden? 9. Nu skal du rengøre din stok (balje, sæbe, vand osv. er parat) 10. Slut af med at finde gevinsten. 15

16 Kendemærker, kendetegn, opmærksomhedsfelter og ledelinjer Når det blinde småbarn skal lære at orientere sig og finde rundt med sin mobilitystok, benyttes forskellige kendemærker, kendetegn, opmærksomhedsfelter og ledelinjer, som barnet kan registrere med sin mobilitystok og sine intakte sanser. Kendemærker er noget helt konkret som altid befinder sig samme sted, og som er så stabilt at det kan bruges ved ruteindlæring, hvor barnet f.eks. skal færdes fra kendemærke til kendemærke. Det kan f.eks. være en lygtepæl, en bænk, en kantsten, et brønddæksel, et hushjørne, en niveauændring og måske et halvtag som barnet kan høre. Kendetegn er noget, som ofte findes på det pågældende sted. Kendetegn kan f.eks. være duften fra et bageri, skibe på fjorden, biler der kører, børn på legepladsen osv. Kendetegn kan være til rigtig god hjælp, når barnet skal orientere sig, men barnet kan ikke anvende kendetegn som et kendemærke ved bl.a. ruteindlæring, idet kendetegnet ikke altid er til stede. Opmærksomhedsfelter er felter i belægninger/underlag, som barnet kan mærke med sin mobilitystok. Felterne kan være i forbindelse med ledelinjer, gangstier, flisegange osv., de kan bruges til at markere en ændring, en mulighed for at skifte retning, eller måske markere at her er f.eks. en butik, en vej, en gynge osv. Ved ruteindlæring anvendes opmærksomhedsfelter ofte som kendemærker. Taktile ledelinjer er linjer som barnet kan føle med sin mobilitystok og sine fødder f.eks. linjer i en række fliser. En fliserække, en væg, en græskant, et rækværk m.m. kan også fungere som ledelinjer for barnet. Døren med et kendemærke Årstider og vejrforhold har stor betydning i forhold til orientering og færden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at sanseindtryk kan opleves forskelligt. Kendemærker og kendetegn ændres, beklædning og fodtøj spiller ind, underlag kan føles anderledes, og de informationer som barnet får fra bl.a. mobilitystokken kan være forskellige og betyde ekstra udfordringer for barnet. 16

17 Grebet og mobilitystokkens placering Når småbarnet skal instrueres i hvordan man holder på stokkens håndtag, skal barnet holde så pegefingeren peger fremad. På den måde kan stokken fungere som en forlænget pegefinger, der kan give informationer om de forhindringer, som barnet støder på. Håndtaget skal holdes med en hånd midt på maven ud for navlen. De fleste småbørn er ikke i stand til at bevare et korrekt greb ret længe. Ofte holdes stokken med begge hænder i starten og som regel skiftes der jævnligt hånd. For børnene kommer stokken let ud til den ene side, hvilket ikke giver optimal beskyttelse. Der må underviseren indimellem korrigere og motivere, så barnet oplever fordelene ved at bruge stokken korrekt. Stokken skal glide lige på eller over gulvet/ overfladen, og må ikke svinges rundt, kastes eller lignende, da det kan være til fare for andre. Der kan være situationer, hvor barnet kan have glæde af at få lov til at undersøge omgivelserne med sin stok, f.eks. når barnet skal finde ud af, hvor højt der er til loftet. Stokken holdes fint foran navlen og med pegefingeren strakt på håndtaget 17

18 Pendulteknik og diagonalteknik Når småbarnet skal lære at færdes selvstændigt med mobilitystok, skal der læres pendulteknikker og diagonalteknikker. Pendulteknik giver den største beskyttelse, idet pendulsvinget skal beskytte i hele barnets kropsbredde. Ved introduktion til pendulteknik vises barnet, hvordan håndleddet skal styre pendulsvinget. Det kræver mange øvelser, at få et pendulsving som svarer præcist til barnets kropsbredde. Barnet kan f.eks. øve bredden på pendulsvinget, ved at instruktøren står foran barnet, med fødderne spredt i en afstand som svarer til barnets kropsbredde. Barnet kan så øve ved at lade stokken svinge mellem instruktørens fødder, så barnet efterhånden får det indarbejdet. Hov der kom stokken i den forkerte side i forhold til foden Når stokken svinges, skal den feje/glide ganske let over jorden, så den støder på eventuelle forhindringer. Stokken skal svinges, så den er i modsatte side af den fod som er forrest, når barnet går. Det giver den største sikkerhed, men når det handler om småbørn, kan vi ikke forvente, at barnet kan gå og samtidig udføre pendulsvinget perfekt. Det vigtigste er, at barnet bevarer lysten til at bruge mobilitystokken. Her går det fint, nu blev det rigtigt Nogle småbørn har lettere ved at lære pendulteknik, når de får lov til at banke takter og lave rytmer med stokken. Brug af rim, remser, sang og musik er ofte også inspirerende. 18

19 Ved diagonalteknik holder barnet stokken skråt foran sig, med stokkespidsen mod jorden. Teknikken bruges til f.eks. at følge en væg, kantsten eller lignende. Det er vigtigt at være opmærksom på, at teknikken ikke beskytter i hele barnets bredde. At kunne gå diagonalteknik hvor stokkespidsen følger f.eks. en væg, kræver også øvelse af småbarnet. I starten finder nogle småbørn diagonalteknik lettest, mens andre trives bedst ved at benytte pendulteknik. Diagonalteknik langs en væg Her glider stokken dejligt let, uanset hvilken teknik der anvendes Uanset hvilken teknik der skal arbejdes med, så er det en fordel at starte indendørs, på belægninger hvor stokken glider let, så barnet oplever, at det er nemt at få stokken til at svinge og glide hen over gulvet. 19

20 At gå lige over en vej Når småbarnet skal øve sig i at gå lige over en vej med sin mobilitystok, skal barnet lære at tage et godt afsæt, ved at stå med let spredte fødder med tåspidserne på kantstenen. På den måde har barnet de bedste betingelser for at komme lige over vejen og kortest. Stokken skal holdes foran tæt ind til kroppen. Når barnet har lyttet efter biler og andre trafikanter, og når det er sikkert at gå over vejen, skal barnet begynde med at lave et bueslag med stokken, inden det fortsætter over vejen. At færdes på trapper Der findes forskellige stokketeknikker i forhold til at færdes på trapper. Når det handler om blinde småbørn som skal lære at gå op af trapper med stokken som hjælpemiddel anbefales det, at lade barnet holde i gelænderet med den ene hånd, og samtidig holde stokken med den anden hånd udstrakt, så stokken holdes lodret foran barnets krop, og dermed støder på de enkelte trin. På den måde informeres barnet om næste trin. Når småbarnet skal lære at gå ned ad en trappe med mobilitystokken, så skal barnet igen holde i gelænderet med den ene hånd og samtidig holde stokken i den anden hånd foran sin krop, så barnet kan mærke næste trin og hvornår trappen slutter. Parat til at gå over vejen, med ekstra lang stok for tempoet er hurtigt Nu kan stokken glide på trappen, så trinene kan mærkes 20

21 Brug af mobilitystok ved ruteindlæring Når småbarnet skal lære ruter, kan det foregå både med og uden mobilitystok. Det afhænger af om barnet har udbytte af at bruge stokken, samtidig med at det skal udforske og tilegne sig viden om det. der befinder sig på ruten. Barnet har måske brug for hyppigt at undersøge f.eks. underlag eller andet det passerer, så stokken måske er i vejen, omvendt kan stokken også være en god støtte. Hvornår og hvordan stokken skal bruges er en individuel vurdering, som ofte hænger sammen med, om barnet er vant til at gå langs med møbler, vægge, rækværk osv., og på forhånd har erfaringer med at undersøge sine omgivelser. Efterhånden som barnet bliver ældre, vil behovet for at undersøge med hænder og fødder aftage, således at barnet efterhånden kender de signaler og informationer, som stokken giver. Parat til at lære flere færdigheder 21

22 Brug af kort og modeller ved orientering og ruteindlæring Nogle småbørn kan have glæde af at kombinere de praktiske stokkeøvelser med brug af forskellige typer oversigtskort og modeller, f.eks. at lege med taktile modeller, som kan medvirke til at give barnet en større forståelse af ruter, kørselsretninger, placeringer m.m. Ruteindlæring via oversigtskort/model af Synscenter Refsnæs Leg med model af vejkryds til forståelse af placeringer, kørselsretninger og ruter 22

23 Jeg håber denne publikation kan være til hjælp og inspiration for jer som skal i gang. En særlig tak til børnene som velvilligt stillede op til fotografering. Lene Kreuter

24

Mobility med blinde småbørn - Metoder og inspiration

Mobility med blinde småbørn - Metoder og inspiration Mobility med blinde småbørn - Metoder og inspiration Lene Herlyng Kreuter Synskonsulent og instruktør i Orientering og mobility Indholdsfortegnelse Mobility også for småbørn side 4 Ledsageteknikker side

Læs mere

Ledsageteknik med mindre børn

Ledsageteknik med mindre børn Ledsageteknik med mindre børn ANNE NORDSKOV, Synscenter Refsnæs C 143 1 Forord Kendskab og viden omkring ledsageteknik er en vigtig disiplin, når man følges med synshandicappede personer. På Refsnæsskolen

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Sådan følges I ad. når den ene er synshandicappet. Af Lisbeth Hallested, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Sådan følges I ad. når den ene er synshandicappet. Af Lisbeth Hallested, Instituttet for Blinde og Svagsynede Sådan følges I ad når den ene er synshandicappet Af Lisbeth Hallested, Instituttet for Blinde og Svagsynede Udgivet af: Instituttet for Blinde og Svagsynede & Videncenter for Synshandicap Udgivet af: Instituttet

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Rumforståelse som basis for ruteindlæring

Rumforståelse som basis for ruteindlæring Rumforståelse som basis for ruteindlæring Mobilityinstruktør Anne Nordskov Mobility Målrettet aktivitet mod objekter i rum Objekter: Genstande og personer Definition på mobilityrute: 1. Den vej, eleven

Læs mere

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening Under udvikling af GymLab 1 ud af 13 Indhold Spring over gulv... 3 Sving... 4 Hop... 5 Løb... 6 Gang... 7 Gulvarbejde - bevægelse på gulv... 8 Fodled... 9 Håndredskaber...

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Individuelle kompetencer Læringsmål

Individuelle kompetencer Læringsmål Individuelle kompetencer Læringsmål Gribeteknik 1. Gribetrekant/pilespids 2. Skovlen 3. Sækken 4. Stakit og låg 5. Bold til krop Andre teknikker 1. Udgangs-/grundstilling 2. Faldteknik 3. 1:1 Spil med

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Sådan følges I ad. når den ene er blind eller svagsynet. Af Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Sådan følges I ad. når den ene er blind eller svagsynet. Af Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet Af Lisbeth Hallestad, Instituttet for Blinde og Svagsynede Udgivet af: Instituttet for Blinde og Svagsynede Videncenter for Synshandicap Udgivet af:

Læs mere

Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER

Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Socialstyrelsen udgav i 2016 en forløbsbeskrivelse med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt

Læs mere

Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger

Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Af Gill Levy 1 Denne pjece er lavet på baggund af RNIB's

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

SYN. Førskolebørn, skolebørn og unge i ungdomsuddannelserne, Forældre, andre pårørende samt personale i dag og døgninstitutioner, skole mv.

SYN. Førskolebørn, skolebørn og unge i ungdomsuddannelserne, Forældre, andre pårørende samt personale i dag og døgninstitutioner, skole mv. 1 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn. Hvem er vi? På Kommunikationscentret møder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Motorisk træning Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d. 6.-7. september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4 Hermed inspiration til motorisk træning og forskellige rammer, man kan

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Børn med synshandicap i daginstitution

Børn med synshandicap i daginstitution Børn med synshandicap i daginstitution Udarbejdet af: Lis Ourø Hansen Synskonsulent/talepædagog Synscenter Refsnæs 2008 Indboldsfortegnelse Børn med synshandicap i daginstitution side 03 Synscenter Refsnæs

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Om svagsynshjælpemidler

Om svagsynshjælpemidler Om svagsynshjælpemidler Indledning Hensigten med denne pjece er at informere om en række svagsynshjælpemidler, som kan medvirke til at lette den daglige tilværelse for svagsynede borgere i Københavns Kommune.

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. Lektion: 1 ud af 12 Rytmisk vejrtrækning og vandret kropsposition Opvarmning 5 min Valgfri. Varm musklerne op i roligt tempo. Rytmisk vejrtrækning 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Hold

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod to år

Mål og indikatorer på vej mod to år Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

HippHopp. Uge 13: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1

HippHopp. Uge 13: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1 Uge 13: Min krop Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1 HIPPY HippHopp uge_13_guidevejl_min_krop.indd 1 06/07/10 11.10 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden

Læs mere

5. udgave, 1. oplag ISBN trykt udgave: 978-87-92905-37-6 ISBN elektronisk udgave: 978-87-92905-38-3

5. udgave, 1. oplag ISBN trykt udgave: 978-87-92905-37-6 ISBN elektronisk udgave: 978-87-92905-38-3 SÅDAN FØLGES I AD når den ene har en synsnedsættelse. Gode råd og teknikker til at færdes frit og trygt til både ledsageren og personen med synsnedsættelse. SÅDAN FØLGES I AD NÅr DEN ENE har EN SyNSNEDSættELSE

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Nordisk Kongres 2015. Synskonsulent Eva Madsen og synskonsulent Dorte Møller. Kernekompetencegruppen om belysning

Nordisk Kongres 2015. Synskonsulent Eva Madsen og synskonsulent Dorte Møller. Kernekompetencegruppen om belysning Nordisk Kongres 2015 Synskonsulent Eva Madsen og synskonsulent Dorte Møller Kernekompetencegruppen om belysning Disposition Indledning Præsentation af projektbeskrivelsen Hvad gjorde vi i praksis? Cases

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre for holde

Læs mere

Temaplanche 1 - På stuen

Temaplanche 1 - På stuen Temaplanche 1 - På stuen Fald-, kontakt- og klemskader indendørs Formål: Planchen lægger særligt op til en snak om bevægelsesformer indendørs, og hvordan møbler og andre større redskaber bruges til leg.

Læs mere

CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. i børnehusene

CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. i børnehusene CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN i børnehusene Indholdsfortegnelse Gode råd til at have børn med på cyklen 3 Vælg den rigtige cykelstol 4 Ladcykel og cykelanhænger

Læs mere

En god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer

Læs mere

Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede

Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede (anvendt til mennesker med synshandicap) Ordre nr. 4045 Netværk for synskonsulenter for flerhandicappede Elsebeth Mortensen Forord Ændringer til Udviklingsalder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet

Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet Kolofon Titel: Sådan følges I ad når den ene er blind eller svagsynet Copyright 2012 Instituttet

Læs mere

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

At ligge på maven. Sundhedstjenesten Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det

Læs mere

FOrside. Hej. skal vi lære?

FOrside. Hej. skal vi lære? FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf

Skoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf Skoleparathed Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf. 32 57 17 06 www.den-flyvende-kuffert.dk SKOLEMODENHED- SKOLEPARATHED Hvad skal et 5-6 årigt barn kunne?

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Babysvømning i Horsens svømmeklub

Babysvømning i Horsens svømmeklub Babysvømning i Horsens svømmeklub Hvorfor er babysvømning godt? Ved at gå til babysvømning, vil man allerede fra første gang opleve en sjælden betagende velvære sammen med sit barn. Det er lige fascinerende

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Tumleklub. Tumleklub er;

Tumleklub. Tumleklub er; Aktivitetsgrupper Fra kl. 9.30 til 10.30 har vi tirsdag og torsdag planlagte aktiviteter på tværs af grupperne. Her iværksætter vi målrettede aktiviteter rettet mod bestemte aldersgruppe af børn, således

Læs mere

CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. i børnehusene

CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. i børnehusene CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN i børnehusene Indholdsfortegnelse Gode råd til at have børn med på cyklen 3 Vælg den rigtige cykelstol 4 Ladcykel og cykelanhænger

Læs mere

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse: Kropsrejsen Læg dig på gulvet, så fladt som muligt. Lad arme og ben hvile på gulvet. Luk øjnene, hvis det føles behageligt. Ret opmærksomheden mod kroppens kontakt til underlaget. Ved hver kropsdel kan

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre bevæger sig mod eller rækker ud efter andre

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed 1. Kompetencer vedr. motorik og sanser: At kunne koncentrere sig et stykke tid ad gangen At kunne koncentrere sig, når der foregår andre ting omkring en. At være motorisk selvhjulpen, f.eks. at kunne klæde

Læs mere

Sikker bilist. så længe som muligt

Sikker bilist. så længe som muligt Sikker bilist så længe som muligt www.gftrafiksikker.dk Husk at forny kørekortet Hvis du vil beholde dit kørekort, skal du forny det, inden det udløber. Udløbsdatoen står på kørekortets forside under punkt

Læs mere

Bærevejledning til vikle

Bærevejledning til vikle Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi

Læs mere

CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. på skolerne

CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. på skolerne CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN på skolerne Cyklisternes By 2018 Odense Kommune Indholdsfortegnelse Kære forældre 2 Når I skal ud og cykle Det skal være sjovt!

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter Lektion: 1 ud af 12 Isæt og vendinger Isæt 10 min Svøm kortere distancer (mellem 25 og 50 m) med lavt tempo og høj koncentration. Skift mellem øvelserne. 1. Lad fingrene slæbe henover vandoverfladen (konstant

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere