Dagsordenspunkt 2: Meddelelser

Transkript

1 Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 30. maj 2011 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik 9. juni 2011 Dagsordenspunkt 2: Meddelelser 1 Nye brancher i nationalregnskabet Nationalregnskabets branchegruppering baseres for tiden på Dansk Branchekode 2003 (DB03). Dette vil som omtalt på mødet i december blive ændret i september 2011, hvor der vil blive introduceret en ny branchegruppering baseret på Dansk Branchekode 2007 (DB07). En nærmere beskrivelse af de nye brancher findes på De nye branchefordelte tabeller blev lagt i Statistikbanken i januar, så tabellernes struktur kan ses. En oversigt over de nye branchefordelte tabeller findes på Tabellerne indeholder tilfældige tal, idet de rigtige tal først vil blive indført i takt med publiceringen (jf. nedenfor). Samtidig med overgangen til de nye brancher vil der blive foretaget enkelte andre ændringer: Opgørelserne af kapitalapparatet vil blive integreret i Statistikbankens nye præsentation, så sammenhængen mellem strøm- og beholdningsopgørelser bliver klarere. En oversigt over de nye/omlagte tabeller vil blive lagt på hjemmesiden snarest, og de konkrete tabeller (med tilfældige tal) vil blive lagt i Statistikbanken 30. juni. Referenceåret for de kædede værdier i faste priser bliver ændret til Da vi ikke har prioriteret en omkostningstung omregning af de traditionelle fastpristal med fast basis fra 2000-priser til 2005-priser, vil de traditionelle fastpristal udgå af Statistikbanken. 2 Bankpakker og individuelle statsgarantiers påvirkning af de offentlige finanser i 2010 og foreløbigt bud på 2011 I Danmarks Statistiks juni-version for de offentlige finanser (DIOR) vedr konteres der dels 3,6 mia. kr. som nettorenteindtægter fra Bankpakke 2, dels 0,6 mia. kr. vedr. provisioner på individuelle statsgarantier som løbende overførsler. Det giver en samlet saldoeffekt fra bankpakker og statsgarantier på 4,2 mia. kr. i 2010 svarende til 0,2 pct. af BNP, jf. tabel 1. Statens gevinst ved bankpakke 1 og tab på Roskilde bank opgøres først, når Finansiel Stabilitet er endeligt afviklet. Overskuddet er foreløbigt opgjort til 2,5 mia. kr. I Finansministeriets konjunkturvurdering maj 2011 (ØR) indgår der nettoindtægter fra bankpakker og statsgarantier med en saldoeffekt på -2,8 mia. kr. i 2011, svarende til -0,2 pct. af BNP, jf. tabel 1. D:\Midlertidige internet filer\content.outlook\cun29mbp\meddelelser juni 2011.DOC

2 Tabel 1 Bankpakker og statsgarantiers påvirkning af den offentlige saldo, mia. kr DIOR 2011 ØR Indgår først når Finansiel Stabilitet A/S er afviklet Bankpakke 1 og Roskilde bank 2,5 Kreditpakken (Bankpakke 2) 3,6 1,3 - heraf nettorenteindtægter (kodes renteindtægter) 3,6 3,0 - heraf tab på kapitalindskud Amagerbanken og EIK bank (kodes kapitaloverførsel) 0-1,7 Individuelle garantier 0,6-4,1 - heraf provision statsgarantier (kodes løbende overførsler) 0,6 1,4 - heraf tab garantiordninger Amagerbanken (kodes kapitaloverførsel) 0-5,5 Saldoeffekt i alt, mia. kr. 4,2-2,8 Saldoeffekt i alt, pct. af BNP 0,2-0,2 I 2011 har staten nettorenteindtægter fra kreditpakken på ca. 3 mia. kr. Kapitalindskud i Amagerbanken (1,1 mia. kr.) og EIK bank (0,6 mia. kr.) anses for tabt og belaster den offentlige saldo i 2011 med en kapitaloverførsel på 1,7 mia. kr. Provisionen fra statsgarantierne udgør 1,4 mia. kr. i 2011, mens tabet vedrørende statsgarantier på Amagerbanken foreløbigt er opgjort til 5,5 mia. kr., som belaster den offentlige saldo i 2011 med en kapitaloverførsel på 5,5 mia. kr. til debitorerne/amagerbanken i I tabel 2 belyses bankpakker og statsgarantiers påvirkning af den offentlige nettogæld og ØMU-(brutto)gæld. I 2010 er nettogælden upåvirket af bankpakker og statsgarantier. ØMU-gældseffekten udgør ca. 72 mia. kr. svarende til 4 pct. af BNP, idet der er optaget obligationsgæld til finansiering af dels genudlån til Finansiel Stabilitet A/S og dels de statslige kapitalindskud i kreditinstitutter. I 2011 skønnes en nettogældseffekt på ca. 7 mia. kr. som følge af aktivering af statsgarantier og tab på kapitalindskud i Amagerbanken og EIK bank. ØMUgældseffekten skønnes at udgøre ca. 65 mia. kr. i 2011, idet ØMUgældseffekten fra aktiveringen af statsgarantier opvejes af en nedbringelse af genudlånet til Finansiel Stabilitet A/S og dermed finansieringen af dette. 2

3 Tabel 2 Bankpakker og statsgarantiers påvirkning af den offentlige nettogæld og ØMU- (brutto) gæld, mia. kr. ultimo året nettogæld 2010 ØMU-gæld 2011 nettogæld 2011 ØMU-gæld Bankpakke 1 og Roskilde bank 0 25,7 0 13,9 - heraf lån til finansiering af genudlån til Finansiel Stabilitet A/S (kodes obligationsgæld (PF3)) - heraf genudlån til Finansiel Stabilitet A/S (kodes udlånsaktiv (AF4)) 25,7 25,7 13,9 13,9 25,7-13,9 - Kreditpakken (Bankpakke 2) 0 46,0 1,7 46,0 - heraf lån til finansiering af kapitalindskud i kreditinstitutter (kodes obligationsgæld (PF3)) - heraf kapitalindskud i kreditinstitutter(stående ansvarligt obligationslån) (kodes obligationsaktiv(af3), før gældsnedskrivning) - heraf tab på kapitalindskud Amagerbanken og EIK bank (kodes anden mængdemæssig ændring for obligationsaktiv (AF3) s.f.a. en gældsnedskrivning ) 46,0 46,0 46,0 46,0 46,0-46, ,7 - Individuelle garantier 0 0 5,5 5,5 - heraf statsgarantier (kodes ikke, er en betinget gæld) heraf tab garantiordninger Amagerbanken (kodes lån (PF4) s.f.a. statslig gældsovertagelse) 0 0 5,5 5,5 Gældseffekt i alt, mia. kr. 0 71,7 7,2 65,4 Gældseffekt i alt, pct. af BNP 0 4,1 0,4 3,6 Kilde: Data for 2011 er baseret på Budgetoversigten og Økonomisk Redegørelse maj Firmaernes køb og salg I statistikken over firmaernes køb og salg (FIKS) offentliggør Danmarks Statistik for tiden udelukkende den indenlandske omsætning, fordi momsindberetningerne for 2010 afviger væsentligt fra opgørelser i andre statistikker, hvad angår eksportoplysninger. Dette kan skyldes, at SKAT i 2010 har udvidet den blanket, som virksomhederne skal udfylde i forbindelse med momsangivelsen, med ekstra felter til import og eksport af tjenesteydelser. Disse ændringer kan have øget størrelsen af den angivne, ikke momspligtige omsætning, og dermed den samlede omsætning. Danmarks Statistik undersøger i øjeblikket mulige konsekvenser af ændringerne. Det er besluttet at gennemføre et større udredningsarbejde med henblik på at sikre, at offentliggørelserne fremadrettet er retvisende og relevante. Ud over at der kan være problemer med det indberettede indhold i de nye indberetningsfelter, kan nye forhold så som moms ved handel med C02-kvoter og omvendt betalingspligt i forhold til betaling af moms ved eksport af tjenesteydelser også give anledning til usikkerhed ved fortolkning af udviklingen. Det er tvivlsomt, om statistikken over firmaernes køb og salg kan offentliggøres i fuldt omfang i Detailomsætning En sammenligning mellem dankortomsætningen (DKO) og detailomsætningsindekset (DOI) har længe fundet sted som led i den normale kvalitetssikring i produktionen af DOI, men det seneste år har der også fra ekstern side været stor fokus på sammenhængen mellem DOI og DKO. 3

4 Banker, Finansministeriet og diverse medier har kommenteret på dette emne, og fokus har i høj grad været lagt på, at DKO giver et langt mere positivt billede af udviklingen, end DOI gør. Tonen i omtalen har været alt fra det rent konstaterende til direkte kritik af kvaliteten af DOI. Det sidste har desværre ofte til dels været blandet sammen med en misforstået opfattelse af, at DOI er en præcis indikator for det samlede private forbrug. Detailsalget og dankortomsætningen har i perioden haft to meget forskellige udviklingsforløb. Dankortomsætningen er mere end fordoblet, mens detailomsætningen kun er vokset med 30 pct. Forskellen skyldes hovedsagelig en stigende anvendelse af dankort som betalingsmiddel. Korrigeres der for antallet af dankort, fås over tid en stærk sammenhæng mellem de to indikatorer. Dankort bruges også i vidt omfang som betalingsmiddel uden for detailsektoren. Det gælder fx betalinger i forbindelse med bilkøb, men også mobiltelefoni, rejser, restauranter, biografer, tandlæger og nethandel i udenlandske forretninger. En sammenligning af de månedlige stigningsrater i DKO og DOI viser tydelige sæsonmønstre i afvigelserne. Mest markant er det i december, hvor DOI stiger langt mere end DKO. Se også Tema-Nyt Vi undersøger løbende, hvorvidt der er metodemæssige svagheder (kædning, opregning, deflatering) ved beregningen af detailomsætningsindekset, som kan føre til bias i den beregnede udvikling. 5 Konjunkturbarometer for detailhandel og biler, KBD Konjunkturbarometeret for detailhandel og biler, KBD, er en månedlig frivillig spørgeskemaundersøgelse. Den indgår i EU-projektet Business and Consumer Surveys, hvor vi netop har indgået en ny 4-årig kontrakt med DG ECFIN pr. 1. maj 2011, som også inkluderer konjunkturbarometre for industri, bygge og anlæg samt serviceerhverv, Investeringsundersøgelsen og Forbrugerforventninger. Introduktionen af det nye konjunkturbarometer for detailhandel blev bakket op af Dansk Erhverv samt brancheorganisationerne Bilbranchen under DI og Dansk Automobilhandlerforening i deres nyhedsbreve. Der er udvalgt 1400 enheder til stikprøven. Spørgsmålene går på vurdering af omsætning, beskæftigelse, ordrebeholdning og salgspriser om disse er mindre, uændrede eller forøgede over de sidste tre måneder. Tilsvarende spørges der til forventningerne for de næste tre måneder. Endelig spørges der til den aktuelle lagerbeholdning. Resultaterne rapporteres løbende til DG ECFIN. Der regnes med etablering af Statistikbank-tabeller i løbet af juni og introduktion af nyhedsbrev i løbet af juli. Der har været uventet fin respons med 830 besvarelser, og heraf 70 på VIRK. I forhold til faktisk antal skemaer på 1285 enheder (1400 fratrukket 11 lukkede og 104 der ikke ønskede at deltage) giver det en besvarelsesprocent på 64,6. Der synes generelt ikke at have været problemer med at udfylde spørgeskemaet. Dog har det voldt nogle få respondenter vanskeligheder at 4

5 vurdere ændringer de sidste tre måneder (feb.-apr.) i forhold til de foregående tre måneder (nov.-jan.) og samtidig se bort fra sæsonudsving. 6 Konjunkturbarometer for serviceerhverv, KBS Danmarks Statistik har for egen regning udarbejdet konjunkturbarometeret for serviceerhverv, KBS, i 10 år. Fremover vil også det blive delvis finansieret af DG ECFIN. Det indebærer imidlertid, at spørgeskemaet er udvidet lidt, og antallet af dækkede brancher er øget. Det har derfor været nødvendigt at fordoble antallet af respondenter. Svarprocenten ligger for maj måned på 63,5 pct., hvilket er inden for det normale. Omlægningen giver også anledning til etablering af nye tabeller i Statistikbanken. 7 Konjunkturbeskæftigelsesstatistikken Det statistikregister, som Danmarks Statistik danner ved bearbejdning af indberetninger til SKAT s e-indkomstregister, skal være grundlaget for den nye konjunkturbeskæftigelsesstatistik. Arbejdet i Danmarks Statistik med at danne dette register har taget væsentlig længere tid end forventet. Nu er Danmarks Statistiks e-indkomstregister imidlertid tæt på at være klar til anvendelse i statistikproduktionen. Der udestår dog endnu nogle produktionskørsler, inden registret er helt klar til brug. Derefter skal der foretages nogle kvalitetskontroller og kvalitetsopretninger, inden vi er klar til at publicere den nye konjunkturbeskæftigelsesstatistik. Omfanget af nødvendige kvalitetsopretninger kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det indebærer naturligvis en usikkerhed mht., hvornår statistikken kan publiceres, men Danmarks Statistik arbejder efter, at den nye konjunkturbeskæftigelsesstatistik kan publiceres inden sommerferien med data for perioden fra 1. kvartal 2008 til 4. kvartal Den nye konjunkturbeskæftigelsesstatistik bliver en kvartalsvis opgørelse af antal lønmodtagerjob og antal lønmodtagerjob omregnet til fuldtidsbeskæftigelse, hvor begge størrelser fordeles efter baggrundsvariabler, bl.a. sektor og branche. 8 Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, RAS Datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS har tidligere været det centrale oplysningsseddelregister (COR), som blev dannet på grundlag af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. I RAS 2009 (med beskæftigelsesoplysninger for 2008) var dette ændret til at være en års-cor dannet af SKAT på grundlag af de månedlige indberetninger til e- indkomstregistret. Nu skal datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen tages fra det statistikregister, som Danmarks Statistik danner på grundlag af de månedlige indberetninger til SKAT s e-indkomstregister. Det giver en mere præcis afgrænsning af beskæftigelsen ultimo november. Dette datagrundlag skal bruges til RAS 2010 (med beskæftigelsesoplysninger for 2009). Den mere præcise afgrænsning af beskæftigelsen ultimo november kan også anvendes 5

6 for året 2008, og derfor vil en revideret version af RAS 2009 udkomme samtidig med RAS Forsinkelsen af arbejdet med dannelsen af statistikregistret på grundlag af indberetninger til SKAT s e-indkomstregister er beskrevet ovenfor. Den usikkerhed, det indebærer, at vi ikke kender omfanget af nødvendige kvalitetsopretninger, gælder også for anvendelsen af e-indkomstregistret i RAS, men Danmarks Statistik arbejder efter, at RAS 2010 kan publiceres inden sommerferien. 9 Sektorfordeling af støttet beskæftigelse Statistikken over offentligt forsørgede årige indeholder oplysninger om støttet beskæftigelse fordelt på køn og fordelt på de forskellige ordninger. På nuværende tidspunkt er den støttede beskæftigelse i denne statistik ikke fordelt efter, om arbejdsgiveren er offentlig eller privat. Den nye konjunkturbeskæftigelsesstatistik vil være et godt datagrundlag for en sådan fordeling. Danmarks Statistik forventer at kunne offentliggøre en statistik, der fordeler støttet beskæftigelse på sektorer i løbet 2. halvår 2011 I forbindelse med beskæftigelsesstatistikken for offentlig forvaltning og service er der udarbejdet en opgørelse af den støttede beskæftigelse i denne sektor, se Nyt fra Danmarks Statistik nr. 584 fra Opgørelsen viste, at der omregnet til fuldtidsbeskæftigelse var i støttet beskæftigelse i offentlig forvaltning og service i 3. kvartal