GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET"

Transkript

1 GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET

2 Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste kvalitet inden for instituttets samlede portefølje af aktiviteter. Institutterne er det faglige omdrejningspunkt for Aalborg Universitet, hvilket betyder, at god institutledelse har afgørende betydning for hele organisationen. Hvordan institutlederen konkret kan udøve sin ledelse afhænger af flere forhold, herunder den til enhver tid gældende delegationsinstruks fra rektor, institutstørrelse, organisering og personlighed. Institutlederen refererer til dekanen, og det er afgørende, at institutlederen kender sit ledelsesrum, som fremgår af universitetets vedtægter og etableres sammen med dekanen. Institutlederens evne til at lede opad, kommunikationen med dekanatet er vigtig i forhold til at få opbakning og frihed til at lede. Institutledelse er en del af universitetets samlede ledelse, og institutlederen skal derfor udøve sin ledelse med udgangspunkt i universitetets og fakultetets strategi. Den gode institutleder baserer sin ledelse på Aalborg Universitets ledelsesgrundlag, der gælder som referenceramme for alle universitetets ledere. I nærværende dokument er ledelsesgrundlaget relateret til institutlederens konkrete opgaver. 2

3 3

4 1. Institutlederskabets indhold Institutlederens opgave kan opdeles i følgende former for ledelse: 1.1 strategisk ledelse Sætte retning og mål for instituttet og tage ansvar i forhold til fakultetets og AAU s samlede ambitioner Formulere og udmønte strategier for instituttets samlede virke og sikre, at målene nås Udmønte tværgående strategier vedtaget af fakultetet eller direktionen Være proaktiv og opsøgende i forhold til forandringsog fornyelsesbehov Indgå i fakultetsledelsen og tage aktiv del i ledelsen af og ansvaret for eksempelvis budgetmæssige beslutninger Udvikle og vedligeholde instituttets ledelses- og beslutningsstrukturer samt organer, der er skal sikre medinddragelse af medarbejdere og studerende. 1.2 faglig ledelse Uddannelser og undervisning Udmønte fakultetets strategi for uddannelsesporteføljen i samarbejde med prodekan for uddannelse Sikre den højeste kvalitet i uddannelse og undervisning i samarbejde med prodekan for uddannelse, studieleder og studienævn Sikre relevant forskningsbaseret undervisning på instituttets og eventuelle andre institutters uddannelser Sikre den bedst mulige tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse, undervisning og eksamen i samarbejde med studienævn og studieleder inden for de til enhver tid gældende regler på området Sikre løbende udvikling af uddannelserne, således at uddannelserne er robuste og matcher samfundets og erhvervslivets behov. 4

5 Forskning Udmønte fakultetets forskningsstrategi i samarbejde med prodekan for forskning Sikre den højeste forskningskvalitet, -integritet og etik Skabe attraktive forskningsmiljøer for både medarbejdere og studerende Sikre den højeste kvalitet af forskeruddannelser. Vidensamarbejde Skabe og udnytte nye muligheder for formidling og udveksling af viden med eksterne partnere for at sikre finansieringskilder og nye forskningsområder og uddannelser Skabe og udnytte nye muligheder for formidling og udveksling af viden med eksterne partnere for at sikre, at forskning og uddannelse vekselvirker med samfundet og gør en forskel. 5

6 1.3 administrativ ledelse Skabe attraktive og robuste administrative miljøer i samarbejde med sekretariatschefen Sikre at alle faglige aktiviteter udføres med den bedst mulige ressourceudnyttelse Sikre at instituttets administration servicerer instituttets medarbejdere og studerende samt øvrige administrative afdelinger på højt niveau og i dialog Sikre at administrationen udføres iht. universitetets administrative principper og med den bedst mulige ressourceudnyttelse Sikre at budgetter og reglerne på økonomiområdet overholdes Sikre at nødvendigt udstyr og fysiske rammer etableres og vedligeholdes. 1.4 personaleledelse Repræsentere og drive udviklingen af den ønskede kultur i eget område og bidrage aktivt til udviklingen af en fælles AAU-kultur Sikre et sundt og positivt arbejdsmiljø, fysisk, organisatorisk og socialt, for alle Sikre at universitetets personalepolitik efterleves og regler på området implementeres og overholdes, herunder reglerne vedr. ligestilling og diversitet Sikre ledelse af medarbejderne, herunder at opgaver fordeles og løses hensigtsmæssigt Sikre ledelse gennem andre ledere og skabe resultater gennem andre ledere (f.eks. studieledere, viceinstitutledere, forskningsledere, sekretariatschef m.fl.) Sætte mål for og give feedback til individer og teams, så der både tages individuelle hensyn og skabes en meningsfuld sammenhæng i helheden Sikre at medarbejdernes ressourcer udnyttes effektivt, blandt andet ved at søge samarbejde og fælles løsninger, også uden for instituttet Bane vejen for gode faglige og personlige relationer med interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter Identificere og udvikle ledelsestalenter. 6

7 7

8 2. Forudsætninger for institutlederskabet 2.1 ledelsesret Institutlederen skal ligesom andre ledere lede og fordele arbejdet. Det sker i det ledelsesrum, der i henhold til den til enhver tid gældende delegationsinstruks, er uddelegeret til institutlederen fra rektor gennem dekanen i form af en delegationserklæring. 2.2 medinddragelse Medinddragelse medvirker til, at der træffes gode beslutninger, fordi den styrker beslutningsgrundlaget og skaber medejerskab, der igen styrker arbejdsglæden og kvaliteten i arbejdet. Institutlederen skal derfor sikre inddragelse af VIP er, TAP er og studerende for at løfte instituttets samlede opgaver. Dette sker blandt andet ved hjælp af de fora, der er nedsat som følge af lovgivning og vedtægter, for eksempel institutråd, studienævn, samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Samarbejdsudvalg Medarbejderindflydelse kan være et vigtigt bidrag til at opnå høj kvalitet i beslutninger og til at sikre de ansattes medvirken ved organisatoriske og teknologiske forandringer og kan samtidig bidrage til et godt arbejdsmiljø. SU er et naturligt forum for drøftelser mellem ledelse og ansatte om arbejdspladsens udvikling og fremtid. Emner som vedrører arbejdets organisering, arbejdsforhold, kompetenceudvikling og personalepolitik drøftes i SU. Derudover lægges der stor vægt på at drøfte det psykiske arbejdsmiljø i SU. SU s opgaver falder dermed også inden for emner, der traditionelt hører under ledelsesretten. SU på institutniveau vil typisk have institutlederen som formand. 8

9 Arbejdsmiljøudvalg Alle virksomheder med ansatte skal udføre et sikkerheds- og sundhedsarbejde. Institutlederen skal organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og skal medvirke til at få arbejdsmiljøarbejdet til at fungere. Institutlederen skal sørge for at etablere, udvikle og vedligeholde samarbejdet om sikkerhed og sundhed og dermed give arbejdsmiljøorganisationen mulighed for at løse sine opgaver på tilfredsstillende måde. Arbejdsmiljøudvalget er blandt andet ansvarlig for det fysiske arbejdsmiljø. Det fysiske arbejdsmiljø er vigtigt for at sikre trivsel på arbejdspladsen og kan desuden bidrage til lavere sygefravær og godt renomme. Et godt fysisk arbejdsmiljø øger desuden sikkerheden på arbejdspladsen. I praksis vil det ofte være institutlederen, der er formand for arbejdsmiljøudvalget. I praksis kan arbejdsmiljøudvalget og samarbejdsudvalget slås sammen. 2.3 medarbejderudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler skal sikre en tydelig og meningsfuld sammenhæng mellem den enkelte, dennes område og organisationen som helhed. Det sker gennem løbende dialog om og fokus på gennemførelse af medarbejdernes udviklingsplaner, men også i den årlige MUS. Formålet er også at sikre en høj medarbejdertrivsel og engagement. Institutlederen har pligt til at sikre, at der gennemføres medarbejderudviklingssamtaler med alle medarbejdere én gang om året. Det vil ofte ikke være praktisk muligt for en institutleder at afholde MUS med alle ansatte, særligt ikke hvis der er tale om et stort institut. Det er derfor muligt for institutledere at uddelegere MUS. Ved at lade den nærmeste leder afholde MUS, sikrer man, at der er tale om en person, der har den nødvendige faglige indsigt, og som kan relatere sig til det arbejde, som den ansatte varetager. Det vil sige, at det som oftest vil være mest hensigtsmæssigt, at forskningsgruppeledere/faggruppeledere holder MUS med videnskabelige medarbejdere, og administrative ledere holder MUS med administrative medarbejdere. Det er efterfølgende vigtigt, at institutlederen bliver orienteret om udfordringer og behov for kompetenceudvikling. 9

10 2.4 institutlederens individuelle kompetencer En institutleder skal kunne agere i et krydspres mellem ledelsesmæssige forventninger og eksempelvis medarbejdere, der ønsker maksimal frihed til egen forskning. Derfor er et klart defineret ledelsesrum, gode organisatoriske strukturer og inddragende beslutningsprocesser vigtige. Institutlederens individuelle kompetencer spiller også en stor rolle. Den gode institutleder vil typisk: Have en stærk forsknings- og uddannelsesmæssig baggrund Være god til at indgå i konstruktiv dialog og samarbejde med omgivelserne Være en stærk kommunikator Have diplomatiske evner og være en god ambassadør for AAU, fakultet og institut Evne at kunne håndtere konfliktende forventninger og krav Være god til at uddelegere Være robust og fleksibel Kunne videreudvikle sin kompetencer Have mod til at træffe vanskelige beslutninger Være empatisk og evne at sætte sig ind i andres situation og problemstillinger. Derudover vil den gode institutleder være opmærksom på, i videst muligt omfang, at: Være rollemodel for instituttets øvrige videnskabelige medarbejdere Fortsætte udviklingen af egen forskning, herunder publicering, indhentning af ekstern finansiering m.m. Bevare en tilknytning til undervisningen. 10

11 3. Universitetets understøttelse af institutlederskabet Hele universitetet har en interesse i, at institutlederen udøver godt lederskab. Derfor understøttes institutlederen i sin kontinuerlige udvikling af ledelseskompetencer. Det sker allerede i forbindelse med tiltrædelsen, hvor institutlederen og dekanen sammen med AAU Kompetenceudvikling laver en kompetenceudviklingsplan. Planen tager højde for både de individuelle behov og organisationens. Ledelsesudvikling er udvalgt som universitetets strategiske indsatsområde, og AAU Kompetenceudvikling har særligt fokus på at understøtte institutlederen og dem, institutlederen har uddelegeret ledelseskompetence til. Der er udover et specifikt ledelsesforløb for institutledere en række forskellige lederuddannelser, der tilbydes i samarbejde med Center for Ledelse samt internationale lederuddannelser i samarbejde med andre universiteter. Tilbuddene rækker i øvrigt lige fra Introduktion for nye ledere på AAU over Leder-supervision til værktøjskurser i f.eks. Mødeledelse. For at sikre institutlederens muligheder for at udvikle sig i takt med universitetet gennemføres der desuden lederevalueringer med henblik på at give institutlederen feedback fra medarbejdere, kolleger og dekan. Ud over instituttets egen administration understøtter de administrative funktioner i Fælles Service også institutlederens lederskab, blandt andet ved hjælp af partnere, direkte knyttet til institutlederen. Der eksisterer endelig fællesskaber mellem flere institutledere, på tværs af fakulteterne, der mødes i uformelle rammer og diskuterer relevante emner med henblik på erfaringsudveksling om de fælles udfordringer i institutlederskabet. 11

12

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Epidemiologi og Screening Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Epidemiologi og Screening Understedsrapport. Antal besvarelser: 12. ab Antal besvarelser: 12 APV 2012 Svarprocent: 92% RESULTATER PÅ 01 HOVEDOMRÅDER Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Biostatistisk afdeling Understedsrapport. Antal besvarelser: 27. Svarprocent: 77%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Biostatistisk afdeling Understedsrapport. Antal besvarelser: 27. Svarprocent: 77% ab Antal besvarelser: 27 APV 2012 Svarprocent: 77% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Medicinsk Museion Understedsrapport. Antal besvarelser: 18. Svarprocent: 51%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Medicinsk Museion Understedsrapport. Antal besvarelser: 18. Svarprocent: 51% ab Antal besvarelser: 18 APV 2012 Svarprocent: 51% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12. ab Antal besvarelser: 12 APV 2012 Svarprocent: 55% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 45.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 45. ab Antal besvarelser: 45 APV 2012 Svarprocent: 82% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Understedsrapport. Antal besvarelser: 35.

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Understedsrapport. Antal besvarelser: 35. ab Antal besvarelser: 35 APV 2012 Svarprocent: 78% RESULTATER PÅ 01 HOVEDOMRÅDER Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som

Læs mere

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Sekretariatet Understedsrapport. Antal besvarelser: 6. Svarprocent: 100%

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Sekretariatet Understedsrapport. Antal besvarelser: 6. Svarprocent: 100% ab Antal besvarelser: 6 APV 2012 Svarprocent: 10 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som vises

Læs mere

LEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET

LEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET LEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET Forord en hjælp til at navigere For AAU er god ledelse afgørende. Vi skal indfri vores ambitioner i en foranderlig verden og vil skabe sammenhæng mellem den overordnede

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende

Læs mere

Personalepolitik. Frederikssund kommune

Personalepolitik. Frederikssund kommune Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43

Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 Institutledelse < Institutledelse Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Telefon: 3395 1200 Fax: 3395 1300 Januar 2009 Publikationen udleveres gratis, så længe lager

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses. Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne

Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtaget på møde i SU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 14. december 2011. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samarbejdsudvalg har den 21. november 2014 besluttet at afvente revisionen af denne

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse

Akademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Den 27. maj 2014 Sag.nr. S-2013-856 Dok.nr. D-2014-10561 bba/ka Universitetsevalueringen i 2009 rettede en berettiget

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest

Job- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Job- og kompetenceprofil Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Hovedopgave : overordnet ansvarlig for at Center Nord-Vest s og SOF`s strategier og politikker udvikles og

Læs mere

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Dokumentansvarlig: Christine Hald Nielsen Sagsnr.: 2016-410-00036 Udmøntningsnotat

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering

Læs mere

Anbefalinger for God Studieledelse

Anbefalinger for God Studieledelse Anbefalinger for God Studieledelse Overordnet anbefaling Studieledere skal være værdibærende i forhold til den faglige og pædagogiske ledelse af studiet Organisering og kommunikation af ændringer og værdisæt

Læs mere

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET

KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Fundamentet for aftalen er Personalestyrelsens Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper

Læs mere

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN

ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN OVERSIGT 1. Diagnosen ekspertgruppens og analysepanelets 2. Uni- og fakultetsledelsens forslag 3. ARTS-strukturens historik 4. Hvilke principper og målsætninger

Læs mere

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN PROCESSEN INDTIL HØRINGEN 13. november 2013: Bestyrelsen tiltrådte den interne problemanalyse December 2013 januar 2014: Analysepanelet og ekspertgruppen

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

SCIENCE organisation

SCIENCE organisation SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Metropols personalepolitik. Metropols personalepolitik

Metropols personalepolitik. Metropols personalepolitik Metropols personalepolitik Metropols personalepolitik Forord 02 Forord Pagineringstekst Kære alle i Metropol Så er den her Metropols Personalepolitik! Vi er stolte af, at vi nu har en personalepolitik,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

AAU s strategiske handleplan for ligestilling og diversitet

AAU s strategiske handleplan for ligestilling og diversitet AAU s strategiske handleplan for ligestilling og diversitet 2017-2021 Forord AAU s strategiske handleplan for ligestilling og diversitet tager afsæt i AAU s strategi Viden for verden og understøtter således

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Delegationsinstruks økonomi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Delegationsinstruks økonomi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Revideret 12.06.2013/20.06.2013/17.09.2013/05.10.2013 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Fibigerstræde 5 9220 Aalborg Ø Sagsbehandler: Dorthe Bach/TVA Telefon: 9940 9213 Email: dob@adm.aau.dk Dato: 15.01.2015

Læs mere

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

God ledelse på KU. Fælles ledelsesgrundlag for Københavns Universitet

God ledelse på KU. Fælles ledelsesgrundlag for Københavns Universitet God ledelse på KU Fælles ledelsesgrundlag for Københavns Universitet Indhold Medarbejder om leder: Hun lægger mærke til de mindste detaljer i min dialog med andre. En søndag havde jeg i en mail haft en

Læs mere

Ansvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet

Ansvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Kim Jensen Telefon: 9940 9900 Email: kje@adm.aau.dk Dato: 30-04-2014 Sagsnr.: 2014-409-00021 Ansvarsområder for skole og studienævn

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Vejledning til delegationserklæringer

Vejledning til delegationserklæringer Rektorsekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Dato: 08-05-2017 Sagsnr.: 2016-004-00006 Vejledning til delegationserklæringer Indledning Delegation af rektors kompetence (delegationsinstruksen)

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

APV 2012 Initiativer på KU-niveau HR ARBEJDSMILJØ OG

APV 2012 Initiativer på KU-niveau HR ARBEJDSMILJØ OG KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 69, den 29. oktober 2013 Pkt. 9B. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 3. OKTOBER 2013 Vedr.: APV 2012 Initiativer på KU-niveau HR ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: I december 2009 blev der i henhold til HR-strategien nedsat flere projekt-/arbejdsgrupper

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

BESLUTNINGER OG PROCES SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN

BESLUTNINGER OG PROCES SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN BESLUTNINGER OG PROCES SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN PRÆSENTATION FOR HEALTH S ANSATTE PROCESSEN INDTIL HØRINGEN 13. nov. 2013: Bestyrelsen tiltrådte den interne problemanalyse Dec. 2013 jan. 2014:

Læs mere

Administration på AU og Arts

Administration på AU og Arts 7. Administration på AU og Arts Store forandringer mange spørgsmål AARHUS UNIVERSITET Hvorfor? Fagligt: For at sikre universitetets konkurrencedygtighed i fremtiden Kunne skaffe bevillinger, forskere og

Læs mere

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem

Læs mere

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske

Læs mere

Beskrivelse af afdelingslederfunktion. Målet med den nye afdelingslederfunktion er at styrke. Afdelingslederen

Beskrivelse af afdelingslederfunktion. Målet med den nye afdelingslederfunktion er at styrke. Afdelingslederen Beskrivelse af afdelingslederfunktion Målet med den nye afdelingslederfunktion er at styrke den nære personaleledelse og skabe klar ledelse på fjerde niveau medinddragelse af medarbejdere ledelseskommunikationen

Læs mere

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER December 2013 Ledelsesgrundlag - for ledere i Vallensbæk Kommune 1 Indhold 2 Ledelsesgrundlag - værdier, kompetencer, roller og ansvar...3 Grundlæggende om ledelse i Vallensbæk

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv

Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur og Erhverv (CPK) har en bred faglig profil, Vi samarbejder med erhvervslivet, borgerne og diverse organisationer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET

PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET poli Pers tik nale PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET 2 PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PERSONALEPOLITIKKENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER 2. NORMER FOR DET DAGLIGE ARBEJDSLIV

Læs mere

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi

Læs mere

Akademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted

Akademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd M Ø D E I N D K A L D E L S E O P D A T E R E T V E R S I O N 25. OKTOBER 2016 Forum Akademisk Råd LEDELSE

Læs mere

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Handlingsplan for psykisk APV på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Godkendt i LSAU 19. august 2013 Nedenstående handleplan følger op på den psykiske APV med konkrete organisatoriske tiltag. Men

Læs mere

FAQ Øget administrativ kvalitet og sammenhængskraft Rektorsekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg

FAQ Øget administrativ kvalitet og sammenhængskraft Rektorsekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg FAQ Øget administrativ kvalitet og sammenhængskraft Rektorsekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Ulla Gjørling, sekretariatschef Telefon: 9940 3205 Email: ug@adm.aau.dk

Læs mere

Statut for Center for Militære Studier

Statut for Center for Militære Studier C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere