Model til tidlig opsporing af børn i en udsat position. Rikke Møller Findorf, projektleder

Transkript

1 Model til tidlig opsporing af børn i en udsat position Rikke Møller Findorf, projektleder

2 Kommuner der er med i projektet 6

3 Opsporingsmodellen hviler på forskning og praksis Udviklet i perioden Udviklet i et tæt samarbejde mellem forskningsinstitution (AKF/KORA) og 5 kommuner Formålet er at sikre en tidlig opsporing af børn i en udsat position Så børn der har brug for hjælp får det så tidligt som muligt

4 Resultater fra udviklingsprojektet medarbejdernes oplevelse Medarbejderne oplever, at de har fået styrket handlekompetencer ift at reagere på en bekymring for et barns trivsel at involvere forældre ved bekymring hvor de kan henvende sig ved en bekymring at hjælpe et barn, som har brug for ekstra støtte og opmærksomhed

5 Resultater fra udviklingsprojektet Børn er i gennemsnit 1,5 år yngre, når de kommer i kontakt med familieafdelingen Den gennemsnitlige alder for igangsættelse af 50 undersøgelse er markant lavere målrettet og kvalificeret henvendelse til familieafdelingen, da flere af underretningerne fører til en 50 undersøgelse

6 Revideret opsporingsmodel værdier 4 metoder

7 4 arbejdsbeskrivelser

8 Opsporingsmodellens teoretiske grundlag Udviklingsøkologisk og systemisk teori Tilknytningsteori Resiliensteori Positiv psykologi Narrativ psykologi

9 Opsporingsmodellens 3 værdier Aktiv forældredeltagelse. Fokus på barnets ressourcer og udviklingsmuligheder Styrkelse af det tværfaglige samarbejde

10 4 metoder

11 Metode 1: Trivselsvurdering - trivselsskema Børns trivsel skal vurderes mindst to gange årligt Trin 1: Individuel faglig vurdering af hvert enkelt barns trivsel Trin 2: Fælles kollegial vurdering Trin 3: Samtale med forældrene Forskellige arbejdsprocesser afhængig af faggruppe

12 Thomas 3 år vurdering af hans trivsel

13 Metode 2: Overgangsmodel Trin 1: Udfyldelse af overgangsskema Evt. Trin 2: Overleveringsmøde Anbefalinger

14 Overgangsskemaets indhold Den afgivende institution udfylder et overgangsskema ved alle børns overgange sammen med det enkelte barns forældre. Forældres vurderinger af barnets styrker Institutionens vurderinger af barnets styrker Forældrenes vurderinger af barnets evt. behov for særlig støtte Institutionens vurderinger af barnets evt. behov for særlig støtte Tidligere eller nuværende indsats over for barnet Forældreunderskrift Personalets underskrift

15 Eksempel Søren på vej i skole

16 Metode 3: Faglig sparring Kommunen skal sørge for, at alle medarbejdere får ekstern faglig sparring mindst en gang om måneden. Sparringen kan dreje sig om generelle faglige problemstillinger, som fx små børn der bider eller børn, der mobber hinanden. Sparringen kan også gælde konkrete problemstillinger vedrørende det enkelte barn.

17 Metode 4: Dialogmodellens formål målrettede møder klar mødestruktur og indhold af mødet. beslutninger om evt. støtte og hjælp til et barn tages på basis af en grundig analyse af barnets situation Anvendes på møder hvor børns trivsel og evt. behov for støtte og hjælp skal drøftes

18 Dialogmodellens arbejdsproces Trin 1: Forberedelse af mødets indhold og ramme vha. af 4 domæner Trin 2: Selve mødet vækstmodellen Trin 3: Mødeafslutning og evaluering

19 Trine 1 år et tværfagligt møde

20 Ambassadører og udviklingsarbejde Ambassadøruddannelse 2,5 dags kursus Hvordan kan fremskudte socialrådgivere understøtte opsporingsmodellen? udviklingsarbejde

21

22 Opsporingsmodellens formål Styrke medarbejdernes: kompetencer til at tolke et barns signaler på manglende trivsel. faglige sikkerhed i forhold til at handle på deres fornemmelse af, at et barn ikke trives. kompetencer til at arbejde med børns vanskeligheder, selvom de kan føle sig usikre på, hvordan de skal håndtere disse. kompetencer til at fortælle forældrene om deres bekymringer for barnets trivsel og udvikling på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. Også selvom de kan være bekymrede for forældrenes reaktioner og for at komme i konflikt med forældrene. indbyrdes diskussioner om deres bekymringer om et barns trivsel, så de i fællesskab sætter ind med tidlig hjælp og støtte.